Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 37-16 om særlig støtte til børn og unge - forældrepålæg - konkrete handlepligter

Resumé:

Forældrepålæg skal præcist angive de handlepligter, som forældrene pålægges

Hvis der er risiko for, at et barn eller ungs udvikling er i fare, og dette skyldes, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit ansvar, skal kommunen meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg.

Et forældrepålæg skal angive en eller flere konkrete handlepligter, som er egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer.

Det er en betingelse for at modtage børn og ungeydelse og for at barnet eller den unge medregnes ved beregningen af boligstøtte, at forældremyndighedsindehaveren overholder forældrepålægget.

Derfor er det nødvendigt, at handlepligterne er beskrevet så præcist og konkret, at forældremyndighedsindehaveren nøjagtig ved, hvad han/hun skal gøre for ikke at få økonomiske sanktioner.

Kommunen skal træffe en ny afgørelse, hvis forældrepålægget ikke overholdes, og forældremyndighedsindehaveren skal pålægges en økonomisk sanktion. Denne afgørelse kan påklages særskilt.

I en konkret sag havde kommunen meddelt en forældremyndighedsindehaver en række forældrepålæg. Ankestyrelsen fandt, at pålæggene ikke indeholdt handlepligter af tilstrækkelig konkret karakter. Afgørelsen om forældrepålæg blev derfor ophævet.

Kommunen pålagde forældremyndighedsindehaveren at ”overholde aftaler indgået med familieforvaltningen efter 24. august 2015”, uden nærmere at præcisere, hvilke aftaler det drejede sig om, og hvad det krævede, for at de kunne anses for overholdt.

Kommunen pålagde forældremyndighedsindehaveren at ”deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram”, uden nærmere at præcisere, hvilket forældreprogram der var tale om, og hvilken form for deltagelse der blev forventet.

Kommunen pålagde forældremyndighedsindehaveren at ”deltage i udfærdigelse af § 50-undersøgelse” uden nærmere at præcisere, på hvilken måde hun blev pålagt at deltage.

Kommunen pålagde forældremyndighedsindehaveren at ”deltage i samarbejde med relevante myndigheder, herunder deltage i møder i Familieafdelingen og deltage i samtaler i Familiehuset”, uden at det nærmere blev præciseret, hvilke myndigheder det drejede sig om, samt hvilke møder og samtaler det var, som forældremyndighedsindehaveren skulle komme til i henholdsvis familieafdelingen og Familiehuset.

Lovgivning:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015 - § 57a, stk. 3

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at belyse, hvad der forstås ved konkrete handlepligter i forældrepålæg.

2. Reglerne

Lov om social service § 57a, stk. 1, fastslår, at kommunen skal træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg, når der er risiko for, at et barn eller ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.

Det følger af bestemmelsen i lov om social service § 57a, stk. 3, at et forældrepålæg angiver en eller flere konkrete handlepligter, som skal være egnede til at bidrage til at løse barnets eller den unges problemer.

3. Andre principafgørelser

Der findes ikke principafgørelser på området.

4. Den konkrete afgørelse

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om meddelelse af forældrepålæg. X Kommune afgjorde sagen den 16-09-2015.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Kommunens afgørelse om iværksættelse af forældrepålæg gælder ikke.

Vi ophæver således kommunens afgørelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Vi vurderer, at der er risiko for, at Xs udvikling er i fare, og at dette beror på, at hendes mor ikke lever op til sit forældreansvar. Hendes mor er derfor omfattet af personkredsen for forældrepålæg.

Vi finder imidlertid, at det meddelte forældrepålæg ikke indeholder handlepligter af tilstrækkelig konkret karakter. Kommunens afgørelse er derfor ikke gyldig.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at kommunen gennem en årrække løbende har modtaget underretninger, hvori der udtrykkes bekymring for Xs trivsel. I 2008 indgives underretning fra Xs dagplejer, hvori det beskrives, at X veksler mellem perioder hvor hun er indadvendt og sidder og stirrer udtryksløst ud i luften og perioder med udadrettet adfærd, hvor hun har konflikter med andre børn. I 2009 indgiver Xs børnehave en underretning, hvori der udtrykkes bekymring for, at X skades af hendes mors og hendes fars dybe uoverensstemmelser og modarbejdelse af hinanden. I 2010 indgiver Xs børnehave igen en underretning, denne gang på baggrund af Xs mor reaktion i forbindelse med, at børnehaven har udleveret X til hendes far.

