Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om sygedagpengeperioden og forlængelse

1.
Indledning
2.
Uarbejdsdygtighed (lovens § 7)
3.
Revurderingen (lovens § 24)
3.1.
Revurderingen
3.2.
Opgørelse af revurderingstidspunktet (lovens § 24, stk. 3 og 4)
3.3.
Efter udløbet af en kalendermåned (lovens § 24, stk. 1)
4.
Forlængelse af sygedagpengeperioden (lovens § 27)
4.1.
Generelt om forlængelse
4.2.
Når det er sandsynligt, at der kan iværksættes revalidering (lovens § 27, stk. 1, nr. 1)
4.3.
Når det er nødvendigt at afklare den sygemeldtes arbejdsevne (lovens § 27, stk. 1, nr. 2)
4.4.
Når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling (§ 27, stk. 1, nr. 3)
4.4.1.
Ventetid for behandling på offentligt sygehus (lovens § 27, stk. 2)
4.5.
Når den sygemeldtes sag skal forelægges rehabiliteringsteamet (lovens § 27, stk. 1, nr. 4)
4.6.
Når der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom (lovens § 27, stk. 1, nr. 5)
4.7.
Når der er rejst sag om erstatning for en arbejdsskade (lovens § 27, stk. 1, nr. 6)
4.8.
Når der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension eller kommunen har vurderet, at en sag ikke skal forelægges for rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension (lovens § 27, stk. 1, nr. 7)
4.9.
Når sygedagpengeperioden ikke kan forlænges yderligere (lovens § 27, stk. 3)
5.
Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløb for personer, som på første sygefraværsdag i et nyt sygdomsforløb er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1 (lovens § 24 a, stk. 1-5)
5.1.
Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, der sygemeldes på ny (lovens § 24 a, stk. 1)
5.2.
Tidspunktet for overgang fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer efter lovens § 24 a, stk. 2 (lovens § 24 a, stk. 2-5)
5.2.1.
Ret til jobafklaringsforløb efter udløbet af arbejdsgiverperioden (lovens § 24 a, stk. 2)
5.2.2.
Ingen arbejdsgiverperiode (lovens § 24 a, stk. 3, nr. 1)
5.2.3.
Kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2 (lovens § 24 a, stk. 3, nr. 2)
5.2.4.
Ledige, som modtager ydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygefravær (lovens § 24 a, stk. 3, nr. 3)
5.2.5.
Ledige, som ikke modtager ydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygefravær (lovens § 24 a, stk. 3, nr. 4)
5.2.6.
Personer, omfattet af flere af bestemmelserne i lovens § 24 a, stk. 2 og 3 (lovens § 24 a, stk. 4)
5.2.7.
Selvstændige erhvervsdrivende (lovens § 24 a, stk. 5)
6.
Mulighed for sygedagpenge for personer med en livstruende, alvorlig sygdom, som er omfattet af lovens § 24, stk. 6, jf. stk. 1, eller er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (lovens § 24 a, stk. 6, jf. stk. 1, og § 24 b)
6.1.
Generelt
6.2.
Personer, der bliver syge på ny og som opfylder beskæftigelseskravet, men er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1 (lovens § 24 a, stk. 6)
6.2.1.
Tidspunktet for ret til overgang fra jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse til sygedagpenge for personer efter lovens § 24 a, stk. 6 (lovens § 24 a, stk. 6-7)
6.3.
Ret til overgang fra jobafklaring med ressourceforløbsydelse til sygedagpenge for personer med livstruende, alvorlig sygdom (lovens § 24 b)
6.3.1
Tidspunktet for ret til overgang fra jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse til sygedagpenge for personer med livstruende, alvorlig sygdom (lovens § 24 b, stk. 2)
6.3.2.
Beregning af sygedagpenge for en person omfattet af § 24 a, stk. 6, eller § 24 b
6.4.
Ophør med udbetalingen af sygedagpenge til personer efter lovens § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1 (lovens § 24 c)
6.5.
Opfølgning i sager efter lovens § 24 a, stk. 6, og § 24 b
7.
Den særlige tidsbegrænsning for pensionister (lovens § 25)
7.1.
Den særlige tidsbegrænsning
7.2.
Personkredsen i lovens § 25
7.3.
Opgørelse af tidsbegrænsningen i lovens § 25
7.4.
Efter udløbet af en kalendermåned (lovens § 25, stk. 1)
8.
Forlængelse af sygedagpengeperioden for pensionister (lovens § 29)
9.
Retssikkerhedslovens § 7 a og forvaltningslovens § 19

1. Indledning

I denne vejledning beskrives reglerne i sygedagpengeloven (loven) om sygedagpengeperiodens længde, herunder hvornår kommunen i forbindelse med ophør med udbetalingen af sygedagpenge efter lovens § 24, stk. 1, og § 25, stk. 1, skal vurdere, om der er ret til en forlængelse efter lovens §§ 27 og 29.

Derudover beskrives reglerne om ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første nye sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, jf. lovens § 24 a samt den midlertidige ordning med en udvidet ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom, jf. lovens § 24 a, stk. 6, og §§ 24 b og 24 c, som blev indsat ved § 1 i lov nr. 1868 af 29. december 2015.

Vejledningen erstatter vejledning nr. 9042 af 26. januar 2015 om sygedagpengeperioden og forlængelse.

For en generel beskrivelse af reglerne om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb henvises til Vejledning om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

2. Uarbejdsdygtighed (lovens § 7)

Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens § 7. Denne vurdering sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Særligt for så vidt angår sygedagpenge og revurderingstidspunktet kan der henvises til principafgørelse 32-15, hvoraf det fremgår, at vurderingen af uarbejdsdygtighed er den samme, uanset om vurderingen sker på revurderingstidspunktet eller et andet tidspunkt. En sygemeldt kan derfor kun vurderes arbejdsdygtig på revurderingstidspunktet, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger, herunder lægelige oplysninger, som underbygger denne vurdering.

Der henvises i øvrigt til Vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb.

3. Revurderingen (lovens § 24)

Sygedagpengeloven
§ 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.
Stk. 2. Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn
1)
fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom,
2)
fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende eller
3)
i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven).
Stk. 4. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes endvidere ikke søgnehelligdage.

3.1. Revurderingen

Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse, og der er derfor en tidsmæssig afgrænsning af udbetalingen heraf.

Siden 1. juli 2014 har revurderingstidspunktet været ved udløbet af en kalendermåned, efter at der er udbetalt sygedagpenge, eller løn under sygdom, for mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Tidligere var revurderingstidspunktet (varighedsbegrænsningen) ved udløbet af en kalendermåned, efter at der var udbetalt sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.

Hovedreglen er, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre ved revurderingstidspunktet, og at det er en forudsætning for udbetaling af sygedagpenge ud over denne dato, at betingelserne i mindst en af forlængelsesreglerne i lovens § 27 er opfyldt. Senest ved revurderingstidspunktet skal kommunen derfor vurdere den sygemeldtes situation, herunder foretage en vurdering efter retssikkerhedslovens § 7 a, og træffe afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, stk. 1, jf. lovens § 24, stk. 1, 1. pkt. Se mere om betingelserne for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge i vejledningens punkt 4.

Udbetalingen af sygedagpenge kan først standses ved revurderingstidspunktet eller udløbet af en af forlængelsesreglerne, når der er truffet en gyldig afgørelse, jf. Højesterets dom af 10. september 2015 (U2016. 140H) og Ankestyrelsens principafgørelse 75-15.

Udbetalingen af sygedagpenge standses således ikke automatisk på revurderingstidspunktet. Kommunen skal, inden udbetalingen af sygedagpenge standses, have vurderet og besluttet, om der er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden eller for at iværksætte revalidering, ressourceforløb, visitere til fleksjob eller tilkende førtidspension.

Hvis en kommune ikke inden revurderingstidspunktet har truffet afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge skal ophøre, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil kommunen har truffet en gyldig afgørelse om standsning af sygedagpenge.

Hvis kommunen træffer afgørelse om stop af sygedagpenge på et utilstrækkeligt oplyst grundlag - f.eks. fordi der ikke foreligger oplysninger om den sygemeldtes helbredstilstand på revurderingstidspunktet - vil der være tale om en mangel ved afgørelsen, der medfører ugyldighed. Der vil først kunne træffes en gyldig afgørelse efter, at sagen er blevet tilstrækkeligt oplyst. Det betyder, at udbetalingen af sygedagpenge skal fortsætte, indtil kommunen på et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag har truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge. Det er dog – som beskrevet nedenfor – ikke en betingelse for at kunne træffe afgørelse, at borgerens helbredstilstand er afklaret. Sagen kan således godt være tilstrækkeligt oplyst uden, at borgerens helbredstilstand er afklaret.

Det kommer således ikke borgeren til skade, hvis kommunen ikke har fået indhentet tilstrækkelige lægelige oplysninger, som beskriver den sygemeldtes helbredstilstand på revurderingstidspunktet, til at kunne træffe en afgørelse på dette tidspunkt. Det forudsættes dog, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom og medvirker i opfølgningen og oplysningen af sin sag efter reglerne.

Når kommunen ved revurderingstidspunktet skal tage stilling til, om perioden med sygedagpenge kan forlænges, skal kommunen sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag i sagen til at kunne træffe afgørelsen. Oplysningerne skal beskrive den sygemeldtes tilstand, som den er på revurderingstidspunktet. Det er muligt, at den sygemeldtes helbredstilstand er uafklaret på dette tidspunkt. I så fald vil det være en del af sagens oplysningsgrundlag. Der er således ikke i sygedagpengeloven et krav om, at personens helbredstilstand skal være afklaret, før kommunen ved revurderingstidspunktet kan træffe afgørelse om, hvorvidt den sygemeldte opfylder betingelserne for at få forlænget perioden med sygedagpenge. Men kommunen skal have sikret et tilstrækkeligt grundlag i sagen.

