Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32012L0027
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2 Den kommunale varmeplanlægning
Kapitel 3 Forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
Kapitel 4 Kommunalbestyrelsens godkendelse m.v. af projektforslag
Kapitel 5 Dispensation
Kapitel 6 Klage m.v.
Kapitel 7 Straf
Kapitel 8 Ikrafttræden m.v.
Bilag 1 Godkendelsespligtige projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt.
Bilag 2 Kompensation ved projekter for ændring af forsyningsform, jf. § 8
Bilag 3 Virksomheder omfattet af bestemmelserne i § 10, stk. 2, og § 17, stk. 5, nr. 1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg1)

I medfør af § 2 a, § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, § 9, stk. 1, § 15, § 20, stk. 2, 2. pkt., § 26 a og § 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014, og efter forhandling med de kommunale organisationer fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen omhandler kommunalbestyrelsens planlægning for varmeforsyningen, forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og kommunalbestyrelsens behandling af sager efter §§ 3, 4 og 9 i lov om varmeforsyning.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Kollektivt varmeforsyningsanlæg: Virksomhed, der driver et anlæg, som er omfattet af § 2 i lov om varmeforsyning, herunder distributionsnet til fremføring af naturgas.

2) Centralt kraft-varme-anlæg: Et anlæg, der er omfattet af § 17 i bekendtgørelse om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg.

3) Kraft-varme-anlæg: anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en og samme proces.

4) Blokvarmecentral: En varme- eller kraft-varme-central, der er etableret i forbindelse med et større byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forudbestemt antal brugere med energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

5) Produktionsform: Varme- eller kraft-varme-produktion.

6) Kraft-varme-produktion: Samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en og samme proces.

7) Forsyningsform: Fjernvarme eller individuel naturgasforsyning.

8) Energiform: Brændsel eller anden energikilde.

9) Samfundsøkonomiske analyser: Beregninger foretaget på grundlag af Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet med de dertil hørende senest opdaterede forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet.

10) Varmedistributionsvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning.

11) Naturgasdistributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distributionsfunktion vedrørende naturgas som omfattet af § 6, nr. 4, i lov om naturgasforsyning.

12) Forsyningsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver et kollektivt varmeforsyningsanlæg eller et naturgasdistributionsanlæg.

13) Ejendom: Et matrikelnummer eller flere matrikelnumre, som ifølge notering i matriklen skal holdes forenet, jf. lov om udstykning og anden registrering i matriklen. En ejendom omfatter de bygninger, som står på matrikelnummeret eller -numrene.

14) Effektiv fjernvarme og fjernkøling: Et fjernvarme- eller fjernkølesystem, der anvender mindst 50 % vedvarende energi, 50 % spildvarme, 75 % kraftvarme eller 50 % af en kombination af sådan energi og varme.

§ 3. Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for vedligeholdelses- og reparationsarbejder, der i væsentlig grad indebærer en forbedring af kollektive varmeforsyningsanlægs drifts- og energiøkonomi eller levetid. Dette er der i hvert fald tale om, hvis arbejdernes omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed.

Stk. 3. Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages, efter at projektet er godkendt.

Kapitel 2

Den kommunale varmeplanlægning

§ 4. Kommunalbestyrelsen skal udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen, bl.a. til brug for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Denne varmeplanlægning skal ske i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, f.eks. virksomheder med særlige energi- og varmebehov eller med særlige muligheder for at foretage el- og varmeproduktion.

Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen, at

1) planlægge varmeforsyningen og den omlægning af eksisterende produktionsanlæg, der er angivet i § 9 i lov om varmeforsyning,

2) drage omsorg for, at der udarbejdes projekter herfor, jf. § 8 i lov om varmeforsyning,

3) behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser m.v., og

4) påse, at projekter gennemføres inden for de gældende frister, eventuelt i form af påbud.

§ 5. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at planlægningen efter § 4 inddrages i forbindelse med den fysiske planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, bl.a. i forbindelse med revision eller ændring af kommuneplaner eller ved vedtagelse af lokalplaner. Kommunalbestyrelsen drager desuden omsorg for, at varmeplanlægningen i øvrigt er koordineret med planlovningen og anden lovgivning, herunder med reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM), byggelovgivningen og miljøbeskyttelseslovgivningen.

