Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Renterisiko på KuOb
Bilag 2 Fanerne RvG, RrG og RrGv
Bilag 3 Valutakursindikator 2 (Rgv)
Bilag 4 Opgørelse af likviditet i henhold til § 152 i lov om finansiel virksomhed på Sli
Bilag 5 Vejledning til indberetning af nøgletal
Bilag 6 Landekoder på Sue og Suk
Bilag 7 Pengeinstitutters klassifikation af kunder
Bilag 8 Branchegruppering
Bilag 9 Realkreditudlån fordelt efter ejendomskategori og efter lånetype
Den fulde tekst

Vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Indhold
Vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
 
Indledning
 
Indberetningsfrekvens for KRGS
 
Indberetningsfrekvens for KRGC
 
Vejledning til de enkelte faner
 
Res
 
Bal
 
NoEf
 
NoRe
 
NoFi
 
Spu
 
NoBt
 
NoBu
 
NoGb
 
NoBr
 
NoBg
 
NoBs
 
BeEk
 
NoNt
 
Ssb
 
FOmk
 
Snh
 
UnSb
 
SeFn
 
SnhB
 
KbSb
 
TaSB
 
EkBs
 
SnhU
 
SnR
 
ONhA
 
ONhP
 
NoRu
 
RuLe
 
NRLe
 
Rgv
 
RrG
 
RrGv
 
KuOb
 
MriK
 
E20
 
DSE
 
Sue
 
Sind
 
Sli
Bilag 1. Renterisiko på KuOb
Bilag 2. Fanerne Rgv, RrG og RrGv
Bilag 3. Valutakursindikator 2 (Rgv)
Bilag 4. Opgørelse af likviditet i henhold til § 152 i lov om finansiel virksomhed
Bilag 5. Vejledning til indberetning af nøgletal
Bilag 6. Landekoder på Sue og Suk
Bilag 7. Pengeinstitutters klassifikation af kunder
Bilag 8. Branchegruppering
Bilag 9. Realkreditudlån fordelt efter ejendomskategori og efter lånetype

Vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Indledning

Denne vejledning finder anvendelse for følgende virksomheder:

1. Pengeinstitutter

2. Realkreditinstitutter

3. Fondsmæglerselskaber

4. Investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed

5. Finansielle holdingselskaber

Ved indberetning af oplysninger fra finansielle rapporter mv. finder reglerne i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (herefter regnskabsbekendtgørelsen) anvendelse med mindre andet er angivet i denne vejledning.

En virksomhed henholdsvis en koncern, som er omfattet af denne vejledning, skal elektronisk indberette oplysningerne vedrørende årsrapporten mv. til Finanstilsynet ad to omgange. Skemaerne til brug for indberetning kan findes på Finanstilsynets hjemmeside (Finanstilsynet.dk).

 
 
 

Følgende oversigter viser hvilke faner i de enkelte indberetningssæt, som den enkelte virksomhedstype skal indberette:

Indberetningsfrekvens for KRGS

Fane
Penge
Real
FMS
IFS
 
Res
K
K
H
H
Resultatoplysninger
Bal
K
K
H
H
Resultatoplysninger
NoEf
K
K
H
H
Eventualforpligtelser (også andre forpligtende aftaler og beh. af aktier)
NoRe
K
K
H
H
Noter til resultatoplysninger (renter, gebyr, kursreg., kap.an., adm., skat mv.)
NoRd
Å
Å
Å
Å
Noter til resultatoplysninger (direktion, bestyrelse mv.)
NoFi
   
H
H
Noter til resultatoplysninger (post 4 og 5) (kurtager, gebyrer og provision)
Spu
K
     
Puljeordninger
NoBt
K
K
H
H
Noter til balanceoplysninger (tilgodehavender mv.)
NoBu
Å
     
Udlån og andre tilgodehavender (off., erhverv, privat)
NoBa
K
Å
Å
Å
Noter til balanceoplysninger (immaterielle aktiver)
NoGb
K
Å
Å
Å
Noter til balanceoplysninger (grunde og bygninger)
NoBr
 
Å
   
Noter til balanceoplysninger (obligationer mv. i fast ejendom)
NoBg
K
K
H
H
Noter til balanceoplysninger (gæld og andre passiver)
NoBk
Å
Å
Å
Å
Noter til balanceoplysninger (kapitalandele i tilkn. og ass. virks.)
NoBm
Å
Å
Å
Å
Noter til balanceoplysninger (mellemværender)
NoBs
K
K
H
H
Noter til balanceoplysninger (salgs- og tilbagekøbsforretning)
BeEk
Å
Å
Å
Å
Bevægeler i egenkapitalen
NoNt
H
H
H
H
Nøgletal (herunder supplerende oplysninger vedr. nøgletal)
Ssb
Å
Å
Å
Å
Struktur og beskæftigelse
FOmk
   
Å
 
Supplerende oplysninger vedrøgende faste omkostninger (fondsmæglere)
Snh
K
K
   
Nedskrivninger på udlån og garantidebitorer
UnSb
K
     
Udlån og garantidebitorer samt udgiftsførte nedskrivninger (branche)
SeFn
H
     
De samlede eksponeringer opgjort før nedskrivninger/hensættelser (branche)
SnhB
Å
     
Udlån, nedskrivninger/hensættelser fordelt på sektorer og brancher
KbSb
H
     
Kreditbonitet fordelt på sektor og brancher
TaSB
H
     
Tabsbonitet fordelt på sektor og brancher
EkBs
H
     
Eksponeringer med restance eller overtræk fordelt på branche og sektorer
SnhU
Å
     
Nedskrivning/hensættelser fordelt efter størrelse
Snr
Å (1-3,6)
     
Tilgodehavender med nedsat rente
ONhA
Å
     
De 10 største nedskrivninger/hensættelser (akkumuleret)
ONhP
Å
     
De 10 største nedskrivninger/hensættelser (perioden)
NoRu
 
Å
   
Nedskrivninger fordelt på ejendomskategorier
RuLe
 
H
   
Realkreditudlån fordelt efter lånetype og ejendomskategorier
NRLe
 
H
   
Nedskr. på realkreditudlån fordelt på ejedomskategorier
Rgv
K (1-3,6)
     
Opgørelse af renterisiko på gældsinstrumenter mv. og valutakursrisiko
RrG
K (1-3,6)
     
Opgørelse af renterisiko på gældsinstrumenter mv.
RrGv
K (1-3,6)
     
Opgørelse af renterisiko på gældsinstrumenter mv. efter valuta
KuOb
K (4)
     
Måling af ændring i kursværdi på instituttets obligationer
MriK
Å
     
Markedsrisiko (i procent af kernekapitalen)
E20
K
     
Koncentrationsrisiko på individuelle eksponeringer (single name)
DSE
K
     
Koncentrationsrisiko på individuelle eksponeringer
Sue
Å
     
Danske virksomheders udenlandske enheder
Suk
Å
     
Danske virksomheders udenlandske datterselskaber der er kreditinstitutter
Sind
Å (1-3,6)
     
Særlige indlånsformer
Sgb
K (1-3,6)
     
Grunde og bygninger samt leasing
Sli
K
     
Likviditet

Anm. : K (kvartalsvist), H (halvårligt), Å (årligt). Tallene refererer til pengeinstitutternes størrelsesgruppering.

Indberetningsfrekvens for KRGC

Fane
Penge
Real
FMS
 
Res
K
K
H
Resultatoplysninger
Bal
K
K
H
Resultatoplysninger
NoEf
K
K
H
Eventualforpligtelser (også andre forpligtende aftale og beh. af aktier)
NoRe
K
K
H
Noter til resultatoplysninger (renter, gebyr, kursreg., kap.an., adm., skat mv.)
NoRd
Å
Å
Å
Noter til resultatoplysninger (direktion, bestyrelse, mv.)
NoFi
   
H
Noter til resultatoplysninger ( post4 og 5) (kurtager, gebyrer og provision)
NoBt
K
K
H
Noter til balanceoplysninger (tilgodehavender vm.)
NoBu
Å
   
Udlån og andre tilgodehavender (off., erhverv, privat)
NoBa
Å
Å
Å
Noter til balanceoplysninger (immaterielle aktiver)
NoGb
Å
Å
Å
Noter til balanceoplysninger (grunde og bygninger)
NoBr
 
Å
 
Noter til balanceoplysninger (obligationer mv. i fast ejendom)
NoBg
K
K
H
Noter til balanceoplysninger (gæld og andre passiver)
NoBk
Å
Å
Å
Noter til balanceoplysninger (kapitalandele i tilkn. og ass. virks.)
NoBs
K
K
H
Noter til balanceoplysninger (slags- og tilbagekøbsforretning)
NoNt
H
H
H
Nøgletal (herunder supplerende oplysninger vedr. nøgletal)
Ssb
Å
Å
Å
Struktur og beskæftigelse
Snh
K
K
 
Nedskrivninger på udlån og garantidebitorer
Rgv
K (1-3,6)
   
Opgørelse af renterisiko på gældsinst. og valutakursrisiko
RrG
K (1-3,6)
   
Opgørelse af renterisiko på gældsinstrumenter mv.
RrGv
K (1-3,6)
   
Opgørelse af renterisiko på gældsinstrumenter mv. efter valuta
KuOb
K (4)
   
Måling af ændring i kursværdi på instituttets obligationer
Sue
H (1-3,6)
   
Danske virksomheders udenlandske enheder
Suk
H (1-3,6)
   
Danske virksomheders udenlandske datterselskaber der er kreditinstitutter
Sgb
K (1-3,6)
   
Grunde og bygninger samt leasing
Sli
K
   
Likviditet
XbKa
Å
Å
 
Koncern-selskabsoversigt over øvrige betydende kapitalandele
B10X
Å
Å
 
Besiddelse af en andel på 10% eller derover af selskabskapitalen
Lerh
Å
Å
 
Koncern-selskabsoversigt over ledelseserhverv

Anm. : K (kvartalsvist), H (halvårligt), Å (årligt). Tallene refererer til pengeinstitutternes størrelsesgruppering.

Sparevirksomheder, de enkelte deltagende andelskasser, der indgår i en sammenslutning af andelskasser, samt dattervirksomheder, der ikke selv er finansielle virksomheder, skal ikke udarbejde årsindberetning til Finanstilsynet. Indberetning af oplysningerne vedrørende årsrapporten m.v. skal udarbejdes i danske kroner.

Rettelser

Såfremt instituttet (koncernen) foretager ændringer i det indberettede materiale, skal disse ændringer snarest muligt indberettes til Finanstilsynet via Fiona Online.

Konsolideringsomfang

Konsolidering ved indberetning foretages i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12, § 170 ff., i lov om finansiel virksomhed. Dvs. visse dattervirksomheder, fx forsikringsdatterselskaber, jf. § 177 i lov om finansiel virksomhed, skal ikke medtages ved fuld konsolidering, men indregnes på 1 linje uden hensyn til, at de efter regnskabsreglerne skal konsolideres fuldt ud. Ligeledes anvendes pro rata-konsolidering efter reglerne i § 176 i lov om finansiel virksomhed uden hensyn til, om behandlingen i årsrapporten efter regnskabsreglerne måtte være en anden.

Finansielle holdingselskaber

Finansielle holdingselskaber er, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed:

a) En modervirksomhed, der ikke er en finansiel virksomhed, i en koncern, hvor mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er en finansiel virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor eller

b) en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, og hvor mindst én dattervirksomhed er en finansiel virksomhed.

Finansielle holdingselskaber skal alene udarbejde årsindberetning på selskabs- (KRGS ) og koncernniveau (KRGC ) til Finanstilsynet. Der skal kun foretages indberetning for den "øverste" modervirksomhed på henholdsvis selskabs- og koncernniveau.

Vejledning til de enkelte faner

Res

Resultat af aktiviteter under afvikling er resultat fra Aktiver i midlertidig besiddelse henholdsvis Midlertidigt overtagne forpligtelser. Resultatet kan med henvisning til regnskabsbekendtgørelsens § 16 f.eks. henføres til dattervirksomheder og associerede virksomheder, der kun midlertidigt er i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt. Et salg er meget sandsynligt, hvis virksomhedens ledelse aktivt søger en køber til aktiverne, aktiverne udbydes til en pris, som står i et fornuftigt forhold til aktivernes dagsværdi og aktiverne forventes solgt indenfor 12 måneder.

Værdiregulering af midlertidigt overtagne aktiver som nævnt i regnskabsbekendtgørelsens § 34 skal føres under resultatopgørelsens post 11. Nedskrivninger på udlån m.v. (og ikke under post 13 i fanen Res).

Omfattet af post 13 i fanen Res er resultatet af ophørte aktiviteter i det omfang, at der er tale om en separat del af instituttet. Omfattet er bl.a. resultatet af dattervirksomheder, der er erhvervet og udelukkende besiddes med henblik på salg.

Bal

Opstillingen af balancens egenkapitalposter inkluderer i forhold til skemaet i bilag 3 i regnskabsbekendtgørelsen fem yderligere egenkapitalposter. Under passivposterne vedrørende gæld føres posten Midlertidigt overtagne forpligtelser. Det følger af bemærkningerne til § 16, at hvis der til eventuelle overtagne materielle anlægsaktiver eller grupper af materielle aktiver er tilhørende forpligtelser, skal disse posteres i en særskilt post i balancen. Derudover føres posterne Akkumuleret valutakursregulering af udenlandske enheder, Akkumuleret værdiregulering af sikringsinstrumenter ved sikring af betalingsstrømme og akkumuleret værdiregulering der følger af omvurdering af hold til udløb aktiver til dagsværdi. Øvrige egenkapitalreguleringer, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 79, føres under Øvrige værdireguleringer.

Indberetning af post 20.3 Reserver i serier under specifikationen af Andre reserver i Egenkapitalen finder kun anvendelse for realkreditinstitutter.

NoEf

En hensættelse på en ikke udnyttet del af en kreditramme kan og skal kun indregnes, hvis kontraktens vilkår er udformet på en sådan måde, at instituttet ikke kan hindre kunden i at udnytte rammen fuldt ud, således at betingelserne for en tabsgivende kontrakt er til stede. Kan et institut hindre en kunde i at udnytte rammen fuldt ud ved f.eks. med kort varsel at opsige eksponeringen, er der således ikke tale om en tabsgivende kontrakt, og der skal og kan ikke indregnes en hensat forpligtelse.

Er betingelserne for en tabsgivende kontrakt opfyldt, skal forpligtelsen i lighed med en forpligtelse på en garanti, måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen. Det betyder, at en hensat forpligtelse på en ikke udnyttet kreditramme i lighed med en hensat forpligtelse på en garanti skal udgiftsføres under resultatposten Nedskrivninger på udlån m.v., mens passiveringen sker under Andre hensatte forpligtelser (for garantier sker passiveringen under Hensættelser til tab på garantier). En hensat forpligtelse på en ikke udnyttet del af en kreditramme indgår således også på såvel fane Snh som fanerne SnhB, UnSb og SnhU.

Modtagne tabsgarantier fra andre kreditinstitutter skal kun indberettes af realkreditinstitutter. Inkluderer ikke fx forhåndslånegarantier og tinglysningsgarantier m.v.

NoRe

Specifikationen af Skat skal kun indberettes ultimo året.

Indberetning af Bidrag under specifikationen af Renteindtægter finder kun anvendelse for realkreditinstitutter.

Indberetning af Udbetalte reservefondsandele under specifikationen af Renteudgifter finder kun anvendelse for realkreditinstitutter.

Indberetning af specifikation af Gebyrer og provisionsindtægter finder kun anvendelse for pengeinstitutter.

Indberetning af Realkreditudlån under specifikationen af Kursreguleringer finder kun anvendelse for realkreditinstitutter.

Indberetning af Udstedte obligationer under specifikationen af Kursreguleringer finder kun anvendelse for realkreditinstitutter.

