Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00972

Forelæggelse via Facebook

Forud for offentliggørelsen af en krænkende artikel henvendte Metroxpress sig via Facebook til den omtalte person. Beskeden står som ”set” på Facebook. Pressenævnet kritiserer Metroxpress for alene at sende en besked via Facebook og ikke gøre yderligere for at sikre sig, at personen har modtaget og læst beskeden, inden artiklen blev offentliggjort. De faktiske forhold var ikke beskrevet korrekt i artiklen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Indledningsvis bemærker Pressenævnet, at [Faren] er omtalt som ”[Barnet]s far”, og at han derfor har retlig interesse i at få sagen behandlet.

Afgørelser i forældremyndighedssagen

De påklagede artikler beskriver en forældremyndighedssag mellem [Faren] og [Moren]. Parret var samlevende, da sønnen [Barnet] blev født i 2006. Samlivet blev ophævet i 2007.

[Moren] flyttede i juli 2010 fra Danmark til Østrig med sønnen. Inden da havde faren indgivet ansøgning til Statsforvaltningen om fælles forældremyndighed. Efter dansk ret havde hun forældremyndigheden alene over sønnen på tidspunktet for flytningen.

Faderen blev ved Statsforvaltningens afgørelse i august 2010 tillagt forældremyndigheden midlertidigt. Retten i Helsingør overførte i december 2010 forældremyndigheden til [Faren]. Byretsdommen blev stadfæstet af Østre Landsret i juni 2011.

De østrigske domstole afviste at udlevere sønnen til Danmark. [Faren] fratog herefter i april 2012 moren sønnen i Østrig og kørte sønnen til Danmark. De danske domstole har efterfølgende afvist morens anmodninger om at få sønnen udleveret. Retten i Helsingør afviste ved kendelse af 21. september 2012, at sønnen skulle udleveres til moren i Østrig. Ved kendelsen udtalte retten, at der ikke var tale om en ulovlig børnebortførelse, da faderen hentede sønnen i Østrig, og at moderen uretmæssigt havde tilbageholdt drengen i Østrig efter, at forældremyndigheden var overgået til faderen. Østre Landsret stadfæstede byrettens kendelse i december 2012. Ifølge Pressenævnets oplysninger har faren fortsat forældremyndigheden.

FN’s Kvindekomité udtalte den 14. marts 2016 i en sag, hvor moren havde klaget over den danske stat, at sagsbehandlingen hos de danske myndigheder og domstole ifølge komitéen ikke havde været i overensstemmelse med de rettigheder, der følger af Kvindekonventionen (FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder). Østre Landsrets kendelse fra december 2012 er omtalt under den danske stats synspunkter i FN’s udtalelse.

En medlemsstat skal sikre, at national lovgivning og praksis lever op til konventionen og ikke diskriminerer. Komitéen kan ikke tilsidesætte eller ændre nationale afgørelser og kan således heller ikke ændre afgørelserne i den omtalte sag om [Barnet]. Ifølge Kvindekomitéens afgørelse burde den danske stat samarbejde med de østrigske myndigheder med henblik på tilbagelevering af [Barnet] til sin mor i Østrig, hvor en eventuel ny forældremyndighedssag så skulle føres.

God presseskik

[Faren] har klaget over, at artiklerne omtaler det som om, at han kidnappede sin søn i Østrig i april 2012, og at artiklerne er ensidige og ikke i tilstrækkelig grad forelagt ham.

- Kildekritik

[Faren] har klaget over, at [Moren] er anvendt som kilde til oplysningerne i artiklen.

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A. 2.

[Moren] og [Faren] er modparter i sagen om forældremyndighedsspørgsmålet, hvilket gav Metroxpress anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for [Moren]s oplysninger og vurderinger. Oplysningerne i de påklagede artikler kan endvidere være krænkende for [Faren], hvorfor de har skullet kontrolleres i særlig grad, herunder ved forelæggelse for klager.