Kapitel 3

Forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

§ 6. Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i dette kapitel ved behandling af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i overensstemmelse med § 1 i lov om varmeforsyning og § 26, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog § 10, stk. 2, og § 17, stk. 5-7.

Projekter for distributionsnet og transmissionsnet

§ 7. Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 8, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projekter for naturgasdistributionsnet eller fjernvarmedistributionsnet, hvis projektet ikke ændrer områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende etablering af individuel naturgasforsyning i eksisterende mindre bysamfund uden for kollektivt forsynede områder. Disse byer skal friholdes til biomassebaseret fjernvarme, kraft-varme eller tilsvarende miljøvenlig forsyning.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende projekter for naturgasdistributionsnet, hvis projektet vedrører et område, hvor 75 pct. eller mere af bygningsmassen er omfattet af forbuddet mod installation af naturgasfyr i bygningsreglementet, jf. dog stk. 4. Ved bygningsmassen forstås det opvarmede antal kvadratmeter.

Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke for

1) projekter for distributionsnet, der transporterer biogas eller anden forgasset biomasse eller

2) projekter for etablering af naturgasledninger til forsyning af bygninger, der har fået dispensation fra forbuddet mod installation af naturgasfyr i bygningsreglementet.

§ 8. Kommunalbestyrelsen kan godkende projekter, der ændrer et områdes forsyningsform fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme, under forudsætning af, at varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet, jf. dog stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om kompensationens grundlag på baggrund af de kriterier, der er fastlagt i stk. 2 og 3 samt bilag 2.

Stk. 2. Der betales kompensation for ejendomme, som naturgasdistributionsselskabet forsyner på det tidspunkt, hvor projektet modtages af kommunen til godkendelse, og som skifter fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme. Der betales desuden kompensation for ejendomme, der ikke skifter direkte til fjernvarme, men hvor skiftet til fjernvarme finder sted inden for tre år efter opsigelsen af naturgasleverancen. Kompensation betales for ejendomme, der er beliggende i det område, der har ændret forsyningsform, og for ejendomme, der kan nås med en stikledning fra fjernvarmenettet i dette område.

Stk. 3. Kompensation beregnes fra det tidspunkt, hvor opsigelsen af naturgasleverancen får virkning. Varmedistributionsvirksomheden betaler naturgasdistributionsselskabet kompensation for en ejendom, når fjernvarmeleverance til denne ejendom påbegyndes.

Stk. 4. Naturgasdistributionsselskabet og varmedistributionsvirksomheden skal give hinanden de nødvendige oplysninger for beregning og betaling af kompensation.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan godkende et projekt, der er omfattet af stk. 1, uden økonomisk kompensation, hvis

1) projektet vedrører et område uden etableret naturgasdistributionsnet,

2) naturgasdistributionsselskabet ikke ønsker kompensation eller

3) projektet modtages af kommunen til godkendelse efter den 31. december 2020.

§ 9. En varmedistributionsvirksomheds eller naturgasdistributionsselskabs ret til at forsyne et område som følge af godkendelse af et projekt efter §§ 7 eller 8 medfører forsyningspligt over for de ejendomme, der er beliggende i området, fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. En varmedistributionsvirksomhed eller et naturgasdistributionsselskab, der er forsyningspligtigt efter stk. 1, kan udskyde forsyningen af en ejendom i sit forsyningsområde, når bruger-, selskabs- eller samfundsøkonomiske hensyn tilsiger det. Forsyningen af ejendommen skal i så fald finde sted fra det tidspunkt, hvor der er forsyningsmulighed fra anlægget, dog senest fem år efter kommunalbestyrelsens godkendelse af projektet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke i områder, hvor kommunalbestyrelsen har pålagt tilslutnings- eller forblivelsespligt efter varmeforsyningsloven eller planloven.

§ 10. Projekter for transmissionsnet kan godkendes af kommunalbestyrelsen uanset områdeafgrænsningen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal uanset kravene i § 6 og § 26, stk. 2, godkende et projekt omfattet af stk. 1, hvis

1) projektet vedrører en transmissionsledning mellem et fjernvarmenet, der er forsynet af et eller flere biomassebaserede varmeproduktionsanlæg, og et fjernvarmenet, der drives af en virksomhed, der er omfattet af bilag 3, og

2) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand, ikke tilsammen leverer mere end 8000 MWh årligt til det fjernvarmenet, der drives af en virksomhed, der er omfattet af bilag 3.

