Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse i sag 08.2016

afsagt af Tvistighedsnævnet den 30. maj 2016

A

ved administrationschef Kim Bøg Brandt, Blik- og Rørarbejderforbundet

mod

B

ved konsulent Susanne Wismar Oldenburg, TEKNIQ

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Ida Skouvig (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Maria Rasmussen (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget advokat Linda Rudolph Greisen, udpeget af TEKNIQ, og faglig sekretær Bjørn Due, udpeget af Blik- og Rørarbejderforbundet.

Mellem klageren, A, og B, blev der den 11.september 2013 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som VVS- og energispecialist med uddannelsesperiode fra den 30. september 2013 til den 10.oktober 2014.

Denne sag drejer sig navnlig om, hvorvidt denne aftale efterfølgende blev forlænget ved en mundtlig aftale.

Nævnets formand har i medfør af § 8, stk. 6, i bekendtgørelsen om Tvistighedsnævnet truffet afgørelse om, at nævnet kan behandle sagen.

A har ved sin faglige organisation, Blik-og Rørarbejderforbundet, ved klageskrift modtaget den 29. januar 2016 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B skal betale i alt 52.235 kr. med procesrente fra de enkelte ydelsers forfald.

Påstanden er opgjort således:

godtgørelse for mistet uddannelsesgode 50.000 kr.

løn for den 20.-21. oktober 2014 2.235 kr.

I alt 52.235 kr.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen har været mundtligt forhandlet i Tvistighedsnævnet den 28. april 2016.

Sagsfremstilling

Af uddannelsesaftalen, der er en korttidsaftale, fremgår af punkt 8 bl.a., at overenskomsten for Blik og Rør gælder for uddannelsesområdet. Af punkt 11 om andre vilkår fremgår, at eleven skal deltage i H1 i perioden fra en 14. oktober 2013 til den 20. december 2013, og at eleven skal deltage i H2 fra den 8. august 2014 til den 10. oktober 2014. Forventet udlæringsdato er angivet som den 19. maj 2016. Af ”Tilmeldingsblanket til Praktikcenter X”, der er underskrevet af A, fremgår, at A tilmelder sig skolepraktik for VVS uddannelsen. I rubrikken om baggrunden for tilmeldingen er der sat kryds ved ”Efter udløb af kort uddannelsesaftale”, og det er oplyst, at den korte uddannelsesaftale var indgået med B og udløb den 10. oktober 2014. Blanketten er modtagestemplet ved X Praktikcenter den 4. oktober 2014. A’s underskrift er med håndskrift dateret ”4/11-14”. Af en mail af 21. oktober 2014 fra C til N1, Praktikcenter X vedrørende emnet ”Forlængelse på A” anføres følgende: ”Jeg har fortrudt min udtagelse vedr forlængelse af A’s kontrakt Det bliver ikke til noget…”

A har for perioden 6. – 19. oktober 2014 modtaget løn for 74 timer med en timesats på 115 kr. Der er mellem parterne enighed om, at A ikke har modtaget løn for den 20.-21. oktober 2014. Af en mail af 1.december 2015 fra N1, Praktikcenter X, fremgår, at A var tilknyttet skolepraktikordningen fra den 20. oktober 2014, og af en mail fra samme af 2. december 2015 fremgår, at han modtog skolepraktikydelse i perioden 20.oktober 2014 til den 20.januar 2015, begge dage incl.

Forklaringer

A har bl.a. forklaret, at det var i overensstemmelse med en helt sædvanlig fremgangsmåde på området, at der alene blev indgået en korttidsaftale mellem ham og B. Korttidsaftaler bruges meget af mestrene, så de ikke hænger på en elev i 4 år. Datoen den 10. oktober 2014 blev valgt, fordi han afsluttede Hovedforløb 2 den dag. Han havde ikke talt med C om en forlængelse af aftale, men gik ud fra som en selvfølge, at der ville komme en forlængelse af aftalen, og at C bare havde glemt det. C havde, da korttidsaftalen blev indgået, sagt, at han nok skulle gøre hans uddannelse færdig, og det tog han som udtryk for en fælles forståelse om, at aftalen ville blive forlænget. Mandag den 13. oktober 2014 mødte han derfor op hos B, hvor han traf C og en svend. C sendte ham afsted på en opgave sammen med svenden, og han gik sammen med svenden hele ugen, hvor de udførte opgaver forskellige steder. Det arbejde, han udførte, havde samme karakter som det arbejde, som han tidligere havde udført i virksomheden. Om fredagen fik han noget i øjet i forbindelse med, at han skulle skære nogle rør ned. Han troede til at begynde med, at det bare var noget støv, og han sagde derfor ikke noget om det til C eller svenden. Han søgte først læge om lørdagen, hvor han fik fjernet en partikel fra øjet. Mandag den 20. oktober 2014 meldte han sig syg, og efter råd fra lægen sagde han til C, at der var tale om en arbejdsskade, som skulle anmeldes. Han husker ikke, hvad C sagde til det. Tirsdag den 21. oktober 2014 blev han ringet op af en person fra skolepraktikken, som sagde, at han skulle starte der. Det sagde han nej til, fordi han jo havde en læreplads. Han ringede samme dag til N2

