Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse i sag 12.2016

afsagt af Tvistighedsnævnet den 31. august 2016

A

ved forhandlingssekretær Flemming Grønsund, 3 F

mod

B

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Ida Skouvig (formand), advokat Tine Benedikte Skyum(DA) og advokat Maria Rasmussen (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget advokat Charlotte Strøm Petersen, udpeget af GLS-A, og forhandlingssekretær Peter Kaae Holm, udpeget af 3F.

Mellem klageren, A, født den 6. juni 1988, og B, blev der den 27. juni 2013 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som landbrugsassistent med uddannelsesperiode fra den 1. august 2013 til den 31. juli 2015.

Denne sag drejer sig om efterbetaling af løn mv. og om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

A har ved sin faglige organisation, 3 F, Den Grønne Gruppe, ved klageskrift modtaget den12. februar 2016, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at B skal betale 287.204,48 kr. til ham med tillæg af procesrente.

Påstanden er opgjort således:

løn og overtidsbetaling 185.749,13 kr.

feriepenge og særlig opsparing 25.076,13 kr.

arbejdsmarkedspension af skyldig løn 8,66% 18.257,47 kr.

pension af udbetalt løn 2013-2015 12,99 % 35.861,75 kr.

særlig opsparing i perioden 2013-2015 1 % 2.760,00 kr.

logi skole 9.500,00 kr.

mangelfuldt ansættelsesbevis 10.000,00 kr.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen har været mundtligt forhandlet i Tvistighedsnævnet den 18. august 2016. Under sagens behandling i nævnet har der medvirket en rumænsk tolk.

Sagsfremstilling

B er ikke medlem af en arbejdsgiverorganisation.

A var i perioden fra den 1. november 2010 til den 1. august 2013 ansat hos B, som landbrugsmedhjælper. Herefter påbegyndte han uddannelsen som landbrugsassistent hos B. Ifølge punkt 5 i uddannelsesaftalen blev A indmeldt på Grindsted Landbrugsskole, og ifølge punkt 8 var den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet 3F og GLSA Jordbrugsoverenskomsten. Der var sat kryds i rubrikken ”Lønnen er højere end den pågældende mindstebetaling for elever . . ”, og lønnen var angivet til 13.000 kr. Arbejdstiden var angivet til 37 timer pr. uge. Aftalen blev underskrevet af parterne den 27. juni 2013 og registreret af Grindsted Landbrugsskole den 7. august 2013. Efter at A havde færdiggjort sin uddannelse, rettede 3F på hans vegne henvendelse til B med krav om efterbetaling af løn m.v. under henvisning til, at A havde krav på aflønning som voksenelev. En opgørelse over kravet blev udleveret til B den 2. oktober 2015 på et møde hos denne. Da A afviste et forligstilbud fra B, blev der den 5. januar 2016 afholdt mæglingsmøde, og da dette endte uden resultat, blev sagen herefter indbragt for Tvistighedsnævnet.

Retsgrundlag

Af erhvervsuddannelseslovens § 55 fremgår bl.a.:

”Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. ”

Af jordbrugsoverenskomsten for 2013-2015 § 25 m fremgår bl.a. følgende:

”Løn til voksne elever

Ved voksne elever forstås elever, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år.

Voksne elever aflønnes som voksen arbejder, når virksomheden modtager lønrefusion under skoleophold fra AUB for voksenelever.

Voksne elever, som i mindst 12 måneder forud for uddannelsesaftalens oprettelse har været ansat i den pågældende virksomhed, aflønnes som voksne arbejdere.

For alle øvrige voksne elever anbefales det, at disse aflønnes som voksne arbejdere.

…. ”

Jordbrugsoverenskomsten for 2015-2018 indeholder en tilsvarende bestemmelse.

