Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 43-16 om beregning af særlig støtte - ansøgningsmåned - tidspunkt for hjælp - ingen forholdsmæssig nedsættelse

Resumé:

Generelt om særlig støtte

Borgere, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter aktivloven få særlig støtte.

Det er en betingelse for at få særlig støtte, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, som har bevirket, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Der er i bekendtgørelsen fastsat et grænsebeløb. Der kan som udgangspunkt ydes særlig støtte med det beløb, ansøgerens faktiske nettoboligudgift overstiger grænsebeløbet.

Om første udbetaling efter ansøgning midt i en måned

Det følger af aktivloven, at en person normalt ikke kan få hjælp til de udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden vedkommende ansøger om hjælpen.

Nettoboligudgifterne er en engangsbetaling, som oftest forfalder til betaling i starten af måneden.

Det betyder, at når en borger ansøger om hjælp i midten af en måned, har borgeren som oftest afholdt udgifterne for den måned, hvor borgeren søger om hjælp.

En borger er derfor ikke berettiget til at få dækket de boligudgifter, som borgeren har afholdt i den måned, hvor borger ansøger.

Særlig støtte er bagudbetalt

Den særlige støtte, der kommer til udbetaling i slutningen af måneden, skal dog beregnes bagud for den måned, hvor hjælpen udbetales.

Den særlige støtte beregnes på baggrund af en konkret dokumenteret udgift til boligen (nettoboligudgifterne).

Det betyder, at de dokumenterede nettoboligudgifter, som en borger afholder i løbet af en måned, ligger til grund for beregningen af den særlige støtte, der kommer til udbetaling i slutningen af den samme måned.

Der skal ikke ske forholdsmæssig nedsættelse af første udbetaling af særlig støtte

Særlig støtte adskiller sig fra beregningen af integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp.

Den særlige støtte, der udbetales i slutningen af en måned, skal i modsætning til integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp ikke nedsættes forholdsmæssigt svarende til den periode, hvor borgeren har stået til rådighed i ansøgningsmåneden.

Den særlige støtte skal ikke dække den løbende forsørgelse, men de konkrete boligudgifter, der bliver afholdt i den efterfølgende måned.

Vi henviser i øvrigt til principafgørelse 58-12.

I en konkret sag ansøger en borger om særlig støtte midt i en måned. Kommunen nedsætter den beregnede særlige støtte til et beløb svarende til den periode, hvor borger har stået til rådighed (venteperioden). Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen ikke er berettiget til at nedsætte støtten svarende til venteperioden. Den særlige støtte skal dække nettoboligudgifterne i den efterfølgende måned, og borger er derfor berettiget til at få udbetalt en fuld særlig støtte til dækning af nettoboligudgifterne.

Lovgivning:

Lov om aktiv socialpolitik, lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. maj 2016, § 11, stk. 2, § 13 b, § 34, § 88 og § 89

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagen principielt for at afklare, om kommunen er berettiget til at nedsætte den særlige støtte svarende til dagene i venteperioden.

I den forbindelse skal sagen fastslå, at den særlige støtte, som en borger får udbetalt i slutningen af en måned, skal dække de nettoboligudgifter, som borger skal afholde i løbet af den efterfølgende måned.

Den særlige støtte, der kommer til udbetaling i slutningen af måneden, beregnes dog på baggrund af de dokumenterede nettoboligudgifter, som borger afholder i løbet af den samme måned.

2. Reglerne

Det fremgår af aktivlovens § 11, stk. 1, at kommunen yder hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Efter stk. 2 er det en betingelse for at få hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Det fremgår endvidere af aktivlovens § 34, at personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 22-25 kan få særlig støtte.

Det fremgår tillige af aktivlovens § 34, stk. 6, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 1758 af 15. december 2015 om særlig støtte efter aktivlovens § 34, at der kan ydes støtte til borgere, som har været ude for en ændring af deres forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Støtte ydes særskilt eller som supplement til udbetalingen af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 22-25.

Yderligere fremgår det af aktivlovens § 88, at en person normalt ikke kan få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp.

I den forbindelse fremgår det af aktivlovens § 89, at hjælp til forsørgelse normalt udbetales som et månedligt beløb bagud for 1 måned.

Det fremgår endvidere af bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love 2015/1 LSF 113 punkt 2.1.2.3, at: ”Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp og særlig støtte udbetales månedligt bagud for den samme måned, mens boligstøtte udbetales månedligt forud. ”

Desuden fremgår det af bekendtgørelsens § 11, at for personer, der modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, udbetales den særlige støtte samtidigt med, at der udbetales med integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp.

I medfør af aktivlovens § 13 b kan en person, der ansøger om integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp som hovedregel tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

41-09: Kontanthjælp udbetalt ved udgangen af en måned skal dække forsørgelsen i den kommende måned.

58-12: Der udbetales bagudbetalt kontanthjælp svarende til venteperioden i måneden forinden.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over kommunens afgørelse truffet den 24. november 2015.

Resultatet er

Du har den 30. november 2015 ret til XXX kr. i særlig støtte til dækning af dine nettoboligudgifter i december måned 2015.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen vil kontakte dig.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen ikke har hjemmel til forholdsmæssigt at nedsætte din særlige støtte svarende til venteperioden, selvom du først ansøger om hjælp den 9. november 2015.

Vi vurderer i den forbindelse, at den hjælp du får udbetalt den 30. november 2015, skal dække dine nettoboligudgifter i december måned, men beregnes på baggrund af dine dokumenterede faktiske nettoboligudgifter for november måned 2015.

Vi har lagt vægt på, at du den 9. november 2015 søger om særlig støtte.

Vi har endvidere lagt vægt på, at kommunen forholdsmæssigt har nedsat din særlige støtte svarende til venteperioden (perioden fra den 9. november til og med den 30. november 2015).

Vi har endeligt lagt vægt på, at udbetalingen af særlig støtte ikke er omfattet af betingelsen om, at ansøgeren tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter henvendelsesdagen.

Efter aktivlovens regler kan personer, der opfylder betingelserne om social begivenhed og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af uddannelses- og kontanthjælp få særlig støtte.

Der kan som udgangspunkt ydes særlig støtte til høje boligudgifter, når nettoboligudgiften overstiger det grænsebeløb, der fastsættes efter bekendtgørelsen.

Efter reglerne kan en person ikke få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden vedkommende har ansøgt om hjælpen.

Det fremgår af bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love 2015/1 LSF 113 punkt 2.1.2.3, at: ”Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp og særlig støtte udbetales månedligt bagud for den samme måned, mens boligstøtte udbetales månedligt forud.

Efter reglerne i aktivloven kan en person, der ansøger om integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, som hovedregel tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen.