Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Kapitel 1

Vejledningens opbygning og formål

Vejledningen forklarer og uddyber loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015 om STU og reglerne i bekendtgørelse nr. 739 af 3. juni 2016 om STU. Regelgrundlaget findes på www.retsinformation.dk eller på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside www.uvm.dk under love og regler.

I kapitel 1 gives en kort introduktion til uddannelsen, og intentionerne beskrives.

I kapitel 2 beskrives retskravet, målgruppen og aldersgruppen for ungdomsuddannelsen.

I kapitel 3 beskrives rammen om den 3-årige ungdomsuddannelse.

I kapitel 4 beskrives kommunalbestyrelsens tilbud om en 3-årig ungdomsuddannelse, herunder hvornår og hvordan tilbuddet gives, og at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen.

I kapitel 5 beskrives ungdomsuddannelsens indhold, herunder uddannelsesplan, afklaringsforløb, undervisning, praktik, praktiske aktiviteter og træning, timetal samt muligheden for afbrydelse af og genoptagelse af ungdomsuddannelsen.

I kapitel 6 beskrives uddannelseselementernes finansiering, herunder mellemkommunale betalingsforhold.

I kapitel 7 og 8 omtales kort de grundlæggende regler for befordring samt undervisningsmidler og specialpædagogisk støtte.

I kapitel 9 omtales kompetencepapiret, som kommunalbestyrelsen udsteder til den unge ved ungdomsuddannelsens afslutning med en beskrivelse af de opnåede kompetencer.

I kapitel 10 beskrives klageadgang og tilsyn.

Indledning

Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) henvender sig til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Loven trådte i kraft den 1. august 2007 og medfører, at unge med særlige behov har et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, efter at de har afsluttet grundskolen, uanset hvor i landet de har bopæl, og hvis de er visiteret hertil af kommunalbestyrelsen.

STU-loven giver en ensartet ramme for, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i hele landet kan få tilbud om et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb efter fastsatte formål og med et fastlagt omfang.

Formålet med STU er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

Ansvaret for STU er placeret i kommunerne hos kommunalbestyrelsen, der også har finansieringsansvar for uddannelsen. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om ungdomsuddannelsen. Orienteringen gives i forbindelse med, at den unge afslutter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole.

Loven blev ændret på flere punkter ved lov nr. 612 af 12. juni 2013, hvor visitationsprocessen blev gjort todelt, det obligatoriske afklaringsforløb blev afskaffet og der blev åbnet mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan afbryde en STU m.m. Loven er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015. Den seneste bekendtgørelse på området har nr. 739 af 3. juni 2016.

Intentioner (lovens § 1)

STU ligestiller unge med særlige behov med andre unge, således at alle unge har mulighed for at få en ungdomsuddannelse.

Ungdomsuddannelsen skal udgøre en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves. Samtidig skal ungdomsuddannelsen give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer.

STU er et planlagt og koordineret uddannelsesforløb beskrevet i en uddannelsesplan, hvor der sigtes mod progression i den enkelte unges udvikling, og ikke et ensartet undervisningstilbud gennem hele uddannelsens forløb.

Ungdomsuddannelsen kan ikke anvendes som støtte til gennemførelse af andre ungdomsuddannelser. Ungdomsuddannelsen er heller ikke en videreførelse af undervisningen i folkeskolen. Det er en selvstændig ungdomsuddannelse, der skal give disse unge et springbræt til voksentilværelsen.

STU kan være et afsæt til en ordinær, kompetencegivende uddannelse, hvis den unge fx i forbindelse med justeringen af uddannelsesplanen vurderes til at kunne påbegynde fx en kombineret ungdomsuddannelse, eller hvis den unge ved ungdomsuddannelsens afslutning har opnået et kompetenceniveau, der giver muligheder for at påbegynde en ordinær ungdomsuddannelse eller beskæftigelse på ordinære eller særlige vilkår. Det forudsættes i den forbindelse, at det opnåede kompetenceniveau ikke blev vurderet som muligt ved påbegyndelsen af ungdomsuddannelsen.

Ungdomsuddannelsen skal planlægges individuelt ud fra deltagernes forudsætninger, behov og interesser. At uddannelsen skal planlægges individuelt betyder endvidere, at uddannelsestilbuddet som udgangspunkt ikke kan opfyldes ved at henvise til en bestemt institution eller et uddannelsesforløb, der er fælles for alle. Med den store variation i målgruppen er der behov for forskelligartede uddannelsesforløb og uddannelsessteder.

Ungdomsuddannelsen er en ramme for et planlagt og koordineret forløb med delmål undervejs og en samlet målsætning. Målsætningen skal være så konkret, at det vil være muligt at vurdere og evaluere, om der sker en udvikling og opnåelse af effekter og målsætninger.

Uddannelsen opstiller ikke bestemte krav til færdigheder, der skal opnås, eller prøver der skal bestås. Der skal være tale om et sammenhængende individuelt sammensat uddannelsesforløb, hvor den unges kompetencer udvikles og nye opnås.

Disse kompetencer omfatter faglige og almene færdigheder, personlige og sociale færdigheder, samfundsmæssig indsigt og viden, selvstændig livsførelse og særlige interessefelter samt praktiske færdigheder og kompetencer til brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer.

Ungdomsuddannelsen er et kommunalt ansvarsområde. Intentionen bag placeringen af myndighedsansvaret hos kommunalbestyrelsen er at sikre en sammenhæng til øvrige tilbud til målgruppen, herunder forsørgelsesmæssige foranstaltninger og eventuelle andre sociale ydelser. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der sker halvårligt eller helårligt optag på uddannelsen (i modsætning til løbende optag), og denne beslutning skal offentliggøres.

Kapitel 2

Retskravet (lovens § 2)

Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse uanset, om der ydes specialpædagogisk eller anden støtte, har, hvis de ønsker det, et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, der er tilpasset deres særlige forudsætninger og behov.

Uddannelsestilbuddet skal gives af kommunalbestyrelsen, der skal sørge for, at de unge efter undervisningspligtens ophør får et tilbud om en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen kan ikke undlade at give tilbuddet med henvisning til, at der er andre tilbud fx i socialt regi, eller at der ikke er de fornødne økonomiske ressourcer til at give tilbuddet.

Kravet om et uddannelsestilbud i henhold til denne lovgivning omfatter et 3-årigt forløb med en aktivitet, der svarer til fuldtidsundervisning.