Forklaringer

A har bl.a. forklaret, at han som elev fortsatte med at varetage de opgaver, som han havde varetaget, mens han arbejdede i virksomheden som medhjælper. I september 2014 kontaktede han 3F, fordi han på skolen havde hørt noget om 5 ekstra feriedage. Han talte ikke ved den lejlighed med 3F om sine lønforhold, og han blev ikke bedt om at aflevere sine lønsedler. Han kontaktede 3F om lønforholdene i januar eller februar 2015. Han fik at vide, at han havde fået for lidt i løn, men han sagde ikke noget derom til B, da han var bange for at miste sin elevplads, fordi han tidligere have oplevet voldsomme reaktioner fra B, når der var noget galt i stalden. Han aftalte derfor med 3F, at kravet først skulle rejses, når hans uddannelse var afsluttet. Han deltog i mæglingsmødet den 5. januar 2016. Det er ikke rigtigt, at han under det møde gav udtryk for, at han gennem længere tid havde vidst, at han havde krav på yderligere løn. Han kendte ikke noget til overenskomsten, da han startede som elev. B forlangte, at han skulle arbejde i weekenderne under skoleopholdene. Ellers ville han blive trukket i løn. I praktikperioderne skulle han arbejde hver anden weekend. Han fik et fast månedligt beløb på 16.000 kr. i løn, men da han var på skole i perioden februar til juni 2015 blev lønnen sat ned, fordi han nægtede at arbejde i weekenderne.

B har bl.a. forklaret, at elevaftalen kom i stand via landbrugsskolen. A og han aftalte, at den månedlige løn skulle være 16.000 kr., selv om der stod 13.000 kr. i kontrakten. Den højere løn skyldtes, at A også skulle arbejde i weekenderne, når han var på skolen. Weekendarbejdet indebar, at A skulle hjælpe med malkningen 1-2 gange hver anden weekend under skoleopholdet. En malkning tager 4 ½ time. Det var en del af uddannelsesaftalen, at A skulle hjælpe med malkningen hver anden weekend, når han var i praktik. A’s ugentlige arbejdstid var 37 timer. Hvis han havde overarbejde, blev det honoreret særskilt. Det vil i så fald stå opført som ”periodisk tillæg på lønsedlen. A havde kun meget lidt overarbejde. De fleste af de periodiske tillæg på lønsedlerne er begrundet i et tillæg for høj mælkekvalitet. Da A ikke ønskede at arbejde i weekenderne under det sidste skoleophold, blev lønnen sat ned, dog gav han den sidste måned A 19.000 kr. i løn som bonus for veludført arbejde. Han kan på ingen måde genkende A’s forklaring om, at der skulle være grund til bekymring for hans reaktion, hvis han havde fået at vide, at lønnen skulle være højere, tværtimod havde han og hans familie altid taget sig godt af A og haft et godt forhold til ham. Under mæglingsmødet den 5.januar 2016 oplyste 3F, at A havde henvendt sig i september 2014 om de 5 feriedage, og at han kom med sine lønsedler i januar eller februar 2015.

V1 har forklaret, at han er ansat i 3F som forhandlingssekretær, og at han har et indgående kendskab til det grønne område. Det er normalt med elever, der ansættes til voksenløn på grund af erhvervserfaring, og det er kendt i branchen, at det forholder sig sådan. A henvendte sig første gang til 3F i september 2014 om sin ret til feriefridage. De talte først om løn, da A igen henvendte sig i januar eller februar 2015 og spurgte, om han skulle arbejde i weekenderne, når han var på skoleophold. 3F bad som følge heraf om at se lønsedlerne, og det blev derved konstateret, at A havde fået for lidt i løn. De gjorde ikke noget ved det på det tidspunkt, fordi A var bange for at miste sin elevplads, og de aftalte derfor, at A skulle vende tilbage, når han var klar til at gå videre med sagen. A henvendte sig derefter i september 2015, da hans uddannelse var afsluttet, og bad 3F om at rejse kravet. Der blev derefter holdt et møde med B i oktober 2015. Under mæglingsmødet den 5. januar 2016 havde B ikke bemærkninger til opgørelsen af kravet, men var bare ikke i stand til at betale kravet, og derfor blev der ikke indgået en aftale.

Procedure

Klager har til støtte for sit krav om efterbetaling af løn mv. anført, at Avar fyldt 25 år, da uddannelsesaftalen blev indgået, og han havde i mere end 12 måneder forud herfor været beskæftiget i virksomheden. Han havde derfor efter overenskomsten krav på at blive lønnet som voksen arbejder. Kravet på efterbetaling af løn mv. er ikke fortabt, selv om det først blev fremsat efter uddannelsesaftalens ophør, idet en elev som den svage part ikke har pligt til at gøre opmærksom på kravet tidligere. Arbejdsgiveren har desuden et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i reglerne, og det er uden betydning for kravet, at landsbrugsskolen har rådgivet forkert. A har endvidere ret til betaling af udgiften til skolehjem og ret til aflønning som ansat uden tjenestebolig. Uddannelsesaftalen er behæftet med væsentlige mangler, idet der bl.a. ikke er henvist til elevens rettigheder i forhold til opsparing af arbejdsmarkedspension og til den rigtige løn. Manglerne har givet anledning til tvist, og godtgørelsen skal derfor udmåles til 10.000 kr.

