Den fulde tekst

Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove

(CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1745 af 14. december 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 1 i lov nr. 344 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra d, 5.-7. pkt. , affattes således:

»Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf. § 31 C. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning,«.

2. I § 8, stk. 2, 4. pkt., ændres »udenlandsk selskab« til: »datterselskab«.

3. I § 8, stk. 2, 6. pkt., ændres »bortset fra stk. 2, stk. 7, 1. pkt., stk. 8 og stk. 13.« til: »bortset fra stk. 7, 1. pkt., og stk. 10.«

4. § 8, stk. 2, 7. pkt., ophæves.

5. Efter § 11 A indsættes:

»§ 11 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1- 2 a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb på 20 mio. kr. Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven altid for at være beskåret først.

Stk. 2. Standardrenten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregående kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Standardrenten udgør 2,5 procentpoint plus den efter 1. pkt. beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele eller halve point. Standardrenten fastsættes for indkomståret. Standardrenten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for det til indkomståret svarende kalenderår.

Stk. 3. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 2007. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med hundredtusind. Hvis selskabet opgør den skattepligtige indkomst efter tonnageskatteloven, nedsættes grundbeløbet med den del, som den regnskabsmæssige værdi af egne aktiver tilknyttet tonnagebeskattet rederivirksomhed udgør af den samlede regnskabsmæssige værdi af egne aktiver.

Stk. 4. Selskabets nettofinansieringsudgifter består af en eventuel negativ sum af følgende indtægter og udgifter:

1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. Renteindtægter fra varedebitorer m.v. og renteudgifter til varekreditorer m.v. indgår dog ikke.

2) Provisioner og lign., der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de modsvarende skattepligtige provisioner.

3) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven. Tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, medregnes ikke, og hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C, medregnes eventuel gevinst ikke. Tab og gevinst på udlån medregnes ikke, når den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering og medkontrahenten ikke er koncernforbundet, jf. § 31 C. Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, herunder i sambeskattede selskaber, medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrakter m.v. medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C, eller hvis der er tale om en valutakursterminskontrakt m.v.

4) En beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger medregnes hos leasingtager, mens leasinggiver medregner en beregnet finansieringsindtægt.

5) Skattepligtig fortjeneste og udnyttede tab ved afståelse af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.

6) Uanset nr. 1-5 indgår finansieringsindtægter og -udgifter, der medregnes som følge af CFC-beskatning i § 32 eller som følge af genbeskatning efter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005, ikke i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter.

Stk. 5. Den skattemæssige værdi af selskabets aktiver opgøres ved indkomstårets udløb. Afskrivningsberettigede aktiver indgår med den nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er afskrivningsberettigede, indgår med anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedringer. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. dog stk. 6, fordringer og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven samt præmieobligationer og likvide midler medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets aktiver. Til aktiverne medregnes nettoværdien af igangværende arbejder for fremmed regning. Værdien af igangværende arbejder, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen i det omfang, hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.). Ved opgørelsen af selskabets aktiver medregnes fremførselsberettigede underskud efter ligningslovens § 15. Der medregnes de underskud, der ville være fremførselsberettigede ultimo indkomståret uden indkomstårets fradragsbeskæring efter stk. 1 og § 11 C. Ved opgørelsen af et selskabs aktiver medregnes den regnskabsmæssige værdi af finansielt leasede aktiver hos leasingtageren. Leasinggiveren medregner ikke finansielt udleasede aktiver. Ved finansiel leasing mellem sambeskattede selskaber, jf. § 31 eller § 31 A, anvendes den skattemæssige værdi i stedet for den regnskabsmæssige værdi. Aktiver, der er omfattet af beskatning efter tonnageskatteloven, medregnes ikke. Aktiver, der er indskudt af udenlandske koncernforbundne enheder, jf. § 31 C, medregnes kun, i det omfang aktiverne forbliver i selskabet i mindst 2 år. Aktiverne medregnes dog altid, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31 A.

Stk. 6. Til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes 20 pct. pro anno af en samlet saldo for anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke indgår i sambeskatningen. For sambeskattede selskaber føres en samlet saldo hos administrationsselskabet. Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, eller ved kapitalforhøjelse i et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, tillægges ikke saldoen, jf. dog 4. og 5. pkt. I det omfang det kan dokumenteres, at en kapitalforhøjelse i et direkte ejet selskab er sket med henblik på indirekte anskaffelse af et selskab uden for koncernen, jf. § 31 C, medregnes anskaffelsessummen på tidspunktet for den indirekte anskaffelse. Der kan maksimalt medregnes det mindste beløb af fem gange den indskudte kapital og det beløb, der ville kunne medregnes, hvis selskabet var erhvervet direkte af et selskab, der indgår i sambeskatningen. Saldoen nedsættes med:

1) Handelsværdien på anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark, der ejes direkte eller indirekte af det direkte ejede selskab.

