Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31992L0070
 
31992L0090
 
31992L0105
 
31993L0048
 
31993L0049
 
31993L0051
 
31993L0062
 
31993L0064
 
31993L0079
 
31998L0056
 
31999L0066
 
31999L0068
 
32000L0029
 
32003L0061
 
32007L0033
 
32008L0072
 
32008L0090
 
32014L0019
 
32014L0078
 
Links til øvrige EU dokumenter
32002D0757
 
32004D0200
 
32007D0365
 
32007D0433
 
32008R0690
 
32012D0138
 
32012D0756
 
32015D0749
 
32015D0789
 
32015D0893
 
Yderligere dokumenter:
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilagsfortegnelse Fortegnelse over bilag
Bilag 1 Planteskadegørere, der ikke må forekomme
Bilag 2 Planteskadegørere, der ikke må forekomme på visse planter
Bilag 3 Krav til produktion og salg af planter
Bilag 4 Særlige krav til frihed for planteskadegørere på produktionsstedet og til de registrerede virksomheder
Bilag 5 Opbevaring af præ-kerneplanter, produktion og opbevaring af kerne planter, eliteplanter og certificerede planter
Bilag 6 Mærkning og pakning
Bilag 7 Forpligtelser for registrerede leverandører
Bilag 8 Arter, der skal dyrkes på arealer, hvor der skal foretages en undersøgelse for kartoffelcystenematoder efter § 12, før hver kultur
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om planter1)

I medfør af § 1, stk. 1 og 2, og § 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, og § 1, § 2, § 6 og § 13, stk. 3, i lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 29 og 31, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:

Bekendtgørelsens formål

§ 1. Bekendtgørelsens formål er at beskytte imod spredning af visse planteskadegørere og at sikre kvaliteten af formeringsmateriale m.v., omfattet af bekendtgørelsen.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Planter: Levende planter og plantedele (herunder frø).

2) Levende plantedele, herunder

a) rod- og stængelknolde, løg og jordstængler,

b) afskårne blomster,

c) grene og fældede træer med løv,

d) plantevævskultur, og

e) frugt i botanisk forstand, dog ikke dybfrossen.

3) Frø: Frø i botanisk betydning, der er bestemt til plantning.

4) Planter til plantning

a) planter, der er plantet og skal forblive plantet eller genplantes, og

b) planter, der ikke er plantet, men som skal plantes.

5) Plantning: Enhver anbringelse af planter eller plantedele i et voksemedium med det formål at sikre deres vækst eller formering.

6) Grønsagsplanteformeringsmateriale: Plantedele og alt andet plantemateriale, herunder grundstammer, af slægter og arter nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, litra a, der er bestemt til formering og produktion af grønsagsplanter, dog ikke frø.

7) Grønsagsplanter: Hele planter og plantedele af slægter og arter nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, litra a, for så vidt angår podede planter også podematerialet, der er bestemt til plantning med henblik på produktion af grønsager, dog ikke frø.

8) Frugtplanteformeringsmateriale: Frø, plantedele og alt andet plantemateriale, herunder grundstammer, af slægter og arter nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, litra b, der er bestemt til formering og produktion af frugtplanter.

9) Frugtplanter: Planter af slægter og arter nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, litra b, der efter afsætning er bestemt til plantning eller genplantning.

10) Frugtplantesort: En bestand af planter inden for en enkelt botanisk taksonomisk gruppe af laveste kendte rang, der kan

a) defineres på grundlag af forekomsten af karakteristika, der skyldes en given genotype eller kombination af genotyper,

b) skelnes fra enhver anden bestand af planter på grundlag af forekomsten af mindst et af de nævnte karakteristika og

c) betragtes som en enhed hvad angår deres egnethed til at blive formeret uforandret.

11) Frugtplanteklon: Et vegetativt genetisk ensartet afkom af en enkelt plante.

12) Prydplanteformeringsmateriale: Plantemateriale af alle slægter og arter som tjener til formering eller produktion af prydplanter. Ved produktion af hele planter omfatter definitionen kun planter bestemt til videre omsætning.

13) Parti: Et antal enheder af samme produkt, der er karakteriseret ved ensartethed med hensyn til sammensætning og oprindelse.

14) CAC-materiale (Conformitas Agraria Communitatis): Formeringsmateriale og frugtplanter af de slægter og arter, der er nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, litra b, og som opfylder minimumskravene for godkendelse til salg, jf. § 14.

15) Forstligt formeringsmateriale: Planter til plantning, dog ikke frø, af de arter, der er nævnt i bilag 3 i bekendtgørelse om skovfrø og -planter.

Registrering

§ 3. Følgende virksomheder skal være registreret hos NaturErhvervstyrelsen som leverandører af planter jf. dog stk. 4:

1) Virksomheder, der med henblik på salg producerer planter til plantning, herunder dog kun frø af slægter og arter nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, litra b og c.

2) Virksomheder, der en gros sælger materiale nævnt i bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, til erhvervsmæssigt videresalg eller anvendelse, herunder virksomheder der har behov for at kunne udstede plantepas i forbindelse med salg.

Stk. 2. Producenter af frø af have- og landskabsplanter, der ønskes godkendt som certificeret frø, kan registreres som leverandør af planter.

Stk. 3. Anmodning om registrering skal ske på et skema, der fås hos NaturErhvervstyrelsen eller på styrelsens hjemmeside. Ændringer i oplysninger givet i forbindelse med registrering skal indberettes til NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 4. Virksomheder og personer, der har et samlet salg af planter til plantning på under 50.000 kr. om året og kun sælger planter direkte til den endelige forbruger til ikke-erhvervsmæssig anvendelse, skal ikke registreres, medmindre der er behov for at kunne udstede plantepas.

§ 4. Registrerede virksomheder skal til stadighed opfylde forpligtigelserne i bilag 7.

§ 5. NaturErhvervstyrelsen kan ophæve registreringen, hvis

1) virksomheden ikke opfylder forpligtigelserne i bilag 7, eller

2) virksomheden ikke senest 30 dage efter påkrav har betalt forfaldne afgifter og gebyrer i henhold til bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.m.

§ 6. NaturErhvervstyrelsen kan godkende virksomheder registreret efter § 3 til at udstede og forsyne planter med plantepas. Plantepassets udformning skal være godkendt af styrelsen.

Stk. 2. Godkendelse til at udstede plantepas kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke overholder bestemmelserne i § 19.

§ 7. NaturErhvervstyrelsen kan godkende en leverandør, der er registreret efter § 3, stk. 1, nr. 1, til

1) opbevaring af præ-kerneplanter, produktion og opbevaring af kerneplanter og etablering af eliteplanter,

2) opbevaring og produktion af eliteplanter og produktion af certificerede planter klasse AAE,

3) produktion af certificerede planter klasse AA eller

4) produktion af certificerede planter klasse A.

Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 meddeles, når styrelsen har konstateret, at leverandøren opfylder kravene i bilag 5, I, A. Godkendelsen kan omfatte alle de anførte kategorier og kan begrænses til dele af leverandørens produktion.

Produktion og salg

§ 8. Registrerede leverandører skal tilrettelægge og gennemføre deres produktion og salg af planter nævnt i bilag 3 efter retningslinierne i bilaget.

§ 9. Sorter af slægter og arter af grønsagsplanter og formeringsmateriale heraf jf. bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, a, samt prydplanteformeringsmateriale, må kun sælges, hvis de er optaget på listen over sorter af grønsagsplantearter eller registreret som plantenyheder, og for almindeligt kendte sorter skal sortens officielle betegnelse anvendes. For andre sorter af de nævnte slægter og arter skal leverandørerne føre en liste med detaljeret beskrivelse af sorten. Listen skal indeholde følgende oplysninger:

1) Sortsnavn, eventuelt med angivelse af sortens almindeligt kendte synonymer.

2) Angivelse af det anvendte system for sortvedligeholdelse og opformering.

3) Sortsbeskrivelse, mindst på grundlag af sortens kendetegn og udtryk, efter retningslinjer fastsat af NaturErhvervstyrelsen, og for prydplanteformeringsmateriale efter de retningslinjer, der gælder ved anmodning om EF-sortsbeskyttelse.

4) Så vidt muligt, hvordan sorten afviger fra de andre sorter, der ligner den mest.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 2 og 4, gælder ikke for leverandører, der alene sælger grønsagsplanter og formeringsmateriale heraf samt prydplanteformeringsmateriale.

§ 10. Sorter af frugtplanter og formeringsmateriale heraf, jf. bilag 6, I, afsnit B, nr. 2, b, må kun sælges, hvis

1) sorten er beskyttet i henhold til lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 12. marts 2009, eller i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2010/00 om EF-sortsbeskyttelse, eller sorten er genstand for en ansøgning om sortsbeskyttelse,

2) sorten er officielt registeret i Danmark eller i en anden EU-medlemsstat, eller sorten er genstand for ansøgning om en officiel registrering,

3) sorten før 30. september 2012 har været solgt i en stat der er medlem af Den Europæiske Union, og har en officielt anerkendt beskrivelse, eller

4) sorten er uden egentlig kommerciel produktionsværdi og har en officielt anerkendt beskrivelse, og formeringsmateriale og frugtplanterne er afsat som CAC-materiale i Danmark og leverandørdokumentet, jf. bilag 6, B, indeholder en henvisning til nærværende bestemmelse.

Stk. 2. Sorter af genetisk modificerede frugtplanter og formeringsmateriale må endvidere kun sælges, hvis sorten er godkendt til dyrkning og produktion i Den Europæiske Union. Er materialet af en genetisk modificeret sort bestemt til anvendelse som fødevarer eller som et foderstof, jf. artikel. 3 og 15 i Europa-parlamentets og Rådets forordning nr.1829/2003/EF om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, kan sorten kun sælges, når den er godkendt i henhold til nævnte forordning. Hvis materialet er genetisk modificeret, skal dette oplyses på alle mærkater og dokumenter, der vedrører materialet.

Stk. 3. Uanset stk. 1, kan NaturErhvervstyrelsen tillade salg af begrænsede mængder af frugtplanter og formeringsmateriale heraf til anvendelse her i landet, hvis materialet er bestemt til

1) forsøg eller videnskabelige formål,

2) udvælgelsesarbejde eller

3) at bidrage til bevarelsen af den genetiske diversitet.

Stk. 4. Leverandører skal for det i stk. 3, nr. 3 nævnte materiale føre en liste med en detaljeret beskrivelse af sorten. Listen skal indeholde tilsvarende oplysninger som nævnt i § 9, stk. 1, nr. 1-4. For leverandører, der alene sælger frugtplanter og formeringsmateriale heraf skal listen alene indeholde de i § 9, stk. 1, nr. 1 og 3 nævnte oplysninger.

Stk. 5. Frugtplanter og formeringsmateriale heraf der stammer fra en moderplante, der eksisterede før den 30. september 2012, og som er blevet officielt certificeret eller opfylder betingelserne for at blive betegnet som CAC- materiale før den 31. december 2018, må sælges indtil den 31. december 2018. Ved salg skal materialet være identificeret med en henvisning på leverandørdokumentet, jf. bilag 6, I, afsnit B, nr. 1, litra b, til artikel 21 i Rådets direktiv 2008/90/EF.

§ 11. Planter produceret her i landet kan godkendes som følgende:

1) Kerneplanter, hvis de

a) er udvalgt af sortsejeren på grund af deres særlige genetiske egenskaber,

b) er produceret og opbevaret efter bestemmelser i bilag 5, I, B, nr. 1, og

c) opfylder kravene i bilag 1, 2, 4 og 5, III, samt kravet i § 14, stk. 2, om frihed for planteskadegørere.

2) Eliteplanter, hvis de

a) har oprindelse direkte i kerneplanter eller i planter frembragt ved opformering på grundlag af kerneplanter, jf. bilag 5, II,

b) er produceret og opbevaret efter bestemmelserne i bilag 5, I, B, nr. 2, og 5, II, og

c) opfylder kravene i bilag 1, 2 og 4 samt kravet i § 14, stk. 2, om frihed for planteskadegørere.

3) Certificerede planter, klasse AAE, AA eller A, hvis de

a) har dokumenteret oprindelse i eliteplanter eller kerneplanter,

b) er produceret efter bestemmelserne i bilag 5, I, B, nr. 2, 3 eller 4, og 5, II, og

c) opfylder kravene i bilag 1, 2 og 4 samt kravet i § 14, stk. 2, om frihed for planteskadegørere.

Stk. 2. Planter, der er udvalgt som kommende kerneplanter, men som endnu ikke er godkendt efter stk. 1, nr. 1 (præ-kerneplanter), kan sælges, hvis de opfylder betingelserne i § 14. Planterne må ikke sælges med betegnelsen »præ-kerneplanter«.

§ 12. Jord der skal anvendes til dyrkning af de i bilag 8 nævnte planter, skal være fri for kartoffelcystenematoder, jf. bilag 4, nr. 24.

Stk. 2. Producenter af de nævnte planter skal forud for hver kultur anmelde hvilke arealer, der påtænkes anvendt til produktionen med henblik på NaturErhvervstyrelsens udtagning af jordprøver til undersøgelse for kartoffelcystenematoder. Arealerne skal anmeldes til NaturErhvervstyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde en skitse for hvert anmeldt areal.

Stk. 3. Mængden af jord, der udtages pr. hektar på arealer, der skal anvendes til dyrkning af de i bilag 8 nævnte arter, udgør beregningsmæssigt 1500 ml. for 8 hektar og 400 ml. for de resterende hektar.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der er påvist forekomst af kartoffelcystenematoder i en mark, jf. bekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder, udgør mængden af jord, der udtages pr. hektar, dog altid 1500 ml.

§ 13. Mængden af jord, der skal udtages pr. hektar efter § 12, stk. 4, kan reduceres til beregningsmæssigt 400 ml. pr. hektar for 4 hektar og 200 ml. for de resterende hektar, såfremt producenten kan dokumentere følgende forhold:

1) Der ikke er blevet dyrket eller forekommet kartofler eller andre værtplanter, jf. bilag 8, afsnit 1, på den anmeldte jord i seks år forud for jordprøvetagningen.

2) Der ikke ved de to seneste officielle undersøgelser er konstateret forekomst af levende kartoffelcystenematoder, og der ikke er blevet dyrket kartofler eller værtplanter til andet end produktion af læggekartofler eller planter til plantning, jf. bilag 8, afsnit 1, siden den første officielle undersøgelse.

3) Der ikke er konstateret levende kartoffelcystenematoder eller cyster uden levende indhold ved den seneste officielle undersøgelse, og at der ikke er blevet dyrket kartofler eller værtplanter til andet end produktion af læggekartofler eller planter til plantning, jf. bilag 8, afsnit 1, siden undersøgelsen.

4) Der har været dyrket planter som opført i bilag 8, afsnit 2, men

a) at der ikke ved officielle undersøgelser er konstateret forekomst af levende kartoffelcystenematoder i de seneste tolv år, eller

b) at der ikke er kendskab til, at der er blevet dyrket kartofler eller andre værtplanter, jf. bilag 8, afsnit 1, på jorden i de seneste tolv år.

Stk. 2. Dokumentationen skal foreligge senest samtidig med prøvetagningen.

§ 14. Planter produceret her i landet må sælges, når NaturErhvervstyrelsen har konstateret, at

1) planterne er produceret i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3 og

2) planterne overholder bestemmelserne i bilag 1, 2 og 4 om frihed for planteskadegørere.

