Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde
Kapitel 2 Tilbuddet om en ungdomsuddannelse m.v.
Kapitel 3 Ungdomsuddannelsens indhold m.v.
Kapitel 4 Befordring
Kapitel 5 Kompetencepapiret
Kapitel 6 Klage
Kapitel 7 Ikrafttræden
Bilag 1
Bilag 2
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

I medfør af § 3, stk. 5, § 4, stk. 5, § 6, stk. 4, § 9, stk. 3, og § 10, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015, fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1. Ungdomsuddannelsen gives til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Dermed ligestilles disse unge med andre unge, således at alle unge har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

§ 2. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om ungdomsuddannelsen, jf. § 1, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Orienteringen gives i forbindelse med, at den unge afslutter undervisning i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v.

Stk. 2. Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud umiddelbart efter undervisningspligtens ophør eller efter ophøret af eventuelt fortsat undervisning i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v. og indtil det fyldte 25. år, jf. § 2 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen har bemyndiget en offentlig institution, en selvejende institution eller en privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver, der ellers er henlagt til Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. § 3 a i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, finder denne bekendtgørelse anvendelse ved varetagelsen af opgaverne.

Kapitel 2

Tilbuddet om en ungdomsuddannelse m.v.

§ 3. Den unge retter henvendelse til kommunalbestyrelsen med anmodning om et uddannelsestilbud efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning giver den unge vejledning og afgiver indstilling om uddannelsestilbud til kommunalbestyrelsen.

§ 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den unges ønske om et uddannelsestilbud skal imødekommes eller afslås.

Stk. 2. Hvis den unges ønske imødekommes, udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning et udkast til en individuel 3-årig uddannelsesplan, der skal indeholde en beskrivelse af den unges uddannelsesforløb, herunder en plan for undervisningen, jf. dog § 7, stk. 1. Den unges uddannelsesplan på 9. og 10. klassetrin, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., indgår ved udarbejdelsen af den endelige uddannelsesplan, som udarbejdes sammen med den unge og forældrene eller værgen. Der skal ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen lægges betydelig vægt på den unges og forældrenes eller værgens ønsker med hensyn til tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen. Ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen skal det skema til udarbejdelse af en uddannelsesplan, der er optrykt som bilag 1 til denne bekendtgørelse, og som ligger på www.uvm.dk, anvendes.

Stk. 3. Udkastet til uddannelsesplan godkendes af kommunalbestyrelsen, og den unge og forældrene eller værgen orienteres skriftligt om godkendelsen. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der er halvårligt eller helårligt optag på ungdomsuddannelsen, jf. § 2, stk. 5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, orienteres den unge og forældrene eller værgen samtidigt om, hvornår optagelse kan ske.

Stk. 4. Kan der ikke opnås enighed med den unge og forældrene eller værgen, jf. stk. 2, og § 6, stk. 2, skal der i indstillingerne og udkastet redegøres herfor.

Kapitel 3

Ungdomsuddannelsens indhold m.v.

§ 5. Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkeltes udvikling. Der skal fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og beskæftigelse.

Stk. 2. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning, træning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner.

§ 6. Ungdomsuddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse, jf. § 4, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at ungdomsuddannelsen ikke indledes med et afklaringsforløb, eller at afklaringsforløbet skal være kortere end 12 uger. Denne beslutning træffes i forbindelse med godkendelsen af udkastet til uddannelsesplan, jf. § 4, stk. 3, og sker på baggrund af en indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, der er udarbejdet efter en konkret og individuel vurdering af den unge og efter samråd og dialog med den unge og forældrene eller værgen.

Stk. 3. Den unge og forældrene eller værgen orienteres skriftligt om kommunalbestyrelsens afgørelse, jf. stk. 2.

§ 7. Hvis ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb, udarbejdes den endelige uddannelsesplan under hensyntagen til, hvilke ønsker og muligheder afklaringsforløbet afdækker.