NoFi

NoFi indeholder en opdeling af modtagne og afgivne kurtager, gebyrer og provisionsindtægter, samt AuM (Assets under Management) og AuA (Assets under Advice). AuM udgøres udelukkende af den samlede formue for kunder, hvortil selskabet udfører skønsmæssig porteføljepleje, og indbefatter således ikke formuen fra kunder, hvortil der kun ydes investeringsrådgivning, uanset om selskabet efterfølgende udfører ordrer på vegne af kunder. AuA udgøres udelukkende af den samlede formue for kunder, hvortil selskabet yder investeringsrådgivning. Med investeringsrådgivning forstås personlige anbefalinger til en kunde enten på anmodning eller på investeringsrådgiverens eget initiativ af en eller flere transaktioner i tilknytning til finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. Generel information om finansielle instrumenter og markedsudvikling skal ikke medregnes i opgørelsen. Såfremt selskabet ikke yder investeringsrådgivning, skal værdien nul indberettes for AuA.

Spu

Spu specificerer passivposten indlån i puljeordninger, som inkluderer det indlån, som er placeret i egne egenkapitalinstrumenter eller egne gældsinstrumenter.

NoBt

Det er alene felterne TOC, TK, TKCTot, ObD, ObAK, ObKD, ObTot, Pm, og Gfva der skal indberettes kvartalsvist. De resterende felter indberettes årligt.

Indberetning af specifikationen Andre tilgodehavender finder kun anvendelse for fondsmæglervirksomheder.

Indberetning af specifikationen Udlån finder kun anvendelse for realkreditinstitutter.

Indberetning af specifikationen af Restancer og udlæg finder kun anvendelse for realkreditinstitutter.

Indberetning af Egne realkreditobligationer under specifikationen af Obligationer til dagsværdi finder kun anvendelse for realkreditinstitutter.

Indberetning af Egne realkreditobligationer modregnet i udstedte obligationer under specifikationen af Obligationer til dagsværdi finder kun anvendelse for realkreditinstitutter.

NoBu

Specifikation af udlån og andre tilgodehavender i henholdsvis usikret og sikret udlån indberettes alene af pengeinstitutter.

Der skal ske indberetning på alle udlån, dvs. såvel individuelt vurderede som gruppevist vurderede udlån. Opgøres før nedskrivninger/hensættelser. Såfremt sikkerhed ikke stilles for et enkeltstående udlån, men f.eks. stilles for alt mellemværende (dvs. for den samlede eksponering), kan pengeinstituttet indberette oplysninger baseret på den samlede eksponering.

NoGb

Dagsværdien primo er primo regnskabsåret. Dagsværdien ultimo er ultimo regnskabsperioden. Alle periodebeløb skal angives for perioden år til dato.

NoBr

Indberetning af specifikationen Udstedte obligationer finder kun anvendelse for realkreditinstitutter.

 

NoBg

Indberetning af specifikationen Anden gæld finder kun anvendelse for fondsmæglervirksomheder.

Indberetning af Akkumuleret værdiændring af forpligtelser til dagsværdi som følge af ændring i egen kreditrisiko skal indberettes af alle og er en specifikation til brug for solvensopgørelsen. Værdireguleringen sker, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 55, på udlån og tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, der besiddes med handel for øje og efter første indregning løbende reguleres til dagsværdi. Værdireguleringen i året føres som kursregulering over resultatopgørelsen. Det er den akkumulerede værdiregulering af forpligtelser som følge af ændring i egen kreditrisiko, der skal specificeres på NoBr. Realkreditinstitutter er undtaget for så vidt angår forpligtelser under balanceprincippet.

NoBs

Specifikationen af Aktiver solgt som led i ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger skal alene indberettes årligt.

BeEk

Provenuet fra kapitaludvidelser (aktieemission) skal posteres under Ny indbetalt aktie-/andels-/garantikapital og Tilgang ved emission. Dette er i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen § 4, samt bilag 3, der specificerer, at ”overkurs ved emission” skal præsenteres som en selvstændig post under egenkapitalen.

NoNt

Det følger af regnskabsbekendtgørelsens § 2, at virksomhederne skal udarbejde en års- og halvårsrapport. Af regnskabsbekendtgørelsens § 87a, stk. 1 fremgår, at nøgletal udarbejdes i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens bilag 7. I lighed med kravene til den offentlige regnskabsrapportering gælder det for indberetningen, at indberetning af nøgletal alene skal ske i forbindelse med års- og halvårsindberetningen.

I de supplerende nøgletal for børsnoterede virksomheder udgøres nævneren i alle tilfælde af den enkelte aktie f.eks. årets resultat pr. aktie. Det skal i den forbindelse bemærkes, at egne aktier ikke indgår i opgørelsen af antal aktier.

Nøgletal på KRGS

Pengeinstitutter skal indberette nøgletal 1-16 og 26-35.

Realkreditinstitutter skal indberette følgende nøgletal: 1-5, 7, 13-16, 26-32 og 37.

Fondsmæglervirksomheder skal indberette følgende nøgletal: 1, 3-5, 17, 26, 28-30, 34 og 36.

Investeringsforvaltningsselskaber skal indberette følgende nøgletal: 1, 3-5, 17-20 og 36.

Børsnoterede aktieselskaber skal indberette nøgletal 21-25 og 38-40.

Udbytte pr. aktie og Børskurs/resultat pr. aktie skal alene indberettes pr. ultimo året.

Opgørelsen af nøgletal 11 (summen af store eksponeringer) reflekterer opgørelsen efter ’tilsynsdiamanten’.

Nøgletal på KRGC

Pengeinstitutter skal indberette nøgletal 1-23 og 25.

Realkreditinstitutter skal indberette nøgletal 1-5, 7, 11-22 og 24-25.

Fondsmæglervirksomheder og investeringsforvaltningsselskaber skal indberette nøgletal 1, 3-5, 15, 17-19, 22 og 25.

Ssb

Antal kreditinstitutafdelinger finder ikke anvendelse for gr. 4 pengeinstitutter.

FOmk

Indberettes kun af fondsmæglerselskaber. Fanen indeholder en beregning af faste omkostninger som følge af, at samtlige fondsmæglerselskaber er underlagt et krav om at have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger.

Et fondsmæglerselskabs faste omkostninger beregnes som samtlige omkostninger (celle 1) fratrukket visse omkostninger, der kan betegnes som variable (posterne 2-9, der summeres i post 10). De i fanen nævnte variable omkostningstyper stammer fra EBA's ”Regulatory Technical Standards (RTS) on own funds requirements for investment firms”.

Snh

Fanen specificerer individuelle og gruppevise nedskrivninger/hensættelser på udlån og garantidebitorer samt nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko.

"Nedskrivninger/hensættelser" refererer til henholdsvis nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantidebitorer i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen.

 
 
 
 

Det samlede udlån (inkl. garantidebitorer) deler sig i tre dele, som illustreret i nedenstående figur:

Anm. : Der skal ses bort fra størrelsesforholdet mellem de tre delmængder i figuren.

Nedskrivning

De tre delmængder angiver udlån, hvorpå der er individuelt nedskrevet henholdsvis udlån, hvorpå der er gruppevist (porteføljemæssigt) nedskrevet, og udlån, hvorpå der ikke er nedskrevet.

Under sektion for Individuelle nedskrivninger/hensættelser føres bl.a. de endeligt konstaterede tab, som er afskrivninger på tidligere nedskrevne udlån mv. fra delmængde I.

De akkumulerede nedskrivninger/hensættelser justeres senest efter endelig konstatering af tab.

Et tab betragtes som endeligt konstateret i følgende tilfælde:
1.
straks efter afslutning af konkursbo eller anden bobehandling,
2.
straks efter gennemført inkasso, hvor der ikke har kunnet opnås dækning for hele fordringen,
3.
straks efter indgåelse af frivillig akkord eller stadfæstelse af tvangsakkord,
4.
straks efter opgivelse af gældsinddrivelse ved individuel eller universalforfølgning af debitor,
5.
straks efter gældssaneringskendelse samt
6.
i andre tilfælde, hvor det enkelte institut efter en konkret vurdering af et givet udlån finder, at der ikke mere er nogen realistisk mulighed for, at det beløb som indgår i de akkumulerede nedskrivninger (eller en del heraf, se nedenfor) inden for en overskuelig tidshorisont vil kunne tilbageføres.

For udlån mv. med større nedskrivninger/hensættelser skal der foretages delafskrivninger. Hvilke grænser, der skal anvendes ved vurderingen af, hvornår en nedskrivning/hensættelse må anses for at være større, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte institut og være afhængig af instituttets størrelse og kundesammensætning. På udlån, hvor afviklingen løber over flere regnskabsår, skal instituttet som minimum hvert halve år vurdere - samt efter behov foretage - delafskrivninger.

I den sidste del af fanen om Udlån og garantidebitorer, der er endeligt tabt (afskrevet), angiver linje 1 det, der er endeligt tabt (afskrevet) på udlån og garantidebitorer, og som ikke tidligere har været individuelt nedskrevet/hensat. Det betyder, at afskrivninger, der ikke kan henføres til en tidligere individuel nedskrivning/hensættelse, skal føres her. Det betyder også, at der tillige kan indgå tab, der kan have været "dækket" af en tidligere gruppevis nedskrivning, men ikke tidligere er individualiseret.

Under den sektion, som omhandler Gruppevise nedskrivninger/hensættelser, indgår alene den del af gruppevist vurderede udlån mv., hvorpå der er foretaget nedskrivninger. F.eks. post 3 Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget gruppevise nedskrivninger/hensættelser (opgjort før nedskrivninger/hensættelser). Såfremt der er gruppevis vurderede udlån, hvor der ikke er nedskrevet, indgår dette udlån således ikke under denne sektion.

Sektion for Nedskrivninger/hensættelser på tilgodehavender hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko er baseret på individuel vurdering.

I specifikation af bevægelser i året føres bl.a. værdiregulering af midlertidig overtagne aktiver i forbindelse med afvikling af en eksponering.

Indkomne betalinger på nedskrevne udlån indgår ligeledes i specifikation af bevægelser i året og kan føres under specifikationen Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser.

UnSb

Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher

Indeholder en opdeling af udlån og garantidebitorer på sektorer og brancher, samt hvor stor en del af udlån og garantidebitorer der er til private. Se bilag 8 om brancher. Opdelingen på brancher skal ske i overensstemmelse med den branchekode, som pengeinstituttet har registreret på eksponeringen. Såfremt der optræder flere branchekoder på en eksponering vælges den væsentligste. Den væsentligste branchekode findes ved at lave en opgørelse for den samlede eksponering, der viser hvor stor en andel af eksponeringen, som ligger inden for hver enkelt af de forskellige branchekoder på eksponeringen. Bemærk at denne fremgangsmåde for valg af branchekode gælder for alle indberetninger til Finanstilsynet. Valg af branchekode i forbindelse med indberetningerne på dette skema skal således være i overensstemmelse med alle de øvrige indberetninger, som instituttet foretager til Finanstilsynet.

Hvis pengeinstitutternes klassifikation af gruppevise nedskrivninger/hensættelser ikke understøttes af Finanstilsynets brancheklassifikation, skal pengeinstitutterne indberette deres bedste skøn for så vidt angår de gruppevise nedskrivninger/hensættelser.

Nedskrivninger/hensættelser fordelt på sektor og brancher

Indeholder en opdeling af nedskrivninger/hensættelser fordelt på sektorer og brancher, samt størrelsen af nye udgiftsførte og tilbageførsler. Nedskrivninger/hensættelser omfatter både individuelle og gruppevise nedskrivninger/hensættelser.

Hvis pengeinstitutternes klassifikation af gruppevise nedskrivninger/hensættelser ikke understøttes af Finanstilsynets brancheklassifikation, skal pengeinstitutterne indberette deres bedste skøn for så vidt angår den del af nedskrivningerne/hensættelserne, som udgøres af de gruppevise nedskrivninger.

Ved offentlige myndigheder forstås staten, danske regioner, danske kommuner eller tilsvarende myndigheder i andre lande. Endvidere forstås virksomheder, der er 100 pct. Ejet af ovennævnte myndigheder, eller som kontrolleres af disse myndigheder som følge af en koncession eller ¬lignende.

Bemærk at kolonnerne Periodens nye udgiftsførte nedskrivninger/hensættelser og Periodens tilbageførsler af nedskrivninger/hensættelser ikke kan afstemmes med kolonnen Periodens udgiftsførte nedskrivninger/hensættelser. Forskellen består i endeligt tabt (afskrevet) ikke tidligere nedskrevet samt indgået på tidligere afskrevne fordringer.

Udlån mv. til private omfatter de udlån mv., der ikke er udlån til offentlige myndigheder eller til ¬erhverv.

SeFn

Den samlede eksponering skal opgøres efter FiL § 5, stk. 1, nr. 18. Dog skal kapitalandele udstedt af kunden, eller en blandt en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, ikke medregnes. Eksponeringerne skal opgøres før nedskrivninger og hensættelser.

Fordelingen på brancher skal ske i overensstemmelse med beskrivelsen i vejledningen for UnSb.

SnhB

Virksomhederne skal vurdere, om der er objektiv indikation for værdiforringelse på udlån, se regnskabsbekendtgørelsens §§ 51-53. En individuel vurdering skal som minimum foretages for alle individuelt signifikante udlån samt for udlån, der ikke kan passes ind i en gruppe.

Udlån som efter den individuelle vurdering ikke er blevet nedskrevet skal efterfølgende overføres til en gruppe, hvor udlånet evt. kan blive genstand for en gruppevis nedskrivning.

Den gruppevise vurdering skal således foretages for alle udlån, bortset fra de udlån, der er nedskrevet efter individuel vurdering og de udlån, der ikke kan passes ind i en gruppe.

Den gruppevise vurdering bygger på, at grupperne er inddelt således, at en gruppe har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko.

I fanen SnhB er der derfor sondret mellem på den ene side individuelt vurderede udlån og garantidebitorer og på den anden side gruppevist (portefølje-) vurderede udlån og garantidebitorer. Der vil derfor være et vist overlap mellem individuelt og gruppevise vurderede udlån, idet ikke individuelt nedskrevne udlån overføres til en efterfølgende gruppevis vurdering.

I den første del af fanen SnhB fordeles de individuelt vurderede udlån og garantidebitorer på segmenterne offentlige myndigheder, erhverv og private. Erhverv fordeles tillige på brancher, jf. bilag 8.

I den anden del af fanen SnhB fordeles de gruppevist vurderede udlån alene på hovedsegmenterne offentlige myndigheder, erhverv og private.

Den del af de individuelt vurderede udlån, der ikke er nedskrevet, og ikke kan passes ind i en gruppe, er også specificeret særskilt på fanen SnhB.

Kolonnen Udlån + garantidebitorer, hvorpå der er foretaget nedskrivninger/hensættelser skal opgøres før nedskrivninger/hensættelser.

Individuelt vurderede udlån, der ikke kan passes ind i en gruppe indgår også i specifikation af individuelt vurderede udlån. Udlån som efter individuel vurdering ikke er blevet nedskrevet skal overføres til gruppevis vurdering, hvor udlånet efterfølgende kan blive genstand for en gruppevis nedskrivning. De udlån, der imidlertid ikke meningsfuldt kan indpasses i en gruppe, skal ikke overføres til gruppevis vurdering.

Gruppevis vurderede udlån skal også omfatte udlån, der har været genstand for individuel vurdering, men hvor vurderingen ikke har resulteret i nedskrivning. Bortset fra udlån, der ikke meningsfuldt kan indpasses i en gruppe.

KbSb

Skemaet indberettes alene af pengeinstitutter. Indberetning af kreditbonitet skal ske i forbindelse med års- og halvårsindberetningen.

Pengeinstitutterne skal på KbSb fordele de samlede udlån og garantidebitorer efter 4 bonitetsklassifikationer.

Finanstilsynet anvender karaktererne 3, 2a, 2b, 2c og 1 ved klassifikation af pengeinstitutternes kunder.

Karakteren 3 gives til kunder med utvivlsom god bonitet. Ved disse kunder er det helt usandsynligt, at pengeinstituttet vil få tab på udlån.

Karakteren 2a gives til kunder med normal bonitet. Det vil sige, at der er lav sandsynlighed for, at kunderne ikke kan klare deres forpligtelser.

Kunder, som klassificeres henholdsvis 3 og 2a, indberettes sammen.

Karakteren 2b gives til kunder, som ikke opfylder kriterierne for 2a, men som på den anden side ikke har væsentlige svaghedstegn.

Karakteren 2c gives til kunder med væsentlige svaghedstegn, uden at der dog er objektiv indikation for værdiforringelse (OIV).

