Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 48-16 om særlig støtte - rimelig billigere bolig - nettoboligudgifter

Resumé:

Generelt om særlig støtte

En borger, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter aktivloven få særlig støtte.

Det er en betingelse for at få særlig støtte, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold (-dvs. en social begivenhed), som har bevirket, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Rimelig billigere bolig

Inden kommunen giver særlig støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Hvis boligudgiften til den bolig, som borger bor i, efter en samlet bedømmelse ud fra ansøgerens forhold skønnes at være for høj, og der kan skaffes en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, kan kommunen beregne den særlige støtte efter nettoudgiften til den billigere bolig, også selvom borgeren forbliver boende i den hidtidige bolig.

Kommunen skal foretage den samlede vurdering af den hidtidige boligudgift på baggrund af ansøgerens og dennes families forhold, herunder familiens størrelse og samlede behov.

Den særlige støtte kan først beregnes efter udgifterne til en rimelig billigere bolig fra det tidspunkt, hvor en anden konkret ledig, rimelig og billigere bolig kan skaffes.

Det er således en betingelse, for at kommunen kan beregne den særlige støtte på baggrund af udgifterne til en rimelig billigere bolig, at kommunen har peget på en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, så ansøgeren har en reel mulighed for at tilflytte en billigere bolig.

Kommunen skal derfor henvise til en konkret ledig bolig, som borgeren har reel mulighed for at flytte ind i. Den faktiske nettoboligudgift til den rimelige og billigere bolig skal være billigere end den faktiske nettoboligudgift til den hidtidige bolig.

Hvis der kan skaffes en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, og ansøgeren fravælger at flytte til denne bolig, skal kommunen beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til den billigere bolig.

Forøgelse af nettoboligudgifter på eget initiativ

Hvis en støtteberettiget, der allerede har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter, f.eks. ved at flytte til en anden bolig, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af støtten.

Det betyder, at den særlige støtte fortsat beregnes på baggrund af nettoudgiften til den fraflyttede bolig.

I en situation, hvor flytningen til en anden bolig er begrundet i samlivsophør, anses man i relation til ret til særlig støtte ikke for på eget initiativ at have forøget sine boligudgifter.

Den særlige støtte skal derfor i en sådan situation ikke beregnes på grundlag af nettoboligudgiften til den hidtidige bolig.

Lovgivning:

Lov om aktiv socialpolitik – jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. maj 2016 - § 11, stk. 1, og stk. 2, samt § 34, stk. 1, stk. 2, og stk. 6.

Beskæftigelsesministeriets (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2016 om særlig støtte § 34 i lov om aktiv socialpolitik, § 1, § 3, stk. 1, stk. 5 og stk. 6, § 4, stk. 1 og stk. 3, og § 5, stk. 1, stk. 2, og stk. 3.

Afgørelse:

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at vejlede om, at kommunen kun kan beregne borgers nettoboligudgift på baggrund af nettoboligudgifterne til en rimelig billigere bolig, hvis der er tale om en konkret, ledig, rimelig og billigere bolig.

Principafgørelsen fastslår også, at når en borger flytter fra en bolig på grund af samlivsophævelse, kan kommunen ikke gøre gældende, at borger på eget initiativ har forøget sin boligudgift. Den særlige støtte kan derfor i en sådan situation ikke beregnes på grundlag af nettoboligudgiften til den hidtidige bolig.

2. Reglerne

Lov om aktiv socialpolitik – jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. maj 2016 - § 11, stk. 1, og stk. 2, samt § 34, stk. 1, stk. 2, og stk. 8.

Beskæftigelsesministeriets (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2016 om særlig støtte § 34 i lov om aktiv socialpolitik, § 1, § 3, stk. 1, stk. 5, og stk. 6, § 4, stk. 1 og stk. 3, og § 5, stk. 1, stk. 2, og stk. 3.

Lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 1, og stk. 2, fastslår, at kommunen yder hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Efter stk. 2 er det en betingelse for at få hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Lov om aktiv socialpolitik § 34, stk. 1, fastslår, at personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 22-25 kan få en særlig støtte.

Lov om aktiv socialpolitik § 34, stk. 2, fastslår, at inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Lov om aktiv socialpolitik § 34, stk. 8, fastslår, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Det fremgår af § 1, i bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2016 om særlig støtte efter aktivlovens § 34, at der kan ydes støtte til personer, som har været ude for en ændring af deres forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Støtten ydes særskilt eller som supplement til udbetaling af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 22-25.

Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2016 om særlig støtte efter aktivlovens § 34, at der kan ydes støtte, når nettoboligudgiften, som opgjort efter § 4:

1) overstiger 2.900 kr. pr. måned for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,

Det fremgår af § 3, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2016 om særlig støtte efter aktivlovens § 34, at de beløb, der er nævnt i stk. 1-2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

Det fremgår af § 3, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2016 om særlig støtte efter aktivlovens § 34, at grænsebeløbet opgøres på grundlag af den pågældendes forsørgelsespligter på udbetalingstidspunktet.

Det fremgår af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2016 om særlig støtte efter aktivlovens § 34, at støtten ydes som et skattefrit beløb, der som udgangspunkt svarer til det beløb, hvormed den pågældendes nettoboligudgift overstiger det grænsebeløb, der kan fastsættes efter § 3, jf. dog §§ 6 og 7. Til et ægtepar, hvor begge ægtefæller er berettigede til støtte, udgør støtten som udgangspunkt det beløb, hvormed hver af ægtefællernes andele af nettoboligudgiften overstiger den pågældende ægtefælles grænsebeløb.

Det fremgår af § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2016 om særlig støtte efter aktivlovens § 34, at hvis der kan skaffes en rimelig billigere bolig, jf. lovens § 34, stk. 2, er det nettoudgiften til denne, der lægges til grund ved beregning af støtten efter stk. 1.

Det fremgår af § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2016 om særlig støtte efter aktivlovens § 34, at hvis en støtteberettiget, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter, ved at flytte til en anden bolig, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af støtten efter stk. 1.

3. Andre principafgørelser

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over xx Kommunes afgørelse truffet den 24. april 2015.

Resultatet er:

Kommunen er ikke berettiget til at give dig afslag på særlig støtte ud fra den rimelige og billigere bolig, der er nævnt i afgørelsen af 24. april 2015.

Kommunen er ikke berettiget til at give dig afslag på særlig støtte med den begrundelse, at du på eget initiativ har forøget din boligudgift.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet beregning.

Kommunen skal derfor beregne, om du er berettiget til særlig støtte ud fra nettoboligudgifterne til din nuværende bolig.

Kommunen vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Begrundelse for afgørelsen

Rimelig og billigere bolig

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen ikke er berettiget til at give dig afslag på særlig støtte ud fra den rimelige og billigere bolig, der er nævnt i afgørelsen af 24. april 2015.

Vi har lagt vægt på, at kommunen i afgørelse af 24. april 2015 alene oplyser, at det har været muligt at finde et billigere lejemål med færre m2 og værelser. Det fremgår, at der blev taget udgangspunkt i en 2-værelses 62 m2 lejebolig i xx område til 5.000,00 kr.

Vi har også lagt vægt på, at der ikke er nogen oplysninger om, hvorvidt boligen er ledig, eller oplysninger om hvor den kan søges.

Vi har således lagt vægt på, at kommunen ikke har oplyst dig om en konkret bolig, som du har haft en reel mulighed for at søge.

Forhøjet boligudgift

Vi vurderer yderligere, at kommunen ikke er berettiget til at give dig afslag på særlig støtte med den begrundelse, at du på eget initiativ har forøget din boligudgift.

Vi vurderer, at du ikke på eget initiativ har forøget dine boligudgifter ved at flytte til xx adresse.

Vi vurderer derfor, at kommunen på ny skal behandle din ansøgning om særlig støtte, herunder foretage en vurdering af, om der kan anskaffes en rimelig, billigere bolig.

Vi har lagt vægt på, at du har oplyst, at du fraflyttede din tidligere bolig på grund af samlivsophør med din daværende kæreste.

Vi vurderer derfor, at kommunen ikke kunne beregne din ret til særlig støtte ud fra boligudgifterne til din tidligere bolig og dermed give dig afslag på særlig støtte med den begrundelse, at boligudgiften til din tidligere bolig kun var på 1.800 kr. om måneden, hvilket er under grænsebeløbet for en enlig, som i 2015 var på 2.850 kr. pr. måned for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn.

Vi har lagt vægt på, at kommunen inden bevilling af særlig støtte til høje boligudgifter skal undersøge, om der kan skaffes en konkret ledig, rimelig og billigere bolig.

Efter reglerne kan der ydes særlig støtte til personer, der har været ude for ændringer i deres forhold, og som er særlig vanskeligt stillet grundet høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

Hvis boligudgiften til den bolig, som borger bor i, efter en samlet bedømmelse ud fra ansøgerens forhold skønnes at være for høj, og der kan skaffes en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, kan kommunen beregne den særlige støtte efter nettoudgiften til den billigere bolig.

Den særlige støtte kan først beregnes efter udgifterne til en rimelig billigere bolig fra det tidspunkt, hvor en anden konkret ledig, rimelig og billigere bolig kan skaffes.

Det er således et krav, at kommunen har peget på en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, så ansøgeren har en reel mulighed for at tilflytte en billigere bolig. Vi henviser til forarbejderne til aktivlovens bestemmelse om særlig støtte, hvor af det fremgår, at ” efter stk. 2, skal kommunen som hidtil undersøge, om der kan skaffes ansøgeren en rimelig, billigere bolig, inden kommunen giver særlig støtte.

Hvis der kan skaffes en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, og ansøgeren fravælger at flytte til denne bolig, skal kommunen beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til den billigere bolig.

Nettoboligudgiften indeholder udgiften til husleje, vand, varme, el og eventuelle udgifter til afdrag på boligindskudslån samt bidrag til fælles antenneanlæg, hvis der er en ufravigelig pligt til at afholde udgiften.

Vi bemærker, at hvor der ikke foreligger oplysninger om den faktiske forbrugsudgift, skal kommunen lade et anslået beløb indgå i beregningen af nettoboligudgiften til den billigere bolig.

Endelig bemærker vi, at kommunen kan indhente oplysninger om den gennemsnitlige forbrugsudgift for en sammenlignelig husstand hos udbyderen.

Hvis en allerede støtteberettiget person, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter, f.eks. ved at flytte til en anden bolig, skal den forøgede boligudgift ikke medtages i beregningen af støtten. Det vil sige, at det er udgiften til den tidligere og billigere bolig, der indgår i beregningen af nettoboligudgifterne, jf. § 5, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om særlig støtte.

Vi bemærker, at i en situation hvor flytningen til en anden bolig er begrundet i samlivsophør, anses man i relation til ret til særlig støtte ikke for på eget initiativ at have forøget sine boligudgifter.