Hvis sagen er tilstrækkeligt oplyst på revurderingstidspunktet, skal kommunen vurdere, om der er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, eller for at iværksætte revalidering, ressourceforløb, visitere til fleksjob eller tilkende førtidspension.

Sygemeldte, hvis udbetaling af sygedagpenge ikke/ikke længere kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, stk. 1, vil overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 6 b i lov om en aktiv socialpolitik, hvis pågældende fortsat er uarbejdsdygtig. Ressourceforløbsydelsen er på niveau med kontanthjælp uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Bestemmelsen om jobafklaringsforløb gælder for alle - med undtagelse af sygemeldte omfattet af lovens § 25 (den særlige tidsbegrænsning for pensionister).

Se mere om ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse under punkt 4.9 og 5.

3.2. Opgørelse af revurderingstidspunktet (lovens § 24, stk. 3 og 4)

Det fremgår af lovens § 24, stk. 3, at følgende dage ikke medregnes ved opgørelsen af 22 ugers perioden:

dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom,

dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende eller

dage med udbetaling af dagpenge i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven).

Ved opgørelsen af de 22 uger medregnes derimod perioder, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge, og hvor en arbejdsgiver har udbetalt løn, men ikke modtaget refusion, f.eks. fordi arbejdsgiveren ikke har overholdt anmeldelsesreglerne.

Hvis en sygemeldt efter en sygeperiode genoptager arbejdet, men senere sygemelder sig igen, er der tale om en ny fraværsperiode. Der indtræder derfor for lønmodtagere en ny 30 dages arbejdsgiverperiode/for selvstændige en ny 2 ugers periode, som ikke medregnes ved opgørelsen af 22 ugers perioden. Se lovens § 24, stk. 3, nr. 1 og 2.

Hvis en person er uarbejdsdygtig på grund af gentagne behandlinger - f.eks. en enkelt dag om ugen i en periode - men er på arbejde de mellemliggende dage, skal dage med udbetaling af sygedagpenge for fravær på dagene med behandling ikke medregnes i opgørelsen af perioden med sygedagpenge. I disse tilfælde starter en ny arbejdsgiverperiode ved hver fraværsdag. Den ansatte og dennes arbejdsgiver vil eventuelt kunne indgå en § 56-aftale, der giver arbejdsgiveren ret til refusion i arbejdsgiverperioden og for selvstændige erhvervsdrivendes vedkommende en aftale efter § 58 a, der giver den selvstændige erhvervsdrivende ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden. Heller ikke når der er indgået sådanne aftaler, tæller disse dage med ved opgørelsen af 22 ugers-perioden.

Det fremgår af lovens § 24, stk. 4, at søgnehelligdage heller ikke medregnes ved opgørelsen af sygedagpengeperioden efter stk. 1. Dette skyldes, at der ikke er ret til sygedagpenge på søgnehelligdage, jf. lovens § 53 a.

Når sygedagpengeperioden skal opgøres, medregnes fraværsdage eller -uger. Hvis en sygemeldt, der normalt arbejder 5 dage om ugen, f.eks. har været fraværende i 3 dage, medregnes således kun 3/5 uge ved opgørelsen af sygedagpengeperioden. Lørdage og søndage, hvor den pågældende skulle have arbejdet, tæller også med.

Har en person genoptaget arbejdet, f.eks. på halv tid, tæller disse fraværsdage som hele fraværsdage ved opgørelsen af sygedagpengeperioden. Sygedagpengeperioden forlænges således ikke forholdsmæssigt, fordi der er udbetalt nedsatte sygedagpenge.

I sygedagpengeperioden medregnes også dage med sygedagpenge – ud over de første 30 dage – udbetalt af Søfartsstyrelsen efter lovens § 2, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende. Det samme er tilfældet for så vidt angår sygedagpenge, som er udbetalt fra et andet EØS-land. Ved beregningen af sygedagpengeperioden skal der tages hensyn til udbetalingsperioder fra et andet EU/ EØS-land. Det følger af art. 6 i forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Perioder med sygedagpenge modtaget i et ikke EU/EØS-land skal ikke medregnes.

Ved optællingen af referenceperioden (de 9 forudgående kalendermåneder), kan der ikke ses bort fra nogen periode. For så vidt angår referenceperioden henvises til det følgende afsnit, samt punkt 5.1.

3.3. Efter udløbet af en kalendermåned (lovens § 24, stk. 1)

Det fremgår af lovens § 24, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder.

"Mere end 22 uger" betyder, at revurderingstidspunktet indtræder, når der er udbetalt sygedagpenge i mindst 22 uger og 1 dag. Ved »kalendermåned« forstås dagene fra og med den første dag og til og med den sidste dag i en måned.

Samlet set betyder det, at udbetalingen af sygedagpenge standses ved udgangen af måneden, hvis der til og med den sidste dag i den indeværende måned er udbetalt sygedagpenge i 22 uger og 1 dag eller mere. Er der kun udbetalt i 22 uger eller mindre, fortsætter sygedagpengene endnu en måned. Dette betyder også, at sygedagpengene altid forlænges fra den første dag i måneden, når forlængelse af sygedagpengeperioden sker ved revurderingstidspunktet.

Eksempel:

En person sygemeldes 13. juni. Arbejdsgiveren udbetaler sygedagpenge de første 30 dage. Kommunen overtager udbetalingen af sygedagpenge 13. juli. Personen har ingen tidligere sygefraværsperiode, som skal indgå i opgørelsen af revurderingstidspunktet. Revurderingstidspunktet indtræder pr. 31. december. På det tidspunkt er der udbetalt sygedagpenge/løn under sygdom i mere end 22 uger og det konstateres, at der ikke er grundlag for forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge. Sygedagpengene udbetales derfor sidste gang for perioden indtil den 31. december, og personen overgår til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, da pågældende fortsat er uarbejdsdygtig.

For opgørelse af tidsbegrænsningen ved nyt sygefravær henvises til vejledningens pkt. 5.1.

4. Forlængelse af sygedagpengeperioden (lovens § 27)

Sygedagpengeloven
§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er om- fattet af revurderingstidspunktet i § 24, når
1)
det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
2)
det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,
3)
den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,
4)
kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,
5)
en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,
6)
der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller
7)
der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.
Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.
Stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1 ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

4.1. Generelt om forlængelse

Før en sygemeldt har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder, skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation. (jf. også vejledningens punkt 3). I den forbindelse har kommunen pligt til at undersøge, om der er grundlag for en forlængelse af sygedagpengeperioden, inden der træffes beslutning om at standse sygedagpengeudbetalingen, jf. principafgørelse 75-15.

En sygemeldt, der opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne, vil fortsat være berettiget til sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sygemeldte fortsat opfylder de grundlæggende betingelser for ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens § 7 og § 21 (om uarbejdsdygtighed og bortfald).

En sygemeldt, der ikke/ikke længere opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne, har ret til et jobafklaringsforløb (efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) med ressourceforløbsydelse (efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik), forudsat at pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Ressourceforløbsydelse svarer til kontanthjælp, men uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. Der henvises til vejledningens punkt 5. Retten til jobafklaringsforløb gælder dog ikke for sygemeldte omfattet af lovens § 25 (den særlige tidsbegrænsning for pensionister). Der henvises til vejledningens punkt 7.

Rækkefølgen af forlængelsesreglerne i loven er vilkårlig, og ingen af reglerne har forrang i forhold til de øvrige regler. Når kommunen tager stilling til spørgsmålet om forlængelse, skal kommunen ud fra en vurdering af sagens konkrete forhold anvende den mest relevante regel. Se principafgørelse 142-10. Den omstændighed, at kommunen har forlænget efter en af forlængelsesbestemmelserne, udelukker ikke, at der senere i sygeforløbet kan ske forlængelse efter en af de andre bestemmelser, hvis der kommer nye væsentlige oplysninger til sagen, der kan begrunde en sådan forlængelse.

Kommunen skal desuden ved ophøret af en forlængelsesregel være opmærksom på bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 7 a og således senest 2 uger før udbetaling af sygedagpenge ophører, tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe den sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet.

Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1. fremgår det af Højesteretsdom af 10. september 2015 (U2016. 140H) og Ankestyrelsens principafgørelse 75-15, at udbetalingen af sygedagpenge først kan standses ved revurderingstidspunktet eller udløbet af en af forlængelsesreglerne, når der er truffet en gyldig afgørelse.

Ligesom ved revurderingstidspunktet standses udbetalingen af sygedagpenge ikke automatisk ved udløbet af en af forlængelsesmulighederne. Hvis en kommune ikke inden udløbet af en af forlængelsesmulighederne har truffet afgørelse om, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil kommunen har truffet en gyldig afgørelse om standsning af sygedagpenge. Kommunen skal således, inden udbetalingen af sygedagpenge standses, have vurderet, om der er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden eller for at iværksætte revalidering, ressourceforløb, visitere til fleksjob eller tilkende førtidspension.

Det fremgår af principafgørelse 75-15, at kommunen på revurderingstidspunktet/tidspunktet for vurdering af eventuel yderligere forlængelse skal sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til at kunne træffe afgørelse om eventuel forlængelse af sygedagpengeperioden (undersøgelsesprincippet). Kommunen kan derfor, som den absolutte hovedregel, alene inddrage oplysninger, der foreligger på revurderingstidspunktet/tidspunktet for vurdering af om grundlag for yderligere forlængelse. De indhentede oplysninger skal beskrive den sygemeldtes tilstand, som den var på disse tidspunkter.

Hvis sagen undtagelsesvist ikke er tilstrækkeligt oplyst på ovennævnte vurderingstidspunkter - f.eks. fordi der ikke på disse tidspunkter foreligger oplysninger om den sygemeldtes helbredstilstand - skal kommunen indhente de oplysninger, der er nødvendige for at oplyse sagen tilstrækkeligt. Der vil først kunne træffes en gyldig afgørelse efter, at sagen er blevet tilstrækkeligt oplyst, hvilket betyder, at udbetalingen af sygedagpenge skal fortsætte, indtil kommunen på et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag har truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge. I disse tilfælde vil det således være den sygemeldtes tilstand på afgørelsestidspunktet, der skal lægges til grund.

På samme måde som ved revurderingen kommer det således ikke borgeren til skade, hvis kommunen ved ophør af en forlængelsesregel ikke har indhentet tilstrækkelige lægelige oplysninger, som beskriver den sygemeldtes helbredstilstand, til at kunne træffe en afgørelse på dette tidspunkt. Det forudsættes, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom og medvirker i opfølgningen og oplysningen af sin sag efter reglerne.

Som nævnt ovenfor under pkt. 3.1 er det dog ikke en betingelse for at kunne træffe afgørelse, at borgerens helbredstilstand er afklaret. Sagen kan således godt være tilstrækkeligt oplyst uden, at borgerens helbredstilstand er afklaret.

Ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge tages som udgangspunkt hensyn til, om der er behandlingsmuligheder af den sygemeldtes lidelse. Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for den sygemeldtes liv og førlighed. Se principafgørelserne 67-12, 68-12, 154-12 og 108-13.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at indhente yderligere lægelig dokumentation i forbindelse med vurderingen af, om udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt kan forlænges, beror på en konk- ret vurdering. Der skal kun indhentes nye lægelige akter, hvis det er relevant for kommunens vurdering, fordi der er tale om væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen. I andre tilfælde skal kommunen anvende de foreliggende lægeoplysninger, herunder attester, og evt. rådføre sig med sundhedskoordinatoren og lægekonsulenten.

Det forsøg, der blev indført i 2014, og som giver ret til at afvise behandling uden bortfald af sygedagpenge efter lovens § 21, er ved lov nr. 625 af 8. juni 2016 blevet forlænget i yderligere tre år, og gælder således til og med den 30. juni 2019. Med den nye forsøgsordning er der sket lidt justeringer i vilkårene. I den 2-årige forsøgsordning fra 1. juli 2014 til og med 30. juni 2016 var der ret til at få forelagt sagen for klinisk funktion til en vurdering af, om anden behandling kunne anbefales, og i sidste ende ret til at afslå den foreslåede lægebehandling uden at det fik den konsekvens, at udbetalingen af sygedagpenge ophørte efter lovens § 21. I den 3-årige forsøgsordning, der gælder fra 1. juli 2016, er det alene sundhedskoordinatoren, der bliver inddraget, når en borger ikke ønsker en given behandling. Svarende til de tidligere vilkår får det ikke konsekvenser for borgerens ret til sygedagpenge, hvis den pågældende ikke ønsker at deltage i en lægebehandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler.

Det betyder imidlertid ikke, at den sygemeldte kan sige nej til behandling og få udbetalingen af sygedag- penge forlænget i tilfælde, hvor forlængelsesbestemmelserne – evt. på grund af afslaget på behandling – ikke er opfyldt. Hvis der f.eks. ikke kan ske en afklaring af pågældendes arbejdsevne inden for 69 uger efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan der ikke forlænges efter denne bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at afklaringen ikke kan ske, og derfor også, hvis det er fordi den sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling. Tilsvarende kan der ikke forlænges efter lovens § 27, stk. 1, nr. 3, om at den sygemeldte er under lægelig behandling og skønnes at kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet inden for 134 uger, hvis den sygemeldte ikke er under lægelig behandling og/eller den sygemeldte ikke skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden 134 uger.

Når der meddeles afslag på forlængelse/yderligere forlængelse, skal det fremgå af afgørelsen, at alle/resterende muligheder for forlængelse har været vurderet. Det skal også fremgå, at der er sket en individuel, konkret vurdering af den sygemeldtes arbejdsevne og af, om pågældende på dette grundlag er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.

Hvis det vurderes, at pågældende i de omhandlede tilfælde ikke opfylder betingelserne for at få forlænget udbetalingen af sygedagpengene, men heller ikke vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, vil den sygemeldte overgå til jobafklaringsforløb, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. loven § 24, stk. 2 eller § 27, stk. 3.

4.2. Når det er sandsynligt, at der kan iværksættes revalidering (lovens § 27, stk. 1, nr. 1)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 1, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges indtil den egentlige revalidering iværksættes, hvis kommunen på det foreliggende grundlag anser det for overvejende sandsynligt, at der vil blive iværksat revalidering, herunder virksomhedspraktik.

En forlængelse forudsætter, at det på tidspunktet for afgørelsen må anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der må iværksættes afklarende undersøgelser for at vurdere, om revalidering er overvejende sandsynlig. Se principafgørelse F-7-01 (sag nr. 2).

Forlængelse kan kun ske, hvis der er tale om en realistisk revalideringsmulighed, som kan forventes at føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, dvs. til beskæftigelse på normale vilkår. Se principafgørelserne D-14-99 og D-21-99.

Vurderingen af, om revalidering kan anses for overvejende sandsynlig, foretages efter en samlet konkret vurdering af sagens oplysninger. En henvisning til en revalideringsmæssig foranstaltning betyder ikke i sig selv, at iværksættelse af revalidering må anses for overvejende sandsynlig. Se principafgørelse D-24-99.

Der kan ske forlængelse af sygedagpengeperioden i de tilfælde, hvor sygedagpengemodtageren på revurderingstidspunktet endnu ikke opfylder betingelserne for at overgå til revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Der kan således ske forlængelse, uanset om der ved revurderingstidspunktet endnu ikke er fastlagt en jobplan. Det har alene betydning, om kommunen skønner, at det er overvejende sandsynligt, at der – på et senere tidspunkt – vil blive iværksat revalidering. Der er ikke fastsat nogen frist for, hvornår revalideringen skal være iværksat. Se principafgørelserne D-14-00 og D-9-01.

Hvis den sygemeldte ikke ønsker at deltage i revalidering her i landet, kan det ikke anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat efter de danske regler. Dette kan medføre, at der ikke er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden. Se principafgørelse D-17-02.

Det er en væsentlig forudsætning for at forlænge sygedagpengeperioden efter bestemmelsen i lovens § 27, stk. 1, nr. 1, at den sygemeldte er motiveret for og aktivt deltager i de foranstaltninger (forrevalidering), som indgår i den afklarende fase, inden kommunen iværksætter den realistiske jobplan.

Hvis det senere viser sig, at revalideringsmulighederne ikke længere er realistiske, eller hvis den syge- meldte ikke aktivt deltager i de påbegyndte aktiviteter, skal udbetalingen af sygedagpengene standses.

Der er ikke fastlagt nogen tidsmæssig begrænsning for forlængelsen af sygedagpengeperioden, men det er en forudsætning, at forrevalideringsperioden er så kort som muligt.

Det er også en betingelse for at udbetale sygedagpenge, at de aktiviteter, der foregår under forrevalideringen, er forenelige med en eventuel sygebehandling. Kommunen skal i hele perioden foretage opfølgning af sagen efter reglerne om opfølgning, og således kun indhente helbredsmæssige oplysninger, hvis det er relevant fordi der er progression i lidelsen og dens betydning for arbejdsevnen.

De aktiviteter, der kan foregå i den afklarende fase, kan f.eks. være virksomhedspraktik på en virksomhed, et højskoleophold, produktionsskoleophold eller lignende. I forrevalideringen kan også indgå deltagelse i kompetencegivende uddannelse som f.eks. 9.-10. klassetrin på et voksenuddannelsescenter.

Sygedagpenge kan kun udbetales i forbindelse med ovennævnte aktiviteter, så længe der er tale om forrevalidering, dvs. så længe aktiviteten har et rent afklarende sigte, der kan danne baggrund for at iværksætte den egentlige revalidering, hvor der foreligger et beskæftigelsesmål.

Det afhænger af forholdene i den enkelte sag, hvor lang tid der skal til, før den afklarende fase er afsluttet, og den egentlige revalidering kan begynde. For nogle sygemeldte vil det f.eks. være tilstrækkeligt at gå 3 måneder i 10. klasse, hvorefter den egentlige revalidering, der berettiger til revalideringsydelsen, kan begynde. For andre kan det være nødvendigt, at de gennemfører hele 10. klasse. Det er i den forbindelse uden betydning, om den sygemeldte, der kun har behov for 3 måneder i 10. klasse gennemfører hele 10. klasse-forløbet i en eventuel ventetid på det første forløb i revalideringsplanen, fordi det ikke er en betingelse for optagelse, at den sygemeldte gennemfører 10. klasse.

4.3. Når det er nødvendigt at afklare den sygemeldtes arbejdsevne (lovens § 27, stk. 1, nr. 2)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 2, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges i op til 69 uger, hvis det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger for at skabe klarhed over den sygemeldtes arbejdsevne, og dette vurderes at kunne ske inden for 69 uger.

Det overordnende formål med bestemmelsen er at forlænge sygedagpengeperioden, hvis der mangler en afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne til brug for kommunens beslutning om hvilken hjælp, der videre skal tilbydes.

Der skal som udgangspunkt være tale om en bred afklaring af arbejdsevnen i en situation, hvor det endnu ikke er sikkert hvilken form for indsats, der eventuelt er behov for efterfølgende. Dette til forskel fra forlængelse efter lovens § 27, stk. 1, nr. 4 og nr. 7, som anvendes, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb eller fleksjob eller en sag skal behandles med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om førtidspension, i sidstnævnte tilfælde hvad enten sagen skal behandles i rehabiliteringsnævnet eller ej.

