Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse i sag 21.2016

A

ved konsulent Johnny Frimann Storm, 3F Byggegruppen

mod

B v/ C

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Ida Skouvig (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Pernille Leidersdorff-Ernst. Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget konsulent Erling Olsen, udpeget af Dansk Byggeri, og uddannelseskonsulent Steen Boesen, udpeget af 3F.

Mellem klageren, A, født den 24. december 1988, og B, blev der den 15. juli 2014 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som anlægsstruktør med uddannelsesperiode fra den 26. april 2014 til den 31. marts 2017.

Denne sag drejer sig om arbejdsgiverens ophævelse af uddannelsesaftalen.

A har ved sin faglige organisation, 3F Fagligt Fælles Forbund, ved klageskrift modtaget den 3. maj 2016, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B skal betale ham 50.000 kr. med procesrente fra forfaldsdato.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen har været mundtligt forhandlet i Tvistighedsnævnet den 30. juni 2016.

Sagsfremstilling

Af uddannelsesaftalens punkt 8 fremgår bl.a., at Bygge- og anlægsoverenskomsten er gældende for uddannelsesområdet. Af en udskrift af AMU Fyns registrering af godkendt fravær for A i perioden fra uge 12 i 2013 til uge 16 i 2016 fremgår, at han var fraværende i lektion 1-8 den 16.-18. november 2015, i lektion 1-4 den 20.november 2015 og i lektion 1-8 den 23.-25. november 2015. Af en skriftlig advarsel dateret den 23. november 2015 fra B til A fremgår følgende:

”I henhold til Uddannelsesaftale indgået mellem B og A den 26. 04.2014

Efter flere mundtlige anmodninger fra N1 samt V1 AMU Fyn er indsatsen samt det faglige niveau stadig så lavt og fraværet så stort, at der skal ske væsentlige ændringer i din arengement samt fremmøde på skolen, at vi betragter din situation på nuværende tidspunkt være væsentlig misligholdt.

B´S forudsætning for uddannelsesaftalens indgåelsen må betragte for at være urigtig eller brister hvis igangværende skoleforløb, som afsluttes den 18.12.2015 ikke gennemføres og bestås. ”

Advarslen er underskrevet af projektleder V2 på vegne af B og af A.

Af et referat fra et møde den 8. december 2015 i det lokale uddannelsesudvalg for struktøruddannelsen på AMU Fyn fremgår bl.a. under punkt 3 Elevpræsentation v. / elevrepræsentanterne, at elevrepræsentanten oplyste følgende om A:

”A går på 3. hovedforløb og har oplevet problemer med kommunikationen med læreren. A har fået en advarsel fra sin læreplads, at hvis han ikke består 3. hovedforløb, vil han blive fyret. A føler sig meget presset og møder tidligt ind for at hente det tabte.

V1 oplyste, at A kun møder et kvarter før. Han forstår ikke, at han oplever problemer med kommunikationen. V1 møder ind og tænder lys og siger godmorgen. Det er vigtigt, at A selv taler med V1 omkring problemerne. V1 har givet A besked om, at han er nødt til at udnytte hvert minut for at følge op på det tabte. Han har forsøgt at presse ham til at yde mere, hvilket kan være årsagen til, at A føler, der er problemer med kommunikationen, hvis han har opfattet dette anderledes. Tidsfristen er den samme for ham som for alle andre. A har samtidig nogle andre psykiske problemer, hvilket også påvirker ham. ”

AMU Fyn ved V1 har oplyst, at A i december 2015 opnåede karakteren 4 i faget Entreprenørtegning, og at han ikke bestod fagene Montage af store rør og brønde, Anlægsteknik, Informationsteknologi og Byggeri og samfund.

Af et referat fra et forligsmøde i det lokale uddannelsesudvalg for bygge og anlæg den 4. januar 2016 fremgår, at mødet blev afholdt med deltagelse af V2 fra B, A, underviser N2, underviser V1, N3 og V3. I rubrikken med overskriften ”Der var på mødet enighed om følgende konklusion: (udfyldes kun ved enighed)” er anført følgende:

”Der kunne ikke opnås enighed om A´S viderførelse af uddannelsesaftale i B.