Projekter for varme- og kraft-varme-produktionsanlæg Produktionsform

§ 11. Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Der kan godkendes et varmeproducerende anlæg, hvis dette er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, jf. dog § 13.

Stk. 2. Et projektforslag efter stk. 1 skal dimensioneres til en dækningsgrad på 90 pct. af værkets samlede årlige varmeproduktion, medmindre en anden dækningsgrad er samfundsøkonomisk mere fordelagtig.

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal ved godkendelse af projekter for eksisterende biomassebaserede varmeproduktionsanlæg stille krav om, at anlægget omstilles til biomassebaseret kraft-varme, hvis omstillingen ud fra en teknisk og økonomisk vurdering vil være hensigtsmæssig, herunder at varmeprisen på biomassebaseret kraft-varme ikke adskiller sig væsentligt fra varmeprisen på den forsyning, som fjernvarmenettet har adgang til.

§ 13. Ved etablering af produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et centralt kraft-varme-anlæg, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg, jf. dog § 14.

§ 14. Ved etablering af spids- og reservelastanlæg kan kommunalbestyrelsen godkende anlæg, der kun kan producere varme.

Brændsler Kollektive varmeforsyningsanlæg

§ 15. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende kul eller produkter, der kan anvendes som fødevarer, herunder fiske- og rapsolie, overskudssmør og korn og lign., som brændsler til kollektive varmeforsyningsanlæg.

Kraft-varme-anlæg

§ 16. Ved projekter for kraft-varme-anlæg kan kommunalbestyrelsen godkende projektet, hvis der anvendes et eller flere af følgende brændsler:

1) Naturgas.

2) Biomasse.

3) Biogas, lossepladsgas eller anden forgasset biomasse.

4) Affald.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, lossepladsgas eller anden forgasset biomasse til kraft-varme-produktion i den kommunale varmeforsyning, hvis

1) der er lokalt ønske herom og

2) produktionsanlægget kan erhverve gassen til en pris, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den forsyning, som anlægget ellers har adgang til.

Varmeproduktionsanlæg

§ 17. Ved etablering af nye varmeproduktionsanlæg eller udvidelse af eksisterende varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg, kan kommunalbestyrelsen godkende projekter, der opfylder kriterierne i stk. 2-6. Etablering af en transmissionsledning til et eksisterende produktionsanlæg betragtes ikke som etablering af et nyt varmeproduktionsanlæg, hvis det eksisterende produktionsanlægs kapacitet ikke udvides.

Stk. 2. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen kun godkende brændslerne naturgas og mineralsk olie, jf. dog stk. 3-6.

Stk. 3. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen godkende biogas, lossepladsgas eller anden forgasset biomasse forudsat, at brændslet anvendes på en kraft-varme-producerende produktionsenhed baseret på et af disse brændsler.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ved etablering af udvidet varmeproduktionskapacitet, som er nødvendiggjort af et øget varmebehov, godkende anvendelse af de brændsler, der er nævnt i § 18, hvis anlægget alene er dimensioneret til at dække et øget varmebehov, og det øgede varmebehov ikke kan dækkes af den eksisterende produktionskapacitet.

Stk. 5. Ved etablering af et varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand til et fjernvarmenet efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen uanset kravene i § 6 og § 26, stk. 2, godkende projektet, hvis

1) fjernvarmenettet drives af en virksomhed, jf. bilag 3, og

2) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand til det pågældende fjernvarmenet, sammenlagt ikke leverer mere til nettet end 8000 MWh årligt, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Hvis det varmeproduktionsanlæg, der etableres efter stk. 5, skal drives af en virksomhed, jf. bilag 3, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget har en kapacitet på maksimalt 1 MW.

Stk. 7. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et naturgasbaseret varmeanlæg, hvis der er tale om et tidligere decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg, der har nedlagt kraft-varme-anlægget.

§ 18. Ved projekter for varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraft-varme eller varme, kan kommunalbestyrelsen godkende projektet, hvis der anvendes et eller flere af følgende brændsler, jf. dog § 19:

1) Biomasse.

2) Biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse.

3) Affald.

§ 19. Ved etablering af spids- og reservelastanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraft-varme eller varme, kan kommunalbestyrelsen tillige godkende brændslerne mineralsk olie eller naturgas.

Stk. 2. Ved etablering af spids- og reservelastanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et centralt kraft-varme-anlæg, kan kommunalbestyrelsen godkende alle brændsler, jf. dog § 15.