Uddannelsens omfang er mindst 840 timer pr. år i 3 år, eventuelt inklusiv et afklaringsforløb på indtil 12 uger. Uddannelsen kan være mere omfangsrig og indeholde tidsmæssigt flere timer, hvis det er ønskeligt. De anførte rammer angiver et mindstemål for tilbuddets omfang.

Der gøres opmærksom på, at Klagenævnet for Specialundervisning i en enstemmig afgørelse fra april 2016 har udtalt følgende:

”Loven foreskriver ikke en nedre grænse for målgruppen for lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. En ung kan derfor ikke have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende i forhold til at få et tilbud om et uddannelsesforløb. For at sikre en ensartethed i uddannelsestilbuddene fastlægger loven og bekendtgørelsen en ramme for indholdet af ungdomsuddannelsen. Herunder er blandt andet undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagerne i ungdomsuddannelsen, fastsat til at udgøre mindst 840 timer årligt inklusiv eventuelt afklaringsforløb og vejledningssamtaler i Ungdommens Uddannelsesvejledning. I forhold til disse rammer er kommunen forpligtet til at tilbyde et uddannelsesforløb, der skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkeltes udvikling. ”

Den unge kan modtage uddannelsestilbuddet indtil det fyldte 25. år. Det skal fremgå af den godkendte uddannelsesplan, hvornår uddannelsen påbegyndes. Det forudsættes herved, at uddannelsen påbegyndes inden for en rimelig planlægningsperiode.

Uddannelsen kan afbrydes og genoptages af den unge efter godkendelse af kommunalbestyrelsen, ligesom uddannelsen kan afbrydes af kommunalbestyrelsen. Uddannelsen skal dog være afsluttet senest 5 år efter påbegyndelsen.

STU erstatter ikke tilbud om skolegang i folkeskolen. Den unge har ret til at afslutte folkeskolen med 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 1. Et tilbud om et 11. skoleår kan heller ikke tilbydes som en del af en STU, men vil være en del af grundskolen og dermed ligge før påbegyndelsen af ungdomsuddannelsen.

Målgrupper (lovens § 3, stk. 1 og 2)

Ungdomsuddannelsens målgruppe er beskrevet som unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, og det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er i målgruppen. Gruppen af andre unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Ungdomsuddannelsens målgruppe omfatter udelukkende de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes den unge specialpædagogisk støtte eller anden støtte. Det er ikke bestemte typer af funktionsnedsættelser eller bestemte diagnoser, der er afgørende for den unges berettigelse til et 3-årigt uddannelsesforløb, men alene det faktum, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk eller anden støtte. Det bemærkes i øvrigt, at unge, der i 9. eller 10. klasse vurderes til at være »ikke uddannelsesparate« til en gymnasial ungdomsuddannelse eller til en erhvervsuddannelse, ikke nødvendigvis tilhører målgruppen for STU.

Det betyder, at hvis kommunalbestyrelsen efter indstilling fra UU vurderer, at en ung med specialpædagogisk støtte vil kunne gennemføre andre ungdomsuddannelser, så vil den unge ikke være berettiget til STU. Denne vurdering skal bygge på de erfaringer, resultater og eventuelt sagkyndige udtalelser, der er opnået hidtil i forbindelse med skolegang og eventuel anden beskæftigelse eller uddannelse. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse ud fra de foreliggende oplysninger, og da der er tale om en forvaltningsafgørelse, skal den begrundes, og der skal gives klagevejledning.

Alle unge, der vurderes at være omfattet af målgruppen, skal have et tilbud, hvis de ønsker det. Der er således ikke tale om, at den unge kan have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende i forhold til at få tilbud om et uddannelsesforløb. Ungdomsuddannelsens målsætning, indhold og tilrettelæggelse må tage hensyn hertil ved fx at lade elementer af træning og sociale aktiviteter indgå i den samlede uddannelsesplan. Der kan således fx ikke gives afslag med den begrundelse, at den unge ikke kan følge uddannelsens omfang på 840 timer.

Aldersgruppe (lovens § 2, stk. 3)

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at unge i målgruppen, der har opfyldt undervisningspligten, får et tilbud om en ungdomsuddannelse. Grundskolen skal være afsluttet, før den unge kan begynde på ungdomsuddannelsen. Unge, der går i 10. klasse, skal først have tilbuddet i forbindelse med afslutningen af 10. klasse.

Kommunalbestyrelsen kan ikke stille krav om, at unge i målgruppen skal påbegynde deres ungdomsuddannelse umiddelbart efter, at grundskolen er afsluttet, men tilbuddet skal afgives i så god tid, at den unge kan påbegynde ungdomsuddannelsen i fortsættelse af undervisningen i folkeskolen m.v. Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år, men kommunalbestyrelsen er forpligtet til at fremsætte tilbuddet i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v. efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør. Uddannelsen kan herefter påbegyndes i henhold til uddannelsesplanen.

Der er ingen regler om, hvornår uddannelsen efter kommunalbestyrelsens godkendelse af den unges optagelse på ungdomsuddannelsen skal påbegyndes, men det er intentionen, at uddannelsen skal påbegyndes inden for et planlagt, rimeligt og overskueligt tidsforløb, og at påbegyndelsen ikke må udsættes unødvendigt længe. Det er desuden en del af regelgrundlaget, at det skal fremgå af uddannelsesplanen, hvornår uddannelseselementerne gennemføres. Der er ikke i lovgivningen bestemmelser om, at udarbejdelsen af uddannelsesplanen skal påbegyndes straks efter meddelelsen om tilbuddet, eller at uddannelsen skal være påbegyndt, inden den unge er fyldt 25 år. Der er heller ikke bestemmelser om, at uddannelsesstart kun kan ske i forbindelse med skoleårets begyndelse. Uddannelsesstart kan således ske løbende, men kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at optag sker halv- eller helårligt. Er der truffet sådan en beslutning, skal den offentliggøres.

Kapitel 3

Rammen om den 3-årige ungdomsuddannelse (lovens § 5)

Loven fastlægger en ramme om STU, der skal sammensættes af en række delelementer tilpasset den unge. Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at indgå aftaler med uddannelsesinstitutioner og andre virksomheder, der leverer uddannelseselementer til ungdomsuddannelsen. Det er også kommunalbestyrelsen, der står inde for kvaliteten i uddannelseselementerne og for, at uddannelsen lever op til lovens krav. Ministeriet for Børn og Undervisning og Ligestilling skal ikke godkende de institutioner, der leverer uddannelseselementer til en STU.

