Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2 Efterafgrøder og alternativer
Kapitel 3 Dyrkningsrelaterede tiltag
Kapitel 4 Tilsyn, straf og ikrafttræden
Bilag 1 Efterafgrødegrundareal
Bilag 2 Energiafgrøder som alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet
Bilag 3 Dyrkningsrelaterede tiltag
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

I medfør af § 7, stk. 3, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1 og 3, § 20, § 21, stk 2, § 21 a, stk. 2, § 26 a, stk. 1-3, og § 29, stk. 3, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 34, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen finder, jf. lovens § 3, anvendelse for virksomheder med planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, som har en årlig omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover. Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Dyreenhed: Dyreenhed som defineret i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

2) Register for Gødningsregnskab: Det i medfør af § 2, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække etablerede register.

3) Efterafgrødekrav: Krav om etablering af efterafgrøder i medfør af § 2, stk. 1- 2, i nærværende bekendtgørelse.

4) Overskud af efterafgrøder: Arealer med efterafgrøder, som en virksomhed, der er forpligtet i medfør af nærværende bekendtgørelse til at udlægge efterafgrøder, har etableret ud over planperiodens efterafgrødekrav samt ud over arealer til opfyldelse af krav om efterafgrøder i medfør af anden lovgivning. Arealer med alternativer til efterafgrøder omregnet til efterafgrødearealer efter bestemmelserne i §§ 4-10 medgår til beregning af overskud af efterafgrøder.

5) JB-nr.: Jordbundstypenummer som beskrevet i den officielle klassificering af jord i Danmark.

6) Direkte støtte: Støtte omfattet af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009.

Kapitel 2

Efterafgrøder og alternativer

Efterafgrøder

§ 2. Virksomheder omfattet af nærværende bekendtgørelse skal i hver planperiode udlægge arealer etableret med efterafgrøder, jf. § 3, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.

Stk. 2. Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1, skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder dog mindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet. Arealer, der anvendes til opfyldelse af en planperiodes efterafgrødekrav, skal i samme planperiode anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde.

Stk. 3. Efterafgrødegrundarealet er det samlede areal, som virksomheden i planperioden for egen regning og risiko dyrker med afgrøder omfattet af bilag 1. Efterafgrødegrundarealet opgøres på baggrund af den markplanlægning, virksomheden skal foretage i planperioden, jf. § 15.

Stk. 4. Mængden af udbragt organisk gødning beregnes på samme måde som beregning af mængden af udbragt husdyrgødning i harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, idet der dog i beregningen efter nærværende bekendtgørelse også indgår anden organisk gødning end husdyrgødning, bortset fra urea og den andel af blandingsprodukter, der udgøres af urea. Anden organisk gødning med et indhold på 100 kg total kvælstof svarer efter nærværende bekendtgørelse til en dyreenhed.

Stk. 5. Beregningen efter stk. 4 for en given planperiode foretages på grundlag af gødningsregnskabet for planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter. For nyetablerede virksomheder og virksomheder, der ikke var forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab i planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode, fastsættes mængden af udbragt organisk gødning til under 0,8 dyreenheder.

Stk. 6. Uanset stk. 1-3, er virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet udgør mindre end 10 ha, ikke forpligtet til at udlægge efterafgrøder.

Stk. 7. For virksomheder, der bliver omfattet af reglerne i nærværende bekendtgørelse efter planperiodens start, gælder reglerne i stk. 2-6 tilsvarende.

§ 3. Efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet skal bestå af

1) korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt eller cikorie sået før eller efter høst, eller

2) frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde.

Stk. 2. Efterafgrøder, der medgår til opfyldelse af en virksomheds efterafgrødekrav, skal være sået senest den 1. august i den planperiode, for hvilken efterafgrøderne skal bidrage til at opfylde virksomhedens efterafgrødekrav, dog skal korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg være sået senest den 20. august i den pågældende planperiode. Efterafgrøderne må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i den planperiode, hvor de er udsået. Efterafgrøder sået som udlæg i majs må dog tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 1. marts i den planperiode, som følger umiddelbart efter den planperiode, hvor efterafgrøderne er udsået.

