Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32013L0055
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Anmeldelsespligt ved midlertidig og lejlighedsvis levering af visse revisorydelser
Kapitel 3 Oplysninger fra midlertidige tjenesteydere til modtagerne
Kapitel 4 Erhvervsstyrelsens udveksling af oplysninger med andre myndigheder
Kapitel 5 Klageadgang, straf og ikrafttræden
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om revisorers udøvelse af tjenesteydelser i et andet land end etableringslandet1)

I medfør af § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, § 49, stk. 6, § 50, stk. 2, og § 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016, fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på

1) personer, der er etableret her i landet som revisor, og som

a) ansøger om ret til at etablere sig inden for et tilsvarende erhverv i et andet EU-land, et EØS-land eller Schweiz i henhold til aftaler, som EU har indgået med Schweiz om adgang til udøvelse af det pågældende erhverv, eller som

b) midlertidigt og lejlighedsvis leverer tjenesteydelser inden for et tilsvarende erhverv i et af de i litra a nævnte lande, og

2) personer, der er etableret inden for et tilsvarende erhverv i et andet EU-land, et EØS-land eller Schweiz i henhold til aftaler, som EU har indgået med Schweiz om adgang til udøvelse af det pågældende erhverv, og som

a) ansøger om ret til at etablere sig her i landet som revisor, eller som

b) midlertidigt og lejlighedsvis leverer visse revisorydelser her i landet.

Kapitel 2

Anmeldelsespligt ved midlertidig og lejlighedsvis levering af visse revisorydelser

§ 2. Første gang en revisor, der er etableret i et andet EU-land, et EØS-land eller Schweiz i henhold til aftale, som EU har indgået med Schweiz, agter midlertidigt og lejlighedsvis at afgive erklæringer her i landet, jf. lovens § 11, stk. 1, skal den pågældende før påbegyndelsen heraf indgive skriftlig anmeldelse til Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2. Med anmeldelsen skal følge:

1) dokumentation for anmelderens nationalitet, og

2) attestation for, at anmelderen er lovligt etableret i et af de i stk. 1 nævnte lande for dér at udøve den pågældende virksomhed, og at det på tidspunktet for udstedelsen af attestationen ikke er forbudt anmelderen at udøve denne virksomhed, heller ikke midlertidigt.

Stk. 3. Finder styrelsen, at en fejl eller mangel ved anmeldelsen kan afhjælpes, fastsætter Erhvervsstyrelsen en frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, skal styrelsen nægte at optage anmelderen i registret. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelsen og om grunden hertil.

§ 3. På grundlag af den i § 2, stk. 2, anførte attestation optager Erhvervsstyrelsen straks anmelderen i det offentlige register over revisorer, der agter midlertidigt og lejlighedsvis at afgive erklæringer her i landet, jf. lovens § 11, stk. 3.

Stk. 2. Så længe den pågældende er retmæssigt optaget i registret, kan den pågældende gyldigt afgive erklæringer her i landet i henhold til lovens § 1, stk. 2. Erklæringen må dog ikke vedrøre lovpligtig revision af årsregnskaber og koncernregnskaber, jf. lovens § 11, stk. 1.

Stk. 3. Når registrering er sket, jf. stk. 1, sender Erhvervsstyrelsen bekræftelse på registreringen og udskrift af de registrerede oplysninger til anmelderen.

Stk. 4. Registret, som er offentligt tilgængeligt, kan ses i Det Centrale Virksomhedsregister.

§ 4. Fremgår det af de dokumenter, som Erhvervsstyrelsen har modtaget fra anmelderen, jf. § 2, stk. 2, eller fra den kompetente myndighed i etableringslandet, jf. § 10, at anmelderen ikke er berettiget til at udøve den pågældende virksomhed i etableringslandet, skal styrelsen nægte at optage anmelderen i registret. Det samme er tilfældet, hvis Revisornævnet har frakendt den pågældende retten til at afgive erklæringer her i landet, jf. lovens § 43, stk. 3, og § 44, stk. 4.

Stk. 2. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelsen og om grunden hertil.