fra Blik & Rør, der anbefalede ham at møde op hos B den følgende dag, fordi han ikke var blevet sagt op. Han mødte derfor onsdag den 22. oktober 2014 op hos B. C sagde da til ham, at de ikke ville have ham mere. Han begrundede det dels med, at virksomheden havde økonomiske problemer, dels sagde han noget om, at svenden ikke ønskede at køre med ham mere. Den følgende mandag startede han i skolepraktik. Et stykke tid efter at han var begyndt i skolepraktik, fik han udleveret tilmeldingsblanketten til praktikcenteret. Han udfyldte blanketten sammen dag, som han fik den. Han er sikker på, at han skrev blanketten under den 4. november 2014, og at det må være en fejl fra skolens side, at den er blevet modtagestemplet den 4. oktober 2014. Han kan ikke huske, om han har fået skolepraktikydelse for den 20. og 21. oktober 2014. Han fik en ny læreplads fra den 10. januar 2015 og er nu færdig med sin uddannelse, idet læretiden blev kortet af som følge af, at den virksomhed, han kom i lære hos, gik konkurs.

C har bl.a. forklaret, at han er eneejer og daglig leder af B. Baggrunden for, at han indgik en korttidsaftale med A, var, at han ikke ønskede at binde sig til noget, han ikke kunne gennemføre. Han havde problemer med hjertet og ville derfor gerne sælge virksomheden. Han blev kontaktet af skolen op til den 10. oktober 2014, idet skolen ville høre, om han ville forlænge aftalen. Han havde på dette tidspunkt dialog med en mulig køber til virksomheden, og han havde selv en dialog med Kemp og Lauritzen om et muligt job. Han fik senere jobbet. Han var derfor ikke interesseret i en forlængelse af elevaftalen, medmindre den mulige køber var med på det. Han lavede ikke en aftale med A eller skolen om forlængelse af uddannelsesaftalen. Han husker ikke, om han var til stede i virksomheden mandag den 13. oktober 2014, men da han blev bekendt med, at A var mødt op, blev han noget overrasket og kontaktede samme dag skolen. Han sagde til skolen, at A kunne blive der 1-2 uger som arbejdsmand, mens han overvejede situationen, men han lavede ikke en aftale om forlængelse af uddannelsesaftalen, og det var skolen også klar over. Han sagde ikke noget til A. I den følgende uge lavede A forefaldende arbejde og fik samme løn herfor som i sin elevtid. Sidst på ugen ringede han til skolen og sagde, at A ikke kunne blive der. Han hørte ikke om fredagen noget om, at A skulle være kommet til skade. Han husker ikke, om A ringede mandag den 20. oktober 2014. Han blev meget overrasket, da A efterfølgende mødte op på arbejde, for han troede, at skolen ville fortælle A, at aftalen ikke blev forlænget, og at han ikke kunne blive i virksomheden. For også at få noget på skrift sendte han mailen til skolen om, at aftalen ikke blev forlænget. Den aftale, der ikke blev forlænget, var aftalen om, at A kunne blive som arbejdsmand. Han har aldrig sagt, at han ville se en udtalelse, før han tog stilling til, om elevaftalen kunne forlænges, og omtalen heraf i svarskriftet beror således på en misforståelse. Han har efterfølgende afhændet aktiviteterne i selskabet, som således er et tomt selskab, og han er fortsat ansat hos Kemp og Lauritzen. Medarbejderne vidste godt, at han ønskede at afhænde firmaet, for det havde han fortalt dem.

