Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 257 af 18. marts 2015 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 97 af 27. januar 2016, foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 1 i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. juni 2014, som ændret ved lov nr. 1377 af 16. december 2014, og § 8, stk. 1 og 3, og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som ændret ved lov nr. 411 af 11. maj 2016, fastsættes:«

2. I § 5, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »For bacheloruddannelser, hvor studiepladserne opdeles i kvoter, jf. § 13, kan universitetet bestemme, at et karakterkrav kun gælder for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 1 eller kvote 2.«

3. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Hvis en uddannelse udbydes med linjer med forskellige udbudssprog, skal den studerende have mulighed for at gennemføre hovedparten af uddannelsens elementer på udbudssproget på den linje, som den studerende er indskrevet på.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

4. I § 32 indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav fastsat af universitetet, jf. eksamensbekendtgørelsen,«

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

5. I § 33, stk. 2, ændres »§ 32, nr. 2-5« til: »§ 32, nr. 2-6«.

6. I § 33, stk. 3, ændres »jf. § 32, nr. 6« til: »jf. § 32, nr. 7«, og »§ 32, nr. 1-5« ændres til: »§ 32, nr. 1-6«.

7. I § 36, stk. 2, indsættes efter »har eller har haft orlov«: », medmindre universitetet har fastsat regler, der tillader dette«.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. juli 2016.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 30. juni 2016

Ulla Tørnæs

/ Thomas Voigt Lund