2) Handelsværdien på anskaffelsestidspunktet af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign., jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

3) Værdien af efterfølgende direkte eller indirekte anskaffelser af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.

4) Afståelsessummen for aktier i det direkte ejede selskab og dette selskabs direkte eller indirekte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Dette gælder dog ikke, hvis aktierne afstås til et selskab eller fast driftssted, der indgår i sambeskatningen. Afstås aktierne til et koncernforbundet selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i det erhvervende selskab end i det afstående selskab. Afståelsessummen fratrækkes værdien af det afståede selskabs direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. Indirekte afståelse gennem afståelse af et sambeskattet selskab eller fast driftssted og ophør af koncernforbindelse sidestilles med salg til handelsværdien.

5) Afståelsessummen for virksomhed i det direkte ejede selskab og virksomhed i dette selskabs direkte eller indirekte ejede koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Afstås virksomheden til et koncernforbundet selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i det erhvervede selskab end i det afstående selskab. Afståelsessummen for virksomheden fratrækkes værdien af virksomhedens direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.

6) Udlodninger fra det direkte ejede selskab til sambeskattede selskaber og faste driftssteder, der overstiger kontanter m.v. og afståelsessummer, der har nedsat saldoen efter nr. 2, 4 og 5.

7) Udlodninger af udbyggepræferenceaktier i det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte eller indirekte ejerandel i det udbyttemodtagende selskab end i det udloddende selskab.

8) Tilskud fra det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til selskaber og faste driftssteder, der indgår i sambeskatningen, og til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte og indirekte ejerandel i det tilskudsmodtagende selskab end i det tilskudsgivende selskab.

Stk. 7. Hvis et selskab ikke beskattes i hele indkomståret, medregnes aktiver ved opgørelsen efter stk. 5 og 6 i forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et kalenderår. Grundbeløbet i stk. 1, jf. stk. 3, nedsættes tilsvarende.

Stk. 8. Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Grundbeløbet gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Indgår det tonnagebeskattede selskab i en sambeskatning, jf. §§ 31 og 31 A, finder stk. 3, 4. pkt., samlet anvendelse på de sambeskattede selskaber, og der bortses fra aktier i sambeskattede selskaber samt gæld og fordringer mellem de sambeskattede selskaber. Hvis et selskab ikke indgår i sambeskatningen i hele indkomståret, medregnes ved opgørelsen efter 1. pkt. selskabets aktiver ved udløbet af delperioden, jf. § 31, stk. 3, i forhold til hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderår. Hvis der foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, fordeles beskæringen forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, jf. stk. 5, ganget med standardrenten.

Stk. 9. Fradragsbeskæring efter stk. 1-8 foretages efter en eventuel fradragsbeskæring efter § 11.

Stk. 10. Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab, kunne fradrages i kursgevinster, herunder valutakursgevinster, i de tre efterfølgende indkomstår. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste kurstab først. Kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiverne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende selskaber.

Stk. 11. Stk. 1-10 omfatter ikke livsforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaber kan som administrationsselskab i en sambeskatning fremføre beskårne kurstab, jf. stk. 10. De beskårne kurstab kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets kursgevinster.

§ 11 C. Den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter, jf. § 11 B, stk. 4, for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1- 2 a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan maksimalt nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne efter eventuel fradragsbeskæring efter § 11 B. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til grundbeløbet efter § 11 B, stk. 3, og stk. 7, 2. pkt. Er den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter negativ, kan de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter ikke overstige beløbet i 2. pkt. Beskårne nettofinansieringsudgifter efter 1.-3. pkt. kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår. Fremførte nettofinansieringsudgifter indgår i beregningen efter 1. pkt. i efterfølgende indkomstår.

Stk. 2. Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet. Grundbeløbet gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Hvis der foretages fradragsbeskæring, reduceres selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter forholdsmæssigt. Beskårne finansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede finansieringsudgifter forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 omfatter ikke livsforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaber kan som administrationsselskab i en sambeskatning fremføre beskårne nettofinansieringsudgifter. De beskårne nettofinansieringsudgifter kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets indkomst.«

6. I § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., indsættes efter »udbytteudlodningstidspunktet skal ligge«: », og hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis det udbyttegivende selskab, datterselskabet, deltager i en international sambeskatning efter § 31 A, eller hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. § 31 C«.

7. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab ejer mindre end den ejerandel, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, hvis det udbyttegivende selskab er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis det udbyttegivende selskab deltager i en international sambeskatning efter § 31 A.«

8. § 13 E affattes således:

»§ 13 E. Ved sambeskatning af Energinet.dk anses de aktiviteter, der er omfattet af Energinet.dk’s elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om Energinet.dk, for at være separate enheder i forhold til de øvrige aktiviteter.«

9. I § 17, stk. 1, ændres »28 pct.« til: »25 pct.«

10. I § 17, stk. 2, 1. pkt., udgår »hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og«.

11. § 31 C, stk. 8, ophæves.

12. § 32 affattes således:

»§ 32. Hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, er et moderselskab for et selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), jf. stk. 6, skal moderselskabet ved indkomstopgørelsen medregne det beløb, som er angivet i stk. 7-10, når beløbet er positivt. Ejes den samme andel af aktiekapitalen i et datterselskab direkte eller indirekte af flere moderselskaber, medregnes andelen hos det moderselskab, der ejer den største direkte eller indirekte ejerandel. Hvis flere moderselskaber ejer lige store andele, medregnes andelen hos det øverste moderselskab. Det er en forudsætning for beskatning efter 1. pkt., at følgende betingelser er til stede:

1) Datterselskabets CFC-indkomst, jf. stk. 4 og 5, i indkomståret udgør mere end ½ af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber under datterselskabets bestemmende indflydelse, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.

2) Datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver. Ved finansielle aktiver forstås aktiver, hvis afkast er omfattet af stk. 5. Opgørelsen foretages på baggrund af de regnskabsmæssige værdier, dog medregnes immaterielle aktiver, hvis afkast er omfattet af stk. 5, nr. 6, til de handelsmæssige værdier. Aktiver, hvis afkast er skattefrit, indgår ikke i opgørelsen. Uforrentede fordringer på varedebitorer m.v. indgår ikke i opgørelsen. Ved bedømmelsen finder nr. 1, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

3) Moderselskabets aktier i datterselskabet er ikke aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler.

4) Moderselskabets aktier i datterselskabet ejes ikke gennem en juridisk person, der beskattes efter reglerne i § 13 F.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31 A. Skatterådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en betingelse, at datterselskabet er dansk, eller at beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Skatterådet fastsætter vilkår for tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstår.

Stk. 3. Indkomsten i datterselskabet opgøres efter territorialprincippet, jf. § 8, stk. 2, 1.-3. pkt. Stk. 1, 2 og 4-13 finder tilsvarende anvendelse på datterselskabets faste driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er hjemmehørende.

Stk. 4. Ved opgørelsen af et dansk datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst anvendes datterselskabets egen indkomstopgørelse uden fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår. Ved opgørelse af et udenlandsk datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31 A, stk. 8. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Hvis datterselskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er adgang hertil. Hvis datterselskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter overdragelsen fortsat er moderselskab for det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 5. CFC-indkomsten opgøres som summen af følgende indtægter og udgifter:

1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.

2) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle kontrakter, der omfattes af kursgevinstloven. Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrakter m.v. medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Valutakursgevinster og -tab medregnes.

3) Provisioner og lign., der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de tilsvarende skattepligtige provisioner og lign.

4) Skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven.

5) Skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven.

6) Betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. § 31 C, for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver, som er foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

7) Skattemæssige fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.

8) Skattepligtige indkomster ved finansiel leasing, herunder fortjeneste og tab ved afståelse af aktiver, som har været anvendt til finansiel leasing.

9) Skattepligtige indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge- eller realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.

Stk. 6. Selskabet anses for at være moderselskab for datterselskabet, hvis selskabet direkte eller indirekte er aktionær i datterselskabet og koncernen har bestemmende indflydelse i datterselskabet efter § 31 C. Ved bedømmelsen af den bestemmende indflydelse medregnes stemmerettigheder m.v., som besiddes af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af nærtstående m.v. eller af fonde eller trusts stiftet af disse. Tilsvarende medregnes stemmerettigheder m.v., som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori moderselskabet deltager.

Stk. 7. Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af datterselskabets samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i indkomstperioden. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor koncernen har bestemmende indflydelse i datterselskabet.

Stk. 8. Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før koncernen fik bestemmende indflydelse i datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor koncernen fik kontrol over datterselskabet, anvendes i stedet for anskaffelsessummen. § 4 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Når datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1 uden at have opfyldt dem i det forudgående indkomstår, anses aktiverne for afskrevet med de udenlandske skattemæssige afskrivninger i de forudgående indkomstår, dog finder stk. 4, 4. pkt., tilsvarende anvendelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under beskatning efter denne bestemmelse overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor koncernen fik kontrol over datterselskabet. 1.-4. pkt. gælder kun, hvis fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter og moderselskabet efter overdragelsen fortsat er moderselskab for det modtagende selskab med samme direkte eller indirekte ejerandel, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 9. Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes datterselskabets fremførte underskud. Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres. Datterselskabets fremførte og overførte underskud kan dog højst medregnes med et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler. Ligningslovens § 33 H finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår moderselskabets egne fremførselsberettigede underskud, der ikke kan modregnes i datterselskabets indkomst.