Der kan i uddannelsesplanen indgå forskellige typer af uddannelseselementer. Der kan være tale om elementer med undervisning, praktik, praktiske aktiviteter eller træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter som fx virksomhedsbesøg, undervisning i arbejdsmarkedsforhold og forberedelse og træning med henblik på praktik i virksomheder og institutioner. Der kan også indgå fag, der støtter den unges fritids- og interessebetonede aktiviteter. Undervisningen kan tilrettelægges praktisk funderet, når det er i overensstemmelse med den unges ønsker og læringsstrategi. Der henvises nærmere til afsnittet Uddannelsesplanen i vejledningens kapitel 5.

Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med de nedenfor nævnte institutioner om levering af elementer til uddannelsen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med de nævnte institutioner om tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen, herunder om tilrettelæggelse af praktik. Reglerne om overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og en institution m.v. i § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 15. juni 2015, og § 11 i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 om specialundervisning for voksne, finder i så fald anvendelse.

Overenskomsterne skal indeholde de nærmere vilkår for varetagelse af opgaverne, herunder rammerne for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang. De skal desuden indeholde økonomiske vilkår, herunder budget og regnskab, forhold vedrørende lokaleanvisning og eventuelle tilskud til lokaler, fornødne leder- og lærerkvalifikationer og forpligtelsen til at give kommunalbestyrelsen oplysninger om varetagelsen af opgaverne.

Uddannelseselementerne kan leveres af:

Kommunale institutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne.

Efterskoler i form at særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, og supplerende undervisningstilbud (ikke 9. eller 10. klasse).

Frie fagskoler og folkehøjskoler (ikke 10. klasse).

Produktionsskoler.

Institutioner for erhvervsrettede uddannelser.

Daghøjskoler.

Værksteder og andre institutioner, herunder regionale institutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne.

I uddannelsesforløbet kan der indgå elementer af almendannende karakter, der bl.a. kan omfatte almindelige skolefag m.v. Hvis den unge som et led i sin uddannelsesplan fx ønsker at gå til prøveforberedende undervisning i enkelte fag, vil der kunne indgå sådanne fag, herunder avu-fag, der udbydes af VUC.

Det skal præciseres, at enkelte delelementer fra offentligt godkendte ordinære ungdomsuddannelser kan indgå i STU. Der kan derimod ikke indgå hele offentligt godkendte uddannelser, og der kan heller ikke indgå fx et helt år af offentligt godkendte uddannelser.

Der skal i uddannelsesplanen tages stilling til praktikforløb. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvor meget praktik, der skal indgå i uddannelsesplanen. Afgørelsen træffes efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og efter samråd med den unge og forældremyndighedens indehaver. Uddannelseselementerne med praktik, praktiske aktiviteter eller træning kan leveres af virksomheder og institutioner, fx fritidshjem.

Kapitel 4

Kommunalbestyrelsens tilbud om en 3-årig ungdomsuddannelse

Generelle bestemmelser (lovens § 3)

Efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 12. september 2014, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. De nærmere regler om vejledning i forbindelse med STU fremgår af bekendtgørelse nr. 440 af 30. juni 2014 om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.

Uddannelsen skal introduceres i folkeskolen, herunder i specialskoler og specialklasser i forbindelse med orientering fra UU om fremtidige uddannelsesmuligheder efter afslutning af folkeskolen. Dette vil for en del relevante deltagere allerede kunne ske i god tid inden afslutning af folkeskolen. Der skal senest i forbindelse med afslutningen af folkeskolen ske en orientering. Hvis eleven har opfyldt sin undervisningspligt ved at følge undervisningen på en fri grundskole, på en efterskole eller på anden vis, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret (herefter benævnt hjemkommunen) sikre, at der gives information i forbindelse med afslutningen af disse forløb.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for, at andre relevante deltagere informeres om mulighederne for at deltage i STU. Det kan være unge under 25 år, som ikke tidligere har fået et uddannelsestilbud, og som er beskæftigede i beskyttet beskæftigelse eller er klienter på sociale institutioner.

UU har ansvaret for, at der foretages en indstilling til kommunalbestyrelsen om, hvorvidt den unge er i målgruppen for STU. Der skal også foretages en indstilling, selv om UU vurderer, at den unge ikke er i målgruppen, da den unge har krav på en afgørelse, som skal være begrundet og ledsaget af en klagevejledning. Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse, indstiller UU til kommunalbestyrelsens godkendelse et udkast til en uddannelsesplan for den unges uddannelse. Udkastet skal udarbejdes i samarbejde med den unge og forældrene eller værgen.

Har kommunalbestyrelsen brug for yderligere oplysninger end dem, der fremgår af indstillingspapirerne, vil kommunalbestyrelsen naturligvis altid kunne rette henvendelse herom til samme UU, som har udfærdiget indstillingerne, med henblik på tilvejebringelse af det nødvendige beslutningsgrundlag.

Når kommunalbestyrelsen i den unges hjemkommune har godkendt udkastet til individuel uddannelsesplan, iværksættes uddannelsen af kommunalbestyrelsen i hjemkommunen, og vejledningsopgaven varetages herefter af UU i den unges hjemkommune.

Skoler der benytter UU

UU varetager vejledningen om uddannelse og erhverv for elever på alle skoler, som er beliggende inden for UUs geografiske område. Forpligtelsen gælder alle folkeskoler samt de frie grundskoler (friskoler og private grundskoler) og efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, der har valgt at benytte UU. Der skelnes mellem UU i skolens beliggenhedskommune og UU i elevens hjemkommune.

Det er UU i skolens beliggenhedskommune, der i samarbejde med elev og forældremyndighedens indehaver udfærdiger uddannelsesplan i forbindelse med elevens afslutning af 9. hhv. 10. klasse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Det gælder også vejledningsforpligtelsen ved afklaring af målgruppe for STU. UU i skolens beliggenhedskommune udarbejder efterfølgende indstilling til kommunalbestyrelsen i elevens hjemkommune med henblik på afgørelsen om, hvorvidt eleven er i målgruppen for STU (dette kan evt. ske i samarbejde med UU i elevens hjemkommune). Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at eleven er i målgruppen, udarbejdes en uddannelsesplan, og sagsgangen er, at samme UU, som har udfærdiget indstilling, udarbejder uddannelsesplanen og efterfølgende fremsender denne til UU i elevens hjemkommune med henblik på, at UU i elevens hjemkommune herefter fremsender papirerne til sin »egen« kommunalbestyrelse.