Det fremgår af principafgørelse D-5-3, at sygedagpengeperioden ikke kan forlænges, hvis det er usikkert, om der er behov for en afklaring af arbejdsevnen, da det er en forudsætning, for forlængelse efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, at det er konstateret, at det er nødvendigt at gennemføre en afklaring af arbejdsevnen eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne.

Der kan ikke ske forlængelse efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen, når den sygemeldtes helbredsmæssige tilstand er så uafklaret, at det ikke er muligt at afgøre, hvad der videre skal ske i sagen, herunder om der vil være behov for at gennemføre en afprøvning eller iværksætte andre foranstaltninger, jf. principafgørelse D-12-03 og D-6-08. Vurderes det, at der ikke kan skabes klarhed over den sygemeldtes arbejdsevne inden for 69 uger, f.eks. fordi den sygemeldtes helbredsmæssige situation er helt uafklaret, og/eller der foruden de helbredsmæssige problemer er sociale problemer, skal den sygemeldte derfor tilbydes et jobafklaringsforløb, medmindre der er andre forlængelsesmuligheder.

Som et supplement til principafgørelse 75-15 har Ankestyrelsen i principafgørelse 102-15 fastslået, at hvis kommunen efter revurderingstidspunktet træffer afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, regnes de 69 uger fra afgørelsestidspunktet.

Sygedagpengene kan også forlænges, når det er nødvendigt at afklare den helbredsmæssige situation for at få en afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne. Afventer en sag f.eks. yderligere undersøgelser eller en tilbagemelding fra en speciellæge, kan forlængelsesreglen anvendes, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen kan afklares inden for forlængelsesperioden.

Det fremgår af principafgørelse 153-12, at lovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan anvendes i tilfælde, hvor der er tale om en uafklaret helbredsmæssig situation. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter dog, at både arbejdsevnen og de helbredsmæssige forhold kan afklares inden for 69 uger. Principafgørelsen fastslår desuden, at indhentelse af nye lægelige oplysninger ikke kan betragtes som en afklarende foranstaltning, men da indhentelse af lægelige oplysninger og en afklaring af arbejdsevnen efter en konkret vurdering ville kunne nås inden for fristen i bestemmelsen, kunne lovens § 27, stk. 1, nr. 2, anvendes.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at indhente yderligere lægelig dokumentation i forbindelse med vurderingen af, om udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt kan forlænges, beror på en konkret vurdering. Der skal kun indhentes nye lægelige akter, hvis det er relevant for kommunens vurdering, fordi der er tale om væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen. I andre tilfælde skal kommunen anvende de foreliggende lægeoplysninger, herunder attester, og evt. rådføre sig med sundhedskoordinatoren og lægekonsulenten.

En forlængelse efter denne bestemmelse kan både ske umiddelbart efter udløbet af 22 ugers-perioden og efter udløbet af en af de øvrige forlængelsesmuligheder. Se principafgørelse D-3-03.

Det er en forudsætning, at afklaringen inden udløbet af de 69 uger skaber grundlag for kommunens beslutning om, hvad der videre skal ske i sagen. Der kan ikke forlænges ud over de 69 uger, selv om afklaringen af arbejdsevnen ikke er afsluttet inden periodens udløb. Se principafgørelse D-8-03.

Ordlyden i lovens § 27, stk. 1, nr. 2 omfatter både afklaring i forhold til det ordinære arbejdsmarked og i forhold til fleksjob og førtidspension. Se principafgørelse 152-12.

En igangværende forlængelse af sygedagpenge kan ikke afbrydes efter indhentelse af en speciallægeerklæring, der ikke dokumenterer afgørende ændringer i de helbredsmæssige eller sociale forhold, som forelå, da der blev truffet beslutning om at forlænge sygedagpengeperioden. Se principafgørelse 116-09.

4.4. Når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling (§ 27, stk. 1, nr. 3)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 3, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.

Det kan være personer i et længerevarende behandlingsforløb, hvor det kan være tidskrævende at finde frem til den rette medicin, eller for alvorligt tilskadekomne efter trafikulykker, for hvem der er en god beskæftigelsesprognose, hvis der er den fornødne tid til genoptræning.

Når kommunen indhenter lægelige oplysninger, skal kommunen tydeligt angive, at der ønskes en vurdering af varigheden af uarbejdsdygtigheden.

Det er en betingelse for at forlænge sygedagpengene efter denne bestemmelse, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den sygemeldte kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet. Det beror på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, om en sådan forventning er til stede. Vurderingen skal være konkret i hvert enkelt tilfælde, og den kan ikke basere sig på en generel prognose. I vurderingen indgår også, om det et kendt indgreb eller almindelig operation, som sædvanligvis vil betyde en bedring af helbredstilstanden, og der foreligger en lægelig vurdering herom. Der henvises til principafgørelse D-10-08, hvor Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne lægges vægt på en generel prognose for alle under samme behandling, men at den sygemeldte ud fra en konkret vurdering opfyldte betingelserne for at få sygedagpengeperioden forlænget efter lovens § 27, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår endvidere af principafgørelse 28-15, at der kan ske forlængelse efter bestemmelsen, selvom der ikke foreligger en præcis lægelig vurdering af tidsperspektivet for tilbagevenden til erhvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt omfang. Dette er tilfældet, når det efter en konkret helhedsvurdering af sagens oplysninger skønnes, at den sygemeldte med lægelig sikkerhed vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Af principafgørelsen fremgår desuden, at det ikke er udelukket at forlænge efter lovens § 27, stk. 1, nr. 3, selv om der kan være behov for en langsom optrapning f.eks. sideløbende med lægelig behandling med medicin og eventuelt med skånehensyn. Desuden fastslås det i principafgørelse 18-09, at det er erhvervsmæssige beskæftigelse på samme vilkår som inden sygemeldingen, der skal kunne genskabes, hvilket også betyder at en sygemeldt fra et fleksjob skal vurderes i forhold til fleksjob.

Hvis en læge ændrer sin vurdering af prognosen, skal den ændrede vurdering være begrundet. Kommunen skal derfor bede om en uddybende lægelig udtalelse, hvis lægen ikke har oplyst, hvorfor prognosen er ændret. Se principafgørelse 28-15.

En tilsidesættelse af en lægeerklæring forudsætter, at kommunen har et sikkert grundlag herfor.

Ved helhedsvurderingen skal der blandt andet lægges vægt på den sygemeldtes helbredsmæssige forhold, de sociale forhold, og om den sygemeldte inden sygemeldingen har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan desuden lægges vægt på behandlingens art, f.eks. om der er tale om et kendt indgreb, der forventes at kunne bringe den sygemeldte tilbage til erhvervsmæssig beskæftigelse.

I principafgørelse D-4-07 fastslog Ankestyrelsen, at den omstændighed, at lægen havde tilføjet, at det kunne blive nødvendigt med en arbejdsprøve med henblik på, hvor meget patienten kunne holde til, ikke ændrede den samlede vurdering af, at den sygemeldte forventedes at blive arbejdsdygtig inden for den daværende tidsbegrænsning i § 27, stk. 1, nr. 3.

Forlængelsen på 134 uger skal regnes fra ophøret med udbetalingen af sygedagpenge efter revurderings- tidspunktet. Se principafgørelse D-19-06. Bestemmelsen kan også bruges efter anvendelsen af en anden af forlængelsesreglerne, hvis der er noget tilbage af de 134 uger regnet fra tidspunktet for påbegyndelsen af den første sygedagpengeforlængelse.

Det er ikke afgørende for en forlængelse, hvilken sygdom, der er tale om, herunder om der er tale om samme sygdom gennem hele sygeperioden, eller om den fortsatte sygemelding skyldes en ny sygdom. Se principafgørelse D-11-00.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at indhente yderligere lægelig dokumentation i forbindelse med vurderingen af, om udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt kan forlænges, beror på en konk- ret vurdering. Der skal kun indhentes nye lægelige akter, hvis det er relevant for kommunens vurdering, fordi der er tale om væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen. I andre tilfælde skal kommunen anvende de foreliggende lægeoplysninger, herunder attester, og evt. rådføre sig med sundhedskoordinatoren og lægekonsulenten.

Lægeordineret behandling kan anses for at være lægebehandling i denne sammenhæng, uanset om behandlingen faktisk foretages af en læge. Fysioterapeutisk behandling på baggrund af en lægeordination kan derfor ved afgørelse om eventuel forlængelse betragtes som lægebehandling i lovens forstand. Se principafgørelse 102-12. I principafgørelse D-22-00 blev det lagt til grund, at psykologbehandling var at betragte som lægebehandling

En operation er en lægelig behandling. En sygemeldt, som venter på en operation, er derfor omfattet af personkredsen i bestemmelsen. Sygedagpengene kan forlænges, selv om operationen ikke er gennemført, hvis der er tale om et kendt indgreb, og der foreligger lægeerklæring om, hvornår den sygemeldte kan forventes at genoptage arbejdet efter indgrebet. Se principafgørelse 28-15.

Det fremgår af principafgørelse D-19-06, at hvis henvisning til behandling på sygehus er sket efter revurderingstidspunktet, kan sygedagpengeperioden ikke forlænges, medmindre sygedagpengeperioden allerede er forlænget efter en af de andre forlængelsesbestemmelser. Perioden på 134 uger regnes også da fra revurderingstidspunktet.

4.4.1. Ventetid for behandling på offentligt sygehus (lovens § 27, stk. 2)

Når det skal afgøres, om den sygemeldte kan forventes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger, skal kommunen i visse tilfælde se bort fra perioder, hvor den pågældende venter på behandling på offentligt sygehus, jf. lovens § 27, stk. 2. Dette gælder således også ventetid i forbindelse med en organdonation. Se principafgørelse D-18-98.