Stk. 2. Uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal indeholde en beskrivelse af den unges uddannelsesforløb, herunder en plan for undervisningen og eventuelt vejledning om gennemførelse af uddannelsens delelementer, som forestås af de enkelte uddannelsessteder, jf. § 8, samt beskrivelse af træning, praktik m.m. Uddannelsesplanen skal endvidere indeholde en beskrivelse af målene for hele uddannelsen og af de planlagte vejledningssamtaler om uddannelsesplanen m.m., jf. § 4, stk. 2.

Stk. 3. For hvert element i uddannelsen skal der angives følgende i uddannelsesplanen for unge med særlige behov:

1) Hvor og hvornår uddannelsens delelementer gennemføres, herunder hvordan de tilrettelægges enten på hold eller i grupper eller i særlige tilfælde som enkeltmandsundervisning.

2) Omfanget af uddannelsens delelementer angivet i timer a 60 minutter, jf. § 7, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

3) Målsætningen for uddannelsens delelementer.

Stk. 4. Uddannelsesplanen for unge med særlige behov skal indeholde en beskrivelse af, hvordan progressionen i uddannelsen er tilrettelagt.

§ 8. Ud over kommunale institutioner, der drives efter lov om specialundervisning for voksne, kan kommunalbestyrelsen indgå aftaler med de i nr. 1-6 nævnte institutioner om, at der i uddannelsesplanen indgår elementer, der leveres af den pågældende institution:

1) Efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, og supplerende undervisningstilbud.

2) Frie fagskoler og folkehøjskoler.

3) Produktionsskoler.

4) Institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

5) Daghøjskoler.

6) Værksteder og andre institutioner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftaler med de i stk. 1 nævnte institutioner om tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen, herunder om tilrettelæggelse af praktik i virksomheder og institutioner. Reglerne i § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne finder i så fald anvendelse, jf. § 5, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

§ 9. Uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal omfatte følgende:

1) En almendannende del, der retter sig imod den unges personlige og sociale udvikling kombineret med samfundsfag. Der kan her i indgå fag, der udvikler den unges kommunikation, viden og indsigt i samfundsforhold, bo-undervisning, selvstændig livsførelse, husholdning, økonomi og kendskab til offentlige tilbud samt anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med uddannelsen.

2) En specifikt målrettet del, der skal støtte udviklingen af den unges interesser og evner samt særlige færdigheder. Der kan heri indgå fag, der støtter den unges fritids- og interessebetonede aktiviteter. Der kan også indgå fag, der forbereder til og giver træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter, herunder virksomhedsbesøg, undervisning i arbejdsmarkedsforhold og forberedelse og træning med henblik på praktik i virksomheder og institutioner.

3) Praktik i virksomheder og institutioner, der bidrager til at opfylde målene i uddannelsesplanen, og hvor den unge i praksis får mulighed for at afprøve tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, hvor meget praktik der kan indgå i den enkelte unges 3-årige uddannelsesplan. Kommunalbestyrelsens afgørelse træffes på baggrund af Ungdommens Uddannelsesvejledning indstilling, der er udarbejdet efter en konkret og individuel vurdering af den unge og efter samråd og dialog med den unge og forældrene eller værgen. Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelsen lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes eller værgens ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen. Den unge og forældrene eller værge orienteres skriftligt om kommunalbestyrelsens afgørelse.

§ 10. Ungdommens Uddannelsesvejledning sørger for, at uddannelsesplanen justeres efter behov og mindst en gang årligt. Beslutning om justering af uddannelsesplanen skal ske efter samråd med den unge og forældrene og godkendes af kommunalbestyrelsen.

§ 11. De elementer, der er omfattet af uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, indgår i opgørelsen af undervisningstimetallet og i omfanget af praktiske aktiviteter, jf. § 4, stk. 2, og § 7.

§ 12. En ung, der deltager i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, kan anmode kommunalbestyrelsen om tilladelse til at afbryde uddannelsen midlertidigt. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den unges anmodning om afbrud af eller pause fra uddannelsen af mere end en måneds varighed.

Stk. 2. Ved genoptagelse af ungdomsuddannelsen kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at der foretages fornyet visitation, og at Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen.