Projekter for blokvarmecentraler

§ 20. Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et fjernvarmeforsynet område, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis blokvarmecentralen forsynes med fjernvarme.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i nærheden af et fjernvarmeforsynet område, hvis det er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt at udvide forsyningsområdet til at inkludere blokvarmecentralen.

§ 21. Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et område, der er godkendt til individuel naturgasforsyning, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis blokvarmecentralen forsynes med naturgas. Dette gælder dog ikke, hvis anlægget indrettes som kraft-varme-anlæg.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i nærheden af et område, der er godkendt til individuel naturgasforsyning, hvis det er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt at udvide forsyningsområdet til at inkludere blokvarmecentralen.

Stk. 3. Ved projekter for blokvarmecentraler med en varmekapacitet over 3 MW, der er forsynet med naturgas, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis blokvarmecentralen indrettes som et kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Der kan godkendes et varmeproducerende anlæg, hvis dette er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt.

§ 22. Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende uden for et kollektivt forsynet område, kan kommunalbestyrelsen godkende alle typer brændsler, jf. dog § 15.

Stk. 2. Ved etablering af blokvarmecentraler med en varmekapacitet over 1 MW kan kommunalbestyrelsen som led i projektbehandlingen kræve, at mulighederne for anvendelse af biobrændsel bliver belyst.

Kapitel 4

Kommunalbestyrelsens godkendelse m.v. af projektforslag

§ 23. Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for kollektive varmeforsyningsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet:

1) Den eller de ansvarlige for projektet.

2) Forholdet til varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold og varmekilder, jf. § 4, og forholdet til kommune- og lokalplaner.

3) Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.

4) Fastlæggelse af forsyningsområde og varmebehov, fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret eller ændret, og anlæggets kapacitet, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold samt for affaldsforbrændingsanlæg forholdet mellem forbrændingskapaciteten og affaldsgrundlaget, jf. § 50 b i lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør heraf.

5) Tidsplan for etableringen eller ændringen og ved konverteringsprojekter en redegørelse for varmegrundlaget og konverteringsforløbet.

6) Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for anlæggets gennemførelse.

7) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber og virksomheder m.fl.

8) Økonomiske konsekvenser for forbrugerne.

9) Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger.

10) Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af varme- eller naturgasdistributionsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium.

Stk. 2. Ved de samfundsøkonomiske vurderinger og analyser nævnt i stk. 1, nr. 9 og 10, anvendes den på tidspunktet for kommunalbestyrelsens afgørelse senest udmeldte diskonteringsrente fra Finansministeriet.

Stk. 3. Kommunen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-9, og nr. 10, 1. pkt., ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunen kan kræve yderligere oplysninger. For kommunalbestyrelsens godkendelse af ansøgninger efter § 10, stk. 2, og § 17, stk. 5-7, skal der ikke foreligge oplysninger om forhold nævnt i stk. 1, nr. 10, 1. pkt.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om en faseopdeling af projektbehandlingen således, at der kan foretages en mere overordnet behandling før den tekniske behandling. En sådan fremgangsmåde kan f.eks. anvendes i forbindelse med projekter, der berører flere kommuner.

§ 24. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen koordineres med den fysiske planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, og at et godkendt projekt indgår ved revision af kommuneplan og udarbejdelse af lokalplan i det omfang, dette er påkrævet. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen for et projekt, der vedrører et affaldsforbrændingsanlæg, koordineres med lov om miljøbeskyttelse, herunder at affaldsgrundlaget forelægges til godkendelse efter § 50 b i lov om miljøbeskyttelse.

§ 25. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om projektforslaget med henblik på, at eventuelle bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden for 4 uger. Ved ændring af områdeafgrænsningen i forhold til det hidtidige plangrundlag, skal de berørte forsyningsselskaber m.v. inddrages. Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende underrette andre, f.eks. virksomheder og told- og skatteforvaltningen.

§ 26. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af

1) planlægningen efter kapitel 2,

2) de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3,

3) de samfundsøkonomiske analyser, der er nævnt i 23, stk. 1, nr. 10, og

4) de bemærkninger, der er modtaget efter § 25.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog § 10, stk. 2, og § 17, stk. 5-7.

Stk. 3. Forudsætter projektet anvendelse af de regler, der er nævnt i § 6, stk. 3, og § 7 i lov om varmeforsyning, skal kommunalbestyrelsen vurdere reglernes anvendelse i forhold til projektets økonomi og opfyldelsen af energipolitiske målsætninger m.v.

