Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 39-16 om sygedagpenge - raskmelding - passivitet - ferie - arbejdsgivers partsstatus - partshøring - refusion

Resumé:

Når en borger raskmelder sig til kommunen, er udgangspunktet, at pågældende ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Kan borger ikke genoptage arbejde som oprindeligt meddelt, skal borger rette henvendelse til kommunen for at korrigere oplysningen om raskmelding. Det skal senest ske den dag, hvor arbejdet skulle have været genoptaget. Ved senere henvendelse skal det vurderes konkret, om raskmeldingen står ved magt grundet passivitet. Ved vurderingen heraf kan sygdommens karakter tillægges vægt, herunder om manglende henvendelse skyldes sygdommen.

Skyldes raskmeldingen til kommunen alene afholdelse af ferie, kan sygedagpengeudbetalingen genoptages fra dagen efter endt ferie, hvis borger fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter ferieafholdelsen. Der indtræder ikke en ny arbejdsgiverperiode efter endt ferie. Der er ikke ret til udbetaling af sygedagpenge under ferie, fordi det ikke er sygdom, der afholder borger fra arbejdsmarkedet i perioden, men derimod ferien.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en medarbejders sygefravær og får udbetalt refusion, har status som part i sagen om refusion af sygedagpenge. Kommunen skal derfor partshøre arbejdsgiver om forhold, der får retlig betydning for arbejdsgiver og dennes ret til refusion.

I den konkrete sag skete raskmeldingen til kommunen alene med henblik på ferie. Arbejdsgiver var derfor berettiget til refusion af sygedagpenge fra dagen efter endt ferie. Kommunen burde desuden have partshørt arbejdsgiver i oplysningen om borgers raskmelding.

Lovgivning:

Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 1032 af 23. juni 2016 - § 7, stk. 1, og § 54, stk. 1.

Forvaltningsloven - lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 - § 19.

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om en raskmelding til kommunen står ved magt, hvis raskmeldingen sker med henblik på afholdelse af ferie.

Derudover er sagen behandlet principielt for at afklare, om arbejdsgiver har partsstatus i sagen om refusion af sygedagpenge, og om kommunen har pligt til at partshøre arbejdsgiver om forhold, der får retlig betydning for arbejdsgiver og dennes ret til refusion.

2. Reglerne

Lov om sygedagpenge § 7, stk. 1, fastslår, at retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Ifølge lov om sygedagpenge § 54, stk. 1, er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejde, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen.

Forvaltningslovens § 19, fastslår, at en part har ret til at blive gjort bekendt med oplysninger eller vurderinger, der er til ugunst for den pågældende, og som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Parten skal gives lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, forud for at der træffes afgørelse.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

177-12: Det er en betingelse for at modtage sygedagpenge, at man er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Kommunen skal efter reglerne foretage en konkret og individuel vurdering af, om borgeren er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Kommunen skal foretage en selvstændig vurdering efter sygedagpengeloven, hvilket betyder, at kommunen ikke alene på baggrund af a-kasses rådighedsvurdering kan anse borgeren for arbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Det faktum, at borgeren har raskmeldt sig, vil typisk indgå med stor vægt i vurderingen af, om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

D-15-94: En arbejdsgiver, der havde fået afslag på refusion af dagpenge fra kommunen, havde som part ret til ubegrænset aktindsigt i sagens akter, herunder en af kommunen indhentet lægeerklæring, journalark og opfølgningsskema, der indeholdt udtalelser vedrørende lønmodtagerens uarbejdsdygtighed. Efter en konkret afvejning af de modstående hensyn, der er nævnt i forvaltningslovens § 15, fandtes der ikke herved at være godtgjort skadevirkninger overfor lønmodtageren, som ikke længere var ansat hos arbejdsgiveren.

Kasserede

Følgende principafgørelse er kasseret og indarbejdet i denne principafgørelse:

D-3-01: Arbejdsgiveren havde ret til refusion. Der indtrådte ikke en ny arbejdsgiverperiode fra den 3. juli 2000, selv om lønmodtageren efter aftale med arbejdsgiveren havde afholdt ferie i perioden fra den 12. juni 2000 til og med den 2. juli 2000. Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtagerens aftale med arbejdsgiveren om afholdelse af ferie i sygeperioden ikke kunne sidestilles med en raskmelding.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i jeres sag om klage over X Kommunes afgørelse truffet den 16. september 2015.

Resultatet er:

I havde ret til refusion af sygedagpenge efter den 26. juli 2015.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen vil kontakte jer.

Vi kritiserer, at kommunen ikke forud for afgørelsen har foretaget partshøring.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at I har ret til refusion af sygedagpenge fra den 27. juli 2015.

Vi vurderer også, at der ikke indtrådte en ny arbejdsgiverperiode fra den 27. juli 2015, selvom jeres medarbejder raskmeldte sig til kommunen med sidste sygedag den 19. juli 2015.

Derudover vurderer vi, at jeres medarbejder også var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter endt ferie.

Jeres medarbejder blev sygemeldt den 29. maj 2015 fra sit arbejde som juridisk konsulent på grund af dårligt syn, manglende samsyn og manglende balance.

Vi har lagt vægt på, at de oplysninger, som jeres medarbejder har anført på oplysningsskemaet om raskmelding med sidste sygedag den 19. juli 2015, alene skyldes afholdelse af ferie.

I den forbindelse har vi lagt vægt på, at jeres medarbejder havde en aftale med jer om afholdelse af ferie i perioden fra den 20. juli 2015 til den 26. juli 2015.

