Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 47-16 om særlig støtte - ret til særlig støtte for personer uden forsørgelsespligt - minimumsregel

Resumé:

Generelt om særlig støtte

En borger, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter aktivloven få særlig støtte.

Det er en betingelse for at få særlig støtte, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold (-dvs. en social begivenhed), som har bevirket, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Den beregnede særlige støtte må sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter - herunder integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp - som hovedregel ikke overstige 90 procent af ansøgerens hidtidige nettoindtægter.

Ansøgere der ikke har forsørgelsespligt over for børn

For borgere, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, er der fastsat en særlig minimumsregel. De er

uafhængigt af tidligere indtægter berettiget til at modtage den beregnede støtte, i det omfang denne støtte sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, ikke overstiger det beløb, som en person, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn, har ret til efter aktivlovens § 25, stk. 2, nr. 1.

Loftet på baggrund af den hidtidige nettoindtægt for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, kan således ikke fastsættes lavere end det beløb, som en person, der er fyldt 30 år, og som har forsørgelsespligt over for børn, har ret til i kontanthjælp efter aktivlovens § 25, stk. 2, nr. 1.

Kommunen skal lave to beregninger. Hvis beregningen af hjælpen viser, at borgeren stilles bedst, ved at hjælpen udmåles efter hovedreglen om, at den særlige støtte sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter - herunder integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp - ikke må overstige 90 procent af ansøgerens hidtidige nettoindtægter, skal borgeren have hjælpen bevilliget efter hovedreglen.

Den konkrete sag

I den konkrete sag gav kommunen borger afslag på særlig støtte med den begrundelse, at borgers aktuelle indtægt oversteg den nettoindtægt, der svarer til det beløb, som en person, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn, har ret til efter aktivlovens § 25, stk. 2, nr. 1. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at kommunen også skulle have vurderet, om den beregnede særlige støtte sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter - oversteg 90 procent af ansøgerens hidtidige nettoindtægter.

Lovgivning:

Lov om aktiv socialpolitikjf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. maj 2016 - § 11, stk.1, og stk. 2, § 25, stk. 2, nr. 1, samt § 34, stk. 1, og stk. 8.

Bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2016, om særlig støtte efter aktivlovens § 34, § 1, og § 6, stk.1, og stk. 3.

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at vejlede om, at borgere, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, uafhængigt af tidligere indtægter er berettiget til at modtage særlig støtte, hvis den beregnede særlige støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, overstiger den nettoindtægt, der svarer til det beløb, som en person, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn, har ret til efter aktivlovens § 25, stk. 2, nr. 1.

Principafgørelsen vejleder også om, at der er tale om en minimumsregel, som skal forstås sådan, at hvis beregningen af hjælpen viser, at borgeren stilles bedst, ved at hjælpen udmåles efter hovedreglen om, at den særlige støtte sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter - herunder integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp - ikke må overstige 90 procent af ansøgerens hidtidige nettoindtægter, skal borgeren have hjælpen bevilliget efter hovedreglen.

Principafgørelsen præciserer også, at kommunen til brug for beregningen af den særlige støtte skal undersøge, hvornår borgers oprindelige sociale begivenhed fandt sted, samt hvilken nettoindtægt borger havde forud for den oprindelige sociale begivenhed.

2. Reglerne

Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) jf. – lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. maj 2016 - § 11, stk. 1, og stk. 2, § 25, stk. 2, nr. 1, samt § 34, stk. 1, og stk. 8.

Lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 1, og stk. 2, fastslår, at kommunen yder hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Efter stk. 2 er det en betingelse for at få hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3 at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Lov om aktiv socialpolitik § 25, stk. 2, nr.1, fastslår, at kontanthjælpen til personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb på 14.575 kr. (2016 sats) for personer, som har forsørgelsespligt over for børn.

Lov om aktiv socialpolitik § 34, stk. 1, fastslår, at personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 22-25 kan få en særlig støtte.