§ 27. Godkendelse omfatter følgende punkter, der er relevante for projektforslaget:

1) Anlægget, herunder dets kapacitet, placering og produktionsform.

2) Forsyningsform.

3) Energiform.

4) Forsyningsområde,

5) Tidsfølge for anlæggets etablering eller ændring.

6) Grundlag for beslutning om anvendelse af § 6, stk. 3, §§ 7 og 11-13 i lov om varmeforsyning.

Stk. 2. Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering, ændring eller drift, f.eks. om

1) tidsfrist for påbegyndelse af anlægsarbejder og tidsbegrænsning af godkendelsen,

2) forelæggelse inden for fastsatte frister af aftaler med anlægget om energileverancer og om salg af de ydelser (opvarmet vand, damp, gas eller el), som anlægget vil producere,

3) opnåelse af et nærmere afgrænset varmegrundlag og

4) lavtemperaturdrift.

§ 28. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette projektansøgeren, de berørte forsyningsvirksomheder, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om afgørelsen med oplysning om klageadgang og klagefrist.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter digitalt oplysninger om beslutninger, der vedrører projekter omfattet af bilag 1, punkt 3.1, og som er truffet den 1. januar 2012 eller senere. Indberetningen skal ske til registret på PlansystemDK, jf. § 1 i cirkulære nr. 68 af 6. september 2006 om det digitale planregister - PlansystemDK - og om kommunalbestyrelsens indsendelse af planer og planforslag m.v. med tilhørende planoplysninger til registret. Indberetningen skal ske i overensstemmelse med datamodellen PlanDK3 for kollektiv varmeforsyning, som ligger på hjemmesiden www.plansystem.dk.

§ 29. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at afgørelse om projektgodkendelse træffes af Energistyrelsen i stedet for af kommunalbestyrelsen.

Kapitel 5

Dispensation

§ 30. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, eksempelvis ved udviklings- eller demonstrationsprojekter.

Stk. 2. Energistyrelsen underretter Kommissionen om en afgivet dispensation, hvis

1) projektet vedrører produktionsanlæg med en indfyret termisk kapacitet på over 20 MW eller distributions- eller transmissionsnet, hvor de produktionsanlæg, der leverer til nettet, sammenlagt har en indfyret termisk kapacitet på over 20 MW,

2) et relevant alternativ til projektet er et projekt med udnyttelse af overskudsvarme og

3) dispensationen medfører, at projektet kan gennemføres uden udnyttelse af overskudsvarme.

Kapitel 6

Klage m.v.

§ 31. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Energiklagenævnet orienterer den pågældende kommune om klagen. Orienteringen, herunder fremsendelse af en kopi af klagen, sker hurtigst muligt og senest 7 dage efter klagen er modtaget.

§ 32. Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold til § 31 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 7

Straf

§ 33. Med bøde straffes den, der

1) undlader at indhente godkendelse efter § 3,

2) overtræder § 3 eller

3) tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår, fastsat i en godkendelse.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1124 af 23. september 2015 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg ophæves, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger om projektgodkendelse indgivet før den 1. juli 2016. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Klager over afgørelser, truffet af kommunalbestyrelsen eller Energistyrelsen efter bekendtgørelse nr. 1124 af 23. september 2015, behandles efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1124 af 23. september 2015 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Stk. 5. Biomassebaserede blokvarmecentraler, der er etableret eller godkendt senest den 14. juni 1990, kan uanset kravene i § 20, stk. 1, og § 21, stk. 1, fortsætte med biomasseanvendelsen på det pågældende anlæg.

Energistyrelsen, den 24. juni 2016

Martin Hansen

/ Marie Hindhede


Bilag 1

Godkendelsespligtige projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt.

Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg med en varmekapacitet på 0,25 MW eller mere, der er omfattet af § 2 i lov om varmeforsyning, er godkendelsespligtige. Der er tale om følgende kategorier af projekter:

1
Produktionsanlæg, herunder kraft-varme-anlæg og varmepumper til kombineret produktion af varme og køling
   
1.1
Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af produktions- og behandlingsanlæg for bygas, LPG (flaskegas), biogas, lossepladsgas, geotermisk energi m.v.
1.2
Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af varmeproduktionsanlæg, herunder forbrændingsanlæg for affald, træ, halm m.v. og varmepumper til kombineret produktion af varme og køling.
1.3
Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af blokvarmecentraler.
1.4
Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af kraft-varme-anlæg/centraler, herunder forbrændingsanlæg for affald, træ, halm m.v., med en eleffekt på 25 MW eller derunder.
1.5
Ændring af energiform på godkendelsespligtige kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. 1.1-1.4.
   
