Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 54-16 om adoption - stedbarnsadoption - surrogatmoderskab - rugemor - rugemødre - vederlag

Resumé:

En adoption kan efter adoptionsloven ikke meddeles, hvis nogen, der skal give samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste.

Hvis en ansøger om stedbarnsadoption har betalt en surrogatmor for at indgå en surrogataftale, må denne betaling ligestilles med vederlag for samtykke til adoption.

Den, der har ydet betalingen kan derfor ikke adoptere barnet.

Hensyn til et barns bedste eller til barnets ret til privat- og familieliv, kan muligvis føre til, at dette udgangspunkt fraviges.

Det kan f.eks. være, hvis barnets forælder bliver alvorligt syg eller andre forhold, der potentielt kan ændre barnets hverdag.

Formålet med forbuddet mod vederlag

En surrogatmoders samtykke til en surrogataftale med de heraf afledte forpligtelser, hun påtager sig om at overdrage forældremyndigheden og samtykke til, at en anden/nogle andre skal være forældre til barnet, må ligestilles med et samtykke til en adoption. Det er den samlede forpligtelse, surrogatmoderen modtager betaling for.

Ved denne vurdering har Ankestyrelsen lagt vægt på, at formålet med forbuddet mod betaling af en kvinde for samtykke til en adoption er at forhindre, at et barn overdrages med henblik på opfostring og adoption mod betaling.

Reglen om forbud mod betaling har til formål at undgå, at børn gøres til handelsobjekter. Bestemmelsen sikrer, at aftaler om ”levering” af børn ikke kan realiseres gennem en adoption.

Lovgivning:

Lov om adoption - lovbekendtgørelse nr. 1821 af 23. december 2015 - §§ 2, 7, 13 og 15.

Bekendtgørelse om ændring af bilag 1 til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention nr. 423 af 20. maj 1996 - Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 8, stk. 1, om ret til respekt for sit privatliv og familieliv.

Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder, artikel 35, om staters pligt til at forebygge bortførelse, salg eller handel med børn til noget formål og i nogen form.

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at afklare, om der kan bevilges adoption, når der er dokumentation for, at den, der søger om adoption, har betalt en surrogatmor for at føde barnet og levere det til ansøger.

2. Reglerne

Lov om adoption § 15 fastslår, at en adoption ikke må meddeles, hvis nogen, der skal afgive samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste.

3. Andre principafgørelser

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

4. De konkrete afgørelser

Sag 1:

Du har klaget over Statsforvaltningens afgørelse af xx. xxx 2014 om stedbarnsadoption af B1 og B2, begge født den xx. xxx 2013.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du har ikke ret til at adoptere B1 og B2.

Det betyder, at vi stadfæster Statsforvaltningens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Vores begrundelse for afgørelsen er en anden end Statsforvaltningens.

Vi beklager den lange sagsbehandlingstid, som skyldes, at sagen har været under principiel behandling.

Begrundelse for afgørelsen om stedbarnsadoption af B1 og B2

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at adoptionerne ikke kan bevilges, da du og børnenes far har betalt B1 og B2s mor for hendes samtykke til adoptionerne. Den kvinde, der har født B1 og B2 (surrogatmoderen) er efter dansk ret børnenes juridiske mor.

Vi vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er afgørende hensyn til B1 og B2, der kan føre til et andet resultat.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at du og børnenes far har oplyst, at surrogatmoderen, ville blive i stand til at købe en lejlighed for den betaling, hun fik for at føde børnene.

Derudover har I oplyst, at I betalte den klinik, der etablerede graviditeten hos kvinden ”et par 100.000 kroner”. Det er af disse penge surrogatmoderen har modtaget sin betaling.

Disse oplysninger sidestiller vi med betaling til surrogatmoderen.

Oplysningerne fremgår særligt af mødereferatet fra mødet, du og børnenes far var til i Statsforvaltningen den 20. marts 2015.

Det har ikke været afgørende for vores afgørelse, om surrogatmor har del i forældremyndigheden over børnene, og om hun skal afgive et formelt samtykke til en adoption.

