Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 27. maj 2016

Betænkning

over

Forslag til lov om integrationsgrunduddannelse (igu)

[af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]:

1. Ændringsforslag

Udlændinge-, integrations- og boligministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. maj 2016 og var til 1. behandling den 10. maj 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge-, integrations- og boligministeren sendte den 13. april 2016 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 136. Den 4. maj 2016 sendte udlændinge-, integrations- og boligministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra 3F Privat Service Hotel og Restauration.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til udlændinge-, integrations- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Samrådsspørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til mundtlig besvarelse til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som denne har besvaret i et åbent samråd den 19. maj 2016.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, ALT, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (LA og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil redegøre for deres stilling til det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

4. Politiske bemærkninger

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget udtrykker bekymring for, at lovforslaget vil medføre løndumping, da forslaget reelt handler om at indsluse flygtninge på det danske arbejdsmarked via en lavere indslusningsløn. Dertil kommer, at Dansk Folkeparti grundlæggende er uenige i, at flygtningene skal integreres. DF er gået væk fra ideen om, at det kan lykkes at skabe en stabil og velfungerende overgang til det danske samfund. DF vil ikke integrere udlændinge med asylstatus. DF vil hjælpe dem, der kommer til Danmark i en midlertidig periode, og så skal de sendes ud igen. Hele systemet bør bygges op om, at flygtningene kun skal være i Danmark i en begrænset periode. Reglerne på området og den information, som tilgår flygtningene og deres familier, bør indeholde et klart budskab om, at de er gæster, og at de derfor vil blive sendt ud af landet igen. Dette lovforslag understøtter ikke en hjemsendelse af flygtningene. Det understøtter mere af det, som er prøvet, og som efter DF’s opfattelse ikke virker. Der er gennemført over 20 integrationsplaner, og ingen af dem har virket. Dertil kommer, at DF mener, det er forkert, at integrationsgrunduddannelsen medfører, at man optjener ret til dagpenge. For selv hvis de ønsker at integrere sig, vil det alt andet lige have den effekt, at der – når de har gennemført forløbet og de har optjent deres ret til dagpenge – er et incitament for dem til at gå på dagpenge, i stedet for at komme ud på arbejdsmarkedet. Selv hvis man ønsker, at flygtninge skal ud på arbejdsmarkedet og integreres i større omfang, vil dette lovforslag virke imod hensigten.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at på nær Dansk Folkeparti er jo alle enige om, at det er en god ide at flygtninge integreres i det danske samfund, og at de som led heri får mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet på ordinære ansættelsesvilkår. Særlige elevforløb for flygtninge med meget svage eller ingen uddannelses- og jobmæssige kvalifikationer kan være et led heri. Men lovforslaget vil ikke fremme dette. Det er tværtimod en åben invitation til at misbruge flygtninge som billig arbejdskraft. Arbejdsgiveren kan indgå aftale direkte med flygtningene uden om fagforeninger og myndigheder uden nogen krav til virksomheden som uddannelsessted eller kompetencer i forhold til integration. Der er heller ingen regler om tilsyn. Medarbejderne har ingen reel indflydelse på ansættelsen af flygtningen, der er ingen krav til merbeskæftigelse eller overholdelse af rimelighedskravet. Flygtningen har stort set ingen rettigheder, der er ingen krav til uddannelsens indhold, ligesom 20 ugers uddannelse ud af 104 ikke kan siges at være nogen som helst garanti for, at flygtningen får kvalifikationer, som kan bringe flygtningen videre på arbejdsmarkedet. Når man tænker på, at målgruppen er så bred, at den også rummer flygtninge mellem 18 og 40 år med gode uddannelses- og jobmæssige kvalifikationer, og når man ser på de lave lønninger, det er muligt at ansætte flygtninge på, vil det højst sandsynligt føre til fortrængning af ordinært ansatte og løntrykkeri og til, at de arbejdsløse, vi har i forvejen, kommer bag i køen. For at føje spot til skade understreger ministeren oven i købet, at flygtningen kan sanktioneres i integrationsydelsen, hvis flygtningen afviser at indgå en integrationsaftale med en arbejdsgiver. Der er kun en eneste positiv ting i det her forslag, og det er, at flygtningene får mulighed for at optjene dagpengeret.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter ideen om at kombinere uddannelse med arbejde som en mulig trædesten ind på arbejdsmarkedet. SF støtter parterne på arbejdsmarkedet i en fælles indsats for bedre integration, ligesom SF støtter, at et gennemført igu-forløb giver adgang til A-kasserne. Men lovforslaget har samtidig så store svagheder, at SF efter en samlet vurdering stemmer imod. Lønniveauet for igu-forløb i det offentlige er så lav, at en enlig forsørger på integrationsydelse vil miste over 2.000 kr. om måneden. Den overenskomstbærende part på dette område, FOA, mener ikke, at den lønsats, som er beregnet til egu, kan bruges til igu-forløb. FOA har gentagne gange påpeget, at den meget lave lønsats var tiltænkt en helt særlig afgrænset gruppe unge, som har meget svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. At bruge denne særlig lave sats til igu-forløb er efter SF's opfattelse løntrykkeri. SF mener desuden, at tillidsrepræsentanten eller den lokale fagforening skal være forhandlingspart ved alle ansættelser efter igu-loven. Det vil sikre opbakning på arbejdspladserne og forhindre misbrug af den billige arbejdskraft.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 10