B har til støtte for sin påstand navnlig anført, at uddannelsesaftalen er lavet i et samarbejde med 3F og landbrugsskolen, og at det derfor er et fælles ansvar, at lønnen ikke har været korrekt. 3F og A har desuden haft pligt til at begrænse tabet mest muligt. Ved ikke at have oplyst ham om kravet tidligere har de frataget ham muligheden for at søge godtgørelse for lønudgiften. Det er for sent nu at søge om refusion. Han har ikke udvist forhold, der kan begrunde, at A skulle være bange for at fortælle ham om lønkravet, og under alle omstændigheder ville A have kunnet afslutte sin uddannelse, idet han kun manglede skoleopholdet. Der henvises endvidere til § 23 a i gartnerioverenskomsten, hvorefter en elev, der indgår en uddannelsesaftale i fortsættelse af et bestående ansættelsesforhold, aflønnes med den løn, som eleven oppebar på tidspunktet for uddannelsens start, og til jordbrugsoverenskomstens § 26 om udenlandske praktikanter.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, skal lønnen for en elev mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Den kollektive overenskomst, der er gældende for området, er jordbrugsoverenskomsten.

A havde forud for ansættelsen som elev været beskæftiget som landbrugsmedhjælper hos B i knap 3 år, og ved ansættelsen som elev var han fyldt 25 år. Han havde derfor efter jordbrugsoverenskomstens § 25 m krav på løn som voksen arbejder.

Det krav om efterbetaling af løn mv., som A har rejst, kan på det foreliggende grundlag efter overenskomsten opgøres til 267.151,05 kr. Særligt vedrørende kravet om betaling for arbejde, som er udført under skoleopholdet, bemærkes, at der ikke er grundlag for at antage, at dette ikke er udført som led i aftalen om ansættelse af A som elev. Dette arbejde skal derfor også honoreres efter overenskomsten, jf. erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2.

Tre medlemmer udtaler herefter:

Størrelsen af A’s krav mod B på løn m.v. er uafhængigt af, om B kan få refunderet sin udgift til løn fra det offentlige, og A ville derfor ikke have kunnet begrænse sit eget tab ved at have orienteret B om sit krav, da han blev opmærksom herpå i januar eller februar 2015. B har som arbejdsgiver selv ansvaret for at have kendskab til overenskomstens bestemmelser om aflønning af elever og om refusion fra det offentlige. Vi finder derfor ikke, at den omstændighed, at A ikke orienterede B om sit krav straks, da han blev bekendt dermed, kan føre til, at hans krav på løn m.v. skal nedsættes eller bortfalde. Vi bemærker i øvrigt, at det ikke er dokumenteret, at B har lidt et tab.

Vi finder endvidere, at det var en væsentlig mangel ved uddannelsesaftalen, at den indeholdt en ukorrekt oplysning om lønnens størrelse. Denne mangel har givet anledning til tvist om et betydeligt beløb, og vi finder derfor, at B skal betale en godtgørelse på 10.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis.

Vi stemmer derfor for at tage A’s påstand til følge med et beløb på 277.151,05 kr.

To medlemmer udtaler:

Vi finder, at A’s krav på løn m.v. bør nedsættes efter princippet om tabsbegrænsningspligt, idet A undlod at orientere B om sit krav, da han blev bekendt dermed. Det bemærkes herved, at det ikke er bestridt fra klagers side, at B er gået glip af et ikke ubetydeligt tilskud ved, at efterbetalingskravet ikke blev rejst inden uddannelsesaftalens ophør.

Vi er enige med flertallet i, at der foreligger en mangel ved ansættelsesbeviset, men finder alene, at der er tale om en mindre væsentlig mangel, idet det fremgår af ansættelsesbeviset, hvilken overenskomst der finder anvendelse, hvorfor godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis bør fastsættes til et mindre beløb. Vi stemmer derfor for at taget A’s påstand til følge med et mindre beløb end 277.151,05 kr.

Efter stemmeflertallet tager Tvistighedsnævnet herefter A’s påstand om betaling af 277.151,05 kr. med rente som nedenfor bestemt til følge.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

T h i b e s t e m m e s :

B skal inden 14 dage betale 277.151,05 kr. med procesrente fra den 12. februar 2016 til A.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse. ¬