Karakteren 1 gives til kunder med OIV. Det gælder både kunder, hvor pengeinstituttet har nedskrevet, og kunder, hvor nedskrivningsberegningen viser, at der ikke skal nedskrives.

I bilag 7 er principperne for tildeling af karaktererne uddybet for privatkunder, erhvervskunder og investeringskunder.

Der kan ved tildelingen af karaktererne tages højde for kautioner stillet af andre selskaber og personer. Vurderingen af kautioners betydning for, om der er indtruffet OIV, og kunden derfor har karakteren 1, skal ske i overensstemmelse med regnskabsreglerne. Det indebærer, at der kan tages højde for kautioner stillet af andre selskaber i samme koncern eller kautioner stillet af de ultimative ejere ved vurdering af, om der er indtruffet OIV.

Hvis en eksponering er karakteriseret ved sparsomme oplysninger eller kompleks/uigennemsigtig virksomhedsstruktur, skal pengeinstituttet overveje en lavere bonitetsklassifikation.

Pengeinstitutterne kan anlægge en samlet eksponeringstilgang ved indberetning af klassifikationen. Alternativt kan pengeinstituttet indberette klassifikationen for de enkelte del-eksponeringer.

Pengeinstitutterne skal i indberetningen på skema KbSb klassificere lån efter bonitet uagtet den beregnede tabsrisiko/blanco. Dvs. en svag eksponering med lille blancoandel eller uden blanco også skal klassificeres som svag. Nedenstående eksempel illustrerer princippet for eksponeringer med samme bonitetsklassifikation, der udviser svaghedstegn.

Indberetning af lån med samme bonitetsklassifikation
Lån
Eksponering, brutto
Blancoandel
Klassifikation
1
100
10
2c
2
100
50
2c

Lån 1 og 2 klassificeres ens på trods af den forskellige tabsrisiko og for begge lån indberettes værdien 100 i kategorien 2c.

Beløbsgrænser for indberetning af bonitetsklasserne

Erhvervskunder:

Eksponering større end 1 % af det enkelte instituts kapitalgrundlag skal indberettes.

Privatkunder:

Alle private eksponeringer, der opfylder mindst et af følgende krav, skal indberettes:

Større end 1 % af kapitalgrundlaget.

Eksponeringer over 1 mio. kr.

Instituttet skal desuden indberette summen af henholdsvis erhvervs- og privateksponeringer, hvor den enkelte eksponering er større end 2 % af instituttets kapitalgrundlag. 2 % grænsen tager reference til grænsen ift. ”Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter”.

I bilag 7 er det beskrevet, hvad der karakteriserer hhv. privat- og erhvervskunder.

Fordelingen på brancher skal ske i overensstemmelse med beskrivelsen i vejledningen for UnSb.

Kolonne Udlån + garantidebitorer med OIV skal opgøres før nedskrivninger/hensættelser.

Under ”- heraf over 2 pct. af kapitalgrundlaget” anføres summen af henholdsvis erhvervs- og privateksponeringer, hvor den enkelte eksponering er større end 2 pct. af instituttets kapitalgrundlag.

TaSB

Tabsrisiko indberettes på følgende kunder:

Bonitetsklassifikation 1: Kunder, hvor der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Der skelnes ikke mellem eksponeringer uden aktuel nedskrivning/hensættelse og eksponeringer med nedskrivning/hensættelse.

Bonitetsklassifikation 2c: Kunder med væsentlige svaghedstegn, uden der dog er objektiv indikation for værdiforringelse (OIV).

Tabsrisiko opgøres fx som størrelsen af udlån inklusive bevilgede men uudnyttede kreditfaciliteter fradraget en forsigtig opgørelse af, hvad der forventes af betaling på lånet ved misligholdelse som følge af realisering af sikkerheder, konkursdividende m.v.

Sikkerheder skal i overensstemmelse med punkt 15, litra b, i bilag 1 til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. værdiansættes forsigtigt i lyset af de gældende markedsforhold. Ejendomme må ikke indgå med mere end deres dagsværdi. Dagsværdien er defineret som den værdi, denne ejendom isoleret set vil kunne sælges til i fri handel mellem uafhængige parter inden for en periode på ca. 6 måneder.

Er afkastprocenterne på ejendomsmarkedet lave set i et historisk perspektiv, skal der ske fradrag i markedsværdien. Dagsværdien efter fradrag skal normalt reduceres med mindst 10 pct. i handelsomkostninger. Dette omfatter mæglersalær, advokatomkostninger, forfaldne ejendomsskatter og afgifter samt eventuelle småreparationer, oprydning mv. Hvis indtægterne fra ejendommen ikke kan dække de foranstående prioriteter, skal der endvidere fratrækkes det opgjorte likviditetsunderskud for mindst et halvt år.

På nedskrevne/hensatte eksponeringer (Bonitetsklassifikation 1) er der risiko for, at nedskrivningen/hensættelsen ikke dækker tabsrisikoen, idet der ved opgørelsen af tabsrisikoen skal anlægges en forsigtig vurdering – dvs. ikke en vurdering efter et neutralitetsprincip.

Derfor vil tabsrisikoen på nedskrivningseksponeringer ofte være større end det nedskrevne beløb.

Eksempler på bokitetsklassifikation1:
Lån
Eksponering
Tabsrisiko (det forsigtigt skønnede tab)
Nedskrivning
Afsat solvensbehov (netto Kreditreservation)
1
100
50
25
25
2
100
50
50
0

I begge eksempler på eksponeringer med bonitetsklassifikation 1 indberettes en brutto tabsrisiko på 50 – dvs. før nedskrivninger.

Lån 1: Da instituttet allerede har taget 25 som nedskrivning (efter en regnskabsmæssig tilgang), resterer 25, der skal kapitalbelastes yderligere af en samlet opgjort bruttotabsrisiko på 50.

Lån 2: Da bruttotabsrisikoen er dækket af nedskrivninger, sker ingen yderligere kapitalbelastning af eksponeringen.

Afsat solvensbehov:

Der skal alene angives et solvensbehov til afdækning af kreditrisikoen. Instituttet skal opgøre det samlede nødvendige og tilstrækkelige solvensbehov på de individuelle eksponeringer.

Med afsat solvensbehov for bonitetskategori 1 og 2c forstås det forsigtigt skønnede tab fratrukket nedskrivninger (netto kreditreservationer) jf. ”Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter”. I post 4 skal det afsatte solvensbehov for henholdsvis bonitetskategori 1 og 2c sættes i forhold til den samlede risikoeksponering (NoNt post 26).

Beløbsgrænser for indberetning af bonitetsklasserne

Erhvervskunder:

Eksponeringer større end 2 % af det enkelte instituts kapitalgrundlag skal indberettes.

Privatkunder:

Alle private eksponeringer, der opfylder mindst et af følgende krav, skal indberettes:

Større end 2 % af kapitalgrundlaget.

Eksponeringer over 1 mio. kr.

Instituttet skal desuden indberette summen af henholdsvis erhvervs- og privateksponeringer, hvor den enkelte eksponering er større end 2 % af instituttets kapitalgrundlag.

I bilag 7 er det beskrevet, hvad der karakteriserer hhv. privat- og erhvervskunder.

Beløbsgrænserne angiver de eksponeringer, institutterne som minimum skal indberette. Det er således valgfrit hvorvidt instituttet vil indberette øvrige eksponeringer.

Ved Tabsrisiko (forsigtigt skønnede tab) forstås det forsigtigt skønnede tab, såfremt eksponeringen misligholdes. Tabsrisiko på nedskrivningseksponeringer vil ofte være større end det nedskrevne beløb. Tabsrisiko opgøres før nedskrivninger.

Nedskrivning/hensættelse opgøres som den regnskabsmæssige nedskrivning/hensættelse

Under ”- heraf over 2 pct. af kapitalgrundlaget” anføres summen af henholdsvis erhvervs- og privateksponeringer, hvor den enkelte eksponering er større end 2 pct. af instituttets kapitalgrundlag.

EkBs

Hvis der er restance eller overtræk på en eksponering, skal hele eksponeringen indberettes.

Eksponeringer, der indberettes, skal opgøres efter FiL § 5, stk. 1, nr. 18 (”eksponering”). Dog skal kapitalandele udstedt af kunden, eller en blandt en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, ikke medregnes. Eksponeringer skal opgøres før nedskrivninger og hensættelser.

Eksponeringer der indgår i celle Tot. RO90 indgår også i henholdsvis cellerne Tot. RO30 og Tot. RO60 . Ligeledes indgår eksponeringer i celle Tot. RO60 også i Tot. RO30 .

Fordelingen på brancher skal ske i overensstemmelse med beskrivelsen i vejledningen for UnSb.

SnhU

SnhU indberettes alene på individuelt vurderede udlån mv. I 1. og 2. kolonne indgår alle individuelt vurderede udlån mv. - også den del, der ikke er nedskrevet på.

Udlån mv. fordelt på flere virksomheder og/eller konti men vedrørende samme debitor (risiko) betragtes som ét mellemværende.

Ved fordelingen af tabene på udlånsintervaller benyttes som grundlag eksponeringens saldo umiddelbart før afskrivningen. Ved delafskrivninger placeres den enkelte delafskrivning ligeledes efter eksponeringens saldo umiddelbart før delafskrivningen.

SnR

Bogført beløb i balancen anføres som samlede tilgodehavender med nedsat rente efter fradrag af nedskrevne/hensatte beløb.

ONhA

Udlån mv. fordelt på flere virksomheder og/eller konti men vedrørende samme debitor (risiko) betragtes som ét mellemværende.

ONhP

De 10 største nedskrivninger/hensættelser i løbet af året, dvs. de 10 største nye eller forøgede nedskrivninger/hensættelser resultatført i året.

NoRu:

Indeholder udlån og nedskrivninger fordelt på ejendomskategorier samt realkreditudlån fordelt efter lånetype. Bemærkninger om udfyldelse af denne fane findes i bilag 9.

RuLe

Indeholder realkreditudlån fordelt på ejendomskategorier og lånetype. Bemærkninger om udfyldelse af denne fane findes i bilag 9.

Fanen består af 10 repeterende ark

1. ejdE Ejerboliger

2. ejdF Fritidshuse

3. ejdS Støttet byggeri til beboelse

4. ejdA Andelsboliger

5. ejdU Private beboelsesejendomme til udlejning

6. ejdI Industri- og håndværksejendomme

7. ejdK Kontor- og forretningsejendomme

8. ejdL Landbrugsejendomme

9. ejdO Ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål

10. ejdX Andre ejendomme

NRLe

Cellen ejdTot. NY skal modsvare de samlede nedskrivninger (og hensættelser) i resultatopgørelsen eksklusive nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter.

Årets udgiftsførte nedskrivninger før tabsgarantier inkluderer konstateret tab som ikke tidligere er nedskrevet eller hensat.

Nedskrivninger/hensættelser omfatter både individuelle og gruppevise nedskrivninger/hensættelser.

Bemærk at kolonnerne Nye udgiftsførte nedskrivninger/hensættelser og Tilbageførsler af nedskrivninger/hensættelser ikke kan afstemmes med kolonnen Periodens udgiftsførte nedskrivninger. Forskellen består i Endeligt tabt (afskrevet) ikke tidligere nedskrevet samt Indgået på tidligere afskrevne fordringer.

Tilbageførsler refererer alene til nedskrivninger/hensættelser foretaget i tidligere regnskabsperioder, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse, eller værdiforringelsen er reduceret.

Rgv

Bemærkninger om udfyldelse af denne fane findes i bilag 2.

RrG

Bemærkninger om udfyldelse af RrG findes i bilag 2.

Fanen består af 2 repeterende ark:

RrI I handelsbeholdningen

RrU Udenfor handelsbeholdningen

RrGv

Bemærkninger om udfyldelse af RrGv findes i bilag 2.

Fanen består af 2 repeterende ark som begge består af repeterende rækker, hvor der for hver valuta oprettes en ny række med den aktuelle valuta:

RrI I handelsbeholdningen

RrU Udenfor handelsbeholdningen

KuOb

Renterisiko for gr. 4. Bemærkninger om udfyldelse af KuOb findes i bilag 1.

Fanen er et repeterende ark med 2 valgmuligheder:

BTot Instituttets totale beholdning mv.

BPu Beholdning mv. tilknyttet instituttets puljeordninger

MriK

Specifikationen skal foretages i procent af kernekapitalen og skal foretages for positioner såvel i som uden for handelsbeholdningen, jf. art. 102-104 i CRR. Positionerne skal indgå med den værdi, de er indregnet i regnskabet i overensstemmelse med regnskabsreglerne.

Specifikationen på regioner foretages for så vidt angår aktier og obligationer ud fra udsteders region og for så vidt angår investeringsforeningsbeviser i forhold til den region, de underliggende investeringer tilhører.

Øvrige Nordamerika: Canada og Mexico.

Sydamerika: Argentina, Brasilien, Chile, Colombia, Peru, Paraguay, Uruguay, Ecuador, Bolivia og Venezuela.

Øvrige Asien: Hong Kong, Kina, Singapore, Indonesien, Filippinerne, Korea Malaysia, Taiwan og Thailand

E20

De samlede eksponeringer på E20, 2. kolonne defineres som:

En eksponering er den samlede kreditfacilitet inklusiv utrukne faciliteter efter nedskrivninger, men uden hensyntagen til sikkerheder, repo-forretninger indgår ikke. Eksponeringer mod centralbanker, kreditinstitutter, Indskydergarantifonden, ECAI, AAA ratede stater - herunder den danske stat, kommuner etc. - samt koncerninterne eksponeringer medtages ikke.

 
 
 
 
 

Fordelingen på brancher skal ske i overensstemmelse med nedenstående:

Branche
Branchekode
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
Industri og råstofindvinding
Energiforsyning
Bygge og anlæg
Handel
Transport, hoteller og restauranter
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Fast ejendom
Øvrige erhverv
Private
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12

DSE

SR20 er andelen af den samlede eksponering for de 20 største eksponeringer, der er solvensreserveret. Følgende er gældende: 0 ≤ SR20 ≤1.

SR for erhverv er andelen af de totale erhvervseksponeringer, der er solvensreserveret. Følgende er gældende: 0 ≤ SR for erhverv ≤ 1.

For både SR20 og SR for erhverv henvises for eksempel til afsnittet om kreditrisikokoncentration i ”Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter”.

Hvis HHI er mindre end 20 pct., kan indberetning på følgende celler undlades: Den samlede risikoeksponering for erhverv (DSE, celle SekE) og SR for erhverv (DSE, celle SReD ). Opgørelsesmetoden for HHI er beskrevet i bilag 2 i ”Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter”.

De samlede eksponeringer skal opgøres efter nedskrivninger.

A20 beregnes som E20. NTot. Se / DSE. EKB. Sek

SR20 anføres som andelen af de samlede eksponeringer for de 20 største eksponeringer der er solvensreserveret. Følgende er gældende: 0 ≤ SR20 ≤ 1. For eksempel henvises til "Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter".

Sue

Filialbegrebet refererer til filialbegrebet i henhold til Lov om finansiel virksomhed § 38. Ikke forretningssteder. Landekoderne findes i bilag 6.

Sind

Indeholder supplerende oplysninger om særlige indlånsformer, herunder en opdeling på kontantindskud og puljeordninger. Eventuelle andre særlige indlånsformer skal indgå i specificeringen efter et bedste skøn.

Sli

Vejledning om udfyldelse af dette skema findes i bilag 4.

Ved opgørelse af en pengeinstitutkoncerns likviditetsberedskab (KRGC) kan medregnes sikre letsælgelige (børsnoterede) ubelånte værdipapirer, som er elimineret i koncernregnskabet, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 140, stk.1.

Værdipapir, som er elimineret i koncernregnskabet, skal derfor medregnes i opgørelse af reducerede gælds- og garantiforpligtelser. Ligeledes skal sikre letsælgelige (børsnoterede) ubelånte værdipapirer, som er elimineret i koncernregnskabet, medregnes i opgørelsen af likviditeten. ◊

Finanstilsynet, den 29. juni 2016

Morten Harpøth Johansen

/ Christian Overgård


Bilag 1

Renterisiko på KuOb

Udfyldes af fane KuOb

1. Beregningerne omfatter:

1. Samtlige obligationer med en til indfrielsestidspunktet gældende fast rente, optaget til handel på et reguleret marked bortset fra indeksobligationer, aktiekonvertible obligationer samt udtrukne obligationer.

