Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32002L0019
 
32002L0022
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Forsyningspligt
Kapitel 2 Rammer for udpegning af forsyningspligtudbydere
Kapitel 3 Fastsættelse af vilkår
Kapitel 4 Generelle vilkår for udbud af forsyningspligtydelser
Kapitel 5 Priser for handicapydelser
Kapitel 6 Ansøgning om underskudsfinansiering af forsyningspligten
Kapitel 7 Straffebestemmelser
Kapitel 8 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Bilag 1 Krav til taletelefonitjenester, jf. § 5, stk. 1, nr. 3:
Bilag 2 Krav til opstilling af regnskaber, budgetter og dokumentation for nettoomkostninger, jf. §§ 28 og 29:
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om forsyningspligtydelser1)

I medfør af § 14, stk. 5, § 15, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 2, og § 81, stk. 3, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, fastsættes:

Kapitel 1

Forsyningspligt

§ 1. Forsyningspligten omfatter de i §§ 4-8 nævnte ydelser, jf. lovens § 14, stk. 2.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Forsyningspligtudbyder: En virksomhed, der efter udpegning i henhold til §§ 11-14, udbyder en eller flere tjenester omfattet af forsyningspligt.

2) Pakke: En eller flere ydelser omfattet af forsyningspligt for hvilke, der sker en samlet udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere, jf. § 11.

3) Berettigede modtagere af handicaptjenester: Døve, døvblevne, døvblinde samt grupper af tale- og hørehæmmede, der via den pågældende tjeneste kan kompenseres væsentligt for deres handicap.

4) Nummeroplysningstjeneste: En tjeneste, hvor brugere eller slutbrugere ved opkald via taletele-fonitjenester kan få oplysning om anvendelsen af numre, abonnentoplysninger, mv.

Inddeling i pakker

§ 3. Forsyningspligtydelserne, jf. §§ 4-8, er inddelt i følgende pakker, jf. § 2, nr. 2:

1) Pakke 1: Tilslutning til et offentligt elektronisk kommunikationsnet, jf. § 4, taletelefonitjenester, jf. § 5, samt teksttelefontjenesten, jf. § 6.

2) Pakke 2: En landsdækkende nummeroplysningstjeneste og en udtømmende nummerfortegnelse, jf. § 7 og adgang til nummeroplysningstjenesten til reduceret pris til nærmere afgrænsede grupper af handicappede, jf. § 8.

Pakke 1

Tilslutning til et elektronisk kommunikationsnet, taletelefonitjeneste og teksttelefontjeneste

§ 4. Forsyningspligten omfatter udbud af tilslutning til et offentligt elektronisk kommunikationsnet på et fast sted.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte udbud skal omfatte én forbindelse, der kan anvendes til en taletelefonitjeneste, som nævnt i § 5.

§ 5. Forsyningspligten omfatter udbud af en taletelefonitjeneste, med mulighed for:

1) at foretage og modtage opkald mellem nettermineringspunkter samt mulighed for udveksling af trafik med andre slutbrugere, der er tildelt numre i nummerplaner baseret på ITU´s anbefaling E. 164,

2) taleoverførsel i en kvalitet, der målt efter principperne i ITU P. 800 som minimum svarer til den, der kunne opnås på PSTN-tjenesten pr. 1. januar 2016, hvis taletelefoni leveres via en fastnetforbindelse. Hvis taletelefoni leveres via radiobaserede net, herunder mobilnet, skal talekvaliteten mindst svare til den kvalitet, der opnås for den pågældende teknologi pr. 1. januar 2016 målt efter principperne i ITU P. 800, og

3) tonesignalering og nummervisning som beskrevet i bilag 1.

Stk. 2. Forsyningspligtudbyderen er ikke forpligtet til at levere taletelefoni, jf. stk. 1, hvis tilslutningen til forsyningspligtudbyderens net, jf. § 4, på det leveringssted, jf. § 10, hvor slutbrugeren har anmodet om tilslutning, benyttes af en anden udbyder af elektroniske kommunikationstjenester.

Forsyningspligtydelser til handicappede

§ 6. Forsyningspligten omfatter udbud af en web-baseret teksttelefontjeneste til berettigede modtagere af handicaptjenester.

Stk. 2. Følgende faciliteter og funktioner er omfattet af forsyningspligten i medfør af stk. 1:

1) Der skal tilbydes internetadgang som en del af teksttelefontjenesten.

2) Den til teksttelefontjenesten knyttede formidlingscentral skal være døgnåben.

Pakke 2

Nummeroplysningstjeneste og nummerfortegnelse

§ 7. Forsyningspligten omfatter udbud af en landsdækkende nummeroplysningstjeneste, jf. § 2, nr. 4, der indeholder samtlige numre i den offentlige danske nummerplan for telefoni og mobilkommunikation, som er tildelt slutbrugere.

Stk. 2. For så vidt angår numre, der anvendes til anonyme tjenester som eksempelvis forudbetalte taletids- eller datakort eller elektroniske kommunikationstjenester, der kan sidestilles hermed, er det tilstrækkeligt, at nummeroplysningstjenesten indeholder oplysninger om denne anvendelse.

Stk. 3. Forsyningspligten omfatter tillige udbud af en udtømmende nummerfortegnelse i elek-tronisk form, der indeholder samtlige numre i den samlede danske nummerplan for telefoni og mobilkommunikation, der er tildelt slutbrugere.

Stk. 4. Nummerfortegnelsen som nævnt i stk. 3 skal ajourføres regelmæssigt.

Stk. 5. Forsyningspligtudbyderen skal under behandling af nummeroplysninger, som udbyderen har modtaget fra andre udbydere, anvende principper om ikke-diskriminering.

§ 8. Nummeroplysningstjenesten, jf. § 7, stk. 1, herunder automatisk gennemstilling til de pågældende numre, skal kunne anvendes til reduceret pris af blinde, døvblinde, svagtseende, læsehandicappede og visse bevægelseshæmmede, der via den pågældende tjeneste kan kompenseres væsentligt for deres handicap.

Visitation til handicaptjenester

§ 9. Energistyrelsen kan efter anmodning fra forsyningspligtudbydere etablere visitationsordninger med henblik på efterprøvelse af, om enkeltpersoner er berettigede til handicaptjenester som nævnt i §§ 6 og 8.

Stk. 2. Etablering af visitationsordninger som nævnt i stk. 1 forudsætter, at der er en nærliggende risiko for misbrug af de etablerede ordninger i et sådant omfang, at der økonomisk er grundlag for etablering af en visitationsordning. Energistyrelsen kan pålægge forsyningspligtudbyderen helt eller delvist at afholde udgifterne forbundet med de fastsatte visitationsordninger.

Leveringssted for forsyningspligtydelser

§ 10. Forsyningspligtydelser omfattet af §§ 4-6, skal leveres til slutbrugerens bolig, fritidsbolig eller anden form for sædvanlig adresse eller til slutbrugerens erhvervsvirksomhed eller faste arbejdssted.

Stk. 2. Levering via kablet teknologi skal ske til et nettermineringspunkt, placeret inden for slut-brugerens sædvanlige adresse, jf. stk. 1. Forsyningspligtudbyderen bestemmer den nærmere placering af nettermineringspunktet bl.a. under hensyntagen til stikledningens placering og eventuel eksisterende installation på adressen. Vælger forsyningspligtudbyderen at levere taletelefoni ved en mobil løsning, omfatter forsyningspligten levering med indendørs dækning.

Stk. 3. Forsyningspligten, jf. §§ 4 og 5, omfatter tillige levering til tekniske installationer som for eksempel vindmøller, parkeringsautomater, brøndanlæg, pumper, overvågnings- og registreringsanlæg eller lignende.

Stk. 4. Forsyningspligtudbydere kan fastsætte særskilte omkostningsbaserede priser for etablering og drift af nettermineringspunkter omfattet af stk. 3.

Kapitel 2

Rammer for udpegning af forsyningspligtudbydere

§ 11. Energistyrelsen udpeger på grundlag af interessetilkendegivelse, offentligt udbud eller kvalifikationer en udbyder for hver af de i § 3, nævnte pakker.

Interessetilkendegivelse

§ 12. Energistyrelsen udarbejder interessetilkendegivelsesmateriale, der beskriver området for forsyningspligten, formalia vedrørende interessetilkendegivelsen og oplæg til forsyningspligtvilkår og forestår en interessetilkendegivelsesrunde med henblik på at afklare, om der er interesse for at udbyde en eller flere af de i § 3 nævnte pakker på nærmere angivne vilkår.

Stk. 2. Såfremt alene én kvalificeret udbyder rettidigt tilkendegiver interesse for en given pakke, skal Energistyrelsen udpege udbyderen til at varetage udbuddet af ydelser omfattet af den pågældende pakke.

Offentligt udbud

§ 13. Såfremt flere udbydere tilkendegiver interesse for den samme pakke i en interessetilkendegivelsesrunde, jf. § 12, stk. 1, forestår Energistyrelsen et offentligt udbud med henblik på at udpege en eller flere udbydere til at varetage udbuddet af den pågældende pakke på nærmere angivne vilkår.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter efter indstilling fra Energistyrelsen evalueringskriterier samt vægtning heraf med henblik på at udpege den eller de forsyningspligtudbydere med det bedste tilbud.

Stk. 3. Energistyrelsen udarbejder udbudsmateriale blandt andet på baggrund af de af energi-, forsynings- og klimaministeren fastsatte evalueringskriterier samt vægtning heraf, jf. stk. 2.

Udpegning på baggrund af kvalifikationer

§ 14. Såfremt Energistyrelsen vurderer, at der ikke kan udpeges en eller flere udbydere for en eller flere af de i § 3 nævnte pakker, på baggrund af enten en interessetilkendegivelsesrunde, jf. § 12, eller et offentligt udbud, jf. § 13, udpeger Energistyrelsen den eller de udbydere, som Energistyrelsen vurderer, er bedst kvalificeret til at varetage udbuddet af ydelserne i den eller de pågældende pakker.

Stk. 2. Udpegning efter stk. 1 sker på baggrund af en skønsmæssig vurdering med udgangspunkt i det eller de relevante selskabers

1) tekniske kompetencer,

2) økonomiske soliditet og finansielle forudsætninger for at varetage et udbud af den pågældende størrelsesorden,

3) erfaring med udbud af de pågældende eller lignende ydelser, og

4) markedsandele.

Øvrige forhold

§ 15. Udpegning af forsyningspligtudbydere i henhold til §§ 11-14 sker for en periode af 6 år. Energistyrelsen kan forlænge perioden med op til 2 år på uændrede vilkår med et varsel på minimum 1 år.

Stk. 2. Hvis markedsforholdene ændrer sig væsentligt i udpegningsperioden, kan Energistyrelsen efter anmodning fra en udpeget forsyningspligtudbyder ændre udpegningen eller vilkårene herfor.

Stk. 3. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om hel eller delvis overdragelse af forsyningspligten, jf. § 1, til en udpeget forsyningspligtudbyders helejede datterselskaber, hvis forsyningspligtudbyderen anmoder herom. Energistyrelsen kan i den forbindelse fastsætte nærmere vilkår for overdragelsen, herunder vilkår om den nærmere overdragelse af pligter samt videreførelse af vilkår og priser for forsyningspligtydelserne fastsat i medfør af reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 16. Såfremt en forsyningspligtudbyder har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med udpegningsprocessen, kan Energistyrelsen tilbagekalde udpegningen af forsyningspligtudbyderen.

Stk. 2. I tilfælde, hvor Energistyrelsen træffer afgørelse om tilbagekaldelse af udpegningen for en eller flere pakker, jf. stk. 1, skal Energistyrelsen udpege en eller flere nye forsyningspligtudbydere for den eller de pågældende pakker på baggrund af kvalifikationer, jf. § 14.

Stk. 3. Uanset Energistyrelsens afgørelse om tilbagekaldelse af udpegningen, jf. stk. 1, er den eller de eksisterende forsyningspligtudbydere forpligtet til at varetage forsyningspligten på de hidtil fastsatte vilkår frem til det tidspunkt, hvor en endelig udpegning af en eller flere nye forsyningspligtudbydere får virkning.

§ 17. I forbindelse med udpegningen af en eller flere forsyningspligtudbydere, jf. § 11, kan Energistyrelsen kræve, at udbydere, som Energistyrelsen overvejer at udpege som forsyningspligtudbydere, udleverer alt materiale og alle oplysninger, som Energistyrelsen vurderer, er relevante for vurderingen af udbyderen.

Kapitel 3

Fastsættelse af vilkår

§ 18. Energistyrelsen fastsætter vilkår for udbydernes varetagelse af forsyningspligten på baggrund af forhandling med den eller de udpegede forsyningspligtudbydere. Forhandlingen tager udgangspunkt i Energistyrelsens oplæg til forsyningspligtvilkår, jf. § 12, stk. 1. Hvis afgørelsen om udpegning er truffet efter forudgående offentligt udbud, jf. § 13, fastsættes vilkårene på grundlag af det afgivne tilbud samt forhandlingerne i forbindelse med udpegningen.

Stk. 2. Energistyrelsens fastsættelse af vilkår for udbud af forsyningspligtydelser på handicapområdet, jf. §§ 6, 8 og 9, sker efter forhandling med forsyningspligtudbyderen samt høring af handicaporganisationerne og i samarbejde med disse. Der kan i vilkårene fastsættes yderligere krav til hvilke funktioner og faciliteter, der skal være omfattet af udbuddet af teksttelefontjenesten, end de i § 6, stk. 2, nævnte.

Stk. 3. Energistyrelsen kan i vilkårene, jf. stk. 1, fastsætte nærmere retningslinjer for forsyningspligtudbyderes beregning og opkrævning af særskilte omkostningsbaserede priser for levering af forsyningspligtydelser til tekniske installationer, jf. § 10, stk. 3 og 4.

§ 19. Energistyrelsen fastsætter, jf. § 18, vilkår om krav til kvaliteten af de udbudte forsyningspligtydelser. For så vidt angår udveksling af trafik med andre udbyderes net, skal de fastsatte kvali-tetskrav overholdes i det omfang, disse net teknisk giver mulighed herfor.

Stk. 2. Energistyrelsen skal ved fastsættelsen af krav efter stk. 1 sikre, at der ikke ud fra en helhedsvurdering sker en forringelse af kvalitetsniveauet set i forhold til de hidtil gældende kvalitetskrav.

Stk. 3. Energistyrelsen kan fastsætte yderligere krav til kvaliteten af de udbudte teleydelser end fastsat efter stk. 1, hvis dette viser sig nødvendigt for at sikre, at de teleydelser, der er omfattet af forsyningspligten, med hensyn til kvalitetsniveau svarer til de i øvrigt på telemarkedet generelt udbudte teleydelser til private slutbrugere. Energistyrelsen kan alene fastsætte yderligere krav til kvaliteten i det omfang, det på baggrund af en bedste-praksis-undersøgelse blandt en flerhed af sammenlignelige lande viser sig nødvendigt.

Stk. 4. Energistyrelsen fastsætter vilkår om, at forsyningspligtudbydere skal:

1) som minimum i overensstemmelse med de krav, der fremgår af det i stk. 6 nævnte bilag, måle kvalitetsniveauet på områder, hvor der er fastsat kvalitetskrav efter stk. 1,

2) offentliggøre resultaterne af kvalitetsmålingen, jf. nr. 1,

3) indberette resultaterne af kvalitetsmålingen, jf. nr. 1, til Energistyrelsen minimum én gang årligt eller efter anmodning fra Energistyrelsen, og

4) udlevere de anvendte grunddata for kvalitetsmålingen til Energistyrelsen, hvis Energistyrelsen anmoder herom.

Stk. 5. Energistyrelsen kan iværksætte en uafhængig revision af kvalitetsmålingen jf. stk. 4, nr. 1, med henblik på at sikre, at de anvendte data er korrekte.

Stk. 6. Fastsættelse af vilkår om krav til kvalitet efter stk. 1 skal i relevant omfang ske i overensstemmelse med bilag III til direktiv 2009/136/EF om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester (forsyningspligtdirektivet) m.v. og senere ændringer af bilag III ved Europa-Kommissionens beslutninger herom i henhold til direktivets artikel 35 og 37.

Kapitel 4

Generelle vilkår for udbud af forsyningspligtydelser

§ 20. Forsyningspligtudbydere skal udarbejde generelle kontraktvilkår for de tjenester, som er omfattet af forsyningspligten.

Stk. 2. Kontraktvilkår, jf. stk. 1, skal indeholde oplysninger om:

1) Kompensations- og tilbagebetalingsordninger, som finder anvendelse, hvis kvalitetskrav som nævnt i § 19, stk. 1, ikke overholdes, jf. § 21.

2) Eventuelle krav om sikkerhedsstillelse, jf. § 22.

§ 21. Kontraktvilkår, jf. § 20, stk. 1, skal indeholde præcise angivelser af, hvornår slutbrugeren har krav på kompensation og tilbagebetaling.

Stk. 2. Det skal fremgå af vilkårene, jf. stk. 1, at der i ethvert tilfælde af manglende overholdelse af absolutte kvalitetskrav til levering og fejlretning fastsat i medfør af § 19, stk. 1, ydes kompensa-tion på et rimeligt beløb, herunder eventuel tilbagebetaling af allerede betalte beløb. Der kan dog fastsættes vilkår om, at kompensation og tilbagebetaling ikke ydes i tilfælde, hvor den manglende overholdelse af kvalitetskravene vil have uforholdsmæssigt store omkostninger for forsyningspligt-udbyderen, eller hvor den manglende overholdelse kan henføres til kundens forhold.

§ 22. Kontraktvilkår, jf. § 20, stk. 1, skal indeholde en udtømmende angivelse af, hvornår sikker-hedsstillelse kan kræves.

Stk. 2. Krav om sikkerhedsstillelse, jf. stk. 1, kan kun fremsættes, hvor forsyningspligtudbyderen berettiget antager, at slutbrugerens betalingsforpligtelser ikke vil blive opfyldt rettidigt. Det beløb, som kræves stillet til sikkerhed, skal stå i rimeligt forhold til det beløb, som kunden må forventes at skulle betale for to faktureringsperioder.

§ 23. Hvis et forsyningspligtabonnement indgår i et kombinationsabonnement, må forsynings-pligtabonnementet ikke forringes ved udskillelse af dele heraf i særskilte tillægsydelser.

Stk. 2. Priser og vilkår for adgang til og brug af forsyningspligtudbyderens forsyningspligtydelser skal fastsættes på en sådan måde, at slutbrugeren ikke tvinges til at aftage eller betale for tjenester, faciliteter eller andre ydelser, som ikke er nødvendige for den forsyningspligtydelse, der er anmodet om.

§ 24. Forsyningspligtudbyderen skal overalt i Danmark opkræve samme listepriser for de forsy-ningspligtydelser, som er nævnt i nr. 1-2:

1) oprettelse, oprettelse med teknikerbesøg og oprettelse med teknikerbesøg og stik af net og tje-nester som nævnt i §§ 4-6, og

2) flytning, flytning med teknikerbesøg og flytning med teknikerbesøg og stik af net og tjenester som nævnt i §§ 4-6.

Kapitel 5

Priser for handicapydelser

§ 25. Forsyningspligtudbydere skal sikre,

1) at opkald via Formidlingscentret maksimalt takseres med forsyningspligtudbyderens laveste samtalepris for indenlandsk telefoni, og

2) at priserne for opkald fra forsyningspligtudbyderens net på forsyningspligtområdet til handicappede via teksttelefonen er identiske med priserne for opkald fra handicappede til denne tjeneste.

§ 26. Den i § 6, stk. 1, nævnte web-baserede teksttelefontjeneste skal stilles gratis til rådighed for slutbrugeren, uanset hvilken udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, slutbrugeren har abonnement hos.

Stk. 2. Forsyningspligtudbydere skal udbyde internetforbindelsen til den web-baserede teksttelefontjeneste, jf. § 6, stk. 1, inklusiv forbrug til en pris, der ikke overstiger prisen på et standardabonnement uden forbrugsafregning på forsyningspligtudbyderens almindelige PSTN-tjeneste.

§ 27. Forsyningspligtudbydere af en landsdækkende nummeroplysningstjeneste, jf. § 7, skal tilbyde

1) at berettigede modtagere af handicaptjenesters opkald til en landsdækkende nummeroplysningstjeneste, kan foretages uden beregning indtil et kvartalsvist beløb, der minimum skal være på 60 kr., og herefter takseres med maksimalt 20 % af den almindelige takst indtil et kvartalsvist beløb, der mindst skal være på 1.315 kr. De nævnte beløb er baseret på almindelig takst for opkald til den i § 7, stk. 1, nævnte nummeroplysningstjeneste, og

2) at berettigede modtagere af handicaptjenester kan få adgang til automatisk gennemstilling på den i § 7, stk. 1, nævnte tjeneste til reduceret pris.

Stk. 2. Hvis en berettiget modtager af handicaptjenester har abonnement hos en anden udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester end forsyningspligtudbyderen af basal taletelefoni, er pligten i henhold til stk. 1, betinget af, at der kan indgås aftale herom med den pågældende udbyder.

Kapitel 6

Ansøgning om underskudsfinansiering af forsyningspligten

§ 28. I forbindelse med ansøgning om sektorfinansieret dækning af nettoomkostninger forbundet med levering af forsyningspligtydelserne i §§ 4-7 i henhold til lovens § 18, opgøres nettoomkostningerne ved disse ydelser samlet for hver enkelt forsyningspligtudbyder.

Stk. 2. Forsyningspligtudbyderen skal senest 3 måneder efter fristen for indsendelse af årsrapport til Energistyrelsen, jf. § 138, stk. 1, 2. pkt., i årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015, indsende ansøgning om dækning af nettoomkostninger for det regnskabsår, som ansøgningen vedrører. Forsyningspligtudbyderen skal i forbindelse med sin ansøgning overfor Energistyrelsen fremlægge dokumentation for forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger for det afsluttede regnskabsår, som ansøgningen vedrører. De nærmere krav til fastlæggelse af nettoomkostningerne samt forsyningspligtudbyderes opstilling af regnskaber og dokumentation af nettoomkostninger fremgår af bilag 2.

Stk. 3. Energistyrelsen træffer senest 6 måneder efter, at Energistyrelsen har modtaget de i stk. 2 nævnte oplysninger fra forsyningspligtudbyderen, afgørelse om dækning af nettoomkostningerne ved levering af forsyningspligtydelsen.

§ 29. I forbindelse med ansøgning om statslig dækning af nettoomkostninger forbundet med levering af forsyningspligtydelser, der er fastsat med hjemmel i lovens § 14, stk. 3, og hvor ydelserne ikke er indeholdt i forpligtelserne i direktiv 2002/22EF med senere ændringer, jf. lovens § 18, stk. 8, opgøres nettoomkostningerne ved disse ydelser hver for sig, jf. lovens § 18, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2. Forsyningspligtudbyderen skal senest 3 måneder efter fristen for indsendelse af årsrapport til Energistyrelsen, jf. § 138, stk. 1, 2. pkt. i årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015, indsende ansøgning om dækning af nettoomkostninger for det regnskabsår, som ansøgningen vedrører. Forsyningspligtudbyderen skal i forbindelse med sin ansøgning overfor Energistyrelsen fremlægge dokumentation for forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger for det afsluttede regnskabsår, som ansøgningen vedrører. De nærmere krav til fastlæggelse af nettoomkostningerne samt forsyningspligtudbyderes opstilling af regnskaber og dokumentation af nettoomkostninger, fremgår af bilag 2.