Det skyldes, at vi vurderer, at surrogatmoderens samtykke til surrogatarrangementaftalen med de heraf afledte forpligtelser, hun påtog sig om at overdrage forældremyndigheden og samtykke til, at du og børnenes far skulle være forældre til børnene, kan ligestilles med samtykke til stedbarnsadoptionerne. Det er denne samlede forpligtelse, surrogatmoderen har modtaget betaling for.

Vi har lagt vægt på, at forbuddet i adoptionsloven mod at yde vederlag til nogen, der skal give samtykke til adoption, har til formål at forhindre, at børn gøres til genstand for betaling.

Uanset at du og børnenes far i dag fungerer som forældre til børnene, vurderer vi, at der ikke er særlige grunde til at tillade adoptionerne på trods af den ulovlige betaling.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at B1 og B2s retsforhold forbliver, som de hidtil har været. Det samme gælder deres hverdag.

Om reglerne

En adoption må ikke meddeles, hvis nogen, der skal afgive samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste.

Reglen har til formål at undgå, at børn gøres til handelsobjekter. Bestemmelsen sikrer, at aftaler om ”levering” af børn ikke kan realiseres gennem en adoption.

Det er generelt et krav for at bevilge en adoption, at adoptionen kan antages at være til barnets bedste, og barnet enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller at der foreligger anden særlig grund.

Sag 2:

Du har klaget over Statsforvaltningens afgørelser af xx. xxx og xx. xxx 2014 om stedbarnsadoption af B, der er født den xx. xxx 2010.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du har ikke ret til at adoptere B.

Det betyder, at vi stadfæster Statsforvaltningens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Vores begrundelse for afgørelsen er en anden end Statsforvaltningens.

Vi beklager den lange sagsbehandlingstid, som skyldes, at sagen har været under principiel behandling.

Begrundelse for afgørelsen om stedbarnsadoption af B

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at adoptionen ikke kan bevilges, da du og Bs far har betalt Bs mor for hendes samtykke til adoptionen. Den kvinde, der har født B (surrogatmoderen), er efter dansk ret Bs juridiske mor.

Vi vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er afgørende hensyn til B, der kan føre til et andet resultat.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at du og Bs far har oplyst, at I har betalt en klinik i Indien $30.000 for surrogatarrangementet. I har antaget, at surrogatmoderen har modtaget nogle af disse penge.

Vi har også lagt vægt på, at surrogatmoren har skrevet under på, at hun har modtaget betaling for udgifter, og at I ikke længere har et økonomisk mellemværende.

Disse oplysninger sidestiller vi med betaling til surrogatmoderen.

Oplysningerne fremgår særligt af Statsforvaltningens notat i henhold til offentlighedslovens § 6 af 23. marts 2011, samtykkeerklæring Bs far af 23. marts 2011 og Affidavit/Decleration af 27. december 2010, underskrevet af surrogatmoderen.

Det har ikke været afgørende for vores afgørelse, om surrogatmoderen har del i forældremyndigheden over B, og om hun skal afgive et formelt samtykke til en adoption.

Det skyldes, at vi vurderer, at surrogatmoderens samtykke til surrogatarrangementaftalen med de heraf afledte forpligtelser, hun påtog sig om at overdrage forældremyndigheden og samtykke til, at du og Bs far skulle være forældre til B, kan ligestilles med samtykke til stedbarnsadoptionen. Det er denne samlede forpligtelse, surrogatmoderen har modtaget betaling for.

Vi har lagt vægt på, at forbuddet i adoptionsloven mod at yde vederlag til nogen, der skal give samtykke til adoption, har til formål at forhindre, at børn gøres til genstand for betaling.

Uanset at du og Bs far i dag fungerer som forældre til B, vurderer vi, at der ikke er særlige grunde til at tillade adoptionen på trods af den ulovlige betaling.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at Bs retsforhold forbliver, som de hidtil har været. Det samme gælder hans hverdag.

Om reglerne

En adoption må ikke meddeles, hvis nogen, der skal afgive samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste.

Reglen har til formål at undgå, at børn gøres til handelsobjekter. Bestemmelsen sikrer, at aftaler om ”levering” af børn ikke kan realiseres gennem en adoption.

Det er generelt et krav for at bevilge en adoption, at adoptionen kan antages at være til barnets bedste, og barnet enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller at der foreligger anden særlig grund.