2. Skatkammerbeviser samt andre ikke-rentebærende papirer, som et reguleret marked beregner kurskorrektionsfaktorer for.

3. Spot- og terminsforretninger samt optioner og futures baseret på de under nr. 1 og 2 nævnte værdipapirer.

2. Beregning af renterisiko efter konverteringsfradrag (post 7)

Beregningen af renterisikoen efter konverteringsfradrag finder sted for hver fondskode ved anvendelse af den af et reguleret marked beregnede kurskorrektionsfaktor. De konkrete beregninger er anskueliggjort under afsnit 4, 5 og 6.

For hver fondskode baseres beregningen på instituttets bogførte beholdning til pålydende værdi ultimo måneden korrigeret for indgåede uafviklede spot-, termins-, futures- og optionsforretninger.

Resultatet efter korrigering ganges med 1 minus den af Finanstilsynet beregnede fradragsfaktor for konverterbare realkreditobligationer1). Ikke-konverterbare obligationer, herunder danske statsobligationer, har pr. definition en fradragsfaktor på 0%, derfor ganges den korrigerede beholdning med 1 for ikke-konverterbare obligationer.

Resultatet efter fradrag divideres med den af et reguleret marked opgjorte kurskorrektionsfaktor for den pågældende fondskode multipliceret med 100, og dette resultat, summeret over samtlige fondskoder, indføjes i post 7. Instituttet kan efter skriftligt at have orienteret Finanstilsynet beregne post 7 ved brug af den opgørelsesmetode, som institutter med en arbejdende kapital på 250 mio. kr. og derover anvender.

Den matematiske beregningsformel er følgende:

hvor

betegner antallet af fondskoder i beholdningen eller i indgåede uafviklede forretninger.

betegner den bogførte beholdning af fondskode i opgjort til pålydende værdi.

betegner den pålydende værdi af indgåede, men endnu uafviklede spotforretninger (køb) i fondskode i.

betegner summen af:

1. For købsterminsforretninger: Den pålydende værdi af indgåede, men endnu uafviklede forretninger i fondskode i.

2. For købte futures: Den pålydende værdi af de underliggende obligationer i fondskode i.

3. For erhvervede call-optioner og skrevne put-optioner: Den pålydende værdi af de underliggende obligationer i fondskode i multipliceret med den numeriske værdi af optionernes deltaværdi.

betegner den pålydende værdi af indgåede, men endnu uafviklede spotforretninger (salg) i fondskode i.

betegner summen af:

1. For salgsterminsforretninger: Den pålydende værdi af indgåede, men endnu uafviklede forretninger i fondskode i.

2. For solgte futures: Den pålydende værdi af de underliggende obligationer i fondskode i.

3. For skrevne call-optioner og erhvervede put-optioner: Den pålydende værdi af de underliggende obligationer i fondskode i multipliceret med den numeriske værdi af optionernes deltaværdi.

betegner fradragsfaktoren for fondskode i.

Fradragsfaktorerne for konverterbare realkreditobligationer udsendes ultimo hvert kvartal af Finanstilsynet i et skema, som indeholder én fradragsfaktor for hver nominel rente. Fradragsfaktorerne for ikke-konverterbare realkreditobligationer, herunder danske statsobligationer, er pr. definition 0%.

Institutterne kan vælge at anvende egne beregningsmodeller til beregning af fradragsfaktorer for konverterbare realkreditobligationer. Institutterne skal i så fald orientere Finanstilsynet om, hvilke modeller institutterne anvender hertil.

ki betegner kurskorrektionsfaktoren for fondskode i som opgjort af et reguleret marked.

Opgørelsen af optionernes deltaværdi er beskrevet i afsnit 7.

3. Beregning af renterisiko uden konverteringsfradrag (post 8)

Beregningen af renterisikoen uden konverteringsfradrag finder sted for hver fondskode efter de samme principper som beskrevet i afsnit 2. Dog tages der ikke hensyn til konverteringsrisikoen ved konverterbare realkreditobligationer, så den matematiske beregningsformel er følgende:

Konkrete eksempler på beregninger er anskueliggjort i afsnit 4, 5 og 6.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

4. Regneeksempel

Instituttets fondsbeholdning består alene af statsobligationer

Det antages, at et instituts fondsbeholdning samt indgåede, men endnu uafviklede spotforretninger ultimo måneden kan specificeres på følgende måde:

Fondskode
8 % D.stat
Slutår
2006
Nominel rente
8 %
Kurs
109,96
Ultimo korrektionsfaktor
0,12
Ultimo fradragsfaktor
0 %
Beholdning
5.000 t.kr.
Køb spot
50 t.kr.
Salg spot
50 t.kr

Ovenstående beløb angiver obligationernes pålydende værdi.

Herefter kan posterne 1 – 6 på fane KuOb udfyldes:

1.
Bogført beholdning:
5.000 t.kr.
2.
Køb spot:
50 t.kr.
3.
Køb på termin m.v.:
0 t.kr.
4.
Salg spot:
-50 t.kr.
5.
Salg på termin m.v.:
0 t.kr.
6.
Risikobehæftede position
5.000 t.kr.

Post 7 på KuOb opgøres til

(5.000 t.kr. + 50 t.kr. - 50 t.kr.)(1 - 0)/(100 x 0,12)

= 417 t.kr.

Post 8 på KuOb opgøres til

(5.000 t.kr. + 50 t.kr. - 50 t.kr.)/(100 x 0,12)

= 417 t.kr.

Bemærk, at den danske statsobligation har en fradragsfaktor på 0% pr. definition.

Endelig opgøres post 9. Aktuel kursværdi af den under post 1 angivne bogførte beholdning.

Da fondskodens kurs er 109,96, bliver beløbet: 1,0996 x 5.000 t.kr. = 5.498 t.kr.

5. Regneeksempel

Instituttets fondsbeholdning består både af statsobligationer og realkreditobligationer

Det antages, at et instituts fondsbeholdning samt indgåede, men endnu uafviklede spotforretninger ultimo måneden kan specificeres på følgende måde:

Fondskoder
8 % D.stat
8 % Real. DK
10 % NYK.
Slutår
2006
2016
2026
Nominel rente
8 %
8 %
10 %
Kurs
109,96
103,30
108,10
Ultimo korrektionsfaktor
0,12
0,11
0,08
Ultimo fradragsfaktor
0 %
45 %
95 %
Behodning
5.000 t.kr.
3.000 t.kr.
2. t.kr.
Køb spot
50 t.kr.
100 t.kr.
0 t.kr.
Salg spot
50 t.kr.
0 t.kr.
100 t.kr.

Ovenstående beløb angiver obligationernes pålydende værdi.

Herefter kan posterne 1 - 6 på fanen KuOb udfyldes:

1.
Bogført beholdning:
5.000 t.kr. + 3.000 t.kr. + 2.000 t.kr. = 10.000 t.kr.
2.
Køb spot:
50 t.kr. + 100 t.kr. = 150 t.kr.
3.
Køb på termin m.v.:
0 t.kr.
4.
Salg spot:
-50 t.kr. - 100 t.kr. = -150 t.kr.
5.
Salg på termin m.v.:
0 t.kr.
6.
Risikobehæftede position
10.000 t.kr.

Post 7 på fanen KuOb opgøres til

(5.000 t.kr. + 50 t.kr. - 50 t.kr.)(1 - 0)/(100 x 0,12)

+ (3.000 t.kr. + 100 t.kr.)(1 - 0,45)/(100 x 0,11)

+ (2.000 t.kr. - 100 t.kr.)(1 - 0,95)/(100 x 0,08)

= 417 t.kr. +155 t.kr. +12 t.kr.

= 584 t.kr.

Post 8 på fanen KuOb opgøres til

(5.000 t.kr. + 50 t.kr. - 50 t.kr.)/(100 x 0,12)

+ (3.000 t.kr. + 100 t.kr.)/(100 x 0,11)

+ (2.000 t.kr. - 100 t.kr.)/(100 x 0,08)

= 417 t.kr. +282 t.kr. +238 t.kr.

= 936 t.kr.

Endelig opgøres post 9. Aktuel kursværdi af den under post 1 angivne bogførte beholdning.

Da de tre fondskoders kurser er henholdsvis 109,96, 103,30 og 108,10, bliver beløbet: 1,0996 x 5.000 t.kr. + 1,033 x 3.000 t.kr. + 1,081 x 2.000 t.kr. = 10.759 t.kr.

6. Regneeksempel

Det antages, at et instituts fondsbeholdning samt indgåede, men endnu uafviklede spot-, termins-, futures- og optionsforretninger ultimo måneden kan specificeres på følgende måde:

Fondskoder
8 % D.stat
8 % Real. DK
10 % NYK.
Slutår
2006
2016
2026
Nominel rente
8 %
8 %
10 %
Kurs
109,96
103,30
108,10
Ultimo korrektionsfaktor
0,12
0,11
0,08
Ultimo fradragsfaktor
0 %
45 %
95 %
Beholdning
10.000 t.kr.
0 t.kr.
0 t.kr.
Køb Spot
50 t.kr.
0 t.kr.
0 t.kr.
Køb på termin
150 t.kr.
0 t.kr.
0 t.kr.
Erhvervet call-option
0 t.kr.
5.000 t.kr.
0 t.kr.
Salg spot
50 t.kr.
0 t.kr.
0 t.kr.
Salg på termin
10 t.kr.
0 t.kr.
0 t.kr.
Solgt future
0 t.kr.
2.000 t.kr.
0 t.kr.
Skrevet call-option
0 t.kr.
0 t.kr.
1. t.kr.

Ovenstående beløb angiver obligationernes pålydende værdi, for futures og optioner den pålydende værdi af den underliggende obligation eller det underliggende obligationsindeks.

For at kunne bestemme optionernes deltaværdier kræves følgende yderligere oplysninger:

a) Erhvervet call-option: nom. 5 mio. kr.

Aftalekurs: 95,00

Underliggende obligations spotkurs: 103,30

Optionens restløbetid er længere end to måneder.

B = 100 x (103,30 - 95,00)/95,00 = 8,74

D = 0,80, jf. afsnit 7.

b) Skrevet call-option: nom. 1 mio. kr.

Aftalekurs: 104

Underliggende obligations spotkurs: 108,10

Optionens restløbetid er længere end to måneder.

B = 100 x (108,10 - 104)/104 = 3,94

D = 0,50, jf. afsnit 7.

Herefter kan posterne 1 - 6 på fane KuOb udfyldes:

1.
Bogført beholdning:
10.000 t.kr.
2.
Køb spot:
50 t.kr.
3.
Køb på termin m.v.:
150 t.kr. + 0,8 x 5000 t.kr. = 4.150 t.kr.
4.
Salg spot:
50 t.kr.
5.
Salg på termin m.v.
100 t.kr. + 2000 t.kr. + 0,5 x 1000 t.kr. = 2.600 t.kr.
6.
risikobehæftede position
11.550 t.kr.

Post 7 på fanen KuOb opgøres til

(10.000 t.kr. + 50 t.kr. + 150 t.kr. - 50 t.kr. - 100 t.kr.)(1 - 0)/(100 x 0,12)

+ (0,80 x 5.000 t.kr. - 2.000 t.kr.)(1 - 0,45)/(100 x 0,11)

+ (0,5 x - 1.000 t.kr.)(1 - 0,95)/(100 x 0,08)

= 838 t.kr. + 100 t.kr - 3 t.kr.

= 935 t.kr.

Post 8 på fanen KuOb opgøres til

(10.000 t.kr. + 50 t.kr. + 150 t.kr. - 50 t.kr. - 100 t.kr.)/(100 x 0,12)

+ (0,80 x 5.000 t.kr. - 2.000 t.kr.)/(100 x 0,11)

+ (0,5 x -1.000 t.kr.)/(100 x 0,08)

= 838 t.kr. + 182 t.kr. - 63 t.kr.

= 957 t.kr.

Endelig opgøres post 9. Aktuel kursværdi af den under post 1 angivne bogførte beholdning.

Da de tre fondskoders kurser er henholdsvis 109,96, 103,30 og 108,10, bliver beløbet: 1,0996 x 10.000 t.kr. + 1,033 x 0 + 1,081 x 0 = 10.996 t.kr.

7. Fastsættelse af deltaværdier

Deltaværdien "D" udtrykker forretningens kursværdis følsomhed overfor kursændringer på den handlede obligation/den underliggende obligation.

For spotforretninger, terminsforretninger og futures er deltaværdien 1.

Call-optioner har en deltaværdi mellem 0 og 1, mens put-optioner har en deltaværdi mellem -1 og 0. For såvel call- som put-optioner gælder, at deltaværdien blandt andet er afhængig af optionens restløbetid og af forholdet mellem aftalekursen og den underliggende obligations kurs.

Til bestemmelse af optioners deltaværdi findes hjælpestørrelsen B.

B = 100 x (K-A)/A for erhvervede og skrevne call-optioner

B = 100 x (A-K)/A for erhvervede og skrevne put-optioner

hvor

A = Optionens aftalekurs

K = Den underliggende obligations kurs.

Herefter kan deltaværdien D findes.

1. Deltaværdier for optioner med restløbetider på 2 måneder eller derunder.

     
Call-optioner
Put-optioner
   
B < -3
D = 0,01
D = -0,01
 
-3 <
B < 3
D = 0,50
D = -0,50
 
3 <
B
D = 1,00
D = -1,00

2. Deltaværdier for optioner med restløbetider på mere end 2 måneder.

     
Call-optioner
Put-optioner
   
B < - 15
D = 0,01
D = -0,01
 
- 15 <
B < - 5
D = 0,20
D = -0,20
 
- 5 <
B < 5
D = 0,50
D = -0,50
 
5 <
B < 15
D = 0,80
D = -0,80
 
15 <
B
D = 1,00
D = -1,00


Bilag 2

Fanerne RvG, RrG og RrGv

I skemaerne opgøres instituttets renterisiko, baseret på positioner såvel inden for som uden for handelsbeholdningen, jf. art. 102-104 i CRR. En tilsvarende opgørelse for koncernen foretages i skemaerne KRGC.

I Rgv og post 2 i RrG angives, hvilke positioner i gældsinstrumenter m.v. der skal medtages i skemaerne, samt for hvilke af disse positioner instituttet kan undlade at beregne renterisiko.

For alle gældsinstrumenter m.v. opgøres positioner i henhold til pkt. 4-7 nedenfor.

Principperne for positionernes værdiansættelse fremgår af pkt. 8-13.

Beregningen af positionernes renterisiko angives i pkt. 14-19.

Udfyldelse af skemaerne med positioner og renterisici beskrives i pkt. 20-27.

Positioner, der medtages i renterisikoopgørelsen

2. I opgørelsen skal medtages:

a) Instituttets positioner i gældsinstrumenter m.v. i handelsbeholdningen, jf. art. 102 i CRR

b) Positioner i værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der i henhold til art. 102-104 i CRR, ikke medtages i handelsbeholdningen.

c) Positioner i fast og variabelt forrentede aktiver og passiver der skal bogføres som:

Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker.

Tilgodehavender hos kreditinstitutter.

Gæld til kreditinstitutter.

Indlån.

Udlån.

Efterstillede kapitalindskud.

Udstedte obligationer til amortiseret kostpris.

Værdipapirer og afledte instrumenter erhvervet for puljemidler skal dog ikke medtages i opgørelserne.

3. For følgende positioner udenfor handelsbeholdningen kan instituttet undlade at opgøre renterisikoen:

a) Positioner, hvor

renten kan fastsættes (ændres) ensidigt med et varsel på højst to uger.

renten justeres mindst en gang om måneden på grundlag af en for instituttet uafhængigt fastsat referencerente, eller hvor restløbetiden er højst to uger.

b) Afdækkede positioner i gældsinstrumenter m.v. som ikke kursreguleres. I givet fald skal instituttet undlade at beregne renterisikoen på alle de hermed dækkede og afdækkede positioner.

c) Indeksobligationer og andre gældsinstrumenter med specielle renteformler, hvor rente- og/eller afdragsbetalinger reguleres på grundlag af et pris-, løn- eller aktieindeks, valutakursudviklingen eller lignende.

d) Præmieobligationer.