3) de særlige krav i bilag 4 til de registrerede virksomheder er overholdt.

Stk. 2. Planter nævnt i bilag 6, I, B nr. 2, planter af Vitis til produktion af druer (frugtplanter) samt forstligt formeringsmateriale skal endvidere være praktisk taget fri for andre planteskadegørere, der kan påvirke planternes kvalitet og anvendelighed.

Stk. 3. Skal planterne sælges til et område i en medlemsstat af Den Europæiske Union, der er godkendt som beskyttet zone, skal det ved styrelsens kontrol efter stk. 1 være konstateret, at planterne også overholder de særlige betingelser for indførelse i dette område, der er fastsat af denne medlemsstat.

Stk. 4. Planter nævnt i bilag 6, I, B, nr. 2, a) og b) der er produceret i et område der ikke er omfattet af Den Europæiske Union, kan indføres og sælges, hvis styrelsen har ligestillet dem med planter produceret her i landet. Dette gælder ligeledes frugtplanter og formeringsmateriale heraf, der indføres med henblik på anvendelse i egen virksomhed.

§ 15. Har NaturErhvervstyrelsen begrundet mistanke om, at et parti planter til plantning ikke opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 2, eller § 14, stk. 2, om frihed for planteskadegørere eller kan et parti planter ikke efterses, må planterne ikke sælges. Skønner NaturErhvervstyrelsen, at planterne efter gennemførelse af egnede foranstaltninger vil kunne godkendes ved et nyt eftersyn kan styrelsen sætte partiet i karantæne.

Stk. 2. Planter der er sat i karantæne må ikke fjernes fra dyrkningsstedet uden styrelsens skriftlige tilladelse.

§ 16. Planter, der sælges, skal opfylde kravene i bilag 1, 2 og 4 om frihed for planteskadegørere, betingelsen i § 14, stk. 2, og kravene i bilag 3.

§ 17. Har NaturErhvervstyrelsen begrundet formodning om, at planter, der sælges, ikke opfylder kravene i § 14, kan styrelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om frø, kartofler og planter, vederlagsfrit udtage prøver af planterne til undersøgelse med henblik på at af- eller bekræfte formodningen.

Stk. 2. Planter omfattet af en undersøgelse i medfør af stk. 1 må ikke fjernes fra salgsstedet uden styrelsens skriftlige tilladelse.

§ 18. Planter, der ikke opfylder betingelserne for godkendelse til salg eller for at blive sat i karantæne, skal tilintetgøres i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om bortskaffelse af affald. NaturErhvervstyrelsen kan fastsætte en frist for tilintetgørelsen. Virksomheden skal på forlangende dokumentere, at tilintetgørelse har fundet sted.

§ 19. Ved salg skal godkendte planter m.m. være mærket efter bestemmelserne i bilag 6.

Stk. 2. Planter m.m., der indføres fra et område, der ikke er omfattet af Den Europæiske Union, og som efter bilag 6 skal være forsynet med plantepas ved salg, skal forsynes med plantepasset i forbindelse med indførslen.

Stk. 3. Mærkningen med plantepas skal være foretaget af NaturErhvervstyrelsen eller af en virksomhed godkendt efter § 6.

Stk. 4. Plantepas må ikke anvendes til andre planter end dem, de oprindeligt er udstedt til.

§ 20. Opdeles et parti, der skal være mærket med plantepas, eller blandes to eller flere sådanne partier, skal hvert af de nye partier forsynes med et nyt plantepas. Partierne må kun mærkes, hvis de overholder betingelserne for godkendelse, jf. § 14.

§ 21. Ved salg skal kerne-, elite-, og certificerede planter være pakket efter bestemmelserne i bilag 6, II, nr. 2.

§ 22. Bestemmelserne om salg gælder også for udbud til salg og for fordeling, levering eller anden form for overdragelse.

Kontrol og straf

§ 23. NaturErhvervstyrelsen kontrollerer, at bestemmelserne i bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen beslutter antal og omfang af inspektioner på grundlag af virksomhedens registrering, jf. § 3, samt mistanke om eller konstaterede planteskadegørere.

§ 24. NaturErhvervstyrelsen kan godkende en registreret virksomhed til selv at føre kontrol med, at kravene i bilag 3, 6 og 7, A, er overholdt ved produktion og salg. Kontrollen skal føres efter retningslinierne i bilag 7, B. Styrelsen fører tilsyn med, at leverandøren overholder retningslinierne.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte godkendelse kan tilbagekaldes, hvis retningslinierne i bilag 7, B, ikke overholdes.

§ 25. Overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, §§ 8-10, § 11, stk. 2, §§ 14-16, § 17, stk. 2, og §§ 18-21, straffes med bøde.

Stk. 2. Undladelse af indberetning af ændringer i oplysninger afgivet i forbindelse med registreringen jf. § 3, stk.3, straffes med bøde.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5 kapitel.

Ikrafttræden m.v.

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 373 af 19. april 2016 om planter ophæves.

NaturErhvervstyrelsen, den 29. juni 2016

Anders Munk Jensen

/ Kristine Riskær


Bilagsfortegnelse

Fortegnelse over bilag

Bilag 1
Planteskadegørere, der ikke må forekomme
 
I
Planteskadegørere, der ikke vides at forekomme i Den Europæiske Union
 
II
Planteskadegørere, der vides at forekomme i Den Europæiske Union
   
Bilag 2
Planteskadegørere, der ikke må forekomme på visse planter
 
I
Planteskadegørere, der ikke vides at forekomme i Den Europæiske Union
 
II
Planteskadegørere, der vides at forekomme i Den Europæiske Union
   
Bilag 3
Krav til produktion og salg af planter
   
Bilag 4
Særlige krav til frihed for planteskadegørere på produktionsstedet og til de registrerede virksomheder.
   
Bilag 5
Opbevaring af præ-kerneplanter, produktion og opbevaring af kerneplanter, eliteplanter og certificerede planter
 
I
Generelle krav
 
II
Særlige bestemmelser for produktion af certificerede planter af visse plantegrupper
 
III
Særlige krav til kerneplanter om frihed for planteskadegørere
   
Bilag 6
Mærkning og pakning
 
I
Mærkning
 
II
Pakning
   
Bilag 7
Forpligtelser for registrerede leverandører
   
Bilag 8
Arter, der skal dyrkes på arealer, hvor der skal foretages en undersøgelse for kartoffelcystenematoder efter § 12, før hver kultur


Bilag 1

Planteskadegørere, der ikke må forekomme

 
I Planteskadegørere, der ikke vides at forekomme i Den Europæiske Union
 
a)
Insekter, mider og nematoder på alle udviklingsstadier
 
1.
Acleris spp. (ikke-europæiske), arter af viklere
 
1.1.
Agrilus anxius Gory, en pragtbille
 
1.2.
Agrilus planipennis Fairmaire, asiatisk askepragtbille
 
1.3.
Anthonomus eugenii Cano, en snudebille
 
2.
Amauromyza maculosa (Malloch), en minérflue
 
3.
Anomala orientalis Waterhouse, orientalsk oldenborre
 
4.
Anoplophora chinensis (Thomson), asiatisk citrustræbuk
 
4.1.
Anoplophora glabripennis (Motschulsky), asiatisk træbuk
 
5.
Anoplophora malasiaca (Forster), en træbuk
 
6.
Arrhenodes minutus Drury, en barkbille
 
7.
Bemisia tabaci Genn. (ikke-europæiske populationer), bomuldsmellus, vektor for virus som f.eks.
   
a)
Bean golden mosaic virus
   
b)
Cowpea mild mottle virus
   
c)
Lettuce infectious yellows virus
   
d)
Pepper mild tigré virus
   
e)
Squash leaf curl virus
   
f)
Euphorbia mosaic virus
   
g)
Florida tomato virus
 
8.
Cicadellidae (ikke-europæiske), arter af småcikader, kendt som vektor for Pierce's disease (forårsaget af Xylella fastidiosa), f.eks.
   
a)
Carneocephala fulgida Nottingham
   
b)
Draeculacephala minerva Bali
   
c)
Graphocephala atropunctata (Signoret)
 
9.
Choristoneura spp. (ikke-europæiske), arter af viklere
 
10.
Conotrachelus spp. (Herbst), arter af snudebiller
 
10.0.
Dendrolimus sibiricus Tschetverikov, sibirisk nåletræspinder
 
10.1.
Diabrotica barberi Smith & Lawrence
 
10.2.
Diabrotica undecimpunctata howardi Barber
 
10.3.
Diabrotica undecimpunctata undecimpunctata Mannerheim
 
10.4.
Diabrotica virgifera zeae Krysan & Smith, majsrodbille
 
10.5.
Diaphorina citri Kuway, en bladloppe
 
11.
Heliothis zea (Boddie), en ugle
 
11.1.
Hirschmaniella spp., dog ikke H. gracilis (de Man) Luc & Goodey, arter af nematoder
 
12.
Liriomyza sativae Blanchard, en minérflue
 
13.
Longidorus diadecturus Eveleigh et Allen, en nematod
 
14.
Monochamus spp. (ikke-europæiske), arter af træbukke
 
15.
Myndus crudus Van Duzee, en cikade
 
16.
Nacobbus aberrans (Thorbe) Thorne et Allen, en nematod
 
16.1.
Naupactus leusoloma Boheman, en snudebille
 
17.
Premnotrypes spp. (ikke-europæiske), arter af snudebiller
 
18.
Pseudopithyophthorus minutissimus (Zimmermann), en barkbille
 
19.
Pseudopithyophthorus pruinosus (Eichhoff), en barkbille
 
19.1.
Rhynchophorus palmarum (L.), sort palmesnudebille
 
20.
Scaphoideus luteolus (Van Duzee), en småcikade
 
21.
Spodoptera eridania (Cramer), en ugle
 
22.
Spodoptera frugiperda (Smith), en ugle
 
23.
Spodoptera litura (Fabricius), asiatisk bomuldsugle
 
24.
Thrips palmi Karny, palmetrips
 
25.
Tephritidae (ikke-europæiske), båndfluer, f.eks.
   
a)
Anastrepha fraterculus (Wiedemann)
   
b)
Anastrepha ludens (Loew), mexikansk frugtflue
   
c)
Anastrepha obliqua Macquart
   
d)
Anastrepha suspensa (Loew)
   
e)
Dacus ciliatus (Loew)
   
f)
Dacus cucurbitae Coquillett
   
g)
Dacus dorsalis Hendel
   
h)
Dacus tryoni (Froggatt)
   
i)
Dacus tsuneonis Miyake
   
j)
Dacus zonatus Saund
   
k)
Epochra canadensis (Loew)
   
l)
Pardalaspis cyanescens Bezzi
   
m)
Pardalaspis quinaria Bezzi
   
n)
Pterandrus rosa (Karsch)
   
o)
Rhacochlaena japonica Ito
   
p)
Rhagoletis cingulata (Loew), hvidbåndet kirsebærflue
   
q)
Rhagoletis completa Cresson
   
r)
Rhagoletis fausta (Östen-Sacken), mørk kirsebærflue
   
s)
Rhagoletis indifferens Curran
   
t)
Rhagoletis mendax Curran
   
u)
Rhagoletis pomonella Walsh
   
v)
Rhagoletis ribicola Doane
   
w)
Rhagoletis suavis (Loew)
 
26.
Xiphinema americanum Cobb i bred forstand (ikke-europæiske populationer), en nematod
 
27.
Xiphinema californicum Lamberti et Bleve-Zacheo, en nematod
       
b)
Bakterier
 
0.1.
Candidatus Liberibacter spp., det agens, der forårsager gul bladmarmorering (citrus greening) hos citrustræer
 
1.
Xylella fastidiosa Well et al.
       
c)
Svampe
 
1.
Ceratocystis fagacearum (Bretz) Hunt, egevisnesyge
 
2.
Chrysomyxa arctostaphyli Dietel, melbærrisgyldenrust
 
3.
Cronartium spp. (ikke-europæiske), arter af rustsvampe
 
4.
Endocronartium spp. (ikke-europæiske), arter af rustsvampe
 
5.
Guignardia laricina (Saw.) Yamamoto et Ito, lærkevisnesyge
 
6.
Gymnosporangium spp. (ikke-europæiske), arter af rustsvampe
 
7.
Inonotus weirii (Murrill) Kotlaba et Pouzar, gul ringråd
 
8.
Melampsora farlowii (Arthur) Davis, Tsuga-koglerust
 
9.
Udgået
 
10.
Mycosphaerella larici-leptolepsis Ito et al., Phyllostica-nålefald
 
11.
Mycosphaerella populorum G. E. Thompson, Septoria-poppelkræft
 
12.
Phoma andina Turkensteen, Phoma-bladplet
 
13.
Phyllosticta solitaria Ell. et Ev.
 
13.a
Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov. (ikke europæiske isolater), californisk visneskimmel
 
14.
Septoria lycopersici Speg. var. malagutii Ciccarone et Boerema, Septoria-bladplet
 
15.
Thecaphora solani Barrus, kartoffelbrand
 
16.
Trechispora brinkmannii (Bresad.) Rogers, Texas rodråd
       
d)
Virus og viruslignende organismer
 
1.
Elm phlöem necrosis mycoplasm, elmesivævsnekrosevirus
 
2.
Kartoffelvirus og viruslignende organismer, f.eks.
   
a)
Andean potato latent virus, stamme af ægplantemosaikvirus
   
b)
Andean potato mottle virus, sydamerikansk kartoffelspætningvirus
   
c)
Arracacha virus B, oca strain, arracacia-virus B
   
d)
Potato black ringspot virus, kartoffelringpletvirus
   
e)
Potato spindle tuber viroid, kartoffeltenknoldviroid
   
f)
Potato virus T, kartoffelvirus T
   
g)
Ikke-europæiske isolater af kartoffelvirus A, M, S, V, X, og Y (herunder Yo, Yn og Yc) og potato leaf roll virus (kartoffelbladrullevirus)
 
3.
Tobacco ringspot virus, tobakringpletvirus
 
4.
Tomato ringspot virus, tomatringpletvirus
 
5.
Virus og viruslignende organismer hos Cydonia Mill., Fragaria L., Malus Mill., Prunus L., Pyrus L., Ribes L., Rubus L. og Vitis L., f.eks.
   
a)
Blueberry leaf mottle virus, blåbærspætningvirus
   
b)
Cherry rasp leaf virus (American), amerikansk kirsebærraspbladvirus
   
c)
Peach mosaic virus (American), amerikansk ferskenmosaikvirus
   
d)
Peach phony rickettsia, ferskenphonyrickettsia
   
e)
Peach rosette mosaic virus, ferskenbladrosetvirus
   
f)
Peach rosette mycoplasm, ferskenrosetmykoplasma
   
g)
Peach X-disease mycoplasm, stenfrugt-X-syge mykoplasma
   
h)
Peach yellows mycoplasm, ferskengulsotmykoplasma
   
i)
Plum line pattern virus (American), amerikansk blommebåndmosaikvirus
   
j)
Raspberry leaf curl virus (American), amerikansk hindbærbladkrøllesygevirus
   
k)
Strawberry latent 'C' virus, latent jordbær-C-virus
   
l)
Strawberry vein banding virus, jordbærnervebåndsvirus
   
m)
Strawberry witches' broom mycoplasm, jordbærheksekostmykoplasma
   
n)
Ikke-europæisk virus og viruslignende organismer hos Cydonia Mill., Fragaria L., Malus Mill., Prunus L., Pyrus L., Ribes L., Rubus L. og Vitis L.
 