Stk. 3. Hvis afbrydelsen af ungdomsuddannelsen skyldes barsel eller langvarig sygdom, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelsen i § 8, stk. 2, 2. pkt. i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov om, at anmodning om genoptagelse af ungdomsuddannelsen skal ske, inden den unge fylder 25 år.

§ 13. Hvis den unge ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, tager Ungdommens Uddannelsesvejledning kontakt med den unge og forældrene eller værgen med henblik på justering af uddannelsesplanen, så den i højere grad støtter den unge i forhold til de vanskeligheder, den unge har med aktiv deltagelse.

Stk. 2. Hvis den unge stadig ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, udsendes et varselsbrev, hvor i den unge og forældrene eller værgen indkaldes til en samtale i Ungdommens Uddannelsesvejledning. I forbindelse med denne samtale kan den unges uddannelsesplan justeres yderligere med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, den unge har med at deltage aktivt i uddannelsen.

Stk. 3. Hvis den unge fortsat ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, og det ikke skønnes, at yderligere justeringer af uddannelsesplanen kan ændre den unges adfærd, kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning træffe beslutning om at afbryde den unges ungdomsuddannelse. Afgørelsen skal træffes på et sagligt og oplyst grundlag, og oplysninger fra den unges uddannelsessted eller uddannelsessteder kan inddrages, lige som afgørelsen bør træffes efter samråd og dialog med den unge og forældrene eller værgen. Den unge og forældrene eller værgen orienteres skriftligt om kommunalbestyrelsens afgørelse, og den unge tilbydes vejledning om andre relevante tilbud.

Kapitel 4

Befordring

§ 14. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet på grundlag af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse om den unges egen befordringsevne.

§ 15. Kommunalbestyrelsen sørger for befordring af unge med særlige befordringsbehov på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde. Hvis den unge selv ønsker at sørge for befordring, bidrager kommunalbestyrelsen hertil med et aftalt månedligt beløb. Hvis den unge ved hjælp af særligt hjælpemiddel kan befordre sig selv, kan kommunalbestyrelsen opfylde befordringsforpligtelsen ved at afholde udgiften hertil.

Stk. 2. Den unge kan henvises til at benytte offentlige befordringsmidler i det omfang, vedkommendes fysiske eller psykiske konstitution tillader det, og det ikke medfører urimeligt lang befordrings- og ventetid. Om nødvendigt må der foranstaltes særskilt befordring mellem hjem, fast aflastningssted eller undervisningssted og nærmeste offentlige befordringsmiddel. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne hertil.

Stk. 3. Hvis det er nødvendigt, at den unge ledsages under befordring, sørger kommunalbestyrelsen for en sådan ordning og afholder udgiften hertil.

Stk. 4. I tilfælde af forbigående sygdom, der medfører, at den pågældende ikke kan befordre sig selv, finder reglerne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

§ 16. Til unge uden særligt befordringsbehov, der har en afstand fra hjem eller fast aflastningssted til undervisningssted og tilbage igen på 22 km. eller derover, ydes der befordringsgodtgørelse. Ved befordring med offentligt befordringsmiddel godtgør kommunen de faktisk afholdte udgifter, og ved befordring med eget befordringsmiddel med en af kommunalbestyrelsen fastsat godtgørelse pr. km.

Kapitel 5

Kompetencepapiret

§ 17. Ved ungdomsuddannelsens afslutning sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes et kompetencepapir til den unge. Ved udarbejdelsen af kompetencepapiret skal det skema til udarbejdelse af kompetencepapir, der er optrykt som bilag 2 til denne bekendtgørelse, og som ligger på www.uvm.dk, anvendes. Kompetencepapiret kan dog forsynes med en individuelt udarbejdet forside, som kan udsmykkes efter den unges ønsker.

Stk. 2. Forinden kompetencepapiret udstedes, sørger kommunalbestyrelsen for, at den unge indkaldes til en samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet. Indkaldelsen til samtalen skal normalt finde sted senest en måned før, at uddannelsen forventes afsluttet. Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældre eller værge eller andre personer, som den unge har tillid til.