Alternativer til efterafgrøder

§ 4. En virksomhed, der i medfør af denne bekendtgørelse skal udlægge efterafgrøder, kan vælge helt eller delvis at opfylde sit efterafgrødekrav ved at anvende et eller flere af de alternative virkemidler, der fremgår af §§ 5-10. Ved anvendelse af alternativer til efterafgrøder omregnes de enkelte alternativer til efterafgrøder ved anvendelse af en omregningsfaktor.

Udlægning af mellemafgrøder

§ 5. Mellemafgrøder kan anvendes i stedet for efterafgrøder, hvis

1) mellemafgrøderne udlægges før vintersædsafgrøder,

2) mellemafgrøderne består af olieræddike, gul sennep eller af frøgræs, der efter høst af græsfrø fortsætter som mellemafgrøde,

3) mellemafgrøderne er sået senest den 20. juli i den planperiode, der udløber umiddelbart forud for den planperiode, hvori mellemafgrøderne anvendes som alternativ til efterafgrøder, og

4) mellemafgrøderne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. september i den planperiode, hvori mellemafgrøderne anvendes som alternativ til efterafgrøder.

Stk. 2. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 2 hektar mellemafgrøder 1 hektar efterafgrøde.

Energiafgrøder

§ 6. Energiafgrøder omfattet af bilag 2, tabel 1, kan anvendes i stedet for efterafgrøder, hvis

1) arealerne, som energiafgrøderne er etableret på, var udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift i planperioden umiddelbart forud for etableringen af energiafgrøderne,

2) energiafgrøderne tidligst er etableret i planperioden 2009/2010 og senest i den planperiode, der udløber umiddelbart forud for den planperiode, hvori energiafgrøderne anvendes som alternativ til efterafgrøder, og

3) arealerne, som energiafgrøderne er etableret på, ikke anvendes til at opfylde forpligtelsen om at udlægge miljøfokusområder i henhold til de til enhver tid gældende regler for direkte støtte.

Stk. 2. Arealer omfattet af bilag 2, tabel 2, anses efter denne bekendtgørelse ikke for udlagt med afgrøder i omdrift.

Stk. 3. Det areal, som en virksomhed kan medregne som alternativ til efterafgrøder, er den del af virksomhedens areal med energiafgrøder, der ligger ud over virksomhedens samlede areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009.

Stk. 4. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 0,8 hektar energiafgrøde 1 hektar efterafgrøde.

Braklagte arealer

§ 7. Braglagte arealer kan, jf. dog stk. 4 og § 8, anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis

1) arealerne er etableret med græs, der er sået senest den 1. januar i det kalenderår, hvor planperioden, i hvilken arealet skal indgå i opfyldelse af virksomhedens efterafgrødekrav, starter,

2) græsset på arealerne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i den planperiode, i hvilken arealet skal indgå i opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav,

3) braklægningen umiddelbart efterfølges af en forårssået afgrøde, eller arealerne bibeholdes som brakarealer i det efterfølgende kalenderår, og

4) arealerne ikke gødskes eller sprøjtes.

Stk. 2. Græsarealerne i stk. 1, nr. 1, anses for etableret med græs, uanset at der på arealet forefindes spredte naturligt etablerede planter.

Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 4, kan der på de braklagte arealer anvendes plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af hejre(planter), giftige plantearter eller aggressive ukrudtsarter som for eksempel flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler.

Stk. 4. Anvendelse af de i stk. 1 nævnte arealer som alternativ til efterafgrøder er betinget af, at arealerne ikke

1) er omfattet af tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug eller af tilsagn om tilskud til økologisk landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogrammer, og

2) at arealerne ikke anvendes til at opfylde forpligtelsen om at udlægge miljøfokusområder i henhold til de til enhver tid gældende regler for direkte støtte.

Stk. 5. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 1 ha braklagte arealer 1 ha efterafgrøder.

Braklagte arealer langs vandløb og søer

§ 8. Braglagte arealer, der er beliggende langs vandløb og søer, og som er mindst 9 meter og højst 20 meter brede regnet fra vandløbets eller søens øverste kant, kan, jf. dog stk. 3, anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis arealerne grænser op til omdriftsarealer, og betingelserne i § 7, stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt. Arealer omfattet af kravet om 2-meter bræmmer i vandløbslovens § 69, kan dog ikke indgå i det areal, der anmeldes som alternativ til eftergrøder. § 7, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for arealer omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 2. Ved vandløbets eller søens øverste kant forstås i denne bekendtgørelse overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbearbejdes. Hvor der ikke er en identificerbar øverste kant, beregnes arealets bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter.

Stk. 3. Anvendelse af de i stk. 1 nævnte arealer som alternativ til efterafgrøder er betinget af,

1) at arealerne ikke er omfattet af tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug eller af tilsagn om tilskud til økologisk landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogrammer, og

2) at arealerne ikke anvendes til at opfylde forpligtelsen om at udlægge miljøfokusområder i henhold til de til enhver tid gældende regler for direkte støtte.

Stk. 4. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 1 hektar braklagt areal langs vandløb og søer 4 hektar efterafgrøder.

Afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning

§ 9. Afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning kan anvendes som alternativ til efterafgrøder i medfør af denne bekendtgørelse, hvis fiberfraktionen er leveret til et forbrændingsanlæg, der er godkendt i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, og hvis leveringen af fiberfraktionen er sket i den planperiode, der udløber umiddelbart forud for den planperiode, hvori virkemidlet anvendes som alternativ til efterafgrøder. Dokumentation for leveringen skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 2. Hvis afbrænding af fiberfraktion er et krav i medfør af anden lovgivning, kan fiberfraktion, der afbrændes til opfyldelse af et sådant krav, ikke anvendes som alternativ til efterafgrøder.

Stk. 3. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter forbrænding af fiberfraktionen fra 25 dyreenheder 1 hektar efterafgrøder.

Tidligt såede vinterafgrøder.

§ 10. Vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale kan anvendes som alternativer til efterafgrøder, hvis arealerne med disse afgrøder er sået senest 7. september i den planperiode, hvori virkemidlet anvendes som alternativ til efterafgrøder.

Stk. 2. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 4 ha vinterafgrøder 1 hektar efterafgrøder.

Anvendelse af overskud af efterafgrøder

§ 11. En virksomhed, der efter denne bekendtgørelse er omfattet af et efterafgrødekrav, kan overføre et overskud af efterafgrøder fra en planperiode til en senere planperiode eller til en anden virksomhed. Hvis virksomheden ikke inden for fristen i § 15, stk. 1, har oplyst, hvordan virksomheden ønsker planperiodens overskud af efterafgrøder anvendt, vil et overskud af efterafgrøder automatisk blive overført til kommende planperioder.

§ 12. Hvis overskud af efterafgrøder overdrages fra en virksomhed til en anden virksomhed, kan den modtagende virksomhed lade det overdragne overskud af efterafgrøder indgå i opfyldelse af sit efterafgrødekrav, hvis

1) overdragelsen er sket i planperioden 2007/2008 eller senere,

2) de overdragne efterafgrøder opfyldte kravene for udlægning af efterafgrøder fastsat for den planperiode, hvori de overdragne efterafgrøder blev udlagt, og

3) den afgivende og den modtagende virksomhed har indgået en skriftlig aftale om overdragelsen.

Stk. 2. Dokumentation for den mellem den afgivende og den modtagende virksomhed indgåede aftale om overdragelse af overskud af efterafgrøder skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol af den modtagende virksomhed.

Stk. 3. Ved beregning af størrelsen af arealet, som et overdraget overskud af efterafgrøder kan indregnes med i opgørelsen af den modtagende virksomheds efterafgrødekrav, skal der anvendes følgende omregningsfaktor:

1) Ved overdragelse fra virksomheder, der udbringer mindre organisk gødning end svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal til virksomheder, der udbringer mere organisk gødning end svarende til 0, 8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrøder x 0,7.

2) Ved overdragelse fra virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0, 8 dyreenheder eller mere pr. hektar harmoniareal til virksomheder, der udbringer mindre organisk gødning end svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrøder x 1,5.

3) Ved overførsel mellem virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til det samme antal dyreenheder pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrødearealer.

§ 13. Overskud af efterafgrøder kan anvendes i en senere planperiode til opfyldelse af den valgte planperiodes efterafgrødekrav eller til overførsel til en anden virksomhed.