6.
Virus overført af Bemisia tabaci Genn., bomuldsmellus, som f.eks.
   
a)
Bean golden mosaic virus, bønnegyldenmosaikvirus
   
b)
Cowpea mild mottle virus, mild vignabønnespætningvirus
   
c)
Lettuce infectious yellows virus, salatgulsotvirus
   
d)
Pepper mild tigré virus
   
e)
Squash leaf curl virus, squash-bladkrøllevirus
   
f)
Euphorbia mosaic virus, Euphorbia-mosaikvirus
   
g)
Florida tomato virus
       
e)
Snylteplanter
 
1.
Arceuthobium spp. (ikke-europæiske), arter af dværgmistelten
       
II. Planteskadegørere, der vides at forekomme i Den Europæiske Union
       
a)
Insekter, mider og nematoder på alle udviklingsstadier
     
 
0.01.
Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Bührer) Nickle et al., fyrrevednematod
 
0.1.
Udgået
 
1.
Globodera pallida (Stone) Behrens, hvid kartoffelcystenematod
 
2.
Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens, gul kartoffelcystenematod
 
3.
Udgået
 
4.
Udgået
 
5.
Udgået
 
6.
Udgået
 
6.1.
Meloidogyne chitwoodi Golden et al. (alle populationer), en rodgallenematod
 
6.2.
Meloidogyne fallax Karssen, en rodgallenematod
 
7.
Opogona sacchari (Bojer), bananmøl
 
8.
Popillia japonica Newman, japanbille
 
8.a
Rhynchophorus ferrugineus (Olivier), rød palmesnudebille
 
8.1.
Rizoecus hibisci Kawai et Takagi, en rodlus
 
9.
Spodoptera littoralis (Boisduval), afrikansk bomuldsugle
 
10.
Trioza erytreae Del Guercio, en bladloppe
       
b)
Bakterier
 
1.
Clavibacter michiganensis (Smith) Davis et al. ssp. sepedonicus (Spieckermann et Kotthoff) Davis et al., kartoffelringbakteriose
 
2.
Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al., kartoffelbrunbakteriose
 
2.b
Pseudomonas syringae pv. actinidiae Takikawa, Serizawa, Ichikawa, Tsuyumu & Goto
       
c)
Svampe
 
1.a
Gibberella circinata Nirenberg & O’ Donnell, fyrreharpikskræft
 
1.
Melampsora medusae Thümen, poppelrust
 
2.
Synchytrium endobioticum (Schilbersky) Persival, kartoffelbrok
       
d)
Virus og viruslignende organismer
 
1.
Apple proliferation mycoplasma, æbleheksekostmykoplasma
 
2.
Apricot chlorotic leafroll mycoplasm, abrikosbladrulleklorosemykoplasma
 
3.
Pear decline mycoplasma, pæremoriamykoplasma
       
e)
Fladorme og bløddyr
 
1.
Arthioposthia triangulata (Dendy), new zealandsk fladorm
 
2.
Slægten Pomacea (Perry), arter af snegle


Bilag 2

Planteskadegørere, der ikke må forekomme på visse planter

Planteskadegørere
 
Planter
I. Planteskadegørere, der ikke vides at forekomme i Det Europæiske Fællesskab
a) Insekter, mider og nematoder på alle udviklingsstadier
1.
Aculops fuchsiae Keifer, en galmide
 
Planter af Fuchsia L. til plantning, dog ikke frø
1.1.
Udgået
   
2.
Aleurocanthus spp., arter af mellus
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
3.
Anthonomus bisignifer (Schenkling), en snudebille
 
Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø
4.
Anthonomus signatus (Say), en snudebille
 
Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø
5.
Aonidiella citrina Coquillet, en skjoldlus
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
6.
Udgået
   
7.
Aschistonyx eppoi Inouye, en galmyg
 
Planter af Juniperus L., dog ikke kogler og frø
8.
Udgået
   
9.
Carposina niponensis Walsingham, et møl
 
Planter af Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L. og Pyrus L., dog ikke frø
10.
Udgået
   
10.a
Udgået
   
11.
Enarmonia packardi (Zeller), en vikler
 
Planter af Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L. og Pyrus L., dog ikke frø
12.
Enarmonia prunivora Walsh, en vikler
 
Planter af Crataegus L., Malus Mill., Photinia Lindl., Prunus L. og Rosa L., til plantning, dog ikke frø, og frugter af Malus Mill. og Prunus L.
13.
Eotetranychus lewisi McGregor, en spindemide
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
14.
Udgået
   
15.
Grapholita inopinata Heinrich, en vikler
 
Planter af Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L. og Pyrus L., dog ikke frø
16.
Hishomonus phycitis (Dist.), en cikade
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
17.
Leucaspis japonica Ckll., en skjoldlus
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
18.
Listronotus bonariensis Kuschel, en snudebille
 
Frø af Brassicacea ( Syn. Cruciferae) , Poaceae (Syn. Gramineae) og Trifolium L.
19.
Margarodes spp. (ikke-europæiske), arter af skjoldlus, fx:
 
Planter af Vitis L., dog ikke frugter og frø
 
a)
Margarodes vitis (Phillipi)
   
 
b)
Margarodes vredendalensis de Klerk
   
 
c)
Margarodes prieskaensis Jakubski
   
20.
Numonia pyrivorella (Matsumura) et halvmøl
 
Planter af Pyrus L., dog ikke frø
21.
Oligonychus perditus Pritchard et Baker, en spindemide
 
Planter af Juniperus L., dog ikke kogler og frø
22.
Pissodes spp. (ikke-europæiske), arter af fyrresnudebiller
 
Planter af nåletræer (Coniferales), dog ikke kogler og frø
23.
Radopholus citrophilus Huettel Dickson et Kaplan, en nematod
 
Planter af Citrus L., og Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø, samt planter af Araceae, Marantaceae, Musaceae, Persea spp. og Strelitziaceae, rodede eller med vedhængende eller medhørende vækstmedium
24.
Udgået
   
25.
Scirtothrips aurantii Faure, en trips
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frø
26.
Scirtothrips dorsalis Hood, en trips
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
27.
Scirtothrips citri (Moultex), en trips
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frø
28.
Scolytidae spp. (ikke-europæiske), arter af barkbiller
 
Planter af nåletræer (Coniferales) af over 3 m højde, dog ikke kogler og frø
29.
Tachypterellus quadrigibbus Say, en snudebille
 
Planter af Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L. og Pyrus L., dog ikke frø
30.
Toxoptera citricida Kirk., en bladlus
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
31.
Udgået
   
32.
Unaspis citri Comstock, en skjoldlus
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
 
b) Bakterier
1.
Udgået
   
2.
Citrus variegated chlorosis
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
3.
Udgået
   
4.
Udgået
   
5.
Udgået
   
     
c) Svampe
1.
Alternaria alternata (FR.) Keissler (ikke-europæiske patogene isolater), sortskimmel
 
Planter af Cydonia Mill., Malus Mill. og Pyrus L. til plantning, dog ikke frø
1.1
Anisogramma anomala (Peck) E. Müller, nordamerikansk hasselkræft
 
Planter af Corylus L., til plantning, dog ikke frø
2.
Apiosporina morbosa (Schwein.) v. Arx, sort knudekræft
 
Planter af Prunus L. til plantning, dog ikke frø
3.
Atropellis spp., arter af nåletrækræftsvampe
 
Planter af Pinus L., dog ikke kogler og frø
4.
Ceratocystis virescens (Davidson) Moreau
 
Planter af Acer saccharum Marsh., dog ikke frugter og frø
5.
Cercoseptoria pini-densiflorae (Hori et Nambu) Deighton, nålefald
 
Planter af Pinus L., dog ikke kogler og frø
6.
Cercospora angolensis Carv. et Mendes, Citrus-bladplet
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frø
7.
Udgået
   
8.
Diaporthe vaccinii Shaer, blåbærkræft
 
Planter af Vaccinium L. til plantning, dog ikke frø
9.
Elsinoe spp. Bitanc. Et Jenk. Mendes, arter af skurvsvampe
 
Planter af Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø, og planter af Citrus L. og hybrider heraf, dog ikke frø
10.
Fusarium oxysporum f.sp. albedines (Kilian et Marie) Gordon
 
Planter af Phoenix L., dog ikke frugter og frø
11.
Guignardia citricarpa Kiely (alle stammer, der er patogene for Citrus), citrusfrugtsortplet
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frø
12.
Guignardia piricola (Nose) Yamamoto, brunbarkkræft
 
Planter af Cydonia Mill., Malus Mill., Prunus L. og Pyrus L., dog ikke frø
13.
Puccinia pittieriana Hennings, kartoffelrust
 
Planter af Solanaceae, dog ikke frugter og frø
14.
Scirrhia acicola (Dearn.) Siggers, brunpletnålefald hos fyr
 
Planter af Pinus L., dog ikke kogler og frø
14.1
Stegophora ulmea (Schweinitz: Fries) Sydow & Sydow, elmesortplet
 
Planter af Ulmus L. og Zelkova L. til plantning, dog ikke frø
15.
Venturia nashicola Tanaka et Yamamoto, japansk pæreskurv
 
Planter af Pyrus L. til plantning, dog ikke frø
     
d) Virus og viruslignende organismer
1.
Beet curly top virus (ikke-europæiske isolater), bedebladkrøllevirus
 
Planter af Beta vulgaris L. til plantning, dog ikke frø
2.
Black raspberry latent virus, latent sorthindbærvirus
 
Planter af Rubus L. til plantning
3.
Blight and blight-like
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
4.
Cadang-cadang viroid
 
Planter af Palmae til plantning, dog ikke frø
5.
Cherry leaf roll virus, kirsebærbladrullevirus
 
Planter af Rubus L. til plantning
5.1.
Chrysanthemum stem necrosis virus, krysantemumstængelnekrosevirus
 
Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul. og Solanum lycopersicum L. til plantning, dog ikke frø
6.
Citrus mosaic virus
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
7.
Citrus tristeza virus (ikke-europæiske isolater), Citrus-tristezavirus
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
8.
Leprosis
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
9.
Little cherry pathogen (ikke-europæiske isolater)
 
Planter af Prunus cerasus L., Prunus avium L., Prunus incisa Thunb., Prunus sargentii Rehd., Prunus serrula Franch., Prunus serrulata Lindl. Prunus speciosa (Koidz.) Ingram, Prunus subhirtella Miq. og Prunus yedoensis Matsum samt hybrider og kultivarer heraf til plantning, dog ikke frø
10.
Naturally spreading psorosis, citrusskælbark
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
11.
Palm lethal yellowing mycoplasm, kokos letal gulningsmykoplasma
 
Planter af Arecaceae (Syn. Palmae) til plantning, dog ikke frø
12.
Prunus necrotic ringspot virus, Prunus-ringpletvirus
 
Planter af Rubus L. til plantning
13.
Satsuma dwarf virus, satsuma-dværgsygevirus
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
14.
Tatter leaf virus
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
15.
Witches' broom (MLO)
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
 
II. Planteskadegørere, der vides at forekomme i Det Europæiske Fællesskab
 
a) Insekter, mider og nematoder på alle udviklingsstadier
1.
Aphelenchoides besseyi Christie, en bladnematod
 
Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø
2.
Daktulosphaira vitifoliae (Fitch), vindværgbladlus
 
Planter af Vitis L., dog ikke frugter og frø
3.
Udgået
   
4.
Ditylenchus dipsaci (Kühn) Filipjev, stængelnematod
 
Frø og løg af Allium cepa L. var. ascalonicum Backer, Allium cepa L. og Allium schoenoprasum L., planter af Allium porrum L., blomsterløg af Camassia Lindl., Chionodoxa Boiss., Crocus flavus Weston »Golden Yellow«, Galanthus L., Galtonia candicans (Baker) Decne., Hyacinthus L., Ismene Herbert, Muscari Mill., Narcissus L., Ornithogalum L., Puschkinia Adams, Scilla L. og Tulipa L. til plantning
5.
Circulifer haematoceps, en cikade
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
6.
Circulifer tenellus, en cikade
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
6.1
Eotetranychus orientalis Klein, en spindemide
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
6.2
Helicoverpa armigera (Hübner)
 
Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul, Dianthus L., Pelargonium l'Hérit. ex Ait. og af familien Solanaceae til plantning, dog ikke frø
6.3
Parasaissetia nigra (Nietner), nigraskjoldlus
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
7.
Radopholus similis (Cobb) Thorne, en migrerende rodnematod
 
Planter af Araceae, Marantaceae, Musaceae, Persea spp. Mill. og Strelitziaceae, rodede eller med vedhængende eller medhørende vækstmedium
8.
Liriomyza huidobrensis (Blanchard)
 
Afskårne blomster, bladgrønsager af Apium graveolens L. og planter af urteagtige arter til plantning, dog ikke løg, stængelknolde, planter af Poaceae (syn. Gramineae) jordstængler og frø
9.
Liriomyza trifolii (Burgess)
 
Afskårne blomster, bladgrønsager af Apium graveolens L. og planter af urteagtige arter til udplantning, dog ikke løg, stængelknolde, planter af Poaceae (syn. Gramineae) jordstængler og frø
10.
Paysandisia archon (Burmeister), palmeborer
 
Planter af Palmae til plantning med en diameter nederst på stammen på over 5 cm af følgende slægter: Brahea Mart., Butia Becc., Chamaerops L., Jubaea Kunth, Livistona R. Br., Phoenix L., Sabal Adans., Syagrus Mart., Trachycarpus H. Wendl., Trithrinax Mart., Washingtonia Raf
       
b) Bakterier
1.
Udgået
   
2.
Clavibacter michiganensis ssp. michiganensis (Smith) Davis et al., tomatgulbakteriose
 
Planter af Solanum lycopersicum L. til plantning
3.
Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al., ildsot
 
Planter af Amelanchier Med., Chaenomeles Lindl., Cotoneaster Ehrh., Crataegus L., Cydonia Mill., Eriobotrya Lindl., Malus Mill., Mespilus L., Photinia davidiana (Dcne.) Cardot, Pyracantha Roem., Pyrus L., Sorbus L. til plantning, dog ikke frø
4.
Erwinia chrysanthemi pv. dianthicola (Hellmers) Dickey, nellikekortskudbakteriose
 
Planter af Dianthus L. til plantning, dog ikke frø
5.
Pseudomonas caryophylli (Burkholder) Starr et Burkholder, nellikesprækkebakteriose
 
Planter af Dianthus L. til plantning, dog ikke frø
6.
Pseudomonas syringae pv. persicae (Prunier et al.) Young et al.
 