§ 18. Afbryder den unge ungdomsuddannelsen, eller afbrydes uddannelsen af kommunalbestyrelsen, jf. § 13, stk. 3, sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes et kompetencepapir for den delvist gennemførte uddannelse. § 17 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Klage

§ 19. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud om eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse kan af den unge indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a i lov om folkeskolen. Det samme gælder, jf. § 12, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, for kommunalbestyrelsens afgørelser om

1) målgruppevurderingen af den unge,

2) indholdet af ungdomsuddannelsen,

3) afslag på anmodning om at afbryde eller holde pause fra ungdomsuddannelsen,

4) afslag på anmodning om fravigelse af alderskravet i forbindelse med genoptagelse af uddannelsen og

5) afbrydelse af ungdomsuddannelsen.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016 og har virkning for uddannelsesforløb, der påbegyndes den 1. juli 2016 eller senere.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1425 af 12. december 2013 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder anvendelse for uddannelsesforløb, der er påbegyndt før den 1. juli 2016.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, den 3. juni 2016

Jens Strunge Bonde
Direktør

/ Merete Vinje


Bilag 1

Uddannelsesplan:

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Elevnavn (både fornavn og efternavn):
Cpr-nr.:
Unges telefon og
mailadresse:
Kontaktperson på uddannelsessted,
tlf. og email:
UU-vejleder:
Kommune/betalingskommune:
Værge, bosted eller den unges adresse, telefon og mailadresse:
Sagsbehandlere:
Sagsbehandler 1:
Navn og organisation:
Mail:
Tlf. :
Evt. Sagsbehandler 2:
Navn og organisation:
Mail:
Tlf. :
Evt. Sagsbehandler X:
Navn og organisation:
Mail:
Tlf. :
Baggrund for visitation

STU sted 1:
Startdato:
 
Forventet slutdato:
Evt. STU sted 2:
….
Startdato:
 
Forventet slutdato:
Evt. STU sted X:
Startdato:
 
Forventet slutdato:
Uddannelsesplan udarbejdet dato:
Næste revisionsdato:
 
Kontaktperson:

LANGSIGTET MÅL MED UDDANNELSEN
   
Personlige kompetencer:
(Hvilke personlige kompetencer ønsker den unge at tilegne sig under uddannelsen? )
Sociale kompetencer:
(Hvilke sociale kompetencer ønsker den unge at tilegne sig under uddannelsen? )
Faglige kompetencer:
(Hvilke faglige kompetencer ønsker den unge at tilegne sig under uddannelsen? )
Praktik:
(Hvilke kompetencer ønsker den unge at tilegne sig gennem praktik? )
 

BESKRIVELSE AF AFKLARINGSFORLØB (hvis kommunen har besluttet et sådant)
Status og evt. nye anbefalinger:
Det personlige:
Det sociale:
Det faglige:
Praktik:
Har den unge nye ønsker for uddannelsen:
Pædagogisk handleplan:
UU-vejleders kommentarer:
Personlige mål og progression for 1. uddannelsesår
Delmål for 1. uddannelsesår:
1.
2.
3.
Etc.
Status og progression (timer/uger):
1.
2.
3.
Etc.
Andre kommentarer fra uddannelsessted:
Har den unge nye ønsker for uddannelsen:
Pædagogisk handleplan:
UU-vejleders kommentarer:

Sociale mål og progression for 1. uddannelsesår
Delmål for 1. uddannelsesår:
1.
2.
3.
Etc.
Status og progression (timer/uger):
1.
2.
3.
Etc.
Andre kommentarer fra uddannelsessted:
Har den unge nye ønsker for uddannelsen:
Pædagogisk handleplan:
UU-vejleders kommentarer:

Faglige mål og progression for 1. uddannelsesår
Delmål for 1. uddannelsesår:
1.
2.
3.
Etc.
Status og progression (timer/uger):
1.
2.
3.
Etc.
Andre kommentarer fra uddannelsessted:
Har den unge nye ønsker for uddannelsen:
Pædagogisk handleplan:
UU-vejleders kommentarer:

Praktik og progression for 1. uddannelsesår
Delmål for 1. uddannelsesår:
1.
2.
3.
Etc.
Status og progression (timer/uger):
1.
2.
3.
Etc.
Andre kommentarer fra uddannelsessted:
Har den unge nye ønsker for uddannelsen:
Pædagogisk handleplan:
UU-vejleders kommentarer:

Personlige mål og progression for 2. uddannelsesår
Delmål for 2. uddannelsesår:
1.
2.
3.
Etc.
Status og progression (timer/uger):
1.
2.
3.
Etc.
Andre kommentarer fra uddannelsessted:
Har den unge nye ønsker for uddannelsen:
Pædagogisk handleplan:
UU-vejleders kommentarer:

Sociale mål og progression for 2. uddannelsesår
Delmål for 2. uddannelsesår:
1.
2.
3.
Etc.
Status og progression (timer/uger):
1.
2.
3.
Etc.
Andre kommentarer fra uddannelsessted:
Har den unge nye ønsker for uddannelsen:
Pædagogisk handleplan:
UU-vejleders kommentarer:

Faglige mål og progression for 2. uddannelsesår
Delmål for 2. uddannelsesår:
1.
2.
3.
Etc.
Status og progression (timer/uger):
1.
2.
3.
Etc.
Andre kommentarer fra uddannelsessted:
Har den unge nye ønsker for uddannelsen:
Pædagogisk handleplan:
UU-vejleders kommentarer:

Praktik og progression for 2. uddannelsesår
Delmål for 2. uddannelsesår:
1.
2.
3.
Etc.
Status og progression (timer/uger):
1.
2.
3.
Etc.
Andre kommentarer fra uddannelsessted:
Har den unge nye ønsker for uddannelsen:
Pædagogisk handleplan:
UU-vejleders kommentarer:

Personlige mål og progression for 3. uddannelsesår
Delmål for 3. uddannelsesår:
1.
2.
3.
Etc.
Status og progression (timer/uger):
1.
2.
3.
Etc.
Andre kommentarer fra uddannelsessted:
Har den unge nye ønsker for uddannelsen:
Pædagogisk handleplan:
UU-vejleders kommentarer:

Sociale mål og progression for 3. uddannelsesår
Delmål for 3. uddannelsesår:
1.
2.
3.
Etc.
Status og progression (timer/uger):
1.
2.
3.
Etc.
Andre kommentarer fra uddannelsessted:
Har den unge nye ønsker for uddannelsen:
Pædagogisk handleplan:
UU-vejleders kommentarer:

Faglige mål og progression for 3. uddannelsesår
Delmål for 3. uddannelsesår:
1.
2.
3.
Etc.
Status og progression (timer/uger):
1.
2.
3.
Etc.
Andre kommentarer fra uddannelsessted:
Har den unge nye ønsker for uddannelsen:
Pædagogisk handleplan:
UU-vejleders kommentarer:

Praktik og progression for 3. uddannelsesår
Delmål for 3. uddannelsesår:
1.
2.
3.
Etc.
Status og progression (timer/uger):
1.
2.
3.
Etc.
UU-vejleders kommentarer:

Udslusningsmøde
Opnåede kompetencer:
Vurdering af den unges behov for støtte i fremtiden:
Hvilke aftaler er der indgået ift., hvad den unge skal efter endt STU:

Dato og underskrift
       
Dato:
 
Dato:
 
 
     
Elev
 
Forældre/Bosted
 
       
Dato:
 
Dato:
 
       
Uddannelsessted
 
UU-vejleder
 
       
       

Vejledning til udfyldelse af uddannelsesplan, som udarbejdes af UU

Ad forældres/værges kontaktoplysninger: Hvis den unge er under 18 år eller er umyndiggjort, skal dette felt udfyldes. Bor den unge på et bosted el. lign., skal kontaktoplysninger hertil angives.

Ad langsigtet mål med uddannelsen: Dette felt udfyldes af UU og kan kun revideres i samarbejde med den unge.

Ad beskrivelse af afklaringsforløb: Dette felt skal kun udfyldes, hvis der er truffet beslutning om, at den unge skal starte sin STU med et afklaringsforløb.

