Den fulde tekst

Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

(Styrket indsats for gravide med et misbrug af rusmidler)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 383 af 24. april 2016, foretages følgende ændringer:

1. § 141 a ophæves.

2. I § 141 b, stk. 1, ændres »kan kommunen« til: »skal kommunalbestyrelsen«.

3. I § 141 b, stk. 2, ændres »kommunen« til: »kommunalbestyrelsen«.

4. I § 141 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence til at indgå kontrakt, jf. stk. 2, til behandlingsinstitutionen, jf. § 141, stk. 3.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

5. I § 141 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »kan indgås for en periode af ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen« til: »skal indgås for perioden frem til fødslen«.

6. § 141 b, stk. 5, ophæves.

7. I § 141 c, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »for sig selv«: »eller andre«.

8. § 141 d, stk. 1, affattes således:

»Afgørelse om tilbageholdelse træffes af behandlingsinstitutionens leder og skal snarest muligt meddeles den gravide alkoholmisbruger.«

9. I § 141 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »afgørelse skal« til: »afgørelse, jf. stk. 1, skal straks«.

10. I § 141 d, stk. 3, 2. pkt., ændres »14 dage« til: »21 dage«, og »2 måneder inden for en periode på 6 måneder« ændres til: »3 måneder inden for kontraktperioden«.

11. I § 141 f, stk. 1, udgår »i forbindelse med behandling for alkoholmisbrug efter §§ 141 b-141 e«.

12. I § 141 f, stk. 2, udgår »forhindre den gravide alkoholmisbruger i at forlade behandlingsstedet og«.

§ 2

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011, som ændret bl.a. ved lov nr. 1257 af 18. december 2012, § 2 i lov nr. 1638 af 26. december 2013 og § 7 i lov nr. 523 af 29. april 2015 og senest ved § 18 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 5 indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) manglende tilbud til en gravid kvinde om at indgå kontrakt om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter § 141 b, stk. 1, i sundhedsloven,«.

Nr. 7-11 bliver herefter nr. 8-12.

§ 3

I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1128 af 20. oktober 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, 1. pkt., ændres »botilbuddet« til: »kommunalbestyrelsen«.

2. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence til at indgå kontrakt med stofmisbrugeren, jf. stk. 1, til botilbuddet.«

3. I § 4, stk. 1, indsættes efter »fra indgåelsen«: », jf. dog stk. 2«.

4. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse af den gravide stofmisbruger skal indgås for perioden frem til fødslen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

5. I § 4, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »jf. dog § 5« til: »når betingelserne for tilbageholdelsen efter § 5 ikke er opfyldt«.

6. I § 5, stk. 1, nr. 1, ændres »forringet eller« til: »forringet,«.

7. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »andre.« til: »andre, eller«.

8. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) den gravide stofmisbruger frembyder nærliggende fare for at skade fosteret.«

9. I § 5, stk. 2, ændres »såfremt mere lempelige« til: »hvis mindre indgribende«.

10. I § 6, stk. 1, ændres »Den foreløbige beslutning« til: »Afgørelse«.

11. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Lederens afgørelse, jf. stk. 1, skal straks forelægges for kommunalbestyrelsen, som senest 3 hverdage efter iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om tilbageholdelsen skal opretholdes, eller om den skal ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt. Stofmisbrugeren skal straks have meddelelse om kommunalbestyrelsens afgørelse, som skal være skriftlig.«

12. § 7 affattes således:

»§ 7. Tilbageholdelsen, jf. § 5, skal ophøre, når betingelserne i § 5 ikke længere er til stede. Den enkelte tilbageholdelsesperiode kan ikke vare over 14 dage fra afgørelsen i henhold til § 6, stk. 2, og den samlede tilbageholdelsesperiode kan ikke overstige 2 måneder inden for 6 måneder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For en gravid stofmisbruger kan den enkelte tilbageholdelsesperiode ikke vare over 21 dage fra afgørelsen i henhold til § 6, stk. 2, og den samlede tilbageholdelsesperiode kan ikke overstige 3 måneder inden for kontraktperioden.

Stk. 3. Afgørelse om ophør af en tilbageholdelse træffes af botilbuddets leder og skal meddeles kommunalbestyrelsen. Stofmisbrugeren skal straks have meddelelse om ophøret af tilbageholdelsen.«

13. § 8 affattes således:

»§ 8. Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra stofmisbrugeren indbringe en afgørelse om tilbageholdelse for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

Stk. 2. Stofmisbrugeren skal både i forbindelse med indgåelse af kontrakten, jf. § 3, og i forbindelse med at den pågældende får meddelelse om en afgørelse efter § 6, vejledes om muligheden for at få afgørelsen indbragt for retten.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på kontrakter om behandling med mulighed for tilbageholdelse, jf. sundhedslovens § 141 b henholdsvis tilbageholdelseslovens § 3, der er indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne kontrakter finder de hidtil gældende regler i tilbageholdelsesloven og sundhedslovens §§ 141 a-141 g anvendelse.

Givet på Christiansborg Slot, den 8. juni 2016

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Sophie Løhde