Skoler der ikke benytter UU

Når en elev modtager undervisning på en efterskole, fri fagskole, folkehøjskole eller en fri grundskole, som ikke benytter UU, varetages vejledningsforpligtelsen i forbindelse med STU af UU i elevens hjemkommune i samarbejde med elevens skole. UU i elevens hjemkommune udarbejder i samarbejde med skolen indstilling med hensyn til spørgsmålet om målgruppe til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse og dernæst udkast til individuel uddannelsesplan for STU samt indstillingspapirer. Udfærdigelsen af den almindelige uddannelsesplan i forbindelse med afslutningen af 9. hhv. 10. klasse varetages af skolen. Skolens forpligtelse hertil gælder altså også de elever, hvis uddannelsesplan måtte indeholde forslag om STU. Det er bl.a. med baggrund i den almindelige uddannelsesplan for elever på 9. og 10. klassetrin, jf. bekendtgørelse nr. 839 af 30. juni 2014 om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, at UU i elevens hjemkommune indleder arbejdet vedrørende eventuel iværksættelse af den 3-årige STU. Der fordres således et tæt samarbejde mellem elevens skole og UU i elevens hjemkommune.

Elever der har forladt grundskolen

For de elever, som har forladt grundskolen eller 10. klasse, varetages vejledningsforpligtelsen af UU i den unges hjemkommune. UU har pligt til at vejlede unge op til 25 år, der ikke er i gang med eller ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, efter de har forladt grundskolen. Andre unge under 25 år med bopæl i kommunen skal have vejledning, hvis de henvender sig.

Vurderer UU, at en ung, der har forladt grundskolen, og som endnu ikke er fyldt 25 år, tilhører målgruppen for STU, er det UU i den unges hjemkommune, der har forpligtelsen til at udarbejde og foretage indstillingen til uddannelsen til kommunalbestyrelsen i hjemkommunen.

Mulighed for andre aftaler om praktisk udmøntning (lovens § 3 a)

Selv om ansvarsfordelingen ligger fast, hindrer det ikke lokale eller regionale aftaler om den praktiske udmøntning af vejledningen om uddannelsen. Sådanne aftaler må imidlertid ikke på nogen måde forringe vejlednings- eller uddannelsestilbuddet – i forhold til hvad der gælder efter loven – for den enkelte unge, og det anbefales, at der udarbejdes et aftalepapir, der tiltrædes af alle professionelle parter på området. Såfremt der ikke opnås enighed om sådanne lokale eller regionale aftaler, anvendes ovenstående fremgangsmåde. Det bemærkes, at kompetencen til at træffe egentlige forvaltningsafgørelser ikke kan uddelegeres.

Kommunalbestyrelsens afgørelse (lovens § 3)

Kommunalbestyrelsen træffer efter indstilling fra UU – som udarbejdes i samråd med den unge og forældrene/værgen - afgørelse om, hvorvidt den unge er i målgruppen for STU. Hvis afgørelsen falder ud til, at det er tilfældet, udarbejdes der en indstilling, også efter samråd med den unge og forældrene, som skal indeholde et udkast til individuel uddannelsesplan, herunder forslag til bestemte uddannelsessteder eller elementer i uddannelsesforløbet, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen er i den forbindelse forpligtet til at lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet.

Det gælder for alle unge, at valget af ungdomsuddannelse må ske med udgangspunkt i de til enhver tid eksisterende tilbud. Det gælder også for tilbud om STU, at de elementer, der kan indgå i den enkelte unges uddannelsesplan, som hovedregel er elementer, der i forvejen findes ved kommunale og private undervisningsinstitutioner, i ordinære ungdomsuddannelser, værksteder, på sociale institutioner m.v.

Kapitel 5

Ungdomsuddannelses indhold (lovens § 4 og 5)

Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkelte unges udvikling.

Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning, træning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, jf. kapitel 3.

Ungdomsuddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse, hvis det skønnes hensigtsmæssig.

Afklaringsforløb og indstilling om uddannelsestilbuddet (lovens § 4)

UU har ansvaret for, at der afgives indstilling til kommunalbestyrelsen om et uddannelsestilbud til unge efter lov om STU. Opmærksomheden henledes på, at hvis uddannelsestilbuddet er et andet end det, den unge selv har ønsket, er der tale om en forvaltningsafgørelse, som skal begrundes og forsynes med klagevejledning.

Indstillingen skal indeholde et udkast til en individuel 3-årig uddannelsesplan. Udkastet udarbejdes i samarbejde med den unge og forældrene eller værgen og skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Uddannelsesplanen skal beskrive målet med uddannelsen, og hvordan uddannelsen skal forløbe.

Der er tale om et udkast til uddannelsesplan. Derfor er der i loven indsat en bestemmelse om, at ungdomsuddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb, som nærmere fastlægger uddannelsen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Om der skal tilbydes et afklaringsforløb og i givet fald varigheden af det, fastsættes efter en konkret vurdering af, i hvilket omfang den unge har behov herfor. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejdes en individuel uddannelsesplan, der indeholder de aktiviteter, som den unge skal tilbydes.

Afklaringsforløbet kan finde sted på de typer af skoler og institutioner, der nævnes i lovens § 5 om, hvilke skoler og institutioner, der kan levere uddannelseselementer til STU. Afklaringsforløbet er en del af det 3-årige individuelle forløb, og valget af den skole eller institution, der skal gennemføre afklaringsforløbet, skal således ske med udgangspunkt i den individuelle tilrettelæggelse og kan ikke i forvejen henlægges til bestemte institutioner.

I forbindelse med afklaringsforløbet udfærdiges den unges 3-årige uddannelsesplan for STU. Denne plan, som udarbejdes sammen med den unge og forældre eller værgen, indgår i uddannelsesplanen for elever på 9. og 10. klassetrin, jf. bekendtgørelse nr. 873 af 7. juli 2010 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.

UU har ansvaret for udarbejdelsen af uddannelsesplanen, og for at uddannelsesplanen justeres efter behov og mindst en gang årligt. Uddannelsesplanen skal betragtes som et dynamisk arbejdsredskab, der justeres og opdateres løbende.

Undervisning (lovens § 6)

Loven indeholder ikke bestemmelser om, hvorledes undervisningen skal tilrettelægges, eller hvilke formelle kvalifikationer undervisere og andet personale, der bidrager til undervisningsforløbet, skal besidde. Men det forudsættes, at der foreligger en tilbudsbeskrivelse og en plan for undervisningen, som kommunalbestyrelsen godkender som et uddannelseselement til uddannelsesplanen, i forbindelse med at aftalen indgås med udbyderen af uddannelseselementet.