2
Transmissions- og fordelingsledninger
   
2.1
Etablering eller bortfald af anvendelsen af transmissions- og fordelingsledninger med tilhørende tekniske anlæg (pumper, stationer, varmeveksler m.v.) for fjernvarme, naturgas eller andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas m.v.).
2.2
Forstærkning af transmissionsledninger/fordelingsledninger for fjernvarme, naturgas eller andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas m.v.), som øger kapaciteten.
   
3
Distributionsnet og forsyningsområder
   
3.1
Etablering, udvidelse, indskrænkning eller bortfald af distributionsnet eller forsyningsområder.


Bilag 2

Kompensation ved projekter for ændring af forsyningsform, jf. § 8

1. Tabel 1 indeholder 7 kategorier af ejendomme, inddelt efter årsforbrug af naturgas. Kompensationsbeløbet pr. ejendom er afhængigt af ejendommens gennemsnitlige årsforbrug af gas over de seneste tre naturgasafregningsår, regnet fra datoen for forelæggelsen af projektforslaget til kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis ejendommen har været tilsluttet naturgasdistributionsselskabet i mindre end tre år, skal der tages udgangspunkt i det gennemsnitlige årsforbrug af gas over den periode, hvor ejendommen har været tilsluttet.

2. Tabel 1 indeholder kompensationsbeløb for de forskellige kategorier af ejendomme i HMN Naturgas I/S’, DONG Gas Distribution A/S’ og Naturgas Fyn Distribution A/S’ forsyningsområder. Beløbene er fastsat pr. 1. januar 2011. Beløbene reduceres fra 1. januar 2012 årligt først med 5 pct. og derefter pristalsreguleres de efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i det forrige kalenderår.

3. Hvis et område, som ændrer forsyningsform, ikke forsynes af et naturgasdistributionsselskab, der er nævnt i tabel 1, fastsætter klima-, energi- og bygningsministeren efter ansøgning fra kommunen kompensationsbeløbene for de forskellige kategorier af ejendomme.

Tabel 1. Kompensationsbeløb pr. ejendom

(Gennemsnitligt årligt naturgasforbrug)
HMN Naturgas I/S
DONG
Gas Distribution A/S
Naturgas Fyn
Distribution A/S
6.000 m3 og mindre
776 kr.
8.450 kr.
6.509 kr.
6.001 - 12.000 m³
0,39 kr./m3
4,23 kr./m3
3,25 kr./m3
12.001 - 45.000 m³
0,37 kr./m3
4,08 kr./m3
3,15 kr./m3
45.001 - 110.000 m³
0,32 kr./m3
3,47 kr./m3
2,69 kr./m3
110.001 - 200.000 m³
0,25 kr./m3
2,68 kr./m3
2,07 kr./m3
200.001 - 1.000.000 m³
0,12 kr./m3
1,33 kr./m3
1,02 kr./m3
1.000.001 - 10.000.000 m3
0,09 kr./m3
0,99 kr./m3
0,71 kr./m3


Bilag 3

Virksomheder omfattet af bestemmelserne i § 10, stk. 2, og § 17, stk. 5, nr. 1

A.
Følgende virksomheder, der driver fjernvarmenet, har en varmepris, der er blandt de
a) 30 højeste ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik pr. 8. december 2010,
b) de 30 højeste i gennemsnit ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2009, 2010 og 2011,
c) de 43 højeste ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik pr. 15. august 2014, som ikke omfattet af a) eller b), eller
d) de 43 højeste i gennemsnit ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2012, 2013 og 2014, som ikke er omfattet af a) eller b):
   