Planter af Prunus persica (L.) Batsch og Prunus persica var. nectarina (Ait.) Maxim til plantning, dog ikke frø
7.
Udgået
   
8.
Xanthomonas campestris pv. pruni (Smith) Dye, bakteriose
 
Planter af Prunus L. til plantning, dog ikke frø
9.
Xanthomonas campestris pv. vesicatoria (Doidge) Dye, tomatpletbakteriose
 
Planter af Solanum lycopersicum L. og Capsicum L. til plantning
10.
Xanthomonas fragariae Kennedy et King, jordbærbladpletbakteriose
 
Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø
11.
Xylophilus ampelinus (Panagopoulos) Willems et al., bakterievisnesyge
 
Planter af Vitis L., dog ikke frugter og frø
       
c) Svampe
1.
Ceratocystis platani (J. M. Walter) Engelbr. & T. C. Harr., platanvisnesyge
 
Planter af Platanus L. til plantning, dog ikke frø
2.
Udgået
   
3.
Cryphonectria parasitica (Murrill) Barr, kastanjekræft
 
Planter af Castanea Mill. og Quercus L. til plantning
4.
Didymella ligulicola (Baker, Dimock et Davis) v. Arx, krysantemumsortråd
 
Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul. til plantning, dog ikke frø
5.
Phialophora cinerescens (Wollenweber) van Beyma, vifteskimmel
 
Planter af Dianthus L. til plantning, dog ikke frø
6.
Phoma tracheiphila (Petri) Kanahaveli et Gikashvili, Citrus-tørresyge
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frø
7.
Phytophthora fragariae Hickman var. fragariae, jordbærrødmarv
 
Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø
7.1
Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld (europæiske isolater), europæisk visneskimmel
 
Planter af Camellia L., Rhododendron L., bortset fra Rhododendron simsii Planch., og Viburnum L. til plantning, dog ikke frø
8.
Plasmopara halstedii (Farlow) Berl. Et de Toni, solsikkeskimmel
 
Frø af Helianthus annuus L.
9.
Puccinia horiana Hennings, hvid krysantemumrust
 
Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul. til plantning, dog ikke frø
10.
Scirrhia pini Funk et Parker, rød nåleringplet
 
Planter af Pinus L. til plantning, dog ikke frø
11.
Verticillium albo-atrum Reinke et Berthold, en kransskimmel
 
Planter af Humulus lupulus L. til plantning, dog ikke frø
12.
Verticillium dahliae Klebahn, en kransskimmel
 
Planter af Humulus lupulus L. til plantning, dog ikke frø
     
d) Virus og viruslignende organismer
1.
Arabis mosaic virus, Arabis-mosaikvirus
 
Planter af Fragaria L. og Rubus L. til plantning, dog ikke frø
2.
Beet leaf curl virus, bedebladkrøllesygevirus
 
Planter af Beta vulgaris L. til plantning, dog ikke frø
3.
Chrysanthemum stunt viroid, krysantemum dværgsygeviroid
 
Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul. til plantning, dog ikke frø
4.
Citrus tristeza virus (europæiske isolater), Citrus-tristezavirus
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
5.
Udgået
   
6.
Grapevine flavescence dorée MLO, gylden skørbladmykoplasma
 
Planter af Vitis L., dog ikke frugter og frø
6.a
Udgået
   
7.
Plum pox virus, blommepoxvirus
 
Planter af Prunus L. til plantning, dog ikke frø
8.
Potato stolbur mycoplasm, stolburmykoplasma
 
Planter af Solanaceae til plantning, dog ikke frø
9.
Raspberry ringspot virus, hindbærringpletvirus
 
Planter af Fragaria L. og Rubus L. til plantning, dog ikke frø
10.
Spiroplasma citri Saglio et al.
 
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
11.
Strawberry crinkle virus, jordbærkrusesygevirus
 
Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø
12.
Strawberry latent ringspot virus, latent jordbærringpletvirus
 
Planter af Fragaria L. og Rubus L. til plantning, dog ikke frø
13.
Strawberry mild yellow edge virus, mild jordbærgulrandvirus
 
Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø
14.
Tomato black ring virus, tomatsortringvirus
 
Planter af Fragaria L. og Rubus L. til plantning, dog ikke frø
15.
Tomato spotted wilt virus, tomatbronzetopvirus
 
Planter af Apium graveolens L., Capsicum annuum L., Cucumis melo L., Dendranthema (DC.) Des Moul., alle sorter af New Guinea hybrider af Impatiens L., Lactuca sativa L., Solanum lycopersicum L. og Nicotiana tabacum L., for hvilke det er godtgjort, at planterne er beregnet til salg til erhvervsproduktion af tobak, Solanum melongena L. og Solanum tuberosum L. til plantning, dog ikke frø
16.
Tomato yellow leaf curl virus
 
Planter af Solanum lycopersicum L. til plantning, dog ikke frø
     
     
III. Planteskadegørere som ikke må forekomme på planter der skal godkendes som kerne-, elite- eller certificerede planter klasse AAE eller AA
 
a) Insekter, mider og nematoder på alle udviklingstrin
 
Aphelenchoides spp., bladnematoder
 
alle
 
Ditylenchus dipsaci, stængelnematod
 
alle
 
Eriosoma lanigerum, blodlus
 
alle
 
Frankliniella occidentalis, saintpaula-trips
 
alle
 
Meloidogyne spp., rodgallenematod
 
planter i opvarmede væksthuse
 
Phytonemus (Stenotarsonemus) pallidus, jordbærdværgmide
 
Fragaria x ananassa
 
Quadraspidiotus perniciosus, San José-skjoldlus
 
alle
       
b) Bakterier
 
 
Agrobacterium tumefaciens, rodhalsgalle
 
alle
     
c) Svampe
 
Chondrostereum purpureum, sølvglans
 
Prunus domestica
 
Didymella spp., stængelsyge
 
Rubus
 
Verticillium albo-atrum og Verticillium dahliae, kransskimmel
 
alle
     
d) Virus
 
 
Impatiens necrotic spot tospovirus, impatiens-nekroseplet
 
alle
 
Tomato spotted wilt tospovirus, tomatbronzetopvirus
 
alle


Bilag 3

Krav til produktion og salg af planter

A. Generelle krav til grønsags- og frugtplanter, formeringsmateriale heraf, prydplanteformeringsmateriale samt forstligt formeringsmateriale
1)
Plantematerialet skal være praktisk taget fri for planteskadegørere, der kan forringe materialets kvalitet og anvendelighed.
2)
Plantemateriale med synlige tegn på planteskadegørere skal behandles på passende måde eller fjernes.
3)
Under væksten og ved optagningen eller ved fjernelse af podemateriale fra moderplanten skal formerings- og plantemateriale holdes i adskilte partier.
4)
Samles eller blandes formerings- og plantemateriale af forskellig oprindelse under emballering, oplagring og transport eller ved leveringen, skal leverandøren registrere oplysninger om partiets sammensætning og de enkelte bestanddeles oprindelse.
5)
Plantemateriale og formeringsmateriale skal være praktisk taget fri for fejl, der forringer dets egnethed som formeringsmateriale eller plantemateriale.
   
B. Grønsagsplanter og formeringsmateriale heraf
1)
Materialet skal være tilstrækkeligt kraftigt og fyldigt, og der må ikke være misforhold mellem rødder, stængler og blade.
2)
Materialet skal opfylde kravene til identitet og renhed med hensyn til slægt eller art samt sort.
3)
Krav til produktion i væksthuse:
Leverandøren skal gennemføre følgende hygiejniske foranstaltninger
 
a)
Væksthusenes indre samt borde m.v. skal være gjort omhyggeligt rene ved afvaskning med sæbevand og påfølgende desinfektion mod skadegørere.
 
b)
Kasser og potter m.v. skal være nye eller være renset på tilsvarende måde som borde (se litra a). Trækasser kan dog også renses ved opvarmning til 100 0 C i mindst 30 minutter. Såvel nyt som rengjort materiale skal opbevares adskilt fra ikke rengjort materiale.
 
c)
Markjord, der indgår i jordblandinger, skal forinden blandingen have været opvarmet til 1000 C i mindst 30 minutter eller være desinficeret på anden effektiv måde, og den skal derefter indtil anvendelse opbevares i rene beholdere eller på anden betryggende måde, adskilt fra ubehandlet jord.
 
d)
Væksthuse og arbejdsrum skal holdes rene og fri for ukrudt.
 
e)
Dendranthema og prydcapsicum må ikke dyrkes i samme væksthus som peber- og tomatplanter.
 
f)
I væksthuse, hvor der produceres agurk-, melon-, peber- og tomatplanter, må der ikke samtidig dyrkes frugtbærende planter af samme eller nærstående art.
4)
Alle spiseløg
 
a)
Ved produktion af skalotteløg, stikløg og hvidløg skal der gennemføres et sædskifte på mindst 4 løgfrie år. Sædskiftet skal kunne dokumenteres ved ejendommens sædskifteplan.
5)
Stikløg
 
a)
Ved produktion af stikløg skal plantepas, der fulgte med frøene opbevares af virksomheden og på anmodning forevises for NaturErhvervstyrelsen.
 
b)
Foreligger plantepasset ikke, skal en repræsentativ frøprøve af hver sort være undersøgt af styrelsen og fundet fri for stængelnematoder.
     
C. Frugtplanter og formeringsmateriale heraf
1)
Materialet skal opfylde kravene til identitet og renhed med hensyn til slægt eller art samt sort.
2)
Materiale af Citrus L. skal
 
a)
hidrøre fra udgangsmateriale, der
   
-
er undersøgt og fundet fri for planteskadegørere, der kan forringe materialets kvalitet og anvendelighed, og
   
-
er blevet testet individuelt efter passende metoder til påvisning af sådanne planteskadegørere og er fundet fri herfor,
 
b)
være kontrolleret og fundet praktisk taget fri for sådanne planteskadegørere efter begyndelsen af sidste afsluttede vækstperiode og
 
c)
i tilfælde af podning være podet på grundstammer, der ikke er modtagelige for viroider.
     
D. Prydplanteformeringsmateriale
1)
Materialet skal have tilfredsstillende kraft og størrelse med henblik på dets anvendelse som formeringsmateriale.
2)
Materialet skal opfylde kravene til identitet og renhed med hensyn til slægt eller art eller i givet fald plantegruppe og skal, hvis det sælges eller agtes solgt med angivelse af sorten, også opfylde kravene til identitet og renhed med hensyn til sort.
3)
Frø skal have tilfredsstillende spiringsegenskaber.
4)
Materiale af Citrus L. skal
 
a)
hidrøre fra udgangsmateriale, der er undersøgt og fundet fri for planteskadegørere, der kan forringe materialets kvalitet og anvendelighed,
 
b)
være kontrolleret og fundet praktisk taget fri for sådanne planteskadegørere efter begyndelsen af sidste afsluttede vækstperiode og
 
c)
i tilfælde af podning være podet på grundstammer, der ikke er modtagelige for viroider.
5)
Formeringsmateriale af blomsterløg skal hidrøre direkte fra materiale, der under væksten er undersøgt og fundet at opfylde kravet i § 14, stk. 2.
6)
Kravet i bilag 3, A, nr. 4, gælder ikke for prydplanteformeringsmateriale, der sælges til personer, der ikke er professionelt involveret i produktion eller salg af prydplanter eller prydplanteformeringsmateriale.
   


Bilag 4

Særlige krav til frihed for planteskadegørere på produktionsstedet og til de registrerede virksomheder

 
Planter, planteprodukter og andet
 
Særlige krav
1.
Udgået
   
2.
Udgået
   
3.
Udgået
   
4.
Planter af Pinus L. til plantning, dog ikke frø
 
Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Scirrhia pini Funk et Parker på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode.
5.
Planter af Abies Mill., Larix Mill., Picea A. Dietr., Pinus L., Pseudotsuga Carr. og Tsuga Carr. til plantning, dog ikke frø
 
Udover kravet i nr. 4 er det officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Melampsora medusae Thümen på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode.
5.a
Planter af Pinus L. og Pseudotsuga menziesii til plantning
 
Udover kravene i punkt 4 og 5 er det officielt konstateret, at planterne
     
a)
i hele deres levetid, eller siden de blev importeret til den Europæiske Union, kun har været dyrket på et produktionssted i en medlemsstat, hvor Gibberella circinata Nirenberg & O’Donnell ikke vides at forekomme,
     
eller
     
b)
i hele deres levetid kun har været dyrket i et område anerkendt som værende fri for skadegøreren, fastlagt af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i oprindelseslandet i overensstemmelse med 'International Standards for Phytosanitary Measures',
     
eller
     
c)
har oprindelse på et produktionssted, hvor der ved officielle inspektioner i to år forud for salget ikke er konstateret tegn på skadegøreren, og er blevet undersøgt umiddelbart inden salget.
5.b
Planter, dog ikke frugter og frø, af Abies Mill., Cedrus Trew, Larix Mill., Picea A. Dietr., Pinus L., Pseudotsuga Carr. og Tsuga Carr., med oprindelse i lande eller områder, hvor Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (fyrrevednematode) vides at forekomme
 
Det er officielt konstateret, at planterne
 
a)
er dyrket på produktionssteder, hvor hverken fyrrevednematoden eller dens symptomer er konstateret siden starten af den sidste fulde vækstcyklus,
 
b)
i hele deres levetid har været dyrket under fuld fysisk beskyttelse, hvor det er sikret, at vektoren ikke kan nå planterne,
 
c)
er blevet officielt undersøgt, testet og fundet frie for fyrrevednematoden og vektoren Monochamus spp., og
   
d)
er transporteret uden for vektorens flyvningssæson eller i lukkede beholdere eller i emballage, der sikrer, at der ikke kan ske angreb af fyrrevednematoden eller vektoren.
5.c
Træ af nåletræer (Coniferales ), dog undtaget opsavet træ og opsavede stammer af Taxus L. og Thuja L. og undtaget emballeringsmateriale af træ, samt bark af nåletræer ( Coniferales ), med oprindelse i lande eller områder, hvor Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (fyrrevednematode) vides at forekomme
 
Det er officielt konstateret, at træet, henholdsvis barken:
     
a)
har været underkastet en passende varmebehandling på et godkendt behandlingsanlæg, hvor det har opnået en temperatur overalt på mindst 56 °C i mindst 30 minutter med henblik på at sikre, at det er frit for levende fyrrevednematoder og levende vektorer. Sker behandlingen ved hjælp af komposteringsvarme, skal komposteringen foregå i overensstemmelse med en behandlingsspecifikation, der er godkendt i henhold til proceduren i artikel 18, stk. 2, i direktiv 2000/29/EF,
     
b)
flyttes uden for vektorens flyvningssæson eller med beskyttende tildækning – bortset fra træ, der er fuldstændigt afbarket – for at sikre, at der ikke kan ske angreb af fyrrevednematoden eller vektoren.
5.d
Emballeringsmateriale af træ af nåletræer ( Coniferales ), dog undtagen materiale af Taxus L. og Thuja L. med oprindelse i lande eller områder, hvor Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (fyrrevednematode) vides at forekomme
 
Det er officielt konstateret, at emballeringsmaterialet
 
a)
på et godkendt behandlingsanlæg har været underkastet en af de godkendte behandlinger, der er specificeret i bilag I til FAO 'International Standard for Phytosanitary Measures' nr. 15 om regler for emballeringsmateriale af træ i international handel, hvor det sikres, at materialet er frit for levende fyrrevednematoder og levende vektorer, og
 
b)
Det mærkes i overensstemmelse med bilag II til ovennævnte internationale standard.
6.
Planter af Populus L. til plantning, dog ikke frugter og frø
 
Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Melampsora medusae Thümen på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode.
7.
Planter af Castanea Mill. og
 