Der kan kun ses bort fra ventetid på behandling og f.eks. ikke ventetid på undersøgelser. Dette gælder selv om undersøgelsen skal tage stilling til, om der senere skal ske behandling.

Bestemmelsens formulering udelukker, at der kan bortses fra ventetid på private klinikker, og ventetid begrundet i den sygemeldtes personlige forhold. Der kan derfor ikke ses bort fra ventetid, der er begrundet i pågældendes eget ønske om at udsætte behandlingen. Det antages dog, at ventetid på behandling på et privathospital, som skyldes udnyttelse af en eventuel behandlingsgaranti, kan medregnes. Ankestyrelsen har ikke taget principiel stilling til spørgsmålet.

Eksempel:

Den sygemeldte skal opereres. Der er en ventetid på 10 måneder på det offentlige sygehus. Som følge af behandlingsgarantien vælger den sygemeldte at blive opereret på et privathospital, hvor der er en ventetid på 2 måneder. I denne situation kan der ses bort fra ventetiden på 2 måneder til privathospitalet, idet ventetiden har sammenhæng med udnyttelsen af behandlingsgarantien.

4.5. Når den sygemeldtes sag skal forelægges rehabiliteringsteamet (lovens § 27, stk. 1, nr. 4)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 4, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

I forbindelse med kommunens revurdering inden ophøret af sygedagpenge efter lovens § 24 skal kommunen tage stilling til, om den sygemeldtes sag skal forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om pågældende skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

I principafgørelse 29-15 fastslår Ankestyrelsen, at forlængelse forudsætter, at der er konstateret et behov for at vurdere, om den sygemeldte er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension og at dette må afgøres på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den sygemeldtes samlede forhold, hvor man blandt andet må lægge vægt på de helbredsmæssige og sociale forhold samt erhvervserfaring og resultatet af eventuelle afklarende foranstaltninger.

Hvis kommunen i den forbindelse vurderer, at den sygemeldtes sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, har pågældende ret til forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter lovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Efter sagens behandling i teamet skal kommunen hurtigst muligt træffe afgørelse i sagen. I eksempelvis sager om førtidspension, skal kommunen træffe afgørelse i sagen inden 3 måneder.

Udbetalingen af sygedagpenge forlænges frem til det tidspunkt, hvor den sygemeldte overgår til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse, til fleksjob/ledighedsydelse, til førtidspension, eller anden indsats.

Hvis behandlingen af sagen ikke fører til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hvis den syge- meldte fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og hvis der ikke kan forlænges efter en af de øvrige forlængelsesregler, får den sygemeldte ret til et jobafklaringsforløb (efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) med ressourceforløbsydelse (efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik).

Det forhold, at en sygemeldt får sin sygedagpengeperiode forlænget efter lovens § 27, stk. 1, nr. 4, medfører ikke i sig selv et retskrav på at overgå til f.eks. fleksjob. Se principafgørelse 101-12.

Det fremgår af pensionsloven, at personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen kan søge om førtidspension (seniorførtidspension). I disse tilfælde iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Sagerne skal behandles i rehabiliteringsteamet, men dette sker automatisk og således ikke på grundlag af en kommunal vurdering. En sygemeldt, der søger om seniorførtidspension, er således ikke omfattet af denne forlængelsesbestemmelse.

Som følge af, at visse førtidspensionssager fra 1. juni 2016 er undtaget fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet, er lovens § 27, stk. 1, nr. 7, ændret med virkning fra 1. juni 2016, således at udbetalingen af sygedagpenge også kan forlænges i de sager om førtidspension, hvor kommunen efter § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension har vurderet, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og sagen derfor ikke skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Se vejledningens punkt 4.8.

4.6. Når der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom (lovens § 27, stk. 1, nr. 5)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 5, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges uden tidsbegrænsning, hvis en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

Bestemmelsen omfatter alle tilfælde, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Det er således ikke kun ved sygdom i terminalfasen, at der kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge.

Intentionen med bestemmelsen er, at forlængelsesmuligheden også skal omfatte sygemeldte i tidligere faser af en livstruende, alvorlig sygdom end i terminalfasen. Det vil sige i tilfælde, hvor man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Kommunens afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge som følge af en livstruende, alvorlig sygdom skal ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering. Dette vil sædvanligvis være i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering.

Som eksempler på diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvor- ligt forløb, kan nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 30-15 fastslået, at det er en forudsætning for forlængelse efter lovens § 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Forlængelsesmuligheden finder ikke kun anvendelse i situationer, hvor behandlingsmulighederne er udtømte, men også i tilfælde, hvor borgeren har en livstruende og alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser. Derfor kan kommunen forlænge sygedagpengeudbetalingen i tilfælde, hvor man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Det er en forudsætning for forlængelse efter lovens § 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom. I den konkrete sag i principafgørelse 30-15 led borgeren af forkalkning af hovedkranspulsårerne og havde haft en blodprop i hjertet to gange. Borgeren ville livsvarigt være i meget høj risiko for at få en ny blodprop i hjertet og/eller anden hjertesygdom som følge af sygdommen. Det fremgik dog af de helbredsmæssige oplysninger, at borgeren ikke aktuelt havde en sygdom, der var livstruende og alvorlig, men at pågældende borger var stabil og klar til rehabiliteringsforløb.

Kommunen skal rådgive om, at pågældende bør undersøge mulighederne for at få udbetalt ydelser fra private pensionsordninger.

Kommunen skal efter en konkret vurdering overveje mulighederne efter anden lovgivning. Se principafgørelse 79-09. Kommunen er dog ikke berettiget til f.eks. at påbegynde en sag om førtidspension, hvis den sygemeldte hellere vil fortsætte på sygedagpenge og opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpengene uden tidsbegrænsning, fordi pågældende er uarbejdsdygtig på grund af en livstruende, alvorlig sygdom.

4.7. Når der er rejst sag om erstatning for en arbejdsskade (lovens § 27, stk. 1, nr. 6)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 6, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, hvis der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Det er således en betingelse, at der verserer en arbejdsskadesag, og at sygemeldingen helt eller delvist har forbindelse med den verserende sag. Udbetalingen af sygedagpenge kan fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erhvervsevnetabserstatning. Det kræver, at de almindelige betingelser for at modtage sygedagpenge, herunder betingelsen om uarbejdsdygtighed på grund af sygdommen og betingelsen om, at den sygemeldte aktivt medvirker i opfølgningen, er opfyldt i perioden frem til Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse.

Det fremgår af principafgørelse 43-13, at sygedagpengeperioden skal forlænges, hvis blot anmeldelse af arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen eller forsikringsselskabet er sket, inden dagpengene faktisk er standset. Hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke kan nå at træffe afgørelse om spørgsmålet om anerkendelse af arbejdsskaden inden for de i loven fastsatte tidsfrister, træffer Arbejdsskadestyrelsen en foreløbig afgørelse, men behandler sagen videre i umiddelbar forlængelse af afgørelsen. I den situation anses sagen fortsat for verserende, og sygedagpengeperioden skal forlænges.

Det fremgår videre af principafgørelse 43-13, at der ikke er ret til at forlænge dagpengeperioden på grundlag af anmodning til Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage sag om afslag på anerkendelse af en arbejdsskade. En anmodning om genoptagelse kan således ikke sidestilles med en anmeldelse af arbejdsskade, når Arbejdsskadestyrelsen har taget stilling til spørgsmålet om anerkendelse af den anmeldte arbejdsskade i en tidligere afgørelse. Det fremgår endvidere, at der ikke kan ske forlængelse, hvis sagen er henlagt i Arbejdsskadestyrelsen, idet sagen således ikke længere er under behandling.

Det er en betingelse, at sagen drejer sig om anerkendelse af en arbejdsskade, og der kan således ikke forlænges, hvis sagen alene omhandler godtgørelse for varigt mén. Det er desuden en betingelse for at fortsætte udbetalingen af sygedagpengene, at lovens øvrige betingelser for udbetaling af sygedagpenge – f.eks. kravet om uarbejdsdygtighed – er opfyldt. Dog skal der ikke være tale om fuld uarbejdsdygtighed.

Det fremgår endvidere af principafgørelse 43-13:

at der ikke er hjemmel til at forlænge udbetalingen af sygedagpenge udover tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab. Det forhold, at Ankestyrelsen hjemviser sagen om godtgørelse for varigt mén, giver ikke ret til forlængelse af sygedagpengeperioden.

at sygedagpengene skal standses efter Arbejdsskadestyrelsens første afgørelse om erhvervsevnetab. Det giver ikke ret til forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge, at der er fastsat revision, at sagen er anket, at der er anmodet om genoptagelse, eller at sagen faktisk er under revision i Arbejdsskadestyrelsen på tidspunktet for kommunens afgørelse.

at hvis Ankestyrelsen ophæver Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og hjemviser sagen til ny afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen, skal kommunen genoptage udbetalingen af sygedagpenge fra standsningstidspunktet og

at forlængelse af sygedagpengeperioden ikke kan fortsætte efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om erhvervsevnetab, selv om afgørelsen er foreløbig og kun er truffet, fordi Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse på grund af lovbestemte tidsfrister.

Kommunen skal i forbindelse med opfølgningen i en sygedagpengesag være opmærksom på, om der eventuelt kan blive tale om en sag, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, herunder om tilfældet i givet fald er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.

Hvis sagen er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, skal kommunen indsende en forespørgsel til styrelsen omkring det tidspunkt, hvor kommunens sygedagpengesystem giver det første advis om udløb af sygedagpengeperioden.