Derudover har vi lagt vægt på jeres medarbejders oplysninger i mail afsendt den 28. juli 2015 til jer. Det fremgår heraf, at jeres medarbejder havde afholdt en uges ferie fra den 20. juli 2015, og at hun efterfølgende var sygemeldt på ubestemt tid.

Det forhold at jeres medarbejder ikke orienterede kommunen om, at årsagen til raskmeldingen alene var afholdelse af ferie, kan ikke føre til et andet resultat.

Vi har lagt vægt på, at det er en betingelse for at modtage sygedagpenge, at man er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Der er ikke ret til udbetaling af sygedagpenge under ferie, fordi det ikke er sygdom, der afholder den pågældende fra arbejdsmarkedet i perioden, men derimod ferien.

Vi har desuden lagt vægt på, at jeres medarbejder af kommunen var blevet vejledt om, at der ikke kunne udbetales sygedagpenge under ferie. Denne vejledning blev givet skriftligt i brev af den 30. juni 2015, hvor oplysningsskemaet blev sendt til jeres medarbejder.

Endelig har vi lagt vægt på, at jeres medarbejder under hele forløbet havde været fuldt uarbejdsdygtig i forhold til sit arbejde. Jeres medarbejder opfyldte dermed betingelsen i sygedagpengeloven om uarbejdsdygtighed for at få udbetalt sygedagpenge på det tidspunkt, hvor hendes ferie endte.

Det fremgår af refusionsanmodninger på sagen, at udbetalingen af sygedagpengerefusion blev genoptaget fra den 26. august 2015. Dette underbygger vurderingen af jeres medarbejders uarbejdsdygtighed, da kommunen vurderede, at hun fortsat var uarbejdsdygtig efter endt ferie. Kommunen vurderede imidlertid, at der indtrådte en ny arbejdsgiverperiode.

Vi er opmærksomme på, at kommunen den 13. juli 2015 sendte et brev til jeres medarbejder om, at hun straks skulle orientere kommunen, hvis hun mod forventning ikke var raskmeldt pr. 19. juli 2015 som anført.

Vi bemærker hertil, at da der ikke kan udbetales sygedagpenge under ferie, vil en raskmelding i tilfælde af ferieafholdelse holde stik, selvom der alene er tale om en raskmelding med henblik på ferie.

Det forhold at jeres medarbejder ikke reagerede på kommunens brev af den 13. juli 2015 kan derfor ikke føre til et andet resultat, idet hun var raskmeldt i forbindelse med ferieafholdelsen.

Vi bemærker, at jeres medarbejders aftale med jer om afholdelse af ferie i sygeperioden ikke kan sidestilles med en raskmelding. Der indtræder ikke en ny arbejdsgiverperiode efter endt ferie.

På baggrund af ovenstående finder vi, at jeres medarbejder alene havde anført sidste sygedag til den 19. juli 2015 grundet afholdelse af ferie. Raskmeldingen står dermed ikke ved magt efter endt ferie, da jeres medarbejder efter ferien fortsat var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Der er dermed ret til sygedagpenge/sygedagpengerefusion fra dagen efter endt ferie, dvs. fra den 27. juli 2015.

Vi bemærker, at der ikke var planlagt afklaring, opfølgning eller lignende i perioden for ferieafholdelsen.

Efter reglerne kan en arbejdsgiver kun få sygedagpengerefusion, hvis medarbejderen ville have haft ret til at få udbetalt sygedagpengene fra kommunen. Det gælder desuden, at retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om borgeren er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Det faktum, at borgeren har raskmeldt sig, vil typisk indgå med stor vægt i vurdering af, om borger fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Vi henviser i den forbindelse til principafgørelse 177-12.

Arbejdsgivers partsstatus og partshøring

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en medarbejders sygefravær og får udbetalt refusion, har status som part i sagen om refusion af sygedagpenge.

Forvaltningslovens partsrettigheder er dermed gældende for arbejdsgiver i forhold til sager efter sygedagpengeloven, hvor der træffes en afgørelse, der får betydning for arbejdsgivers ret til refusion.

Som følge af arbejdsgivers partsstatus skal kommunen foretage partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. Der må ikke træffes afgørelse, før parten har haft en rimelig frist til at sætte sig ind i oplysningerne og fremkomme med eventuelle bemærkninger hertil.

Udgangspunktet er, at tilsidesættelse af partshøringsreglen medfører, at afgørelsen er ugyldig, fordi kommunen herved har tilsidesat en væsentlig retsgaranti.

Vi kritiserer, at kommunen ikke forud for afgørelsen foretog partshøring i forhold til oplysningen om, at jeres medarbejder havde raskmeldt sig pr. 19. juli 2015.

Derudover bemærker vi, at kommunen for at opfylde partshøringsforpligtigelsen kunne have sendt kopi til jer af kommunens brev om raskmelding af den 13. juli 2015. Vi bemærker videre, at partshøringsforpligtigelsen også ville kunne opfyldes på andre måder.

Vi er opmærksomme på bestemmelsen i sygedagpengeloven om lønmodtagers underretningspligt over for arbejdsgiver. Vi bemærker, at det forhold, at lønmodtager skal underrette arbejdsgiver om forandringer i deres forhold, ikke begrænser arbejdsgivers partsstatus efter forvaltningsloven.

Vi er desuden opmærksomme på bestemmelsen i sygedagpengeloven om partshøring af arbejdsgiver ved bortfald af sygedagpenge. Vi bemærker, at der ikke kan sluttes modsætningsvist fra denne bestemmelse. Arbejdsgivers partsrettigheder kan dermed ikke begrænses til alene at vedrøre enkelte paragraffer i sygedagpengeloven.