Opgørelse af positioner

4. Lange og korte positioner er defineret i CRR art. 328, pkt. 2 samt art. 341, pkt. 1.

5. Slettet.

6. Nettopositionerne i fanerne RrG og RrGv beregnes efter reglerne i CRR art. 334.

Positionerne indgår efter dispositionsprincippet, det vil sige fra og med den dag, hvor kontrakt eller aftale om køb eller salg er indgået.

7. I fane Rgv skal instituttet derimod kunne adskille positioner i samme gældsinstrument, såfremt de hidrører fra forskellige instrumenter, fx mellem positioner i en specifik obligation hidrørende fra balanceførte beholdninger i obligationen samt positioner i obligationen fremkommet efter opdeling af obligationsfutures og -optioner.

Instituttet kan vælge at udfylde Rgv med bruttopositioner, dvs. uden modregning af lange og korte positioner i identiske gældsinstrumenter. Alternativt kan instituttet vælge at beregne nettopositioner mellem lange og korte positioner i identiske gældsinstrumenter, hvis de hidrører fra samme instrumenttype, fx mellem positioner i en obligation hidrørende fra henholdsvis købte og solgte obligationsterminsforretninger og -futures.

Institutter, der ved solvensopgørelsen anvender cashflow-modeller, kan undlade at udfylde kolonnen for "renterisiko" under post 1 på Rgv.

Positionernes værdiansættelse

8. Alle positioner skal som udgangspunkt medtages til deres markedsværdi på opgørelsestidspunktet.

Positioner i handelsbeholdningen skal medtages med samme værdi som i solvensopgørelsen.

Med henblik på at sikre en præcis opgørelse af renterisikoen på afledte finansielle instrumenter skal der i videst muligt omfang beregnes markedsværdi for både den lange og korte position, der er fremkommet ved opdelingen af denne type instrumenter.

Tilsvarende skal renterisikoen på gældsinstrumenter uden for handelsbeholdningen i videst muligt omfang beregnes på grundlag af disse instrumenters markedsværdi.

9. Markedsværdien af en position i et gældsinstrument opgøres til dagsværdi i overensstemmelse med regnskabsreglerne.

10. Markedsværdien af korrespondentmellemværender samt ind- og udlån beregnes på grundlag af den rente, der kan opnås ved indgåelse af en tilsvarende forretning på opgørelsestidspunktet med samme afdragsprofil og restløbetid.

11. For fordringer, hvorpå der er foretaget en hensættelse, skal beregningen af renterisikoen foretages efter fradrag af hensættelsen.

12. Lange og korte positioner afledt af optioner indgår med markedsværdien af de underliggende gældsinstrumenter multipliceret med optionens delta.

Optionens delta skal opgøres i henhold til CRR art. 329.

13. I det omfang instituttet ikke har mulighed for at fremskaffe dagsværdien på gældsinstrumenter, kan instituttet anvende følgende værdiansættelser:

a) Positioner i balanceførte poster kan indgå med deres regnskabsmæssige værdi, jf. reglerne i regnskabsbekendtgørelsens kapitel 6.

b) Positioner i gældsinstrumenter, der er opstået efter opdeling af et afledt finansielt instrument, og som ikke er et værdipapir, kan indgå med den nominelle værdi (hovedstolen).

Beregning af positionernes renterisiko

14. For hvert gældsinstrument, hvori instituttet har en nettoposition, beregnes varighed og modificeret varighed på grundlag af reglerne fastsat i CRR art. 340.

For det enkelte gældsinstrument i handelsbeholdningen skal instituttet anvende samme varighedsmål/beregningsmodel, der anvendes i forbindelse med beregning af kapitalkrav til dækning af gældsinstrumentets generelle risiko.

15. Varigheden for konverterbare obligationer og garantiobligationer beregnes i henhold til pkt. 19 nedenfor.

16. For præmieobligationer og indeksobligationer og andre gældsinstrumenter med særlige renteformler, jf. pkt. 3.c og 3.d, fastsætter Finanstilsynet ikke regler for beregning af renterisiko.

Instituttet kan medtage renterisici på disse instrumenter beregnet på egne modeller.

17. Ved beregningen af renterisikoen skal for alle positioner - alt efter valg af varighedsmål - forudsættes en stigning i den effektive rente på 1 procentpoint eller en stigning på 1 procentpoint i alle nulkuponrenter (i modsætning til hvad der er tilfældet ved beregningen af varighedsvægtede positioner i henhold til CRR art. 340)2).

18. Efter beregning af varighed og modificeret varighed beregnes renterisikoen på hvert gældsinstruments nettoposition som:

RR = NPmv * Vmod * 0,01,

hvor:

RR = Ændringen i nettopositionens markedsværdi som følge af en rentestigning på 1 procentpoint.

NPmv = Nettopositionens markedsværdi på opgørelsestidspunktet.

Vmod = Nettopositionens modificerede varighed beregnet i henhold til CRR art. 340.

Faktoren 0,01 dækker over, at renterisikoen beregnes for en generel renteændring på 1 procentpoint.

19. For konverterbare obligationer beregnes renterisikoen som:

RR = NPmv * Vmod * (1-Fkonv) * 0,01,

hvor faktoren Fkonv angiver den relative andel, renterisikoen skal reduceres for at tage hensyn til konverteringsrisikoen, jf. pkt. 15 ovenfor.

20. For garantiprodukter beregnes renterisikoen som følger:

Beregningsmetoden for garantiprodukterne svarer grundlæggende til beregningsmetoden for konverterbare obligationer.

Varigheden for en garantiobligation fås ved at trække tilsynets fradragsfaktor fra varigheden for en fastforrentet obligation med tilsvarende/nærmeste løbetid som garantiobligationen og en nominel rente svarende til garantiobligationens renteloft.

Renterisikoen for hvert garantiprodukts nettoposition beregnes ud fra følgende formel:

RR = NPmv* Vmod* (1-F) * 0,01

Hvor Vmod angiver den modificerede varighed for en fastforrentet obligation med tilsvarende løbetid som garantiobligationen og en nominel rente svarende til garantiobligationens renteloft. Den modificerede varighed beregnes som Vmod=Vkursliste/(1+r), hvor r er den effektive rente.

Faktoren F er den af Finanstilsynet offentliggjorte fradragsfaktor for garantiobligationer.

Garantiprodukternes samlede renterisiko opnås ved at summere renterisikoen over samtlige fondskoder i garantiprodukter.

Udfyldelse af fanerne

21. Alle positioner og beregnede renterisici i fremmed valuta skal inden udfyldelsen af fanerne omregnes til danske kroner.

Ved udfyldelsen af fanerne skal en positions renterisiko medtages som et positivt (negativt) beløb, såfremt positionen medfører et tab (en gevinst) ved en rentestigning.

22. I fane Rgv fremgår instituttets (koncernens) positioner og renterisiko fordelt efter instrumenttype. Overordnet opdeles alle positioner og renterisici efter, om positionerne indgår i handelsbeholdningen eller ligger udenfor.

Alle poster i fanen (post 1.1-1.6 post 2.1-2.5) udfyldes med

summen af lange positioner,

summen af korte positioner samt

renterisikoen på de pågældende lange og korte positioner.

Positionerne opgøres i henhold til pkt. 7.

23. Instituttets handelsbeholdning angives i post 1.1-1.6 i fane Rgv.

I post 1.1 medtages udover balanceførte beholdninger i obligationer og omsættelige gældsbeviser tillige uafviklede spotforretninger i nævnte gældsinstrumenter.

I post 1.2 og 1.3 medtages positioner afledt af henholdsvis futures, terminsforretninger samt FRA'er og optioner. I posten medtages således både korte og lange positioner, der opstår ved opdeling af afledte finansielle instrumenter baseret på gældsinstrumenter, renter eller valuta.

Herudover medtages positioner i gældsinstrumenter m.v., der er opstået efter opdeling af afledte finansielle instrumenter baseret på aktier m.v. Afledte positioner i aktier medtages selvsagt ikke.

I post 1.4 medtages lange og korte positioner afledt af swaps.

I post 1.6 angives den del af handelsbeholdningens lange og korte nettopositioner samt renterisiko, der ikke er opgjort til markedsværdi, dvs. positioner, hvor renterisikoberegning er foretaget med udgangspunkt i værdiansættelserne angivet i pkt. 13.

24. Positioner uden for handelsbeholdningen angives i post 2.1-2.5 i fane Rgv.

I post 2.1 medtages alle balanceførte poster uden for handelsbeholdningen, hvor der skal beregnes renterisiko. Dette omfatter bl.a. positioner anført under pkt. 2.c ovenfor, som er uden for handelsbeholdningen, ekskl. positioner omfattet af bestemmelserne i pkt. 3, som henhører under balanceførte poster.

I post 2.2 medtages alle positioner med begrænset eller afdækket renterisiko omfattet af pkt. 3.a og 3.b. Instituttet kan vælge at undlade at beregne renterisiko på disse positioner helt eller delvist. For positioner, hvor der ikke beregnes renterisiko, sættes renterisikoen til nul.

I post 2.3 medtages alle positioner med specielle renteformler samt præmieobligationer omfattet af pkt. 3.c og 3.d. Instituttet kan vælge at undlade at beregne renterisiko på disse positioner. For positioner, hvor der ikke beregnes renterisiko, sættes renterisikoen til nul.

I post 2.5 angives den del af positionerne med tilhørende renterisiko, der ikke er opgjort til markedsværdi, dvs. positioner, hvor renterisikoberegning er foretaget med udgangspunkt i værdiansættelserne angivet i pkt. 13.

25. I fane RrG post 1.1-1.16, foretages en opgørelse af instituttets (koncernens) renterisiko fordelt efter modificeret varighed. I denne opgørelse medtages alle positioner, bortset fra positioner, hvor instituttet i henhold til pkt. 3 kan undlade at beregne renterisiko. For så vidt angår post 1.5 til 1.13 differentieres der mellem gældsinstrumenter med en kuponrente mindre end 3 % og øvrige gældsinstrumenter. Hvor gældsinstrumenter med en kuponrente mindre end 3 % skal placeres i henhold til det varighedsbånd, der står anført i parentesen. Alle øvrige gældsinstrumenter skal placeres i henhold til det varighedsbånd, der står anført foran parentesen. Der skal hertil bemærkes, at post 1.1 til 1.4 omfatter alle gældsinstrumenter samt, at post 1.14 og 1.15 kun omfatter gældsinstrumenter med en kuponrente under 3 %.

I modsætning til i skema Rgv vil to positioner opstået ved opdeling af samme afledte finansielle instrument ofte skulle placeres i hver sin række afhængig af positionernes modificerede varighed.

26. I fane RrGv fordeles alle korte og lange nettopositioner samt tilhørende renterisici på grundlag af positionernes valuta. Der angives korte og lange nettopositioner samt renterisikoen for hver valuta, hvori instituttet har renterisici i tilfælde af enten en rentestigning eller et rentefald på 1 procentpoint. Under Valuta angives de pågældende valutaers ISO-kode.

27. I fane RrG angives endvidere lange og korte nettopositioner i konverterbare obligationer samt disse positioners

renterisiko beregnet uden konverteringsfradrag, jf. pkt. 18,

konverteringsfradrag, jf. pkt. 15, samt

renterisiko fratrukket konverteringsfradraget, jf. pkt. 19.

28. Institutternes positioner i garantiprodukter og garantiprodukternes renterisiko beregnet i henhold til metode i pkt. 20 eller ved egne modeller skal på indberetningsskemaerne opgøres under instrumenttype, pkt. 1.1 Værdipapirer i balancen, samt opdeles efter modificeret varighed og valuta.

Herudover skal garantiprodukterne, såfremt de på opgørelsestidspunktet har ramt ''renteloftet'' og er konverteret til almindelige fastforrentede konverterbare obligationer (fixed floating/''FlexGaranti-type''), ligeledes medtages på indberetningsskema RrG, Post 2 Positioner i konverterbare obligationer. Under denne post skal renterisikoen angives før og efter konverteringsfradrag. Alle andre garantiobligationer, som på opgørelsestidspunktet enten er variabelt forrentede, eller som har ramt ''renteloftet'', men hvor der er mulighed for, at renten kan falde igen (cap floater/''RenteMax-type''), skal ikke medtages under post 2 Positioner i konverterbare obligationer på indberetningsskema RrG.


Bilag 3

Valutakursindikator 2 (Rgv)

Valutakursindikator 2 skal opgøres og indberettes, hvis

a) indikator 1 udgør mere end 25 pct. af instituttets kernekapital, eller

b) instituttet tilhører gruppe 1 eller gruppe 2.

Finanstilsynet kan dog bestemme, at et institut, der ikke opfylder kriterierne i a og b, skal opgøre indikator 2.

Institutter, der anvender egne interne modeller til beregning og indberetning af valutarisiko, skal ikke indberette valutakursindikator 2.

Ved anvendelse af indikator 2 tages der højde for, at nogle valutaer svinger mindre og andre mere end gennemsnittet i forhold til danske kroner, og at kursen på nogle valutaer svinger mere eller mindre i takt med hinanden.

Indikator 2 er ikke en position men et mål for valutakursrisikoen. Bruttovalutapositionen for valutaerne i indikator 2 er den største værdi af summen af alle de lange nettopositioner i valutaer i indikator 2 og summen af alle de korte nettopositioner i valutaer i indikator 2.

Følgende valutaer indgår i beregningen af indikator 2:

Amerikanske dollars
USD
Britiske pund
GBP
Svenske Kroner
SEK
Norske Kroner
NOK
Schweizerfranc
CHF
Canadiske dollars
CAD
Japanske Yen
JPY
Euro
EUR

I beregningen af indikator 2 indgår alle virksomhedens positioner i hver af de nævnte valutaer.

Har virksomheden positioner i andre valutaer eller i guldbaserede afledte finansielle instrumenter, beregnes bruttovalutapositionen for disse. Bruttovalutapositionen i andre valutaer og guld beregnes på samme måde som bruttovalutapositionen for valutaer i indikator 2, idet beregningen dog kun omfatter de pågældende andre valutaer.

Summen af den vægtede indikator 2 og bruttovalutapositionen for andre valutaer samt guld udgør den samlede valutaposition.

Indikator 2 beregnes som: 2,33 X Sp,

hvor Sp er spredningen af ændringerne i værdien af samtlige åbne valutapositioner. Spredningen beregnes som kvadratroden af variansen (Sp2).

Variansen på den samlede portefølje af de valutaer, der indgår i beregningerne, beregnes efter følgende formel:

Sp2
=
M12Var(p1) + m22Var(p2)
   
mn2Var(pn)
   
+ 2m1m2Cov(p1,p2)
   
+ 2m1m3Cov(p1,p3)
   
+ … + 2mn-1mn Cov(pn-1,pn),

Hvor

n
=
antallet af fremmede valutaer,
ni
=
kroneværdien af en (åben) position i valuta nr. i på tidspunkt t og
pi
=
den relative ændring i valutakursen (ki) fra tidspunkt t til t+10,
dvs. pi = [ki(t+10)-ki(t)]/ki(t).

pi beregnes på baggrund af 10 dages perioder.

Første og anden linje i formlen for Sp2 indeholder variansen for de enkelte valutaer, mens tredje, fjerde og femte linje indeholder den indbyrdes samvariation mellem alle kombinationer af valutaerne.

Varianser og covarianser offentliggøres hvert kvartal af Finanstilsynet på baggrund af de seneste 3 års rullende 10 dages perioder. Resultaterne offentliggøres på tilsynets hjemmeside.

En værdi af indikator 2 på X kr. betyder, at såfremt virksomheden ikke ændrer valutapositionerne i de følgende 10 døgn, er der 1 procents sandsynlighed for, at virksomheden får et kurstab større end X kr.


Bilag 4

Opgørelse af likviditet i henhold til § 152 i lov om finansiel virksomhed på Sli

Skal kun indberettes af pengeinstitutter og af koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed.

Ifølge § 152, i lov om finansiel virksomhed skal et pengeinstitut/en koncern have en forsvarlig likviditet, jf. stk. 2.

Likviditeten skal mindst udgøre:

1. 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uanset mulige udbetalingsforbehold påhviler pengeinstituttet (koncernen) at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned, og

2. 10 pct. af pengeinstituttets (koncernens) samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af kapitalgrundlaget.

