Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse i sag 69.2015

Afsagt af Tvistighedsnævnet den 26. april 2016

A

v/ Bo Christensen, 3F Privat Service

mod

B

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Ida Skouvig (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Pernille Leidersdorff-Ernst (LO). Endvidere har som sagkyndige medlemmer deltaget direktør Niels-Jørgen Larsen, udpeget af Horesta, og konsulent Ilse Irene Werrenrath, udpeget af 3F.

Mellem klageren, A, og indklagede, B, blev der den 16. december 2013 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som kok på X Kro med uddannelsesperiode fra den 2. januar 2014 til den 15. november 2016.

Denne sag drejer sig om B’s ophævelse af uddannelsesaftalen. Sagen er behandlet sammen med sag 68.2015 C mod B, der ligeledes drejer sig om B’s ophævelse af en uddannelsesaftale som kok på X Kro.

A har ved sin faglige organisation, 3F Privat Service, ved klageskrift modtaget den 23. december 2015, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede, B, skal betale en godtgørelse på 30.000 kr. for mistet uddannelsesgode og en godtgørelse på 10.000 kr. for misvisende uddannelsesaftale.

B har ikke afgivet svarskrift.

Sagen har været mundtligt forhandlet i Tvistighedsnævnet den 8. marts 2016. B har ikke givet møde.

Sagsfremstilling

A var kokkeelev på X Kro, som ejes af B.

Af uddannelsesaftalens punkt 8 fremgik, at den normale arbejdstid var 37 timer pr. uge, og at lønudbetalingsdag var den sidste bankdag i måneden. Herudover var punkt 8 i uddannelsesaftalen om løn og andre vilkår ikke udfyldt. Det fremgik således ikke af uddannelsesaftalen, hvilken kollektiv overenskomst der var gældende inden for uddannelsesområdet.

Ved brev af 31. marts 2015 til A opsagde B ved N1 uddannelsesaftalen med virkning fra den 30. juni 2015. Som begrundelse for opsigelsen henviste N1 til de fortsat skuffende finansielle resultater for driften af X Kro. 3F ved N2 gjorde på vegne af A ved brev af 21. april 2015 indsigelse mod afskedigelsen og henviste herved til, at afskedigelsen var urimelig, idet elevaftalen var uopsigelig. I brevet blev det desuden anført, at uddannelsesaftalen var mangelfuld, og at der ville blive krævet en kompensation herfor. I klageskriftet er anført, at ”Efterbetalingskravet er løst lokalt. ”

Forklaringer

A har forklaret, at han startede som kokkeelev på X Kro sammen med C den 2. januar 2014. Han fik lærepladsen gennem et aktiveringsforløb. I begyndelsen gik det fint, men da C kom på skole i januar 2015, stod han typisk alene i køkkenet onsdag til lørdag, mens kokken N3 fungerede som tjener. Da han fik opsigelsen, kontaktede han straks 3F. Han fik ikke hjælp af N1 til at finde en ny læreplads, og da kroen lukkede den 30. juni 2015, startede han i skole. Med hjælp fra sin lærer fik han i august 2015 en ny uddannelsesaftale med Y.

C har forklaret, at han fik lærepladsen gennem kokken N3. Der var ikke andre kokke end N3, og når N3 havde fri, måtte han og A stå alene i køkkenet. Det første halve år tjente kroen godt.

Derefter gik det ifølge N1 ned ad bakke, og til jul truede N1 med at lukke kroen. På et tidspunkt beskyldte N1 helt ubegrundet de ansatte for at have stjålet fra kroen. Der var en del selskaber i perioden fra december til februar, og selv om han var på skole i den periode, måtte han hjælpe til i weekenderne. I april 2015 fik han at vide, at uddannelsesaftalen var opsagt. Han kontaktede 3F, som kørte en sag om overarbejdsbetaling for ham. Han fik på den baggrund 103.000 kr. fra virksomheden. Han blev først efter opsigelsen bekendt med, hvilken overenskomst der gjaldt for ham. I juli 2015 fik han en læreplads på Hotel Z. N1, der bor i Singapore, hjalp ham ikke med at finde en ny læreplads.

Procedure

A har til støtte for påstanden om godtgørelse for mistet uddannelsesgode anført, at det var uberettiget at opsige uddannelsesaftalen, idet det ikke er eleven, der skal bære risikoen for virksomhedens økonomi. Virksomheden havde brugt ham som en billig arbejdskraft og hjalp ham ikke med at finde en ny uddannelsesplads. Godtgørelsen børe derfor fastsættes til 30.000 kr. Til støtte for påstanden om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis har A anført, at uddannelsesaftalen var mangelfuld, fordi den ikke henviste til overenskomsten.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Godtgørelse for mistet uddannelsesgode:

Virksomheden har opsagt uddannelsesaftalen med tre måneders varsel. Uddannelsesaftalen var uopsigelig, og opsigelsen var derfor uberettiget. Virksomheden skal som følge deraf betale en godtgørelse for mistet uddannelsesgode.

3 voterende udtaler:

Vi finder, at godtgørelsen skal fastsættes til 15.000 kr. Vi har herved lagt vægt på, at uddannelsesaftalen blev opsagt med et varsel på knap 3 måneder, hvorunder eleven modtog løn, og at eleven, der fandt en anden uddannelsesplads, ikke har fået forsinket sin uddannelse væsentligt.

2 voterende udtaler:

Vi finder, at godtgørelsen for tab af uddannelsesgode i overensstemmelse med sædvanlig praksis ved ophævelse af en uddannelsesaftale skal fastsættes til 30.000 kr.

Godtgørelse efter ansættelsesbevisloven:

Uddannelsesaftalen indeholdt ikke oplysninger om, hvilken overenskomst der dækkede ansættelsesforholdet. Eleven har derfor krav på en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

3 voterende udtaler:

Vi finder ikke, at klageren har bevist, at manglerne ved uddannelsesaftalen har givet anledning til tvist eller konkret risiko herfor. Vi bemærker herved, at oplysningen i klageskriftet om, at et efterbetalingskrav er løst lokalt, ikke er underbygget af sagens bilag eller af A’s forklaring. Vi finder på den baggrund, at godtgørelsen efter ansættelsesbevisloven skal fastsættes til 2.500 kr.

2 voterende udtaler:

Af klageskriftet fremgår, at et efterbetalingskrav er løst lokalt, og oplysningen herom har ikke givet arbejdsgiveren anledning til at reagere. Vi lægger derfor til grund, at manglerne ved uddannelsesaftalen har medført et efterbetalingskrav. Som følge heraf finder vi, at godtgørelsen skal fastsættes til 10.000 kr.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at godtgørelsen for tab af uddannelsesgode fastsættes til 15.000 kr., og således at godtgørelsen efter ansættelsesbevisloven fastsættes til 2.500 kr.

T h i b e s t e m m e s:

B skal inden 14 dage betale 17.500 kr. til A.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.