Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse i sag 28.2015

afsagt af Tvistighedsnævnet den 22. august 2016

A

v/forhandlingssekretær Morten Fischer-Nielsen, 3F Den Grønne Gruppe

mod

B

v/advokat Marianne Rask, TELLUS Advokater

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Ida Skouvig (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Ulrik Mayland (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget advokat Charlotte Strøm Petersen, udpeget af GLS-A, og forhandlingssekretær Peter Kaae Holm, udpeget af 3F.

Den 19. oktober 2015 afsagde Tvistighedsnævnet kendelse i sagen mellem A og B. Den kollektive overenskomst, der fandt anvendelse på uddannelsesaftalen, var Jordbrugsoverenskomsten for 2011-2013. Ved kendelsen blev sagen afvist i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 2, idet et flertal af nævnets medlemmer fandt, at sagen indebar en stillingtagen til spørgsmål om fortolkning af en kollektiv overenskomst, som nævnets faste medlemmer ikke var enige om.

Ved brev af 19. maj 2016 har A ved forhandlingssekretær Morten Fischer-Nielsen, 3F Fælles Fagligt Forbund anmodet om, at Tvistighedsnævnet genoptager sagen under henvisning til, at fortolkningsspørgsmålet nu må anses for afgjort ved en dom, som Retten i Aalborg har afsagt i en sag mellem andre parter. Subsidiært ønskes sagen på ny indbragt for Tvistighedsnævnet.

B har protesteret mod, at sagen genoptages eller tillades anlagt på ny.

Anmodningen om genoptagelse, subsidiært fornyet indbringelse, har været skriftligt behandlet i Tvistighedsnævnet.

Sagsfremstilling

Af Tvistighedsnævnets kendelse af 19. oktober 2015 i sagen fremgår bl.a. følgende:

Ad spørgsmålet om fortolkningstvist

Tre voterende udtaler:

Vi finder i lighed med tidligere afgørelser fra Tvistighedsnævnet vedrørende denne bestemmelse i overenskomsten, at en stillingtagen til, om eleven skal have voksenløn, indebærer en fortolkning af overenskomstens § 25 m, herunder til spørgsmålet om, hvad der forstås ved ”ganske kortvarigt – væsentlig mindre end 12 måneder”, om arbejde i en svinestald er ”forudgående erhvervserfaring inden for området”, og om det er sagligt at bortse fra tidligere erhvervserfaring, som eleven ikke oplyste om ved ansættelsen.

Da de faste medlemmer af Tvistighedsnævnet ikke er enige om at behandles disse fortolkningsspørgsmål, stemmer vi for at afvise sagen i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 2.

To voterende udtaler:

Udgangspunktet efter Jordbrugsoverenskomstens § 25 m er, at elever, som på tidspunktet for uddannelsesaftalens indgåelse er 25 år, skal aflønnes som voksenarbejder, medmindre der er saglige grunde til at undlade dette. Det er i overenskomsten præciseret, at saglige grunde f.eks. kunne være, at eleven ikke har forudgående praktisk erfaring inden for arbejdsområdet, eller at den opnåede erfaring kun er ganske kortvarig, dvs. væsentlig mindre end 12 måneder.

Vi finder, at vurderingen af, om der er saglige grunde til at undlade at betale A voksenløn, herefter beror på en konkret anvendelse af de i overenskomsten opstillede kriterier og ikke en fortolkning af overenskomsten, som kan føre til sagens afvisning fra Tvistighedsnævnet i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 2.

Ved en dom afsagt af Retten i Aalborg den 22. marts 2016 i en sag mellem en anden elev, C, og en ikke-organiseret arbejdsgiver, har retten udtalt sig om fortolkningen af § 25 m i jordbrugsoverenskomsten. Af dommens præmisser fremgår blandt andet følgende:

”Det fremgår af uddannelsesaftalen, at C under uddannelsesforløbet skulle aflønnes med den gældende mindstebetaling for elever fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Af denne overenskomst for 2011-2013 fremgår under § 25, litra m, at voksne elever over 25 år, som gennemgår en faglig oplæring i henhold til erhvervsuddannelsesloven/landmandsuddannel-sen, anbefales lønnet som voksenarbejdere, dog skal voksne elever, som i mindst 12 måneder forud for uddannelsesaftalens oprettelse har været ansat i den pågældende virksomhed, aflønnes som voksne arbejdere.

Det fremgår af vidnet Morten Fischer-Nielsens forklaring om tilblivelsen af denne bestemmelse, at det under overenskomstforhandlingen i 2005, hvor bestemmelsen kom ind i overenskomsten, var et krav fra arbejdstagernes organisation, at elever over 25 år skulle aflønnes som voksne arbejdere under uddannelsen, hvilket imidlertid blev afvist af arbejdsgivernes organisation. Det fremgår endvidere, at der ikke under forhandlingerne kunne opnås enighed mellem overenskomstparterne om kravet, og der blev herefter på forligsmandens forslag indgået et kompromis, således at det alene blev anbefalet arbejdsgiverne at aflønne elever over 25 år som voksne arbejdere uden at det nærmere blev angivet i overenskomsten, hvorledes denne anbefaling skulle forstås.

Det fremgår, at GLS-A på baggrund af en tilsvarende sag om forståelsen af denne bestemmelse, som blev behandlet ved en faglig voldgift i 2010, som konklusion blandt andet oplyste på sin hjemmeside, at udtrykket anbefaling i overenskomsten skulle forstås således, at der skulle være saglige grunde til ikke at tilbyde en elev over 25 år løn som en voksen arbejder. Det fremgår endvidere, at en saglig begrundelse eksempelvis kunne være, at vedkommende ikke har en forudgående erfaring inden for det pågældende arbejdsområde, eller at den opnåede erfaring kun er ganske kortvarig, hvilket vil sige væsentligt mindre end 12 måneder.