Hvis den unge har været igennem et afklaringsforløb, skal feltet udfyldes i samarbejde med den unge fsva nye ønsker til uddannelsen. Der skal oplyses pædagogiske strategier for den unges læring, og der er mulighed for, at en UU-vejleder kan afgive kommentarer.

Ad personlige mål og progression (1., 2. og 3. uddannelsesår): Det er uddannelsesstedet, der skal udfylde disse felter, efterhånden som uddannelsen skrider frem. Vær opmærksom på, at delmål skal være konkrete, operationelle, fleksible og målbare. Uddannelsesstedet skal give en konkret beskrivelse af, hvor langt den unge er kommet med delmålene, og der kan tilføjes yderligere kommentarer om den unges udvikling og trivsel. Har den unge selv kommentarer og ønsker, kan de også skrives ind. Desuden skal der gives en beskrivelse af, hvilke pædagogiske strategier, der benyttes i forhold til den unges læring. En UU-vejleder kan tilføje sine kommentarer, hvis det ønskes.

Ad sociale mål og progression (1., 2. og 3. uddannelsesår), faglige mål og progression (1., 2. og 3. uddannelsesår) og praktik og progression (1., 2. og 3. uddannelsesår): Skemaet udfyldes efter de samme retningslinjer som ovenfor nævnt.

Ad udslusningsmøde: Det er mest hensigtsmæssigt, hvis udslusningsmødet afholdes i god tid og gerne ca. 3 måneder før, at uddannelsen afsluttes. I mødet bør deltage en UU-medarbejder samt relevante fagpersoner, fx fra jobcenteret, og der bør opstilles en plan for, hvad den unge skal i gang med, når STU-en er afsluttet. På mødet kan udfyldelsen af kompetencepapiret også diskuteres.


Bilag 2

Kompetencepapir for STU
Del 1: Oplysninger om den unge
Navn
Cpr-nr.
Dato for visitering til STU:
Dato for afslutning af STU:
Uddannelsessteder:

Del 2: Fremtiden efter STU
Den unges mål/ønsker for fremtidig uddannelse og beskæftigelse:
Beskæftigelsesperspektiver:

Del 3: Læringsmål og opnåede kompetencer

 
3.1 Faglige kompetencer:
Uddannelsessted/praktiksted
Læringsmål
Kompetencer
Uddannelsessted/praktiksted:
Mål 1
Kan
Kan med støtte og hjælp
 
Mål 1 - Uddybende beskrivelse af kompetencen og evt. støttebehov:
Uddannelsessted/praktiksted:
Mål 2
Kan
Kan med støtte og hjælp
 
Mål 2 - Uddybende beskrivelse af kompetencen og evt. støttebehov:
Uddannelsessted/praktiksted:
Mål 3
Kan
Kan med støtte og hjælp
 
Mål 3 - Uddybende beskrivelse af kompetencen og evt. støttebehov:

 
Certifikater:
 
 
Bevis:
Dato for bevis
Er bevis vedlagt?
Kryds af:
 
ja
 
Nej
Bevis:
Dato for bevis
Er bevis vedlagt?
Kryds af:
 
Ja
 
Nej
Bevis:
Dato for bevis
Er bevis vedlagt?
Kryds af:
 
Ja
 
Nej
Der vedlægges kopi af samtlige certifikater og beviser. Såfremt den unge ikke har tilegnet sig nogen certifikater, skal der være en begrundelse for dette nedenfor:
 

 
3.2 Personlige kompetencer:
Uddannelsessted/praktiksted
Læringsmål
Kompetencer
Uddannelsessted/praktiksted:
Mål 1
Kan
Kan med støtte og hjælp
 
Mål 1 - Uddybende beskrivelse af kompetencen, evt. udviklingsmuligheder og evt. støttebehov:
Uddannelsessted/praktiksted:
Mål 1
Kan
Kan med støtte og hjælp
 