Stk. 10. Hvis moderselskabet direkte eller indirekte overdrager aktier i datterselskabet, skal der ved bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets indkomst, og ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige hensættelser i datterselskabet. I indkomst efter 1. og 2. pkt. fradrages den skattepligtige indkomst, som moderselskabet medregner efter aktieavancebeskatningslovens §§ 8 eller 17 som følge af aktieoverdragelsen, idet fradraget dog ikke kan overstige indkomsten efter 1. og 2. pkt. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis moderselskabet fortsat er moderselskab for datterselskabet. Der sker dog en forholdsmæssig beskatning, i det omfang moderselskabets ejerandel nedbringes. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne direkte eller indirekte overdrages til en nærtstående, som omfattes af ligningslovens § 16 H, eller til et sambeskattet selskab, jf. § 31. Den nærtstående henholdsvis det sambeskattede selskab indtræder i moderselskabets anskaffelsessummer og -tidspunkter efter stk. 8. Der sker dog en forholdsmæssig beskatning, i det omfang ejerandelen nedbringes.

Stk. 11. Der gives nedslag for datterselskabets danske og udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6. Der gives nedslag for de skatter, som datterselskabet ville betale, hvis det blev beskattet efter et territorialprincip svarende til princippet i § 8, stk. 2. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 10, gives der nedslag for den skat, som datterselskabet kunne være pålignet af fortjeneste på aktivet eller passivet, hvis det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst efter stk. 10, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser efter stk. 10 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.

Stk. 12. Skatterådet kan fastsætte bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber. Er betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en del af moderselskabets indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for denne periode.

Stk. 13. Hvis et moderselskab har betalt skat af et udenlandsk datterselskabs indkomst for et indkomstår efter denne bestemmelse, kan denne skat modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et senere indkomstår, i det omfang summen af datterselskabets betalte skatter som nævnt i stk. 11 og den betalte skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af datterselskabets indkomst for de pågældende og mellemliggende indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant. De 3 indkomstår, der ligger forud for det første indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1, kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun anvendelse, hvis koncernen i hele perioden har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. stk. 6.«

13. § 33, 3. pkt., affattes således:

»Dette gælder dog ikke ved opløsning af aktieselskaber efter § 126 a i lov om aktieselskaber, anpartsselskaber efter § 59 i lov om anpartsselskaber eller andre selskaber efter § 20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.«

§ 2

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 B indsættes:

»§ 5 C. Følgende driftsmidler afskrives på en særskilt saldo:

1) Skibe med en bruttotonnage på 20 t eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, og som ikke er omfattet af § 5 B.

2) Luftfartøjer og rullende jernbanemateriel.

3) Borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas.

4) Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW og anlæg til indvinding af vand i almene vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3.

5) Spildevandsanlæg.

Stk. 2. Følgende infrastrukturanlæg afskrives på en særskilt saldo:

1) Anlæg til transport, lagring og distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand.

2) Anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation.

3) Fast jernbanemateriel.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for aktiver, i det omfang disse afskrives efter kapitel 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på den del af anlæggene m.v., som udgøres af edb-software og edb-hardware.

Stk. 4. Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 1 kan højst udgøre 15 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. I indkomstårene 2008 og 2009 er afskrivningssatsen i 1. pkt. 23 pct., i indkomstårene 2010 og 2011 er afskrivningssatsen 21 pct., i indkomstårene 2012 og 2013 er afskrivningssatsen 19 pct., og i indkomstårene 2014 og 2015 er afskrivningssatsen 17 pct. Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 2 kan højst udgøre 7 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Reglerne for driftsmidler omfattet af § 5, bortset fra § 5, stk. 4-6, og § 6 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på vindmøller.«

2. § 11, stk. 2, 1. og 2. pkt. , affattes således:

»Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler omfattet af § 5, stk. 1, indtil 15 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af § 5 C, stk. 1, og indtil 7 pct. af anskaffelsessummen for infrastrukturanlæg omfattet af § 5 C, stk. 2. § 5 C, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. For hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes efter 1. pkt. af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse.«

3. I § 17, stk. 1, ændres to steder »5 pct.« til: »4 pct.«

4. I § 25, stk. 1, 2. pkt., og § 44 A , stk. 1, 1. pkt., ændres »5 pct.« til: »4 pct.«

5. § 28, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der kan ikke foretages forskudsafskrivninger på aktiver, som er omfattet af §§ 5 B og 5 C.«

6. I § 40, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Anskaffelsessummen for bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter afskrives dog med lige store årlige beløb over rettighedsperioden.«

7. I § 40 C, stk. 8, 2. pkt., ændres »28 pct.« til: »25 pct.«

§ 3

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 2 i lov nr. 344 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »fusionsskattelovens § 12, stk. 3«: », og i tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt«.