Det er officielt konstateret, at
 
Quercus L. til plantning, dog ikke frugter og frø
 
a)
planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Cryphonectria parasitica (Murrill) Barr.,
     
eller
     
b)
der ikke er iagttaget symptomer på Cryphonectria parasitica (Murrill) Barr på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode.
7.a
Udgået
   
8.
Planter af Platanus L. til
 
Det er officielt konstateret, at
 
plantning, dog ikke frø
 
a)
planterne har oprindelse i et område, der vides at være frit for Ceratocystis platani (J. M. Walter) Engelbr. & T. C. Harr.
     
eller
     
b)
der ikke er iagttaget symptomer på Ceratocystis platani (J. M. Walter) Engelbr. & T. C. Harr. på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode.
9.
Planter af Amelanchier Med. Chaenomeles Lindl.,
 
Det er officielt konstateret, at
 
Cotoneaster Ehrh., Crataegus L., Cydonia Mill., Eriobotrya Lindl., Malus Mill., Mespilus L., Photinia davidiana (Dcne.)
 
a)
planterne har oprindelse i områder, der anerkendes som værende fri for Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al.,
 
Cardot, Pyracantha Roem.,
 
eller
 
Pyrus L., Sorbus L. til plantning, dog ikke frø
 
b)
planter på det dyrkede areal og i dens umiddelbare nærhed, som har vist symptomer på Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al., er blevet bortryddet.
10.
Planter af Citrus L., Fortunella
 
Det er officielt konstateret, at
 
Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf, dog ikke frugter og frø
 
a)
planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Spiroplasma citri Saglio et al., Phoma tracheiphila (Petri) Kanchaveli et Gikashvili og Citrus-tristezavirus (europæiske stammer)
     
eller
     
b)
planterne er tiltrukket efter en certificeringsordning, der kræver, at de nedstammer i lige linje fra materiale, der er vedligeholdt under egnede betingelser og underkastet officielle prøver af planterne enkeltvis for i hvert fald Citrus-tristezavirus (europæiske stammer) ved brug af passende indikatorer eller metoder i overensstemmelse med internationale standarder, og til stadighed har vokset i insekttæt væksthus eller andet isoleret rum, og hos hvilke der ikke er iagttaget symptomer på Spiroplasma citri Saglio et al., Phoma tracheiphila (Petri) Kanchaveli et Gikashvili og Citrus-tristezavirus (europæiske stammer)
     
eller
     
c)
planterne
       
-
er tiltrukket efter en certificeringsordning, der kræver, at de nedstammer i lige linje fra materiale, der er vedligeholdt under egnede betingelser og underkastet officielle individuelle prøver for i hvert fald Citrus-tristezavirus (europæiske stammer) ved brug af passende prøver eller metoder, i overensstemmelse med internationale standarder og er fundet fri for Citrus-tristezavirus (europæiske stammer) og certificeret som fri for i hvert fald Citrus-tristezavirus (europæiske stammer) ved officielle prøver af planterne enkeltvis efter de i dette led omhandlede metoder
         
og
       
-
er blevet inspiceret, og at der ikke er iagttaget symptomer på Spiroplasma citri Saglio et al., Phoma tracheiphila (Petri) Kanchaveli et Gikashvili og Citrus-tristezavirus siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode.
10.1
Planter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf. og hybrider heraf samt Casimiroa La Llave, Clausena Burm f., Vepris Comm. og Zanthoxylum L., dog ikke frugter og frø
 
Det er officielt konstateret, at planterne har oprindelse i et område fastlagt som værende fri for Trioza erytreae Del Guercio af den nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med 'International Standards for Phytosanitary Measures'.
10.b
Planter til plantning, hvis stængel eller rodhals har en diameter på mindst 1 cm på det tykkeste sted, dog ikke frø, af Acer spp., Aesculus hippocastanum , Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Citrus spp., Cornus spp., Corylus spp., Cotoneaster spp., Crataegus spp., Fagus spp., Lagerstroemia spp., Malus spp., Platanus spp., Populus spp., Prunus laurocerasus , Pyrus spp., Rosa spp., Salix spp. og Ulmus spp, med oprindelse i lande eller afgrænsede områder, hvor Anoplophora chinensis (Forster) vides at forekomme
 
Det er officielt konstateret, at planterne i mindst to år forud for flytning eller - for planter på under to år - i hele deres levetid er blevet dyrket på et produktionssted,
a)
som årligt er blevet underkastet mindst to officielle omhyggelige kontroller for tegn på skadegøreren, der er foretaget på passende tidspunkter, uden at der er fundet tegn på skadegøreren; denne kontrol skal, hvis det er relevant, omfatte målrettet, destruktiv prøveudtagning af planternes rødder og stængler; antallet af prøver med henblik på kontrol skal gøre det muligt at påvise en angrebsgrad på mindst 1 % med et konfidensniveau på 99 %,
     
og
 
     
b)
som er beliggende i et afgrænset område, hvor planterne er blevet dyrket på et sted:
       
-
der fysisk er fuldstændig beskyttet mod indslæbning af skadegøreren,
       
eller
       
-
hvor der er anvendt passende forebyggende behandlinger, eller hvor der udføres målrettet, destruktiv prøveudtagning af hvert parti af planter forud for flytning, og hvor der under alle omstændigheder årligt på passende tidspunkter foretages offentlige undersøgelser for forekomst af eller tegn på skadegøreren inden for en radius af mindst én kilometer omkring stedet, uden at der er fundet forekomst af eller tegn på skadegøreren. Antallet af planter der skal gennemskæres ved den destruktive prøveudtagning skal udgøre 10 % af hvert parti, dog kun 450 planter for partier med flere end 4500 planter.
           
         
Grundstammer, der opfylder kravene i første afsnit, kan podes med podekviste, som ikke er dyrket under disse betingelser, men som er højst 1 cm i diameter på det tykkeste sted.
11.
Planter af Araceae, Marantaceae,
 
Det er officielt konstateret, at
 
Musaceae Persea spp. og Strelitziaceae, rodede eller med vedhængende eller medhørende vækstmedium
 
a)
der ikke er påvist angreb af Radopholus similis (Cobb) Thorne på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste afsluttede vækstperiode
     
eller
     
b)
jord og rødder fra mistænkte planter siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode er undersøgt officielt for i hvert fald Radopholus similis (Cobb) Thorne og ved sådanne prøver fundet fri for denne skadegører.
12.
Planter af Fragaria L., Prunus
 
Det er officielt konstateret, at
 
L., og Rubus L. til plantning, dog ikke frø
 
a)
planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for de relevante skadegørere
     
eller
     
b)
der ikke er iagttaget symptomer på sygdomme forårsaget af de anførte skadegørere hos planter på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode:
       
hos Fragaria L. :
       
-
Phytophthora fragariae Hickman var . fragariae
       
-
Arabis mosaic virus
       
-
Raspberry ringspot virus
       
-
Strawberry crinkle virus
       
-
Strawberry latent ringspot virus
       
-
Strawberry mild yellow edge virus
       
-
Tomato black ring virus
       
-
Xanthomonas fragariae Kennedy et King
       
hos Prunus L. :
       
-
Apricot chlorotic leafroll mycoplasm
       
-
Xanthomonas campestris pv. pruni (Smith) Dye
       
hos Prunus persica (L.) Batsch:
       
-
Pseudomonas syringae pv. persicae (Prunier et al.) Young et al.
       
hos Rubus L. :
       
-
Arabis mosaic virus
       
-
Raspberry ringspot virus
       
-
Strawberry latent ringspot virus
       
-
Tomato black ring virus
13.
Planter af Cydonia Mill. og Pyrus L. til plantning, dog ikke frø
 
Udover kravene i nr. 9 er det officielt konstateret, at
     
a)
planterne har oprindelse i områder, der vides af være fri for Pear decline mycoplasm,
     
eller
     
b)
planter på dyrkningsstedet og i dets umiddelbare nærhed, der har vist symptomer, der gav anledning til mistanke om angreb af Pear decline mycoplasm, er blevet bortryddet pågældende sted i løbet af de sidste tre, afsluttede vækstperioder.
14.
Planter af Fragaria L. til plantning, dog ikke frø
 
Udover kravene i nr. 12 er det officielt konstateret, at
     
a)
planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Aphelenchoides besseyi Christie,
     
eller
     
b)
der ikke er iagttaget symptomer på Aphelenchoides besseyi Christie hos planter på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode,
     
eller
     
c)
planter i vævskultur nedstammer fra planter, der opfyldte litra b) eller er blevet undersøgt officielt og fundet fri for Aphelenchoides besseyi Christie.
15.
Planter af Malus Mill. til plantning, dog ikke frø
 
Udover kravene i nr. 9 er det officielt konstateret, at
     
a)
planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Apple proliferation mycoplasm
     
eller
     
b) 1)
planterne, dog ikke planter tiltrukket af frø,
       
a)
er blevet officielt certificeret under en certificeringsordning, der kræver, at de nedstammer i lige linje fra materiale, der er vedligeholdt under egnede betingelser og er undersøgt officielt for i hvert fald Apple proliferation mycoplasm ved brug af passende indikatorer eller tilsvarende metoder og er fundet fri for denne skadegører
       
eller
       
b)
nedstammer i lige linje fra materiale, der vedligeholdes under egnede betingelser og inden for de sidste seks, afsluttede vækstperioder mindst én gang er undersøgt officielt for i hvert fald Apple proliferation mykoplasm ved brug af passende indikatorer eller tilsvarende metoder og er fundet fri for denne skadegører
       
og
     
b) 2)
der ikke er iagttaget symptomer på sygdomme forårsaget af Apple proliferation mykoplasm hos planter på dyrkningsstedet eller hos modtagelige planter i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af de sidste tre, afsluttede vækstperioder.
16.
Planter af nedenstående arter af Prunus L. til plantning, dog ikke frø:
 
Ud over kravene i nr. 12 er det officielt konstateret, at
 
-
Prunus dulcis (Mill.) D. A. Webb (P. amygdalus Batsch)
 
a)
planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Plum pox virus
 
-
Prunus armeniaca L.
 
eller
 
-
Prunus x blireiana André
 
b)1)
planterne, dog ikke planter tiltrukket af frø,
 
-
Prunus brigantina Vill.
   
a)
er officielt certificeret under
en certificeringsordning, der
kræver, at de nedstammer i lige linje
fra materiale, der er vedligeholdt under
egnede betingelser og er undersøgt
officielt for i hvert fald Plum pox virus
ved brug af passende indikatorer eller tilsvarende metoder, og er fundet fri
for denne skadegører
 
-
Prunus cerasifera Ehrh.
     
 
-
Prunus x cistena N. E. Hansen
     
       
 
-
Prunus curdica Fenzl et Fritsch
     
       
 
-
Prunus domestica ssp. domestica L.
     
 
-
Prunus domestica ssp.insititia (L.) Schneid
       
         
 
-
Prunus domestica ssp. italica (Borhk.) Gams
     
eller
         
 
-
Prunus glandulosa Thunb. ex Murr
   
b)
nedstammer i lige linje fra materiale, der
vedligeholdes under egnede
betingelser og inden for de sidste tre, afsluttede vækstperioder, mindst én gang undersøgt officielt for i hvert fald Plum pox virus og er fundet fri for denne skadegører
       
 
-
Prunus holosericea Batal.
     
 
-
Prunus hortulana L. H. Bailey
     
       
 
-
Prunus japonica Thunb. ex Murr.
     
       
 
-
Prunus mandshurica (Maxim.) Koehne
     
         
 
-
Prunus maritima Marsh.
eller
 
 
-
Prunus mume Sieb. et Zucc.
 
b)2)
der er ikke iagttaget symptomer på sygdom forårsaget af Plum pox virus hos planter på dyrkningsstedet eller hos modtagelige planter i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af de sidste tre, afsluttede vækstperioder,
 
-
Prunus nigra Ait.
   
 
-
Prunus persica (L.) Batsch.
   
 
-
Prunus salicina Lindl.
   
 
-
Prunus sibirica L
   
 
-
Prunus simonii Carr. -
   
og
 
-
Prunus spinosa L
 
b)3)
 
-
Prunus tomentosa Thunb.ex Murr. -
   
planter på dyrkningsstedet, der har vist symptomer på sygdom forårsaget af andre virus eller viruslignende organismer, er blevet bortryddet.
 
-
Prunus triloba Lindl.
   
 
-
andre arter af Prunus L., der er modtagelige for Plum pox virus
   
         
17.
Planter af Vitis L., dog ikke frugter og frø
 
Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Grapevine flavescense dorée MLO og Xylophilus ampelinus (Panagopoulos) Willems et al. hos moderplanterne på dyrkningsstedet siden begyndelsen af de sidste to, afsluttede vækstperioder.
18.1
Udgået
     
18.2
Udgået
       
18.3
Planter af knolddannende arter af Solanum L. eller hybrider heraf til plantning, dog ikke knolde af Solanum tuberosum L. eller
materiale til vedligeholdelse af kulturen, som opbevares i genbanker eller genbestandsamlinger
 
a)
Det er officielt konstateret, at planterne har været opbevaret under karantænebetingelser og er fundet fri for skadegørere ved en undersøgelse, der skal
     
1)
foregå under tilsyn af NaturErhvervstyrelsen og udføres af videnskabeligt uddannede medarbejdere fra denne instans eller en anden godkendt instans
     
2)
foregå på et sted, der har de fornødne faciliteter til at opfange skadegørere og vedligeholde materialet, herunder indikatorplanter således, at al risiko for spredning af skadegørere udelukkes,
       
3)
foretages på hver en enhed, der indgår i materialet
       
4)
ved visuel undersøgelse med regelmæssige mellemrum under hele forløbet af mindst én vækstperiode - under hensyntagen til materialets art og dets udvikling under prøveprogrammet - for symptomer forvoldt af skadegørere,
       
5)
ved undersøgelse efter egnede metoder:
       
a)
af alt kartoffelmateriale i hvert fald for
       
-
Andean potato latent virus,
       
-
Arracacha virus B, oca strain,
       
-
Potato black ringspot virus,
       
-
Potato virus T
       
-
Andean potato mottle virus
       
-
almindelig kartoffelvirus A, M, S, V, X og Y (herunder Yo, Yn og Yc) og Potato leaf roll virus
       
-
Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al., kartoffelbrunbakteriose
       
b)
af ægte kartoffelfrø i hvert fald for ovennævnte virus og viroider
       
c)
ved passende undersøgelser af alle andre symptomer, der er iagttaget ved den visuelle undersøgelse, med henblik på identifikation af de skadegørere, der har forvoldt sådanne symptomer.
     
b)
Materiale, der ikke ved de prøver, der er nævnt i litra a er fundet fri for de nævnte skadegørere, tilintetgøres øjeblikkelig eller behandles på en sådan måde, at skadegørerne fjernes.
     
c)
Forskningsinstitutter og andre, der opbevarer sådant materiale, underretter NaturErhvervstyrelsen om det opbevarede materiale.
18.4
Planter af knolddannende arter af Solanum L. eller hybrider heraf til plantning, som opbevares i genbanker eller genbestandsamlinger
 
Forskningsinstitutter, der opbevarer sådant materiale, underretter NaturErhvervstyrelsen om det opbevarede materiale.
18.5
Udgået
       
18.6
Planter af Solanaceae til plantning, dog ikke frø og planter nævnt i nr. 18.4
 
Udover kravene i nr. 18.3 er det officielt konstateret, at
 
a)
planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Potato stolbur mycoplasm,
     
eller
     
b)
der ikke er iagttaget symptomer på Potato stolbur mycoplasm hos planter på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode.
18.6.1
Rodede planter, til plantning af Capsicum spp. og Solanum lycopersicum L. og Solanum melongena L
 
Udover kravene i nr. 18.6, er det officielt konstateret, at EU-bestemmelserne om bekæmpelse af Globodera pallida (Stone) Behrens og Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens efterkommes.
18.7
Planter af Capsicum annuum L., Solanum lycopersicum L., Musa L., Nicotiana L. og Solanum melongena L., til plantning, dog ikke frø
 
Udover kravene i nr. 18.6,
 
a)
planterne har oprindelse i områder, der er fundet fri for Ralstonia solanacearum (Smith)Yabuuchi et al., kartoffelbrunbakteriose,
     
eller
       
     
b)
der ikke er iagttaget symptomer på Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. kartoffelbrunbakteriose hos planter på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode.
19.
Planter af Humulus lupulus L. til plantning, dog ikke frø
 
Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Verticillium albo-atrum Reinke et Berthold og Verticillium dahliae Klebahn hos humle på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode.
19.1
Planter af Palmae til plantning med en diameter nederst på stammen på over 5 cm af følgende slægter: Brahea Mart., Butia Becc., Chamaerops L., Jubaea Kunth, Livistona R. Br., Phoenix L., Sabal Adans., Syagrus Mart., Trachycarpus H. Wendl., Trithrinax Mart., Washingtonia Raf.
 