Procedure

Klager har gjort gældende, at der mellem A og C var en fælles forståelse om, at uddannelsesaftalen skulle fortsætte også efter den 10. oktober 2014, og at C uretmæssigt ophævede denne aftale. At der blev indgået en aftale om forlængelse af uddannelsesaftalen, støttes navnlig af A’s upåtalte fremmøde på arbejdspladsen i ugen efter den 10. oktober 2014, af at der blev betalt sædvanlige elevløn for dette arbejde, og af C’s mail af 21. oktober 2014 om, at han fortrød forlængelsen. A har derfor krav på godtgørelse for mistet uddannelsesgode og for løn indtil uddannelsesaftalen blev ophævet.

Indklagede har gjort gældende, at den tidsbegrænsede uddannelsesaftale ophørte den 10. oktober 2014 uden varsel, og at A den følgende uge arbejdede som arbejdsmand, indtil han den 20. oktober 2014 kunne begynde i skolepraktik. A har bevisbyrden for, at uddannelsesaftalen blev forlænget, og den bevisbyrde har han ikke løftet. En formodning hos A om, at aftalen ville blive forlænget, er ikke tilstrækkeligt til at anse en aftale for indgået, og B har ikke udvist passivitet. Desuden må det lægges til grund, at A den 4. oktober 2014 indgik en aftale med erhvervsskolen om skolepraktik, og at han modtog skolepraktikydelse fra den 20. oktober 2014.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

3 medlemmer udtaler:

Efter bevisførelsen, herunder A’s forklaring om, at han ikke på noget tidspunkt talte med C om en forlængelse af uddannelsesaftalen, finder vi ikke, at A har bevist, at der forud for den 13. oktober 2014 blev indgået en aftale mellem ham og B om forlængelse af uddannelsesaftalen.

Navnlig under hensyn til C’s forklaring om, at baggrunden for indgåelsen af en korttidsaftale var, at han ønskede at afhænde virksomheden på grund af sygdom, finder vi endvidere ikke, at A alene ved sin egen forklaring herom har bevist, at han havde en berettiget forventning om, at uddannelsesaftalen ville blive forlænget. Vi finder endvidere ikke grundlag for at afvise C’s forklaring om, at han lod A blive som arbejdsmand, mens han overvejede situationen. Den omstændighed, at C ikke straks afviste A, da han mødte op hos B, indebærer derfor ikke, at B derved ved har forpligtet sig til at forlænge uddannelsesaftalen.

C’s forklaring om sin kontakt med erhvervsskolen og den fremlagte mailkorrespondance giver ikke grundlag for at anse det for bevist, at C afgav et bindende tilbud om at forlænge uddannelsesaftalen.

Vi finder det derfor ikke bevist, at uddannelsesaftalen blev forlænget, og stemmer derfor for at frifinde B for kravet om godtgørelse for tab af uddannelsesgode.

På baggrund af mailen af 2.december 2015 fra praktikkonsulenten lægger vi til grund, at A modtog skolepraktikydelse fra den 20. oktober 2014. Han har på den baggrund ikke bevist, at han har krav på løn hos B for den 20. og 21. oktober 2015.

Vi stemmer derfor for at tage B’s påstand om frifindelse til følge.

2 medlemmer udtaler:

Efter bevisførelsen, herunder A’s forklaring om, at B ved indgåelsen af korttidsaftalen gav udtryk for, at han nok skulle gøre A’s uddannelse færdig, den omstændighed, at C ikke afviste A med det samme, da han mødte op på arbejdspladsen efter uddannelsesaftalens udløb, og indholdet af mailkorrespondancen mellem C og erhvervsskolen, finder vi det bevist, at B havde forpligtet sig til at forlænge uddannelsesaftalen. Herefter, og da der ikke er oplyst om forhold, der kan begrunde, at uddannelsesaftalen derefter blev ophævet, stemmer vi for at tage påstanden om godtgørelse for tab af uddannelsesgode til følge. Vi stemmer endvidere for at tage påstanden om betaling af løn frem til ophævelsen til følge.

Efter stemmeflertallet tager Tvistighedsnævnet herefter B’s påstand om frifindelse til følge.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

T h i b e s t e m m e s :

B frifindes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.

¬