Ifølge § 152 stk. 2 i lov om finansiel virksomhed kan der til likviditeten medregnes følgende:

1. Kassebeholdning.

2. Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber.

3. Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler.

Puljeaktiver kan medregnes til de likvide midler efter § 152, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, under forudsætning af at puljeaktiverne udgør aktiver som nævnt i § 152, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, og at de likvide midler ikke næsten udelukkende består af puljeaktiver, jf. Finanstilsynets fortolkning af 26. januar 2012.

Nedenfor beskrives opgørelsen af likviditeten.

Likviditetsgrænserne:

Indledningsvis opgøres instituttets/koncernens anfordringsgæld og gæld med kortere opsigelsesvarsel end 1 måned. Beløbet anføres på celle 1.

Nederst på fane beregnes instituttets/koncernens reducerede gælds- og garantiforpligtelser. Opmærksomheden skal henledes på, at koncerner ved denne opgørelse kan medregne værdipapirer, der er elimineret i koncernregnskabet. Beløbet føres på celle Rgg.

Forpligtelserne i forbindelse med puljeordninger kan ikke fratrækkes instituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser.

Opgørelsen af de samlede garantiforpligtelser på Sli. Likv. Gar omfatter både eventualforpligtelser i alt NoEf. Evf. EvTot og uigenkaldelige kredittilsagn NoEf. Evf. SFAuk .

Likviditetsgrænserne er 15 % af det første beløb og 10 % af det andet beløb. Begge grænser skal overholdes.

Aktiver til opfyldelse af likviditetskravene:

Kassebeholdningen omfatter lovlige betalingsmidler, herunder udenlandske sedler og mønter.

Vedrørende anfordringstilgodehavender i Danmarks Nationalbank og fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender i kreditinstitutter og forsikringsselskaber bemærkes, at dag-til-dag indskud kan medregnes ved opfyldelsen af likviditeten.

Indskudsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank kan ligeledes medregnes ved opfyldelsen af likviditeten. Dog kun hvis de er ubelånte.

Endvidere kan sikre letsælgelige (børsnoterede) ubelånte værdipapirer medregnes ved opfyldelsen af likviditeten. Kun børsnoterede værdipapirer kan medregnes her. Egne børsnoterede kapitalandele kan medregnes, uanset de regnskabsmæssigt værdiansættes til 0.

Koncerner kan til likviditeten medregne børsnoterede realkreditobligationer udstedt af et datterselskab, uanset disse er elimineret i koncernregnskabet. Værdien af disse anføres i celle Rgg5.

Andre sikre, letsælgelige og ubelånte værdipapirer og kreditmidler, herunder rediskontable veksler.

De pengeinstitutter, der har pensionspuljer, kan stille obligationer og aktier, som er erhvervet for puljeindskud, til sikkerhed for lån ydet af Nationalbanken. Den således tilvejebragte lånefacilitet kan medregnes i pengeinstitutternes likviditet i henhold til lov om finansiel virksomhed § 152.

Institutter (koncerner), der har fået bevilget kredittilsagn hos andre pengeinstitutter, kan medregne disse under denne post. Det skal kunne dokumenteres, at kredittilsagn, der indgår i likviditetsopgørelsen, er bindende og ikke kan tilbagekaldes i den periode, i hvilken pengeinstituttet (koncernen) ønsker at benytte dem som likviditetsreserve, samt at tilsagnene er stabile, har en vis varighed og udgør en reel likviditetsreserve.

Institutter (koncerner), der ønsker at anvende et kredittilsagn i likviditetsopgørelsen, skal kunne godtgøre, at kredittilsagnet er af en tilstrækkelig og bindende og stabil karakter. Se Finanstilsynets afgørelse af 5. december 2000 om krav til kredittilsagn, der skal indgå i likviditetsopgørelsen efter bank- og sparekasselovens § 28. Afgørelsen er stadigvæk gældende, selvom nævnte bestemmelser er erstattet af § 152 i lov om finansiel virksomhed.

Instituttet (koncernen) kan medregne kredittilsagnene, selv om likviditetskravet allerede er opfyldt ved brug af posterne 1-5 (1-6) på fanen.

Pkt. 1-6 (KRGS) (pkt.1-7 KRGC) skal altid udfyldes, selvom instituttet (koncernen) ikke har anført noget beløb under post 6 (post 7).

Celle VS ). Andel, der er statsobligationer.

Her anføres andelen af celle LUV, der er statsobligationer målt i 1.000 kr.

Celle VR1. Andel, der er realkreditobligationer med restløbetid under 1 år.

Her anføres andelen af celle LUV, der er realkreditobligationer med restløbetid under 1 år målt i 1.000 kr.

Celle VRo1. Andel, der er realkreditobligationer med restløbetid over 1 år.

Her anføres andelen af celle LUV, der er realkreditobligationer med restløbetid på 1 år eller mere målt i 1.000 kr.

Celle VKu. Andel, der er tilsagn af ramme med udlån som sikkerhedsstillelse fra Danmarks Nationalbank.

Her anføres andelen af celle Slu, der udgøres af en belåningsramme fra Danmarks Nationalbank med udlån som sikkerhedsstillelse. Beløbet angives i 1.000 kroner, efter fradraget af indregningshaircuttet beskrevet i Finanstilsynets notat om indregning af Danmarks Nationalbanks udlånsfacilitet.

Celle VKsa. Andel, der er tilsagn af ramme med sektoraktier som sikkerhedsstillelse fra Danmarks Nationalbank.

Her anføres andelen af celle Slu, der udgøres af en belåningsramme fra Danmarks Nationalbank med sektoraktier som sikkerhedstillelse målt i 1.000 kr.

Celle VKovr. Andel, der udgøres af øvrige kredittilsagn.

Her anføres andelen af celle Slu, der udgøres af kredittilsagn, bortset fra de i celle VKu og celle VKsa anførte kredittilsagn målt i 1.000 kr.

Celle UdnU. Udnyttelse af ramme med udlån som sikkerhedsstillelse fra Danmarks Nationalbank.

Her anføres hvor meget der er trukket på kredittilsagn fra Danmarks Nationalbank med udlån som sikkerhedsstillelse, målt i 1.000 kr.

Celle UdnSa. Udnyttelse af ramme med sektoraktier som sikkerhedsstillelse fra Danmarks Nationalbank.

Her anføres hvor meget der er trukket på kredittilsagn fra Danmarks Nationalbank med sektoraktier som sikkerhedsstillelse, målt i 1.000 kr.

Celle LiP. Overdækning i § 152 likviditet.

§ 152 likviditeten angives som den procentuelle opfyldelse af lovens minimumskrav. Instituttet skal selv opgøre om det er 10 pcts. kravet eller 15 pcts. kravet i henhold til lov om finansiel virksomhed § 152, der er det bindende lovkrav, og beregne overdækningen i forhold til dette. Såfremt instituttet holder nøjagtig den mængde likviditet, der er påkrævet i forhold til lovens minimumskrav angives § 152 likviditeten som 0 pct. Såfremt instituttet har likviditetsmæssig overdækning i forhold til lovens minimumskrav vil procentsatsen være større end 0 pct.

 
 

Celle HairP. Anvendt indregningshaircut.

Her anføres i pct. det indregningshaircut, der er benyttet inden indregning af Danmarks Nationalbanks facilitet på udlån, jf. celle VKu.


Bilag 5

Vejledning til indberetning af nøgletal

Nøgletal
Definition
Beregning og cellereferencer til indberetningsskemaer - Virksomhedsniveau
Beregning og cellereferencer til indberetningsskemaer - Koncenniveau
Kapitalprocent
Kapitalgrundlag / den samlede risikoeksponering
KOFS C 03.00 række 050
KOFC C 03.00 række 050
kernekapitalprocent
Kernekapital / den samlede risikoeksponering
KOFS C 03.00 række 030
KOFC C 03.00 række 030
EK forrentning før skat
Resultat før skat / gns. egenkapital
(Res. RfS. RY * 100) / ((Bal. BO. PEekTot året før + Bal. BO. PEekTot) / 2)
(Res. RfS. RY * 100) / ((Bal. BO. PEekTot året før + Bal. BO. PEekTot) / 2)
EK forrentning efter skat
Resultat efter skat / gns. Egenkapital
(Res. RP. RY * 100) / ((Bal. BO. PEekTot året før + Bal. BO. PEekTot) / 2)
(Res. RP. RY * 100) / ((Bal. BO. PEekTot året før + Bal. BO. PEekTot) / 2)
Indtjening pr. omkost- ningskrone
Indtægter / omkostninger
(Res. RGTot. RY + Res. Kreg. RY + Res. Xdi. RY + Res. Rat. RY) / (Res. UPa. RY + Res. ImMa. RY + Res. Xdu. RY + Res. UGn. RY)
(Res. RGTot. RY + Res. Kreg. RY + Res. Xdi. RY + Res. Rat. RY) / (Res. UPa. RY + Res. ImMa. RY + Res. Xdu. RY + Res. UGn. RY)
Renterisiko
Renterisiko/ kernekapital
((RrG. RTot. RR.ark RrI + RrG. RTot. RR.ark RrU) * 100) / KOFS C 01.00 række 015. Hvis (RrG. RTot. RR.ark RrI + RrG. RTot. RR.ark RrU) er nul, så anvendes (Rgv.iTot. RR + Rgv.uTot. RR) i tæller. Gruppe 4 anvender KuOb. Obl. Rek.ark BTot – KuOb. Obl. Rek.ark BPu
((RrG. RTot. RR.ark RrI + RrG. RTot. RR.ark RrU) * 100) / KOFC C 01.00 række 015. Hvis (RrG. RTot. RR.ark RrI + RrG. RTot. RR.ark RrU) er nul, så anvendes (Rgv.iTot. RR + Rgv.uTot. RR) i tæller. Gruppe 4 anvender KuOb. Obl. Rek.ark BTot – KuOb. Obl. Rek.ark BPu
Valutaposition *
Valutaindikator 1/kernekapital
(KOFS C 22.00 kolonne 100 række 010 * 100) / KOFS C 01.00 række 015
(KOFC C 22.00 kolonne 100 række 010 * 100) / KOFC C 01.00 række 015
Valutarisiko
Valutaindikator 2/kernekapital
Rgv. V2. VkiP
Rgv. V2. VkiP
Udlån plus nedskrifninger herpå i henhold til indlån
Udlån + nedskrivninger / indlån
((Bal. BO. Autd + Bal. BO. Auta + Snh. InAkU. UY + Snh. GrAkU. UY) * 100) / (Bal. BO. PGiag + Bal. BO. PGip)
Indberettes ikke på koncernniveau
Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet
Overdækning ift. kravet i. lov om finansiel virksomhed § 152
((Sli. Likv. Rgg6 – max [Sli. Likv. P15, Sli. Likv. P10) * 100) / max [Sli. Likv. P15, Sli. Likv. P10)
((Sli. Likv. Rgg6 – max [Sli. Likv. P15, Sli. Likv. P10) * 100) / max [Sli. Likv. P15, Sli. Likv. P10)
Summen af store eksponeringer
Summen af store eksponeringer /det justerede kapitalgrundlag
KLES C 28.00 kolonne 350 korrigeret for:
1) Eksponeringer under 3 mio. kr., udelades.
2) Eksponeringer mod kreditinstitutter m.fl. under 150 mio. euro, udelades.
KLEC C 28.00 kolonne 350 korrigeret for:
1) Eksponeringer under 3 mio. kr., udelades.
2) Eksponeringer mod kreditinstitutter m.fl. under 150 mio. euro, udelades.
Andel af tilgodehavender med nedsat rente
Tilgodehavender med nedsat rente (før nedskrivninger) / udlån + garantier + nedskrivninger
((Snr. Tot. STu + Snr. Tot. STe) * 100 / (Bal. BO. Autd + Bal. BO. Auta + NoEf. Evf. EvTot + Snh. InAkU. UY + Snh. InAkU. GY + Snh. GrAkU. UY + Snh. GrAkU. GY)
Indberettes ikke på koncernniveau
Akkumuleret nedskrivningsprocent **
Akk. nedskrivninger / udlån + garantier + nedskrivninger
((Snh. InAkU. UY + Snh. InAkU. GY + Snh. GrAkU. UY + Snh. GrAkU. GY) * 100 / (Bal. BO. Autd + Bal. BO. Auta + NoEf. Evf. EvTot + Snh. InAkU. UY + Snh. InAkU. GY + Snh. GrAkU. UY + Snh. Gr. AkU. GY)
((Snh. InAkU. UY + Snh. InAkU. GY + Snh. GrAkU. UY + Snh. GrAkU. GY) * 100 / (Bal. BO. Autd + Bal. BO. Auta + NoEf. Evf. EvTot + Snh. InAkU. UY + Snh. InAkU. GY + Snh. GrAkU. UY + Snh. Gr. AkU. GY)
(Periodens) nedskrivningsprocent ***
Periodens nedskrivninger / udlån + garantier + nedskrivninger
((Snh. InNh. UY - Snh. InT. UY + Snh. InNh. GY - Snh. InT. GY + Snh. GrNh. UY - Snh. GrT. UY + Snh. GrNh. GY - Snh. GrT. GY + Snh. EtIn. UY – Snh. EtAfF. UY + Snh. EtIn. GY - Snh. EtAfF. GY) * 100 / (Bal. BO. Autd + Bal. BO. Auta + NoEf. Evf. EvTot + Snh. InAkU. UY + Snh. InAkU. GY + Snh. GrAkU. UY + Snh. GrAkU. GY)
((Snh. InNh. UY - Snh. InT. UY + Snh. InNh. GY - Snh. InT. GY + Snh. GrNh. UY - Snh. GrT. UY + Snh. GrNh. GY - Snh. GrT. GY + Snh. EtIn. UY – Snh. EtAfF. UY + Snh. EtIn. GY - Snh. EtAfF. GY) * 100 / (Bal. BO. Autd + Bal. BO. Auta + NoEf. Evf. EvTot + Snh. InAkU. UY + Snh. InAkU. GY + Snh. GrAkU. UY + Snh. GrAkU. GY)
(Periodens) Udlånsvækst ****
Vækst i udlån fra primo året til ultimo perioden eksklusiv repoer
((Bal. BO. Autd + Bal. BO. Auta - NoBs. STKT. Utd - NoBs. STKT. Uta) / (året før Bal. BO. Autd + året før Bal. BO. Auta - året før NoBs. STKT. Utd - året før NoBs. STKT. Uta) - 1) * 100
((Bal. BO. Autd + Bal. BO. Auta - NoBs. STKT. Utd - NoBs. STKT. Uta) / (året før Bal. BO. Autd + året før Bal. BO. Auta - året før NoBs. STKT. Utd - året før NoBs. STKT. Uta) - 1) * 100
Udlån i forhold til egen- kapital
Udlån / egenkapital
(Bal. BO. Autd + Bal. BO. Auta) / Bal. BO. PEekTot
(Bal. BO. Autd + Bal. BO. Auta) / Bal. BO. PEekTot
Kapitalgrundlag i forhold til minimumskapitalkrav *****
Kapitalgrundlag / minimumskapitalkrav
 
Indberettes ikke på koncernniveau
Årets resultat pr. aktie
Resultat efter skat / gns. antal aktier (pr. stk.størrelse 100)
Res. RP. RY / NoNt. NT. Gak
Indberettes ikke på koncernniveau
Indre værsi pr. aktie
Egenkapital / aktiekapital
(Bal. BO. PEekTot * 100) / Bal. BO. PEaag - NoEf. Evf. BEAp
Indberettes ikke på koncernniveau
Udbytte pr. aktie
Foreslået udbytte / aktiekapital
BeEk. BEk. FUd / Bal. BO. PEaag
Indberettes ikke på koncernniveau
Børskurs i forhold til årets resultat pr. aktie
Børskurs / årets resultat pr. aktie
NoNt. NT. BkU / NoNt. NT. BYra
Indberettes ikke på koncernniveau
Børskurs i forhold til indre værdi
Børskurs / indre værdi pr. aktie
NoNt. NT. BkU / NoNt. NT. BIva
Indberettes ikke på koncernniveau

AF: Året før

Noter:

*
Valutaindikator 1 beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner.
**
Vedr. "Akkumuleret nedskrivningsprocent". I nævner tilføjes den værdi, som de i Snh. InVre. UY overtagne aktiver er overtaget til.
***
Vedr. "Periodens nedskrivningsprocent". I tæller tilføjes cellen "Værdiregulering af overtagne aktiver" (Snh. InVre. UY). I nævner tilføjes den værdi, som de i Snh. InVre. UY overtagne aktiver er overtaget til.
****
Vedr. "Periodens udlånsvækst". For realkreditinstitutter skal opgørelsen foretages på baggrund af udviklingen i de nominelle værdier for realkreditudlånet.
*****
Minimumskapitalkravet findes som den største værdi af følgende:
a) værdien jf. § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed eller artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
b) værdien jf. § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed eller artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.


Bilag 6

Landekoder på Sue og Suk

Land
Landekode
Belgien
Bulgarien
Cayman Islands
Cypern
Estland
Findland
Frankrig
Gibratar
Grækenland
Holland
Irland
Island
Italien
Japan
Letland
Liechtenstein
Litauen
Luxembourg
Malta
Norge
Polen
Portugal
Rumænien
Schweiz
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Storbritannien
Sverige
Tjekkiet
Tiskland
Ungarn
USA
Østrig
Resten af verden
BE
BG
KY
CY
EE
FI
FR
GI
GR
NL
IE
IS
IT
JP
LV
LI
LT
LU
MT
NO
PL
PT
RO
CH
SK
SI
ES
GB
SE
CZ
DE
HU
US
AT
XX


Bilag 7

Pengeinstitutters klassifikation af kunder

Dette bilag angiver de kriterier, som pengeinstitutterne skal anvende ved indberetning af klassifikationen/ratingen af kunder, jf. fane KbSb.

Dette bilag skal ikke fortolkes som en vejledning til udarbejdelse af pengeinstitutters kreditpolitik.

Finanstilsynet anvender karaktererne 3, 2a, 2b, 2c og 1 ved klassifikation af pengeinstitutternes kunder.

Karakteren 3 gives til kunder med utvivlsom god bonitet. Ved disse kunder er det helt usandsynligt, at pengeinstituttet vil få tab på udlån.

Karakteren 2a gives til kunder med normal bonitet. Det vil sige, at der er lav sandsynlighed for, at kunderne ikke kan klare deres forpligtelser.

Kunder, som klassificeres henholdsvis 3 og 2a, indberettes sammen.

Karakteren 2b gives til kunder, som ikke opfylder kriterierne for 2a, men som på den anden side ikke har væsentlige svaghedstegn.

Karakteren 2c gives til kunder med væsentlige svaghedstegn, uden at der dog er objektiv indikation for værdiforringelse (OIV).

Karakteren 1 gives til kunder med OIV. Det gælder både kunder, hvor pengeinstituttet har nedskrevet, og kunder, hvor nedskrivningsberegningen viser, at der ikke skal nedskrives.

Pengeinstitutter skal ikke nødvendigvis anvende principperne i bilag 7. Pengeinstitutter kan f.eks. tage udgangspunkt i egne ratingsystemer, hvis disse kan oversættes til en inddeling af kunder i overensstemmelse med Finanstilsynets kategorier. Pengeinstitutter kan ligeledes anvende dele af principperne i bilag 7, men fravige andre dele, hvis dette giver et mere passende og retvisende grundlag for klassifikation af kunderne i lyset af instituttets forretningsmodel og datakilder.

Alle fravigelser fra retningslinjerne i bilag 7 bør drøftes med Finanstilsynet, inden pengeinstituttet indberetter klassifikationen af kunderne. Det gælder f.eks. fravigelser som følge af, at instituttet har egne ratingsystemer eller anvender en anden skala for klassifikation af kunder. I disse tilfælde bør det drøftes med Finanstilsynet, hvordan pengeinstituttets skala kan oversættes til Finanstilsynets klassifikation. Det gælder f.eks. også den situation, hvor pengeinstituttet har en anden definition af f.eks. kunder med normal risiko, end bilag 7 lægger op til.

Der kan ved tildelingen af karaktererne tages højde for kautioner stillet af andre selskaber og personer. Vurderingen af kautioners betydning for, om der er indtruffet OIV, og kunden derfor har karakteren 1, skal ske i overensstemmelse med regnskabsreglerne. Det indebærer, at der kan tages højde for kautioner stillet af andre selskaber i samme koncern eller kautioner stillet af de ultimative ejere ved vurdering af, om der er indtruffet OIV.

Hvis en eksponering er karakteriseret ved sparsomme oplysninger eller kompleks/uigennemsigtig virksomhedsstruktur, skal pengeinstituttet overveje en lavere bonitetsklassifikation.

Nedenfor er principper for tildeling af karaktererne uddybet for privatkunder, erhvervskunder og investeringskunder.

1. Kreditvurdering af privatkunder

Ved privatkunder forstås i denne sammenhæng kunder, som er karakteriseret ved, at der er en løbende forholdsvis stabil pengeindgang (løn/over-førselsindkomst eller lignende), et privatforbrug og altid en personlig hæftelse af låntager. Hvis en privatkunde har en mindre, erhvervslignende indtægt fra en hobbyvirksomhed eller fra udlejning af en lejlighed o.l., kan kunden fortsat betragtes som en privatkunde, når det vurderes, at denne indtægt kun har mindre betydning for kundens økonomi. Hvis enten kundens, ægtefællens eller samleverens økonomiske forhold hovedsageligt er baseret på/afhængig af egen erhvervsvirksomhed, er der i stedet tale om en erhvervskunde.

Ved stillingtagen til privatkunders bonitet tages der bl.a. udgangspunkt i kundens formue, rådighedsbeløb og gældsfaktor.

Kundens formue udregnes som kundens samlede aktiver (fast ejendom, indeståender (opsparing), værdipapirer m.v.) opgjort til dagsværdier fratrukket kundens samlede gæld. Aktiver, hvis dagsværdi er forbundet med betydelig usikkerhed, medtages som udgangspunkt ikke eller kun med begrænset værdi. Dette gælder f.eks. unoterede værdipapirer og kunstgenstande.

Rådighedsbeløbet er det beløb, som kunden har tilbage til forbrug efter betaling af skat og alle faste udgifter.

Beregningen skal tage udgangspunkt i, at kunden/husstanden har sin faste ejendom finansieret med traditionel finansiering i form af fast rente på realkreditgælden og afvikling over højst 30 år uden afdragsfrihed. Boliglån i pengeinstituttet forudsættes afviklet over højst 30 år uden afdragsfrihed, og billån forudsættes afviklet, inden bilen er 10 år. Gælden skal som minimum afvikles i takt med værditabet på bilen eller andre finansierede aktiver. Gæld, som ikke finansierer aktiver (f.eks. forbrugslån), afvikles over en sædvanlig kortere periode.

Indtægterne består typisk af løn, pension, offentlige ydelser og børnefamilieydelse. Variable indtægter som overarbejde, kørepenge og provisioner kan kun medtages i beregningen, hvis disse kan betragtes som en fast del af lønnen.

De faste udgifter består af:

Udgifter til helårsbolig og fritidsbolig som boliglån, ejendomsskat, grundejerforening, fællesudgifter, varme, vand, el, husleje/boligafgift og ejendomsforsikringer. Herudover skal der være afsat et beløb til vedligeholdelse af boligen, medmindre dette ikke er relevant.

Udgifter til transport som billån, vægtafgift, forsikringer, benzin, service på bil, FDM/Falck og bus-/togkort.

Udgifter til øvrige lån, så som studielån, forbrugslån m.v.

Personlige udgifter som privattegnet pension, gruppelivsforsikringer og andre forsikringer, licens, antenneforening/bredbånd, telefon, fagligt kontingent, arbejdsløshedskasse, underholds- og børnebidrag, børneinstitutioner og andre faste udgifter.

Rådighedsbeløbet skal dække:

Husholdning (mad, drikke, sko og tøj m.v.)

Fritidsaktiviteter

Aviser, bøger og blade

Fornøjelser og gaver

Ferier

Øvrige personlige udgifter, herunder tygning, frisør medicin m.v.

Opreholdelse af varige forbrugsgoder (udskriftning af mobiltelefon, pc, fryser, cykler m.v.)

Opsparing

Uforudsete udgifter

Det er individuelt, hvor stort et rådighedsbeløb en person/en familie har brug for. Pengeinstituttet skal vurdere, at rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt for kunden.

Gældsfaktoren (der af nogle pengeinstitutter kaldes gearingen) viser forholdet mellem gæld og indkomst og beregnes som kundens samlede gæld divideret med husstandens bruttoindkomst.

Ved vurderingen af gældsfaktoren skal kundens alder (og hermed aktuelt og fremtidigt indtægtsgrundlag) tages i betragtning. For en enlig pensionist eller et pensionistægtepar vil den acceptable gældsfaktor således være lav. Dette skal kundernes økonomi indrettes efter i god tid før pensionstidspunktet. Dog vil en betydelig formue kunne opveje en høj gældsfaktor, således at eksponeringen stadig betragtes som bonitetsmæssigt tilfredsstillende.

1.1. Privatkunder, karateren 2a

Karakteren 2a gives til privatkunder, som er kendetegnet ved en positiv formue samt tilfredsstillende rådighedsbeløb og gældsfaktor. Alle tre forhold skal være til stede. Kunden styrer sin økonomi fornuftigt, og der er ikke overtræk eller restancer på grund af økonomiske problemer. Hvis der forekommer mindre og kortvarige overtræk, skyldes dette alene sjusk, fejl eller tekniske forhold hos kunden eller pengeinstituttet.

Hvis rådighedsbeløbet er stramt eller vurderes utilstrækkeligt for kunden, kan kunden som udgangspunkt ikke få karakteren 2a. Det gælder også, selv om kunden opfylder minimumsgrænserne for rådighedsbeløb jf. nedenfor, idet rådighedsbeløbet skal være tilstrækkeligt for kunden.

Det månedlige rådighedsbeløb for 2a eksponeringer skal som minimum være:

5.000 kr. til 1 voksen

8.500 kr. til 1 par

+2.500 kr. pr. hjemmeboende barn

Karakteren 2a kan dog i visse tilfælde også gives til kunder, der ikke opfylder mindstekravene til rådighedsbeløbet. Det kræver, at det er dokumenteret, at kunden igennem flere år har udvist en evne til at klare sig med et lavere rådighedsbeløb, uden at der har været overtræk, restancer eller optaget anden gæld, samt uden at kunden har haft indtægter af ekstraordinær karakter. Det er yderligere betinget af, at kunden har en positiv formue, og det vurderes sandsynligt, at kunden også fremadrettet vil kunne klare sig for det lavere rådighedsbeløb, når der tages hensyn til kundens fremtidige boligsituation, familieforhold mv.

Gældsfaktoren må maksimalt udgøre:

3,5 for kunder med ejerbolig, herunder fritidsbolig.

2,0 for kunder med andelsbolig – forudsat tilfredsstillende økonomi i andelsboligforeningen.

0,75 for kunder med lejebolig, hvor gælden modsvares af aktiver som bil, motorcykel, campingvogn eller båd.

0,3 for kunder med lejebolig, hvor gælden ikke er formålsbestemt/ikke modsvares af nævneværdige faste aktiver.

Gældsfaktoren kan dog være højere, hvis kunden har et for kunden højt rådighedsbeløb og en robust formue f.eks. i form af friværdi i ejendommen.

For kunder, der nærmer sig pensionering, skal økonomien i god tid før det forventede pensionstidspunkt indrettes efter, at gældsfaktoren på pensionstidspunktet skal være betydeligt lavere, og formuen skal være positiv. Gældsfaktoren for kunder, der er gået på pension, må maksimalt være:

2,0 for kunder med ejerbolig, herunder fritidsbolig.

1,0 for kunder med andelsbolig – forudsat tilfredsstillende økonomi i andelsboligforeningen.

0,3 for kunder med lejebolig, hvor gælden modsvares af aktiver som bil, motorcykel, campingvogn eller båd.

Gældsfaktoren kan dog være højere, hvis kunden har en anseelig reel formue f.eks. i form af friværdi i ejendommen, pensionsordninger o.l.

1.2. Privatkunder karakteren 2b

Karakteren 2b gives til privatkunder, som ikke opfylder ovenfor nævnte karakteristika for kunder med karakteren 2a. Kunden er således kendetegnet ved, at der er visse svaghedstegn, dog ikke så væsentlige at kunden skal klassificeres 2c.

Kunden er kendetegnet ved, at kundeforholdet forløber nogenlunde planmæssigt, men der kan en gang imellem være overtræk eller restancer. Formuen vil ofte være nul eller svagt negativ og rådighedsbeløbet spinkelt men tilstrækkeligt. Hvis kunden har behov for eksponeringsudvidelser, fordi rådighedsbeløbet til tider er utilstrækkeligt, skal kunden klassificeres lavere end 2b. Kunden styrer selv sin økonomi. Gældsfaktoren er sædvanligvis højere end ved 2a.

Der kan være tale om unge kunder, der for nærværende har en lidt stram økonomi, men hvor uddannelse giver formodning om, at økonomien kan forbedres og blive tilfredsstillende.

1.3. Privatkunder, karakteren 2c

Karakteren 2c gives til privatkunder, hvor der er en negativ formue, rådighedsbeløbet er spinkelt, og gældsfaktoren er høj. Alle tre forhold vil typisk være til stede. Der kan endvidere være jævnlige overtræk, som dog inddækkes efter rykkere. Eksponeringen kræver tæt styring, og i nogle tilfælde er kunden delvist sat under administration af pengeinstituttet. Der er dog ikke OIV. Dette indebærer bl.a., at rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt om end spinkelt.

Vurderingen af, om rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt for kunden, skal ikke ske ud fra det faktiske rådighedsbeløb, men derimod ud fra rådighedsbeløbet beregnet ved traditionel finansiering, jf. beskrivelsen under punkt 1.

Rådighedsbeløbet skal som minimum være:

3.000 kr. til 1 voksen

5.500 kr. til et par

+1.500 pr. hjemmeboende barn

Kunder med karakteren 2c er typisk karakteriseret ved et eller flere af følgende forhold:

1. Svingende indkomst, f.eks. lønnedgang i forbindelse med jobskifte, arbejdsløshed elelr sygdom.

2. for store faste udgifter, f.eks. som følge af en for dyr bolig, for dyr bil eller tab på udskifninga fbil eller store gædsforpligtelser fra tidligere forhold (f.eks. skilsmisse eller boligsal med tab).

3. For stort og ukontrollerbart løbende privatforbrug, hvilket pengeinstituttet i nogle tilfælde styrer ved at inddrage kreditkort.

4. Indtrufne begivenheder, som endnu ikke har vist sig i betalingsevnen, men som forventes at forringe gældsafviklingsevnen væsentligt fremadrettet, f.eks. skilsmisse, sygdom eller langvarig arbejdsløshed (ved disse begivender skal pengeinstituttet vurdere, om der er indtruffet OIV).

Disse forhold må dog ikke skønnes at have en så stor betydning for kundens tilbagebetalingsevne, at der er indtrådt OIV efter regnskabsreglerne.

1.4. Privatkunder, karakteren

Karakteren 1 gives til privatkunder, hvor der er konstateret OIV i overensstemmelse med regnskabsreglerne.

2. Erhvervskunder

Ved stillingtagen til den reelle egenkapital og soliditet er der for erhvervskunder behov for, at pengeinstituttet forholder sig kritisk til værdien af aktiverne. Hvis der er tale om udlejede ejendomme, skal der tages stilling til driften af de enkelte ejendomme samt til den reelle afkastprocent for hver ejendom. Det indebærer blandt andet, at der skal tages stilling til, om lejeindtægter fremadrettet kan forventes på samme niveau som hidtil, og i hvilket omfang der kan forventes udgifter til f.eks. vedligeholdelse.

Hvis pengeinstituttet vurderer, at kunden kan fortsætte sine aktiviteter, skal aktiverne ved opgørelse af egenkapitalen medtages efter principperne om ”going concern”, og ellers skal de medtages til dagsværdi.

For virksomheder, som har datterselskaber, skal stillingtagen til den reelle egenkapital og soliditet ske for koncernen.