4.8. Når der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension eller kommunen har vurderet, at en sag ikke skal forelægges for rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension (lovens § 27, stk. 1, nr. 7)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 7, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, når der er mod- taget en ansøgning om førtidspension. En sag kan først overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, når den har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam, med mindre der utvivlsomt skal gives afslag i en ansøgningssag eller det er åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, jf. § 18, stk. 2, i lov om social pension. I sidstnævnte tilfælde skal kommunen indhente udtalelse fra sundhedskoordinatoren, med mindre der er tale om en person, der er terminalt syg.

Efter lovens § 17, stk. 2, i lov om social pension, kan man anmode kommunen om at træffe afgørelse om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Kommunen skal på det foreliggende dokumentationsgrundlag forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, med mindre det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for førtidspension. I så fald kan kommunen træffe afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Har sagen været forelagt rehabiliteringsteamet, skal kommunalbestyrelsen umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen træffe afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Det fremgår af § 21 i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen i disse sager skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling. Udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges efter lovens § 27, stk. 1, nr. 7, når der er søgt om førtidspension på det foreliggende grundlag efter § 17, stk. 2, i lov om social pension.

Der er ret til forlængelse af sygedagpengeperioden, hvis en sygemeldt anmoder om, at der bliver taget stilling til spørgsmålet om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, og ansøgningen er indgivet før sygedagpengeudbetalingens ophør. Se principafgørelserne D-29-04 og D-6-05, som også finder anvendelse efter førtidspensionsreformen.

Udbetalingen af sygedagpenge kan kun forlænges efter lovens § 27, stk. 1, nr. 7, ved modtagelse af en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension. Bestemmelsen omfatter ikke tilfælde, hvor der er søgt om seniorførtidspension efter pensionslovens § 17, stk. 3.

Bortset fra sager om seniorførtidspension, er andre sager, hvor sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på f.eks. pension, omfattet af lovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Når kommunen har forlænget sygedagpengeperioden på grund af ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag, og der tilkendes førtidspension, skal udbetalingen af sygedagpenge fortsætte, ind- til der er truffet afgørelse i pensionssagen. Se principafgørelse 40-11.

Udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges uden tidsbegrænsning, dvs. indtil det tidspunkt, hvor der tilkendes pension, eller der gives afslag på pension. Ligesom det er tilfældet for de øvrige forlængelsesregler, kan sygedagpengene dog standses, inden der er truffet afgørelse i pensionssagen, hvis den sygemeldte ikke længere er uarbejdsdygtig, jf. lovens § 7, eller der er grundlag for at standse sygedagpengene efter lovens regler om bortfald, jf. lovens §§ 21-22.

Udbetalingen af sygedagpenge kan også forlænges i sager om førtidspension til sygemeldte, der har op- hold uden for Danmark, og hvor det derfor er Udbetaling Danmark, der har kompetencen til at træffe afgørelsen om pension. Se principafgørelse D-5-04. Ansøgningen om førtidspension anses for modtaget på det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark eller den rette myndighed i bopælslandet modtager ansøgningen om pension.

Som følge af lov nr. 456 af 25. maj 2016 om undtagelse af visse førtidspensionssager fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet er der med ændringen i lov nr. 625 af 8. juni 2016 i lovens § 27, stk. 1, nr. 7, indsat en tilføjelse, hvorefter udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges i de tilfælde, hvor kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres, og sagen derfor ikke behøver at blive forelagt for rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Formålet med ændringen er at sikre, at muligheden for at få forlænget sygedagpengeperioden for en sygemeldt, for hvem der skal tages stilling til førtidspension, ikke afhænger af, om kommunen forelægger borgerens sag for rehabiliteringsteamet eller ej.

I forbindelse med kommunens revurdering inden ophøret af sygedagpenge efter lovens § 24, hvor kommunen tager stilling til, om sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om pågældende skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, kan kommunen vurdere, om det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og sagen derfor kan behandles uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension. I den situation vil pågældende have ret til forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter lovens § 27, stk. 1, nr. 7. Udbetalingen af sygedagpenge forlænges da frem til det tidspunkt, hvor den sygemeldte overgår til førtidspension.

4.9. Når sygedagpengeperioden ikke kan forlænges yderligere (lovens § 27, stk. 3)

Hvis sygedagpengeudbetalingen, efter at have været forlænget efter en eller flere af bestemmelserne i § 27, stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har den sygemeldte ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er en betingelse, at pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Se lovens § 27, stk. 3.

5. Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløb for personer, som på første sygefraværsdag i et nyt sygdomsforløb er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1 (lovens § 24 a, stk. 1-5)

Sygedagpengeloven
§ 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt end efter stk. 2:
1)
for lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag,
2)
for lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge,
3)
for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og
4)
for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, fordi medlemmet arbejder på nedsat tid eller fordi medlemmet bliver syg på første ledighedsdag inden tilmelding som jobsøgende på Jobnet, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra det tidligste tidspunkt.
Stk. 5. For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
……….

5.1. Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, der sygemeldes på ny (lovens § 24 a, stk. 1)

Retten til sygedagpenge er betinget af, at sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen på første fraværsdag. Dette gælder, uanset om man er pensionist eller ej.

Ved opgørelsen af tidsbegrænsningen ved et nyt sygeforløb, er referenceperioden de 9 kalendermåneder, der går forud for den måned, hvor den nye første fraværsdag ligger. Det betyder, at for en person, som bliver syg den 15. november, er referenceperioden februar - oktober måned. Hvis personen inden for denne periode har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, er der ikke ret til sygedagpenge ved det nye fravær. Opgørelsen af de 22 uger sker efter reglerne i lovens § 24, stk. 3 og 4.

Er sygemeldte omfattet af tidsbegrænsningen, og i øvrigt opfylder betingelser for sygedagpenge, er der ret til et jobafklaringsforløb. Dette gælder dog ikke for pensionister.

Lovens § 24 a stk. 1, omfatter personer, der på første nye sygedag opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, dvs. har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder.

§ 24 a har således til formål at sikre, at en person, der er raskmeldt efter en længere sygdomsperiode, men som igen må sygemelde sig, og opfylder sygedagpengelovens beskæftigelseskrav, men fortsat er omfattet af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24, stk. 1, får tilbudt en indsats og en forsørgelsesydelse.

For at være omfattet skal personen opfylde et af beskæftigelseskravene i forhold til kommunen (i lovens kap. 11 for så vidt angår lønmodtagere, og kap. 14 for selvstændige).

En person, der sygemeldes på ny, kan være berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden, hvis betingelserne i lovens § 30 er opfyldt. Der henvises ligeledes til principafgørelse 15-15, der fastslår, at den sygemeldte i denne situation er berettiget til udbetaling af sygedagpenge eller løn fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden, hvis den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiveren ved at have været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger i mindst 74 timer. Arbejdsgiver vil i disse tilfælde være berettiget til refusion af sygedagpenge fra kommunen i arbejdsgiverperioden, hvis der er tegnet forsikring, eller hvis der er indgået aftale efter lovens § 56.

5.2. Tidspunktet for overgang fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer efter lovens § 24 a, stk. 2 (lovens § 24 a, stk. 2 – 5)

Når kommunen konstaterer, at en person, som sygemeldes på ny, er omfattet af lovens § 24 a, skal kommunen tage stilling til, fra hvilket tidspunkt personen har ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb er fastsat i lovens § 24 a, stk. 2 – 5. Retten til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse indtræder ved ophøret af en evt. ret til en ydelse efter sygedagpengeloven (f.eks. sygedagpenge fra arbejdsgiver i arbejdsgiverperioden) eller efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for ledige, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge i de første 14 dage af sygeperioden.

5.2.1. Ret til jobafklaringsforløb efter udløbet af arbejdsgiverperioden (lovens § 24 a, stk. 2)

Det fremgår af lovens § 24 a, stk. 2, at lønmodtagere får ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i lovens § 30, stk. 1. Det gælder i de situationer, hvor lønmodtageren opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 30, stk. 2. Det gælder således også, når kommunen forlods udbetaler sygedagpenge til en lønmodtager, fordi arbejdsgiver ikke mener sig forpligtet til at udbetale, jf. lovens § 72, stk. 1. Det skal bemærkes, at f.eks. forsikrede arbejdsgivere efter lovens § 55 eller arbejdsgivere med en § 56-ordning kan have ret til refusion fra kommunen i denne periode.

5.2.2. Ingen arbejdsgiverperiode (lovens § 24 a, stk. 3, nr. 1)

En lønmodtager, hvor der ikke er en arbejdsgiverperiode, f.eks. en ansat i fleksjob, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

5.2.3. Kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2 (lovens § 24 a, stk. 3, nr. 2)

En lønmodtager, hvor arbejdsgivers forpligtelse til at udbetale sygedagpenge ophører i løbet af arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 31, stk. 1, og hvor kommunen udbetaler sygedagpenge i resten af arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 32, stk. 1, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpengene.

5.2.4. Ledige, som modtager ydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygefravær (lovens § 24 a, stk. 3, nr. 3)

En ledig, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det skal bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor der er ret til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, men hvor der ikke er en udbetaling fra arbejdsløshedskassen, f.eks. pga. regler om karantæne. Også i disse tilfælde indtræder retten til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse først ved ophøret af retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, dvs. som udgangspunkt efter 14 dage.

5.2.5. Ledige, som ikke modtager ydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygefravær (lovens § 24 a, stk. 3, nr. 4)

En person, der er i delvis beskæftigelse og modtager supplerende arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har som udgangspunkt ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en person, der bliver syg på sin første ledighedsdag, inden personen er tilmeldt som jobsøgende på Jobnet. Disse ledige har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

5.2.6. Personer, omfattet af flere af bestemmelserne i lovens § 24 a, stk. 2 og 3 (lovens § 24 a, stk. 4)

Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i lovens § 24 a, stk. 2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra det tidligste af de mulige tidspunkter.

