Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Fastlæggelse af den verificerede vægt ved vejning af alle pakker, lastelementer m.v. i den pakkede container (Metode 2)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om verificering af vægten på pakkede containere

I medfør af § 1, stk. 3, § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 10, § 4, stk. 2, § 24, stk. 2, og § 32, stk. 8, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014, og § 1, stk. 3, § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 10, § 4, stk. 2, § 24, stk. 2, og § 32, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1674 af 16. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse:

Anvendelsesområde mv.

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for afskibere af gods, som færdigpakkes i containere i Danmark og i Grønland med henblik på international søtransport.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder tillige for skibsføreren på danske og grønlandske skibe samt på udenlandske skibe i danske og grønlandske havne, der tager pakkede containere om bord med henblik på en efterfølgende international søtransport.

Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke containere, der transporteres på en chassisramme eller en trailer, når sådanne containere køres om bord på eller køres fra borde på ro-ro-skibe på korte internationale rejser.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Afskiber: Den juridiske enhed eller person, der er nævnt i konnossementet eller søfragtbrevet eller tilsvarende multimodalt transportdokument (f.eks. et gennemgangskonnossement) som afskiber, og/eller som (eller i hvis navn eller på hvis vegne denne) har indgået en transportaftale med et rederi.

2) Container: En transportenhed som fastlagt i den internationale konvention for sikre containere (International Convention for Safe Containers) (CSC) af 1972, med senere ændringer. Der skal herunder tages højde for de reviderede anbefalinger for harmoniseret forståelse og implementering af den internationale konvention for sikre containere af 1972, med senere ændringer (CSC. 1/Circ. 138/Rev. 1).

3) En certificeret metode: Et kvalitetsstyringssystem, som sikrer, at den verificerede vægt fastlægges i henhold til bilaget til denne bekendtgørelse, og som er udformet, gennemført og vedligeholdes i overensstemmelse med en anerkendt standard, eksempelvis DS/EN ISO 9001:2015: Kvalitetsledelsessystemer - Krav, samt DS/EN ISO 19011:2012: Auditering af ledelsessystemer - Vejledning.

4) En egnet vægt: Et måleinstrument, som opfylder bekendtgørelse om måletekniske kontrolbestemmelser for

a) ikke-automatiske vægte (vægte, der kræver en operatørs medvirken under vejningen), nøjagtighedsklasse IV eller bedre1), eller

b) automatiske vægte (et instrument, som bestemmer massen af et produkt uden indgreb fra en operatør), nøjagtighedsklasse Y(b) eller bedre2).

5) Kort international rejse: En international rejse, hvorunder et skib ikke fjerner sig mere end 200 sømil fra en havn eller et sted, hvor passagerer og besætning vil kunne bringes i sikkerhed. Hverken afstanden mellem den sidste anløbshavn i det land, hvorfra rejsen begynder, og den endelige bestemmelseshavn eller returrejsen må overstige 600 sømil. Den endelige bestemmelseshavn er den sidste anløbshavn på den planlagte sørejse, hvorfra skibet påbegynder sin returrejse til det land, hvor rejsen begyndte.

6) Pakket container: En container, som er pakket eller fyldt med væsker, gasser, faste stoffer eller lastemner, herunder paller, emballerings- og fastgørelsesmateriale så som surringer, afstivningsstænger og dunnage.

7) Transportdokumentet: Det dokument, hvor afskiberen eller en af denne bemyndiget deklarerer og med sin underskrift bekræfter oplysninger om den pakkede containers verificerede vægt.

8) Terminalens repræsentant: En person udpeget af terminalen eller anden facilitet, hvor skibet laster eller losser, som har ansvaret for de operationer, der udføres ved den terminal eller facilitet i forbindelse med det pågældende skib.

9) Den verificerede vægt: Den totale bruttomasse af en pakket container, som fastlagt ved at

a) veje den pakkede container på en egnet vægt efter bestemmelser fastlagt af den kompetente myndighed i den stat, hvor containeren blev færdigpakket (metode 1), eller

b) veje alle pakker og lastelementer, herunder massen af paller, garnering og andet fastgørelsesmateriale, der skal pakkes i containeren, og lægge containerens taramasse til summen af de enkelte masser ved hjælp af en certificeret metode (metode 2), der er godkendt af den kompetente myndighed i den stat, hvor containeren blev færdigpakket.

Administrative forhold

§ 3. Søfartsstyrelsen kan foretage kontrol af afskibere og skibe med henblik på at sikre, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse efterleves.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater, i EFTA-stater, som er kontraherende parter til EØS-aftalen, og i Tyrkiet, som giver passende og tilfredsstillende garantier af afprøvningernes tekniske, fagmæssige og uafhængige art.

Stk. 3. Når der i denne bekendtgørelse stilles krav om dokumentation for den verificerede vægt, accepteres tillige kopi af dokumenter på elektroniske medier.

Afskiberens forpligtigelser

§ 4. En afskiber af gods, som færdigpakkes i containere i Danmark og i Grønland med henblik på en efterfølgende søtransport, skal fastlægge den verificerede vægt ved anvendelse af "en egnet vægt" eller efter en "certificeret metode" og indarbejde oplysninger om den således fastlagte vægt i det til containeren tilknyttede transportdokument.