Lov om aktiv socialpolitik § 34, stk. 8, fastslår, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2016 om særlig støtte efter aktivlovens § 34, at der kan ydes støtte til personer, som har været ude for en ændring af deres forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Støtten ydes særskilt eller som supplement til udbetaling af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 22-25.

Det fremgår af § 6, stk.1, i bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2016 om særlig støtte efter aktivlovens § 34, at den beregnede støtte efter bekendtgørelsens § 5 sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 22-25, ikke må overstige 90 pct. af ansøgerens hidtidige nettoindtægter. Ved de hidtidige nettoindtægter forstås indtægten i den seneste kalendermåned, før den ændring, der førte til behov for hjælp, indtrådte. Hvis dette beløb ikke i det enkelte tilfælde er et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtægt i de seneste tre kalendermåneder. I det omfang den beregnede støtte efter bekendtgørelsens § 5 overstiger grænsen efter 1. pkt., nedsættes støtten efter lovens § 34 i overensstemmelse hermed.

Det fremgår af § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2016 om særlig støtte efter aktivlovens § 34, at personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, dog uafhængigt af tidligere indtægter er berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter bekendtgørelsens § 5, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 23, 24 og 25, overstiger den nettoindtægt, der svarer til det beløb, som en person, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn, har ret til efter lovens § 25, stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. september 2015, at myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkelig omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

3. Andre principafgørelser

133-11 fastslår, at sygemelding og dermed overgang til sygedagpenge kan medføre, at man har været ude for ændringer i sine forhold, der bevirker, at man ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin forsørgelse.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over xx Kommunes afgørelse truffet den 15. september 2015.

Resultatet er:

Kommunen skal behandle din sag igen.

Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen.

Kommunen skal behandle din sag igen efter de retningslinjer, vi har angivet nedenfor i begrundelsen.

Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

Kommunen vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst til, at det kan vurderes, om du har ret til særlig støtte.

Vi har lagt vægt på, at der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om dine forhold til, at det kan afgøres, fra hvilket tidspunkt du har været ude for en sådan ændring i dine forhold (en social begivenhed), som retten til særlig støtte forudsætter.

Ved social begivenhed forstås, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, som bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det fornødne til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Vi har endvidere lagt vægt på, at kommunen har oplyst, at du modtager ledighedsydelse.

Vi har yderligere lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om dine indtægtsforhold, fra før du modtog ledighedsydelse.

Den beregnede støtte kan sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter, herunder uddannelseshjælp eller kontanthjælp, ikke overstige 90 procent af ansøgerens hidtidige nettoindtægter, jf.

bekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Ved de hidtidige nettoindtægter forstås indtægten i den seneste kalendermåned, før den ændring, der førte til behovet for hjælp, indtrådte. Hvis dette beløb ikke i det enkelte tilfælde er et rimeligt udtryk

for ansøgerens indtjeningsevne, anvendes i stedet for den gennemsnitlige indtægt i de seneste tre kalendermåneder.

Vi bemærker, at kommunen skal tage udgangspunkt i den oprindelige sociale begivenhed, det vil sige det tidspunkt, hvor du opfyldte betingelserne i aktivlovens § 11. Det er ikke en betingelse, at der fra dette tidspunkt rent faktisk er ydet hjælp til forsørgelse efter aktivlovens §§ 23-25. Det betyder, at den oprindelige sociale begivenhed og dermed den hidtidige indtægt, der skal lægges til grund, kan ligge forud for din overgang til ledighedsydelse.

Kommunen skal derfor indhente oplysninger om den indtægt, du havde, forud for den ændring af dine forhold, der førte til behov for hjælp, indtrådte.

Overgang til f.eks. sygedagpenge kan også udgøre en sådan ændring i en persons forhold. Det er således ikke en forudsætning for at modtage særlig støtte efter aktivlovens § 34, at personen modtager uddannelses- eller kontanthjælp. Vi henviser til vores principafgørelse 133-11.

Ved opslag i det elektroniske indkomstregister kan kommunen indhente oplysninger om hidtidigt indtægtsniveau fra 1. januar 2008 og frem.