1.
Hjortekær
2.
Østermarie Fjernvarmenet
3.
Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk
4.
Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning
5.
Kelleris Hegn
6.
Slagslunde Fjernvarme
7.
Meløse-St. Lyngby Energiselskab
8.
Hvalpsund Kraftvarmeværk
9.
Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk
10.
Gørløse Fjernvarme
11.
Ørslev-Terslev Kraftvarmeforsyning
12.
Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk
13.
Blenstrup Kraftvarmeværk
14.
Brøns Kraftvarme
15.
Hyllinge-Menstrup Kraftvarme
16.
Ådum Kraftvarmeværk
17.
Ulbjerg Kraftvarme
18.
Sdr. Herreds Kraftvarmeværker
19.
Rostrup Kraftvarmeværk
20.
Annebergparken
21.
Sønderholm Varmeværk
22.
Mellerup Kraftvarme
23.
Oue Kraftvarmeværk
24.
Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk
25.
Præstbro Kraftvarmeværk
26.
Præstø Fjernvarme
27.
Rejsby Kraftvarme
28.
Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk
29.
Øster Hurup Kraftvarme
30.
Ejsing Fjernvarmeforsyning
31.
Astrup Kraftvarmeværk
32.
Øland Kraftvarmeværk
33.
Lendum Kraftvarmeværk
34.
Mørkøv Kraftvarmeværk
35.
Thorshøj Kraftvarmeværk
36.
Boligselskabet Danbo - Havnbjerg Varmecentral
37.
Boligselskabet Danbo - Langesø Varmecentral
38.
Boligselskabet Danbo - Nordborg Varmecentral
39.
Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk
40.
Ferritslev Fjernvarmeselskab
41.
Flauenskjold Varmeværk
42.
Frifelt-Roager Kraftvarme
43.
Fur Kraftvarmeværk
44.
Genner-Hellevad-Hovslund Forenede Kraftvarmeværker
45.
Glyngøre Fjernvarmeværk
46.
Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk
47.
Hallund Kraftvarmeværk
48.
Halvrimmen-Arentsminde Kraftvarmeværk
49.
Hejnsvig Varmeværk
50.
Holte Fjernvarme (Øverød central)
51.
Hundested Varmeværk
52.
Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk
53.
Ingstrup Fjernvarme
54.
Klitmøller Kraftvarmeværk
55.
Klokkerholm Fjernvarme
56.
Kølvrå Fjernvarmecentral
57.
Løkkensvejens Kraftvarmeværk
58.
Lønstrup Varmeforsyning
59.
Lørslev Fjernvarmeforsyning
60.
Manna-Thise Kraftvarmeværk
61.
Mejlby Kraftvarmeværk
62.
Morsø Varme - Dueholm Varmecentral
63.
Mou Kraftvarme
64.
Nr. Broby Varmeværk
65.
Nr. Nissum Kraftvarme
66.
Odsherred Varme A/S
67.
Odsherred Varmeværk (Trundholm)
68.
Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk
69.
Ravnkilde Kraftvarmeværk
70.
Rye Kraftvarmeværk
71.
Sig Varmeværk
72.
Skovlund Kraftvarme
73.
Skuldelev Energiselskab
74.
Sorø Kraftvarmeværk
75.
Stoholm Fjernvarmeværk
76.
Troldhede Kraftvarmeværk
77.
Tversted Kraftvarmeværk
78.
Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk
79.
Vejby-Tisvilde Fjernvarme
80.
Voerså Kraftvarmeværk
81.
Vorupør Kraftvarmeværk
82.
Værum-Ørum Kraftvarmeværk
83.
Vaarst-Fjellerad Kraftvarme
84.
Ørnhøj Grønbjerg Kraftvarmeværk
85.
Østerlund Varme A/S
   

B.
Hvis en af de virksomheder, der er nævnt under pkt. A ovenfor, er eller bliver overtaget af en anden virksomhed, vil muligheden for at kunne få godkendt forsyning af fjernvarmenettet fra et biomassebaseret varmeproduktionsanlæg overgå til den nye ejer.
   
C.
Kravene i § 10, stk. 2, nr. 2, og § 17, stk. 5, nr. 2, og stk. 6, til en maksimumkapacitet på henholdsvis 8000 MWh og 1 MW, gælder det fysiske fjernvarmenet. Hvis en af de virksomheder, der er nævnt under pkt. A ovenfor, driver flere net, der fysisk ikke er forbundne med hinanden, kan der således for hvert af disse net etableres en biomasseleverance på maksimalt 8000 MWh årligt henholdsvis et biomassebaseret produktionsanlæg på maksimalt 1 MW. Dette gælder dog kun net, hvis priser er indgået i de varmeprisstatistikker, der har dannet grundlag for udvælgelsen af virksomhederne.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28.