Eksempelvis en person med to arbejdsgiverforhold. Hvis personen er ansat hos både arbejdsgiver A og arbejdsgiver B, men beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren alene er opfyldt over for arbejdsgiver A, vil personen få ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse allerede fra første fraværsdag. Det vil betyde, at arbejdsgiver A, der efter sygedagpengeloven har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, kan få ret til refusion efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik om ressourceforløbsydelse.

Hvis arbejdsgiver A har tegnet en forsikring efter sygedagpengelovens § 55 eller har en § 56-ordning, kan der være ret til refusion efter sygedagpengelovens regler. I disse tilfælde vil der ske nedsættelse af den refusion, arbejdsgiveren vil kunne være berettiget til efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 69 u i lov om aktiv socialpolitik. Dermed er sikret, at en arbejdsgiver ikke kan få ret til fuld refusion for den samme periode efter både sygedagpengelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik. Der skal således ske en nedsættelse af refusion efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik, med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.

For en person, der bliver berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et senere tidspunkt end den første fraværsdag, er det en forudsætning for retten til jobafklaringsforløbet, at personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

5.2.7. Selvstændige erhvervsdrivende (lovens § 24 a, stk. 5)

En selvstændig erhvervsdrivende har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, jf. lovens § 24 a, stk. 5. Det gælder også i de tilfælde, hvor den selvstændige erhvervsdrivende har tegnet en forsikring efter lovens § 45.

6. Mulighed for sygedagpenge for personer med en livstruende, alvorlig sygdom, som er omfattet af lovens § 24, stk. 6, jf. stk. 1, eller er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (lovens § 24 a, stk. 6, jf. stk. 1, og § 24 b)

Sygedagpengeloven
§ 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 6.
Stk. 2 . . . . .
Stk. 6. I perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 kan en person, der er omfattet af stk. 1, i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 7. Retten til sygedagpenge efter stk. 6 indtræder for lønmodtagere efter reglerne i § 33. For selvstændige erhvervsdrivende indtræder retten til sygedagpenge fra første fraværsdag.
§ 24 b. I perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 kan en person, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom og personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 32 eller 41, på et tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra kommunen efter stk. 1 indtræder den dag, hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at personen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter den lægelige vurdering. Indgives anmodningen senere, indtræder retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen indgives.
§ 24 c. Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for personer, der efter den 31. december 2016 fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom.
Stk. 2. beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregningen af sygedagpenge for personer, der har ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b, stk. 1.

6.1. Generelt

Formålet med den midlertidige ordning er at sikre ret til sygedagpenge for en person, som får en livstruende, alvorlig sygdom enten ved et nyt sygefravær, hvor den pågældende opfylder beskæftigelseskravet, men er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk.1, eller bliver livstruende, alvorligt syg under et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

For at den sygemeldte kan få ret til sygedagpenge fra kommunen, skal lovens grundlæggende betingelser være opfyldt på det tidspunkt, hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Udtrykket livstruende, alvorlig sygdom er indsat i loven ved § 1, nr. 28, i lov nr. 720 af 27. juni 2014, som udmønter sygedagpengereformen. Der henvises til den nærmere beskrivelse under punkt 4.6 for en nærmere definition af ”livstruende, alvorlig sygdom”.

Personen skal opfylde beskæftigelseskravet i lovens §§ 32, 34 eller 42 for at få ret til at vælge sygedagpenge frem for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Det er desuden en grundlæggende betingelse for, at der kan udbetales sygedagpenge, at en læge har vurderet at vedkommende er uarbejdsdygtig som følge af en livstruende, alvorlig sygdom. Kommunens afgørelse sker således på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering, sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. F.eks. kan en kommunalt ansat lægekonsulent ikke foretage denne vurdering. Som eksempel på diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser.

Retten til sygedagpenge i de omhandlede tilfælde omfatter alene personer, som er omfattet af lovens § 24 eller som er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det betyder, at personer omfattet af lovens § 25 - herunder personer, der har nået folkepensionsalderen og personer, der modtager førtidspension - ikke er omfattet af den midlertidige ordning, ligesom de ikke er omfattet af sygedagpengereformens bestemmelse om ret til jobafklaringsforløb.

6.2. Personer, der bliver syge på ny og som opfylder beskæftigelseskravet, men er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1 (lovens § 24 a, stk. 6)

Lovens § 24 a, stk. 6, betyder, at en person, der er omfattet af stk. 1, i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 kan vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.

Den pågældende har ret til at vælge mellem at modtage sygedagpenge fra kommunen eller et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. For en person, der inden sygdommen arbejdede deltid – og dermed f.eks. kun ville have ret til sygedagpenge for 25 timer pr. uge – kan det være en fordel at vælge et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, idet ressourceforløbsydelsen ikke beregnes i forhold til den tidligere ansættelse.

Der er tale om en midlertidig ordning. Den midlertidige ordning løber fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017. Idet der alene er tale om en midlertidig periode for ret til sygedagpenge, som udløber den 31. december, skal sygemeldte, der på dette tidspunkt er overgået til at modtage sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, den 1. januar 2018 overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Personen stilles således ydelsesmæssigt som før den midlertidige ordning.

6.2.1. Tidspunktet for ret til overgang fra jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse til sygedagpenge for personer efter lovens § 24 a, stk. 6 (lovens § 24 a, stk. 6-7)

Af § 24 a, stk. 7, fremgår det, at lønmodtagere, der på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til sygedagpenge fra det tidspunkt, der følger af lovens § 33, hvilket vil sige:

fra lønmodtagerens første fraværsdag,

fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,

fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er ophørt, eller

fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det fremgår endvidere af § 24 a, stk. 7, at selvstændige erhvervsdrivendes ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, indtræder fra første sygefraværsdag. Denne bestemmelse afviger fra bestemmelsen i § 41 i lov om sygedagpenge om, at selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter to ugers sygdom, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, såsom at der f.eks. er tegnet en sygedagpengeforsikring.

6.3. Ret til overgang fra jobafklaring med ressourceforløbsydelse til sygedagpenge for personer med livstruende, alvorlig sygdom (lovens § 24 b)

Efter § 24 b, stk.1, kan en person i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge at overgå til sygedagpenge, hvis vedkommende af en læge får konstateret en livstruende, alvorlig sygdom, og pågældende opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge.

6.3.1. Tidspunktet for ret til overgang fra jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse til sygedagpenge for personer med livstruende, alvorlig sygdom (lovens § 24 b, stk. 2)

Pågældende vil have ret til sygedagpenge fra kommunen fra det tidspunkt, hvor personen af en praktiserende eller anden behandlende læge vurderes at have en livstruende, alvorlig sygdom. Dette gælder for såvel lønmodtagere som for selvstændige erhvervsdrivende, jf. lovens § 24 b, stk. 2, 1. pkt.

Det er en betingelse for at modtage sygedagpenge fra kommunen fra det tidspunkt hvor vedkommende konstateres at have en livstruende, alvorlig sygdom, at personen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter, at lægen har vurderet, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, jf. lovens § 24 b, stk. 2. Såfremt anmodning indgives senere, får vedkommende først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor personen indgiver sin anmodning.

6.3.2. Beregning af sygedagpenge for en person omfattet af § 24 a, stk. 6, eller § 24 b

Beregningen af sygedagpenge i det nye sygeforløb skal som udgangspunkt ske efter de gældende regler i lovens kapitel 17-18 og kapitel 5-8 i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge.

For en nærmere beskrivelse af beregningen, henvises til pkt. 3.23 og 3.24 i Vejledning om beregningsgrundlaget for sygedagpenge.

6.4. Ophør med udbetalingen af sygedagpenge til personer efter lovens § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1 (lovens § 24 c)

Når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, træffer kommunen afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6 eller § 24 b, stk. 1, jf. lovens § 24 c, stk. 1.

Hvis den sygemeldte vurderes ikke længere at være livstruende, alvorligt syg, men dog fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, vil den sygemeldte have ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Også personer, der modtager sygedagpenge efter lovens § 24 a, stk. 6 eller § 24 b, og som er uarbejdsdygtige på grund af sygdom ud over 31. december 2017, vil være berettigede til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

6.5. Opfølgning i sager efter lovens § 24 a, stk. 6, og § 24 b

Kommunen skal også i sager om en sygemeldt person, som modtager sygedagpenge efter lovens § 24 a, stk. 6, eller § 24 b tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb med visitation og samtaler.

Under hensyn til sagens særlige karakter med livstruende, alvorlig sygdom og med et længerevarende forudgående forløb med sygedagpengeopfølgning, kan kommunen i opfølgningen vælge ikke at indhente oplysningsskema fra den sygemeldte, hvis den enkelte sag er tilstrækkelig belyst til kommunens opfølgning. Kommunen kan endvidere vælge ikke at indhente en lægeattest til brug for den første samtale, hvis sagen er tilstrækkeligt lægeligt oplyst, eller hvis der alene er behov for lægelige oplysninger om, hvorvidt der er tale om en livstruende, alvorlig sygdom.

Kommunen kan således i opfølgningen tage hensyn til den enkeltes helbredsforhold, behov og forudsætninger for at deltage i opfølgningen. Der er tale om en konkret vurdering i den enkelte sag, som vil indebære en vurdering af, om der skal iværksættes en beskæftigelsesrettet eller en tværfaglig indsats.

