Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål
Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Kapitel 3 Eksamen m.v.
Kapitel 4 Andre regler
Kapitel 5 Ikrafttræden mv.
Bilag 1 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health

I medfør af § 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23. oktober 2014, som ændret ved lov nr. 633 af 12. maj 2015 og lov nr. 411 af 11. maj 2016, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health er at kvalificere den uddannede til med et interkulturelt, tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv selvstændigt at kunne udvikle, implementere og evaluere bæredygtige sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende interventioner samt lokale fødevare- og sundhedspolitikker inden for global ernæring, fødevaresikkerhed og sundhed med henblik på national eller international beskæftigelse. Den uddannede udøver sin profession ud fra en rettighedsbaseret tilgang og løser udfordringer inden for global ernæring og sundhed på individ, gruppe- og samfundsniveau. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og praktisk efter- og videreuddannelse.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

Stk. 3. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for fagområdet for global nutrition and health og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod.

§ 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i Global Nutrition and Health. Den engelske titel er Bachelor of Global Nutrition and Health.

Stk. 2. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor´s Degree Programme in Global Nutrition and Health.

Kapitel 2

Varighed, struktur og tilrettelæggelse

§ 3. Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed.

Stk. 2. Institutionen og organisationen, der stiller praktiksted til rådighed samarbejder på alle niveauer med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og praktikken. Institutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes.

Stk. 3. Institutionen skal godkende praktikstedet. Et praktiksted udgør et ledelsesmæssigt afgrænset område, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen, jf. kriterierne herfor i studieordningen.

Stk. 4. Praktikstedet er over for institutionen ansvarlig for gennemførelsen af praktikken i henhold til retningslinjer fastsat af institutionen.

§ 4. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point, heraf 20 ECTS-point valgfrie elementer, 20 ECTS-point tværprofessionelle elementer og bachelorprojekt på 20 ECTS-point, heraf 3 ECTS-point praktik. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre med en varighed på hver 30 ECTS-point. Et semester kan opdeles i moduler på 10 ECTS-point.

§ 5. Uddannelsen består af teoretiske elementer med et samlet omfang på 180 ECTS-point og praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsen tilrettelægges inden for følgende fagområder:

1) Sundhedsvidenskabelige fag, svarende til 66 ECTS-point.

2) Naturvidenskabelige fag, svarende til 66 ECTS-point.

3) Humanistiske fag, svarende til 41 ECTS-point.

4) Samfundsvidenskabelige fag, svarende til 37 ECTS-po- int.

§ 6. I uddannelsen indgår følgende obligatoriske temaer tilrettelagt på uddannelsens første to år:

1) Food, Nutrition and Health in a Global Perspective på 30 ECTS-point.

2) Health Promotion and Applied Research Methods in Global Health på 30 ECTS-point.

3) Sustainable Living and Inequalities in Health på 30 ECTS-point.

4) Interventions in a Lifecycle Perspective på 30 ECTS- point.

§ 7. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for ramme- rne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning for hele uddannelsen. Studieordnin- gen består af en fællesdel, der har til formål at sikre ensartet- hed på tværs af uddannelsesinstitutioner, og en institutionsdel. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.

Stk. 2. Fællesdelen skal indeholde beskrivelse af følgende:

1) Indhold i hvert tema i de første to år, jf. § 6.

2) Mål for læringsudbytte, der afsluttes efter uddannelsens første to år.

3) Fordelingen af teoretiske elementer og praktik i ECTS-point inden for uddannelsens første to år.

4) Fordelingen af fagområder i ECTS-point, jf. § 5 stk. 2, inden for uddannelsens første to år.

5) Prøver, der tilrettelægges inden for uddannelsens første to år, herunder hvilke prøver der har ekstern bedømmelse og er praktik og/eller teoretiske.

6) Krav til det afsluttende bachelorprojekt.

7) Regler om merit.

Stk. 3. Institutionsdelen udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om institutionsdel i bekendtgørelse om er- hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Institutionen fastsætter i institutionsdelen obligatorisk og valgfrit indhold i temaer, der tilrettelægges i de sidste 1½ år af uddannelsen.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 8. Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et semester.

Stk. 2. Institutionerne fastsætter i studieordningens institutionsdel de mål for læringsudbytte, som prøves efter stk. 1.

Stk. 3. Der er mødepligt til praktikken. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i praktikken.

Stk. 4. I øvrigt gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Kapitel 4

Andre regler

§ 9. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption, længerevarende sygdom, militærtjeneste samt FN-tjeneste m.v. Institutionen kan i særlige tilfælde forlænge uddannelsen ud over 6 år.