Det er officielt konstateret, at planterne:
 
a)
i hele deres levetid kun har været dyrket i et område, der i overensstemmelse med internationale standarder er fastlagt som værende fri for Paysandisia archon (Burmeister)
 
eller
   
 
b)
i mindst to år forud for flytningen har været dyrket på et produktionssted hvor planterne:
       
1)
har befundet sig på et sted, der er fuldstændig fysisk beskyttet mod indslæbning af Paysandisia archon (Burmeister), eller hvor der anvendes passende forebyggende behandlinger
       
og
 
       
2)
hvor der ved tre officielle undersøgelser om året foretaget på passende tidspunkter, ikke er konstateret tegn på Paysandisia archon (Burmeister).
20.
Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul., Dianthus L. og Pelargonium l'Hérit. ex Ait. til plantning, dog ikke frø
 
Det er officielt konstateret, at
   
aa)
planterne har oprindelse i et område fastlagt som værende fri for Helicoverpa armigera (Hübner) og Spodoptera littoralis (Boisd.) af den nationale plantesundhedsmyndighed i overensstemmelse med 'International Standards for Phytosanitary Measures'
     
eller
     
a)
der ikke er iagttaget symptomer på Helicoverpa armigera (Hübner) eller Spodoptera littoralis (Boisd.) på dyrkningsstedet siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode,
     
eller
     
b)
planterne har været underkastet egnet behandling til at beskytte dem mod disse skadegørere.
21.1
Planter af Dendranthema (DC.) Des Moul., til plantning, dog ikke frø
 
Udover kravene i nr. 20 er det officielt konstateret, at
   
a)
planterne er af højst tredje generation, der nedstammer fra materiale, der er fundet fri for Chrysanthemum stunt viroid ved virologiske prøver, eller som nedstammer i lige linje fra materiale, hvoraf en repræsentativ prøve på mindst 10% er fundet fri for Chrysanthemum stunt viroid ved en officiel undersøgelse foretaget på blomstringstidspunktet,
     
b)
planterne eller stiklingerne
       
1)
kommer fra virksomheder, der er blevet undersøgt officielt i hvert fald en gang om måneden i de sidste tre måneder inden afsendelse, uden at der i denne periode er iagttaget symptomer på Puccinia horiana Hennings, og at der ikke vides at være forekommet symptomer på denne skadegører i umiddelbar nærhed heraf i de sidste tre måneder, inden planterne eller stiklingerne blev solgt,
       
eller
       
2)
har været underkastet egnet behandling mod Puccinia horiana Hennings
     
og
     
c)
at der for
       
1)
urodede stiklingers vedkommende ikke er iagttaget symptomer på Didymella ligulicola (Baker, Dimock et Davis) v. Arx hverken hos stiklingerne eller hos de planter, hvorfra stiklingerne er taget,
       
eller
       
2)
der for rodede stiklingers vedkommende ikke er iagttaget symptomer på Didymella ligulicola (Baker, Dimock et Davis) v. Arx hverken hos stiklingerne eller i rodningsbeddet.
21.2
Planter af Dianthus L. til plantning, dog ikke frø
 
Udover kravene i nr. 21, er det officielt konstateret, at
     
a)
planterne nedstammer i lige linje fra moderplanter, der er fundet fri for Erwinia chrysanthemi pv. dianthicola (Hellmers) Dickey, Pseudomonas caryophylli (Burkholder) Starr et Burkholder og Phialophora cinerescens (Wollenw.) van Beyma ved officielt godkendte undersøgelser foretaget mindst én gang inden for de sidste to år,
     
og
     
b)
der ikke er iagttaget symptomer på disse skadegørere hos planterne.
22.
Løg af Tulipa L. og Narcissus L., dog ikke sådanne, for hvis vedkommende det ved emballagen eller på anden vis er godtgjort, at de er bestemt til endelige forbrugere, der ikke beskæftiger sig med erhvervsproduktion af afskårne blomster
 
Det er officielt konstateret, at der ikke er iagttaget symptomer på Ditylenchus dipsaci (Kühn) Filipjev hos planterne siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode.
23.
Planter af urteagtige arter til plantning, dog ikke løg, stængelknolde, planter af Gramineae-familien, jordstængler, frø og rodknolde
 
Udover kravene i nr. 20, 21.1 eller 21.2 er det officielt konstateret:
 
a)
at planterne har oprindelse i et område, der vides at være fri for Liriomyza huidobrensis (Blanchard) og Liriomyza trifolii (Burgess),
     
eller
     
b)
at der ikke er iagttaget symptomer på Liriomyza huidobrensis (Blanchard) og Liriomyza tirifolii (Burgess) på produktionsstedet ved officielle undersøgelser, der er gennemført mindst en gang om måneden i de sidste tre måneder inden salg,
     
eller
     
c)
at planterne umiddelbart inden salg er blevet undersøgt officielt og fundet fri for Liriomyza huidobrensis (Blanchard) og Liriomyza trifolii (Burgess) og har undergået en passende behandling mod Liriomyza huidobrensis (Blanchard) og Liriomyza trifolii (Burgess).
     
eller
     
d)
at planterne stammer fra plantemateriale (eksplantat), der er fri for Liriomyza huidobrensis (Blanchard) og Liriomyza trifolii (Burgess), er dyrket in vitro på et sterilt substrat under sterile forhold, der udelukker muligheden for angreb af Liriomyza huidobrensis (Blanchard) og Liriomyza trifolii (Burgess), og er sendt i transparente beholdere under sterile forhold.
24.
Rodede planter dyrket udendørs, plantede eller beregnet til plantning
 
Det er godtgjort, at dyrkningsstedet er fri for Clavibacter michiganensis ssp. sepedonicus (Spieckermann et Kotthoff) Davis et al . og Synchytrium endobioticum (Schilbersky) Percival.
24.1
Frilandsplanter, rodede, til plantning, af Allium porrum L., Asparagus officinalis L., Beta vulgaris L., Brassica spp. og Fragaria L.
og
løg, rodknolde og jordstængler, frilands, af Allium ascalonicum L., Allium cepa L., Dahlia spp., Gladiolus Tourn., ex L., Hyacinthus spp., Iris spp., Lilium spp., Narcissus L. og Tulipa L
 
Udover kravene i nr. 24, er det godtgjort, at EU-bestemmelserne om bekæmpelse af Globodera pallida (Stone) Behrens og Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens efterkommes.
25.
Planter af Beta vulgaris L. til plantning, dog ikke frø
 
Det er officielt konstateret, at
 
a)
planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Beet leaf curl virus,
     
eller
   
     
b)
der ikke vides at være forekommet Beet leaf curl virus i dyrkningsområdet, og at der ikke er iagttaget symptomer på Beet leaf curl virus på dyrkningsstedet eller i dets umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode.
26.1
Planter af Solanum lycopersicum L. til plantning, dog ikke frø
 
Udover kravene i nr. 18.6, 18.7 og 23, er det officielt konstateret, at
 
a)
planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Tomato yellow leaf curl virus,
     
eller
   
     
b)
der ikke er iagttaget symptomer på Tomato yellow leaf curl virus på planterne og
       
aa)
planterne har oprindelse i områder, der vides at være fri for Bemisia tabaci Genn.,
       
eller
       
bb)
dyrkningsstedet er fundet fri for Bemisia tabaci Genn. ved officielle inspektioner foretaget mindst én gang hver måned i de sidste tre måneder inden salg,
     
eller
     
c)
der ikke er iagttaget symptomer på Tomato yellow leaf curl virus på dyrkningsstedet og dyrkningsstedet har været omfattet af en behørig behandlings- og overvågningsordning med henblik på at sikre, at det er frit for Bemisia tabaci Genn.
27.
Udgået
       
28.
Udgået
       
29.
Udgået
       
30.
Udgået
       
31.a
Planter af Camellia spp. Rhododendron spp.,
bortset fra Rhododendron simsii Planch., og Viburnum spp. til plantning, dog ikke frø
 
Det er officielt konstateret, at
   
a)
planterne har oprindelse i områder, hvor europæiske isolater af Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov., vides ikke at forekomme,
   
eller
     
b)
der ikke er observeret tegn på europæiske isolater af Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov., på nævnte planter på produktionsstedet siden begyndelsen af den sidste afsluttede vækstperiode ved officielle undersøgelser, herunder laboratorieundersøgelse af eventuelle mistænkelige symptomer, som er foretaget mindst to gange på hensigtsmæssige tidspunkter, når planterne er i aktiv vækst,
     
eller
     
c)
der, hvis der er konstateret tegn på europæiske isolater af Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov., på de ovennævnte planter på produktionsstedet, er taget passende skridt til at udrydde skadegøreren, i det mindste ved destruktion af de inficerede planter og alle modtagelige planter inden for en afstand af 2 m fra de inficerede planter herunder også de anvendte vækstmedier og planteaffaldet, og
       
1)
for alle modtagelige planter, jf. bilag 6, IA, nr.8) uanset oprindelse, inden for en radius på 10 m fra de inficerede planter og alle resterende planter fra det angrebne parti: Planterne er blevet tilbageholdt på produktionsstedet, og der er foretaget yderligere undersøgelser mindst to gange i løbet af de tre måneder efter konstateringen og gennemførelsen af destruktionen, når planterne er i aktiv vækst og de er fundet fri for Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov., ved disse undersøgelser. I denne tre måneders periode må der ikke være foretaget nogen behandlinger, der kan undertrykke symptomerne på skadegøreren,
       
og
       
2)
for alle andre modtagelige planter på produktionsstedet jf. bilag 6, IA, nr. 8) uanset oprindelse: Planterne har undergået intensive nye undersøgelser efter konstateringen og er fundet fri for Phytophthora ramorum Werres, De Cock & Man in’t Veld sp. nov., ved disse undersøgelser.
32.a
Planter, dog ikke frugter og frø, af følgende arter med en diameter nederst på stammen på over 5 cm: Areca catechu, Arecastrum romanzoffianum (Cham) Becc, Arenga pinnata, Borassus flabellifer, Brahea armata, Butia capitata, Calamus merillii, Caryota maxima, Caryota cumengii, Chamerops humilis, Cocos nucifera, Corypha gebanga, Corypha elata, Elaeis guineensis, Howea forsteriana, Jubea chilensis, Livistona australis, Livistona decipiens, Metroxylon sagu, Oreodoxa regia, Phoenix canariensis,
Phoenix dactylifera,
Phoenix theophrasti, Phoenix sylvestris, Sabal umbraculifera,
Trachycarpus fortunei og Washingtonia spp.
 
Det er officielt konstateret, at
   
a)
at planterne i hele deres levetid har været dyrket i en medlemsstat eller et tredjeland, hvor Rhynchophorus ferrugineus (Olivier) ikke vides at forekomme,
   
eller
   
b)
at planterne i hele deres levetid har været dyrket på et produktionssted i et område, der af den nationale plantesundhedsmyndighed i oprindelseslandet i overensstemmelse med relevante 'International Standards for Phytosanitary Measures' er fastlagt som fri for Rhynchophorus ferrugineus (Olivier),
   
eller
   
c)
at planterne i to år umiddelbart forud for flytningen har været dyrket på et produktionssted, hvor
     
1)
planterne har været placeret på et sted med fuldstændig fysisk beskyttelse mod introduktion af Rhynchophorus ferrugineus (Olivier) eller der har været udført passende forebyggende behandlinger
       
og
       
2)
der ved officiel inspektion hver 3. måned ikke har været observeret tegn på Rhynchophorus ferrugineus (Olivier),
     
eller
     
d)
hvis der er tale om planter importeret efter bestemmelsen i bilag 4, nr. 32a, litra c i bekendtgørelse om indførsel af planter og planteprodukter m.m., at planterne siden importen i mindst et år forud for flytningen har været dyrket på et produktionssted, og hvorunder
       
1)
planterne har været placeret på et sted med fuldstændig fysisk beskyttelse mod indslæbning eller spredning af Rhynchophorus ferrugineus (Olivier),
       
og
       
2)
der ved officiel inspektion hver 3. måned ikke har været observeret tegn på Rhynchophorus ferrugineus (Olivier).
33.a
Udgået
   
33.b
Levende pollen og planter, bortset fra frø, af Actinidia Lindl., i kolonnen ’Særlige krav’ benævnt som ’planterne’
 
Det er officielt konstateret, at
   
a)
1)
Planterne er i hele deres levetid kun blevet dyrket i en medlemsstat, hvor Pseudomonas syringae pv. actinidiae Takikawa, Serizawa, Ichikawa, Tsuyumu & Goto ikke vides at forekomme,
   
eller
     
b)
 
Planterne er i hele deres levetid kun blevet dyrket i en beskyttet zone, der er anerkendt for så vidt angår skadegøreren, jf. artikel 2, stk. 1, litra h), i Rådets direktiv 2000/29/EF,
     
eller
     
c)
 
Planterne er i hele deres levetid kun blevet dyrket i et skadegørerfrit område, fastlagt af en medlemsstats ansvarlige officielle organ i overensstemmelse med FAO's 'International Standards on Phytosanitary Measures' (ISPM) nr. 4,
     
eller
     
d)
 
Planterne er produceret på et/en skadegørerfri(t) produktionssted/lokalitet, fastlagt af det ansvarlige officielle organ i oprindelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med FAO's ISPM nr. 10. Planterne er blevet dyrket i et system med en vis grad af isolering og beskyttelse mod det omgivende miljø, som effektivt holder skadegøreren ude. Planterne er på dette sted blevet officielt kontrolleret to gange på de mest hensigtsmæssige tidspunkter med henblik på at opdage symptomer på infektion i den sidste, afsluttede vækstperiode forud for flytningen og er fundet frie for skadegøreren.
Dyrkningsstedet er omgivet af en zone med en radius på mindst 500 m, hvor der er foretaget officielle inspektioner to gange på de mest hensigtsmæssige tidspunkter med henblik på at opdage symptomer på infektion i den sidste, afsluttede vækstperiode forud for flytningen, og alle planter med symptomer på infektion, der er fundet under disse inspektioner, og alle tilstødende planter inden for en afstand af 5 m er straks blevet destrueret,
     
eller
     
e)
 
Planterne er produceret på et skadegørerfrit produktionssted, fastlagt af det ansvarlige officielle organ i oprindelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med FAO's ISPM nr. 10.
Produktionsstedet er omgivet af en zone med en radius på 500 m, i det følgende benævnt "den omgivende zone". Der er gennemført officiel kontrol, prøveudtagning og testning på produktionsstedet og i hele den omgivende zone to gange på de mest hensigtsmæssige tidspunkter med henblik på at opdage symptomer på infektion i den sidste, afsluttede vækstperiode forud for flytningen. Skadegøreren er ikke fundet under den officielle kontrol, prøveudtagning og laboratorietest.
Den omgivende zone er omgivet af en 4 km bred zone, hvor der — efter at der i hele zonen er gennemført officiel kontrol, prøveudtagning og testning to gange på de mest hensigtsmæssige tidspunkter med henblik på at opdage symptomer på infektion i den sidste, afsluttede vækstperiode forud for flytningen — er gennemført udryddelsesforanstaltninger i alle tilfælde, hvor skadegøreren er blevet identificeret på planter. Disse foranstaltninger har bestået i øjeblikkelig destruktion af de inficerede planter og alle tilstødende planter inden for en afstand af 5 m.
       