2. I § 2, stk. 3, nr. 2, indsættes efter »endeligt opløses«: », jf. dog ligningslovens § 16 B, stk. 3, 1. pkt.«

3. I § 8, stk. 2, 5. pkt., og § 17, stk. 2, 4. pkt. , ændres »ligningslovens § 16 B, stk. 3, 2. pkt.« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 3, 3. pkt.«

4. I § 11, stk. 2, 5. pkt., ændres »2,0« til: »1,7«.

5. I § 15, stk. 1, ændres »med mere end to beboelseslejligheder« til: »med flere beboelseslejligheder«.

6. I § 45, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

7. I § 45, stk. 2, 1. og 3. pkt. , ændres »grundbeløbet i personskattelovens § 8 a,« til: »grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 1,«.

8. § 45, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 1, ændres det beløb, der beregnes negativ skat af med satsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., til det negative beløb, aktieindkomsten opgjort efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet med efter personskattelovens § 8 a, stk. 1.«

9. I § 45, stk. 4, 1. pkt., ændres »i personskattelovens § 8 a, stk. 2,« til: »i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt.,«.

10. I § 45 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter medregning af gevinster omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., eller hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. Det er en forudsætning for overførsel efter 1. pkt., at skattesatsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., overstiger summen af den skattepligtiges skatteprocenter efter §§ 6, 6 a og 8 samt skatteprocenten ved beregning af indkomstskat til kommunen og eventuel kirkeskat. Ved overførsel efter 1. pkt. kan der dog maksimalt overføres så stort et beløb, at kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 7, eller at bundfradraget i personskattelovens § 7 ikke overskrides.«

11. Efter § 45 indsættes:

»Overgangssaldo

§ 45 A. Hvis en person, der den 1. januar 2007 var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, i et indkomstår har aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. reguleret efter personskattelovens § 8 a, stk. 7, opgør den skattepligtige en eventuel overgangssaldo efter bestemmelserne i stk. 2-4. Skattepligtige, der er gift, og som er samlevende ved udløbet af et indkomstår, opgør kun en overgangssaldo efter bestemmelserne i stk. 2-4, hvis ægtefællernes samlede aktieindkomst i et indkomstår overstiger to gange grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., reguleret efter personskattelovens § 8 a, stk. 7. Ægtefællerne opgør da hver for sig en overgangssaldo.

Stk. 2. Overgangssaldoen opgøres som summen af det efter stk. 3 opgjorte beløb vedrørende børsnoterede aktier og det efter stk. 4 opgjorte beløb vedrørende unoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007. Hvis overgangssaldoen som opgjort efter 1. pkt. ikke overstiger 100.000 kr., sættes den til 0 kr. For skattepligtige, der er gift, sættes overgangssaldoen for hver af ægtefællerne til 0 kr., hvis summen af ægtefællernes overgangssaldi som opgjort efter 1. pkt. ikke overstiger 200.000 kr. En eventuel opgjort overgangssaldo pr. 1. januar 2007 nedskrives med den skattepligtiges positive nettoaktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, der erhverves i indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår. For en skattepligtig, der er gift, nedskrives overgangssaldoen endvidere med den anden ægtefælles aktieindkomst, i det omfang der ved beskatningen af den anden ægtefælle er sket overførsel efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, 4. pkt. Nedskrivning efter 4. og 5. pkt. foretages ved udløbet af det enkelte indkomstår.

Stk. 3. For børsnoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, opgøres det beløb, der fremkommer ved at fratrække aktiernes anskaffelsessum i aktiernes kursværdi pr. 1. januar 2007. Ved anvendelsen af 1. pkt. medregnes kun aktier, for hvilke opgørelsen giver et positivt beløb. Hvis den skattepligtige ved en afståelse af aktier omfattet af 1. pkt. ville kunne vælge en anden anskaffelsessum efter denne lov end den faktiske anskaffelsessum, lægges den højst mulige anskaffelsessum til grund ved opgørelsen.