Kommunen har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes afgørelse.

Kommunen kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til.

Det betyder, at du overfor kommunen skal medvirke til at oplyse om eller dokumentere en hidtidig indtægt forud for ændringerne i dine forhold, hvis det bliver nødvendigt i forbindelse med kommunens

fornyede behandling af din sag.

Kommunen skal herefter vurdere, om du på baggrund af din hidtidige nettoindtægt opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Hjemvisningen af sagen betyder, at den er afsluttet hos os og sendt tilbage til kommunen. Kommunen skal derfor fortsætte behandlingen af din sag og træffe en ny afgørelse.

Du kan klage over kommunens afgørelse efter de almindelige regler, dvs. ved at henvende dig til kommunen inden fire uger.

Vi bemærker, at Ankestyrelsens afgørelse er endelig, og den kan derfor ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bemærkninger til kommunen

Vi bemærker, at bestemmelsen i bekendtgørelsens § 6, stk. 3, er en minimumsregel for personer uden forsørgelsespligt – ikke et loft over den særlige støtte.

Den udmålte støtte efter bekendtgørelsens § 5 er begrænset af loftet beregnet på baggrund af borgers hidtidige indtægt i bekendtgørelsens § 6, stk. 1. Dette loft betyder, at borgers aktuelle nettoindtægter sammenlagt med den særlige støtte ikke må overstige 90 % af borgers hidtidige nettoindtægt.

Ikke forsørgere er dog uafhængigt af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes efter § 5, hvis støtten sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter ikke overstiger den nettoindtægt, der svarer til kontanthjælpsniveauet for forsørgere over 30 år, jfr. bekendtgørelsens § 6, stk. 3.

Denne minimumsregel betyder, at hvis en borger, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, får reduceret den særlige støtte på baggrund af hidtidig indtægt, kan der alligevel være mulighed for, at borgeren er berettiget til særlig støtte.

Loftet på baggrund af hidtidig indtægt må som minimum ikke være mindre end det, borger er berettiget til, hvis borger modtog kontanthjælp som forsørger over 30 år.

Det betyder, at borgers samlede aktuelle indtægt inklusiv særlig støtte ikke skal reduceres, hvis hjælpen er mindre end nettokontanthjælpen for forsøger over 30 år.

Bemærk, at hvis borgers beregnede særlige støtte er så høj, at den samlede udmålte hjælp vil overstige loftet beregnet på baggrund af hidtidig indtægt samt overstiger nettokontanthjælpen for forsørger over 30 år, vil det medføre, at den særlige støtte skal nedsættes til det af lofterne, der er højest.

Hvis borger ikke har forsørgelsespligt over for børn og ikke har en dokumenteret hidtidig indtægt:

Hvis borgers hidtidige indtægt er 0 kr., er borger som hovedregel ikke berettiget til særlig støtte, idet loftet beregnet på baggrund af hidtidig indtægt bevirker, at borger ikke er berettiget til særlig støtte.

Borger har ingen forsørgelsespligt over for børn. Det betyder, at loftet på baggrund af hidtidig indtægt som minimum ikke må være mindre end det, borger er berettiget til, hvis denne modtog kontanthjælp som forsørger over 30 år.

Hvis den udmålte hjælp ikke overstiger nettokontanthjælpen for forsørger over 30 år, skal der derfor ikke ske reduktion i den beregnede særlige støtte på grund af loftet beregnet på baggrund af hidtidig indtægt.

Minimumsreglen/loftet for ikke-forsørgere beregnes således:

1. Beregning af borgers samlede aktuelle nettoindtægt (sum af aktuel nettoindtægt og beregnet særlig støtte)

2. Beregning af borgers nettokontanthjælpsniveau hvis borger modtog kontanthjælp som forsørger over 30 år.

3. Undersøgelse af om hidtidig indtægt har nedsat borgers nettoindtægt til under nettoindtægtsniveauet for forsørgere over 30 år. I så fald forhøjes den særlige støtte op til minimumsloftet for ikke forsørgere.