Stk. 2. Transportdokumentet skal fremsendes til skibsføreren eller dennes repræsentant og til terminalens repræsentant i første lastehavn tilstrækkeligt tidligt - alt efter hvad der måtte kræves af skibsføreren eller dennes repræsentant - til at kunne anvendes i udarbejdelsen af skibets stuvningsplan.

§ 5. En afskiber af gods, som færdigpakkes i containere i Danmark og i Grønland med henblik på en efterfølgende søtransport, som fastlægger den verificerede vægt efter en certificeret metode, skal på forlangende kunne forelægge dokumentation herfor til Søfartsstyrelsen.

Forholdsregler for lastning

§ 6. En pakket container må ikke lastes i skibet, medmindre skibsføreren eller dennes repræsentant og terminalens repræsentant er i besiddelse af informationer om den verificerede vægt.

Stk. 2. Med henblik på at fastlægge en pakket containers verificerede vægt kan skibsføreren eller dennes repræsentant og terminalrepræsentanten vælge at fastlægge den.

Straf og ikrafttræden mv.

§ 7. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.

Stk. 2. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 8. Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af love om ændringer af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland.

Stk. 2. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf. kriminalloven for Grønland kapitel 37, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i kriminalloven for Grønland kapitel 5.

Stk. 4. Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller dennes tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2. Pakkede containere, som har påbegyndt en søtransport før den 1. juli 2016, kan transporteres til slutdestinationen uden at være forsynet med en verificeret vægt.

Stk. 3. Som alternativ til en egnet vægt (metode 1) kan der i perioden frem til den 30. juni 2017 anvendes måleudstyr, som sikrer, at vægten af den lastede container fastlægges inden for en nøjagtighed på +/- 1.000 kg.

Søfartsstyrelsen, den 29. april 2016

Per Sønderstrup

/ Steen Møller Nielsen


Bilag 1

Fastlæggelse af den verificerede vægt ved vejning af alle pakker, lastelementer m.v. i den pakkede container (Metode 2)

Beregning af pakkede containeres bruttomasse

Trin 1 – godsets vægt

Vægten af de enkelte godselementer, der skal afskibes, fastlægges ved at sammenlægge vægten af hvert enkelt element. For så vidt angår bulkprodukter, kan vægten fastlægges i forbindelse med produktionsprocessen enten ved at foretage målinger med kalibreret påfyldningsudstyr eller ved at veje produktet.

Trin 2 – emballagens vægt

Emballagens vægt fastlægges enten ved hjælp af oplysninger fra producenten af emballagen eller ved hjælp af afskiberens/speditørens oplysninger, som er verificeret og fastlagt i dennes kvalitetsstyringssystem eller tilsvarende.

Trin 3 – vægten af paller, fastgørelsesmateriale og dunnage

Vægten af paller, emballerings- og fastgørelsesmateriale såsom afstivningsstænger og dunnage fastlægges enten ved hjælp af oplysninger fra producenten eller ved hjælp af afskiberens/speditørens oplysninger eller – hvilket er at foretrække – ved hjælp af vejningsoplysninger, der er fastlagt i dennes kvalitetsstyringssystem eller tilsvarende. Det er under alle omstændigheder afskiberens ansvar at tage stilling til sådanne oplysningers validitet.

Trin 4 – den tomme containers taravægt

Afskiberen bør anvende den taravægt, der er angivet på containeren.

Trin 5 – den pakkede containers bruttovægt

De vægte, der er fastlagt under anvendelsen af ovennævnte trin 1-4, bør herefter lægges sammen med henblik på at fastlægge den pakkede containers bruttomasse.

Nøjagtigheden af beregningen af en pakket containers verificerede bruttomasse

Når denne beregningsmetode anvendes, vil de forskellige vægte, der lægges sammen for at fastlægge bruttovægten, kunne variere. For eksempel afhænger vægten af træpaller, dunnage og spærrestænger af fugtighedsgraden. Også vejeanordninger, der anvendes til at fastlægge vægten af de enkelte elementer, og mindre forskelle i taravægten af tomme containere og godselementer bidrager til sådanne variationer.

Det erkendes således, at der kan forekomme afvigelser, når denne metode anvendes til at fastlægge en pakket containers verificerede bruttomasse. Sådanne afvigelser skal dokumenteres og håndteres som et led i afskiberens kvalitetsstyringssystem. Det skal i den forbindelse sikres, at summen af sådanne afvigelser er ubetydelig i forhold til den faktiske vægt.

På tilsvarende vis må disse potentielle afvigelser i en pakket containers bruttomasse ikke begrænse afskiberens ansvar for at fastlægge den pakkede containers verificerede bruttomasse nøjagtigt i overensstemmelse med bestemmelserne i SOLAS-konventionens kapitel VI, regel 2.

Officielle noter

1) På udstedelsestidspunktet bekendtgørelse nr. 1143 af 15. december 2003 om måletekniske kontrolbestemmelser for ikke automatiske vægte, udstedt af Sikkerhedsstyrelsen.

2) På udstedelsestidspunktet bekendtgørelse nr. 1033 af 17. oktober 2006 om måleteknisk kontrol med måleudstyr, der anvendes til måling af masse (»vægt«), udstedt af Sikkerhedsstyrelsen.