§ 10. En ændring af studieordningens fællesdel forudsætter enighed blandt de udbydende uddannelsesinstitutioner og skal drøftes med uddannelsesinstitutionernes samarbejdspartnere vedr. uddannelsen.

Stk. 2. I øvrigt gælder de regler om ændring af en studieordning, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt i lov om professionshøjskoler.

§ 11. I øvrigt gælder de regler om professionsbachelorud- dannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, dog undtaget krav til studieordningens fællesdel.

Kapitel 5

Ikrafttræden mv.

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 926 af 25. august 2011 om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health ophæves.

Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen i Global Nutrition and Health før 1. august 2016, kan færdiggøre uddannelsen efter den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse indtil sommeren 2019, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der er begyndt på uddannelsen i Global Nutrition and Health før 1. august 2016, skal færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Styrelsen for Videregående Uddannelser, den 30. maj 2016

Nils Agerhus

/ Kirsten Lippert


Bilag 1

Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health

Mål for læringsudbyttet omfatter viden, færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i Global Nutrition and Health skal opnå i uddannelsen.

Viden

Den uddannede

1) har viden om, kan forstå og reflektere over teori og praksis anvendt inden for kost, ernæring, fødevaresikkerhed (food safety & food security) samt fødevare- og sundhedspolitik,

2) har viden om teori og metode anvendt inden for global sundhed, ulighed i sundhed, den globale sygdomsbyrde, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, didaktik, sundhedspædagogik, entreprenørskab, projektledelse og forskning,

3) har viden om og kan forstå fødevare- og sundhedspolitik samt forskellige aktørers og strukturers indflydelse på sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende interventioner,

4) har viden om, kan forstå og reflektere over kontekstuelle og strukturelle faktorers betydning for sund levevis,

5) har viden om, kan forstå og reflektere over værdier, vaner, anskuelser og tros interaktion med menneskers sociale og kulturelle praksisser,

6) har viden om nationale og internationale sundhedssystemer samt deres betydning for befolkningssundheden,

7) har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning herfor,

8) har viden om, kan forstå og reflektere over menneskers mål og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde herom,

9) kan reflektere over etiske problemstillinger, herunder bæredygtig ressourceudnyttelse og miljø,

10) har viden om og kan forstå innovation som metode til forandring af praksis og har kendskab til simple implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper,

11) har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse,

12) har viden om metoder og standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse,

13) har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen,

14) har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i og uden for sundhedsvæsnet og

15) har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis.

Færdigheder

Den uddannede kan

1) vurdere sundhedsvaner og -status med henblik på at fremme sund levevis og velvære blandt målgrupper med forskellig social og kulturel baggrund,

2) anvende, vurdere og mestre interventioner med henblik på at fremme bæredygtig sund levevis for alle i alle aldersgrupper,

3) vurdere og begrunde behovet for undervisning samt motivere individer, grupper og lokalsamfund med respekt for kulturelle og sociale baggrunde,

4) vurdere og begrunde fødevare- og sundhedspolitikker i lokale, nationale, regionale og internationale kontekster med henblik på at opnå fødevaresikkerhed og bæredygtig ressourceudnyttelse,

5) anvende, vurdere og mestre kompetenceopbygning med det formål at styrke individer, grupper og samfund til at handle på faktorer, der har negativ indflydelse på sundhed,

6) formidle sund levevis i heterogene og interkulturelle miljøer,

7) anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning til mennesker inden for sundhedsfremme i tværprofessionel praksis,

8) mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige sammenhænge,

9) anvende professionsrelevant informations- og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker menneskets egne ressourcer,

10) anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og

11) mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde.

Kompetencer

Den uddannede kan

1) håndtere og selvstændigt påtage sig ansvar for ernærings- og sundhedsinterventioner ud fra en etisk, holistisk og tværfaglig tilgang med respekt for kulturel og social diversitet,

2) håndtere og selvstændigt påtage sig ansvar for implementering af sundhedsfremmende tiltag for individer og grupper,

3) håndtere og selvstændigt påtage sig ansvar for innovative og kreative løsninger med henblik på at fremme bæredygtig sund levevis,

4) håndtere og selvstændigt påtage sig ansvar for undervisningsforløb i komplekse sammenhænge,

5) håndtere og påtag sig ansvar for udvikling og evaluering af fødevare- og sundhedspolitikker i institutionelle, lokale og nationale miljøer,

6) identificere egne læringsbehov med henblik på kontinuerlig faglig udvikling ved at reflektere over egen og andres praksis,

7) håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med mennesker og tværprofessionelle samarbejdsparter,

8) håndtere og selvstændigt indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde samt med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte mennesker og samfundsgrupper (communities) som centrale og aktive aktører,

9) håndtere og anvende professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst,

10) håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og

11) udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov.