Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1745 af
14. december 2006, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 343 af
18. april 2007, § 1 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og § 1 i lov
nr.
540 af 6. juni 2007. De ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 513 af 7.
juni 2006, træder i kraft efter skatteministerens nærmere bestemmelse. Disse
ændringer er derfor ikke indarbejdet i lovteksten nedenfor, men fremgår i
stedet af noterne 12-18.
Afsnit I
Skattepligten
§ 1.
Skattepligt i henhold til denne
lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her
i
landet:
1)
indregistrerede
aktieselskaber,
2)
andre selskaber, i
hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og
som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte
kapital,
2 a
)
sparekasser, andelskasser, sammenslutninger af
andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed og foreninger
oprettet i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed,
2 b)
(ophævet).
2 c)
(ophævet).
2 d)
DSB,
2 e)
elselskaber, hvorved
i denne lov forstås selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår produktion,
transport, handel eller levering af elektricitet. Skattepligten gælder uanset
elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog
af
nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab,
beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog
§ 3,
stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer
eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i
tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke
skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har
aktiviteter
som nævnt i 1. pkt.,
2 f
)
kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig
virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2,
stk. 1,
eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens
bestemmelser
(elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e.
Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab
ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft
tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og
varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved
varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved
afbrænding
af affald er dog undtaget fra skattepligten,
2 g
)
Energinet.dk,
3)
andelsforeninger, det
vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10
medlemmers
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens
virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis
omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider
25
pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en
indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne
som
grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1.
pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder
betingelserne i 1. pkt.,
3 a
)
brugsforeninger, som ikke er omfattet af nr. 3,
hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem deres
deltagelse
som aftagere i foreningens virksomhed eller i foreningens helt eller delvis
ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes helt eller delvis til
medlemmernes
eller medlemsforeningernes private forbrug, og såfremt udlodninger, bortset
fra
normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, til medlemmer, eventuelt
efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, finder sted
på
grundlag af foreningens og udvalgte underliggende selskabers omsætning med de
pågældende medlemmer eller foreningen ved opløsning i stedet vælger at
foretage
udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene
forbrugerinteresser efter tilladelse fra Skatterådet,
4)
foreninger, hvis
formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem
deres
deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden
lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller
3 a,
5)
gensidige
forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af §§ 294-303 i lov om
finansiel virksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening udelukkende
driver sygeforsikringsvirksomhed og told- og skatteforvaltningen har truffet
bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6,
samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig
forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed,
jf. § 14 d i fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr.
2,
eller fondsbeskatningsloven,
5 a
)
investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra
investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19,
stk. 2,
og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16
C,
5 b)
fonde og
foreninger som nævnt i § 216 i lov om finansiel virksomhed,
KommuneKredit
og Dansk Eksportfinansieringsfond,
6)
andre foreninger,
korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog
§ 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af
fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved
erhvervsmæssig
virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller
opgivelse
af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af medlemskredsen
for de i stk. 1, nr. 3, omhandlede andelsforeninger skal
koncernforbundne
selskaber anses som ét medlem. Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger
koncernforbundne
selskaber, sker i overensstemmelse med bestemmelserne i kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2. Hvis et af medlemmerne i en andelsforening er en
andelsforening omfattet af stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings
medlemmer
ved opgørelsen af medlemskredsen.
Stk. 3.
Den i stk. 1, nr. 3, nævnte
begrænsning, hvorefter omsætningen med ikkemedlemmer maksimalt må udgøre 25
pct. af den samlede omsætning, anses for væsentligt overskredet, såfremt
omsætningen
med ikkemedlemmer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede
omsætning.
Overskridelsen anses for at være af længere varighed, såfremt omsætningen med
ikkemedlemmer i hvert af tre på hinanden følgende indkomstår har overskredet
25
pct. Såfremt omsætningen med ikkemedlemmer på ny bliver mindre end 25 pct. af
den samlede omsætning, omfattes foreningen først af stk. 1, nr. 3, når
dette har været tilfældet i hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår. Ved
opgørelsen af omsætningen med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer anvendes
den opdeling af omsætningen, der foretages ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst, jf. §§ 15-
16 A.
Stk. 4.
Som indtægt ved erhvervsmæssig
virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes
indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder
indtægt
ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor
der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en
erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv,
betragtes
den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for
foreningen
m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en
virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller
deres pårørende.
Stk. 5.
Overskud, som de i stk. 1,
nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer,
betragtes
ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 6.
Selskaber og foreninger m.v.
omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis
ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller
foreningen m.v. eventuelt er indregistreret. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt.
finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v., som er
omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats
skatteregler,
hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat
medfører,
at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i
den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et
større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den
pågældende stat.
Stk. 7.
En bevisudstedende udloddende
investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening omfattes kun
af
stk. 1, nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en
effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med
henblik på at bringe antallet af medlemmer op. Koncernforbundne medlemmer,
jf.
kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.
Stk. 8.
En
bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende
investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i
stk. 7, omfattes dog af stk. 1, nr. 6, såfremt eventuelle
investeringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom
lyder
på navn, og såfremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom
alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i
de juridiske personer beskattes direkte af fortjeneste på
investeringsforeningsbeviset
eller af udlodning fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske
personer. Bevisudstedende udloddende investeringsforeninger og kontoførende
investeringsforeninger må ikke kunne optages som medlemmer. I en
bevisudstedende udloddende forening, der omfattes af
aktieavancebeskatningslovens § 22, må ikke kunne optages medlemmer, der
er
omfattet af nærværende lovs §§ 1 eller 2 eller af fondsbeskatningslovens
§ 1, medmindre de samtidig er beskattet efter
pensionsafkastbeskatningsloven
eller beskattes af fortjeneste og tab på fordringer og gæld i både danske
kroner og fremmed valuta efter lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33,
stk. 1.
§ 2.
Skattepligt i henhold til denne
lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1,
stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de
a)
udøver et erhverv
med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 5. Udøvelse af erhverv om
bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af erhverv med
fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende erhverv,
hvis
det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af erhverv med fast
driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast
driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast
driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende
ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan
virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende,
renter
eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan
virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et
fast
driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller
tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet
til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for
faste driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet af § 2 A,
stk. 1, kun fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 17 samt genbeskatningssaldo efter § 31 A. Såfremt den
skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med
ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, i Grønland
eller på Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig
af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige
omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål er at fremme
aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som
aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den
skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder,
hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier m.v. som led i en fusion,
spaltning eller tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,
b)
i egenskab af ejer,
medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet
beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller
afskrivningslovens § 21,
c)
oppebærer udbytte
omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger
fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, eller oppebærer
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Skattepligten
omfatter
ikke udbytte, som oppebæres af et selskab m.v. (moderselskabet), der ejer
mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab
(datterselskabet)
i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode
udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved udbytteudlodninger i
kalenderårene
2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved
udbytteudlodninger
i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Det
er en betingelse, at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes
efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning
for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.
Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i
moderselskaber som nævnt i 2. pkt., der er optaget på listen over de
selskaber,
der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 90/435/EØF om
en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være
transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er
hjemmehørende her i landet,
d)
3)
oppebærer
renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en
forening
m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt
i
skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Dette gælder dog
ikke
for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af
litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne
skal
frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for
beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i
forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er
hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det
modtagende selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en
sammenhængende
periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge.
Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller
indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf.
§ 31 C. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab
m.v.
er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er
hjemmehørende
på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland
eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis
betingelserne
herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere,
hvis
det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af
renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke
betaler
renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en
selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske
selskabsbeskatning,
e)
oppebærer indkomst
her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2,
litra
h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person,
f)
oppebærer indkomst
som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i
landet. Det er dog en betingelse, at en person, der er eller har været
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller
indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske
selskab eller den udenlandske forening m.v. og har eller på noget tidspunkt
inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft
direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i
den
virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses,
når der er tale om et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25
pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end
50
pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i
aktieavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende
virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller
har
ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende
indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder
tilsvarende
anvendelse,
g)
oppebærer royalty
hidrørende fra kilder her i landet, jf. kildeskattelovens § 65 C,
stk. 4. Dette gælder dog ikke for royalty af en eneret, som er knyttet
til
et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke royalty,
som er omfattet af direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af
renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige
medlemsstater. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det
modtagende
selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode
på
mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge,
h)
oppebærer
kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på
sådanne
vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til
værdien på stiftelsestidspunktet, såfremt debitor er et selskab eller en
forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a og kreditor er
koncernforbundet med debitor som nævnt i skattekontrollovens § 3 B
(kontrolleret
gæld). Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem
fordringens
værdi på stiftelsestidspunktet og den aftalte indfrielsessum. Sker
indfrielsen
gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på
den
ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden
side indfrielsessummen. Bestemmelserne i litra d finder tilsvarende
anvendelse
på kursgevinsterne.
Stk. 2.
Skattepligten i medfør af
stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene indtægter fra de dér nævnte
indkomstkilder. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt
opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne
indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til
kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Skattepligten i medfør af
stk. 1, litra d og h, er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af renteskat.
Skattepligten
i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af
stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens
§ 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.
Stk. 3.
De herværende befuldmægtigede
for de i stk. 1 nævnte begrænset skattepligtige selskaber og foreninger
m.v. er medansvarlige for skattens erlæggelse.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3
finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der har
hjemsted
i Grønland eller på Færøerne.
Stk. 5.
Salgsvirksomhed udelukkende i
form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde
fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører
ikke
fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens
ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex,
telefax, post, EDI ( Electronic Data Interchange ) el.lign. Det er en
betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller et hermed koncernforbundet
selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2 eller en person
eller
en hermed nærtstående, der kontrollerer fuldmagtsgiveren eller et
koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3.-5.
pkt., eller en fond eller trust stiftet af et af disse selskaber, personer
eller nærtstående i Danmark udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse
med repræsentantens salg.
§ 2 A.
Hvis et selskab eller en forening
m.v. som nævnt i § 1 efter reglerne i en fremmed stat, på Færøerne eller
i
Grønland skattemæssigt behandles som en transparent enhed, hvorved indkomsten
i
selskabet m.v. medregnes ved opgørelsen af koncernforbundne juridiske
personers
skattepligtige indkomst i denne fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland,
anses selskabet m.v. også efter danske regler for at være transparent.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse, hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2 efter
reglerne i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland skattemæssigt behandles
som
en transparent enhed, hvorved indkomsten i selskabet m.v. medregnes ved
opgørelsen af koncernforbundne juridiske personers skattepligtige indkomst i
denne fremmede stat, Færøerne eller Grønland.
Stk. 3.
Et udenlandsk selskab, som efter
reglerne i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland anses for at være en
transparent enhed af andre udenlandske juridiske personer, der efter reglerne
i
den pågældende stat skal medregne indkomst optjent af selskaber omfattet af
§§ 1 og 2, anses også i forhold til selskaberne omfattet af §§ 1 og
2
for at være transparente. Et udenlandsk selskab anses dog ikke for at være en
transparent enhed, hvis det beskattes som skattemæssigt hjemmehørende i en
anden fremmed stat, som er forskellig fra den pågældende stat omtalt i 1.
pkt.,
og hvis denne anden fremmede stat er Færøerne, Grønland, et medlem af EU
eller
EØS eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved
et udenlandsk selskab forstås et selskab, som ikke er omfattet af §§ 1
og
2.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder kun
anvendelse, hvis de koncernforbundne juridiske personer kontrollerer
selskabet
m.v., jf. skattekontrollovens § 3 B, og den fremmede stat, Færøerne
eller
Grønland er medlem af EU eller EØS eller har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark.
Stk. 5.
4)
Det
forhold, at et selskab bliver omfattet af stk. 1 eller 2 henholdsvis
ophører med at være omfattet af stk. 1 eller 2 medfører ikke i sig selv,
at dets aktiver eller passiver anses for afstået, henholdsvis at dets aktiver
og passiver anses for anskaffet. Aktiver og passiver, der er i behold hos et
selskab, som bliver omkvalificeret efter stk. 1 og 2, behandles ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den transparente enhed, som om
de
var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det omkvalificerede
selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette
selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det
omkvalificerede selskab har foretaget, anses for foretaget af den
transparente
enhed. Fusionsskattelovens § 8, stk. 2-4, finder tilsvarende
anvendelse ved omkvalificeringen. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på
goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens
§ 40, i det omfang de er oparbejdet af det omkvalificerede selskab selv.
Den transparente enhed succederer i fremførselsberettigede underskud, jf.
ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere
indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3,
kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 4. Bestemmelserne i dette stykke finder tilsvarende
anvendelse, hvis et selskab ophører med at være en transparent enhed omfattet
af stk. 1 og 2.
Stk. 6.
De i stk. 1 nævnte
selskaber anses altid for at have et fast driftssted i Danmark. Samtlige
aktiver og passiver ejet af de i stk. 1 nævnte selskaber anses altid for
tilknyttet det faste driftssted.
Stk. 7.
Anses to eller flere danske
selskaber for at være transparente enheder af samme udenlandske selskab,
hæfter
de danske selskaber solidarisk for den samlede skattebetaling.
Stk. 8.
5)
Stk. 1-3 finder ikke
anvendelse på udenlandske selskaber, som omfattes af § 31 A.
§ 2 B.
6)
Hvis
et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 har gæld el.lign. til
en
person eller et selskab, som er hjemmehørende i udlandet, og fordringen m.v.
efter udenlandske skatteregler anses for at være indskudt kapital, anses
gælden
m.v. ligeledes for at være egenkapital ved den danske indkomstopgørelse. 1.
pkt. finder kun anvendelse, hvis den udenlandske person eller det udenlandske
selskab har bestemmende indflydelse over selskabet, eller hvis selskaberne er
koncernforbundne, jf. ligningslovens § 2.
Stk. 2.
Kvalifikation efter stk. 1
medfører, at selskabets rentebetalinger og kurstab anses for at være
udbytteudlodninger.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse på selskaber omfattet af § 2, stk. 1, litra
a
og b.
§ 3.
Undtaget fra skattepligten er:
1)
Staten og dens
institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 d og
2 g.
2)
Regionerne og
kommunerne samt regionale og kommunale virksomheder og institutioner, jf. dog
stk. 7 og § 1, stk. 1, nr.
2
f.
3)
Anerkendte
trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse
eller
til folkekirken.
4)
Havne, herunder
lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas-, vand- og
fjernvarmeværker,
når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det
område,
hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter,
bortset
fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig
bestemmelse
udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1.
pkt. er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn udøver aktivitet, der falder
uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt
datterselskab.
5)
Skoler, hospitaler,
sygehuse, statsanerkendte rekonvalescenthjem, døgninstitutioner for børn og
unge og offentligt godkendte opholdssteder for børn og unge, biblioteker
under
offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er
selvejende
institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende
institutions formål. Skoler m.v. er fritaget for skattepligt, selv om de har
aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at
betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for
indtægt ved produktion af elektricitet og varme.
6)
Landsbyggefonden samt
boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve
almen
boligvirksomhed, for så vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af
en
eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan
anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren
godkendt formål, herunder salg af almene familieboliger efter kapitel
5 a
i lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v. Boligorganisationer er fritaget for skattepligt,
selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som
medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog
ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Betingelserne i 1.
pkt. er opfyldt, selv om en afdeling af boligorganisationen har skøde på og
boligorganisationen udlejer ejendom til andet end boligformål, hvis
udlejningen
sker gennem et skattepligtigt datterselskab. Ved udlejning til andet end
boligformål, som er omfattet af boligorganisationens hovedformål, eller som
den
31. december 2005 er omfattet af § 6, stk. 2, i lov om almene
boliger
m.v., er det dog ikke et krav, at udlejning sker gennem et skattepligtigt
datterselskab.
7)
Danmarks
Nationalbank.
8)
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
9)
Pensionskasser, der
er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller
efter
lov om finansiel virksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra
skattepligten, for så vidt told- og skatteforvaltningen i hvert enkelt
tilfælde
træffer bestemmelse herom.
10)
De foreninger, der er
afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9. maj 1917 om landboforeningers og
husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov nr. 80 af 4. marts 1949.
Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved de pågældende foreningers
almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift,
udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden virksomhed.
11)
De i lov om sanering
nævnte saneringsselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren,
såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal
forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til
saneringsformål.
12)
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
13)
Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
14)
Bedriftssundhedstjenester
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de pågældende
selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i
overensstemmelse
med de regler, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om
arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse
udelukkende kan anvendes til de formål med bedriftssundhedstjenester, der er
fastsat i de nævnte regler.
15)
De i lov om
byfornyelse og boligforbedring nævnte byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter
er
godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at
indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital -
udelukkende kan anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at
forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og
boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og
boligforbedring.
16)
De regionale TV
2-virksomheder.
17)
Industrialiseringsfonden
for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene og
Investeringsfonden
for Vækstmarkeder.
18)
Arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel
virksomhed.
19)
Investeringsselskaber,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende
investeringsforeninger,
jf. lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
§ 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens
§ 16 C, stk. 1. Udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, fra
selskaber hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 22, stk. 2, til selskaber, der er omfattet af 1. pkt., beskattes
dog med 15 pct. Hvis der indeholdes mere end 15 pct., kan det for meget
indeholdte
tilbagesøges.
Stk. 2.
De i § 1, stk. 1, nr.
6, nævnte foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til
fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden
erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige
indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået
hertil.
Stk. 3.
Henlæggelser, som foreninger
m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med
udlodninger som nævnt i stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler
om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er effektivt
udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til
ikke
at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige
virksomhed.
Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde
almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de
anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene
med
tillæg med den for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.
Stk. 4.
De i stk. 2 og 3 givne
regler finder tillige anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,
nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af
aktie-
eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på
anden måde almennyttigt formål. Indkomst, der i et indkomstår er indtjent af
aktieselskabet m.v., skal herved betragtes som indtjent i samme indkomstår af
den forening m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der er
pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den
forening
m.v., som ejer aktie- eller andelskapitalen.
Stk. 5.
4)
Reglerne i stk. 1 om undtagelse fra skattepligten finder ikke
anvendelse på skattepligt efter § 2, stk. 1, litra c, og
skattepligt
efter kulbrinteskatteloven, for så vidt angår indtægt som nævnt i lovens
§ 4.
Stk. 6.
Et foretagende af den i
stk. 1, nr. 4, omhandlede art er undtaget fra skattepligten, uanset at
den
i bestemmelsen fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets
indtægter
ikke er optaget i dets vedtægter, såfremt det må anses for udelukket at ændre
foretagendets vedtægter. Det er en betingelse, at der ved likvidation af
foretagendet ikke udloddes mere end den indskudte kapital, og at foretagendet
overholder den i stk. 1, nr. 4, fastsatte begrænsning for anvendelse af
foretagendets indtægter.
Stk. 7.
Kommuner er skattepligtige af
indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og øvrig
virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2,
stk. 1,
om elforsyning eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra
elforsyningslovens bestemmelser ( elnæringsvirksomhed ), jf. dog stk. 8,
og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter dog ikke
indtægt
ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald. Hvis
kommuner
med erhvervsmæssig virksomhed efter 1. pkt. producerer elektricitet og varme
i
samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion.
Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse
eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til
elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses ikke for
elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.
Stk. 8.
For kommuner, der ønsker at
overgå til beskatning efter § 1, stk. 1, nr.
2 f, fra beskatning efter § 3,
stk. 7, finder § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse med
hensyn
til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af
beskatningen. Værdierne opgjort efter § 35 O, stk. 6, træder i
stedet
for anskaffelsessummerne nævnt i § 5 C, stk. 2. § 5 D finder
tilsvarende anvendelse på øvrige aktiver og passiver.
Stk. 9.
Et selskab kan vælge at overgå
til skattefrihed efter stk. 1, nr. 18, med virkning fra begyndelsen af
det
indkomstår, hvori der foretages sådanne vedtægtsændringer, at betingelserne
for
skattefrihed er opfyldt, uanset at betingelserne ikke er opfyldt ved
indkomstårets begyndelse. Det er en betingelse, at selskabet i det pågældende
indkomstår ikke udbetaler udbytte til ejerne.
§ 3 A.
For et aktieselskab som nævnt i
§ 1, stk. 1, hvis kapital i hele indkomståret fuldt ud direkte ejes
af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er
skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og
hvis aktiver i gennemsnit over indkomståret for mindst 90 pct.'s vedkommende
består af fast ejendom, gælder reglerne i stk. 2-7. Med fuldt direkte
ejerskab sidestilles fuldt indirekte ejerskab via et livsforsikringsselskab,
en
pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter
pensionsafkastbeskatningsloven eller et aktieselskab som nævnt i 1. pkt. En
flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i
denne
relation for at udgøre ét selskab.
Stk. 2.
Ved bedømmelsen af, om et
aktieselskabs aktiver for mindst 90 pct.'s vedkommende består af fast
ejendom,
ses bort fra værdi af aktier i et andet aktieselskab, der fuldt ud direkte
eller indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en
pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. I
stedet inddrages aktiverne i det andet aktieselskab.
Stk. 3.
Det er en betingelse, at det i stk. 1,
1. pkt., omhandlede aktieselskab har samme regnskabsår som
livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden.
Stk. 4.
4)
Ejes det i stk. l, 1. pkt., omhandlede aktieselskab fuldt ud af et
livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, skal
indkomst,
der i indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i
samme indkomstår af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den
pensionsfond, der er nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet.
Ejes aktieselskabet fuldt ud af en flerhed af skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. l, jf. stk. 1, 3.
pkt., skal en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del af indkomst, der
i
indkomståret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme
indkomstår af hver af ejerne, jf. dog 3. pkt. Hvis en ejer har valgt
opgørelse
efter § 13 F, medregnes indkomst, der i indkomståret er indtjent af
aktieselskabet, til ejerens indkomst efter § 13 F.
Stk. 5.
Livsforsikringsselskabet,
pensionskassen eller pensionsfonden hæfter for skatten, herunder restskat,
tillæg og renter, af den indkomst, der efter stk. 4 henføres til det i
stk. 1, 1. pkt., omhandlede aktieselskab, jf. dog § 31,
stk. 4,
og § 31 A, stk. 4, og aktieselskabet hæfter solidarisk for denne
skat.
Stk. 6.
Underskud i et aktieselskab som
omhandlet i stk. 1, 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til
beskatning efter denne paragraf, skal fradrages i medfør af ligningslovens
§ 15 i overskud af aktieselskabets virksomhed. Fradraget foretages før
fradrag af underskud for det pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet
eller andre aktieselskaber som omhandlet i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 7.
Tab i et aktieselskab som
omhandlet i stk. 1, 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang til
beskatning efter denne paragraf, skal fradrages efter de herom gældende
regler
i aktieselskabets fortjeneste. Fradraget foretages før fradrag af tab for det
pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet eller andre aktieselskaber
som
omhandlet i stk. 1, 1. pkt.
Afsnit II
Indkomstskattepligtens indtræden og ophør
§ 4.
Skattepligten for her i landet
hjemmehørende selskaber og foreninger m.v., der ikke er undtaget fra
skattepligt efter § 3, indtræder på tidspunktet for stiftelsen, jf. dog
stk. 3, 4 og 5.
Stk. 2.
4)
Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf.
§ 10, som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for
uden
hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18
måneder, medmindre andet følger af § 10, stk. 5.
Stk. 3.
For selskaber og foreninger
m.v., der er stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver
hjemmehørende her i landet, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor
selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet.
Stk. 4.
Ved en skattepligtig
overdragelse af en personligt ejet virksomhed til et nystiftet aktie- eller
anpartsselskab, hvori ejeren af virksomheden bliver ejer af samtlige aktier
eller anparter, jf. dog 5. pkt., kan ejeren beslutte, at overdragelsen, for
så
vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning
fra skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede
åbningsbalance
for selskabet, såfremt selskabets regnskabsår løber fra denne dato og datoen
ligger efter udløbet af ejerens sidste normale indkomstår før stiftelsen.
Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges
handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til grund
ved opgørelsen af ejerens afståelsessum samt selskabets anskaffelsessum for
virksomhedens aktiver og passiver, og selskabet medregner ved
indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre
selskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket på
skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for,
at
overdragelsen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at
stiftelsen
finder sted senest 6 måneder efter den valgte skæringsdato, og at ejeren
senest
1 måned efter stiftelsen indsender genpart til told- og skatteforvaltningen
af
de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i
forbindelse hermed, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. dog stk. 6.
Skattepligten
for selskabet indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til
1.
pkt. tillægges virkning. Ved en skattepligtig overdragelse af en personligt
ejet virksomhed med flere ejere til et nystiftet aktie- eller anpartsselskab
finder 1.- 4. pkt. tilsvarende anvendelse, såfremt ejerne vederlægges i
forhold
til deres andele i den personligt ejede virksomhed.
Stk. 5.
Ved et aktie- eller
anpartsselskabs skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet
datterselskab, hvori aktie- eller anpartsselskabet bliver ejer af samtlige
aktier eller anparter, kan selskabet beslutte, at overdragelsen, for så vidt
angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal tillægges skattemæssig virkning fra
skæringsdatoen for den i forbindelse med stiftelsen udarbejdede
åbningsbalance
for datterselskabet, såfremt datterselskabets regnskabsår løber fra denne
dato
og datoen ligger efter udløbet af aktie- eller anpartsselskabets sidste
normale
indkomstår før stiftelsen. Tillægges overdragelsen skattemæssig virkning fra
skæringsdatoen, lægges handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver
pr.
denne dato til grund ved opgørelsen af aktie- eller anpartsselskabets
afståelsessum samt datterselskabets anskaffelsessum for virksomhedens aktiver
og passiver, og datterselskabet medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter
og udgifter, som måtte anses for at vedrøre datterselskabet, såfremt
overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket på skæringsdatoen til
handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for, at overdragelsen kan
tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at stiftelsen finder sted
senest
6 måneder efter den valgte skæringsdato, og at selskabet senest 1 måned efter
stiftelsen indsender genpart til told- og skatteforvaltningen af de
dokumenter,
der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed,
samt
dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, jf. dog stk. 6. Skattepligten for datterselskabet
indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen i henhold til 1. pkt.
tillægges virkning.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan
se bort fra overskridelse af fristen på en måned i stk. 4 og 5.
§ 4 A.
Hvis et selskab eller en forening
m.v. bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller
en
forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er
omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske
anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog
stk. 2. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre
immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang
de
er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen
kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen
og
handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning.
Stk. 2.
Afskrivningsberettigede aktiver
anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for
erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske
regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne
på
tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til
handelsværdien
på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end værdien
beregnet
efter 1. og 2. pkt.
Stk. 3.
Genvundne afskrivninger på
aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under dansk
beskatning,
kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter
skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab efter inddragelse
under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan
højst
medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og
handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. For
aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den
nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne
afskrivninger
og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Udgifter afholdt før
tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis
der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af
§ 2.
Stk. 5.
Stk. 1-5 finder tilsvarende
anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter
§ 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter
§ 1 eller fondsbeskatningslovens § 1.
§ 5.
Når her i landet hjemmehørende
selskaber og foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten indtil
tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter
skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for
overgangen
eller undtagelsen.
Stk. 2.
Udløber det sædvanlige
indkomstår for et selskab m.v. inden den 31. december i det kalenderår, som
indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og finder
opløsning som nævnt i stk. 1 sted efter det sædvanlige indkomstårs
udløb,
men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele
perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted.
Stk. 3.
4)
Likvidator eller ledelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller
beskikket, skal inden 1 måned efter opløsningen, overgangen eller
undtagelsen,
jf. stk. 1, indsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med
opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen for
anmeldelse inden udløbet af fristen for selvangivelsen for det nærmest
forudgående indkomstår, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2,
afkortes
den sidstnævnte frist til udløbet af fristen for anmeldelsen. Told- og
skatteforvaltningen kan efter anmodning give udsættelse med fristen for
anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor. Undlades anmeldelse, ifalder
den
eller de ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af told- og
skatteforvaltningen, medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen
afgjort ved rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse
kan
fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af told- og
skatteforvaltningen. Bøderne tilfalder statskassen.
Stk. 4.
Overgang m.v., jf. stk. 1,
sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og
passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet
for overgangen. Det gælder dog ikke overgang fra at være beskattet efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
5 a, til udloddende investeringsforening,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1.
Stk. 5.
Hvis et selskab eller en
forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et
selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland
eller
Færøerne, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
For skattepligtige foreninger
m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-4
tilsvarende
anvendelse, når foreningen m.v. helt eller delvis ophører med at drive
erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 7.
Hvis et selskab eller en
forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et
selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland
eller
Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk
beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til
handelsværdien på fraflytningstidspunktet.
Stk. 8.
Stk. 7 finder tilsvarende
anvendelse, hvis et europæisk selskab (SE-selskab) eller et europæisk
andelsselskab (SCE-selskab), der ikke beskattes efter § 1, stk. 1,
nr. 3, ophører med at være skattepligtigt efter § 1 som følge af, at
selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til et land, der er medlem af
EU.
Stk. 9.
Stk. 1-8 finder ikke
anvendelse ved overgang til eller ophør med beskatning efter § 3,
stk. 4, eller § 3 A.
§ 5 A.
Indtræder der en sådan ændring,
at et selskab eller en forening m.v. overgår til beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter andre regler i § 1, fortsætter
skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for
overgangen. Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3,
fra
beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, anses overgangen for sket ved
udgangen af det indkomstår, hvori overgangen sker. § 5, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Ved en ændring som nævnt i
stk. 1 skal bestyrelsen inden 1 måned efter ændringen indsende en
anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for
det
afsluttende indkomstår. Reglerne i § 5, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
En overgang som nævnt i
stk. 1 sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af
de
aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på
tidspunktet for overgangen.
§ 5 B.
Indtræder der en sådan ændring,
at et selskab eller en forening m.v. overgår fra beskatning efter § 1,
stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra
§ 1, stk. 1, nr. 6, får overgangen først virkning for selskabets
eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår.
Stk. 2.
Ved en overgang som nævnt i
stk. 1 finder reglerne i § 5 D tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Ved en overgang som nævnt i
stk. 1 skal der ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i
selskabet eller foreningen m.v. under beskatningen efter § 1,
stk. 1,
nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som handelsværdien af
selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen fratrukket en
eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt selskabet eller foreningen
tidligere
har været beskattet efter andre regler i § 1, opgøres beløbet som
differencen mellem handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og
passiver ved overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter
§ 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Fra
handelsværdierne
trækkes en eventuel indbetalt andelskapital. Beløbet skal angives ved
selvangivelsen for overgangsåret.
Stk. 4.
Det efter stk. 3 opgjorte
beløb er skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v.
Beskatningen indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen
efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16
A,
foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet
eller foreningen m.v. endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne
udstedte andelsbeviser. Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen,
anses
i første række at hidrøre fra det efter stk. 3 opgjorte beløb.
Stk. 5.
Ved selvangivelsen skal
selskabet eller foreningen m.v. give oplysning om den del af det efter
stk. 3 opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter stk. 4.
Stk. 6.
Ved en senere overgang som nævnt
i § 5 A ophører beskatningen af det efter stk. 3 opgjorte beløb.
Beskatningen af den resterende del af beløbet indtræder dog på ny, såfremt
der
senere sker en overgang som nævnt i stk. 1, en fusion som nævnt i
fusionsskattelovens § 12, stk. 1, nr. 3, eller en omdannelse som
nævnt i fusionsskattelovens § 14 e.
Stk. 7.
Det påhviler bestyrelsen for
foreninger, der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, samtidig med
indgivelsen af selvangivelsen at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er
sket i foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål,
overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen skal oplyse, såfremt
foreningens omsætning med ikkemedlemmer udgør mere end 25 pct. af den samlede
omsætning.
Stk. 8.
Stk. 4, 2. og 3. pkt.,
finder ikke anvendelse, i det omfang en forening omfattet af § 1,
stk. 1,
nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, som ikke
overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående
indkomstår. Foretages overskydende udlodninger eller andre udlodninger end
nævnt i ligningslovens § 16 A, skal stk. 4, 2. og 3. pkt., finde
anvendelse
for denne del.
Stk. 9.
Det påhviler bestyrelsen for en
forening, der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med
indgivelsen af selvangivelsen at oplyse, i hvilket omfang foretagne
udlodninger
er omfattet af stk. 4 eller stk. 8.
§ 5 C.
Hvis der uden for de tilfælde,
der er nævnt i §§ 5 A og B, indtræder en sådan ændring for et selskab
eller en forening, at beskatning fremtidig skal ske efter andre regler i
§ 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, end hidtil, finder
bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Formuegoder, der er i behold hos
selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændringen, anses som anskaffet
på
de tidspunkter og til de anskaffelsessummer og formål, hvortil de oprindelig
var erhvervet. Skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelager
og
landbrugets besætninger af husdyr, som er foretaget før ændringen, kan ikke
ændres med virkning for selskabets eller foreningens indkomstopgørelser for
efterfølgende regnskabsperioder. Henlæggelser til investeringsfonds, der
henstår ubenyttet ved ændringen, anses for sket i de indkomstår, hvori de
oprindelig er foretaget.
§ 5 D.
Hvis et selskab eller en forening
m.v. overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3,
stk. 1,
nr. 1 18, til at blive skattepligtig efter § 1, får overgangen
virkning
for selskabets eller foreningens skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen
af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor
virksomheden anses for skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang
sted
for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden
hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18
måneder.
Stk. 2.
I det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og
lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen m.v. ejer
før
overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler
med
deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.
Stk. 3.
På bygninger, der er
afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der
udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før
overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi,
hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den
seneste
vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien
pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er grundlaget for den
første skatteansættelse.
Stk. 4.
På installationer, der er
afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og
som
er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages
afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå
i
ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke
er
ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det
indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.
Stk. 5.
For udgifter til ombygning,
forbedring eller indretning af lejede lokaler, som er afskrivningsberettigede
efter afskrivningslovens § 39, og som er afholdt før overgangen til
skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af de afholdte udgifter
omregnet
til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med
de
afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret
efter
reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt.
Stk. 6.
På goodwill og andre
immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens
§ 40, og som er erhvervet før overgangen til skattepligt, foretages
afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi på
tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger,
der
maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på
tidspunktet for overgangen til skattepligt.
Stk. 7.
På andre afskrivningsberettigede
aktiver, som er anskaffet før overgangen til skattepligt, foretages
afskrivning
på grundlag af deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til
kontantværdi.
Stk. 8.
Ved opgørelse af fortjeneste
eller tab efter aktieavancebeskatningsloven for aktier, der er erhvervet før
overgangen til skattepligt, træder kursværdien på tidspunktet for overgangen
til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen
m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes
for samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab
anvendes
aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt.
Stk. 9.
Ved opgørelse af fortjeneste
eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven for fast ejendom, der er
erhvervet før overgangen til skattepligt, træder ejendomsværdien ved den
seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første
skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse, i stedet for anskaffelsessummen.
Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen
omregnet til kontantværdi til grund. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab
anvendes ejendommens faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved
opgørelsen af tillæg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 anses den
pågældende ejendom som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er
grundlaget for den første skatteansættelse.
Stk. 10.
Ved opgørelse af fortjeneste
eller tab efter kursgevinstloven for fordringer og gæld, der er erhvervet
henholdsvis påtaget før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på
tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen
henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Selskabet eller foreningen m.v.
kan
dog vælge at lægge anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens
påtagelse
til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og
forpligtelser
under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes fordringens eller
gældens faktiske anskaffelsestidspunkt.
§ 5 E.
Aktiver, der pr. 31. december
2004 er opsparet i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer,
anses for anskaffet af livsforsikringsselskabet den 1. januar 2005 til den
regnskabsmæssige
værdi den 31. december 2004. Regnskabsmæssige hensættelser pr. 31. december
2004 vedrørende opsparing i de pågældende investeringsfonde anvendes som
hensættelser pr. 1. januar 2005 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for 2005 og senere år.
§ 5 F.
Hvis et investeringsselskab
overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, nr.
19, til at være skattepligtigt efter § 1, får overgangen virkning fra
udgangen af et kalenderår. Skatteansættelsen finder første gang sted for det
følgende kalenderår. Aktiver og gæld anses for anskaffet ved udgangen af det
kalenderår, som overgangen får virkning fra, til handelsværdien på dette
tidspunkt.
§ 6.
For selskaber og foreninger m.v.,
der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra
a,
b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet, indtræder
skattepligten på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der
begrunder
skattepligten. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår,
som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for, uden hensyn
til
dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.
§ 7.
Når udenlandske selskaber og
foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2,
stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i
landet,
opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet,
fortsætter
skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen eller ophøret. Reglerne i
§ 5, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 7 A.
Virksomhed her i landet anses
først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner,
driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.
Stk. 2.
Overfører en skattepligtig
varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt immaterielle aktiver
som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har været
anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet,
sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien i
handel
og vandel på overførelsestidspunktet.
Afsnit III
Den skattepligtige indkomst
§ 8.
Den skattepligtige indkomst
opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter
deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og
foreninger m.v., jf. dog § 8 A, stk. 2.
Stk. 2.
3)
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke indtægter og udgifter, som
vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed
stat,
på Færøerne eller i Grønland, jf. dog § 31 A. Som indkomst fra fast
driftssted og fast ejendom anses indkomst som nævnt i § 2, stk. 1,
litra a og b. 1. pkt. omfatter ikke indkomst ved international skibs- og
luftfartsvirksomhed eller tilfælde, hvor Danmark i henhold til en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale er tildelt
beskatningsretten. Uanset 1. pkt. beskattes et selskab dog af positiv
CFC-indkomst, såfremt indkomsten ville være omfattet af § 32, hvis det
faste driftssted havde været et datterselskab.
Såvel ved bedømmelsen af,
om der skal medregnes CFC-indkomst, som ved opgørelsen af CFC-indkomsten
anvendes indkomstopgørelsesprincipperne for faste driftssteder. § 32
finder tilsvarende anvendelse, bortset fra stk. 7, 1. pkt., og
stk. 10. Ved afståelse af fast ejendom i fremmed stat, på Færøerne eller
i
Grønland, hvor anskaffelsessummen er nedsat efter
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6 A, skal den del af fortjenesten, der vedrører fast ejendom
beliggende
i Danmark, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
5)
Et
selskab kan uanset stk. 2 hvert år vælge at medregne indkomst fra alle
faste driftssteder i fremmede stater, Færøerne eller Grønland, hvortil der er
knyttet mobile borerigge. Negativ indkomst efter 1. pkt. kan kun modregnes i
tilsvarende positiv indkomst for de følgende år. Ved tilvalg og fravalg efter
1. pkt. finder stk. 4 henholdsvis stk. 5 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
4)
Overførsel af aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk
beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller hovedkontor i
Danmark sidestilles med erhvervelse fra koncernforbundet selskab. § 8 B
finder tilsvarende anvendelse. Overførsel af aktiver og passiver, som efter
overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet
til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed stat, på Færøerne
eller i Grønland sidestilles med salg til koncernforbundet selskab til
handelsværdien på overførselstidspunktet.
Stk. 5.
Overføres aktiver og passiver
internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed
stat, på Færøerne eller i Grønland omfattet af international sambeskatning,
jf.
§ 31 A, og ophører den internationale sambeskatning på et senere
tidspunkt, hvor aktiverne og passiverne er i behold hos selskabet, men uden
for
Danmark, anses aktiverne og passiverne for solgt til handelsværdien på
tidspunktet for ophøret af den frivillige sambeskatning. Den danske skat
nedsættes efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, eller
efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den
pågældende stat, Færøerne eller Grønland kunne have pålignet kapitalvinding,
såfremt aktivet eller passivet var afstået på dette tidspunkt.
Stk. 6.
For den i § 1, stk. 1,
nr.
2 g, nævnte
virksomhed Energinet.dk gælder yderligere reglerne i §§ 13 D og 13 E.
Stk. 7.
For de i § 1, stk. 1,
nr. 3, nævnte andelsforeninger gælder reglerne i §§ 14-
16 A.
§ 8 A.
Skattepligtig fusion mellem
selskaber m.v. i overensstemmelse med de for aktieselskaber gældende regler
har
skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i
de deltagende selskaber m.v.
Stk. 2.
Selskaberne m.v. kan dog
beslutte, at fusionen, for så vidt angår de i 2. pkt. nævnte forhold, skal
tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den i forbindelse med
fusionen udarbejdede åbningsbalance for det modtagende selskab, såfremt denne
dato er sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs
regnskabsår. Tillægges fusionen skattemæssig virkning fra skæringsdatoen,
lægges værdien af det indskydende selskab pr. denne dato, som afspejlet i
vederlaget for aktierne eller anparterne i det indskydende selskab, til grund
ved opgørelsen af det indskydende selskabs afståelsessum samt det modtagende
selskabs anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver, og det
modtagende selskab medregner ved indkomstopgørelsen de indtægter og udgifter,
som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne
rent
faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato. Skal
indkomsten i et af de i fusionen deltagende selskaber opgøres efter reglerne
i
§ 31, stk. 3, som følge af, at koncernforbindelsen, jf. § 31
C,
er ophørt eller etableret inden eller i forbindelse med fusionen, anvendes
tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen
uanset
1. og 2. pkt. som skæringsdato for det pågældende selskab. I tilfælde
omfattet
af 3. pkt. kræves ikke, at de fusionerende selskaber har samme skattemæssige
skæringsdato. Det er en betingelse for, at fusionen kan tillægges
skattemæssigt
tilbagevirkende kraft, at de deltagende selskaber m.v. senest 1 måned efter
den
dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de deltagende selskaber m.v., indsender
genpart til told- og skatteforvaltningen af de dokumenter, der i
selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen,
samt
dokumentation for, at fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber
m.v., jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan
se bort fra overskridelse af fristen på en måned i stk. 2.
§ 8 B.
Erhverves afskrivningsberettigede
aktiver fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk
beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller
den udenlandske beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det
erhvervende selskab i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter. De afskrivningsberettigede aktiver anses for
afskrevet
maksimalt efter danske regler indtil erhvervelsestidspunktet. § 4 A,
stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Erhverves goodwill eller andre
immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 fra et
koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er
de
oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne
selskaber,
anses aktiverne under de i stk. 1 nævnte betingelser ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst for oparbejdet af det erhvervende selskab.
Stk. 3.
§ 4 A, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse på aktiver omfattet af stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse på aktiver, som et selskab eller en forening m.v. har erhvervet,
før
det bliver skattepligtigt efter §§ 1 eller 2.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder dog
anvendelse, selv om der er sket dansk beskatning, hvis der ikke er sket fuld
dansk beskatning, som følge af at fortjenesten højst kan medregnes med et
beløb
svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet
for
inddragelse under dansk beskatning. I det omfang der er sket beskatning,
forhøjes anskaffelsessummen med den fortjeneste, som overdrageren har
medregnet
i den skattepligtige indkomst.
§ 9.
De selskaber og foreninger m.v.,
der er nævnt i § 1, stk. 1, nr.
2
f
og 6, § 2, stk. 1, litra a, b og f, og
§ 3, stk. 7, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun
fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er
skattepligtige. Selskaber eller foreninger m.v. omfattet af § 1,
stk. 1, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun
fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten
kan beskatte.
Stk. 2.
De efter reglerne i § 1,
stk. 1, nr.
3 a,
skattepligtige brugsforeninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne
for det pågældende regnskabsår. Det er en betingelse herfor, at medlemmerne
ikke er skattefri af dividenden m.v. i henhold til ligningslovens § 16
A,
stk. 4. Det er endvidere en betingelse herfor, at dividenden m.v. er
endeligt fastsat af brugsforeningen senest 6 måneder efter begyndelsen af
vedkommende
regnskabsår. Hvis dividenden m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan
det beløb, hvormed dividenden for det pågældende regnskabsår er forhøjet,
ikke
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår. Forhøjelsen kan ej heller bringes til fradrag ved
indkomstopgørelsen for senere indkomstår.
Stk. 3.
De i stk. 2 omhandlede
begrænsninger i adgangen til fradrag for dividende m.v. omfatter ikke
rabatydelser.
§ 10.
Den skattepligtige indkomst
opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er
kalenderåret.
Består skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del. Selskabet
eller foreningen m.v. kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret
(forskudt
indkomstår). Har et selskab eller en forening m.v. et andet indkomstår end
kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder
for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Et
bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret
forud
for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et
fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. april i det kalenderår,
som
det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.
Stk. 2.
Et tidligere benyttet indkomstår
kan vælges omlagt til et andet indkomstår, hvis det er begrundet i de
forhold,
der gør sig gældende for selskabet eller foreningen m.v., såsom hensyn til
sæson,
brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser eller
koncerntilhørsforhold. Omlægning af et indkomstår kan kun ske, såfremt alle
indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet indkomstår efter
reglerne i stk. 1, 6. og 7. pkt., hverken overspringes eller dubleres.
Selskabet eller foreningen m.v. skal inden udløbet af det indkomstår, der
ønskes omlagt, give meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Told-
og
skatteforvaltningen kan give tilladelse til omlægning af et tidligere
benyttet
indkomstår begrundet i andre forhold i selskabet eller foreningen m.v.
Ansøgning herom skal indsendes inden udløbet af det indkomstår, der ønskes
omlagt.
Stk. 3.
Såfremt en person, et selskab,
en forening m.v. eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på
grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse
udøver en bestemmende indflydelse på et selskab eller en forening m.v., kan
told- og skatteforvaltningen, hvis der med denne indflydelse er forbundet en
væsentlig interesse i dette selskabs eller denne forenings driftsresultat,
kræve, at selskabet eller foreningen m.v. omlægger sit indkomstår, således at
det bliver sammenfaldende med det, der benyttes af vedkommende personer,
selskaber eller foreninger m.v. Bestemmende indflydelse på grund af
aktiebesiddelse
foreligger altid, såfremt en person, en forening m.v. eller en kreds af
personer, selskaber og foreninger m.v. på grund af ejerskab eller rådighed
over
stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.
Stk. 4.
Fremkommer der ved omlægning af
indkomstår en indkomstperiode, der er kortere eller længere end 12 måneder,
foretages skatteansættelsen på grundlag af indkomsten i den benyttede
indkomstperiode.
Stk. 5.
Alle selskaber i en
sambeskatning omfattet af § 31 eller § 31 A skal have samme
indkomstår
som administrationsselskabet, jf. § 31, stk. 4, eller § 31 A,
stk. 4. Hvis et selskab ved etableringen af koncernforbindelsen har et
indkomstår, som afviger fra administrationsselskabets indkomstår, omlægges
selskabets indkomstår efter reglerne i stk. 1-4, så det udløber samtidig
med administrationsselskabets indkomstår. Hvis administrationsselskabet ved
etableringen af koncernforbindelsen med et andet selskab har påbegyndt et
indkomstår, som ikke er påbegyndt for det pågældende selskab, anses det
pågældende selskabs indkomstår for at være udløbet på tidspunktet for
etableringen
af koncernforbindelsen. Hvis et nystiftet selskab etablerer
koncernforbindelse
med et andet selskab i sin første indkomstperiode og denne indkomstperiode
vedrører et indkomstår, der endnu ikke er påbegyndt af det andet selskab,
indtræder sambeskatningen dog først med virkning for det nystiftede selskabs
første indkomstår. Hvis et selskab med bagudforskudt indkomstår opløses,
finder
§ 5, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
§ 11.
Hvis et selskab eller en forening
1)
er omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1-
2 a,
2 d-
2 g, 3 a-5 b,
2)
har gæld til
juridiske personer som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1,
(kontrolleret
gæld) og
3)
selskabets eller
foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital
ved
udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1,
kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den
overskydende del af den kontrollerede gæld, ikke fradrages. Gæld til fysiske
personer, der er selskabsdeltagere i selskaber og foreninger m.v. omfattet af
ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparente enheder), anses
ikke for kontrolleret gæld. Kurstab kan dog fradrages i kursgevinst på samme
lån
i efterfølgende indkomstår. Lån fra tredjemand, som den kontrollerende
ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har
stillet sikkerhed for, anses som kontrolleret gæld. Fradragsbeskæringen
bortfalder i det omfang, selskabet eller foreningen godtgør, at lignende
finansiering kan opnås mellem uafhængige parter. Fradragsbeskæring finder
alene
sted, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr. Fradragsbeskæringen
finder endvidere alene sted for den del af den kontrollerede gæld, som skulle
omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld)
og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1. Er der såvel koncernintern
kontrolleret gæld som kontrolleret gæld til tredjemand, foretages
fradragsbeskæringen først for den koncerninterne kontrollerede gæld og
dernæst
for den kontrollerede gæld til tredjemand. Fradragsbeskæringen foretages
først
for dansk kontrolleret gæld og dernæst for udenlandsk kontrolleret gæld. Der
foretages ikke fradragsbeskæring for beløb, der kan beskattes her i landet
efter § 2, stk. 1, litra d.
Stk. 2.
Som gæld anses gæld i henhold
til fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer.
Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets udløb.
Stk. 3.
Egenkapitalen opgøres ved
indkomstårets udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med
fradrag
af gæld efter stk. 2. Egenkapital indskudt af ejerkredsen medregnes kun
i
det omfang, den forbliver i selskabet i mindst 2 år.
Stk. 4.
Kontrolleres flere danske koncernforbundne
selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, finder stk. 1-3
samlet anvendelse på aktiver og passiver i disse selskaber, og der bortses
fra
danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede
opgørelse,
samt gæld og fordringer mellem disse. 1. pkt. finder kun anvendelse på danske
selskaber, der også uden at inddrage de udenlandske aktionærer eller et
eventuelt dansk ultimativt moderselskab kan anses for at være
koncernforbundne.
Stk. 5.
Stk. 1-4 gælder tilsvarende
for skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen
af gæld og egenkapital efter stk. 2 og 3 indgår alene værdien af aktiver
og gæld, der har tilknytning til det faste driftssted. Lån fra tredjemand
anses
som kontrolleret gæld, når hovedkontoret hæfter for lånet.
Stk. 6.
Renter og kursgevinster
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
skattepligtige
omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor ikke
kan få fradrag for de tilsvarende beløb efter stk. 1. Dette gælder dog
ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller
hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet
sikkerhed
for.
§ 11 A.
Forsikringspræmier
fra et selskab eller en forening m.v., som ikke er et forsikringsselskab, til
et koncernforbundet selskab m.v., jf. ligningslovens § 2, kan ikke
fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre forsikringsselskabet i
ikke
uvæsentligt omfang tegner tilsvarende forsikringer for uafhængige parter.
Forsikringspræmier betalt til et uafhængigt forsikringsselskab anses for
omfattet
af 1. pkt., i det omfang risikoen genforsikres hos et selskab m.v., der er
koncernforbundet, jf. ligningslovens § 2, med det selskab m.v., der
betaler præmierne. Uanset 1. og 2. pkt. kan præmierne trækkes fra, i det
omfang
det godtgøres, at risikoen genforsikres hos et uafhængigt selskab eller
forening
m.v.
Stk. 2.
Forsikringspræmierne til
forsikringsselskabet medregnes ikke i dets skattepligtige indkomst, i det
omfang koncernselskabet ikke har haft fradragsret for præmieindbetalingerne
efter stk. 1. Der kan ikke foretages fradrag for hensættelser eller
genforsikringer hos koncernforbundne selskaber vedrørende forsikringer, i det
omfang præmieindbetalingerne er omfattet af 1. pkt. Der kan ikke foretages
fradrag for forsikringsudbetalinger, som tilfalder et koncernforbundet
selskab,
og udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen af det modtagende selskabs
skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke har været fradragsret for
præmieindbetalingerne efter stk. 1.