2)
Hvis kravene i punkt 1), litra d) eller e), er opfyldt, skal planterne tillige opfylde et af følgende krav:
     
i)
 
Planterne er tiltrukket direkte fra moderplanter, der er dyrket under betingelser, som opfylder kravene i punkt 2, litra a), b), c) eller d).
     
ii)
 
Planterne er tiltrukket direkte fra moderplanter, der er underkastet forudgående individuel laboratorietest, som har bekræftet, at de er fri for skadegøreren.
     
iii)
 
Planterne er blevet testet efter en prøveudtagningsmetode, der gør det muligt med 99 % sikkerhed at bekræfte, at forekomsten af skadegøreren i planterne er på under 0,1 %.
           
34.a
Planter af Acacia saligna (Labill.) Wendl., Acer pseudoplatanus L, Artemisia arborescens L., Asparagus acutifolius L., Catharanthus, Cistus creticus L., Cistus monspeliensis l., Cistus salviifolius L., Coffea, Coronilla valentina L., Dodonaea viscosa Jacq., Genista x spachiana (syn. Cytisus racemosus Broom), Cytisus scoparius (L.) Link, Euphorbia terracina L., Genista ephedroides DC., Grevillea juniperina L., Hebe, Laurus nobilis L., Lavandula angustifolia Mill., Lavandula dentate L., Lavandula stoechas L., Lavandula x allardii (syn. Lavandula x herophylla), Metrosideros axcelsa Sol. Ex Gaertn, Myoporum insulare R. Br., Myrtus communis L. Nerium oleander L., Olea europaea L., Pelargonium graveolens L´Hér., Polygala myrtifolia L., Prunus avium (L.)L., Prunus cerasifera Ehrh., Prunus dulcis (Mill.) D. A. Webb., Quercus suber L., Rhamnus alaternus L., Rosa floribunda Steven (syn. Rosa multiflora Thumb), Rosmarinus officinalis L., Spartium junceum L., Vinca, Westringia fruticose (Willd.) Druce og Westringia glabra L. til plantning, dog ikke frø, med oprindelse i lande eller afgrænsede områder eller som har været dyrket i mindst en del af deres levetid i et afgrænset område, hvor Xylella fastidiosa (Well et Raju) vides at forekomme.
Listen af værtsplanter er fyldestgørende på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttrædelse. Listen opdateres løbende ved offentliggørelse i Kommissionens database med "værtsplanter, der er modtagelige for Xylella fastidiosa på Unionens område".
 
A.
Planterne må kun flyttes indenfor eller ud af de afgrænsede områder, hvis planterne i hele den periode, de har tilbragt i det afgrænsede område, opfylder følgende betingelser:
   
1)
Det produktionssted, hvor de er blevet dyrket i det afgrænsede område, opfylder alle følgende betingelser:
     
a)
Det er registreret i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/90/EØF.
     
b)
Det er godkendt af den nationale plantesundhedsmyndighed som værende frit for skadegøreren og dens vektorer, under hensyntagen til de internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger.
     
c)
Det er fysisk beskyttet mod indslæbning af skadegøreren via dens vektorer.
     
d)
Det er omgivet af en 200 meter bred zone, som ved offentlig visuel kontrol, og i tilfælde af mistanke om forekomst af skadegøreren ved prøveudtagning og testning, er konstateret frit for skadegøreren, og som er genstand for passende plantesundhedsmæssige behandlinger mod skadegørerens vektorer; disse behandlinger kan eventuelt omfatte fjernelse af planter.
     
e)
Det er genstand for passende plantesundhedsmæssige behandlinger, der skal sikre, at det holdes frit for skadegørerens vektorer; disse behandlinger kan eventuelt omfatte fjernelse af planter.
     
f)
Det underkastes, sammen med den i pkt. d) omhandlede zone, mindst to gange om året offentlig kontrol, som foretages på passende tidspunkter.
     
g)
Der er ikke på noget tidspunkt under dyrkningen af planterne konstateret symptomer på skadegøreren eller dens vektorer på stedet, eller der er, hvis der er observeret mistænkelige symptomer, foretaget testning, som har bekræftet fravær af skadegøreren.
     
h)
Der er ikke på noget tidspunkt under dyrkningen af planterne konstateret symptomer på skadegøreren i den i pkt. d) omhandlede zone, eller der er, hvis der er observeret mistænkelige symptomer, foretaget testning, som har bekræftet fravær af skadegøreren.
   
2)
Repræsentative prøver af hver art af planterne fra hvert produktionssted er blevet underkastet årlige test på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og fraværet af skadegøreren er blevet bekræftet med test gennemført i overensstemmelse med internationalt validerede testmetoder.
   
3)
Partierne af planter er, så tæt på tidspunktet for flytning som muligt, blevet underkastet offentlig visuel kontrol, prøveudtagning og molekylær testning foretaget i overensstemmelse med internationalt validerede testmetoder, under anvendelse af en prøveudtagningsmetode, som gør det muligt med 99% pålidelighed at bestemme en forekomst af inficerede planter på 1% eller derover, og som særligt er rettet mod planter med mistænkelige symptomer på skadegøreren, i overensstemmelse med ISPM No 31.
   
4)
Forud for flytningen er partierne af planter blevet underkastet plantesundhedsmæssige behandlinger mod skadegørerens vektorer.
   
5)
Planter, der flyttes gennem eller inden for afgrænsede områder, skal transporteres i lukkede beholdere eller emballage, som sikrer, at der ikke kan forekomme infektion med skadegøreren eller nogen af dens vektorer.
   
6)
Registrerede virksomheder, der leverer planter, som i hvert fald i en del af deres levetid er blevet dyrket i et afgrænset område, eller som er blevet flyttet gennem et sådant område, skal føre og opbevare fortegnelser over hvert enkelt parti, der er leveret, og den registrerede virksomhed, der har modtaget partiet.
   
7)
Registrerede virksomheder, der får leveret planter, som i hvert fald i en del af deres levetid er blevet dyrket i et afgrænset område, eller som er blevet flyttet gennem et sådant område, skal føre og opbevare fortegnelser over hvert enkelt parti, der er modtaget, og leverandøren.
   
8)
Registrerede virksomheder skal opbevare de i pkt. 6 og 7 omhandlede fortegnelser i tre år fra den dato, hvor det pågældende parti blev leveret til eller af dem.
   
9)
De i pkt. 6 og 7 omhandlede registrerede virksomheder skal omgående informere den nationale plantesundhedsmyndighed om hvert enkelt parti, de leverer eller modtager. Disse informationer skal omfatte oplysninger om oprindelse, afsender, modtager, bestemmelsessted, plantepassets individuelle løbenummer, ugenummer eller batchnummer samt identiteten og mængden af det pågældende parti.
       
   
B.
Planter, der har været dyrket in vitro i hele produktionsforløbet, må kun flyttes ud af de afgrænsede områder, samt fra inficerede zoner til de respektive stødpudezoner, hvis de opfylder følgende betingelser:
   
1)
Det produktionssted, hvor de er blevet dyrket i det afgrænsede område, opfylder alle følgende betingelser:
     
a)
Det er registreret i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/90/EØF.
     
b)
Det er godkendt af den nationale plantesundhedsmyndighed som værende frit for skadegøreren og dens vektorer, under hensyntagen til de relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger.
     
c)
Det er fysisk beskyttet mod indslæbning af skadegøreren via dens vektorer.
     
d)
Det underkastes mindst to gange om året offentlig kontrol, som foretages på passende tidspunkter.
     
e)
Der er ikke på noget tidspunkt under dyrkningen af de specificerede planter konstateret symptomer på skadegøreren eller dens vektorer på stedet, eller der er, hvis der er observeret mistænkelige symptomer, foretaget testning, som har bekræftet fravær af skadegøreren.
   
2)
Planterne er blevet dyrket i en gennemsigtig beholder under sterile forhold og opfylder en af følgende betingelser:
     
a)
De er blevet dyrket på grundlag af frø
     
b)
De er under sterile forhold blevet opformeret fra moderplanter, der har tilbagelagt hele deres liv i en del af Unionens områder, der er frit for skadegøreren, og som er blevet testet og er fundet fri for skadegøreren.
   
3)
Planterne transporteres i en gennemsigtig beholder under sterile forhold, der udelukker muligheden for angreb af skadegøreren via dens vektorer.
   
4)
Registrerede virksomheder, der leverer planter, som i hvert fald i en del af deres levetid er blevet dyrket i et afgrænset område, eller som er blevet flyttet gennem et sådant område, skal føre og opbevare fortegnelser over hvert enkelt parti, der er leveret, og den registrerede virksomhed, der har modtaget partiet.
   
5)
Registrerede virksomheder, der får leveret planter, som i hvert fald i en del af deres levetid er blevet dyrket i et afgrænset område, eller som er blevet flyttet gennem et sådant område, skal føre og opbevare fortegnelser over hvert enkelt parti, der er modtaget, og leverandøren.
   
6)
Registrerede virksomheder skal opbevare de i pkt. 4 og 5 omhandlede fortegnelser i tre år fra den dato, hvor det pågældende parti blev leveret til eller af dem.
   
7)
De i pkt. 4 og 5 omhandlede registrerede virksomheder skal omgående informere den nationale plantesundhedsmyndighed om hvert enkelt parti, de leverer eller modtager. Disse informationer skal omfatte oplysninger om oprindelse, afsender, modtager, bestemmelsessted, plantepassets individuelle løbenummer, ugenummer eller batchnummer samt identiteten og mængden af det pågældende parti.
         
35. a
Planter til plantning, hvis stængel har en diameter på mindst 1 cm. på det tykkeste sted, dog ikke frø, af Acer spp., Aesculus spp., Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Cercidiphyllum spp., Corylus spp., Fagus spp., Fraxinus spp., Koelreuteria spp., Platanus spp., Populus spp., Salix spp., Tilia spp. og Ulmus spp.
- med oprindelse i afgrænsede områder, hvor Anoplophora glabripennis (Motschulsky) vides at forekomme
eller
- som er ført ind i sådanne områder
 
1.
Det er officielt konstateret, at planterne i mindst 2 år forud for flytningen eller – for planter under 2 år – i hele deres levetid er blevet dyrket på et produktionssted:
     
a)
der er registreret i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/90/EØF
       
og
     
b)
som årligt er blevet underkastet mindst to omhyggelige officielle kontroller for tegn på skadegøreren, der er foretaget på passende tidspunkter, uden at der er fundet tegn på skadegøreren: denne kontrol skal, hvis det er relevant, omfatte målrettet prøveudtagning ved den destruktive metode af planternes stængler og grene,
       
og
     
c)
hvor planterne er blevet dyrket på et sted:
     
-
der fysisk er fuldstændig beskyttet mod indslæbning af skadegøreren, eller
     
-
hvor der er anvendt forebyggende behandlinger, eller hvor der udføres målrettet prøvetagning ved den destruktive metode af hvert parti af planter forud for flytning i overensstemmelse med nedenstående skema, og hvor der under alle omstændigheder årligt på passende tidspunkter foretages offentlige undersøgelser for forekomst af eller tegn på skadegøreren inden for en radius af mindst én kilometer omkring stedet, uden at der er fundet forekomst af eller tegn på skadegøreren.
         
     
Antal planter i partiet
Omfanget af prøveudtagningen ved den destruktive metode (antal planter, der skal destrueres)
     
1-4 500
10 % af det samlede parti
     
>4 500
450
       
     
Grundstammer, der opfylder kravene i første afsnit, kan podes med podekviste, som ikke er dyrket under disse betingelser, men som er højst 1 cm i diameter på det tykkeste sted.
       
     
2.
Planter, der ikke har oprindelse i de afgrænsede områder, men er indført til et produktionssted i sådanne områder, kan flyttes inden for Unionen, hvis de opfylder kravene i punkt c).
         
         
         
         
         
         
         
         
         


Bilag 5

Opbevaring af præ-kerneplanter, produktion og opbevaring af kerne planter, eliteplanter og certificerede planter

I. Generelle krav
 
A. Krav til virksomheden
1.
Opbevaring af præ-kerneplanter, produktion og opbevaring af kerneplanter, etablering af eliteplanter samt opbevaring og produktion af eliteplanter og produktion af certificerede planter klasse AAE
 
a)
Frilandsarealer skal være undersøgt og være fri for planteskadegørere og vektorer for planteskadegørere nævnt i bilag 1 og 2.
 
b)
Væksthuse skal være forsynet med insekttæt net for alle vinduer (maskevidde max. 1 mm). Ved indgange skal forefindes sluse med desinfektionsmåtte, og gulvene skal være cementeret med fald til afløb.
 
c)
Der skal foreligge interne retningslinjer, der sikrer det producerede plantemateriales genetiske og plantesundhedsmæssige standard. Retningslinjerne skal indeholde oplysninger om
   
1o)
krav til opbevaringssted,
   
2o)
krav til øvrig planteproduktion,
   
3o)
arbejdsrutiner, herunder formeringsmetode,
   
4o)
mærkning,
   
5o)
registrering af produktionsdata,
   
6o)
testninger/undersøgelser,
   
7o)
fornyelse og
   
8o)
adgangskrav.
       
2.
Produktion af certificerede planter klasse AA
 
a)
I væksthuse skal der ved indgange findes sluse med desinfektionsmåtte.
 
b)
Der skal udarbejdes interne retningslinjer, der sikrer det producerede plantemateriales genetiske og plantesundhedsmæssige standard.
       
3.
Produktion af certificerede planter klasse A
 
a)
Virksomheder, der anvender vævskulturteknik, skal udarbejde interne retningslinjer, der sikrer det producerede plantemateriales genetiske og plantesundhedsmæssige standard.
       
