Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 16-16 om midlertidigt anbringelsessted - valg af anbringelsessted

Resumé:

Når kommunen træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, er det nogle gange nødvendigt at vælge et midlertidigt anbringelsessted. Dette kan skyldes, at anbringelsen har en akut karakter, eller at barnet eller den unge har behov, som stiller særlige krav til anbringelsesstedet. Kommunen kan derfor have brug for tid til at finde netop det anbringelsessted, som tilgodeser de særlige behov, og som opfylder målene i handleplanen.

Det midlertidige anbringelsessted vælges efter principperne i servicelovens § 68 b om valg af anbringelsessted. Ankestyrelsen har praksis for at anerkende, at § 68 b også kan anvendes, når kommunen vælger det blivende anbringelsessted. Baggrunden herfor er, at kommunen først har mulighed for at vælge det anbringelsessted, der er i overensstemmelse med handleplanen, når anbringelsesstedet er blivende. Det er dog en forudsætning herfor, at opholdet på det midlertidige anbringelsessted er ganske kortvarigt, og at kommunen i denne periode aktivt og målrettet forsøger at skaffe et relevant, blivende anbringelsessted til barnet eller den unge. En midlertidig anbringelse må ikke vare længere end højst nødvendigt og bør højst vare 2-3 måneder, medmindre der er tale om helt særlige forhold.

Ankestyrelsen anser en midlertidig anbringelse for at være kortvarig, hvis den har varet 2-3 måneder, medmindre der er særlige forhold.

I den konkrete sag har Ankestyrelsen vurderet, at et barns ophold hos en midlertidig plejefamilie i en periode på 4 måneder har haft en sådan varighed, at opholdet ikke længere kan anses for ganske kortvarigt. Der var ikke særlige omstændigheder forbundet med at finde et blivende anbringelsessted, der kunne begrunde et midlertidigt ophold af en varighed på 4 måneder.

Flytningen af barnet til et blivende anbringelsessted anses derfor for at være en ændring af anbringelsesstedet. Spørgsmålet om ændring af anbringelsessted, skal behandles efter reglerne i servicelovens § 69.

Forældremyndighedsindehaveren har ikke givet samtykke til ændring af anbringelsesstedet. Kommunen har derfor ikke haft kompetence til at træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted som sket.

Kommunen skulle have udarbejdet en indstilling til børn og unge-udvalget, som jf. servicelovens § 69, stk. 3, har kompetencen til at træffe afgørelse.

Lovgivning:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015 - § 68 b, stk. 1 og § 69, stk. 2 og 3

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, hvor længe et barn kan være anbragt uden for hjemmet på et midlertidigt anbringelsessted, før anbringelsesstedet ikke længere anses for midlertidigt, og afgørelsen om blivende anbringelsessted skal træffes efter reglerne om ændring af anbringelsessted, jf. servicelovens § 69, stk. 2 og 3.

2. Reglerne

Lov om social service § 68 b, stk. 1, fastslår, at kommunen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen, jf. § 140.

Lov om social service § 69, stk. 2 og 3, fastslår, at kommunens afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år. Såfremt samtykke til ændret anbringelsessted ikke kan opnås, skal børn og unge-udvalget træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted. Ved afgørelsen skal børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted. Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted træffes herefter af kommunen efter servicelovens § 68 b, stk. 1.

3. Andre principafgørelser

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over X Kommunes afgørelse truffet den 14. januar 2016.

Resultatet er:

Kommunens afgørelse om valg af anbringelsessted for X gælder ikke.

Vi ophæver således kommunens afgørelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for at ophæve afgørelsen om valg af anbringelsessted

Ankestyrelsen vurderer, at Xs ophold på hendes midlertidige anbringelsessted har været af en sådan varighed, at flytningen til et blivende anbringelsessted bør anses for at være en ændring af anbringelsesstedet.

Spørgsmål om ændring af anbringelsessted skal behandles efter reglerne i servicelovens § 69.

Vi vurderer, at kommunen ikke har haft kompetence til at træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted.

Hvad har været afgørende for resultatet

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at X er anbragt akut uden for hjemmet med samtykke, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7.

Kommunen oplyser i sin afgørelse af den 14. januar 2016, at man har truffet afgørelse om valg af blivende anbringelsessted for X. Hun fik i forbindelse med den akutte anbringelse ophold i en midlertidig plejefamilie, som fra starten gav udtryk for, at de ikke havde mulighed for at være blivende anbringelsessted for X.

Vi har lagt vægt på, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at vælge et midlertidigt anbringelsessted i forbindelse med, at der træffes afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet.

Udgangspunktet er, at det efterfølgende valg af blivende anbringelsessted ikke anses for at være en ændring af anbringelsessted, men derimod er et valg af anbringelsessted. Det forudsætter dog, at opholdet på det midlertidige anbringelsessted er ganske kort.

Vi har lagt vægt på oplysningerne om, at X blev anbragt akut hos en midlertidig plejefamilie den 14. september 2015. X havde således været anbragt hos den midlertidige plejefamilie i 4 måneder på tidspunktet for kommunens afgørelse af den 14. januar 2016.

Vi har lagt vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen om, at X har vanskeligheder af et sådan omfang, at der kræves et særligt specialiseret anbringelsessted for at tilgodese hendes behov.

Vi har derudover lagt vægt på oplysningerne fra kommunen om, at der ikke har været særlige omstændigheder forbundet med at finde et blivende anbringelsessted til X, der kan begrunde et midlertidigt ophold af en varighed på 4 måneder.

Vi anser således flytningen af X til det blivende anbringelsessted for at være en ændring af anbringelsessted, som skal behandles efter reglerne i servicelovens § 69.

Ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Dette følger af servicelovens § 69, stk. 2. Såfremt forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker til ændring af anbringelsessted, skal sagen forelægges for børn og unge-udvalget, som skal vurdere, om der skal ske ændring af anbringelsesstedet. Ved afgørelsen skal børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted. Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted træffes herefter af kommunen, jf. § 68 b, stk. 1.

Vi har lagt til grund, at du ikke har givet samtykke til ændring af anbringelsessted for X, idet du har klaget over kommunens afgørelse om, at X skal flytte fra A til B kommune.

Det fremgår af sagens oplysninger, at du har givet udtryk for, at det for tiden er bedst for X at være anbragt uden for hjemmet. Vi har derfor lagt til grund, at du ikke har tilbagekaldt samtykket til selve anbringelsen af X.