Der blev givet en skriftlig advarsel 23. -11-2015 for stort fravær.

For at kunne fortsætte skulle A bestå 3. H. Det mislykkes for A. Advarsel vedlægges. ”

Der er endvidere sat kryds i rubrikken ”Der kunne ikke opnås enighed mellem elev og virksomhed”

Af ”Meddelelse til erhvervsskolen om ophævelse af uddannelsesaftalen” underskrevet af B den 5. januar 2016 fremgår, at uddannelsesaftalen blev ophævet ensidigt af virksomheden med virkning fra den 8. januar 2016. Om begrundelsen for ophævelsen er anført: ”I henhold til forligsmødereferat + skriftlig advarsel dateret den 23-11-2015”.

Af en fratrædelsesblanket fra B dateret den 25. januar 2016 fremgår, at A fratrådte sit arbejde den 26. januar 2016 som følge af manglende arbejde. Arbejdspladsen er angivet som X. A blev ifølge sin lønseddel for denne periode aflønnet med en timeløn på 123,45 kr.

Af arbejdssedler for A for perioden 30. oktober 2015 til den 3. december 2015 fremgår bl.a., at A har anført, at han var syg den 16. -18. november 2015, at han var i skole den 19. november 2015, at han var syg den 20. og 23. november 2015, at han var i skole 1 ½ time den 24. november 2015, at han havde fri den 25. november 2015, og at han var syg den 26. november 2015.

Det er i øvrigt oplyst, at A i perioden fra januar 2014 til februar 2015 havde bestået 1. og 2. hovedforløb.

Retsgrundlag

Af erhvervsuddannelseslovens § 60-62 fremgår følgende:

” § 60. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.

Stk.2….

Stk.3…. ”

”§ 61. Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen.

Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for 1 måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen.

Stk. 4. At en elev gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 51, stk.1,kan ikke begrunde ophævelse efter stk.1 eller 2.

Stk. 5. At en elev opgiver at gennemføre undervisning på gymnasialt niveau som forudsat i uddannelsesaftalen, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2. ”

”§ 62. Udelukkes en elev fra skoleundervisning efter § 50,bortfalder uddannelsesaftalen. ”

Forklaringer

A har bl.a. forklaret, at det var gået op og ned i hans læretid. Han havde haft svært ved at blive en del af fællesskabet på arbejdspladsen, og han havde ikke lært de relevante ting. Op til det sidste skoleforløb havde han været sygemeldt i 1 ½ måned på grund af depression og stress. Arbejdspladsen var bekendt med årsagen til sygemeldingen, idet han havde fortalt sin formand, N1, derom, også at det bl.a. skyldtes, at han havde problemer hjemme. Skoleopholdet gik ikke godt. Han havde svært ved at følge med, fordi han ikke havde lært det, han skulle på arbejdspladsen, idet han havde tilbragt det meste af tiden med at køre maskiner. Han havde heller ikke lært belægningsarbejde, for det udførte man ikke i firmaet. Sygefraværet under skoleopholdet skyldtes influenza. Han havde desuden fri en dag, hvor han skulle til møde i statsforvaltningen i Aabenraa om samvær med sine børn. Man skulle ringe til skolen om fravær, hvis man var syg under skoleopholdet, og det gjorde han. Han modtog advarslen den 24. november 2015 under et møde, som han var indkaldt til i firmaet. N1 og V2 deltog i mødet sammen med ham. Under mødet sagde de til ham, at han måtte vælge mellem sin familie og sit arbejde. Hans problemer hjemme bestod bl.a. i, at han var blevet frataget samvær med sine børn. Han følte, at der blev lagt stort pres på ham fra arbejdspladsens side, men han forstod budskabet om, at han skulle bestå 3. hovedforløb. Han havde været hos lægen i forbindelse med sit sygefravær, men han fik ikke lavet en lægeerklæring, fordi der ikke var nogen, der bad om det. Skoleopholdet varede fra den 9. november til den 18. december 2015. Han dumpede i den opgave, der afsluttede hovedforløb 3, og det vidste han, da han var til mødet den 4. januar 2016. Efter at uddannelsesaftalen var blevet hævet, fik han tilbudt arbejde i en anden del af virksomheden med hjælp fra N1. Mens han var ansat der, fik han samme løn, som mens han var i lære. Han havde aftalt med N1, at han skulle have barsel. Han har fået en dreng, der er født den 9. februar 2016. Han er aldrig blevet tilbudt yderligere undervisning. Han er ikke bekendt med, at der skulle være blevet iværksat en følordning for ham, men det er rigtigt, at N4 ringede til ham, mens han var syg. Han har ikke færdiggjort sin uddannelse på grund af sin psykiske tilstand.