B. Krav til produktionens gennemførelse m.v.
1.
Opbevaring af præ-kerneplanter, produktion og opbevaring af kerneplanter samt etablering af eliteplanter
 
a)
Virksomheder, der ønsker at opbevare prækerneplanter, producere og opbevare kerneplanter samt etablere eliteplanter på grundlag af kerneplanterne, skal sørge for, at der til enhver tid findes en ajourført liste med oplysninger om slægt, art, sort og eventuelle klon af samtlige kerneplanter. Denne liste skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen en gang årligt og i øvrigt på opfordring.
 
b)
I den periode, hvor en præ-kerneplante testes og eventuelt renses for planteskadegørere, jf. III, skal den opbevares adskilt fra godkendte kerneplanter og etablerede eliteplanter.
 
c)
Af hensyn til risikoen for smitte af præ-kerneplanten skal denne opbevares under forhold, der mindst opfylder kravene til opbevaring af kerneplanter.
 
d)
Oprindelsen af alle kerne- og eliteplanter, der findes i virksomheden, samt tests, kontrol m.v. af disse skal til enhver tid kunne dokumenteres.
       
1.1.
Frilandsproduktion
 
a)
Frilandsplanter skal isoleres således, at risikoen for smitte med eller angreb af planteskadegørere nævnt i bilag 1 og 2 reduceres mest muligt.
 
b)
Kerneplanter skal holdes således, at uønsket selvsåning udelukkes.
       
1.2.
Væksthusproduktion
 
a)
Væksthuse skal holdes fri for ukrudt og planteskadegørere.
 
b)
Væksthuse skal rengøres og desinficeres mindst en gang årligt. Borde skal desinficeres efter hver tømning. Gulve skal desinficeres regelmæssigt, dog mindst en gang månedligt.
 
c)
Alle personer med adgang til væksthuse skal have stillet engangskitler eller rene kitler til rådighed.
 
d)
Kerne- eller eliteplanter skal anbringes således, at overskydende vand ikke kommer i kontakt med andre planter. Kerneplanter må ikke røre hinanden.
       
1.3.
Godkendelse af kerneplanter
 
Virksomheder, der ønsker at få godkendt planter som kerneplanter, skal anmelde dette til NaturErhvervstyrelsen. Styrelsen meddeler anmelderen, om det anmeldte plantemateriale kan opnå status som kerneplante.
       
1.4.
Anmeldelse
 
Anmeldelsen skal indeholde oplysning om
 
a)
slægt,
 
b)
art,
 
c)
sorts- eller klonnavn,
 
d)
beskrivelse af sort/klon,
 
e)
beskrivelse af udført selektionsarbejde,
 
f)
dokumentation for udført testnings- og rensningsarbejde,
 
g)
beskrivelse af det arbejde, der foretages for at sikre, at kerneplanten er sortstypisk,
 
h)
præcise oplysninger om, hvor præ-kerneplanten har været opbevaret samt, hvor kerneplanten skal opbevares, og
 
i)
navn og adresse på ejeren/anmelderen.
 
Anmeldelsen foretages på et skema, der kan rekvireres hos NaturErhvervstyrelsen og skal være styrelsen i hænde senest 14 dage før det tidspunkt, hvor prækerneplanten ønskes flyttet til kerneplante-opbevaringsstedet.
       
2.
Opbevaring og produktion af eliteplanter samt produktion af certificerede planter klasse AAE
 
a)
virksomheder, der ønsker at opbevare og producere eliteplanter samt producere certificerede planter klasse AAE på grundlag af eliteplanter, skal sørge for, at der til enhver tid i virksomheden findes en ajourført liste med oplysninger om slægt, art, sort og eventuel klon af alle planter i virksomheden, der ønskes godkendt eller tidligere er godkendt som certificerede planter klasse AAE. Denne liste skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen en gang årligt og i øvrigt efter anmodning.
 
b)
Planteproduktionen skal være arts- og sortsren.
 
c)
Oprindelsen af alle eliteplanter, der findes i virksomheden, skal til enhver tid kunne dokumenteres.
       
2.1.
Frilandsproduktion
 
a)
Frilandsplanter skal isoleres således, at risikoen for smitte med eller angreb af planteskadegørere nævnt i bilag 1 og 2 reduceres mest muligt.
 
b)
Elitekvarterer skal holdes således, at uønsket selvsåning udelukkes.
       
2.2.
Væksthusproduktion
 
a)
Væksthuse skal holdes fri for ukrudt og planteskadegørere.
 
b)
Alle personer med adgang til væksthuse skal have stillet engangskitler eller rene kitler til rådighed.
       
3.
Produktion af certificerede planter klasse AA
 
a)
Virksomheder, der ønsker at producere certificerede planter klasse AA, skal sørge for, at der til enhver tid findes en ajourført liste med oplysninger om slægt, art, sort og eventuel klon af alle planter, der ønskes godkendt eller tidligere er godkendt som certificerede planter klasse AA. Denne liste skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen en gang årligt og i øvrigt efter anmodning.
 
b)
Planteproduktionen skal være arts- og sortsren.
 
c)
Til produktionen skal anvendes certificeret materiale godkendt klasse AAE eller højere klasse. Med mindre andet tillades, skal der anvendes etablerede og individuelt mærkede planter.
 
d)
Hvis produktionen foregår in-vitro, er der ikke krav om anvendelse af etablerede planter. Alle producerede planter skal som minimum være mærket sorts- eller klonvis og altid for hvert bed eller bord.
       
3.1.
Frilandsproduktion
 
a)
Arealerne skal holdes fri for planteskadegørere og ukrudt.
 
b)
Planter af samme sort, der ikke har oprindelse i en kerneplante, må ikke findes i virksomheden.
 
c)
Certificerede og ikke certificerede planter af sorter af samme art skal produceres og opbevares adskilt.
       
3.2.
Væksthusproduktion
 
a)
Væksthuse skal holdes fri for planteskadegørere og ukrudt.
 
b)
Væksthusenes indre samt borde m.v. skal rengøres omhyggeligt ved afvaskning med sæbevand og påfølgende desinfektion mindst en gang årligt.
 
c)
Alle personer med adgang til væksthusene skal have stillet engangskitler eller rene kitler til rådighed.
 
d)
Planter af samme art, der ikke har oprindelse i en kerneplante, må ikke findes i virksomheden. Undtaget herfra er planter til selektionsformål. Disse og andre planter skal være placeret i separate væksthuse således at der ikke opstår smitterisiko for det certificerede plantemateriale.
       
3.3.
In-vitro produktion
 
Der skal foreligge retningslinjer, der sikrer, at det producerede plantemateriale er arts- og sortsrent.
       
4.
Produktion af certificerede planter klasse A
 
a)
Virksomheder, der ønsker at producere certificerede planter klasse A, skal sørge for, at der til enhver tid i virksomheden findes en ajourført liste med oplysninger om slægt, art, sort og eventuel klon af samtlige de planter i virksomheden, der ønskes godkendt eller tidligere er godkendt som certificerede planter klasse A. Denne liste skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen en gang årligt og i øvrigt efter anmodning.
 
b)
Planteproduktionen skal være arts- og sortsren.
 
c)
Til produktionen skal anvendes certificeret materiale godkendt klasse AA, AAE eller højere klasse.
 
d)
Alle producerede planter skal som minimum være mærket sorts- eller klonvis og altid for hvert bed eller bord.
       
4.1.
Frilandsproduktion
 
a)
Arealerne skal holdes fri for planteskadegørere og ukrudt.
 
b)
Planter af samme sort, der ikke har oprindelse i en kerneplante, må ikke findes i virksomheden.
       
4.2.
Væksthusproduktion
 
a)
Væksthuse skal holdes fri for planteskadegørere og ukrudt.
 
b)
Væksthusenes indre samt borde m.v. skal rengøres omhyggeligt ved afvaskning med sæbevand og påfølgende desinfektion en gang årligt.
 
c)
Planter af samme sort, der ikke har oprindelse i en kerneplante, må ikke findes i virksomheden. Andre planter, der kan medføre en smitterisiko for det certificerede plantemateriale, skal holdes skarpt adskilt fra dette.
       
II. Særlige bestemmelser for produktion af certificerede planter af visse plantegrupper
   
   
1.
Væksthusplanter
 
a)
Til produktionen skal anvendes indkøbte etablerede planter eller stiklinger.
 
b)
Det indkøbte plantemateriale kan anvendes til opformering i den periode, der er anført i afsnit III, for den pågældende slægt eller art.
 
c)
Det indkøbte plantemateriale og afkommet herfra skal holdes mærket således, at det tydeligt fremgår, hvilke planter der er indkøbte, og hvilke der er afkom af disse.
       
       
2.
Frugtbuske
 
af arterne
 
Hindbær
(Rubus ideaeus L.)
 
Brombær
(Rubus fruticosus L.)
 
Ribs
(Ribes rubrum L.)
 
Solbær
(Ribes nigrum L.) og
 
Hyld
(Sambucus nigra L.).
       
2.1.
Produktion af certificerede planter klasse AAE
 
a)
Til produktionen skal anvendes indkøbte etablerede planter eller stiklinger.
 
b)
Det indkøbte plantemateriale kan anvendes i følgende tidsrum:
   
Hindbær: 6 år
   
Andre frugtbuske: 10 år.
 
c)
Indtil 2 år efter etableringen vil det være tilladt at lave en ekstra opformering. Det indkøbte plantemateriale og afkommet herfra skal holdes mærket således, at det tydeligt fremgår, hvilke planter der er indkøbte, og hvilke der er afkom af disse.
       
2.2.
Produktion af certificerede planter klasse AA
 
a)
Til produktion skal anvendes indkøbte etablerede og individuelt mærkede planter.
 
b)
De indkøbte planer kan anvendes i følgende tidsrum:
   
Hindbær: 6 år
   
Andre frugtbuske: 10 år.
 
c)
Konstateres der angreb af planteskadegørere nævnt i bilag 1 og 2 i planter af en beslægtet art i nærheden, kan frugtbuskene kun godkendes i klasse AA, hvis NaturErhvervstyrelsen skønner, at smitte ikke har kunnet finde sted.
 
d)
I virksomheder, der producerer bær af ribs og solbær på ikke certificerede planter, vil der trods kravene i I, afsnit B, nr. 3.1.b, kunne godkendes planter som certificerede planter af de samme sorter, hvis der etableres et moderkvarter af certificerede planter klasse AAE, og moderkvarteret er specielt afmærket (pæle, hegn eller lignende), er placeret mindst 200 meter fra andre planter af Ribes-slægten og holdes fri for selvsåede planter.
       
2.3.
Produktion af certificerede planter klasse A
 
Produktionen skal overholde betingelserne i nr. 2.2,b og d.
       
3.
Frugttræer
 
af arterne
 
Æble
(Malus sylvestris Mill.)
 
Pære
(Pyrus communis L.)
 
Blomme
(Prunus domestica L.)
 
kirsebær sure
(Prunus cerasus L.) og
 
kirsebær søde
(Prunus avium (L.) L.).
       
3.1.
Produktion af kerne- og eliteplanter
 
Som grundstammer til kerne- og eliteplanter skal anvendes planter, der mindst er godkendt som eliteplanter.
       
3.2
Produktion af certificerede frugttræer
 
a)
Til produktion skal anvendes certificeret pode- eller okulationsmateriale klasse AAE eller højere klasse og certificerede grundstammer klasse AAE eller AA. Til æble- og pæretræer kan desuden anvendes frøgrundstammer, der mindst opfylder kravene til frihed for planteskadegørere nævnt i bilag 1 og 2.
 
b)
Indførte grundstammer kan anvendes, hvis de i oprindelseslandet er godkendt officielt efter regler, der kan ligestilles med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
 
c)
Konstateres der angreb af planteskadegørere nævnt i bilag 1 og 2 i planter af beslægtet art i nærheden, kan frugttræerne kun godkendes som certificerede frugttræer, hvis NaturErhvervstyrelsen skønner, at smitte ikke har kunnet finde sted.
       
4.
Jordbærplanter
       
4.1.
Generelle krav
 
a)
Til produktion af certificerede jordbærplanter (Fragaria x ananassa) skal indkøbes materiale godkendt klasse AA eller højere klasse.
 
b)
Hver sort skal være tydeligt mærket.
 
c)
I virksomhederne må der kun findes jordbærplanter, der opfylder kravene for godkendelse i den pågældende kategori, jf. dog nr. 4.8.
       
4.2.
Frilandsproduktion, generelle krav
 
a)
På arealer, der skal anvendes til jordbærplanteproduktion, skal der gennemføres et sædskifte med mindst 4 år fri for jordbærplanter forud for produktionen af certificerede jordbærplanter.
 
b)
Rødmarv ( Phytophthora fragariae var. fragariae) må ikke være fundet i virksomheden.
 
c)
Afstanden fra arealer med certificeret jordbærplanteproduktion til arealer med ikke-certificeret plante- og bærproduktion af jordbær skal være mindst 200 m.
 
d)
Afstanden mellem sorter skal være mindst 5 m, med mindre der gennemføres særlige foranstaltninger til hindring af sortsblanding og -sammengroning. I sådanne tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen godkende en afstand mellem sorterne, på ned til 3 m.
       
4.3.
Væksthusproduktion, generelle krav
 
a)
Rødmarv ( Phytophthora fragariae var. fragariae) må ikke være fundet i virksomheden.
 
b)
Planterne skal dyrkes i dyrkningsmedie, der er fri for planteskadegørere.
 
c)
Indgår der planter af flere sorter i moderplantekvarteret og i planteproduktionen, skal planterne være placeret således, at sortsblanding og -sammengroning udelukkes.
       
4.4.
In-vitro produktion, generelle krav
 
a)
Der skal hvert år anvendes indkøbt plantemateriale (udløbere).
 
b)
Virksomheden skal hvert år udplante et antal in-vitro planter af hver produceret sort til visuel kontrol for genetiske egenskaber (fænotype). Planterne skal beholdes i mindst et år. I denne periode skal virksomheden se efter afvigende planter og orientere NaturErhvervstyrelsen, hvis sådanne findes.
 
c)
Ved salg af producerede meristemplanter skal formeringsmetoden skriftligt oplyses for køber.
       
4.5.
Produktion af eliteplanter
 
a)
Udløbere fra kerneplanter kan opformeres og bevare status som eliteplanter, forudsat produktionen sker in-vitro eller som udløberproduktion i væksthus.
 
b)
Jordbærplanterne kan alene anvendes til planteproduktion og skal holdes fri for blomster igennem hele vækstsæsonen.
       
4.5.1.
Væksthusproduktion
 
a)
Udløbere af kerneplanter skal opbevares som etablerede planter med rod. Der kan tages udløbere i indtil to år fra plantningstidspunktet. Senest efter to år skal alt indkøbt materiale og udløbere herfra udskiftes.
 
b)
Det indkøbte materiale og afkommet herfra skal være mærket således, at det tydeligt fremgår, hvilke planter der er indkøbte, og hvilke planter der er udløbere fra det indkøbte materiale.
       
4.5.2.
In-vitro produktion
 
a)
Der skal anvendes nye udløbere af kerneplanter til produktionen hvert år.
 
b)
Hvert år skal der udplantes mindst 20 planter af hver sort med henblik på visuel kontrol for genetiske egenskaber (fænotype).
       
4.6.
Produktion af certificerede planter klasse AAE
 
a)
Til produktion skal anvendes kerne- eller eliteplanter.