Supplerende kapitalinstrumenter, herunder lån fra indehaveren som træder tilbage for gæld til pengeinstituttet, kan for erhvervskunder som hovedregel sidestilles med egenkapital – helt, hvis uforrentet og uden afvikling, ellers delvis.

Indtægter fra spekulativ investeringsadfærd indgår ikke ved vurderingen af, om virksomhedens drift er tilfredsstillende. Der skal ved vurderingen tages højde for de tab, som denne adfærd kan påføre kunden.

For virksomheder, der ikke drives i selskabsform, skal der ved opgørelse af driftsresultaterne ske fradrag for driftsherreudtræk.

Kreditvurderingen af landbrugskunder baseres på landmandens evne til at kunne skabe indtjening fra landbruget, der kan afvikle gælden, samt på den reelle egenkapital og dermed værdien af landbrugsejendommen.

Ved udlån til landbrugskunder skal pengeinstituttet tage i betragtning, at landbrugskunders indtjening i en periode kan være præget af særlige forhold, f.eks. opbygningen af besætningen eller meget svingende afregningspriser.

Egenkapitalen skal vurderes med særlig omhu for landmænd, som har foretaget betydelige investeringer i jord, bygninger og udstyr i perioden 2005 – 2009, fordi den bogførte egenkapital i mange tilfælde er væsentligt højere end den reelle egenkapital baseret på værdiansættelse af aktiver ud fra enten ”going concern” eller dagsværdi.

2.1. Erhvervskunder, karakteren 2a

Karakteren 2a gives til erhvervskunder med tilfredsstillende driftsresultater gennem en årrække, og hvor dette ikke forventes fremadrettet at ændre sig til et utilfredsstillende niveau. Den reelle soliditet er tilfredsstillende (over 20 pct.). Virksomhedens kapitalstruktur er tilfredsstillende. Der er ligeledes et tilfredsstillende likviditetsoverskud efter betaling af renter og afdrag på gælden. Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt likviditeten fremadrettet vil være tilstrækkelig, kan kunden ikke få karakteren 2a.

Hvis den rentebærende gæld, der finansierer anlægsaktiver, er variabelt forrentet og/eller afdragsfri, skal kunden kunne afvikle gælden, selvom der omlægges til fast forrentet gæld med afdrag.

Virksomheder, der har haft en negativ konsolidering i flere år, kan kun opnå karakteren 2a, hvis virksomheden grundlæggende kan vurderes ubetinget sund, herunder at der er klare indikationer på fremtidigt forbedrede resultater. Der skal være en betydelig, reel egenkapital målt i forhold til såvel eksponeringens størrelse som virksomhedens forhold i øvrigt.

Virksomheder med beskeden, reel egenkapital (reel soliditet på under 20 pct.) kan normalt kun opnå karakteren 2a, hvis der er betydelige, positive ordinære resultater i de seneste 2 år samt klare indikationer på, at der er en fortsat positiv udvikling fremover.

Virksomheder, som ikke har en god likviditet, kan ikke klassificeres 2a.

Ejendomseksponeringer kan som hovedregel kun opnå karakteren 2a, når ejendommenes likviditet er tilstrækkelig til at afvikle gæld baseret på fast rente over 30 år.

Holdingselskaber, dvs. selskaber uden væsentlig egen drift og likviditetsskabelse, kan kun opnå karakteren 2a, hvis gælden er beskeden sammenholdt med den sandsynliggjorte likviditetsunderstøttelse, som kan forventes i form af udlodning fra datterselskaber m.v. Karakteren 2a kan således kun opnås, hvis det er sandsynliggjort, at holdingselskabets gæld kan indfries planmæssigt og inden for en kortere årrække.

Landbrugskunder, som er kendetegnet ved at have opnået positive resultater i de senere år - der kan dog godt være et enkelt år med negativt resultat - gives karakteren 2a, hvis kunderne har en tilfredsstillende reel soliditet (over 20 pct.). Kunderne er endvidere kendetegnet ved, at de forventes også at kunne skabe positive resultater ved en mindre rentestigning. Likviditeten er god. Eksponeringen forløber planmæssigt, og kunden følger budgettet nogenlunde.

Landmænd, som udviser væsentlig spekulativ adfærd, f.eks. finansiering i anden fremmed valuta end euro, kan ofte ikke få karakteren 2a. Her stilles der således forhøjede krav til resultater og den reelle soliditet.

2.2. Erhvervskunder, karakteren 2b

Karakteren 2b gives til kunder, som ikke opfylder de ovenfor nævnte karakteristika for kunder med karakteren 2a. Kunden er således kendetegnet ved, at der er visse svaghedstegn, dog ikke så væsentlige at kunden skal klassificeres 2c.

En typisk 2b klassificeret erhvervskunde fraviger 2a kriterierne på et eller flere af nedenstående områder. Er fravigelsen væsentlig og/eller på flere områder, er der sandsynligvis så væsentlige svagheder, at eksponeringen må klassificeres 2c eller 1.

Resultaterne er enten beskedne i forhold til virksomhedens karakter og størrelse, eller resultaterne er vigende om end positive. Hvis resultaterne både er beskedne og vigende, må det – som hovedregel – anses for sandsynligt, at der fremover vil være underskud. Karakteren skal i så fald være dårligere end 2b, medmindre virksomhedens reelle soliditet er tilfredsstillende.

Resultaterne er acceptable, men virksomhedens reelle soliditet er lavere end ønskeligt, eller balancestrukturen er ikke helt tilfredsstillende. Dårlig balancestruktur kan f.eks. skyldes store og/eller stigende bindinger i lagre og/eller debitorer, som ikke er tilstrækkeligt finansieret af ikke-rentebærende gæld eller ikke naturligt begrundet i sund omsætningsvækst.

Resultater, reel soliditet, balancestruktur og likviditet har hidtil været tilfredsstillende, men kunden kan ikke klassificeres 2a, fordi fremtiden tegner usikker.

Karakteren 2b kan også være relevant for en eksponering uden væsentlige svaghedstegn, udover at eksponeringen forekommer stor i forhold til virksomhedens (kundens) størrelse og forhold, eller der er gæld til adskillige pengeinstitutter, hvilket vanskeliggør effektiv kreditstyring. Er der herudover egentlige svaghedstegn, skal karakteren være dårligere end 2b.

Er driftsresultaterne negative, skal kunden som udgangspunkt klassificeres 2c eller lavere, medmindre virksomhedens reelle soliditet er høj, og/eller der er andre væsentlige positive tegn.

Landbrugskunder, som er kendetegnet ved at have opnået både negative og positive resultater i de senere år, og hvor den reelle soliditet er beskeden (mellem 10 og 20 pct.), gives karakteren 2b. Endvidere skal likviditeten være tilstrækkelig til at dække renter og afdrag.

2.3. Erhvervskunder, karakteren 2c

En erhvervskunde, som ikke opfylder kriterierne for 2b eksponeringer, men hvor der ikke er OIV i overensstemmelse med regnskabsreglerne, skal klassificeres 2c.

Der er dermed tale om erhvervskunder med væsentlige svaghedstegn, dog uden at der er OIV.

Kunden er kendetegnet ved, at resultaterne og/eller likviditeten er beskeden eller negativ. Har resultaterne været negative i flere år, skal det overvejes, om der er indtruffet OIV, og kunden derfor skal klassificeres 1. Ofte er der tale om virksomheder med et nul-resultat, men hvor store afskrivninger medvirker til, at der trods alt genereres tilstrækkelig likviditet til, at gælden også fremadrettet servicerer det aftalte.

Den reelle soliditet er ofte i niveauet 5-15 pct. Er resultaterne negative, og/eller er soliditeten mindre end 5-15 pct., vil kunden i nogle tilfælde skulle have karakteren 2c, mens der i andre tilfælde er OIV.

I 2c eksponeringer er der ofte begrænsede muligheder for afvikling af gælden, eller også giver forholdene mulighed for en vis afvikling af gælden en periode frem, hvorimod den fjernere fremtid tegner usikker. Usikkerheden er dog mindre end for kunder med OIV.

Nogle 2c kunder er kunder, hvor der har været OIV, men hvor der er sket forbedringer, uden kunderne har så god bonitet, at de kan klassificeres 2b eller højere.

Landbrugskunder, som kun har opnået negative resultater i de senere år, men hvor der fortsat er positive om end spinkle kapitalforhold (ofte 5-15 pct. i reel soliditet) gives karakteren 2c, medmindre der er OIV i overensstemmelse med regnskabsreglerne. Budgettet viser ofte et mindre overskud eller et mindre underskud, og de foreløbige resultater i indeværende år indikerer ofte, at der vil komme endnu et år med negativt resultat. Likviditeten vil ofte være spinkel men tilstrækkelig.

Karakteren 2c gives også til landbrugskunder med negativ egenkapital, hvis driften eller likviditeten er så god, at egenkapitalen på kortere eller længere sigt kan blive positiv.

2.4. Erhvervskunder, karakteren 1

Karakteren 1 gives til erhvervskunder, hvor der er indtruffet OIV i overensstemmelse med regnskabsreglerne.

3. Investeringskunder

Ved investeringskunder forstås i denne sammenhæng kunder, hvor eksponeringen er baseret på pant i indlån eller i finansielle instrumenter, som handles på et reguleret marked.

Investeringskunder er specielle derved, at nogle pengeinstitutter ofte ikke har et indgående kendskab til kundernes økonomiske forhold, således at dette grundlag ikke er tilstrækkeligt til at tage stilling til kundens bonitet. Kreditgivning er således i væsentligt omfang baseret på, at der er likvidt pant med passende overdækning.

Disse pengeinstitutter har et koncept for investeringseksponeringer, der indebærer, at der til enhver tid skal være en overdækning af sikkerheder, spredningskrav, stop-loss aftaler mv., som sikrer, at pengeinstituttet ikke får tab.

Karakteren 2a gives til investeringskunder, der er kendetegnet ved, at der er pant i likvide aktiver med betydelig sikkerhedsmæssig overdækning.

Som hovedregel skal der være så faste aftalevilkår (stop-loss), at pengeinstituttet uden kundens medvirken kan sælge pantet i tilfælde af kursfald på de pantsatte aktiver og utvivlsomt inddække hele den udnyttede kreditfacilitet derved. For aktier og andre finansielle instrumenter med en lignende risikoprofil skal der være krav om en diversificeret portefølje for at mindske risikoen ved store kursfald på kort tid.

Pengeinstituttet skal også have faste retningslinjer for styring af investeringskunder, som i praksis kan sikre nedlukning i tilfælde af store kursfald på markedet, inden der opstår risiko for tab for pengeinstituttet.

Hvis der ikke er ovennævnte krav, herunder faste aftalevilkår og faste retningslinjer for styring, skal kunden vurderes på samme måde som kunder med eksponeringer, der ikke primært er baseret på værdien af pantet.


Bilag 8

Branchegruppering

Branchegrupperingen i indberetningerne følger den nyeste standard fra Danmarks Statistik (DB07). I indberetningerne findes branchegrupperingen på et overordnet niveau og et detaljeret niveau, se tabel 1.

Bemærk venligst følgende:

En del af aktiviteterne med DB07-koderne 84.11.00-88.99.90 (NACE-kode O, P, Q) kan være aktiviteter under sektoren offentlige myndigheder. Disse aktiviteter skal grupperes under offentlige myndigheder hvis de opfylder note 1, ellers skal disse aktiviteter grupperes under ”2.10 Øvrige erhverv”.

Finanstilsynet har valgt at vise de mest detaljerede 6-cifrede DB07-koder samt NACE-koder. Der henvises til Danmarks Statistiks ”Dansk Branchekode 2007” for en beskrivelse af aktiviteterne i de enkelte brancher.

DB07 bygger på den internationale brancheklassifikation, NACE.

Tabel 1. Branchegrupperingen på detaljeret niveau samt DB07- og NACE-koner
   
DB07
NACE
1.
Offentlige myndigheder
   
2.
Erhverv
   
2.1
Landbrug, jagt og skovbrug og fiskeri
01.11.00-03.22.00
A
2.2
Industri og råstofindvinding
05.10.00-33.20.00
B,C
2.3
Energiforsyning
35.11.00-39.00.00
D,E
2.4
Bygge og anlæg
   
 
2.4.1 Gennemførelse af byggeprojekter
41.10.00
 
 
2.4.2 Opførelse af bygninger
41.20.00
 
 
2.4.3 Bygge og anlæg i øvrigt
42.11.00-43.99.90
 
 
Bygge og anlæg i alt
41.10.00-43.99-90
F
2.5
Handel
45.11.10-47.99.00
G
2.6
Transport, hoteller og restauranter
   
 
2.6.1 Transprot, post- og kurertjenester
49.10.00-53.20.00
H
 
2.6.2 Hoteller og restauranter
55.10.10-56.30.00
I
 
Transport, hoteller og restauranter i alt
49.10.00-56.30.00
H, I
2.7
Information og kommunikation
58.11.00-63.99.00
J
2.8
Finansiering og forsikring2)
64.20.10-64.91.00,
62.92.30-66.30.00
K, jf. note 2
       
2.9
Fast ejendom
   
 
2.9.1 Køb og salg af egen fast ejendom
68.10.00
 
 
2.9.2 Udlejning mv. af fast ejendom
68.20.10-68.20.40
 
 
2.9.3 Ejendomsmæglere og ejendomsadministation
Fast ejendom i alt
68.31.10-68.32.20
68.10.00-68.32.20
L
2.10
Øvrige erhverv
69.10.00-99.99.99
M, N, O, P, Q
R, S, T, U, X
 
I alt erhverv
   
3.
Private 3)
   
1-3
I alt
   

1)
Ved offentlige myndigheder forstås staten, danske regioner, danske kommuner eller tilsvarende myndigheder i andre lande. Endvidere forstås virksomheder, der er 100 pct. ejet af ovennævnte myndigheder, eller som kontrolleres af disse myndigheder som følge af en koncession eller lignende.
2)
Centralbanker og kreditinstitutter skal ikke medtages her.
3)
Udlån mv. til private omfatter de udlån mv., der ikke er udlån til offentlige myndigheder eller til erhverv.


Bilag 9

Realkreditudlån fordelt efter ejendomskategori og efter lånetype

1. Realkreditudlån (før nedskrivninger) opgøres til dagsværdi.

2. Under lånetype fordeles rentetilpasningslån efter:

2.1 Obligationens oprindelige løbetid fra udstedelsestidspunktet (f.eks. 1,2,3 eller flere år)

2.2 Obligationens refinansieringstidspunkt (f.eks. 1,2,3 eller flere år).

Det skal bemærkes, at visse realkreditprodukter refinansieres ved, at der årligt sker refinansiering af en procentdel af restgælden. I disse tilfælde skal de bagvedliggende obligationer betragtes hver for sig.

3. Realkreditudlån, hvor ændringer i renteniveauet ved refinansiering slår igennem ændringer i lånets løbetid, skal betragtes som rentetilpasningslån.

4. På nær garantilån skal kategoriseringen af variabelt forrentede lån ske på baggrund af renteydelsen (dvs. fast vs. variabel) og ikke på baggrund af obligationernes konverteringsmulighed (f.eks. inkonverterbar vs. konverterbar).

5. Garantilån (under lån med pengemarkedsbaseret rente) opdeles mellem lån uden aktuelt loft og lån med aktuelt loft (dvs. lånet aktuelt har ramt loftet).

6. Det samlede realkreditudlån med afdragsfrihed opdeles mellem realkreditudlån med afdragsfrihed, hvor optionen er aktuelt udnyttet (inkl. stående lån) og realkreditudlån med afdragsfrihed, hvor optionen ikke er aktuelt udnyttet. Med option på afdragsfrihed menes kundens aftalemæssige ret (i pantebrevets vilkår), som er gældende på opgørelsestidspunktet til, at undlade at afdrage i en vis periode.

Officielle noter

1) Fradragsfaktorerne angiver, hvor meget renterisikoen på konverterbare realkreditobligationer skal reduceres, når man tager hensyn til konverteringsmuligheden ved disse.

2) Bemærk, at ved opgørelse af kapitalbelastningen af renterisici uden for handelsbeholdningen, skal der tages udgangspunkt i, at renterisiko beregnes for en generel rentestigning eller rentefald på 2 procentpoint.