Kommunalbestyrelsen kan selv tilrettelægge uddannelsen eller efter aftale overlade tilrettelæggelsen til en anden kommunalbestyrelse eller til en skole, herunder daghøjskoler, efterskoler, erhvervsskoler, frie fagskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler og andre institutioner, jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne.

Praktik, praktiske aktiviteter og træning (lovens § 6)

Efter loven skal STU indeholde praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, der bidrager til at opfylde målene i uddannelsesplanen, og hvor den unge får mulighed for at afprøve tilknytning til arbejdsmarkedet.

Praktiske aktiviteter, herunder praktik, indgår i det årlige undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag. Det betyder, at uanset hvor længe den unge er i praktik en given dag, vil det tælle med 4,2 timer den pågældende dag.

Praktikken forudsættes at foregå på virksomheder og institutioner uden for de undervisningsmæssige rammer. Formålet med praktikken er blandt andet, at den unge får arbejdserfaring og erfaring med at indgå i samarbejdet på en arbejdsplads.

Praktikforløb efter lov om STU er omfattet af bekendtgørelse nr. 240 af 11. marts 2015 om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v., jf. § 14.

Timetal (lovens § 7)

For at sikre et ensartet tilbud er undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagerne i ungdomsuddannelsen, fastsat til at udgøre mindst 840 timer årligt inkl. eventuelt afklaringsforløb og vejledningssamtaler i UU. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med en undervisningstime. Dette svarer til 28 lektioner á 45 minutter i 40 uger.

Hverken loven eller bekendtgørelsen indeholder en nærmere definition af, hvad der kan betragtes som undervisning (timer). Det fremgår af lovens § 6, at uddannelsen skal indeholde fag og aktiviteter, herunder boundervisning, der fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet, den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv, og som er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- og beskæftigelsessituationer.

Praktik i virksomheder og institutioner, jf. § 7, stk. 2, skal bl.a. bidrage til at opfylde målene i uddannelsesplanen ved at give den unge:

arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet,

erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og

indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

I modsætning til tidligere er der ikke fastsat et højeste timetal pr. år for praktik. Det er nu kommunalbestyrelsen, der konkret skal tage stilling til, hvor mange praktiktimer pr. år en uddannelsesplan kan omfatte. Praktiske aktiviteter, herunder praktik, og undervisning på andre uddannelsesinstitutioner indgår i det årlige undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag. Det samme gælder for praktik i virksomheder og institutioner.

Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der skal tilrettelægges, så der er sammenhæng og progression i forløbet, og så eleverne sikres en kontinuerlig og integreret faglig, social og personlig udvikling over en 3-årig periode. Da den samlede uddannelsestid mindst skal udgøre 840 timer årligt, er der derfor ikke mulighed for at reducere det årlige timetal med henblik på fx at sprede timerne over mere end 3 år. Der er derimod ikke noget til hinder for, at uddannelsestiden er på mere end 840 timer årligt.

Afbrydelse af og genoptagelse af ungdomsuddannelsen (lovens § 8)

Hvis den unge efter eget ønske har afbrudt ungdomsuddannelsen, jf. lovens § 8, stk. 1, eller har afbrudt den på grund af sygdom eller af andre grunde, kan den unge anmode om at genoptage uddannelsen. Anmodningen om genoptagelse af uddannelsen skal ske, inden den unge fylder 25 år. Den unge skal dog færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige alderskravet, jf. lovens § 8, stk. 3.

Ved genoptagelsen kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at der foretages en ny henvisning, og det kan desuden blive aktuelt, at UU justerer uddannelsesplanen, jf. § 3, stk. 1, 2 og 3 i lov om STU, hvorefter UU har ansvaret for, at der foretages en indstilling til kommunalbestyrelsen om deltagelse i ungdomsuddannelsen, og at der udarbejdes et nyt udkast til individuel uddannelsesplan.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at afbryde den unges deltagelse i STU, hvis den unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet, jf. lovens § 8, stk. 4. Det forudsætter dog, at der først er gjort flere forsøg på at justere uddannelsesplanen og løse de problemer, den unge måtte have, jf. i det hele STU-bekendtgørelsens § 13. En beslutning om at afbryde den unges deltagelse i STU skal meddeles skriftligt, og da der er tale om en forvaltningsafgørelse, skal den begrundes og forsynes med klagevejledning.

Uddannelsesplanen

Generelt angiver lovgivningen ikke, hvorledes de forskellige elementer i uddannelsen skal indgå i den samlede uddannelsesplan. Sammensætningen af uddannelsesplanen skal netop tage hensyn til den unges forudsætninger, behov og ønsker. Der er således mulighed for at sammensætte uddannelsen, så der tages hensyn til den unges behov for pleje og omsorg, og så uddannelsesforløbet er tilpasset den unges evner og interesser. Blandt de mange muligheder er også muligheden for at kombinere sociale tilbud med bl.a. praktiske aktiviteter og undervisning.

Uddannelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af den unges samlede uddannelsesforløb, herunder en plan for undervisningen og eventuel vejledning om gennemførelse af uddannelsens delelementer, som forestås af de enkelte uddannelsessteder, samt en beskrivelse af træning, praktik m.v.

Uddannelsesplanen for STU skal omfatte følgende:

En almendannende del, der retter sig mod den unges personlige og sociale udvikling kombineret med samfundsfag. Der kan heri indgå fag, der udvikler den unges kommunikation, viden og indsigt i samfundsforhold, boundervisning, selvstændig livsførelse, husholdning, økonomi og kendskab til offentlige tilbud samt anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med uddannelsen.

En specifikt målrettet del, der skal støtte udviklingen af den unges interesser og evner samt særlige færdigheder. Der kan heri indgå fag, der støtter den unges fritids- og interessebetonede aktiviteter. Der kan også indgå fag, der forbereder til og giver træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter, herunder virksomhedsbesøg, undervisning i arbejdsmarkedsforhold og forberedelse og træning med henblik på praktik i virksomheder og institutioner.

Praktik i virksomheder og institutioner, der bidrager til at opfylde målene i uddannelsesplanen, og hvor den unge i praksis får mulighed for at afprøve tilknytning til arbejdsmarkedet.

De elementer, der er omfattet af uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse med særlige behov, jf. §§ 8 og 9 i bekendtgørelsen om STU, indgår i opgørelsen af undervisningstimetallet og omfanget af praktiske aktiviteter, jf. § 7 i lov om STU.

Uddannelsesplanen skal, jf. §§ 8 og 9 i bekendtgørelsen om STU, endvidere indeholde beskrivelse af målene for hele uddannelsen og af planlagte vejledningssamtaler om uddannelsesplanen m.v.

For hvert uddannelseselement i ungdomsuddannelsen skal der angives følgende i uddannelsesplanen:

Hvor og hvornår uddannelsens delelementer er planlagt til at finde sted, herunder om de er tilrettelagt på hold eller i grupper eller som enkeltmandsundervisning.

Omfanget af uddannelsens delelementer angivet i timer a 60 minutter.

Målsætningen for uddannelsens delelementer.

Uddannelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan progressionen i uddannelsen er tilrettelagt.

Uddannelsesplanen skal ved hvert uddannelseselement have tilføjet en undervisningsplan, leveret af den udbyder, der leverer uddannelseselementet.

UU justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt i samarbejde med den unge og forældrene eller værgen.

www.uvm.dk ligger der en skabelon til en uddannelsesplan for STU, og denne skabelon skal anvendes.

Kapitel 6

Finansiering af uddannelseselementer (lovens § 5, stk. 3-5 og § 5 b)

Ungdomsuddannelsen er gratis for den unge.

Som udgangspunkt afholder kommunalbestyrelsen alle udgifter til STU. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommune for udgifter til undervisning af unge, der har folkeregisteradresse i denne kommune, eller som har folkeregisteradresse i kommunen, men indgår i folketallet i en anden kommune ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommunen, jf. nedenfor under afsnittet »Mellemkommunale betalingsforhold på undervisningsområdet«.

Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb og supplerende undervisningstilbud samt tilrettelæggelse af undervisningen. Uddannelseselementer, der er særligt tilrettelagt for unge i ungdomsuddannelsen, skal således altid finansieres af kommunalbestyrelsen, også selv om der er tale om elementer, der udbydes af selvejende uddannelsesinstitutioner med statsligt finansierede uddannelser.

Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af frie fagskoler, produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovens § 5, stk. 1, nr. 2-4, finansieres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet.

Udgifter til eventuel elevbetaling betales af kommunen.

Hvis en STU gives som et tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er kommunalbestyrelsens udgifter til STU-en ikke omfattet af statslig refusion efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Lov om STU indeholder ikke bestemmelser om boligforhold. Spørgsmål om, i hvilket omfang den unge har krav på hjælp efter serviceloven, afgøres af kommunalbestyrelsen.

Mellemkommunale betalingsforhold på undervisningsområdet (lovens § 5 a)

Med lovændringen i 2013 blev STU-loven ændret således, at der blev indført klare regler om mellemkommunale betalinger. Der blev dels indført regler om, hvad der gælder, når den unge på eget initiativ flytter til en anden kommune, men fortsat følger den tilbudte ungdomsuddannelse, dels om, hvad der gælder, hvis den unge i forbindelse med flytningen afbryder ungdomsuddannelsen, men senere ønsker at genoptage den, og endelig om, hvad der gælder i de tilfælde, hvor den unge er anbragt uden for hjemmet, eller ved det offentliges foranstaltning er visiteret til et botilbud el. lign. efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Desuden indførtes en bestemmelse om, at krav om refusion af udgifter i forbindelse med STU skal fremsættes senest 12 måneder efter, at undervisningen er afholdt.

Ansvaret for STU er placeret hos kommunalbestyrelsen. Både regelgrundlaget og praktiske omstændigheder vil dog meget ofte kræve et samarbejde mellem de involverede kommuner, der kan give den nødvendige koordinering og fleksibilitet i sagsforløbet, så den unges uddannelsesforløb kan opretholdes.

Kommunalbestyrelsen afholder som udgangspunkt alle udgifter til STU for de unge, der er tilmeldt kommunens folkeregister.

Afholder kommunalbestyrelsen udgifter til undervisning af unge, der bor i en anden kommune, kan kommunalbestyrelsen kræve betaling fra deltagerens bopælskommune, dvs. den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt folkeregistret. Det følger af § 5 a, stk. 1, i STU-loven.

Mellemkommunale betalingsforhold på socialområdet for unge på 18 år og derover

Hovedreglen om kommunernes handle- og betalingspligt på det sociale område er, at en persons opholdskommune har pligten til at yde hjælp efter den sociale lovgivning og afholde udgiften hertil. Opholdskommunen for en person, der er fyldt 18 år, er den kommune, hvor personen bor eller sædvanligvis opholder sig. Opholdskommunen har som hovedregel pligten til at afholde udgifterne til den hjælp, der ydes. Det følger af § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Flytter en person til en anden kommune, er udgangspunktet således, at den nye kommune overtager disse forpligtelser.

I de tilfælde, hvor den unge i forbindelse med STU med den oprindelige opholdskommunes medvirken har fået ophold i: 1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service, 2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. eller 3) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med disse boformer, bevarer den oprindelige kommune pligten til at yde hjælp efter serviceloven. Pligten for den oprindelige opholdskommune består, så længe personen har ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. Reglerne nævnt i dette afsnit fremgår af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7 og 8. Den oprindelige kommune har hermed både handle- og betalingsforpligtelsen efter serviceloven for disse unge.

Retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, gælder kun, når den unge er flyttet til et af de botilbud, der er nævnt i bestemmelsen, og flytningen er sket efter medvirken fra den oprindelige opholdskommune eller anden offentlig myndighed.

Det ovennævnte indebærer, at hvis en ung, enten i forbindelse med flytning til en af de ovennævnte boformer eller under opholdet i en af de ovennævnte boformer, får tilbud om STU, er det den oprindelige kommune, der er betalingskommune, jf. også STU-lovens § 5 a, stk. 3.

Der skal understreges, at for alle mellemkommunale betalingsforhold i forbindelse med STU gælder der en 12 måneders frist for fremsættelse af krav om refusion, jf. lovens § 5 a, stk. 4.

Der gøres opmærksom på, at den vejledning, som UU skal tilbyde efter reglerne i lov om vejledning om uddannelse og erhverv m.m., ikke skal betales af den oprindelige kommune, men af opholdskommunen.

Den unge flytter bopæl, men følger fortsat sin tilbudte uddannelse (lovens § 5 a, stk. 1)

Kommunerne er forpligtet til at tilbyde unge med særlige behov en 3-årig ungdomsuddannelse. En ung, der er tilbudt en sådan uddannelse, har ret til at fortsætte sin uddannelse, uanset at den unge flytter fra kommunen.