C har bl.a. forklaret, at B har ca. 500 ansatte, og at de har 30-40 lærlinge om året. Firmaet har ikke tidligere haft sager i Tvistighedsnævnet. Fra sommeren 2015 til skoleopholdets start i november 2015 havde A 32 sygedage. Der var tale om spredte sygedage. Han har aldrig hørt om, at A skulle på barsel. Under skoleopholdet kontaktede V1 fra skolen V2 hos B og oplyste, at han var bekymret for, om A ville kunne klare skoleopholdet på grund af meget fravær. V2 iværksatte derefter en slags følordning for A, der indebar, at en ansat i firmaet, N4, skulle tage sig af A bl.a. ved at ringe til ham. Det kan godt være, at A ikke blev orienteret om følordningen. Desuden blev A indkaldt til mødet den 24. november 2015, hvor han modtog advarslen. Advarslen blev alene givet på baggrund af oplysningerne fra V1 og ikke på baggrund af det tidligere sygefravær. Efter at A havde modtaget advarslen havde han ikke yderligere fravær under skoleopholdet.

V2 har bl.a. forklaret, at A´S engagement ikke var imponerende, og N1 talte flere gange med A derom. Det manglende engagement gav sig blandt andet udslag i, at A ikke udførte sit arbejde korrekt, og at det ofte måtte laves om. N1 stod for den daglige kontakt til A. N4 tilbød selv at kontakte A. Der var et fint sammenhold på arbejdspladsen, og der blev altid udvist stor forståelse for ansatte, der løb ind i problemer. Baggrunden for mødet den 24. november 2015 var, at han kort forinden var blevet ringet op af V1 fra skolen, der udtrykte bekymring for A på grund af et stort sygefravær under skoleopholdet. A var som følge deraf meget bagud fagligt, og V1 gav under samtalen udtryk for, at han ikke forventede, at A ville kunne bestå. Formålet med mødet den 24. november 2015 var at gøre det klart for A, at der skulle en holdningsændring til. Det var hans opfattelse, at A under mødet forstod situationens alvor, og A gav udtryk for, at han gerne ville give den en skalle. A havde ikke en bisidder med under mødet. Han havde ikke kendskab til, at A også under praktikopholdet forud for skoleopholdet havde haft et stort fravær, og han havde derfor ikke overvejet tidligere, om der var behov for at gøre noget i den anledning. A nævnte under mødet den 24. november, at han havde problemer med sin ekskæreste og sine børn. Så vidt han husker, var det noget med, at ekskærestens nye kæreste slog børnene. A nævnte ikke noget om en depression. Under mødet den 4. januar 2016 var alle bekendt med resultatet af 3. hovedforløb, og da det ikke kunne ses, at der var indtrådt en væsentlig ændring, var det hans opfattelse, at der på mødet var enighed om, at uddannelsesaftalen skulle ophæves. Aftalen blev ophævet dagen efter mødet. Det var ikke under mødet den 4. januar 2016 på tale, at A skulle tage 3. hovedforløb om. A havde ikke sagt noget til ham om, at sygefraværet skyldtes stress og depression, og han havde heller ikke sagt noget derom til N1, der som formand stod for den daglige kontakt med A. A havde heller ikke nævnt noget om, at han skulle på barsel. Det kan godt være, at A fik det samme i timeløn under uddannelsen som under den efterfølgende ansættelse, men han ved det ikke.

V3 har bl.a. forklaret, at han er formand for det lokale uddannelsesudvalg. Han indkaldte til mødet den 4. januar 2016 med henblik på at forlige sagen. Der blev indkaldt til mødet den 21. december 2015. Det var ikke muligt at forlige sagen, idet man fra virksomhedens side kom med den indstilling, at A ikke kunne fortsætte som lærling.