Mål 2 - Uddybende beskrivelse af kompetencen, evt. udviklingsmuligheder og evt. støttebehov:
Uddannelsessted/praktiksted:
Mål 3
Kan
Kan med støtte og hjælp
 
Mål 3 - Uddybende beskrivelse af kompetencen, evt. udviklingsmuligheder og evt. støttebehov:

 
3.3 Sociale kompetencer:
Uddannelsessted/praktiksted
Læringsmål
Kompetencer
Uddannelsessted/praktiksted:
Mål 1
Kan
Kan med støtte og hjælp
 
Mål 1 - Uddybende beskrivelse af kompetencen, evt. udviklingsmuligheder og evt. støttebehov
Uddannelsessted/praktiksted:
Mål 2
Kan
Kan med støtte og hjælp
 
Mål 2 - Uddybende beskrivelse af kompetencen, evt. udviklingsmuligheder og evt. støttebehov:
Uddannelsessted/praktiksted:
Mål 3
Kan
Kan med støtte og hjælp
 
Mål 3 - Uddybende beskrivelse af kompetencen, evt. udviklingsmuligheder og evt. støttebehov:

 
Del 4: Uddybende information om de enkelte dele af uddannelse og praktik
4.1 Uddannelsesdele

Gennemført uddannelsesdel 1:
Uddannelsesinstitution:
Beskrivelse af uddannelsen og rammerne:
Varighed - dage/uger/måneder
Omfang – timer/uger
Fremmøde/stabilitet:
Indholdet af uddannelsen:
Udbyttet af uddannelsen:

 

Gennemført uddannelsesdel 2:
Uddannelsesinstitution:
Beskrivelse af uddannelsen og rammerne:
Varighed - dage/uger/måneder
Omfang – timer/uger
Fremmøde/stabilitet:
Indholdet af uddannelsen:
Udbyttet af uddannelsen:

 
 

4.2 PraktikforløbGennemført praktik/praktisk aktivitet 1
Virksomhed/Institution:
Varighed - dage/uger/måneder
Omfang – timer/uger
Fremmøde:
Indholdet af praktikken:
Udbyttet af praktikken:
Evaluering fra praktikstedet: Vedlagt i bilag, sæt kryds:
Hvis ikke evaluering er vedlagt, venligst giv begrundelse nedenfor:
 
ja
 
Nej

 

Gennemført praktik/praktisk aktivitet 2
Virksomhed/Institution:
Varighed - dage/uger/måneder
Omfang – timer/uger
Fremmøde/stabilitet:
Indholdet af praktikken:
Udbyttet af praktikken:
Evaluering fra praktikstedet: Vedlagt i bilag, sæt kryds:
Hvis ikke evaluering er vedlagt, venligst giv begrundelse nedenfor:
 
ja
 
Nej

 
Del 5: Baggrund om eleven

Elevens daglige funktionsniveau
 
Evt. afklaringer under STU forløbet, fx indledende afklaringsforløb
 
Evt. afklaringer før STU-forløbet, fx PPS-udregning
 

 

Del 6. Samtykkeerklæring

Når du underskriver nedenfor, giver du tilladelse til, at der kan indhentes relevante oplysninger om dig i forbindelse med din afslutning af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Dem, der kan indhente og udveksle oplysninger om dig, er de uddannelsessteder, du har været tilknyttet under dit STU-forløb, forvaltninger i kommunen, herunder jobcenteret, din lokale uddannelsesvejleder (UU) og regionens kliniske enhed.

Når du skriver under, erklærer du samtidig, at du har fået vejledning om, at de oplysninger, der indgår i dit kompetencepapir, også indgår i kommunens sagsbehandling. Du erklærer også, at du har fået vejledning om, at du kan undlade at give samtykke helt eller delvist, og hvad det betyder, hvis du ikke giver samtykke.

     
Dato og den unges underskrift
 
Forældres/værges underskrift
     
     
     
     

Vejledning til udfyldelse af kompetencepapir ved afslutning af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Kompetencepapiret udarbejdes af de involverede uddannelsesinstitutioner.