§ 11 B.
7)
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1-
2 a,
2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller
kulbrinteskattelovens
§ 21, stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene
fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af
selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen
kan
maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede
nettofinansieringsudgifter
til et grundbeløb på 20 mio. kr. Hvis nettofinansieringsudgifterne
fradragsbeskæres, anses kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
omfattet af kursgevinstloven altid for at være beskåret først.
Stk. 2.
Standardrenten for et år
beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en
af
Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de
seneste
20 børsdage forud for den 15. december i det foregående kalenderår. Den
effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede
kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S,
bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt
indeksregulerede
obligationer. Standardrenten udgør 2,5 procentpoint plus den efter 1. pkt.
beregnede
gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele eller halve point.
Standardrenten
fastsættes for indkomståret. Standardrenten offentliggøres senest femtesidste
børsdag forud for det til indkomståret svarende kalenderår.
Stk. 3.
Grundbeløbet i stk. 1 reguleres
årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter
personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for
2007. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb
afrundes
opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med hundredtusind. Hvis selskabet
opgør den skattepligtige indkomst efter tonnageskatteloven, nedsættes
grundbeløbet med den del, som den regnskabsmæssige værdi af egne aktiver
tilknyttet tonnagebeskattet rederivirksomhed udgør af den samlede
regnskabsmæssige
værdi af egne aktiver.
Stk. 4.
Selskabets
nettofinansieringsudgifter består af en eventuel negativ sum af følgende
indtægter
og udgifter:
1)
Skattepligtige
renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. Renteindtægter fra
varedebitorer
m.v. og renteudgifter til varekreditorer m.v. indgår dog ikke.
2)
Provisioner og lign.,
der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de
modsvarende skattepligtige provisioner.
3)
Skattepligtige
gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter omfattet af kursgevinstloven. Tab på fordringer, der er erhvervet
som vederlag i næring, medregnes ikke, og hvis medkontrahenten er
koncernforbundet, jf. § 31 C, medregnes eventuel gevinst ikke. Tab og
gevinst på udlån medregnes ikke, når den skattepligtige udøver næring ved køb
og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering og
medkontrahenten ikke er koncernforbundet, jf. § 31 C. Gevinst og tab på
kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af
driftsindtægter
og driftsudgifter, herunder i sambeskattede selskaber, medregnes ikke.
Gevinst
og tab på terminskontrakter m.v. medregnes dog, hvis den skattepligtige
udøver
næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver
næringsvirksomhed ved finansiering, hvis medkontrahenten er koncernforbundet,
jf. § 31 C, eller hvis der er tale om en valutakursterminskontrakt m.v.
4)
En beregnet
finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger medregnes hos
leasingtager,
mens leasinggiver medregner en beregnet finansieringsindtægt.
5)
Skattepligtig
fortjeneste og udnyttede tab ved afståelse af aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter og skattepligtige
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.
6)
Uanset nr. 1-5 indgår
finansieringsindtægter og -udgifter, der medregnes som følge af
CFC-beskatning
i § 32 eller som følge af genbeskatning efter § 15, stk. 8 og
9,
i lov nr. 426 af 6. juni 2005, ikke i opgørelsen af
nettofinansieringsudgifter.
Stk. 5.
Den skattemæssige værdi af
selskabets aktiver opgøres ved indkomstårets udløb. Afskrivningsberettigede
aktiver indgår med den nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er
afskrivningsberettigede, indgår med anskaffelsessummen tillagt udgifter til
forbedringer. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. dog
stk. 6, fordringer og finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven
samt præmieobligationer og likvide midler medregnes ikke ved opgørelsen af
selskabets aktiver. Til aktiverne medregnes nettoværdien af igangværende
arbejder for fremmed regning. Værdien af igangværende arbejder, varelagre og
fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse
hermed
(varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen i det omfang, hvormed værdien
overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i
forbindelse hermed (varekreditorer m.v.). Ved opgørelsen af selskabets
aktiver
medregnes fremførselsberettigede underskud efter ligningslovens § 15.
Der medregnes
de underskud, der ville være fremførselsberettigede ultimo indkomståret uden
indkomstårets fradragsbeskæring efter stk. 1 og § 11 C. Ved
opgørelsen af et selskabs aktiver medregnes den regnskabsmæssige værdi af
finansielt leasede aktiver hos leasingtageren. Leasinggiveren medregner ikke
finansielt udleasede aktiver. Ved finansiel leasing mellem sambeskattede
selskaber, jf. § 31 eller § 31 A, anvendes den skattemæssige værdi
i
stedet for den regnskabsmæssige værdi. Aktiver, der er omfattet af beskatning
efter tonnageskatteloven, medregnes ikke. Aktiver, der er indskudt af
udenlandske koncernforbundne enheder, jf. § 31 C, medregnes kun, i det
omfang aktiverne forbliver i selskabet i mindst 2 år. Aktiverne medregnes dog
altid, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31
A.
Stk. 6.
Til den skattemæssige værdi af
selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes 20 pct. pro anno af en samlet
saldo for anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i
koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke indgår i
sambeskatningen.
For sambeskattede selskaber føres en samlet saldo hos
administrationsselskabet.
Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet fra et koncernforbundet
selskab, jf. § 31 C, eller ved kapitalforhøjelse i et koncernforbundet
selskab, jf. § 31 C, tillægges ikke saldoen, jf. dog 4. og 5. pkt. I det
omfang det kan dokumenteres, at en kapitalforhøjelse i et direkte ejet
selskab
er sket med henblik på indirekte anskaffelse af et selskab uden for
koncernen,
jf. § 31 C, medregnes anskaffelsessummen på tidspunktet for den
indirekte
anskaffelse. Der kan maksimalt medregnes det mindste beløb af fem gange den
indskudte kapital og det beløb, der ville kunne medregnes, hvis selskabet var
erhvervet direkte af et selskab, der indgår i sambeskatningen. Saldoen
nedsættes med:
1)
Handelsværdien på
anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og
faste
ejendomme i Danmark, der ejes direkte eller indirekte af det direkte ejede
selskab.
2)
Handelsværdien på
anskaffelsestidspunktet af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,
værdipapirer
el.lign., jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.
3)
Værdien af
efterfølgende direkte eller indirekte anskaffelser af aktier i danske
selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.
4)
Afståelsessummen for
aktier i det direkte ejede selskab og dette selskabs direkte eller indirekte
ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Dette gælder dog
ikke, hvis aktierne afstås til et selskab eller fast driftssted, der indgår i
sambeskatningen. Afstås aktierne til et koncernforbundet selskab, som de
sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer
aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte
ejerandel er mindre i det erhvervende selskab end i det afstående selskab.
Afståelsessummen fratrækkes værdien af det afståede selskabs direkte eller
indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste
ejendomme i Danmark. Indirekte afståelse gennem afståelse af et sambeskattet
selskab eller fast driftssted og ophør af koncernforbindelse sidestilles med
salg til handelsværdien.
5)
Afståelsessummen for
virksomhed i det direkte ejede selskab og virksomhed i dette selskabs direkte
eller indirekte ejede koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Afstås
virksomheden til et koncernforbundet selskab, som de sambeskattede selskaber
eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes
saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i
det
erhvervede selskab end i det afstående selskab. Afståelsessummen for
virksomheden
fratrækkes værdien af virksomhedens direkte eller indirekte ejede aktier i
danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.
6)
Udlodninger fra det
direkte ejede selskab til sambeskattede selskaber og faste driftssteder, der
overstiger kontanter m.v. og afståelsessummer, der har nedsat saldoen efter
nr.
2, 4 og 5.
7)
Udlodninger af
udbyggepræferenceaktier i det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori
dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til koncernforbundne
selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang
de
sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte eller
indirekte ejerandel i det udbyttemodtagende selskab end i det udloddende
selskab.
8)
Tilskud fra det
direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller
indirekte ejer aktier, til selskaber og faste driftssteder, der indgår i
sambeskatningen, og til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke
indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste
driftssteder har en mindre direkte og indirekte ejerandel i det
tilskudsmodtagende
selskab end i det tilskudsgivende selskab.
Stk. 7.
Hvis et selskab ikke beskattes i
hele indkomståret, medregnes aktiver ved opgørelsen efter stk. 5 og 6 i
forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et kalenderår.
Grundbeløbet i stk. 1, jf. stk. 3, nedsættes tilsvarende.
Stk. 8.
Selskaber, der indgår i en
sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør koncernens
nettofinansieringsudgifter
og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Grundbeløbet gælder samlet
for
de sambeskattede selskaber. Indgår det tonnagebeskattede selskab i en
sambeskatning, jf. §§ 31 og
31 A,
finder stk. 3, 4. pkt., samlet anvendelse på de sambeskattede selskaber,
og der bortses fra aktier i sambeskattede selskaber samt gæld og fordringer
mellem de sambeskattede selskaber. Hvis et selskab ikke indgår i
sambeskatningen i hele indkomståret, medregnes ved opgørelsen efter 1. pkt.
selskabets aktiver ved udløbet af delperioden, jf. § 31, stk. 3, i
forhold til hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderår. Hvis der
foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, fordeles beskæringen
forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs
nettofinansieringsudgifter overstiger den skattemæssige værdi af selskabets
aktiver, jf. stk. 5, ganget med standardrenten.
Stk. 9.
Fradragsbeskæring efter
stk. 1-8 foretages efter en eventuel fradragsbeskæring efter § 11.
Stk. 10.
Hvis et selskab i et indkomstår
fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne kurstab på fordringer, gæld
og
finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab,
kunne fradrages i kursgevinster, herunder valutakursgevinster, i de tre
efterfølgende indkomstår. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste
kurstab
først. Kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos
administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet
fordeles de fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter den
skattemæssige værdi af aktiverne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende
selskaber.
Stk. 11.
Stk. 1-10 omfatter ikke
livsforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaber kan som
administrationsselskab
i en sambeskatning fremføre beskårne kurstab, jf. stk. 10. De beskårne
kurstab kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets kursgevinster.
§ 11 C.
7)
Den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter, jf.
§ 11 B, stk. 4, for selskaber, der er omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1-
2 a,
2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller
kulbrinteskattelovens
§ 21, stk. 4, kan maksimalt nedsættes med 80 pct. som følge af
nettofinansieringsudgifterne efter eventuel fradragsbeskæring efter § 11
B. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede
nettofinansieringsudgifter til grundbeløbet efter § 11 B, stk. 3,
og
stk. 7, 2. pkt. Er den skattepligtige indkomst før
nettofinansieringsudgifter negativ, kan de fradragsberettigede
nettofinansieringsudgifter
ikke overstige beløbet i 2. pkt. Beskårne nettofinansieringsudgifter efter
1.-3. pkt. kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår. Fremførte
nettofinansieringsudgifter indgår i beregningen efter 1. pkt. i efterfølgende
indkomstår.
Stk. 2.
Selskaber, der indgår i en
sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør den skattepligtige
indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet. Grundbeløbet gælder samlet for
de sambeskattede selskaber. Hvis der foretages fradragsbeskæring, reduceres
selskabernes
fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter forholdsmæssigt. Beskårne
finansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos
administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet
fordeles de fremførselsberettigede finansieringsudgifter forholdsmæssigt
efter
den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 omfatter ikke
livsforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaber kan som
administrationsselskab
i en sambeskatning fremføre beskårne nettofinansieringsudgifter. De beskårne
nettofinansieringsudgifter kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets
indkomst.
§ 12.
For udenlandske
forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet,
fastsættes
indkomsten her i landet til den del af selskabets samlede indkomst, opgjort
efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter forholdet mellem dets
brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede brutto-præmieindtægt falder
på brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor særlige forhold gør sig
gældende,
kan told- og skatteforvaltningen efter indstilling fra Skatterådet tillade en
anden opgørelsesmåde anvendt.
§ 13.
Til den skattepligtige indkomst
medregnes ikke:
1)
Overkurs, som et
selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin
aktiekapital.
2)
8)
Udbytte,
som de i § 1, stk. 1, nr. 1-
2 a,
2 d-
2 g
og 3 a-5 b,
nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i
selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og
2 f, eller selskaber hjemmehørende i
udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab,
moderselskabet,
ejer mindst 10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende
selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden
for
hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge, og hvis det
udbyttegivende selskab, datterselskabet, er hjemmehørende i Danmark, i en
fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland
eller
i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis det
udbyttegivende selskab, datterselskabet, deltager i en international
sambeskatning efter § 31 A, eller hvis det udbyttemodtagende selskab,
moderselskabet, selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i
datterselskabet, jf. § 31 C. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005
og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og ved
udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 2. pkt. nævnte
ejerandel 15 pct. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende
aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende
selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og
selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er
medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har
en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab
eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder
betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet
eller
foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.
3)
Beløb, som et her i
landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og
2 f, oppebærer som udbytte af egne aktier
eller andele. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis
udbyttemodtageren
er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2,
stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i
en fremmed
stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller en stat,
som
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Stk. 2.
5)
Forsikringsselskaber
kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i
stk. 8-14 eller § 13 F fradrage beløb, der er medgået til skat
efter
pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til
indkomståret efter denne lov, og beløb, der hensættes til dækning af
forpligtelserne over for de forsikrede i form af forsikringsmæssige
hensættelser og lovpligtige udjævningsreserver inden for kredit- og
kautionsforsikring.
Stk. 3.
8)
Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber
m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e,
2 f, 4 eller
5 a, eller som er hjemmehørende i
udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct.
af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab hverken er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 eller
ligningslovens § 16 C, stk. 15. Dette gælder dog kun, hvis det
udbyttemodtagende selskab ejer mindre end den ejerandel, der er nævnt i
stk. 1, nr. 2, hvis det udbyttegivende selskab er hjemmehørende i
Danmark,
i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i
Grønland
eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller
hvis det udbyttegivende selskab deltager i en international sambeskatning
efter
§ 31 A. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis
udbyttemodtageren
er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2,
stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i
en
fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller en
stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Stk. 4.
Udlodninger fra udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er
skattefri for modtageren, i det omfang det fremgår af stk. 5 og 6.
Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i
investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 17.
Stk. 5.
Den skattefri del af
udlodningerne efter stk. 4 opgøres som forskellen mellem på den ene side
udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C,
stk. 2-6.
Stk. 6.
Uanset stk. 5 kan den
skattefrie del af de samlede udlodninger efter stk. 4 dog ikke overstige
foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier m.v. som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 9 i det indkomstår, de pågældende
udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under
anvendelse af aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 og 25 og § 26,
stk. 2-4 og 6. Ved anvendelsen af disse bestemmelser i
aktieavancebeskatningsloven tages dog ikke hensyn til aktier, som
investeringsforeningen har erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen,
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt udbytter.
Stk. 7.
Stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen
mellem
på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side
den del af udlodningerne, som stammer fra foreningens nettoindtægter omfattet
af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter
ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1.-4. og 6. pkt., stk. 5, nr.
1,
2 og 4, og stk. 6, jf. stk. 4, 1.-4. og 6. pkt. Den i 1. pkt.
omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af
udlodningerne,
som stammer fra foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C,
stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr.
3. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i
investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 17.
Stk. 8.
Udbytter og aktie- og
ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til
et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter
udbytter, der er skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
anses
i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de
i
stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven,
før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer
vedrørende
aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved
forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de nævnte udbytter og
avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges,
reduceres
summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med en
skattepligtig fortjeneste ved salget. Summen af udbytter og avancer som
opgjort
efter 1. og 2. pkt. tillægges et fradragsberettiget tab ved salg af aktier
eller fast ejendom i det indkomstår, hvori tabet anvendes til modregning. Et
selskabs uudnyttede fradragsberettigede tab ved udgangen af det sidste
indkomstår, hvori udbytter og avancer i det pågældende selskab kan reducere
fradragsretten i forsikringsselskabet, tillægges ved forsikringsselskabets
opgørelse af summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. for det
efterfølgende indkomstår. 4. og 5. pkt. gælder dog kun, i det omfang tabet
har
påvirket summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. i
forsikringsselskabet i tidligere indkomstår. Hvis ikke samtlige aktier i et
sambeskattet datterselskab ejes direkte eller indirekte af
forsikringsselskabet, medregnes den del af de skattefri og
lempelsesberettigede
udbytter og avancer i datterselskabet, der svarer til forsikringsselskabets
gennemsnitlige ejerandel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.
Stk. 9.
For skadesforsikringsselskaber
udgør reduktionen af fradragsretten efter stk. 8 dog højst den del af
selskabets skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der
svarer til det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i
stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede
driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med
tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning.
Opgørelsen
efter 1. pkt. sker ved, at selskabet fra år til år fører en konto over
selskabets samlede skattefri og lempelsesberettigede udbytter samt skattefri
avancer og modsvarende tab (finanskonto) og en konto over det beløb, hvormed
selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte
hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger
selskabets
skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den
forsikringstekniske
rente for egen regning (driftskonto). Hvis saldoen på driftskontoen er
positiv
og der samtidig er en positiv saldo på finanskontoen, anvendes det mindste af
de to beløb i 1. pkt. Saldoen på begge konti reduceres med det beløb, der
anvendes i 1. pkt., hvorefter de resterende saldi overføres til det
efterfølgende indkomstår.
Stk. 10.
Hvis et forsikringsselskab er
sambeskattet med et andet forsikringsselskab, foretages en samlet opgørelse
af
skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter stk. 8.
Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem forsikringsselskaberne,
hvorefter der foretages fradragsbegrænsning efter stk. 8 henholdsvis
stk. 9. Der foretages hver sin samlede opgørelse efter 1. og 2. pkt. for
livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber. Forsikringsselskaber,
der ved den forholdsmæssige fordeling udnytter et andet forsikringsselskabs
tab, skal godtgøre sidstnævnte selskab den skattemæssige værdi af tabet.
Godtgørelsen har ikke skattemæssige konsekvenser for selskaberne. Hvis et
livsforsikringsselskab direkte eller indirekte ejer et
skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal skattefri og
lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der ikke vil blive anset for
medgået til skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de forsikrede og til
de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og fradragsberettigede
driftsomkostninger, henføres til livsforsikringsselskabet, moderselskabet,
med
henblik på fradragsbegrænsning i dette selskab.
Stk. 11.
Hvis et forsikringsselskab i
hele indkomståret direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af et eller
flere selskaber, der ikke er omfattet af sambeskatning, medregner
forsikringsselskabet, moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i
stk. 8
og 9 tillige skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i
datterselskaberne. Fra datterselskaberne medregnes den del af de skattefri og
lempelsesberettigede udbytter og avancer, der svarer til moderselskabets
gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret.
Udbytter og avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaberne
medregnes ikke. I det omfang skattefri og lempelsesberettigede udbytter og
avancer i datterselskaber, der er forsikringsselskaber, efter stk. 8 og
9
er anset for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i
stk. 2,
1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven
i
disse selskaber, skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1. og 2. pkt.
For faste driftssteder i udlandet, som driver forsikringsvirksomhed, og som
ikke er omfattet af international sambeskatning, finder 4. pkt. tilsvarende
anvendelse.
Stk. 12.
Hvis summen af udbytter og
avancer opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for et livsforsikringsselskab
overstiger udbetalinger, hensættelser og skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes
det
overskydende beløb til selskabets skattepligtige indkomst. Hvis summen er
negativ for livsforsikringsselskabet, fradrages beløbet ved opgørelse af
selskabets skattepligtige indkomst. Fradraget foretages før fremførsel af
eventuelle uudnyttede underskud vedrørende tidligere indkomstår og kan ikke
gøre selskabets skattepligtige indkomst negativ. Et eventuelt resterende
negativt sumbeløb fragår i udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8,
10 og 11 for efterfølgende indkomstår. Ved undtagelse fra beskatning efter
§ 3 kan selskabet få udbetalt skatteværdien beregnet med den i
§ 17,
stk. 1, nævnte procent af et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt.
vedrørende det sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Det
udbetalte beløb er ikke skattepligtigt. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på livsforsikringsselskaber for det indkomstår, hvor selskabet får
taget livsforsikringsbestanden under administration efter §§ 253-258 i
lov
om finansiel virksomhed, idet et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt.
dog
tillægges uudnyttede fradragsberettigede tab, som har påvirket opgørelsen af
sumbeløbet for det indkomstår, hvor aktier eller fast ejendom er solgt. Disse
uudnyttede tab kan herefter ikke anvendes efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven.
Stk. 13.
4)
Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede,
til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven, og de i stk. 8 nævnte avancer opgøres
som
forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved
indkomstårets
begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår
henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og
ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt. Ligningslovens § 16 A, stk. 11,
3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 14.
Ved opgørelsen i henhold til
stk. 8-13 behandles aktieavancer, der oppebæres gennem en kontoførende
investeringsforening, ligesom aktieavancer, der oppebæres direkte.
§ 13 A.
Institutter, der har tilladelse
som realkreditinstitut efter lov om finansiel virksomhed, skal ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst ikke medregne låntagernes bidrag til en
restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i
bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut
for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet
m.v.
skal heller ikke medregne afkastet af fondens midler.
§ 13 B.
Pengeinstitutter skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af
værdipapirer,
der ligger til grund for puljeindlån, jf. pensionsafkastbeskatningslovens
§ 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 3, eller beløb, der efter
pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra indlånskonti til
udligning af
negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage fradrag ved
tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes indlånskonti.
Stk. 2.
Afkast af aktiver i puljer i et
pengeinstitut, der overføres til dækning af administrationsomkostninger m.v.,
skal
medregnes ved opgørelsen af pengeinstituttets skattepligtige indkomst.
§ 13 C.
Sikkerhedsfondshenlæggelser, der
er foretaget i indkomstårene 1959-89 med virkning for opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, og som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt,
medregnes ved opgørelsen af forsikringsselskabets skattepligtige indkomst
efter
reglerne i 2.-5. pkt. For hver 10 procentpoint forsikringsselskabets
forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra
bonusudjævningshensættelser, ultimo indkomståret er nedbragt i forhold til de
forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra
bonusudjævningshensættelser, pr. 31. december 1994, medregnes 10 procent af
sikkerhedsfondshenlæggelsen pr. 31. december 1994 ved opgørelsen af
selskabets
skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Nedbringes
sikkerhedsfondshenlæggelsen
helt eller delvis, herunder ved overdragelse, medregnes et tilsvarende beløb
ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er medregnet ved
indkomstopgørelsen i medfør af 3. pkt., kan fradrages ved opgørelsen af
sikkerhedsfondshenlæggelser, der for det pågældende eller senere indkomstår
skal medregnes ved indkomstopgørelsen i medfør af 2. pkt.
Sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen i
medfør af 2. og 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori selskabet ophører med at drive
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2.
Ved overdragelse af
forsikringer, som den 31. december 1994 var omfattet af
pensionsbeskatningslovens
kapitel 1, og som ikke er blevet aktuelle inden den 1. juli 1996, fra et
skadesforsikringsselskab til et livsforsikringsselskab, finder stk. 1,
3.
pkt., ikke anvendelse på en samtidig overdragelse af
sikkerhedsfondshenlæggelser til livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond.
Dette
gælder dog højst overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende til den
del af skadesforsikringsselskabets sikkerhedsfondshenlæggelser pr. 31.
december
1994, der svarer til forholdet mellem de overførte forsikringer og alle
forsikringer i skadesforsikringsselskabet pr. 31. december 1994. Ved
overdragelse til et livsforsikringsselskab er det endvidere en betingelse, at
det modtagende livsforsikringsselskabs sikkerhedsfondshenlæggelser og
hensættelser som nævnt i stk. 1 pr. 31. december 1994 forøges med de til
de overførte forsikringer svarende henlæggelser og hensættelser. Ved
anvendelse
af stk. 1 på det modtagende selskab betragtes de forøgede henlæggelser
til
sikkerhedsfond som ubeskattede henlæggelser.
Stk. 3.
Såfremt der i forbindelse med en
overdragelse af de i stk. 2 nævnte forsikringer ikke sker en samtidig
overdragelse af alle de sikkerhedsfondshenlæggelser, der kan overdrages
skattefrit
efter samme stykke, skal skadesforsikringsselskabet medregne den ikke
overdragne del af disse henlæggelser i sin skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvor forsikringerne overdrages.
§ 13 D.
Energinet.dk opgør en særskilt
skattepligtig indkomst for de aktiviteter, der er omfattet af Energinet.dks
særskilte regnskaber for elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af
§ 12 i lov om Energinet.dk.
Stk. 2.
Energinet.dk opgør en særskilt
skattepligtig indkomst for de øvrige aktiviteter, der ikke er omfattet af
stk. 1.
Stk. 3.
Hvor et afskrivningsberettiget
aktiv anvendes i forbindelse med aktiviteter omfattet af både stk. 1 og
2,
fordeles den afskrivningsberettigede anskaffelsessum i overensstemmelse med
de
særskilte regnskaber i medfør af § 12 i lov om Energinet.dk. Dette
omfatter ikke aktiver med indgangsværdier efter § 35 O.
§ 13 E.
9)
Ved sambeskatning af
Energinet.dk anses de aktiviteter, der er omfattet af Energinet.dks
elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om
Energinet.dk, for at være separate enheder i forhold til de øvrige
aktiviteter.
§ 13 F.
Livsforsikringsselskaber, der
vælger at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person,
der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a, skal opgøre det skattepligtige
afkast som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen
opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Gevinst og tab på en andel i en
juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien
af andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet).
Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst og tab som
forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og andelens
anskaffelsessum. Er andelen afstået i indkomståret, opgøres gevinst og tab
som
forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets
begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår, opgøres
gevinst
og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.
Stk. 3.
4)
Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne
eller til Grønland i skat efter denne lov efter reglerne i ligningslovens
§ 33, stk. 1 og 2, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne
eller
til Grønland er tillagt den skattepligtige indkomst efter stk. 1. Det er
en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter reglerne
i
ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, for samtlige indkomster fra samme
land.
Stk. 4.
Den skattepligtige indkomst
efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på
andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter,
der
ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem
den
skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter
stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien af andelen
i
den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er
skattefrie,
fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den
juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 skal
tillægges
en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på
selskaber,
der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens
§ 4,
stk. 2.
Stk. 5.
Opgøres det skattepligtige
afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, finder § 13,
stk. 8-14, ikke anvendelse.
Stk. 6.
10)
Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet før
den 1. januar 1998 beskattes den del af skattepligtig fortjeneste eller tab,
der vedrører perioden fra erhvervelsestidspunktet til den 1. januar 1998,
efter
reglerne i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Afskrivninger
foretaget efter indkomståret 1997 tillægges den skattepligtige indkomst efter
stk. 1.
Stk. 7.
10)
Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet den 1. januar 1998 eller senere
tillægges foretagne afskrivninger den skattepligtige indkomst efter
stk. 1.
§ 13 G.
Aktieavancebeskatningslovens
§ 27, om forhøjelse af anskaffelsessummen ved manglende effektiv
udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en udloddende
investeringsforening gælder for livsforsikringsselskaber, selv om den
udloddende forening ikke er et investeringsinstitut i henhold til rådets
direktiv nr. 85/611/EØF (UCITS-direktivet).
§ 14.
For de i § 1, stk. 1,
nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør den skattepligtige indkomst en
procentdel
af foreningens formue ved indkomstårets udgang. Opgørelsen af indkomsten
foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og
16 A. Er formuen negativ, ansættes
indkomsten til 0.
Stk. 2.
Formuen udgør foreningens
aktiver med fradrag af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen
bortses
der fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede
rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af
offentlig
eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages.
Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets
overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende
indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger
omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af formuen
medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på
opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.
Stk. 4.
Varer, der omfattes af lov om
skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der
omfattes
af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til
værdien opgjort efter reglerne i disse love.
Stk. 5.
Fast ejendom medregnes til den
pr. 1. oktober i indkomståret fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder,
som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, eller i tilfælde, hvor der
ikke
er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, jf.
dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst
25 ha
skov, medregnes til den i 1. pkt.
opgjorte værdi eller handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af den del af
ejendomsværdien eller handelsværdien, der kan henføres til skov.
Stk. 6.
Driftsmidler og skibe omfattet
af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes ved opgørelsen af formuen til den
afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang, jf.
afskrivningslovens
§ 5, stk. 2, efter fradrag af årets afskrivninger. Negativ saldo
kan
ikke fradrages ved opgørelsen af formuen.
Stk. 7.
Aktier, der ikke er frit
omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier
ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80
pct. af handelsværdien.
Stk. 8.
I tilfælde, hvor en
indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en
tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og
§ 16, stk. 2, fastsatte procenter.
§ 15.
Andelsforeninger, der driver
virksomhed som indkøbsforeninger, således at foreningen har til formål at
indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser
til
medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2.
Indkomsten opgøres som 4 pct. af
en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens
omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende
del af formuen.
Stk. 3.
Omsætning med medlemmer udgør andelsforeningens
salg til medlemmer til anvendelse ved udøvelsen af medlemmets bedrift eller
ved
udøvelsen af medlemsforeningers medlemmers bedrift. Omsætning med medlemmer
udgør endvidere salg til medlemmer af færdigvarer og hjælpestoffer til
anvendelse i produktionen.
Stk. 4.
Omsætning med andelsforeninger,
der udelukkende driver virksomhed som indkøbsforeninger, eller med
indkøbsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16 A,
stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen
af
andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller
ved opgørelsen af den samlede omsætning.
§ 16.
Andelsforeninger, der driver
virksomhed som produktions- og salgsforeninger, således at foreningen har til
formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller
tjenesteydelser,
skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2.
Indkomsten opgøres som 4 pct. af
en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens
omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende
del af formuen. Overstiger omsætningen med ikkemedlemmer ikke 3 pct. af den
samlede omsætning, ansættes indkomsten dog til 4 pct. af formuen.
Stk. 3.
Omsætning med medlemmer udgør
andelsforeningens opkøb af råvarer eller produkter hos medlemmer, som er
produceret af medlemmer eller af medlemsforeningers medlemmer, samt opkøb af
færdigvarer og hjælpestoffer hos ikkemedlemmer til anvendelse i produktionen.
Stk. 4.
Omsætning med andelsforeninger,
der udelukkende driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, eller
med produktions- og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i
§ 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes
ved
opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og
ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.
§ 16 A.
Såfremt der er tale om en
andelsforening, der både driver virksomhed som indkøbsforening, jf.
§ 15,
og produktions- og salgsforening, jf. § 16, skal foreningen foretage en
opdeling af virksomheden i henholdsvis en indkøbsforeningsfunktion og en
produktions- og salgsforeningsfunktion. Fordelingen af omsætningen skal
foretages særskilt for de to funktioner efter reglerne i § 15,
stk. 3, og § 16, stk. 3. Afgørelsen af, om omsætning med
ikkemedlemmer overskrider 25 pct., jf. § 1, stk. 1, nr. 3,
foretages
på grundlag af et vægtet gennemsnit af de to opgørelser. Omsætning med
ikkemedlemmer i den af funktionerne, der har den største omsætning, må dog
ikke
væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct.
Stk. 2.
Indkøbsforeningsfunktionens
omsætning med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som
indkøbsforening eller med indkøbsforeningsfunktion i andelsforeninger som
nævnt
i stk. 1, som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen
af
indkøbsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og
ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning. Produktions- og
salgsforeningsfunktionens omsætning med andelsforeninger, der udelukkende
driver virksomhed som produktions- og salgsforening, eller med produktions-
og
salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke
er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af produktions- og
salgsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og
ikkemedlemmer
eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.
Stk. 3.
Såfremt andelsforeningens formue
kan opgøres som hørende til henholdsvis indkøbsforeningsfunktionen og
produktions- og salgsforeningsfunktionen, skal indkomstopgørelsen foretages
særskilt på grundlag af de to formueopgørelser efter reglerne i § 15,
stk. 2, og § 16, stk. 2. Indkomstopgørelsen kan dog altid
foretages på grundlag af den samlede formue og et vægtet gennemsnit af de to
opgørelser efter stk. 1, 1. og 2. pkt.
Afsnit V
Bestemmelser om ligning og opkrævning
§ 24.
12)
Skatter efter nærværende lov opkræves efter
skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er
anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. Lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v., bortset fra kapitel 2 og 3, finder
anvendelse på opkrævningen af indkomstskat af selskaber og foreninger m.v.
§ 25.
Skatteministeren fastsætter
regler om tilvejebringelse af mandtalslister over skattepligtige selskaber og
foreninger m.v.
§ 29 A.
Selskaber og foreninger m.v. skal
betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret, jf. dog
§ 30 A. Beløb, der indbetales i løbet af indkomståret, benævnes
acontoskat. Hvor selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet indkomstår
end kalenderåret (forskudt indkomstår), betales acontoskatten for et givet
indkomstår i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 2.
Selskaber og foreninger m.v.
skal i acontoskat betale 50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre
indkomstårs
indkomstskat. Denne acontoskat benævnes ordinær acontoskat. Ordinær
acontoskat
betales i 2 lige store rater i løbet af indkomståret og opkræves af told- og
skatteforvaltningen. Ved opkrævning af ordinær acontoskat opkræves kun beløb,
der er delelige med 1.000 kr. Udgør den ordinære acontoskat mindre end 2.000
kr., opkræves den dog ikke.
Stk. 3.
Der beregnes ikke ordinær
acontoskat for et selskab m.v., der ved den senest foreliggende
skatteansættelse indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A,
medmindre selskabet m.v. er administrationsselskab, jf. § 31,
stk. 4,
eller § 31 A, stk. 4. For et sådant selskab m.v. finder stk. 4
om acontoskat i forbindelse med indtræden af skattepligt tilsvarende
anvendelse
ved ophør af sambeskatningen.
Stk. 4.
Selskaber og foreninger m.v.,
som har været skattepligtige i to indkomstår eller mindre, kan for de
pågældende indkomstår indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20.
november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår skal selskabet eller
foreningen m.v. betale acontoskat efter stk. 2. Indtil der foreligger
skatteansættelser for de seneste tre indkomstår, beregnes den ordinære
acontoskat som 50 pct. af gennemsnittet af de foreliggende indkomstårs
indkomstskatter.
Stk. 5.
13)
Ordinær acontoskat forfalder til betaling i 2
rater henholdsvis den 1. marts og den 1. november i indkomståret. Sidste
rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke
rettidigt, forrentes det med renten i henhold til § 7, stk. 2, i
lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for
hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Forrentningen tilfalder
statskassen.
Stk. 6.
Selskaber og foreninger m.v. kan
frivilligt betale yderligere acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat
skal
ske senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret.
§ 29 B.
Beregning af selskabets eller
foreningens m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for
indkomståret foretages efter stk. 2-11.
Stk. 2.
4)
For sambeskattede selskaber m.v. beregnes den samlede indkomstskat,
restskat eller overskydende skat for indkomståret hos
administrationsselskabet,
jf. § 31, stk. 4, eller § 31 A, stk. 4. Acontoskat for
selskaber, der ved indkomstårets udløb indgår i en sambeskatning, indgår
fuldt
ud i skatteberegningen. Når et selskab, der ikke indgår i en sambeskatning,
eller alle selskaber i en sambeskatning i løbet af et indkomstår etablerer ny
koncernforbindelse, jf. § 31 C, og indkomsten i selskabet eller
selskaberne inden etableringen af koncernforbindelsen ikke medregnes under
sambeskatningen
ved indkomstårets udløb, kan acontoskat, som selskabet eller selskaberne har
betalt inden etableringen af koncernforbindelsen, i stedet henføres til denne
indkomstperiode. Det er en betingelse, at anmodning herom indgives af de
berørte selskaber senest 3 måneder efter etableringen af koncernforbindelsen.
Der beregnes ikke tillæg efter stk. 6 af acontoskat som nævnt i 3. pkt.
Stk. 3.
Selskabets eller foreningens
m.v. indkomstskat for indkomståret udgør de i § 17, stk. 1, og
§§ 19-21 nævnte procentdele af den skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Det beløb, hvormed
indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg
af
eventuel udbytteskat, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret
for tillæg efter stk. 6, og af eventuelle frivillige acontobetalinger,
ligeledes reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes restskat. Ved
beregning af restskat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er
sket. Ved betaling af restskat skal der betales et statskassen tilfaldende
tillæg på den efter stk. 8 fastsatte restskatteprocent af restskatten.
Stk. 5.
14)
Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være
mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuel
udbytteskat,
jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter
stk. 6, og af eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes
reguleret
for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning af
overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er
sket.
Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen
m.v. en godtgørelse på den efter stk. 8 fastsatte godtgørelsesprocent af
den overskydende skat. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk
er
indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat inklusive godtgørelse sker i
videst muligt omfang ved modregning i ordinær acontoskat vedrørende det
efterfølgende indkomstår, der forfalder den 20. november. Told- og
skatteforvaltningen
anviser eventuel resterende overskydende skat inklusive godtgørelse til
betaling senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter
indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2 bankdage efter den 20.
november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for. Er den 20. november en lørdag eller søndag, anvises
betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november. Ved opløsning efter
§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 kan tilbagebetaling af
overskydende skat dog ske før. Der ydes i disse tilfælde ikke godtgørelse
efter
3. pkt. Hvis tilbagebetaling ikke sker rettidigt, jf. 6. og 7. pkt. forrentes
beløbet med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af
skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Stk. 6.
Er der foretaget frivillige
acontobetalinger, jf. § 29 A, stk. 6, beregnes der tillæg. For
frivillige
acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, ydes der selskabet eller
foreningen m.v. et tillæg fastsat efter stk. 9. For frivillige
acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20.
november,
samt for udbytteskat skal selskabet eller foreningen m.v. betale et
statskassen
tilfaldende tillæg fastsat efter stk. 9. Tilsvarende gælder for
indbetalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A,
stk. 8.
Stk. 7.
15)
Af acontobeløb, som selskabet eller
foreningen m.v. har indbetalt i løbet af indkomståret, anses ordinære
acontoskatter for betalt forud for frivillige acontobetalinger.
Stk. 8.
Godtgørelsesprocenten fastsættes
en gang årligt og beregnes som den reducerede markedsrente efter skat ganget
med 480/360, afrundet til en decimal. Den reducerede markedsrente efter skat
beregnes som 60 pct. af renten i § 7, stk. 2, 3. pkt., i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med fradrag af en andel svarende til
den
i § 17, stk. 1, nævnte procent. Restskatteprocenten fastsættes en
gang årligt og beregnes som indkomstårets godtgørelsesprocent tillagt 3,5
procentpoint.
Stk. 9.
Tillæggene efter stk. 6
beregnes som en procentsats af den frivillige acontoindbetaling.
Procentsatsen
fastsættes en gang årligt og beregnes som den reducerede markedsrente efter
skat opgjort efter stk. 8, ganget med 120/360, afrundet til en decimal.
Stk. 10.
Told- og skatteforvaltningen
offentliggør indkomstårets godtgørelsesprocent, restskatteprocent og
procenttillæg efter stk. 6 senest den 15. januar. Hvor selskabet eller
foreningen m.v. anvender et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt
indkomstår), anvendes godtgørelsesprocenten, restskatteprocenten og
procenttillæggene efter stk. 6, som er beregnet på baggrund af den
markedsrente,
der er opgjort på baggrund af renteniveauet ultimo det kalenderår, som går
forud for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 11.
Tillæg, renter og godtgørelse
efter stk. 4-6 indgår ikke i den skattepligtige indkomst.
§ 29 C.
Antager selskabet eller
foreningen m.v., at indkomstforholdene i indkomståret vil afvige væsentligt
fra, hvad der er lagt til grund ved fastsættelsen af acontoskatten efter
§ 29 A, stk. 2 eller 4, kan selskabet eller foreningen m.v. begære,
at told- og skatteforvaltningen nedsætter den ordinære acontoskat under
hensyn
til selskabets eller foreningens m.v. oplysninger om de forventede
indkomstforhold.
Told- og skatteforvaltningen skal lægge disse oplysninger til grund,
medmindre
der findes grundlag for at tilsidesætte selskabets eller foreningens m.v.
oplysninger. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om begæringens
form
og fastsætte en frist for dens indgivelse.
§ 29 D.
Såfremt selskabet eller foreningen
m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb med tillæg af udbytteskat og
reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil overstige
indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige
omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for indkomståret er
foretaget. Ved tilbagebetaling udbetales først frivillige indbetalinger, der
er
sket efter den 20. marts, men senest den 20. november. Herefter udbetales
udbytteskat og derefter frivillige indbetalinger, der er sket senest den 20.
marts. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det udbetalte beløb, i
det omfang beløbet overstiger summen af udbytteskat og frivillige
indbetalinger. For beløb udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen
godtgørelse m.v.
Stk. 2.
Begæring om tilbagebetaling skal
være fremsat over for told- og skatteforvaltningen inden udløbet af fristen
for
indgivelse af selvangivelse. Hvor forholdene i særlig grad taler for det, kan
told- og skatteforvaltningen dog imødekomme en begæring, der er fremkommet
inden
den 1. oktober i det år, hvor skatteansættelsen finder sted.
§ 29 E.
Selskaber og foreninger m.v. kan
for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som
nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 uden samtidig at være
omfattet af § 5, stk. 2, betale indkomstskatten for det afsluttende
indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5, stk. 3, for
indsendelse af anmeldelse. Indbetalte ordinære acontoskatter og frivillige
acontoindbetalinger efter § 29 A, stk. 4 og 6, med tillæg af
eventuel
udbytteskat for dette indkomstår anses for frivillige indbetalinger efter 1.
pkt. Der beregnes ikke tillæg efter § 29 B, stk. 6.
Stk. 2.
Såfremt selskabet eller
foreningen kan sandsynliggøre, at indbetalte skattebeløb vil overstige
indkomstskatten, kan det overskydende beløb under særlige omstændigheder
tilbagebetales, før skatteansættelsen er foretaget. Anmodning skal være
fremsat
over for told- og skatteforvaltningen inden udløbet af fristen for
indsendelse
af selvangivelse. Der ydes ingen godtgørelse m.v. for udbetalte beløb.
§ 30.
15)
Restskat og tillæg efter § 29 B for selskaber og foreninger m.v.
forfalder
til betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et
forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår,
som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Renter som nævnt i
§ 29
A, stk. 5, 3. pkt., opkræves sammen med indkomstskatten for det
pågældende
indkomstår.
Stk. 2.
16)
Medfører en forhøjet skatteansættelse, at
selskabet eller foreningen m.v. skal betale restskat eller yderligere
restskat,
forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, til betaling den
1.
i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i
stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet skatteansættelse for et
selskab eller en forening m.v., at overskydende skat nedsættes eller
bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter § 29 B, stk. 5,
til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen,
dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Beløb som nævnt i 1. og 2.
pkt. forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, eller
ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med
den
måned, hvori opkrævningen udskrives. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Restskat, der pålignes selskaber
og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori
selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5,
stk. 1,
1. pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der
følger
efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Såfremt
restskatten for det nærmest forudgående indkomstår ikke er forfalden efter
stk. 1, forfalder denne samtidig. Der opkræves intet restskattetillæg
efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang restskatten for det
afsluttende indkomstår er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3,
angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab overskydende skat
for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B,
stk. 5.
Stk. 4.
17)
Betaling senest den 20. i den måned, hvori
beløb efter stk. 1-3 forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales
beløbet ikke rettidigt, forrentes det med renten i henhold til § 7,
stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af
0,4
procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Beløb samt
ordinær acontoskat som nævnt i § 29 A, stk. 2, som ikke betales
rettidigt, inddrives tillige med gebyrer efter reglerne i lov om
fremgangsmåden
ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Stk. 5.
18)
Medfører en nedsat skatteansættelse for et
selskab eller en forening m.v., at en tidligere beregnet restskat nedsættes
eller bortfalder, tilbagebetales beløbet og tillæg efter § 29 B,
stk. 4, senest den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen.
Medfører en nedsat skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at
der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat,
tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, senest
den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen. Af de i 1. og 2. pkt.
nævnte beløb tilkommer der selskabet eller foreningen m.v. rente i henhold
til
§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. november i
kalenderåret efter indkomståret eller ved forskudt indkomstår fra den 1.
november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for. Renten medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
Stk. 6.
Hvis et selskab eller en
forening m.v. er i væsentlig restance med restskat som nævnt i stk. 1
eller 2 eller med indkomstskat som nævnt i § 30 A, stk. 1, kan
told-
og skatteforvaltningen bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling
samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. skattekontrollovens
§ 4, stk. 2 og 4. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i
væsentlig restance med acontoskat som nævnt i § 29 A, kan told- og
skatteforvaltningen bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling før
de i bestemmelsen anførte tidspunkter. Told- og skatteforvaltningen kan
endvidere fastsætte antallet af rater. Betaling af restskat, indkomstskat
eller
acontoskat senest den 20. i forfaldsmåneden anses for rettidig. Stk. 4,
2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Told- og skatteforvaltningen kan endelig
bestemme, at et selskab eller en forening m.v., der er omfattet af § 30
A,
stk. 1, og som uanset foranstaltninger i medfør af 1. pkt. fortsat er i
væsentlig restance med indkomstskat, skal overgå til at betale indkomstskat i
løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A.
Stk. 7.
Skatteministeren fastsætter
regler om administrationen af acontoskatten, om opkrævningen af
indkomstskatten
m.v. samt om afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder
kommunerne.
§ 30 A.
For selskaber og foreninger m.v.,
hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som ikke er
omfattet af 5.-8. pkt., forfalder indkomstskatten til betaling den 1.
november
i det kalenderår, der følger efter indkomståret, eller ved et forskudt
indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det
forskudte indkomstår træder i stedet for. I disse tilfælde finder § 29 B
tilsvarende anvendelse ved beregning af restskat og overskydende skat.
§ 30 finder tilsvarende anvendelse ved betaling af indkomst og tillæg.
§ 29 D og § 29 E, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved
tilbagebetaling af udbytteskat. Anpartsselskaber, hvis indbetalte
anpartskapital den 1. januar 1997 eller senere ikke udgør mindst 200.000 kr.,
skal betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret
efter
reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30. Selskaber og foreninger m.v. med
en skattepligtig indkomst på 10 mio. kr. eller derover for indkomståret to år
forud for det pågældende indkomstår skal betale indkomstskat i løbet af
indkomståret efter reglerne i § 29 A, jf. §§ 29 B-30. For
sambeskattede selskaber m.v. efter §§ 31 og
31 A
udgør den skattepligtige indkomst
den samlede skattepligtige indkomst (sambeskatningsindkomsten) for
indkomståret
to år forud for det pågældende indkomstår, og for moderselskaber m.v.
omfattet
af tvungen sambeskatning efter § 32 udgør den skattepligtige indkomst
moderselskabets m.v. skattepligtige indkomst for indkomståret to år forud for
det pågældende indkomstår. Har et selskab m.v. betalt indkomstskat efter
5.-7.
pkt., skal der også for efterfølgende indkomstår betales acontoskat.
Stk. 2.
Selskaber og foreninger, hvis
første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som ikke er
omfattet
af stk. 1, 5.-8. pkt., kan vælge at betale indkomstskat i løbet af
indkomståret. Såfremt et selskab eller forening m.v. tilmelder sig ordningen
i
løbet af det indkomstår, hvor ordningen første gang skal finde anvendelse,
beregnes
ikke ordinære rater efter § 29 A, stk. 2, for dette indkomstår.
Selskabets eller foreningens indbetalinger i dette år anses for frivillige
acontobetalinger efter § 29 A, stk. 6. Vælger selskabet eller
foreningen m.v. for et givet indkomstår at betale indkomstskat i løbet af
indkomståret, skal der også for senere indkomstår betales indkomstskat i
løbet
af indkomståret.
Stk. 3.
Selskaber og foreninger m.v. kan
for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v., jf.
§ 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, indbetale indkomstskatten for
det afsluttende indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5,
stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab eller en forening
m.v. foretaget en frivillig indbetaling af indkomstskat efter 1. pkt., skal
der
betales restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., for et
resterende restskattebeløb. Har et selskab eller en forening m.v.
overskydende
skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse.
Stk. 4.
Når bestående selskaber eller
foreninger m.v., der hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til
skattepligtig virksomhed, jf. § 4, skal selskabet eller foreningen m.v.
betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 5.
Såfremt der indtræder en sådan
ændring for et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter
denne
lov, at der fremtidig skal ske beskatning efter andre bestemmelser i loven,
skal selskabet eller foreningen m.v. betale indkomstskat i løbet af
indkomståret.
Stk. 6.
Såfremt et eller flere af de af
en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattede selskaber m.v. skal
betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de modtagende selskaber
m.v.
betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 7.
Såfremt to eller flere selskaber
m.v. sambeskattes, jf. §§ 31 og
31 A,
og et eller flere af selskaberne m.v. skal betale indkomstskat i løbet af
indkomståret, skal samtlige de af sambeskatningen omfattede selskaber m.v.
betale indkomstskat i løbet af indkomståret.
Stk. 8.
Selskaber og foreninger m.v.,
der er omfattet af stk. 4-6, kan for de to første indkomstår, hvor
§ 29 A finder anvendelse, indbetale acontoskat senest den 20. marts og
den
20. november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår finder § 29
A, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 30 B.
Reglerne i denne lov om beregning
af renter ved en skattenedsættelse finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor
et selskab eller en forening m.v. får nedsat sin skatteansættelse som følge
af,
at selskabet eller foreningen m.v. har betalt erstatning i forbindelse med
statens tab på skatter, der er pålignet en anden skattepligtig. Det
skattebeløb, der efter ændring af skatteansættelsen tilbagebetales selskabet
eller foreningen m.v., forrentes med samme rentesats og for samme periode,
som
erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis erstatningsbeløbet indeholder rente,
beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med samme rentesats og for
samme periode, der er anvendt ved opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter
udløbet af den i 2. og 3. pkt. nævnte periode beregnes rente af det
tilbagebetalte
skattebeløb med rentesatsen ifølge renteloven, indtil udbetaling sker.
§ 30 C.
I det omfang skatteansættelsen
for selskabet eller foreningen m.v. forhøjes som følge af, at en erstatning
som
nævnt i § 30 B dækkes ved regres eller på anden måde nedbringes, skal
selskabet eller foreningen m.v. tilbagebetale renter, der tidligere er
modtaget
i forbindelse med, at skatteansættelsen er nedsat på grund af
erstatningsbetalingen.
Stk. 2.
Tilbagebetalte renter, der er
modtaget i henhold til § 30 B, kan fradrages i den skattepligtige
indkomst.
Stk. 3.
I de i stk. 1 nævnte
tilfælde finder reglerne om beregning af rente i § 30, stk. 2, ikke
anvendelse.
Afsnit VI
Andre bestemmelser
§ 31.
4)
Koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1-
2 a
, 2 d-
2 g
, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b,
eller
kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national
sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås
selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører
samme koncern, jf. § 31 C.
I stk. 2-7 sidestilles faste
ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste
driftssteder.
Ved ultimativt moderselskab forstås det
selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C.
Stk. 2.
For sambeskattede selskaber
opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige
indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter
skattelovgivningens
almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede
selskaber.
Underskud i et fast driftssted kan kun modregnes i andre selskabers indkomst,
hvis reglerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor
selskabet
er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved beregningen
af
selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat, på Færøerne eller i
Grønland,
hvor selskabet er hjemmehørende, eller hvis der er valgt international
sambeskatning efter § 31 A. Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at
der
i hvert enkelt selskab er modregnet fremførselsberettigede underskud fra
tidligere indkomstperioder. Er sambeskatningsindkomsten positiv, fordeles
overskuddet forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Er
sambeskatningsindkomsten
for et indkomstår negativ, fordeles underskuddet forholdsmæssigt mellem de
underskudsgivende selskaber og fremføres hos det pågældende selskab til
modregning for efterfølgende indkomstår. Underskud i et selskab vedrørende
perioder inden sambeskatningen kan kun modregnes i overskud i det pågældende
selskab. Ved fremførsel af underskud modregnes de ældste underskud først.
Underskud i et selskab vedrørende tidligere indkomstår kan kun modregnes i
overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår,
hvor
de pågældende selskaber har været sambeskattet og sambeskatningen ikke
efterfølgende har været afbrudt.
Stk. 3.
4)
19)
Hvis der
ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes
indkomsten
i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf.
§ 31
C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger,
herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, kan maksimalt
foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et
kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller
ophører,
jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens
almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der
er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige
værdier
og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved
indkomstopgørelsen
på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af
indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i
forbindelse
med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en
omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et
tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering. Etableres
koncernforbindelse ved erhvervelse af et selskab, som ikke har drevet
erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og
har
selskabets egenkapital fra stiftelsen henstået som et ubehæftet kontant
indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved
indkomstårets begyndelse, og hele selskabets indkomst for det pågældende
indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. 6. pkt.
finder
tilsvarende anvendelse ved stiftelse af et nyt selskab, i det omfang
selskabet
ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra
selskaber, som ikke er en del af koncernen. Hvis et selskab ved stiftelsen
bliver ultimativt moderselskab, gælder 6. og 7. pkt. kun ved spaltninger som
nævnt i 9. pkt. og ved aktieombytninger, hvor der ikke etableres eller
ophører
koncernforbindelse mellem andre selskaber. 1.-4. pkt. gælder ikke ved
spaltning
af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som
i
det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at
eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved
spaltningen eller er selskaber som nævnt i 6. pkt. og der ikke ved
spaltningen
etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber.
Stk. 4.
Ved national sambeskatning
udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som
administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke et dansk
skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk
skattepligtige
søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i
sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet
ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver
øverste
danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab.
Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye
administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte
sig
til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det
nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen
skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.
Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat.
Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Told- og skatteforvaltningen
kan
med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til
administrationsselskabet. Hvert enkelt sambeskattet selskab hæfter kun for
den
del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter,
der
vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Når
administrationsselskabet modtager betaling efter stk. 6 til betaling af
indkomstskatten m.v., overtager administrationsselskabet hæftelsen herfor.
Stk. 5.
Alle selskaber i sambeskatningen
skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som
administrationsselskabet uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler,
jf.
§ 10, stk. 5.
Stk. 6.
20)
Ved
udnyttelse af underskud i danske selskaber og faste driftssteder i Danmark
skal
administrationsselskabet forpligte sig til betaling til underskudsselskabet
af
et beløb svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent
(skatteværdien) af det udnyttede underskud senest på dagen for rettidig
skattebetaling efter § 30. Danske selskaber og faste driftssteder i
Danmark, som udnytter underskud i danske selskaber eller faste driftssteder i
Danmark, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et
beløb svarende til skatteværdien af underskudsudnyttelsen.
Betalingsforpligtelserne
efter 1. og 2. pkt. kan undlades, hvis et andet koncernselskab, jf. § 31
C, betaler underskudsselskabet for underskudsudnyttelsen. Det er en
betingelse,
at dette andet koncernselskab uden beskatning, jf. § 31 D, kan yde
tilskud
til det selskab, der udnytter underskuddet. Danske selskaber og faste
driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af
administrationsselskabet,
skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb
svarende til den betalte indkomstskat. Betalingerne som nævnt i dette stykke
har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.
Stk. 7.
21)
Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet
datterselskab i Danmark vælge at se bort fra underskud, der overføres til
modregning i dets indkomst fra andre sambeskattede selskaber eller faste
driftssteder efter reglerne i stk. 2. Det er en betingelse, at det faste
driftssteds
henholdsvis datterselskabets indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i
udlandet, og at den pågældende stats lempelse for den danske beskatning
svarer
til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra,
fordeles forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder og fremføres
sammen med eventuelt resterende underskud til anvendelse i senere indkomstår
efter reglerne i ligningslovens § 15.
§ 31 A.
4)
Det ultimative moderselskab kan vælge, at
sambeskatningen for de koncernforbundne selskaber og foreninger m.v., som
sambeskattes efter § 31, tillige skal gælde alle koncernforbundne
udenlandske selskaber og foreninger m.v., i hvilke ingen af deltagerne hæfter
personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i
forhold
til deltagernes indskudte kapital (international sambeskatning). Tilvalget
gælder tillige alle faste driftssteder og faste ejendomme, der er beliggende
i
udlandet, og som tilhører de sambeskattede danske og udenlandske selskaber og
foreninger m.v. Bestemmelserne i § 31 om national sambeskatning finder
tilsvarende anvendelse ved international sambeskatning med de tilføjelser og
undtagelser, der følger af stk. 2-14. 1.-3. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på et selskab m.v. som nævnt i § 31, stk. 1, som ikke er
koncernforbundet med andre danske selskaber m.v., faste ejendomme eller faste
driftssteder beliggende i Danmark. I
stk. 2-13 sidestilles faste
ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste
driftssteder
.
Stk. 2.
Underskud i udenlandske
selskaber og faste driftssteder for indkomstperioder forud for
sambeskatningens
indtræden kan ikke fradrages i senere overskud. Udgifter i udenlandske
selskaber afholdt før sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige
indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse
udgifter
i medfør af § 2. Ved afbrydelse af international sambeskatning kan
underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder ikke fremføres til
modregning
i senere indkomstår. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler
foretages tilsvarende af udenlandske sambeskattede selskaber ved den danske
indkomstopgørelse, såfremt koncernbidraget ligeledes medregnes ved den danske
indkomstopgørelse af et selskab, som er sambeskattet med førstnævnte selskab.
Stk. 3.
Valg af
international sambeskatning foretages senest i forbindelse med rettidig
indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor international
sambeskatning vælges. Hvis valget ikke angives eller selvangivelsen ikke
indgives
rettidigt, anses international sambeskatning for fravalgt. Valg af
international sambeskatning er bindende for moderselskabet i en periode på 10
år, jf. dog 6. og 7. pkt. Ved udløbet af denne periode kan international
sambeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års periode. Bindingsperioden
for
det ultimative moderselskab forbliver den samme, selv om kredsen af
koncernforbundne selskaber udvides eller mindskes. Det ultimative
moderselskab
kan vælge at afbryde bindingsperioden med fuld genbeskatning til følge, jf.
stk. 11. Afbrydelsen skal meddeles senest i forbindelse med rettidig
selvangivelse for det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning
ønskes
afbrudt. Såfremt det ultimative moderselskab bliver datterselskab af et andet
ultimativt moderselskab, anses bindingsperioden for det førstnævnte
moderselskab (det opkøbte moderselskab) og dets datterselskaber for afbrudt
med
fuld genbeskatning til følge, jf. stk. 11, medmindre det opkøbte
moderselskab og dets datterselskaber indtræder i en eventuel bindingsperiode
for det nye ultimative moderselskab. Såfremt den samme aktionærkreds, jf.
kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end
halvdelen af stemmerettighederne i det opkøbte moderselskab, anvendes
bindingsperioden for det moderselskab, som senest valgte international
sambeskatning. Uanset 9. pkt. anvendes bindingsperioden for det opkøbte
moderselskab
uændret, såfremt det nye ultimative moderselskab er nystiftet. Ved spaltning
af
det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt, og der
udløses
fuld genbeskatning efter stk. 11. Ved fusion mellem selskaber, som er
ultimative moderselskaber i hver sin koncern, anses international
sambeskatning
for valgt, hvis koncernen med den største konsoliderede egenkapital har valgt
international sambeskatning. I så fald skal bindingsperioden for det
ultimative
moderselskab i denne koncern anvendes. I modsat fald afbrydes
bindingsperioden,
og der udløses fuld genbeskatning, jf. stk. 11, medmindre det modtagende
selskab vælger international sambeskatning.
Stk. 4.
Ved international sambeskatning
er det ultimative moderselskab administrationsselskabet. Såfremt det
ultimative
moderselskab ikke er skattepligtigt efter §§ 1 eller 2 eller ikke
deltager
i sambeskatningen, skal der udpeges et administrationsselskab, som er
omfattet
af § 31, stk. 1. Udpegningen sker efter samme kriterier som i
§ 31, stk. 4. Administrationsselskabet og det ultimative
moderselskab
hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat og restskat samt tillæg og
renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtelse.
Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i
sambeskatningsindkomsten efter § 31, hvis der ikke var valgt
international
sambeskatning.
Den udskudte beskatning ved udnyttelse af
underskud i udlandet
skal indregnes separat som en udskudt
skatteforpligtelse i administrationsselskabets årsregnskab.
Stk. 5.
Hvis administrationsselskabet
ophører med at være skattepligtigt til Danmark efter §§ 1 eller 2 eller
administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, udløses der fuld
genbeskatning af administrationsselskabet, jf. stk. 11. 1. pkt. finder
ikke anvendelse, når der udpeges et nyt administrationsselskab, jf.
stk. 4.
Stk. 6.
20)
Ved udnyttelse af underskud i udenlandske selskaber og
faste driftssteder i udlandet skal selskabet eller det faste driftssted, der
udnytter underskuddet, forpligte sig til betaling af et beløb svarende til
skatteværdien af underskuddet til administrationsselskabet. Udenlandske
selskaber, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, kan
forpligte
sig til betaling af et beløb svarende til den betalte indkomstskat til
administrationsselskabet. Forpligtelsen til betalingen efter 2. pkt. til
administrationsselskabet kan tillige påtages af danske selskaber eller faste
driftssteder i Danmark, hvis sidstnævnte selskab og det udenlandske selskab
er
en del af en anden gren i koncernen end administrationsselskabet.
Betalingerne
som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren
eller modtageren.
Stk. 7.
Når et
udenlandsk selskab m.v. eller et fast driftssted inddrages under
sambeskatning,
anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk
beskatning,
for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved
begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, jf. dog
stk. 8. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre
immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang
de
er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen
kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen
og
handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning.
Stk. 8.
Afskrivningsberettigede aktiver anses
for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum, og de anses for erhvervet på
det faktiske anskaffelsestidspunkt. Er afskrivningsberettigede aktiver
erhvervet
fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk beskatning af
eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den
udenlandske
beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det selskab eller
faste driftssted, der inddrages under sambeskatningen, i det overdragende
selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. De
afskrivningsberettigede aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske
regler indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved
denne beregning anvendes reglerne i det indkomstår, hvor sambeskatningen
påbegyndes. Aktiverne skal dog anses for erhvervet til handelsværdien ved
begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning, såfremt denne værdi
er mindre end værdien beregnet efter 1.-4. pkt. Er goodwill eller andre
immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 erhvervet fra
et
koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er
de
oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne
selskaber,
anses aktiverne under de i 2. pkt. nævnte betingelser ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for oparbejdet af det selskab eller faste driftssted,
som inddrages i sambeskatningen. 2. og 6. pkt. finder dog anvendelse, selv om
der er sket dansk beskatning, hvis der ikke er sket fuld dansk beskatning som
følge af, at fortjeneste højst kan medregnes med et beløb svarende til
forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for
inddragelse
under dansk beskatning. I det omfang der er sket beskatning som nævnt i 7.
pkt., forhøjes anskaffelsessummen med den fortjeneste, som overdrageren har
medregnet i den skattepligtige indkomst.
Stk. 9.
Genvundne
afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under
sambeskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne
afskrivninger efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske
værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold til
anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen
mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under
sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes
afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg
af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 10.
6)
Hvis en sambeskatning med et udenlandsk selskab m.v. eller et fast
driftssted af et dansk selskab m.v. ophører som følge af, at international
sambeskatning ikke vælges ved bindingsperiodens udløb, forhøjes
administrationsselskabets
indkomst for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, med et beløb
svarende til den fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det faste
driftssted ville have opnået ved ophør af virksomheden og salg til
handelsværdi
af aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet henholdsvis det faste
driftssted ved ophøret (ordinær genbeskatning), jf. dog stk. 12.
Administrationsselskabets indkomst kan maksimalt forhøjes med et beløb
svarende
til genbeskatningssaldoen divideret med den i § 17, stk. 1, nævnte
procent i indkomståret for den ordinære genbeskatning. Genbeskatningssaldoen
opgøres pr. land som et beløb svarende til skatteværdien af de underskud, som
de udenlandske selskaber eller faste driftssteder i det pågældende land
samlet
har haft i sambeskatningsperioderne, som er fradraget i indkomst hos andre
selskaber
eller faste driftssteder, og som ikke modsvares af skatteværdien af senere
års
overskud fratrukket eventuel creditlempelse, samt skatteværdien af eventuel
genbeskatning efter 6. pkt. Genbeskatningssaldoen nedbringes ikke med
skatteværdien af overskud, i det omfang overskuddet skyldes renteindtægter og
kursgevinster på fordringer på selskaber i sambeskatningen.
Skatteværdien
i 3. pkt. beregnes med den i § 17, stk. 1, nævnte procent for det
indkomstår, hvor underskuddene er udnyttet, henholdsvis hvor overskuddene
eller
genbeskatningsindkomsten er beskattet. 1.-5. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvis et udenlandsk selskab m.v. eller et dansk selskab m.v. med
et
fast driftssted i udlandet ikke længere indgår i koncernen. 6. pkt. finder
ikke
anvendelse, hvis selskabet ophører og aktiverne og passiverne ved fusion
eller
spaltning indskydes i et selskab, som indgår i sambeskatningen.
Stk. 11.
Hvis den internationale
sambeskatning afbrydes inden bindingsperiodens udløb, forhøjes indkomsten i
administrationsselskabet for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører,
med
et beløb svarende til alle eksisterende genbeskatningssaldi divideret med den
i
§ 17, stk. 1, nævnte procent plus genbeskatningssaldi efter
ligningslovens § 33 D (fuld genbeskatning).
Stk. 12.
Medfører en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Danmark skal lempe for overskud i et fast
driftssted efter eksemptionmetoden, finder ligningslovens § 33 D
anvendelse på overskud og underskud i sådanne faste driftssteder.
Stk. 13.
Udenlandske datterselskaber har
ikke fradrag for rente- og royaltybetalinger, hvis den til betalingen
korresponderende indtægt ville medføre begrænset skattepligt efter nærværende
lovs § 2, stk. 1, litra d, g eller h, hvis betalingen hidrørte fra
kilder her i landet. Udenlandske datterselskaber har ikke fradrag for
udgifter,
hvis den til udgiften korresponderende indtægt hos modtageren anses for at
være
en intern ydelse. Indtægten anses for at være en intern ydelse, hvis
modtageren
af indtægten og det udenlandske datterselskab efter reglerne i en fremmed
stat
skattemæssigt behandles som transparente enheder af de samme juridiske
personer, hvorved indtægten anses for at være en intern ydelse i den
pågældende
stat og ikke medregnes ved opgørelsen af indkomsten. 3. pkt. finder kun
anvendelse, hvis den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er medlem af EU
eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Bestemmelserne i 2.-4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den korresponderende
indtægt beskattes i Danmark, på Færøerne eller i Grønland eller i en fremmed
stat, som er medlem af EU eller EØS eller har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark.
Stk. 14.
Et selskab anses for at være
udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
§ 31 B.
5)
Skatte
rådet fastsætter, hvorledes der skal gås
frem ved indtræden og udtræden af sambeskatning. Skatterådet kan fastsætte
særlige regler for omregning af årets resultat fra fremmed valuta til danske
kroner ved påbegyndelse af international sambeskatning. Skatterådet kan
tillade, at omlægning af indkomstår ved etablering af koncernforbindelsen
sker
på anden måde end foreskrevet i § 10, stk. 5, hvis administrative
hensyn til selskaberne taler herfor og der ikke opnås særlige skattemæssige
fordele herved. Skatterådet kan beslutte, at afgørelser om omlægning af
indkomstår efter 3. pkt. træffes af told- og skatteforvaltningen. Skatterådet
fastsætter, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller
skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde ud over de i stk. 2
nævnte, og hvilke oplysninger der skal fremlægges på anmodning. Skatterådet
kan
fastsætte regler for administrationsselskabets oplysnings- og
dokumentationspligt efter skattekontrollovens § 3 B vedrørende
kontrollerede transaktioner mellem sambeskattede selskaber.
Stk. 2.
Administrationsselskabet
skal i forbindelse med rettidig selvangivelse fremlægge oplysninger, der
muliggør en kontrol af ejerforholdene i det ultimative moderselskab og i
koncernens andre selskaber.
Selvangivelsen af sambeskatningsindkomsten
skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi, jf. § 31 A,
stk. 10,
3. pkt., og stk. 12. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en
skatteansættelse en del af denne.
Stk. 3.
Fremlægges
der ikke tilstrækkelige oplysninger, kan international sambeskatning afbrydes
af Skatterådet efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen. Afbrydelse
af international sambeskatning udløser fuld genbeskatning, jf. § 31 A,
stk. 11, med virkning fra og med det indkomstår, hvor der ikke er
fremlagt
tilstrækkelige oplysninger.
§ 31 C.
9)
Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern.
Stk. 2.
4)
Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. er et moderselskab,
hvis det
1)
besidder flertallet
af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab),
2)
er selskabsdeltager
og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet
selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan,
3)
er selskabsdeltager
og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs
(datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af
vedtægter
eller aftale med dette,
4)
er selskabsdeltager
og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af
stemmerettighederne
i et andet selskab
(datterselskab) eller
5)
besidder
kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende
indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse.
Stk. 3.
4)
Et selskab eller forening m.v., med hvilket et moderselskab har en af de i
stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab. Et datterselskab kan
kun
have ét moderselskab.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af
stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af
ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets
datterselskaber.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af
stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som
knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv
eller dets datterselskaber.
Stk. 6.
Et selskab kan holdes ude af
sambeskatningen, hvis
1)
det er et
datterselskab og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad
begrænser
moderselskabets udøvelse af sine rettigheder over datterselskabets aktiver
eller ledelse,
2)
det er et
datterselskab og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en
rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller
3)
det er et
datterselskab, der ikke tidligere er indgået i sambeskatningen, og
moderselskabet udelukkende besidder kapitalandelene i datterselskabet med
henblik på efterfølgende at overdrage det.
Hvis der er
fradraget eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod selskabet efter
kursgevinstlovens
§ 4, stk. 5, af et koncernforbundet selskab, skal selskabet holdes
ude af sambeskatningen.
Stk. 7.
Uanset stk. 1-6 skal
moderselskaber, der ved aflæggelse af koncernregnskabet anvender de
internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i artikel 4 vedrørende
børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets forordning om anvendelse
af
internationale regnskabsstandarder, og som efter denne standard er koncernens
ultimative moderselskab, anvende koncerndefinitionen, der findes i de
internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i forordningen. Stk. 6,
nr. 3, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
§ 31 D.
20)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregner selskaber og
foreninger
m.v. ikke tilskud fra koncernforbundne selskaber eller foreninger m.v., jf.
§ 31 C. Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen direkte eller
indirekte
er moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen og
tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab
(søsterselskaber).
Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller
indirekte moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles
moderselskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i tilskudsyderen i en
sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode
tilskudstidspunktet
skal ligge. Ved tilskud i kalenderårene 2007 og 2008 er kravet til
ejerandelen
15 pct. Hvis det fælles moderselskab kun ejer tilskudsyderen indirekte, skal
betingelserne være opfyldt i hvert ejerled. Hvis det fælles moderselskab
eller
mellemliggende ejerled er udenlandske, skal de være omfattet af direktiv
90/435/EØF eller opfylde betingelserne for frafald eller nedsættelse af
udbyttebeskatningen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. 1. pkt. finder
kun
anvendelse, hvis koncernforbindelsen mellem tilskudsyderen og -modtageren
eksisterer i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken
periode tilskudstidspunktet skal ligge.
Stk. 2.
Stk. 1 omfatter ikke
udlodninger af deklareret udbytte til aktionærerne. Stk. 1 omfatter
heller
ikke andre udbytteudlodninger til aktionærer. Betalingen i 2. pkt. anses dog
for omfattet af stk. 1 og 6, hvis betaleren opnår fradrag for betalingen
efter udenlandske regler.
Stk. 3.
Selskaber, der yder tilskud til
koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, har i ingen tilfælde fradrag for
tilskuddet.
Stk. 4.
Tilskudsyderen og -modtageren
skal være selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes efter § 31,
eller
selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes eller ville kunne sambeskattes
efter § 31 A. Tilskudsyderen kan ikke være et investeringsselskab efter
aktieavancebeskatningslovens regler.
Stk. 5.
Der foretages indeholdelse af
skat af tilskuddene, såfremt tilskudsmodtageren ville have været
skattepligtig
af udbytter fra tilskudsyderen, jf. § 2, stk. 1, litra c, hvis
tilskudsmodtageren var moderselskab til tilskudsyderen. Indeholdelsen sker
efter reglerne i kildeskattelovens §§ 65 og
65 A.
Stk. 6.
Uanset stk. 1 medregnes
koncerntilskud ved indkomstopgørelsen, hvis et udenlandsk koncernforbundet
selskab har fradrag for koncerntilskuddet efter udenlandske skatteregler.
§ 32.
3)
Hvis et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 eller § 2,
stk. 1, litra a, er et moderselskab for et selskab eller en forening
m.v.
(datterselskabet), jf. stk. 6, skal moderselskabet ved
indkomstopgørelsen
medregne det beløb, som er angivet i stk. 7-10, når beløbet er positivt.
Ejes den samme andel af aktiekapitalen i et datterselskab direkte eller
indirekte af flere moderselskaber, medregnes andelen hos det moderselskab,
der
ejer den største direkte eller indirekte ejerandel. Hvis flere moderselskaber
ejer lige store andele, medregnes andelen hos det øverste moderselskab. Det
er
en forudsætning for beskatning efter 1. pkt., at følgende betingelser er til
stede:
1)
Datterselskabets
CFC-indkomst, jf. stk. 4 og 5, i indkomståret udgør mere end ½ af
datterselskabets
samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen
ses
der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber under
datterselskabets bestemmende indflydelse, hvis selskaberne er hjemmehørende i
samme land som datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i
de
pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller
indirekte ejerandele.
2)
Datterselskabets
finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 pct. af
selskabets
samlede aktiver. Ved finansielle aktiver forstås aktiver, hvis afkast er
omfattet af stk. 5. Opgørelsen foretages på baggrund af de
regnskabsmæssige værdier, dog medregnes immaterielle aktiver, hvis afkast er
omfattet af stk. 5, nr. 6, til de handelsmæssige værdier. Aktiver, hvis
afkast er skattefrit, indgår ikke i opgørelsen. Uforrentede fordringer på
varedebitorer m.v. indgår ikke i opgørelsen. Ved bedømmelsen finder nr. 1, 2.
og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
3)
Moderselskabets
aktier i datterselskabet er ikke aktier eller investeringsforeningsbeviser
m.v.
i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler.
4)
Moderselskabets
aktier i datterselskabet ejes ikke gennem en juridisk person, der beskattes
efter reglerne i § 13 F.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke
anvendelse, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter
§ 31 A. Skatterådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til
at
udøve forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt
tilsyn ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af
indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet
er
hjemmehørende, den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med
kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens
§ 2, stk. 2, og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger,
hvad driften af forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger.
Det
er en betingelse, at datterselskabet er dansk, eller at beskatningen af
udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller
nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor
datterselskabet er hjemmehørende. Skatterådet fastsætter vilkår for
tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstår.
Stk. 3.
Indkomsten i datterselskabet
opgøres efter territorialprincippet, jf. § 8, stk. 2, 1.-3. pkt.
Stk. 1, 2 og 4-13 finder tilsvarende anvendelse på datterselskabets
faste
driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er
hjemmehørende.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af et dansk
datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige
indkomst
anvendes datterselskabets egen indkomstopgørelse uden fremførsel af underskud
fra tidligere indkomstår. Ved opgørelse af et udenlandsk datterselskabs
CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst skal
skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af
de
faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt.
Afskrivningsberettigede
aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med
de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i
et
indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst
muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan
et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31 A,
stk. 8. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg
efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal
fradrages,
hvis datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Hvis
datterselskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet
henholdsvis
realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske
indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er adgang hertil. Hvis
datterselskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i
et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter,
indtrædes
også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske
indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det
modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets
anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter
overdragelsen fortsat er moderselskab for det modtagende selskab, medregnes
fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.
Stk. 5.
CFC-indkomsten opgøres som
summen af følgende indtægter og udgifter:
1)
Skattepligtige
renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.
2)
Skattepligtige
gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle
kontrakter, der omfattes af kursgevinstloven. Gevinst og tab på kontrakter
(terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og
driftsudgifter, medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrakter m.v.
medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af
fordringer
og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.
Valutakursgevinster og -tab medregnes.
3)
Provisioner og lign.,
der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de
tilsvarende skattepligtige provisioner og lign.
4)
Skattepligtige
udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der
omfattes af aktieavancebeskatningsloven.
5)
Skattepligtig
fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier m.v., der
omfattes af aktieavancebeskatningsloven.
6)
Betalinger af enhver
art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende
immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle
aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra
selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. § 31 C,
for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver, som er
foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed.
Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke
eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller
videnskabelige
erfaringer.
7)
Skattemæssige
fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.
8)
Skattepligtige
indkomster ved finansiel leasing, herunder fortjeneste og tab ved afståelse
af
aktiver, som har været anvendt til finansiel leasing.
9)
Skattepligtige
indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge-
eller
realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.
Stk. 6.
Selskabet anses for at være
moderselskab for datterselskabet, hvis selskabet direkte eller indirekte er
aktionær i datterselskabet og koncernen har bestemmende indflydelse i
datterselskabet efter § 31 C. Ved bedømmelsen af den bestemmende
indflydelse medregnes stemmerettigheder m.v., som besiddes af personlige
aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6,
eller af en fond eller trust stiftet af nærtstående m.v. eller af fonde eller
trusts stiftet af disse. Tilsvarende medregnes stemmerettigheder m.v., som
indehaves af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om
udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v.
som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent
enhed),
hvori moderselskabet deltager.
Stk. 7.
Ved moderselskabets
indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer
til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af datterselskabets
samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i indkomstperioden. Der
medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af
moderselskabets
indkomstår, hvor koncernen har bestemmende indflydelse i datterselskabet.
Stk. 8.
Ved afståelse af
datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før
koncernen fik bestemmende indflydelse i datterselskabet, skal handelsværdien
på
det tidspunkt, hvor koncernen fik kontrol over datterselskabet, anvendes i
stedet for anskaffelsessummen. § 4 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Når datterselskabet opfylder betingelserne i
stk. 1 uden at have opfyldt dem i det forudgående indkomstår, anses
aktiverne for afskrevet med de udenlandske skattemæssige afskrivninger i de
forudgående indkomstår, dog finder stk. 4, 4. pkt., tilsvarende
anvendelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed
summen
af afskrivninger foretaget i år under beskatning efter denne bestemmelse
overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor koncernen fik
kontrol over datterselskabet. 1.-4. pkt. gælder kun, hvis fortjeneste og tab
på
de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske
indkomstopgørelse.
Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab
efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter og moderselskabet efter overdragelsen fortsat er
moderselskab for det modtagende selskab med samme direkte eller indirekte
ejerandel, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske
indkomstopgørelse.
Stk. 9.
Ved moderselskabets
indkomstopgørelse medregnes datterselskabets fremførte underskud. Tilsvarende
gælder underskud, der er overført fra andre selskaber som led i en
sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres.
Datterselskabets fremførte og overførte underskud kan dog højst medregnes med
et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler.
Ligningslovens
§ 33 H finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår moderselskabets
egne fremførselsberettigede underskud, der ikke kan modregnes i
datterselskabets indkomst.
Stk. 10.
Hvis moderselskabet direkte
eller indirekte overdrager aktier i datterselskabet, skal der ved bedømmelsen
af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets indkomst, og ved
moderselskabets
indkomstopgørelse medregnes den indkomst, som datterselskabet ville have
oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme
tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del
af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige hensættelser i
datterselskabet.
I indkomst efter 1. og 2. pkt. fradrages den skattepligtige indkomst, som
moderselskabet medregner efter aktieavancebeskatningslovens §§ 8 eller
17
som følge af aktieoverdragelsen, idet fradraget dog ikke kan overstige
indkomsten efter 1. og 2. pkt. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
moderselskabet fortsat er moderselskab for datterselskabet. Der sker dog en
forholdsmæssig beskatning, i det omfang moderselskabets ejerandel nedbringes.
1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne direkte eller indirekte
overdrages til en nærtstående, som omfattes af ligningslovens § 16 H,
eller til et sambeskattet selskab, jf. § 31. Den nærtstående henholdsvis
det sambeskattede selskab indtræder i moderselskabets anskaffelsessummer og
-tidspunkter efter stk. 8. Der sker dog en forholdsmæssig beskatning, i
det omfang ejerandelen nedbringes.
Stk. 11.
Der gives nedslag for
datterselskabets danske og udenlandske skatter efter ligningslovens
§ 33,
stk. 1 og 6. Der gives nedslag for de skatter, som datterselskabet ville
betale, hvis det blev beskattet efter et territorialprincip svarende til
princippet i § 8, stk. 2. Hvis moderselskabet ved
indkomstopgørelsen
skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 10, gives
der
nedslag for den skat, som datterselskabet kunne være pålignet af fortjeneste
på
aktivet eller passivet, hvis det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget
efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst efter
stk. 10, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser
efter stk. 10 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.
Stk. 12.
Skatterådet kan fastsætte
bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber. Er
betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en del af moderselskabets
indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for denne
periode.
Stk. 13.
Hvis et moderselskab har betalt
skat af et udenlandsk datterselskabs indkomst for et indkomstår efter denne
bestemmelse, kan denne skat modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et
senere indkomstår, i det omfang summen af datterselskabets betalte skatter
som
nævnt i stk. 11 og den betalte skat som følge af denne bestemmelse
overstiger summen af den danske skat af datterselskabets indkomst for de
pågældende og mellemliggende indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i
moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant. De 3 indkomstår, der
ligger
forud for det første indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne
i
stk. 1, kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun
anvendelse, hvis koncernen i hele perioden har bestemmende indflydelse i
datterselskabet, jf. stk. 6.
§ 33.
9)
Er et selskab eller en forening m.v. opløst og formuen udloddet til
aktionærerne eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler
til
dækning af den selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat, er
aktionærerne og medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke
er
valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens
betaling.
Mod likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende
for
et større beløb end summen af de til aktionærer eller medlemmer foretagne
udlodninger, og aktionærer eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang,
hvori de har modtaget udlodning fra sammenslutningen. Dette gælder dog ikke
ved
opløsning af aktieselskaber efter § 126 a i lov om aktieselskaber,
anpartsselskaber efter § 59 i lov om anpartsselskaber eller andre
selskaber efter § 20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
§ 33 A.
Den, som mod overpris overdrager
kapitalandele i et selskab, hæfter med et beløb, der svarer til
overdragelsessummen, for betalingen af de skatter og afgifter, der påhviler
selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på
overdragelsestidspunktet.
Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg forgæves er forsøgt hos
selskabet.
Hæftelsen kan endvidere kun gøres gældende, når overdrageren på
overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at erhververen betalte
overpris for aktierne eller anparterne. Hvis overdrageren er et selskab m.v.,
der ikke er fuldt skattepligtigt her til landet, kan hæftelse gøres gældende
direkte mod her i landet fuldt skattepligtige personer og selskaber i det
omfang, disse direkte eller indirekte har en bestemmende indflydelse over det
overdragende selskab. Bestemmende indflydelse foreligger altid, såfremt de
her
i landet fuldt skattepligtige personer eller selskaber på grund af ejerskab
eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end
50
pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
selskabet. Det er en betingelse for hæftelse efter 4. pkt., at de her i
landet
fuldt skattepligtige på overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at
erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Den, der som
rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved overdragelsen, hæfter sammen med
overdrageren og de i 4. pkt. nævnte personer og selskaber, når rådgiveren på
tidspunktet for sin medvirken vidste eller burde vide, at overdragelsen ville
ske til overpris.
Stk. 2.
Hvis overdrageren er en person,
finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når
overdragelsen vedrører kapitalandele, der henregnes til hovedaktionæraktier
efter aktieavancebeskatningslovens § 4, dog således, at en ejerandel på
10
pct. af aktie- eller anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis
overdrageren er et selskab m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3.
pkt.,
kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i koncernforbundne
selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, dog således, at der
ved
en ejerandel på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses at foreligge
koncernforbundne selskaber.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1
finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i
et
selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk
risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et
eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen.
Stk. 4.
Overpris efter stk. 1 anses
at foreligge, når betalingen for kapitalandelene klart overstiger den
forholdsmæssige andel af selskabets nettoværdi på overdragelsestidspunktet.
Stk. 5.
Inden en overdragelse af
kapitalandele i et selskab finder sted, kan der indhentes et bindende svar
efter skatteforvaltningslovens kapital 8 om, hvorvidt en eventuel hæftelse
efter stk. 1 vil blive gjort gældende. Det bindende svar kan betinges
af,
at der stilles hel eller delvis sikkerhed for betalingen af de skatter af
enhver art til det offentlige, der påhviler selskabet som en aktuel eller
latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. En rådgiver kan frigøre sig
fra den hæftelse, der er nævnt i stk. 1, sidste pkt., hvis rådgiveren
inden overdragelsen sørger for, at der indhentes et bindende svar. Det
bindende
svar skal afgives senest 3 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen har
modtaget alle oplysninger, der er af betydning for svaret. Foreligger det
bindende svar ikke senest 3 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen
har
modtaget oplysningerne, er rådgiveren frigjort fra hæftelsen som nævnt i
stk. 1, sidste pkt.
Stk. 6.
Imod overdragerens eller
rådgiverens protest kan hæftelse efter stk. 1 kun gøres gældende efter
Skatterådets bestemmelse.
§ 34.
I øvrigt finder
skattelovgivningens regler anvendelse på de i denne lov omhandlede selskaber
og
foreninger m.v., for så vidt de er forenelige med de i denne lov givne
bestemmelser.