7. Den særlige tidsbegrænsning for pensionister (lovens § 25)

Sygedagpengeloven
§ 25. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der
1)
modtager førtidspension bortset fra invaliditetsydelse,
2)
opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller
3)
har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Stk. 2. Hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i stk. 1 tilkendes og får udbetalt førtidspension, ophører udbetalingen af sygedagpenge med udgangen af måneden før den måned, hvor udbetalingen af førtidspension påbegyndes. Hvis førtidspensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, ophører udbetalingen af sygedagpenge, fra dagen efter at der er truffet afgørelse om førtidspension. Hvis udbetalingen af sygedagpenge efter 2. pkt. ville ophøre før det tidspunkt, hvorfra der er ret til udbetaling af førtidspension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge indtil dette tidspunkt, medmindre ud- betalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1.
Stk. 3. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 finder § 24, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage førtidspension på grund af svigtende helbred eller af andre grunde.

7.1. Den særlige tidsbegrænsning

Det fremgår af lovens § 25, stk. 1, at der gælder en særlig tidsbegrænsning for pensionister. For denne personkreds ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

7.2. Personkredsen i lovens § 25

Den særlige tidsbegrænsning gælder for sygemeldte, der modtager pension. Spørgsmålet om, hvorvidt der er ret til pension, afgøres efter pensionslovens regler. Se principafgørelse D-17-95.

Tidsbegrænsningen gælder også for sygemeldte, som har fået tilkendt førtidspension, men som i indtil 1 år ikke har ønsket at få pension udbetalt. Tidsbegrænsningen bortfalder normalt først ved, at pensionen frakendes.

Tidsbegrænsningen gælder desuden for sygemeldte, der opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension, men hvor pensionslovgivningens regler om indfødsret, bopæl og indtægtsregulering er til hinder herfor. Det er pensionsmyndigheden i kommunen, der afgør, om den sygemeldtes helbredsforhold kunne have begrundet pension, hvis de generelle betingelser var opfyldt.

Hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i lovens § 25, stk. 1, tilkendes og får udbetalt førtidspension, ophører udbetalingen af sygedagpenge med udgangen af måneden før den måned, hvor udbetalingen af førtidspension påbegyndes. Hvis førtidspensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, ophører udbetalingen af sygedagpenge fra dagen efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension. Hvis udbetalingen af sygedagpenge i tilfælde, hvor førtidspensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, ville ophøre før det tidspunkt, hvorfra der er ret til udbetaling af førtidspension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge indtil dette tidspunkt, medmindre udbetalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1.

Tilkendte udenlandske sociale pensioner betyder ikke automatisk, at den særlige tidsbegrænsning finder anvendelse. Når en udenlandsk social pension er tilkendt af helbredsmæssige grunde, må sagen forelæg- ges for pensionsmyndigheden til bedømmelse af, om der kunne være tilkendt en dansk pension. Er det tilfældet, anvendes den særlige tidsbegrænsning.

Når en sygemeldt har nået folkepensionsalderen, gælder tidsbegrænsningen altid, uanset om folkepensionen er bortreguleret på grund af indtægtens størrelse, eller om pågældende har undladt at søge om pension.

Det fremgår af lovens § 25, stk. 4, at kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage førtidspension på grund af svigtende helbred.

7.3. Opgørelse af tidsbegrænsningen i lovens § 25

Ved beregning af sygedagpengeperioden på 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder gælder samme principper som ved beregning af sygedagpengeperioden på 22 uger efter lovens § 24, stk. 3-4. Se mere om opgørelsen af revurderingstidspunktet i vejledningens pkt. 3.2.

7.4. Efter udløbet af en kalendermåned (lovens § 25, stk. 1)

Det fremgår af lovens § 25, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

Som med lovens § 24 forudsættes det, at der er truffet en gyldig afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

»Mere end 26 uger« betyder, at revurderingstidspunktet indtræder, når der er udbetalt sygedagpenge i mindst 26 uger og 1 dag.

Tidsbegrænsningen indtræder ved udløbet af den måned, i hvilken der er udbetalt sygedagpenge i mere end 26 uger.

»Kalendermåneder« betyder de dage fra den første til den sidste dag i måneden, hvor der er udbetalt sygedagpenge. Derfor ophører sygedagpengeretten i disse situationer altid ved månedens udgang.

Er der til og med den sidste dag i måneden udbetalt sygedagpenge i 26 uger og 1 dag eller mere, standses sygedagpengene. Er der kun udbetalt 26 uger eller mindre, fortsætter sygedagpengene endnu mindst en måned. Dette betyder også, at sygedagpengene forlænges fra den første dag i måneden, hvis forlængelsesbetingelsen i lovens § 29 er opfyldt.

Hvis der tilkendes pension i en løbende sygedagpengeperiode, og pågældende på dette tidspunkt har modtaget sygedagpenge i mere end 26 uger, standses sygedagpengene fra det tidspunkt, hvorfra pensionen er tilkendt.

8. Forlængelse af sygedagpengeperioden for pensionister (lovens § 29)

Sygedagpengeloven
§ 29. Kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

Det fremgår af lovens § 29, at sygedagpengeperioden på 26 uger for sygemeldte, som er omfattet af den særlige tidsbegrænsning for pensionister i lovens § 25, kan forlænges, når der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den sygemeldte kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 26 uger regnet fra datoen for ophøret af udbetalingen af sygedagpenge. Det er ikke en betingelse, at den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling. Den lægelige vurdering vil også kunne omfatte en vurdering fra kommunens lægekonsulent.

Der kan ved opgørelsen af perioden på de 26 uger ikke ses bort fra eventuel ventetid på behandling. Den obligatoriske lægelige vurdering vil kunne foreligge i form af en statusattest, specifik helbredsattest, erklæring fra speciallæge eller journaludskrift fra hospital. Kommunen skal i forbindelse med indhentelse af de lægelige oplysninger tydeligt angive, at der ønskes en vurdering af, hvor længe uarbejdsdygtigheden forventes at ville vare.

Kan dagpengeperioden ikke forlænges efter lovens § 29, ophører retten til sygedagpenge, og der er ikke ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

9. Retssikkerhedslovens § 7 a og forvaltningslovens § 19

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

Det fremgår af lovens § 24, stk. 1, 2. pkt., at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, og at kommunen forinden skal have foretaget revurdering af den sygemeldtes situation.

Efter retssikkerhedslovens § 7 a skal kommunen senest to uger før ophør af sygedagpenge tage stilling til, hvad der videre skal ske i sagen. Det gælder både ved revurderingstidspunktet og ved udløbet af en forlængelsesregel. Kommunen skal tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges efter en af bestemmelserne i lovens § 27, stk. 1, nr. 1, eller om den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig og dermed har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Ved vurderingen skal den sygemeldte og - i det omfang, det er nødvendigt - egen læge, evt. faglig organisation, arbejdsgiver m.fl. inddrages. Der skal således foretages en helhedsvurdering af pågældendes situation for bl.a. at undgå afbrydelser i indsatsen over for sygemeldte, som har behov for hjælp.

Retssikkerhedslovens § 7 a er en garantiforskrift, der skal sikre, at der træffes en indholdsmæssig rigtig afgørelse. Manglende overholdelse indebærer, at der er en formodning for, at en afgørelse indholdsmæssigt er påvirket. Kan der i en konkret sag ikke afvises, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat, er afgørelsen ugyldig. Se principafgørelse R-1-06.

Manglende overholdelse af § 7 a kan ikke i sig selv give ret til forlængelse af sygedagpengene, hvis betingelserne for at forlænge sygedagpengene i øvrigt ikke er opfyldt. Se principafgørelserne D-8-03 og D-22-03.

Kommunens helhedsvurdering efter § 7 a indeholder en afgørelse, og den sygemeldte kan klage over denne afgørelse til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Se principafgørelse 27-14.

Fra den 1. juli 2014 er § 28 i loven ophævet som en konsekvens af, at afgørelser om ophør af udbetaling af sygedagpenge er omfattet af § 7 a i retssikkerhedsloven.

Forvaltningsloven
§ 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1)
det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
2)
udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,
3)
partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,
4)
parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,
5)
den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller
6)
der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

Inden sagen afgøres, skal den sygemeldte efter forvaltningslovens § 19 have mulighed for at se og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag. Det betyder, at i det omfang den sygemeldte ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort den sygemeldte bekendt med oplysningerne og givet pågældende lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den sygemeldte og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Der skal også partshøres, når den sygemeldte kender de pågældende oplysninger, men ikke ved, at de indgår i sagen.

Se f.eks. principafgørelse F-7-01. I sag nr. 1 foretog kommunen ikke partshøring over en statusattest fra sygehuset, inden kommunen traf afgørelse om standsning af sygedagpengene. Attesten blev af kommunen fortolket på en sådan måde, at oplysningerne fremstod som til ugunst for den sygemeldte i relation til afgørelsen om standsning af sygedagpenge, og den blev tillagt afgørende betydning ved beslutningen om at standse udbetalingen. Partshøring burde således være foretaget forud for afgørelsen.

I sag nr. 2 kritiserede Ankestyrelsen, at kommunen ikke havde partshørt den sygemeldte over de oplysninger – herunder bl.a. helbredsattester fra egen læge - der blev tillagt vægt ved afgørelsen om standsning af sygedagpengene, inden kommunen traf afgørelse. Da denne og de øvrige sagsbehandlingsfejl ikke havde haft indflydelse på afgørelsens resultat, kunne fejlene dog ikke medføre ugyldighed.

Se også principafgørelse D-9-03, hvor Ankestyrelsen fandt, at der var ret til forlængelse af sygedagpengene efter tidsbegrænsningens indtræden, allerede fordi ansøger ikke af kommunen var gjort bekendt med brev fra Arbejdsskadestyrelsen, hvoraf det fremgik, at der ikke var sket anmeldelse af arbejdsskaden. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det tidligt i forløbet af sagsbehandlingen fremgik af både ansøgers og arbejdsgivers oplysninger, at der var tale om en arbejdsskade.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 1. juli 2016

Kirsten Brix Pedersen

/ Lisbeth Lene Espensen