Bestemmelsen i den dagældende overenskomst § 25, litra m, findes på denne baggrund – uanset den sproglige forståelse af udtrykket anbefaling samt oplysningerne om baggrunden for tilblivelsen af bestemmelsen – at måtte forstås således, at der for en arbejdsgiver skal foreligge saglige grunde til ikke at tilbyde en elev over 25 år løn som en voksen arbejder.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at C forud for uddannelsesaftalens indgåelse havde arbejdet i ikke under 10 måneder med pasning af smågrise på to svinefarme i Danmark, men at han ikke tidligere havde været beskæftiget med arbejdet i en kvægbedrift.

Det beror som anført af Tvistighedsnævnet på en fortolkning af overenskomsten, om et sådant arbejde er at betegne som en forudgående praktisk erfaring inden for arbejdsområdet med den virkning, at eleven efter den dagældende overenskomst § 25, litra m, har krav på aflønning som en voksen arbejder.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne om C’s forudgående erfaring inden for det pågældende arbejdsområde findes sagsøgte at have haft saglige grunde til ikke at følge anbefalingen om ikke at aflønne sagsøgeren som en voksen arbejder, hvorfor sagsøgte frifindes for kravet om efterbetaling af løn for uddannelsesperioden.

…”

Procedure

A har til støtte for anmodningen om, at sagen genoptages eller subsidiært tillades indbragt for Tvistighedsnævnet på ny, navnlig anført, at Retten i Aalborg i dommen af 22. marts 2016 har foretaget en konkret bedømmelse af § 25,litra m, som er den relevante bestemmelse i overenskomsten, og at dette må kunne danne grundlag for en fornyet behandling i nævnet, idet der herefter ikke skal foretages en overenskomstfortolkning, men en konkret samlet vurdering på baggrund af de i overenskomsten opstillede kriterier. En behandling på dette grundlag kan ske enten ved en fornyet indbringelse for Tvistighedsnævnet eller ved genoptagelse af den tidligere afviste sag uden hensyn til søgsmålsfrister, idet disse alene bør være gældende, såfremt Tvistighedsnævnet som 1. instans har truffet afgørelse i det materielle forhold, og sagen herefter søges indbragt for domstolene.

B har til støtte for sin påstand om, at sagen ikke skal genoptages eller tillades indbragt på ny, navnlig anført, at en sag i Tvistighedsnævnet ikke kan genoptages, når anmodningen er indkommet efter, af fristen for at indbringe kendelsen for domstolene er sprunget, heller ikke selv om A’s advokat den 22. januar 2016 tog forbehold herom. Det er desuden ikke tilstrækkeligt for at opnå genoptagelse, at der i en anden sag er afsagt dom, hvor retten har fortolket den omhandlede overenskomstregel, idet Tvistighedsnævnets afgørelse i nærværende sag på tilsvarende vis kunne have været indbragt for domstolene. Den afsagte dom giver desuden ikke i sig selv anledning til genoptagelse, idet Tvistighedsnævnet heller ikke med denne dom i hænde på afgørelsestidspunktet den 19.oktober 2015 ville være kommet frem til en anden kendelse, blot ville det have stillet klager endnu ringere i sin argumentation. Endelig er den sag, der er afgjort af Retten i Aalborg vidt forskellig fra nærværende sag. Tvistighedsnævnet begrundede således afvisningen i nærværende sag med, at det var en fortolkning af bestemmelsen om, hvad der skal forstås ved ganske kortvarig, samt om det er sagligt at bortse fra tidliere erhvervserfaring, som eleven ikke oplyste om ved ansættelsen.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Retten i Aalborg har - i overensstemmelse med højesteretsdommer Lene Pagter Kristensens tilkendegivelse af 8. februar 2010 i en sag, der blev behandlet ved faglig voldgift – lagt til grund, at § 25, litra m, i den dagældende overenskomst måtte forstås således, at der for en arbejdsgiver skal foreligge saglige grunde til ikke at tilbyde en elev over 25 år løn som en voksen arbejder. Retten i Aalborg har endvidere efter en samlet vurdering af oplysningerne om elevens forudgående erhvervserfaring inden for det pågældende område fundet, at der forelå saglige grunde til ikke at tilbyde voksenløn.

Tvistighedsnævnets afvisning af nærværende sag er begrundet i, at en stillingtagen til, om eleven skal have voksenløn, indebærer en fortolkning af overenskomstens § 25 m, herunder spørgsmålet om, hvad der forstås ved ”ganske kortvarigt – væsentlig mindre end 12 måneder”, om arbejde i en svinestald er ”forudgående erhvervserfaring inden for området” og om det er sagligt at bortse fra tidligere erhvervserfaring, som eleven ikke oplyste om ved ansættelsen. Retten i Aalborgs dom udtaler sig ikke om disse fortolkningsspørgsmål. Allerede derfor kan Retten i Aalborgs dom ikke begrunde, at nærværende sag genoptages eller tillades indbragt for Tvistighedsnævnet på ny. A’s begæring om genoptagelse eller indbringelse af sagen på ny tages derfor ikke til følge.

Det bemærkes, at Tvistighedsnævnet ikke herved har taget stilling til, om en tidligere sag ved Tvistighedsnævnet kan genoptages eller anlægges på ny som følge af nye oplysninger.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

T h i b e s t e m m e s :

A’s begæring om, at sagen genoptages ved Tvistighedsnævnet, subsidiært at sagen indbringes på ny, tages ikke til følge.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse. ¬