 

Formålet med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) er, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, der hjælper dem til at få en hverdag med så høj grad af selvstændighed som muligt, og som eventuelt kan bygge bro til videre uddannelse og/eller beskæftigelse.

Kompetencepapiret for STU indeholder en beskrivelse af den unges opnåede kompetencer i STU-forløbet opdelt på faglige, personlige og sociale kompetencer og en vurdering af den unges opfyldelse af læringsmålene.

Første del af kompetencepapiret indeholder generelle oplysninger om den unge (del 1). Dernæst fremgår mål og perspektiver for fremtiden efter STU (del 2). Efterfølgende beskrives læringsmål og opnåede kompetencer i STU-forløbet (del 3), informationer om de enkelte uddannelses- og praktikdele (del 4), og baggrund om eleven (del 5), samtykkeerklæring (del 6), og denne afsluttende vejledning.

I det tomme felt i del 1 angives det, hvilke uddannelsessteder den unge har gået på.

Under del 1 oplyses den unges navn, cpr. nr., dato for visitation til STU og dato for afslutning af STU. Desuden oplyses de uddannelsesinstitutioner, den unge har været tilknyttet under STU-forløbet.

I del 2 beskrives den unges mål og ønsker for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Desuden beskrives den unges beskæftigelses eller uddannelsesmuligheder. Det anbefales, at beskæftigelsesmulighederne udformes med henblik på et eventuelt videre forløb i regi af jobcenteret eller andre forvaltninger el. lign.

I kompetencepapirets del 3 skal den unges opnåede kompetencer beskrives opdelt på faglige, personlige og sociale kompetencer. For hvert læringsmål vurderes det, i hvilken grad der er tale om en tilegnet kompetence. Vurderingen af den unge sker i forhold til jævnaldrende unge generelt. Dette gøres ud fra følgende inddeling:

Kan: Beskriver en tilegnet kompetence, som den unge kan udføre selvstændigt og på eget initiativ.

Kan med støtte og hjælp: Beskriver en kompetence, som den unge kan udføre med den rette støtte og hjælp. Det angives, om den unge skal støttes til både handling og initiativ.

Eventuelle udviklingsmuligheder kan også beskrives nærmere.

Den enkelte unges mestring af kompetencen og konkrete støttebehov skal uddybes i forbindelse med hvert enkelt læringsmål.

Under punktet certifikater angives det, hvis eleven har erhvervet certifikater og beviser, fx hygiejnebevis, truckcertifikat eller bestået 9. kl. prøve i engelsk.

Det anbefales at påbegynde arbejdet med kompetencepapiret tidligt (f.eks. 6 mdr. før uddannelsens afslutning), så den unge oplever en langsom overgang mod tiden efter uddannelsen. Kompetencepapiret bør være færdigudfyldt senest 1måned før uddannelsens afslutning.

Den unge skal oplyses om, hvad kompetencepapiret skal/kan bruges til fremover, herunder i et eventuelt videre forløb i jobcentret.

Det anbefales at inddrage jobcentret og andre relevante aktører i god tid før uddannelsens afslutning, så der ikke er et langt slip mellem ophør af STU og f.eks. igangsættelse af ressourceforløb m.v. i jobcenterregi. Hvis den unge skal videre i et forløb i jobcentret, er det særligt vigtigt, at den unges erfaringer/ kompetencer fra eventuelle praktikforløb, der indgår i STU-forløbet, er beskrevet detaljeret, så jobcentret kan anvende oplysningerne i det videre arbejde med den unge.

Det anbefales at tænke på den målgruppe, der skal læse kompetencebeviset, når det udfyldes. Anvend ikke indforstået sprog og faglige termer uden forklaring. De fremtidige brugere af kompetencebeviset kan have en anden faglig tilgang til den unge end de, der har stået for vejledning og undervisning på STU-forløbet. Det er derfor vigtigt, at det er meget klart, hvad der står. Anvend ikke uklare formuleringer. Hvis det f.eks. i kompetencepapiret vurderes, at den unge har mulighed for at udvikle sig yderligere, bør det specificeres under hvilke forudsætninger, på hvilke felter og til hvilket niveau dette vil være muligt.