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL):

1) Som stk. 9 og 10 indsættes:

»Stk. 9. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om deltagerbetaling i henhold til anden lovgivning i forbindelse med udlændingens deltagelse i skoleundervisning under integrationsgrunduddannelsen, herunder om udlændingens fritagelse fra betaling af deltagerbetaling, om fravigelse af krav om indbetaling af deltagerbetaling som betingelse for at kunne deltage i undervisning, om statens dækning af uddannelsesinstitutionens manglende indtægt fra deltagerbetalingen og om administration af ordningen.

Stk. 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision.«

[Hjemmel til fastsættelse af regler om fritagelse fra deltagerbetaling og anvisning af refusion m.v.]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget i stk. 9 etableres der hjemmel til, at udlændinge-, integrations- og boligministeren efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler om deltagerbetaling i henhold til anden lovgivning i forbindelse med udlændingens deltagelse i skoleundervisning under integrationsgrunduddannelsen, dvs. de 20 ugers skoleundervisning, som indgår i integrationsgrunduddannelsen efter forslagets § 6.

Der vil i medfør af forslagets § 6, stk. 5, skulle fastsættes nærmere regler om, hvilke uddannelser eller kurser der kan indgå i skoleundervisningen. Udlændingens deltagelse i skoleundervisningen skal være vederlagsfri for udlændingen og virksomheden, hvorfor det i forhold til uddannelser eller kurser, hvor der er deltagerbetaling, er nødvendigt at kunne fravige reglerne om deltagerbetaling således, at uddannelsesinstitutionen ikke skal opkræve deltagerbetaling hos udlændingen, men på anden måde får dækket de manglende indtægter fra deltagerbetaling. Der er eksempelvis deltagerbetaling på almen voksenuddannelse (AVU) og mange arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Endvidere kan regler om indbetaling af deltagerbetaling som betingelse for at kunne deltage i undervisning fraviges. Der er for eksempel for AVU sådanne regler i § 48, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Der kan endvidere fastsættes regler om administrationen af ordningen, herunder om fremgangsmåden ved statens dækning af uddannelsesinstitutionens manglende indtægt fra deltagerbetaling.

Med ændringsforslaget i stk. 10 kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætte nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision. Det er hensigten, at godtgørelsen skal indgå i de procedurer, der er fastlagt i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ressortområder.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Merete Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk Olesen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S) Yildiz Akdogan (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Josephine Fock (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 188

Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
2
Henvendelse af 10/5-16 fra 3F Privat Service Hotel og Restauration
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Kopi af BEU alm. del, svar, der vedrører igu
6
Ændringsforslag, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
7
Udkast til betænkning
8
2. udkast til betænkning
9
Bilaget er taget tilbage
10
3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 188

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-16 fra 3F – Privat Service, Hotel og Restauration, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om baggrunden for, at egu-bonussen udregnes pr. kroner i timen (jf. lovforslagets side 24) og igu-bonussen ikke gør, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om beregningerne, der ligger til grund for, at egu-niveauet for bonus til virksomheder er sat til 12 kr. i timen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om en egu-elev og en igu-elev i alle tilfælde vil give samme bonusudbetaling til virksomhederne, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om ministeren vil bekræfte, at det står en person i den angivne målgruppe frit for, om vedkommende vil indgå en igu-aftale med en virksomhed, og at den pågældende således ikke kan sanktioneres i integrationsydelsen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om talepapir fra det åbne samråd om lovforslaget, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 188

Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm., om det efter ministerens vurdering vil være muligt at få tilstrækkeligt med ledige flygtninge til at gennemføre et igu-forløb i det offentlige, når det for enlige forsørgere på integrationsydelse indebærer en væsentlig indtægtsnedgang, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
B
Samrådsspm. om regeringens holdning til, at lønnen for en flygtning i et igu-forløb i det offentlige kun udgør omkring det halve af lønnen i et igu-forløb på det private område, til udlændinge-, integrations- og boligministeren