Indberetning af efterafgrøder, tilmelding til eller ansøgning om alternative virkemidler

§ 14. Virksomheders indberetning af arealer med efterafgrøder i medfør af lovens § 21 a og ændringer i det indberettede skal ske senest den 31. august i den planperiode, der indberettes om. Reduktion af det indberettede areal kan foretages indtil tidspunktet for opgørelsen af virksomhedens efterafgrødekrav, jf. § 15, stk. 2, dog, hvis der er varslet kontrol, kun indtil dette tidspunkt.

Stk. 2. Indberetning af anvendelse af et eller flere alternativer til efterafgrøder, jf. §§ 5 - 9, og ændringer i det indberettede skal ske senest den 31. august i den planperiode, hvori efterafgrødekravet, som alternativet eller alternativerne skal medvirke til opfyldelse af, skal opfyldes. Indberetning om anvendelse af tidligt såede vinterafgrøder, jf. § 10, skal ske senest den 10. september i den i 1. pkt. nævnte planperiode. Indberetning skal indeholde oplysninger om, hvilke alternativer der bringes i anvendelse.

Stk. 3. Indberetning af oplysning om, at et eller flere alternativer omfattet af §§ 6-9 ikke længere ønskes anvendt, skal ske senest den 31. august i den planperiode, hvor alternativerne skulle have været anvendt til opfyldelse af efterafgrødekravet. Indberetning af oplysning om, at alternativer omfattet af §§ 5 og 10 ikke længere ønskes anvendt kan ske henholdsvis til og med den 10. oktober og til og med den 10. september i den planperiode, hvor alternativerne skulle have været anvendt til opfyldelse af efterafgrødekravet. Reduktion af det indberettede areal kan foretages indtil tidspunktet for opgørelsen af virksomhedens efterafgrødekrav, jf. § 15, stk. 2, dog, hvis der er varselt kontrol, kun indtil dette tidspunkt.

Stk. 4. Indberetninger og ændringer af indberetninger omfattet af stk. 1-3, skal ske på et af NaturErhvervstyrelsen særligt udarbejdet skema og skal foretages elektronisk gennem NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service via www.virk.dk eller www. naturerhverv.dk. Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget elektronisk i det særlige skema, anses ikke for modtaget i NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 5. Falder en frist i medfør af stk. 1-3, på en lørdag eller søndag, skal oplysningerne være indberettet senest den første arbejdsdag, der følger efter fristdagen.

Markplanlægning og opgørelse af efterafgrødekrav

§ 15. Virksomheder, der i henhold til nærværende bekendtgørelse er omfattet af efterafgrødekrav, skal i hver planperiode, senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, indgive en markplanlægning, der viser de arealer, der i planperioden er dyrket med afgrøder, omfattet af bilag 1.

Stk. 2. Samtidig med indgivelse af markplanlægningen efter stk. 1, skal den enkelte virksomhed opgøre sit efterafgrødekrav for planperioden, der er foretaget markplanlægning for. Den enkelte virksomhed skal også inden for fristen i stk. 1 meddele, om virksomhedens efterafgrødekrav er opfyldt helt eller delvist ved overførsel af overskud af efterafgrøder fra en anden virksomhed eller ved overførsel af overskud af efterafgrøder fra en tidligere planperiode. Virksomheden kan inden for fristen i stk. 1, angive, om et overskud af efterafgrøder skal overføres til en senere planperiode eller overdrages til en anden virksomhed.

Stk. 3. Oplysninger om markplanlægning i medfør af stk. 1 og oplysninger om anvendelse af overskud af efterafgrøder i medfør af stk. 2 skal indgives elektronisk i NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Oplysninger, der ikke indgives elektronisk gennem NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service, anses ikke for modtaget i NaturErhvervstyrelsen. Opgørelse af en virksomheds efterafgrødekrav skal foretages i NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service.

Beregning af reduktion af kvælstofkvote

§ 16. Ved beregning af den reduktion af en virksomheds kvælstofkvote, som i medfør af lovens § 7, stk. 1, følger af, at virksomheden ikke i planperioden, som beregningen foretages for, har udlagt efterafgrøder i overensstemmelse med reglerne i nærværende bekendtgørelse, anvendes følgende omregningsfaktorer pr. manglende hektar efterafgrøder:

1) For virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til under 0,8 dyreenheder pr. ha harmoniareal: 93 kg N.