Stk. 3. Energistyrelsen træffer senest 6 måneder efter, at Energistyrelsen har modtaget de i stk. 2 nævnte oplysninger fra forsyningspligtudbyderen, afgørelse om dækning af nettoomkostningerne. Ved afgørelsen inddrages en vurdering af de omkostninger, som en veldrevet og effektiv virksomhed med tilstrækkelige materielle midler, ville have ved at varetage den pågældende forsyningspligtydelse.

Stk. 4. En forsyningspligtudbyder kan ansøge om løbende dækning af hele eller dele af nettoomkostningerne forbundet med levering af forsyningspligtydelser omfattet af stk.1. Ansøgningen skal angive, om der ønskes måneds- eller kvartalsvis udbetaling. Ansøgning om løbende dækning af nettoomkostninger for det kommende regnskabsår skal indgives årligt til Energistyrelsen og være styrelsen i hænde senest to måneder før regnskabsårets begyndelse. Ansøgningen skal omfatte et budget baseret på en beregning og en opgørelse af forventede nettoomkostninger ved leveringen af tjenesteydelsen udarbejdet i overensstemmelse med bilag 2.

Stk. 5. Energistyrelsen træffer senest to måneder efter, at Energistyrelsen har modtaget de i stk. 4 nævnte oplysninger fra forsyningspligtudbyderen, afgørelse om løbende dækning af nettoomkostninger.

Stk. 6. Energistyrelsen opgør én gang årligt den samlede løbende dækning af nettoomkostningerne for levering af forsyningspligtydelsen. Den årlige opgørelse sker i overensstemmelse med stk. 1 og 2. Senest to måneder efter at have modtaget dokumentation i henhold til stk. 2, træffer Energistyrelsen afgørelse om dækning af nettoomkostningerne. Energistyrelsen påser, at der alene er tale om dækning af de faktiske omkostninger. I tilfælde af afvigelser herfra, vil det resultere i efterbetaling til eller tilbagebetaling fra forsyningspligtudbyderen. Ved afgørelsen inddrages en vurdering af de omkostninger, som en veldrevet og effektiv virksomhed med tilstrækkelige materielle midler ville have ved at varetage den pågældende forsyningspligtydelse. De nærmere krav til fastlæggelse af nettoomkostningerne samt forsyningspligtudbyderes opstilling af regnskaber og dokumentation af nettoomkostninger fremgår af bilag 2.

Statslig dækning af nettoomkostninger

§ 30. Såfremt Energistyrelsen i medfør af lovens § 18 træffer afgørelse om at imødekomme en ansøgning om dækning af nettoomkostninger forbundet med levering af forsyningspligttjenester, skal Energistyrelsen udbetale dækningen til forsyningspligtudbyderen snarest muligt efter, at der er truffet afgørelse herom.

Beregning og fastsættelse af bidrag fra sektoren

§ 31. Energistyrelsen beregner bidrag til sektorfinansiering fra udbydere som nævnt i lovens § 18, stk. 4 og 5. Energistyrelsen tager ved beregningen udgangspunkt i de udbydere af taletelefonitjenester, der har fået tildelt numre i den danske nummerplan, og som var udbydere ved udgangen af det regnskabsår, som dækningen af nettoomkostninger vedrører.

Stk. 2. Energistyrelsens beregning af de i stk. 1 nævnte bidrags størrelse baseres forholdsmæssigt på udbydernes respektive omsætning for de ydelser, som er nævnt i lovens § 14, stk. 2, nr. 1 og 2, i henhold til de pågældende udbyderes seneste reviderede årsregnskab på tidspunktet for udløb af den regnskabsperiode, jf. § 28, stk. 2, som dækningen af nettoomkostninger vedrører.

Stk. 3. Energistyrelsen kan til brug for beregning af bidrag til underskudsfinansiering kræve oplysninger fra udbydere, som nævnt i stk. 1, om omsætning vedrørende tjenester, som nævnt i stk. 2, for den regnskabsperiode, som forsyningspligtudbyderens ansøgning om dækning af nettoomkostninger vedrører.

Opkrævning af bidrag fra sektoren

§ 32. Bidrag fra udbydere, som nævnt i § 31, stk. 1, indbetales til Energistyrelsen senest 4 uger efter, at Energistyrelsen har bekendtgjort bidragenes størrelse overfor de enkelte udbydere. Energistyrelsen udbetaler de indbetalte bidrag til forsyningspligtudbyderen snarest muligt efter udløb af fristen for indbetaling.

Stk. 2. Energistyrelsen har udpantningsret for beløb som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Energistyrelsen er ikke forpligtet til at betale yderligere beløb til forsyningspligtudbyderen end de faktisk indkomne bidrag fra sektoren, jf. stk. 1. Energistyrelsen skal i tilfælde af manglende betaling af bidrag foretage de fornødne tiltag med henblik på inddrivelse af bidraget, jf. stk. 2.

