Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31992L0043
 
32009L0147
 
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet1)

I medfør af § 1, stk. 2, § 18, stk. 3, og § 20, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2016, fastsættes:

§ 1. Denne bekendtgørelse anvendes ved udøvelse af de beføjelser, som i lov om kystbeskyttelse er tillagt miljø- og fødevareministeren og som ved bekendtgørelse om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser er overladt til Kystdirektoratet.

§ 2. Følgende sager efter kystbeskyttelsesloven er omfattet af § 3:

1) § 16, stk. 1, om tilladelse til etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger og andre faste anlæg, som også etableres på søterritoriet, og til at grave, bore, pumpe, suge og foretage nogen form for terrænændring på strandbredder og andre kyststrækninger.

2) § 16 a, stk. 1, om administration af statens højhedsret over søterritoriet for så vidt angår tilladelse til etablering af følgende foranstaltninger mv., som ikke er etableret efter anden lovgivning:

a) Inddæmning og opfyldning.

b) Etablering af faste anlæg og anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande.

c) Anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads.

d) Uddybning eller gravning.

3) § 16 b om tilladelse til at foretage:

a) videreførelse ved by-pass nedstrøms på kysten af ophobet sediment

b) nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer til projekter jf. kystbeskyttelseslovens § 16 eller § 16 a.

§ 3. Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 2, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre projekter, herunder tidligere gennemførte projekter, væsentligt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse arter, som er udpeget i medfør af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).

Stk. 2. Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, omfattes af krav om vurdering efter stk. 1.

§ 4. Hvis Kystdirektoratet vurderer, efter høring af andre berørte offentlige myndigheder, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning på det internationale naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område

Stk. 2. Det påhviler ansøgeren at udarbejde konsekvensvurdering og afholde udgifterne hertil.

Stk. 3. Konsekvensvurdering sendes i høring til de berørte offentlige myndigheder og, efter deres anmodning, til landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af rekreative interesser.

Stk. 4. Kystdirektoratet fastsætter frist for fremsættelse af bemærkninger til konsekvensvurdering fra de i stk. 3 nævnte parter, som mindst skal udgøre 4 uger.

Stk. 5. Hvis det anses for nødvendigt skal sagen, før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 2, tillige sendes i offentlig høring.

§ 5. Hvis konsekvensvurderingen ikke godtgør, at projektet kan gennemføres uden at skade det internationale naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.

Stk. 2. Konsekvensvurdering, høringssvar fra de berørte offentlige myndigheder og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, samt bemærkninger, modtaget efter eventuel offentlig høring skal fremgå af afgørelsen.

§ 6. Kystdirektoratet kan fravige § 5, stk. 1, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser, herunder af social eller økonomisk art, hvis der ikke findes nogen alternativ løsning.

Stk. 2. I forhold til internationale naturbeskyttelsesområder, der indeholder prioriterede naturtyper og/eller dyre- eller plantearter, som angivet i bilaget til Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, kan fravigelsen efter stk. 1 kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter indhentning af udtalelse fra Europa-Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Stk. 3. Afgørelse om fravigelse efter stk. 1 forudsætter, at der træffes nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i det internationale naturbeskyttelsesområde bevares. Europa-Kommissionen skal underrettes om, hvilke kompensationsforanstaltninger, der træffes.

Stk. 4. Afgørelse om fravigelse efter stk. 2 træffes af Kystdirektoratet efter høring af de berørte myndigheder og forudsætter, at der træffes nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i det internationale naturbeskyttelsesområde bevares.

Stk. 5. Kystdirektoratet forestår den i stk. 2 og stk. 3 nævnte kontakt.

§ 7. Ved administration af de i § 2 nævnte bestemmelser kan der ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan

1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller

2) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder uanset om de pågældende arter forekommer inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde eller ej.

§ 8. Kystdirektoratet kan fravige § 7, hvis fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde og der ikke findes andre tilfredsstillende løsninger. Fravigelse kan kun ske i de situationer, hvor det ansøgte har til formål at

1) beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne,

2) forhindre alvorlig skade, navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom,

3) sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller

4) fremme forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter.

Stk. 2. Beslutning om at fravige stk. 1 træffes af Kystdirektoratet efter høring af de berørte myndigheder. Kystdirektoratet skal underrette Europa-Kommissionen om fravigelser efter stk. 1.

§ 9. Kystdirektoratet kan fastsætte vilkår i tilladelse, dispensation eller godkendelse med henblik på opretholdelse af bevaringsmålsætninger for internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, herunder om de nødvendige kompensationsforanstaltninger, som nævnt i § 6, stk. 3.

Stk. 2. Overtrædes vilkår, som nævnt i stk. 1, således at der opstår risiko for negativ påvirkning af det internationale naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område eller beskyttelsen af visse arter, kan Kystdirektoratet meddele påbud eller forbud om

1) overtrædelsen bringes til ophør

2) der gennemføres bestemte kompensationsforanstaltninger

3) planen eller projektet ændres,

4) alt arbejde, vedrørende gennemførelse af projektet, indstilles.

§ 10. Uanset at der er meddelt tilladelse, dispensation eller godkendelse, kan den afgørelse tages op til revurdering og, om nødvendigt, meddeles påbud eller forbud, hvis

1) der er fremkommet nye oplysninger om projektets skadelige virkning på det internationale naturbeskyttelsesområde,

2) projektet medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved tilladelsens, dispensationens eller godkendelsens meddelelse

3) projektet i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved konsekvensvurderingen.

§ 11. Klager over afgørelser, som er truffet i henhold til denne bekendtgørelse, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2. Afgørelserne kan påklages af

1) adressaten for afgørelsen,

2) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,

3) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø

4) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser,

5) lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, og

6) Grundejernes Landsorganisation og Fritidshusejernes Landsforening.

Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen eller beslutningen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra dato for bekendtgørelse. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Stk. 4. Ved klage efter stk. 2, nr. 3, 4 og 5 kan Natur- og Miljøklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde.

Stk. 5. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til Kystdirektoratet ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for Kystdirektoratet. Kystdirektoratet skal, hvis det vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra Kystdirektoratet med direktoratets bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Stk. 6. Videresender Kystdirektoratet klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, sender det samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Stk. 7. Kystdirektoratets videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Natur- og Miljøklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Stk. 8. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal Kystdirektoratet snarest videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 5, 4. og 5. pkt., og stk. 6 ikke anvendelse.

§ 12. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder et vilkår, der er fastsat i medfør af § 9, stk. 1.

2) ikke efterkommer et påbud eller forbud, der er udstedt i medfør af § 9, stk. 2, og § 10.

§ 13. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.

Miljø- og Fødevareministeriet, den 21. juni 2016

Esben Lunde Larsen

/ Hans Erik Cutoi-Toft

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193 og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, samt Ramsarkonventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 26 af 4. april 1978, nr. 55 af 11. august 1987 og nr. 109 af 20. oktober 1994. Internationale beskyttelsesområder i Danmark, som inkluderer fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og Ramsarområder, er udpeget i medfør af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).