Vi lægger også vægt på, at Xs skole den 29. april 2014 indgiver en underretning til kommunen. I underretningen giver de udtryk for bekymring for Xs trivsel. Bekymringen går på, at X ikke har samvær med hendes far, hvilket hun tidligere har ønsket at have. Skolen udtrykker bekymring for, at X er fanget i en loyalitetskonflikt mellem forældrene.

Kommunen beslutter den 1. september 2014 at iværksætte en børnefaglig undersøgelse, fordi X er fanget i en loyalitetskonflikt mellem sin mor og sin far.

Vi lægger endvidere vægt på, at det fremgår af statusudtalelse af 19. maj 2015 fra Xs skole, at X fortsat er meget lukket over for voksne og har svært ved at udtrykke sig frit om personlige forhold. Det fremgår videre, at X er en fysisk sund og alderssvarende pige, som har jævnaldrende venner, er aktiv og passer sine ting, men er indelukket omkring relationerne til sine forældre. Generelt er hun en stille pige.

Det fremgår af kommunens journalnotat af 13. august 2015, at kommunen vurderer, at Xs udvikling og trivsel er truet. Det fremgår af notatet, at X på nuværende tidspunkt ikke viser tegn på mistrivsel, men at hun har før har gjort det, og problematikkerne er de samme, som for år tilbage.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af handleplan af 24. august 2015, at kommunen vurderer, at X har behov for at arbejde med sine følelser og støttes i sin identitetsudvikling. Det fremgår også af handleplanen, at formålet med indsatsen er, at X får løsnet op følelsesmæssigt, og at hendes mor og hendes far lærer at samarbejde omkring X på en hensigtsmæssig måde, hvor X ikke bliver sat i en loyalitetskonflikt. X indstilles til et lege- eller kunstterapiforløb i henhold til servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3.

Endelig lægger vi vægt på, at kommunen den 16. september 2015 træffer afgørelse om meddelelse af forældrepålæg over for Xs mor og far. Det er alene Xs mor, der har påklaget afgørelsen. Forældrepålægget består i, at Xs mor og far skal ”overholde aftaler indgået med Familieafdelingen efter den 24. august 2015”, ”deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram”, ”deltage i udfærdigelse af § 50-undersøgelse”, og ”deltage i møder med relevante myndigheder om løsning af barnets problemer, herunder deltage møder i Familieafdelingen og deltage i samtaler i Familiehuset”. Kommunen har imidlertid ikke nærmere konkretiseret indholdet af de enkelte pålæg.

I forhold til pålægget om at ”overholde aftaler indgået med familieforvaltningen efter 24. august 2015”, er det ikke nærmere præciseret, hvilke aftaler det drejer sig om, og hvad der kræves, for at de kan anses for overholdt.

I forhold til pålægget om at ”deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram”, fremgår det ikke, hvilket forældreprogram, der er tale om, og hvilken form for deltagelse, der forventes.

I forhold til pålægget om at ”deltage i udfærdigelse af § 50-undersøgelse”, er det ikke nærmere præciseret, på hvilken måde Xs mor og far pålægges at deltage.

I forhold til pålægget om at ”deltage i samarbejde med relevante myndigheder, herunder deltage i møder i Familieafdelingen og deltage i samtaler i Familiehuset”, er det ikke præciseret hvilke myndigheder det drejer sig om, samt hvilke møder og samtaler det er, Xs mor og far skal komme til i henholdsvis familieafdelingen og Familiehuset.

Der er således ingen af de enkelte handlepligter der præcist beskriver, hvad det er, Xs mor skal gøre. Det er derfor ikke muligt for kommunen at fastslå, hvornår handlepligten er tilsidesat, ligesom Xs mor ikke kan vide, hvad hun konkret skal gøre for at undgå at blive pålagt sanktioner.