Stk. 4. Hvis der ved udpantning, jf. stk. 2 og 3, ikke har kunnet opnås dækning for bidrag, som er søgt inddrevet hos en eller flere af de bidragspligtige udbydere, opgør og opkræver Energistyrelsen et beløb til dækning af disse bidrag hos de øvrige bidragspligtige udbydere, jf. § 31, stk. 1, som hæfter pro rata for betalingen heraf. De bidragspligtige udbydere, der har betalt supplerende bidrag på grund af manglende betaling fra en eller flere andre bidragspligtige udbydere, kan gøre krav på skadesløsholdelse gældende over for disse og deres eventuelle konkursbo.

Tilbagekaldelse af udpegning af forsyningspligtudbydere

§ 33. Hvis der i medfør af lovens § 18, stk. 7, sker udpegning af en ny forsyningspligtudbyder for en given pakke, kan Energistyrelsen tilbagekalde den gældende udpegning for den pågældende pakke med et varsel på 6 måneder fra det tidspunkt, hvor nyudpegningen kundgøres overfor den eksisterende forsyningspligtudbyder.

Kapitel 7

Straffebestemmelser

§ 34. Med bøde straffes den, der gentagne gange eller groft overtræder vilkår fastsat i medfør af § 19, stk. 1 og 3, eller som hindrer den i § 19, stk. 5, omtalte uafhængige revision.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 8

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligtydelser ophæves, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3. Sager, hvori der skal træffes afgørelse efter den i stk. 2 ophævede bekendtgørelse, og som ikke er færdigbehandlede ved denne bekendtgørelses ikrafttræden, skal behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. §§ 1-9, § 26, nr. 1, samt § 35, stk. 5-7, i bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligtydelser finder fortsat anvendelse frem til, at en endelig ny udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere får virkning, jf. nærværende bekendtgørelses § 11, stk. 1.

Stk. 5. § 30, stk. 1, § 30 a, stk. 1, samt bilag 3 i bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligtydelser finder fortsat anvendelse ved ansøgning om dækning af nettoomkostninger for regnskabsåret 2016.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, den 20. maj 2016

Lars Christian Lilleholt

/ Morten Bæk


Bilag 1

Krav til taletelefonitjenester, jf. § 5, stk. 1, nr. 3:

a)
Tonesignalering eller DTMF (dual-tone multi-frequency operation).
Herved forstås, at det offentlige kommunikationsnet og/eller offentlige tilgængelige telefonitjenester understøtter brugen af DTMF-toner som defineret i ITU-T Rec. Q. 23 til end-to-end signalering gennem nettet, både inden for Danmark og mellem Danmark og andre EU-lande.
b)
Nummervisning.
Herved forstås, at den kaldte part kan se den kaldende parts nummer, inden samtalen etableres. Denne facilitet skal udbydes i overensstemmelse med den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, navnlig direktiv 2002/58/EF (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation).
I det omfang, det er teknisk muligt, stiller operatørerne data og signaler til rådighed for at gøre det lettere at tilbyde nummervisning og tonesignalering på tværs af medlemsstaternes grænser.


Bilag 2

Krav til opstilling af regnskaber, budgetter og dokumentation for nettoomkostninger, jf. §§ 28 og 29:

Opgørelse af nettoomkostninger

Forsyningspligtudbyderen skal, såfremt der gøres krav gældende om dækning af nettoomkostninger, udarbejde særskilte regnskaber for hver enkelt af de forsyningspligtydelser, som udbyderen måtte varetage:

§§ 4-7

Tilslutning til et offentligt elektronisk kommunikationsnet på et fast sted, jf. § 4.

Taletelefonitjenester, jf. § 5.

Teksttelefontjenesten, jf. § 6.

En landsdækkende nummeroplysningstjeneste og en udtømmende nummerfortegnelse, jf. § 7.

Procedure

Forsyningspligtudbyderen adderer resultaterne for de enkelte forsyningspligtydelser, jf. §§ 4-7, som forsyningspligtudbyderen varetager.

Hvis det samlede resultat af udregningen er negativt, udredes beløbet til forsyningspligtudbyderen ved sektorfinansiering, i det omfang Energistyrelsen vurderer, at der er tale om en urimelig byrde.

Detaljeringsgrad og verifikation af regnskaberne

De enkelte særskilte regnskaber og de samlede resultater heraf aflægges i samme grad som påkrævet af retligt uafhængige selskaber i henhold til årsregnskabsloven. De enkelte særskilte regnskaber og de samlede resultater heraf skal være revideret af statsautoriseret eller registreret revisor og ledsages af erklæring fra revisor, der vedrører overholdelse af regler i denne bekendtgørelse og er aflagt i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven.