2) For virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. ha harmoniareal: 150 kg N.

Stk. 2. Reglerne i § 2, stk. 4-5, om beregning af den udbragte mængde organisk gødning, finder tilsvarende anvendelse ved anvendelse af stk. 1.

Kapitel 3

Dyrkningsrelaterede tiltag

Jordbearbejdning

§ 17. Virksomheder, der er omfattet af nærværende bekendtgørelses § 1, stk. 1, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, må forud for forårssåede afgrøder ikke foretage jordbearbejdning fra høst af forfrugt og indtil den 1. oktober for lerjord (JB 7-9), indtil 1. november på lerjord og humusjord (JB 5, 6, 10 og 11), og for så vidt angår sandjord (JB 1-4) indtil den 1. februar i det følgende kalenderår. Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra 1. oktober.

Stk. 2. Jordbearbejdning i stk. 1 omfatter enhver form for bearbejdning af jorden, som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig anvendelse af jorden, herunder pløjning, harvning og tromling.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for følgende arealer:

1) Arealer udlagt med efterafgrøder.

2) Arealer hvorpå der har været dyrket roer.

3) Arealer, hvorpå der skal dyrkes sukkerroer til fabrik.

4) Arealer der drives af virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion og for disse virksomheders egen regning og risko.

5) Arealer hvorpå der har været dyrket de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 3, tabel 1.

6) Arealer hvorpå der skal dyrkes de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 3, tabel 1.

7) Arealer hvorpå der ifølge skriftlig aftale med en myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler.

8) Arealer hvorpå der har været dyrket flerårige vedplanter.

9) Arealer hvorpå der skal dyrkes flerårige vedplanter.

10) Arealer hvorpå der har været dyrket kerne- eller kolbemajs.

Stk. 4. Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 fra 1. november foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der har været dyrket kartofler.

Stk. 5. Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffel-avlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere fra den 1. november foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.

Stk. 6. Virksomheder, der har fået pålæg om restriktioner med henblik på at bekæmpe kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder, kan, uanset stk. 1, foretage jordbearbejdning fra 1. oktober på de arealer, der er omfattet af restriktioner.

Stk. 7. Virksomheder kan, uanset stk. 1, også foretage jordbearbejdning fra 1. november på sandarealer(JB 1-4), hvis arealerne har været dyrket med majshelsæd, og virksomheden kan dokumentere, at afgrøden på arealerne er angrebet af majshalvmøl. Virksomheden skal forud for jordbearbejdningen sende anmeldelse herom til NaturErhvervstyrelsen.

Omlægning af fodergræs

§ 18. Virksomheder, der er omfattet af nærværende bekendtgørelses § 1, stk. 1, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover, må ikke foretage ompløjning af fodergræsmarker i perioden fra den 1. juni og indtil den 1. februar i det følgende kalenderår. Dette gælder dog ikke for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion. Fodergræs omfatter de afgrødekoder, der fremgår af bilag 3, tabel 2.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må fodergræsmarker omlægges til fodergræs eller grønkorn med græsudlæg frem til den 15. august.

Stk. 3. Uanset stk. 1 må fodergræsmarker med JB 7-9 ompløjes fra den 1. november, hvis arealerne skal anvendes til en forårssået afgrøde i det umiddelbart følgende kalenderår.

Kapitel 4

Tilsyn, straf og ikrafttræden

Tilsyn

§ 19. NaturErhvervstyrelsen fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af bekendtgørelsen.

Straffebestemmelser

§ 20. Overtrædelse af § 2, stk. 1 og 2, § 12, stk. 2, § 15, stk. 1, § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1777 af 16. december 2015 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag ophæves.

NaturErhvervstyrelsen, den 1. juli 2016

P.D.V.
Anders Munk Jensen

/ Steen Bonde


Bilag 1

Efterafgrødegrundareal

Afgrøder der indgår i efterafgrødegrundarealet:

 
Korn (vår- og vintersæd)
Vår- og vinterraps
Majs
Rybs
Soja
Sennep
Ærter
Hestebønner
Solsikke
Oliehør
Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret
 
Arealer med afgrøder omfattet af dette bilag skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.