Fraflytterkommunen vil i så fald kunne kræve godtgørelse fra tilflytterkommunen for afholdte udgifter til undervisning, jf. STU-lovens § 5 a, stk. 1. Hvis den unge forbliver på sin hidtidige uddannelse, skal tilflytterkommunen ikke tilbyde en ungdomsuddannelse, da den unge alene har ret til en ungdomsuddannelse.

Den unge flytter bopæl og afbryder sin tilbudte uddannelse (lovens § 5 a, stk. 2)

Hvis den unge fraflytter den kommune, der har tilbudt en ungdomsuddannelse, og i den forbindelse afbryder uddannelsen, vil den unge have mulighed for at genoptage uddannelsen i tilflytterkommunen. Tilflytterkommunen vil dog kunne beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse om, hvorvidt den unge (stadigvæk) falder ind under lovens anvendelsesområde, jf. STU-lovens § 5 a, stk. 2.

I forbindelse med en genoptagelse af uddannelsen kan det blive aktuelt, at UU justerer uddannelsesplanen.

Den unge flytter som led i sin tilbudte uddannelse i midlertidigt botilbud efter § 107 i lov om social service eller anden boform omfattet af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7 (lovens § 5 a, stk. 3)

Hvis kommunen samtidig med visiteringen af en ung, der er fyldt 18 år, til et uddannelsesforløb efter STU-loven, visiterer den unge til et botilbud til midlertidigt ophold efter servicelovens § 107 i en anden kommune, er det fraflytterkommunen, der er handlekommune i forhold til den unge i forhold til indsatser efter serviceloven. Den oprindelige opholdskommune har i disse situationer medvirket til, at den unge har ophold i et botilbud.

Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har fraflytterkommunen herefter både handle- og betalingsforpligtelsen for disse unge i relation til ydelser efter lov om social service.

Fraflytterkommunen har ansvaret for at tilbyde den 3-årige ungdomsuddannelse efter STU-loven til unge, som bor i kommunen (er tilmeldt folkeregisteret), og kommunen skal samtidig betale for udgifterne til ungdomsuddannelsen. Det følger af STU-lovens § 2, stk. 1.

Flytter den unge midlertidigt til et botilbud i en anden kommune som led i uddannelsesplanen og efter henvisning fra fraflytterkommunen, kan opholdskommunen kræve betaling fra fraflytterkommunen, idet den unge indgår i folketallet i fraflytterkommunen ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud, jf. § 4, stk. 4, i lov om specialundervisning for voksne.

Det følger af § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013 med senere ændringer), at »Ved opgørelse af det folketal, der indgår ved beregning af tilskud og bidrag efter denne lov, henregnes til folketallet i en kommune personer, for hvilke kommunen i henhold til lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om almene boliger m.v. og lov om social pension har den generelle betalingsforpligtelse.«.

Under det midlertidige ophold i opholdskommunen påhviler ansvaret for uddannelsen for den unge fortsat den oprindelige kommune, idet den unges ophold i opholdskommunen er midlertidigt, og det er således hensigten, at den unge flytter tilbage til den oprindelige kommune.

Det vil være i modstrid med STU-lovens § 5 a, stk. 3, hvis man fortolker STU-loven således, at det er opholdskommunen, der får ansvaret for uddannelsen under opholdet i kommunen, da hjælpepligten i mange tilfælde påhviler den oprindelige kommune. Formålet med tidligere ændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vedrørende ydelser efter lov om social service har netop været at skabe sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar af hensyn til kommunernes styringsmuligheder, og formålet med STU-lovens § 5 a, stk. 3, er det samme.

Hvis kommunen som led i visiteringen af unge over 18 år til et uddannelsesforløb efter STU-loven bevilger den unge et bo-tilbud til midlertidigt ophold i en anden kommune, bevarer den oprindelige kommune således både handle- og betalingspligten. Det gælder i øvrigt også, hvis den unge tilbydes en STU efter flytningen til et botilbud.

Er en ung under 18 år anbragt uden for hjemmet, får den unge selvstændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelsen efter kapitel 11 i lov om social service. Den anbringende kommune har handle- og betalingspligten svarende til det ovenfor anførte om unge, der er fyldt 18 år.

Kapitel 7

Befordring (lovens § 10)

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet på baggrund af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse om den unges egen befordringsevne.

Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring af unge med særlige befordringsbehov mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsessted (uden botilbud) eller praktiksted for unge, der deltager i ungdomsuddannelsen, på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde.

Der kan alt efter de konkrete forhold være flere måder at tilrettelægge denne befordring på:

Hvis den unge selv ønsker at sørge for befordring, bidrager kommunalbestyrelsen hertil med et aftalt månedligt beløb.

Hvis den unge ved hjælp af et særligt hjælpemiddel selv kan befordre sig, kan kommunalbestyrelsen opfylde befordringspligten ved at afholde udgiften til dette hjælpemiddel.

Den unge kan henvises til at benytte offentlige befordringsmidler i det omfang, handicappet tillader det, og det ikke medfører urimelig lang befordrings- og ventetid. Om nødvendigt må der foranstaltes særskilt befordring mellem hjem og undervisningssted eller eventuelt nærmeste offentlige befordringsmiddel. Kommunalbestyrelsen afholder udgiften hertil.

Hvis det er påkrævet med ledsagelse under befordringen, sørger kommunalbestyrelsen for en sådan ordning og afholder udgifterne hertil.

Tilsvarende gælder i tilfælde af forbigående sygdom, der medfører, at den pågældende ikke kan befordre sig selv.

Til unge uden særligt befordringsbehov, der har en afstand fra hjem eller fast aflastningssted til undervisningssted og tilbage igen på 22 km. eller derover, ydes der befordringsgodtgørelse. Det kan være i form af godtgørelse fra kommunalbestyrelsen af faktisk afholdte udgifter til offentligt befordringsmiddel, eller ved befordring med eget befordringsmiddel med en af kommunalbestyrelsen fastsat godtgørelse pr. km.

Reglerne om befordring fremgår af § 10 i STU-loven og §§ 14-16 i bekendtgørelsen om STU.

Kapitel 8

Undervisningsmidler og specialpædagogisk støtte

Udgangspunktet er, at kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler til gennemførelsen af undervisningen stilles vederlagsfrit til rådighed for den unge, jf. lovens § 11. Det betyder, at det i forbindelse med uddannelsesplanen skal beskrives, hvilke hjælpemidler, herunder vejledning i brug heraf, der er nødvendige i forbindelse med undervisning, træning, praktik og andre aktiviteter, der indgår i uddannelsesforløbet. Det følger af princippet i lovens § 5, stk. 3, hvorefter det er kommunen, der afholder udgifterne til STU.