De enkelte særskilte regnskaber skal indeholde en resultatopgørelse, en opgørelse af investeret kapital samt en opgørelse af den interne handel med andre dele af virksomheden. Den investerede kapital omfatter immaterielle og materielle anlægsaktiver samt ikke-rentebærende omsætningsaktiver fratrukket ikke-rentebærende gæld under den investerede kapital.

De enkelte særskilte regnskaber skal udarbejdes på baggrund af de faktisk registrerede omkostninger, indtægter med videre i det pågældende regnskabsår samt for de materielle anlægsaktiver på baggrund af de oprindelige anskaffelsesværdier korrigeret for akkumulerede afskrivninger (historiske omkostninger).

Indtægter i de særskilte regnskaber

Under indtægter i de særskilte regnskaber opgøres alene indtægterne fra salget af den relevante forsyningspligtydelse.

I forbindelse med aflæggelse af det enkelte særskilte regnskab skal forsyningspligtudbyderen oplyse de omsatte mængder og deres priser herunder eventuelle rabatter, som ligger til grund for de opgjorte indtægter i det særskilte regnskab.

Omkostninger i de særskilte regnskaber

Under omkostninger i de særskilte regnskaber opgøres de omkostninger, der relaterer sig til forsyningspligtydelsen. Opgørelsen af omkostningerne i det særskilte regnskab skal ske under hensyntagen til principperne fastlagt i § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 374 af 27. april 2006 om regnskabsregler for visse udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Af- og nedskrivningerne i de særskilte regnskaber baseres på afskrivningsprincipperne i virksomhedens årsregnskab.

I omkostningerne indregnes forrentningen af den investerede kapital. Forrentningen i et givet år fastsættes til den af Nationalbanken opgjorte gennemsnitlige rente for en 10-årig statsobligation det relevante år med et tillæg på 3 procentpoint.

Forsyningspligtydelser fastsat med hjemmel i lovens § 14, stk. 3

Procedure

I det omfang der skal ske dækning af nettoomkostninger, skal dette ske på baggrund af følgende beregningsgrundlag:

Fastlæggelse af nettoomkostninger

Der kan alene ydes dækning af faktisk afholdte nettoomkostninger i forbindelse med levering af den tjenesteydelse, som forsyningspligtudbyderen er pålagt.

Omkostninger og indtægter forbundet med varetagelse af forsyningspligten opgøres i overensstemmelse med virksomhedens almindelige regnskabspraksis og i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven.

Detaljeringsgrad og verifikation af regnskaberne

De enkelte særskilte regnskaber og de samlede resultater heraf aflægges i samme grad som påkrævet af retligt uafhængige selskaber i henhold til årsregnskabsloven. De enkelte særskilte regnskaber og de samlede resultater heraf skal være revideret af statsautoriseret eller registreret revisor og ledsages af erklæring fra revisor, der vedrører overholdelse af regler i denne bekendtgørelse og er aflagt i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven.

De enkelte særskilte regnskaber skal indeholde en resultatopgørelse, en opgørelse af investeret kapital samt en opgørelse af den interne handel med andre dele af virksomheden. Den investerede kapital omfatter immaterielle og materielle anlægsaktiver samt ikke-rentebærende omsætningsaktiver fratrukket ikke-rentebærende gæld under den investerede kapital.

De enkelte særskilte regnskaber skal udarbejdes på baggrund af de faktisk registrerede omkostninger, indtægter med videre i det pågældende regnskabsår samt for de materielle anlægsaktiver på baggrund af de oprindelige anskaffelsesværdier korrigeret for akkumulerede afskrivninger (historiske omkostninger).

Budgetter

Budget i henhold til § 29, stk. 4, skal vedlægges revisorerklæring påtegnet i overensstemmelse med revisionsstandarden RS 3400.

Indtægter i de særskilte regnskaber

Under indtægter i de særskilte regnskaber opgøres alene indtægterne fra salget af den relevante forsyningspligtydelse.

I forbindelse med aflæggelse af det enkelte særskilte regnskab skal forsyningspligtudbyderen oplyse de omsatte mængder og deres priser herunder eventuelle rabatter, som ligger til grund for de opgjorte indtægter i det særskilte regnskab.

Omkostninger i de særskilte regnskaber

Under omkostninger i de særskilte regnskaber opgøres de omkostninger, der relaterer sig til forsyningspligtydelsen. Opgørelsen af omkostningerne i det særskilte regnskab skal ske under hensyntagen til principperne fastlagt i § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 374 af 27. april 2006 om regnskabsregler for visse udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Af- og nedskrivningerne i de særskilte regnskaber baseres på afskrivningsprincipperne i virksomhedens årsregnskab.

I omkostningerne indregnes forrentningen af den investerede kapital. Forrentningen i et givet år fastsættes til den af Nationalbanken opgjorte gennemsnitlige rente for en 10-årig statsobligation det relevante år med et tillæg på 3 procentpoint.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 108, s. 51, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, EF-Tidende 2009, nr. L 337, side 11, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 108, s. 7.