Stk. 4. For unoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, opgøres det beløb, der fremkommer ved at fratrække aktiernes anskaffelsessum i den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006. Hvis selskabet ved aflæggelsen af årsregnskabet for regnskabsåret 2007 ved en ændring af regnskabspraksis efter bestemmelserne i årsregnskabsloven opskriver aktiver, der indgik i selskabets balance for regnskabsåret 2006, forhøjes det efter 1. pkt. opgjorte beløb med den del af de foretagne opskrivninger fratrukket udskudt skat forbundet hermed, der svarer til den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006. Ved anvendelsen af 1. pkt. medregnes kun aktier, for hvilke opgørelsen giver et positivt beløb. Hvis den skattepligtige ved en afståelse af aktier omfattet af 1. pkt. ville kunne vælge en anden anskaffelsessum efter denne lov end den faktiske anskaffelsessum, lægges den højst mulige anskaffelsessum til grund ved opgørelsen.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse på aktier, der den 1. januar 2007 var omfattet af bestemmelserne i §§ 17-19, § 21, stk. 1, § 22 eller § 44, eller på andele i foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. finder stk. 1-4 anvendelse på investeringsforeningsbeviser i udloddende, aktiebaserede investeringsforeninger, hvis investeringsforeningen den 1. januar 2007 i medfør af bestemmelsen i § 21, stk. 2, har valgt, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i foreningen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9.«

§ 4

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 22. september 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 13 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »20 pct.« til: »22 pct.«

2. § 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes således:

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2005-2006 og 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2007 og senere indkomstår.«

3. § 13 a, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. I det omfang en konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-1998, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct. for indkomstårene 2005-2006 og en passivpost på 18,75 pct. for indkomståret 2007 og senere indkomstår.«

§ 5

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006 og lov nr. 348 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 16, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., medregnes til den skattepligtige indkomst i mellemperioden med 86 pct. af det overskydende beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., og med 90 pct. af det overskydende beløb derover.«

2. § 16, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 56 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., 86 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., men ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., og 90 pct. af beløb, der overstiger sidstnævnte beløbsgrænse, i den skattepligtige indkomst for mellemperioden.«

3. I §§ 17 og 33 ændres »28 pct.« til: »25 pct.«

4. § 32, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Hvis bobeskatningsindkomsten overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., indgår aktieindkomsten i bobeskatningsindkomsten med 86 pct. af det overskydende beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., og med 90 pct. af det overskydende beløb derover.«

5. § 32, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst er negativ, fradrages 56 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., 86 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., men ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., og 90 pct. af beløb, der overstiger sidstnævnte beløbsgrænse, i bobeskatningsindkomsten.«

6. I § 63, stk. 6, ændres »det« til: »de«.

§ 6

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 18. august 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. § 12 affattes således:

»§ 12. Selskabsskattelovens § 32 finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1. Fonde og foreninger beskattes ikke af indkomsten i datterselskaber, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32.«

§ 7

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 347 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 9, 3. pkt., ændres »ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt.« til: »ligningslovens § 16 H, stk. 6, 3. og 4. pkt.«, og »ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt.« ændres til: »ligningslovens § 16 H, stk. 6, 2. pkt.«

2. I § 33 D, stk. 3, 2. pkt., ændres »20 pct.« til: »22 pct.«

3. § 33 D, stk. 4, 3. pkt., affattes således:

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 2005-2006 og 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2007 og senere indkomstår.«

4. § 33 D, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. I det omfang en konjunkturudligningskonto overtages efter § 33 C, stk. 6, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene 1993-1998, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct. for indkomstårene 2005-2006 og en passivpost på 18,75 pct. for indkomståret 2007 og senere indkomstår.«

5. I § 65, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »hvori selskabet endeligt opløses«: », jf. dog ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt.«

6. I § 65, stk. 7, ændres »18,48 pct.« to steder til: »16,5 pct.«

7. I § 65, stk. 8, 1. pkt., ændres »18,48 pct.« til: »16,5 pct.«

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og § 108 i lov nr. 90 af 31. januar 2007 og senest ved § 6 i lov nr. 345 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 A, stk. 1, indsættes som 4. og 5. pkt. :

»Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, til udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis modtageren er et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 4. pkt. 15 pct.«

2. I § 16 B, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »endeligt opløses«: », medmindre det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller medmindre det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2«, og efter 1. pkt. indsættes:

»I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 1. pkt. 15 pct.«

3. § 16 H affattes således:

»§ 16 H. Hvis en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), jf. stk. 6, skal den skattepligtige medregne selskabets CFC-indkomst opgjort efter stk. 7-10 samt selskabsskattelovens § 32, stk. 5, når indkomsten er positiv. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis selskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor den kontrollerende aktionær er hjemmehørende, eller betingelserne nedenfor er til stede:

1) Selskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end ¾ af skatten beregnet på grundlag af satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4 og 5 for det pågældende indkomstår.

2) Selskabets CFC-indkomst, jf. stk. 4 og selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for samme periode udgør mere end ½ af selskabets skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte ejerandele.