§ 5. Sker der væsentlige ændringer i de forhold, som er godtgjort i de indsendte dokumenter, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, skal revisor straks underrette Erhvervsstyrelsen skriftligt om dette samt vedlægge dokumentation herfor.

Stk. 2. Indebærer ændringerne, jf. stk. 1, at revisor ikke længere har ret til at afgive tilsvarende erklæringer i etableringslandet, vil den pågældende uden videre blive slettet af det offentlige register, jf. § 3. Den pågældende skal have skriftlig meddelelse om sletningen og om grunden hertil samt meddelelse om, at den pågældende ikke længere har ret til at afgive erklæringer her i landet.

Stk. 3. Erklæringer, som er afgivet af revisor her i landet efter det tidspunkt, hvor revisor mistede retten til at afgive tilsvarende erklæringer i etableringslandet, er ugyldige.

§ 6. Frakender Revisornævnet revisor retten til at afgive erklæringer her i landet, jf. lovens § 43, stk. 3, og § 44, stk. 4, skal revisor straks underrette Erhvervsstyrelsen skriftligt herom. § 5, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 7. Anmeldelsen skal fornyes en gang om året, hvis revisor ønsker fortsat at være optaget i det offentlige register, jf. § 3, og dermed opretholde muligheden for midlertidigt og lejlighedsvis at afgive erklæringer her i landet.

Stk. 2. Modtager Erhvervsstyrelsen ikke fornyet anmeldelse senest 12 måneder efter dagen for revisors optagelse i registret, vil revisor straks blive slettet af registret.

§ 8. Revisorer, som er optaget i registret, skal betale et årligt gebyr, der bidrager til finansieringen af Revisornævnet.

Stk. 2. Bekendtgørelsen om finansiering af udgifterne ved kvalitetskontrollen af revisionsvirksomheder og revisorer, undersøgelsessystemet samt ved driften af Revisornævnet finder anvendelse.

Kapitel 3

Oplysninger fra midlertidige tjenesteydere til modtagerne

§ 9. Revisorer, der er etableret i et andet EU-land, et EØS-land eller Schweiz i henhold til aftale, som EU har indgået med Schweiz, og som midlertidigt og lejlighedsvis afgiver erklæringer her i landet, jf. § 3, stk. 2, skal give modtageren af erklæringen oplysning om

1) sin faglige titel i etableringslandet på etableringslandets officielle sprog,

2) navn og adresse på et handelsregister eller et lignende offentligt register i etableringslandet, som den pågældende er optaget i, samt den pågældendes registreringsnummer eller tilsvarende identifikationsmidler i dette register,

3) registreringsnummer, hvis den pågældende yder en momspligtig virksomhed i etableringslandet og

4) eventuel forsikringsaftale eller andre former for personlig eller kollektiv forsikringsdækning i forbindelse med erhvervsansvar, jf. stk. 2.

Stk. 2. Er den pågældendes ydelse ikke dækket af en erhvervsansvarsforsikring, jf. stk. 1, nr. 4, skal den pågældende oplyse modtageren af ydelsen herom.

Kapitel 4

Erhvervsstyrelsens udveksling af oplysninger med andre myndigheder

§ 10. Bestemmelserne om udveksling af nødvendige oplysninger imellem de kompetente myndigheder i bekendtgørelsen om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. finder anvendelse på Erhvervsstyrelsens udveksling af nødvendige oplysninger med andre kompetente myndigheder om revisorer, som er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1.

Kapitel 5

Klageadgang, straf og ikrafttræden

§ 11. Erhvervsstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 12. Tjenesteydere, der undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige oplysninger om de i §§ 9 nævnte forhold, kan straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Har en revisor afgivet en erklæring i strid med § 3, stk. 2, finder lovens § 54, stk. 5 og 6, anvendelse.

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 667 af 26. juni 2008 om revisorers, translatører og tolkes samt dispachørers udøvelse af tjenesteydelser i et andet land end etableringslandet ophæves.

Erhvervsstyrelsen, den 28. juni 2016

Victor Kjær

/ Peter Krogslund Jensen

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132.