Dog kan der, hvis den unge deltager i ordinære uddannelseselementer på frie fagskoler, folkehøjskoler eller institutioner for erhvervsrettede uddannelser, søges om tilskud til specialpædagogisk støtte (SPS) via den pågældende uddannelsesinstitution efter de regler, der gælder for den pågældende aktivitet.

Kommunalbestyrelsen kan for unge, der modtager elementer af ordinær undervisning på en produktionsskole, afholde udgiften til specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte m.v.

Såfremt støttebehovet dækkes af et hjælpemiddel, der vil være behov for under hele ungdomsuddannelsen, forudsættes dette finansieret af kommunen.

I forbindelse med hjælpemidler skal der endvidere skelnes mellem hjælpemidler, der er nødvendige i forhold til gennemførelse af undervisningen/uddannelsen som fx en it-rygsæk, og hjælpemidler, der er personlige hjælpemidler som fx et høreapparat eller en kørestol. Personlige hjælpemidler bevilges efter reglerne i den sociale lovgivning.

Kapitel 9

Kompetencepapiret (lovens § 9)

Ved ungdomsuddannelsens afslutning sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes et kompetencepapir til den unge. Hvis den unge afbryder ungdomsuddannelsen, skal der ligeledes udstedes et kompetencepapir for de dele af uddannelsen, som den unge har færdiggjort. Forinden kompetencepapiret udstedes, sørger kommunalbestyrelsen for, at den unge indkaldes til en samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet. Indkaldelse til samtalen skal ske i god tid, og den skal normalt finde sted senest en måned før, at uddannelsen forventes afsluttet, men kan også finde sted tidligere, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældre eller værge eller andre personer, som den unge har tillid til. Det kan også være hensigtsmæssigt, at en medarbejder fra UU og en medarbejder fra jobcenteret deltager i samtalen. Formålet med disse medarbejderes deltagelse i samtalen er at sikre kontinuitet i indsatsen i overgangen fra STU til et eventuelt videre forløb i jobcenteret.

Kompetencepapiret skal blandt andet indeholde en beskrivelse af de opnåede kompetencer samt en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele.

Kompetencepapiret skal udarbejdes på det skema, der ligger på www.uvm.dk, dog er der mulighed for at forsyne det med en individuelt udformet forside, der kan udsmykkes med billeder, den unges navn i flotte farver el. lign., alt efter, hvad den unge selv ønsker. Rent praktisk kan det udfyldte kompetencepapir ligge i et omslag, som evt. forsynes med den nævnte individuelle forside, og hvori der tillige lægges beviser, udtalelser og anden dokumentation fra uddannelsessteder, praktiksteder m.v., der har leveret uddannelseselementer. Der henvises i øvrigt til den vejledning, der er vedhæftet skemaet til kompetencepapiret.

Bemærk i øvrigt, at den unge eller forældrene/værgen skal underskrive en samtykkeerklæring, hvis der skal indhentes eller udveksles oplysninger om den unge. Samtykkeerklæringen er også vedhæftet skemaet til kompetencepapiret.

Med hensyn til samtalen, som den unge indkaldes til senest en måned før, at uddannelsen forventes afsluttet, vil det være god praksis at overveje følgende elementer, før gennemførelsen af samtalen:

Samtalen skal være forberedt og struktureret.

Der indkaldes i god tid ved brev til samtalen, således at eleven og eventuelle bisiddere ved, hvad der skal foregå under samtalen.

Det kan overvejes at udarbejde et skema til samtalen, som evt. kan anvendes ved udarbejdelse af kompetencepapiret.

Samtalen kan desuden indeholde et punkt om planerne efter den gennemførte ungdomsuddannelse.

Kapitel 10

Klageadgang og tilsyn

Kommunalbestyrelsens afgørelser om

tilbud eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse,

målgruppevurdering,

indholdet af ungdomsuddannelsen,

afslag på anmodning om at afbryde eller holde pause fra ungdomsuddannelsen,

afslag på anmodning om fravigelse af alderskravet i forbindelse med genoptagelse af uddannelsen og

afbrydelse af ungdomsuddannelsen,

kan af den unge indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Det følger af § 12, stk. 2, i STU-loven. Forældre eller værge kan efter fuldmagt fra den unge klage på den unges vegne.

Klagenævnet for Specialundervisning kan ud over at tage stilling til lovligheden af kommunalbestyrelsens beslutninger også tage stilling til spørgsmål om beslutningernes rimelighed og/eller hensigtsmæssighed, men klagenævnet kan fx ikke tage stilling til kommunalbestyrelsens afgørelser om befordring og mellemkommunale betalingsforhold.

I forbindelse med behandlingen af klager vil klagenævnet tage stilling til, om de formelle regler for kommunens sagsbehandling er overholdt, herunder bestemmelserne om partshøring, begrundelse og klagevejledning. Klagenævnet kan derimod ikke tage stilling til kommunernes mere generelle sagsbehandling, fx sagsbehandlingstiden.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til skriftligt at oplyse om klagemuligheden i forbindelse med formidling af afgørelserne. Der er ikke en klagefrist i sager om STU.

Flere oplysninger om Klagenævnet for Specialundervisning findes på www.klagenaevnet.dk.

I det omfang den kommunale virksomhed er omfattet af det kommunale tilsyn, varetages dette tilsyn af statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn, og statsforvaltningen fører således tilsyn med, om kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til hensigtsmæssigheden af kommunens beslutning og dispositioner, herunder til om kommunen overholder principperne for god forvaltningsskik.

Afslutning

Der findes regler, som kan have betydning for unge, der er i målgruppen for en STU, inden for mange ministerområder, og i den forrige vejledning var der redegjort ret detaljeret for disse regler. I forbindelse med denne revision af vejledningen er det valgt at lade denne redegørelse udgå, da der typisk sker så mange ændringer i det tidsrum, der går, fra en vejledning udstedes, til den afløses af den næste, at en del af oplysningerne vil være forældede.

Der vil være mulighed for at søge supplerende oplysninger på følgende hjemmesider:

www.uvm.dk

www.retsinformation.dk

www.sm.dk

www.bm.dk

www.ast.dk

www.borger.dk

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, den 3. juni 2016

Merete Vinje