Bilag 2

Energiafgrøder som alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet

Tabel 1. Afgrødekoder for energiafgrøder der kan anvendes som alternativ til efterafgrøder
527
Hassel
   
591
Ask
   
592
Pil
   
593
Poppel
   
594
El
   
596
Elefantgræs
   
 
Tabel 2. Afgrødekoder for arealer der efter bekendtgørelsen ikke anses for udlagt med afgrøder i omdrift
 
248
Permanent græs ved vandboring
 
277
Permanent kløver til fabrik
 
250
Permanent græs, meget lavt udbytte
 
278
Permanent lucerne og lucerne-græs med over 50 % lucerne
 
251
Permanent græs, lavt udbytte
 
279
Permanent græs til fabrik
 
252
Permanent græs, normalt udbytte
 
286
Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver
 
253
Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift
 
287
Græs til udegrise, permanent
 
254
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent
 
305
Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud
 
255
Permanent græs, under 50 % kløver/lucerne
 
308
MFO-Slåningsbrak
 
256
Permanent kløvergræs, over 50 % kløver/lucerne
 
310
Slåningsbrak
 
257
Permanent græs uden kløver
 
312
20-årig udtagning
 
258
Permanent Græs ø-støtte
     
 
259
Permanent græs, fabrik, over 6 tons
 
320
Braklagte randzoner (særlig MVJ-ordning)
 
271
Rekreative formål
 
321
Miljøtiltag, ej landbrugsarealer
 
272
Permanent græs til fabrik
 
323
MFO-udyrket areal ved vandboring
 
273
Permanent lucerne til fabrik
 
324
Blomsterbrak
 
274
Permanent lucernegræs over 25 % græs, til fabrik
 
325
MFO-Blomsterbrak
 
276
Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver
 
488
Hønsegård, permanent græs
 


Bilag 3

Dyrkningsrelaterede tiltag

Tabel 1. Gartneriafgrøder der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning
Følgende gartneriafgrøder er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning:
 
Afgrødekode
Afgrøde
Afgrødekode
Afgrøde
400
Asier
   
401
Asparges
503
En- og toårige planter
402
Bladselleri
513
Jordbær
403
Blomkål
544
Snitblomster og snitgrønt
404
Broccoli
122
Kommenfrø
408
Hvidkål
123
Valmuefrø
406
Grønkål
124
Spinatfrø
407
Gulerod
125
Bederoefrø
429
Jordskok, konsum
126
Blandinger af markfrø til udsæd
409
Kinakål
651
Dildfrø
410
Knoldselleri
652
Kinesisk kålfrø
411
Løg
653
Karsefrø
412
Pastinak
654
Rucolafrø
413
Rodpersille
655
Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø)
415
Porre
656
Bladbedefrø, rødbedefrø
416
Rosenkål
657
Grønkålsfrø
417
Rødbede
658
Gulerodsfrø
418
Rødkål
659
Kålfrø (hvid- og rødkål)
420
Salat (friland)
660
Persillefrø
422
Spinat
661
Kørvelfrø
405
Courgette, Squash
662
Majroefrø
423
Sukkermajs
663
Pastinakfrø
421
Savoykål, spidskål
664
Skorzonerrodfrø
424
Ærter, konsum
665
Havrerodfrø
432
Krydderurter (undtagen persille og purløg)
666
Purløgfrø
450
Grøntsager, blandinger
667
Timianfrø
501
Stauder
668
Blomsterfrø
430
Bladpersille
   
431
Purløg
   
434
Grøntsager, andre (friland)
   
       

Tabel 2: Fodergræs
Følgende afgrødekoder anses for at være fodergræs:
Afgrødekode
Afgrøder
173
Kløver til slæt
255
Permanent græs, under 50 % kløver/lucerne omlagt min. hvert 5. år
256
Permanent græs, over 50 % kløver/lucerne omlagt min. hvert 5. år
257
Permanent græs, uden kløver omlagt min. hvert 5. år.
258
Permanent græs, ø-støtte
260
Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl. (omdrift)
261
Kløvergræs, over 50 % kløver (omdrift)
262
Lucerne, lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift)
263
Græs uden kløver