Der blev ikke talt om at tilbyde A yderligere undervisning.

Procedure

A har til støtte for påstanden navnlig gjort gældende, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrden for, at der var grundlag for at ophæve uddannelsesaftalen, og at han derfor har krav på en godtgørelse for mistet uddannelsesgode, der efter praksis skal fastsættes til 50.000 kr., idet han var voksenlærling. Det er ikke godtgjort, at hans fravær var ulovligt. Han er aldrig blevet bedt om at fremlægge en lægeerklæring, og skolen har registreret fraværet som lovligt. Han bestod både hovedforløb 1 og 2, og den eneste grund til, at han ikke bestod hovedforløb 3 var hans sygdom. Erhvervsuddannelsesloven giver mulighed for yderligere undervisning, men det blev han aldrig tilbudt.

B har til støtte for sin påstand navnlig anført, at det var berettiget, at virksomheden ophævede uddannelsesaftalen på grund af A´s forhold under skoleopholdet. Forholdene under skoleopholdet førte til, læreren fandt det nødvendigt at rette henvendelse til B, og A fik herefter en advarsel, der tydeligt for ham indebar, at han skulle bestå 3. hovedforløb for at kunne fortsætte. Da han trods denne advarsel ikke ændrede adfærd i et sådant omfang, at han kunne bestå 3. hovedforløb, var det berettiget, at virksomheden ophævede uddannelsesaftalen. Det er ikke virksomhedens ansvar, at A ikke fik tilbudt yderligere undervisning, idet dette henhører under skolen. Sygdomsforløbet er desuden ikke dokumenteret med lægeerklæring, og det er udokumenteret, at der var tale om sygdom som følge af stress eller depression.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Uddannelsesaftalen er ophævet ensidigt af B, og virksomheden har derfor bevisbyrden for, at A væsentligt har misligholdt sine forpligtelser, jf. herved erhvervsuddannelseslovens § 61.

3 medlemmer udtaler:

Den omstændighed, at en elev ikke består en eksamen efter et skoleforløb udgør ikke i sig selv en væsentlig misligholdelse af uddannelsesaftalen.

A har forklaret, at hans fravær under skoleopholdet skyldtes lovligt fravær, herunder navnlig sygdom. Der er ikke fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte denne forklaring, og vi lægger efter bevisførelsen til grund, at det var dette fravær, der var årsag til, at A, der tidligere havde bestået 1. og 2. hovedforløb, ikke bestod 3. hovedforløb.

På dette grundlag finder vi ikke, at virksomheden har bevist, at A væsentligt har misligholdt sine forpligtelser efter uddannelsesaftalen ved ikke at bestå 3. hovedforløb.

Vi bemærker herved, at den omstændighed, at A forud for ophævelsen var meddelt en advarsel, ikke kan føre til et andet resultat, idet advarslen var begrundet i de samme forhold vedrørende skoleforløbet, som førte til ophævelsen.

Vi stemmer derfor for at tage A´s påstand om en godtgørelse for mistet uddannelsesgode til følge. Godtgørelsen udgør i overensstemmelse med nævnets praksis 50.000 kr., idet A var voksenelev. Godtgørelsen forrentes fra sagens indbringelse for Tvistighedsnævnet den 3. maj 2016.

2 medlemmer udtaler:

Vi finder, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at A, der havde fået en advarsel på grund af manglende engagement og fremmøde, også efter advarslen undlod at udvise det fornødne engagement med den konsekvens, at han ikke bestod 3. hovedforløb. Vi finder på den baggrund, at A derved væsentligt har misligholdt sine forpligtelser efter uddannelsesaftalen, og at det som følge heraf var berettiget, at virksomheden ophævede uddannelsesaftalen. Vi stemmer derfor for at tage virksomhedens påstand om frifindelse til følge.

I overensstemmelse med stemmeflertallet tages A´s påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr. med rente fra den 3. maj 2016 herefter til følge.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

T h i b e s t e m m e s :

B skal inden 14 dage til A betale 50.000 kr. med procesrente fra den 3. maj 2016.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse. ¬