3) Den skattepligtiges aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. i selskabet er ikke aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Stk. 2. Den skattepligtige kan efter anmodning fritages for beskatning efter stk. 1, for så vidt angår selskaber, som er hjemmehørende i en fremmed stat inden for EU eller EØS, hvis den skattepligtige kan dokumentere, at selskabet reelt er etableret i den pågældende stat og dér udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Det er en forudsætning for fritagelse, at det er muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere den skattepligtiges dokumentation vedrørende CFC-indkomsten. Den skattepligtige beskattes ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 31 A eller § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.

Stk. 3. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomsten i selskabet opgøres efter territorialprincippet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 1.-3. pkt. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på datterselskabets faste driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er hjemmehørende.

Stk. 4. Ved opgørelse af selskabets CFC-indkomst og selskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger selskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes selskabsskattelovens § 31 A, stk. 8. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Hvis selskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er adgang hertil. Hvis selskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og den skattepligtige efter overdragelsen kontrollerer det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 5. Ved opgørelsen af selskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud for indkomstår før opnåelse af kontrol eller for indkomstår uden beskatning efter stk. 1, i det omfang selskabet ved opgørelsen af den udenlandske indkomst medregner underskud, og underskud kan medregnes efter danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler. Overførsel af underskud fra andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med et beløb svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter udenlandske regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i selskabet kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme selskab.

Stk. 6. Stk. 1 finder anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller trusts stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt.

Stk. 7. Ved den skattepligtiges indkomstopgørelse medregnes den del af selskabets CFC-indkomst, der svarer til den gennemsnitlige andel af selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst optjent af selskabet i den del af den skattepligtiges indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over datterselskabet.

Stk. 8. Ved afståelse af selskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før den skattepligtige fik kontrol over selskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor den skattepligtige fik kontrol over selskabet, anvendes i stedet for anskaffelsessummen. Selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Dette gælder kun, hvis fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Når selskabet opfylder betingelserne i stk. 1 uden at have opfyldt dem i det forudgående indkomstår, anses aktiverne for afskrevet med de udenlandske skattemæssige afskrivninger i de forudgående indkomstår, dog finder stk. 4, 3. pkt., tilsvarende anvendelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under beskatning efter denne bestemmelse overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor den skattepligtige fik kontrol over selskabet. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter og den skattepligtige efter overdragelsen fortsat kontrollerer det modtagende selskab med samme direkte eller indirekte ejerandel, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 9. Ved den skattepligtiges indkomstopgørelse medregnes den del af selskabets fremførte underskud, som svarer til, hvad CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 2, udgør af den samlede skattepligtige indkomst. Den øvrige del af underskuddet bortfalder. Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres. Selskabets fremførte og overførte underskud kan dog højst medregnes med et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler.

Stk. 10. CFC-indkomsten efter stk. 7-9 kan ikke overstige den skattepligtiges andel af selskabets samlede skattepligtige indkomst efter stk. 4 og 5.

Stk. 11. Selskabsskattelovens § 32, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige skal medregne selskabets indkomst, medregnes tillige den udenlandske skat, som efter udenlandske regler ville være pålignet selskabet i anledning af indkomsten.

Stk. 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 11, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, dog gives der kun nedslag for udenlandske skatter med den del af årets samlede skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7-9 og selskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4 og 5.

Stk. 13. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.

Stk. 14. Har den skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne bestemmelse, kan CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 11, og den faktisk betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for de pågældende og mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 4, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor CFC-skatten tilbagebetales.«

§ 9

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 109 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, § 8 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 5 i lov nr. 345 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 58.050 kr., beregnes med 45 pct. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, i det omfang aktieindkomsten kan rummes i positiv overgangssaldo opgjort i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 45 A. Hvis en gift persons aktieindkomst ikke kan rummes i vedkommende ægtefælles egen overgangssaldo, finder 2. pkt. ikke anvendelse, i det omfang det overskydende beløb kan rummes i den anden ægtefælles eventuelle overgangssaldo. Ved anvendelsen af 4. pkt. skal den anden ægtefælles overgangssaldo først nedskrives med vedkommendes egen aktieindkomst i det pågældende indkomstår. 4. pkt. finder kun anvendelse, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«

2. I § 8 a, stk. 2, 2. pkt., der bliver 7. pkt., ændres »grundbeløbet« til: »grundbeløbene«.

3. I § 8 a, stk. 4, ændres »det« til: »de«.

4. I § 8 a, stk. 5, ændres »den i stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet« til: »de i stk. 2 nævnte skatteprocenter af beløb, der overstiger grundbeløbene«.

5. I § 8 a, stk. 6, 3. pkt., ændres »dobbelt« til: »dobbelte«.

6. I § 8 a, stk. 6, 4. pkt., ændres »det dobbelte« til: »de dobbelte«.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 308 af 19. april 2006 og § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006 og senest ved § 10 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 3 B, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 16 H, stk. 2,« til: »§ 16 H, stk. 6,«.

§ 11

I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29. august 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 12, stk. 1, affattes således:

»Nettofinansudgifter efter eventuel fradragsbeskæring i selskabsskattelovens § 11 B og nettofinansindtægter beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.«

2. § 14 ophæves.

3. I § 15, stk. 1, nr. 1, ændres »7 kr.« til: »7,8 kr.«

4. I § 15, stk. 1, nr. 2 , ændres »5 kr.« til: »5,6 kr.«

5. I § 15, stk. 1, nr. 3 , ændres »3 kr.« til: »3,35 kr.«

6. I § 15, stk. 1, nr. 4 , ændres »2 kr.« til: »2,2 kr.«

§ 12

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 25. september 2006, som ændret ved § 13 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 5, 2. pkt., ændres »udenlandsk selskab« til: »datterselskab«.

§ 13

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 4. september 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »28 pct.« til: »25 pct.«

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007. Skatteministeren fastsætter dog ikrafttrædelsestidspunktet for afskrivningslovens § 5 C, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og § 11, nr. 1 og 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1-4 og 12, § 6, § 7, nr. 1, § 8, nr. 3, § 10 og § 12 har virkning for CFC-indkomst fra og med den 1. juli 2007. Skatteansættelser foretaget for indkomståret 1996 eller senere indkomstår i henhold til de hidtidige affattelser af selskabsskattelovens § 32, fondsbeskatningslovens § 12 og ligningslovens § 16 H kan, for så vidt angår selskaber, der i det pågældende indkomstår var hjemmehørende i en fremmed stat inden for EU og EØS, genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Den skattepligtige skal kunne dokumentere, at selskabet reelt var etableret i den pågældende stat og dér udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Det er en forudsætning for genoptagelse, at det er muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere den skattepligtiges dokumentation vedrørende CFC-indkomsten. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra lovens ikrafttræden. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. § 1, nr. 5, og § 11, nr. 1 og 2, har virkning for nettofinansieringsudgifter, der vedrører perioden fra og med den 1. juli 2007. For indkomståret 2007 finder selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, og § 11 C, stk. 1, 2. pkt., jf. § 11 B, stk. 7, tilsvarende anvendelse på perioden fra den 1. juli til udløbet af indkomståret. For aktier, der er erhvervet i indkomståret 2006 eller tidligere, fastsættes anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007 efter reglerne i § 11 B, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, til aktiernes skattemæssige anskaffelsessum reduceret med udlodninger til sambeskattede selskaber og faste driftssteder foretaget i indkomstårene 2004-2006, værdien af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark ved begyndelsen af indkomståret 2007 og efter § 11 B, stk. 6, nr. 3-8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, for dispositioner foretaget i perioden fra begyndelsen af indkomståret 2007 og indtil den 1. juli 2007. Hvis den regnskabsmæssige indre værdi af datterselskabet ved udløbet af det seneste regnskabsår inden den 1. juli 2007 er lavere end anskaffelsessummen efter 3. pkt., anvendes denne værdi ved opgørelsen af anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007.

Stk. 4. § 1, nr. 6, 7 og 10, og § 7, nr. 6 og 7, har virkning for udbytte, der udloddes den 1. juli 2007 eller senere.

Stk. 5. § 1, nr. 8, 11 og 13, § 2, nr. 1-6, § 3, nr. 5-11, § 5, nr. 1, 2 og 4-6, og § 9 har virkning for indkomståret 2008 og senere indkomstår. Afskrivningssaldi efter afskrivningslovens § 5 ved begyndelsen af indkomståret 2008 fordeles forholdsmæssigt på saldiene efter afskrivningslovens § 5 og § 5 C, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, efter den regnskabsmæssige værdi af aktiverne ved begyndelsen af indkomståret. Afskrivninger efter afskrivningslovens § 40, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6, på bevillinger, tilladelser eller rettigheder erhvervet inden indkomståret 2008 foretages på den uafskrevne del af anskaffelsessummen med lige store beløb over den resterende del af rettighedsperioden.

Stk. 6. § 1, nr. 9, § 2, nr. 7, § 3, nr. 4, § 4, § 5, nr. 3, § 7, nr. 2-4, § 11, nr. 3-6, og § 13 har virkning for indkomståret 2007 og senere indkomstår.

Stk. 7. § 3, nr. 1-3, § 7, nr. 5, og § 8, nr. 1 og 2, har virkning for aktier, der sælges, og likvidationsprovenu, der udloddes, den 1. juli 2007 eller senere.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2007

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Kristian Jensen