Pressenævnet finder, at de citater fra [Moren], der er bragt i de påklagede artikler, navnlig i artiklen ”Østrigsk mor til Søren Pind: Send min søn hjem”, klart fremstår som udtryk for hendes egne synspunkter og vurderinger. Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af brugen af [Moren] i sagen som kilde.

- Ordet ”kidnappe” og kontrol af oplysninger

[Faren] har klaget over, at forældremyndighedssagen fremstilles forkert og i modstrid med de danske myndigheders afgørelser, navnlig fordi det af artiklerne fremgår, at [Faren] har ”kidnappet” sin søn i Østrig i 2012.

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A. 1 og A. 3.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Nævnet finder, at medier som udgangspunkt kan referere afgørelser og domme uden at forelægge dem for de omtalte, så længe de refereres korrekt. Navnlig udsagnet ”Anledningen er [Barnets navn]-sagen, hvor en dansk far i 2012 kidnappede sin søn i Østrig” fremstår imidlertid som et ubestridt faktum, hvorfor de påklagede artikler indeholder oplysninger, der kan være krænkende og skadelige for [Faren] og har skullet forelægges for [Faren] inden offentliggørelse.

For så vidt angår brugen af ordet ”kidnappet”, bemærker Pressenævnet, at FNs Kvindekomité har anvendt det engelske udtryk ”kidnapping”. Komitéens afgørelse er imidlertid alene en anbefaling og ikke en retlig afgørelse om forældremyndighed. Forældremyndighedssagen er således afgjort ved de danske domstole, senest ved Østre Landsrets kendelse i december 2012, hvor faren blev tillagt forældremyndigheden.

Pressenævnet finder herefter, at Metroxpress i omtalen burde have gjort opmærksom på, at [Faren] ifølge landsrettens kendelse af 21. december 2012 ikke havde bortført [Barnet] i april 2012. Navnlig udsagnet ”Anledningen er [Barnets navn]-sagen, hvor en dansk far i 2012 kidnappede sin søn i Østrig” giver indtryk af, at det er ubestridt, at der var tale om en kidnapning. Da landsrettens kendelse samtidig er omtalt i FN’s afgørelse, burde Metroxpress have undersøgt forholdet yderligere. Det bemærkes, at FN’s kvindekomité ikke kan ændre retsafgørelserne, men alene give henstillinger. Nævnet udtaler kritik af omtalen.

[Faren] har også klaget over manglende forelæggelse og anført, at han ikke har modtaget journalistens to beskeder via Facebook.

På baggrund af Metroxpress’ skærmprint fra Facebook lægger Pressenævnet til grund, at Metroxpress dagen før offentliggørelsen af de påklagede artikler rettede henvendelse til [Faren] via Facebook med henblik på at indhente en udtalelse. Meddelelserne på Facebook fremstår som ”seen” (”set” på engelsk).

Pressenævnet lægger til grund, at Facebooks registrering som ”set” er et udtryk for, at [Faren]s Facebook-profil har været inde på beskeden, men ikke nødvendigvis et udtryk for, at beskeden er læst.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Pressenævnet finder, at Metroxpress’ henvendelse via Facebook ikke kan anses for et tilstrækkeligt forsøg på at opnå kontakt i den foreliggende situation, hvor [Faren] har bestridt at have modtaget beskederne, og hvor Metroxpress alene modtog en elektronisk besked som kvittering, men ikke en besked skrevet af [Faren], og da parterne ikke i forvejen havde kommunikeret sammen via Facebook i umiddelbar tilknytning til artiklen.

Pressenævnet udtaler kritik.

Links til anden omtale

Det er Pressenævnets opfattelse, at det er almindelig praksis på internettet, at netaviser henviser til andre artikler ved at indsætte et link med overskriften.

Uanset, at disse link er uden forbindelse til omtalen i artiklen, finder Pressenævnet på denne baggrund ikke anledning til at udtale kritik af de links til andre artikler, som er indsat på Metroxpress’ hjemmeside i forbindelse med de to påklagede artikler. Nævnet har lagt afgørende vægt på, at linkene, således som de fremstår, ikke kan opfattes som en del af de påklagede artikler.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af papirudgaven Metroxpress og mx.dk at offentliggøre følgende:

”[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer Metroxpress

[Underrubrik]

I en omtale af en forældremyndighedssag skrev Metroxpress, at en far havde kidnappet sønnen i Østrig. Oplysningen er forkert, da faren har forældremyndigheden over drengen.

[tekst]

I maj omtalte Metroxpress en afgørelse fra FNs Kvindekomité i artiklerne ”FN: Danmark skal udlevere kidnappede [Barnet]” og ”FN: Kidnappede [Barnet] skal hjem til Østrig”.

FNs Kvindekomités udtalelse vedrørte en konkret sag, hvor drengen [Barnet] i 2012 blev hentet af sin far i Østrig, hvor han opholdt sig hos sin mor, og blev bragt tilbage til Danmark.

FNs Kvindekomité henstiller i afgørelsen, at den danske stat samarbejder med de østrigske myndigheder med henblik på, at drengen [Barnet] kan tilbageleveres til sin mor i Østrig.

Komitéens afgørelse er alene en anbefaling og ikke en retlig afgørelse om forældremyndighed. Forældremyndighedssagen er afgjort ved de danske domstole, der har tillagt faren forældremyndigheden.

Faren har klaget til Pressenævnet over, at han er omtalt som kidnapper.

Pressenævnet finder, at det burde have fremgået tydeligere af omtalen, at faren havde forældremyndigheden og derfor ikke havde kidnappet eller bortført drengen, da han i april 2012 hentede ham i Østrig. Nævnet udtaler derfor kritik af Metroxpress for ikke at have beskrevet de faktiske forhold korrekt.

Pressenævnet har herudover kritiseret, at Metroxpress alene sendte en besked via Facebook til faren for at give ham adgang til at udtale sig, men ikke sikrede sig, at faren havde modtaget og læst denne.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse i papirudgaven Metroxpress skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte). Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.

Offentliggørelse af nævnets kendelse på Metroxpress’ internetplatforme skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

[Faren] har klaget til Pressenævnet over to artikler i papirudgaven af Metroxpress og på mx.dk den 17. maj 2016, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Faren] har klaget over, at artiklerne omtaler det som om, at han har kidnappet sin søn, og at artiklerne er ensidige og ikke i tilstrækkelig grad forelagt ham.

1 Sagsfremstilling

Forløbet forud for offentliggørelse

Artiklerne beskriver en forældremyndighedssag mellem [Faren] og hans tidligere samlever, [Moren]. [Faren] og [Moren] var samlevende, da parrets søn, [Barnet], blev født i 2006. Samlivet blev ophævet i 2007.

[Moren] flyttede den 17. juli 2010 fra Danmark til Østrig med sønnen. Inden da, den 2. juli 2010, havde faren indgivet ansøgning om fælles forældremyndighed. Efter dansk ret havde hun forældremyndigheden over sønnen på tidspunktet for flytningen. Faren tilbød umiddelbart efter at trække forældremyndighedssagen tilbage, hvis moren returnerede til Danmark med barnet. Det meddelte han Statsforvaltningen. Moren returnerede ikke til Danmark med barnet, og faren kontaktede derfor Statsforvaltningen, hvorefter forvaltningen fortsatte behandlingen af den verserende forældremyndighedssag.

Faren blev ved Statsforvaltningens afgørelse af 24. august 2010 tillagt forældremyndigheden midlertidigt. Retten i Helsingør afsagde den 22. december 2010 dom i forældremyndighedssagen, [Faren] mod [Moren]. Forældremyndigheden blev overført til [Faren] ved dommen. Byretsdommen blev stadfæstet af Østre Landsret den 17. juni 2011.

De østrigske domstole afviste at udlevere sønnen til Danmark. [Faren] fratog herefter i april 2012 moren sønnen i Østrig og kørte sønnen til Danmark. De danske domstole har efterfølgende afvist morens anmodninger om at få sønnen udleveret.

Retten i Helsingør afviste ved kendelse af 21. september 2012, at sønnen skulle udleveres til moren i Østrig. Ifølge kendelsen udtalte retten blandt andet:

”Fogedretten finder som følge heraf, at der var tale om en ulovlig børnebortførelse, da [Moren] ikke returnerede [Barnet] til Danmark efter statsforvaltningen havde truffet sin afgørelse. En ulovlig børnebortførelse bliver ikke lovlig alene ved en ændring af barnets sædvanlige opholdssted. Herefter finder fogedretten ikke, at [Faren], der er tillagt forældremyndigheden over [Barnet], har handlet i strid med Haagerkonventionen om børnebortførelser ved at hente [Barnet] fra Østrig, hvorfor

bestemmes:

[Moren]s begæring om udlevering af [Barnet] [efternavn slettet af Pressenævnet] afvises. ”

Østre Landsret stadfæstede byrettens kendelse den 21. december 2012. Ifølge Pressenævnets oplysninger har faren fortsat forældremyndigheden.

Ved afgørelse af 14. marts 2016 traf FN’s Kvindekomité afgørelse i sagen, [Moren] mod den danske stat. Kvindekomitéen fandt, at sagsbehandlingen hos de danske myndigheder og domstole ikke havde været i overensstemmelse med de rettigheder, der følger af Kvindekonventionen, og at de danske myndigheder på denne baggrund burde samarbejde med de østrigske myndigheder med henblik på at tilbagelevere sønnen til sin mor i Østrig, hvor en ny forældremyndighedssag eventuelt kunne føres. Af afgørelsen (pkt. 3.3, pkt. 5.8, pkt. 5.16 og pkt. 6) fremgår bl.a. følgende:

“3.3 [under den danske stats synspunkter]

The State party notes that, in March 2014, the author sought the enforcement of the custody order of the Austrian Supreme Court. On 10 July 2014, her request was denied by the Bailiff’s Court of Helsingør, noting that S. [faren] was awarded custody by court order and that the circumstances had not changed since a court determined, on 21 December 2012, that, until 3 April 2012, when [Barnet] was brought back to Denmark, he had been domiciled and had his habitual residence in Denmark, and that his residence with S. [faren] could therefore not be considered unlawful retention under section 10 of the Danish Act on International Child Abduction. On 2 September 2014, the High Court [Østre Landsret] upheld the order of the Bailiff’s Court, agreeing with its reasoning. […]

Issues and proceedings before the Committee concerning the merits

[…]

5.8. In those circumstances, the Committee concludes, on the basis of the information before it, that the State party has failed to exercise due diligence in preventing, investigating and punishing the acts of violence and to protect the author and [Barnet] before and after the kidnapping. […]

5.16. On the basis of the information before it, the Committee concludes that the author did not enjoy equal treatment before the Danish authorities in matters concerning her son. In the light of the foregoing, the Committee considers that the State party has violated the rights of the author and [Barnet] under articles 2 (d), 5 (a) and (b) and 16 (1) (d), of the Convention.

6. Acting under article 7 (3) of the Optional Protocol to the Convention, the Committee is of the view that the facts before it reveal a violation of the rights of the author and her minor son [Barnet] under article 2, read in conjunction with article 1 and articles 5 (a) and (b), and 16 (1) (d), of the Convention, and makes the following recommendations to the State party:

a) Take steps to ensure that the Central Authority of the State Party, namely its Ministry of Justice, promptly collaborate with the Austrian Central Authority in order to ensure the immediate return of [Barnet] to the author in Austria where if necessary, new proceedings concerning his custody and visitation may be conducted in the best interests of the child.

b) […]”

Metroxpress’ journalist skrev den 16. maj 2016 kl. 14.01 og kl. 14.02 følgende beskeder på Facebook til profilen ”[Farens navn]”, der har et profilbillede med klager:

Kl. 14.01:

”Kære [Faren], vi har gået omkring os selv her på Metroxpress, men har valgt at skrive om kritikken fra FN, der siger at Danmark skal give [Barnet] tilbage til sin østrigske mor. Du kan godt få hele kendelsen – men her er den i punktform. [link til delvis oversættelse af kendelsen indsat]

Kl. 14.02:

”Jeg er sikker på, at du ikke er enig. Og du skal selvfølgelig have lov til at udtale dig. Du må meget gerne ringe eller maile på [mailadresse indsat]. Bedste Hilsner

[Journalisten], Metroxpress [telefonnummer indsat]”

Det fremgår under den seneste besked, at de pågældende beskeder er ”seen” (dansk: ”set”) samme dag kl. 14.02.

De påklagede artikler

Metroxpress bragte 17. maj 2016 på mx.dk artiklen ”FN: Danmark skal udlevere kidnappede [Barnet]”. Artiklen er bragt under overskriften ”FN: Kidnappede [Barnet] skal hjem til Østrig”. Af artiklens tekst fremgår følgende:

”Kidnappede [Barnet] skal hjem til Østrig, lyder konklusionen i en rapport, der kritiserer de danske myndigheder.

De danske regler i samværssager er ifølge en ny afgørelse fra FN kønsdiskriminerende og skadelige for børn. FN kræver samtidig kidnappede [Barnet] tilbage til Østrig ‘straks’.

Mens mere end 5.000 kvinder – heriblandt kronprinsesse Mary – deltager i Women Deliver, sender FN’s Kvindekomité en hård kritik til Danmark.

I samværssager er den danske stat kønsdiskriminerende mod mødre, og især mødre fra andre lande, skriver FN i sin afgørelse.

[Link:] LÆS OGSÅ: Syv ud af ti unge kvinder er blevet gramset på mod deres vilje

Anledningen er [Barnets navn]-sagen, hvor en dansk far i 2012 kidnappede sin søn i Østrig. Den danske stat skal ifølge afgørelsen fra FN ‘straks tilbagelevere det tilbageholdte barn til sin mor i Østrig’.

I perioden 2003 til 2013 blev 284 børn ifølge Social- og Indenrigsministeriet bortført til Danmark – kun 39 vendte tilbage.

Samtidig beder FN’s Kvindekomité Danmark om at revidere forældreansvarsloven, sikre, at myndigheder respekterer barnets tarv, og sende dommere på kurser i kvindevold og skilsmissesager.

[Link:] LÆS OGSÅ: Kvindesamfund: Pinds voldtægtsforslag er ikke godt nok

Ifølge formand for Dansk Kvindesamfund Lisa Holmfjord bør regeringen lytte.

- Der er ikke noget at tage fejl af – dette er ikke blot en løftet pegefinger. Men det er også en tragisk sag, hvor barnet er endt som den største taber. Men kritikken går langt videre end det. FN ønsker ligeledes, at Danmark foretager en grundig evaluering af forældreansvarsloven. Og jeg er helt enig. Den nuværende forældreansvarslov er ikke for børn, siger hun.

[Link:] LÆS OGSÅ: Arla efter forslag om mande-yoghurt: Vi lægger os fladt ned

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) lover et svar til FN inden september:

‘Mit ministerium er nu – i samarbejde med andre relevante ministerier – i gang med at gennemgå komiteens udtalelser og anbefalinger,’ skriver hun.

Ifølge SF’s Trine Torp bør vi ændre reglerne:

- Det er ikke hver dag, Danmark får kritik af FN. De her sager bliver ved i årevis, og børnene ender som ofre i en krig mellem far og mor, siger hun.

[Link:] LÆS OGSÅ: Kæmpe forskel: Ti gange så mange anmeldte voldtægter i Sverige

Til artiklen var indsat følgende tekstboks:

"FRA FNs kvindekomites afgørelse:

“Komiteen konkluderer, at Danmark har undladt at udvise rettidig omhu i forebyggelse, efterforskning og straffe voldshandlinger og for at beskytte klageren og [Barnet] før og efter kidnapningen. ”

“Komiteen har noteret sig den, at der blev brugt intimiderings taktik mod hende, hvor en sagsbehandler hos det danske familiedepartement flere gange ringede til den østrigske Familiestyrelse for at true klageren til at trække sin anmodning om tilbagelevering af [Barnet] til Østrig. ”

Samme dag bragte papirudgaven og mx.dk artiklen ”Østrigsk mor til Søren Pind: Send min søn hjem”. Af artiklens tekst fremgår følgende:

I 1505 dage har østrigske [Moren] ikke set sin søn [Barnet], der blev kidnappet til Danmark af sin far. Nu har hun fået FNs ord for at sønnen skal hjem.

[Moren] har ikke set eller talt med sin nu niårige søn [Barnet], siden han blev kidnappet af sin danske far foran en børnehave i den østrigske by Graz i april 2012.

- Jeg må ikke få lov at se ham eller tale med ham. Jeg skriver til jul og fødselsdage, men får aldrig svar, siger [Moren].

Siden har hun ført en kamp for at få sin søn hjem, der blev kendt i TV 2 programmet ‘De bortførte børn’, hvor faderen fortalte sin version. Hun har skrevet til samtlige EU-politikere og har senest klaget til FN og fået medhold.

[Link:] LÆS OGSÅ: Kvindesamfund: Pinds voldtægtsforslag er ikke godt nok

[Moren] flyttede til Østrig med [Barnet], da hun havde forældremyndigheden. Faderen fik af Statsforvaltningen overført forældremyndigheden med tilbagevirkende kraft. Men nu har FN skåret igennem og sagt, at moderen har ret: [Barnet] skal tilbage til sin mor.

[Link:] LÆS OGSÅ: Arla efter forslag om mande-yoghurt: Vi lægger os fladt ned

[Link] LÆS OGSÅ: Opråb til Søren Pind: Voldtægtsmænd går frit omkring

- Der er ingen højere myndighed i verden, og derfor forventer jeg, at Danmark respekterer det og giver mig [Barnet], der er østrigsk statsborger, tilbage. Det har jeg nu skrevet til justitsminister Søren Pind. Det handler ikke kun om min søn, men mange andre, hvor danske myndigheder har holdt sager hen, siger [Moren].

Metroxpress har forgæves forsøgt at få en kommentar fra [Barnet]s far.

[Link:] LÆS OGSÅ: Kæmpe forskel: Ti gange så mange anmeldte voldtægter i Sverige

Journalisten bag de påklagede artikler lagde den 17. maj 2016 et link til artiklen ”FN: Danmark skal udlevere kidnappede [Barnet]” på sin private profil på Facebook med følgende tekst:

HVOR ER I MEDIER?

Kan du huske [Barnet]?

Den nu 9-årige dreng som blev kidnappet af sin danske far foran en børnehave i Østrig i 2012 - en sag som fyldte medierne. Han var østrigsk statsborger, moren havde forældremyndigheden i Østrig, den danske far havde også fået den i Danmark. Nu har FN slået fast at moderen havde ret og han skal udleveres straks. De giver samtidig en sønderlemmende kritik af de danske familieregler, som de mener er kvindenedgørende og skadelige for børnene, fordi sagerne strækker ud i årevis, mens børnene bliver trukket i fra begge sider. Men hvor er alle de medier, der skrev om sagen dengang, nu når der endeligt kommer rigtigt kød på sagen. DR, TV2, Ekstra Bladet, BT, Jyllands-Posten, Politiken, Radio 24syv, Berlingske. Eller skal vi bare ignorere en 20 siders virkelig kritisk afgørelse mod Danmark. Er vi journalister, der søger sandheden eller holder vi bare med faren, fordi han er dansk: [link til artiklen ”FN: Danmark skal udlevere kidnappede [Barnet]” er indsat]

Samme dag lagde den pågældende journalist følgende opslag på sin private profil på Facebook:

OG NÅR MAN ER I GANG: TV har de sidste år været fyldt med programmer hvor far og mor er i krig med hinanden om børnene. Især TV har bragt mange af disse sørgelige sager og endda ofte taget faderens parti. Men få medier følger sagerne til dørs, når det viser sig at den udlægning vi har bragt til lytterne, seerne og læserne ikke er helt så enkle. Jeg har skrevet om FNs afgørelse i [Barnets navn]-sagen i dag - her er en anden sag fra [Person A]s blog her handler det dokumentarprogram fra en tidligere cavlingvinder på DR2, der viste sig ikke helt at holde. Mange medier lod faderen tale - men ingen har fortalt landsrettens dom, når sagen faldt ud til anden side end medierne fortalte. Vil vi fortælle de her historie - så skal vi følge dem til dørs [Indsat link til en artikel på bloggen "Mareridts", der omhandler en dom fra Østre Landsret i en anden forældremyndighedssag. ]. ”

Yderligere oplysninger

Af Justitsministeriets vejledning ”Sådan klager du til FN” fra 2008 fremgår på side 17 i afsnittet ”Hvad er virkningen af en klage? ” fremgår følgende:

”[…]

En klagesag [til en af FN’s komitéer, herunder FN’s Kvindekomité] ender med, at den pågældende komité sender sine synspunkter og eventuelle henstillinger til staten og til klageren. Komitéernes afgørelser er ikke bindende i formel forstand. Det betyder, at staterne ikke er retligt forpligtede til at følge afgørelserne. I praksis vil staterne dog i almindelighed gøre det.

[…]”

Af Den Danske Ordbog fremgår følgende om ordet ”bortføre”:

1. ”med magt og uden tilladelse føre en person med sig til et andet sted; føre jævnfør kidnappe

● fjerne uden tilladelse; stjæle fjerne (sj.); ”

Af Den Danske Ordbog fremgår følgende om ordet ”kidnappe”:

”bortføre nogen for at opnå noget bestemt, især at få opfyldt økonomiske eller politiske krav ved at true med at dræbe el. skade vedkommende”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Faren]s synspunkter

[Faren] har anført, at han er direkte part i den sag, der omtales i artiklerne ”Østrigsk mor til Søren Pind: Send min søn hjem” og ”FN: Danmark skal udlevere kidnappede [Barnet]”, og at hans søn nævnes direkte i de pågældende artikler. Sagen fremstilles injurierende, faktuelt forkert og i modstrid med de danske domstoles afgørelser samt Familiestyrelsens afgørelse, som ikke omtales i artiklen. Det fremgår bl.a. af artiklen ”Østrigsk mor til Søren Pind: Send min søn hjem”, at [Faren] har bortført sin søn fra Østrig, hvilket er faktuelt forkert.

Kildekritik

For så vidt angår Metroxpress’ valg af kilder har [Faren] anført, at [Moren] er direkte part i sagen, mens FN’s Kvindekomité ikke er en domstol eller juridisk enhed, der har kompetence til at afgøre sager. Det følger af almindelig kildekritik, at man ikke bør bringe udsagn uden først at have afprøvet kildens troværdighed. Den i artiklerne omtalte afgørelse fra FN bygger alene på [Moren]s egne oplysninger, idet [Moren] ikke har sendt dokumenter, der taler mod hendes sag. Udvalget har heller ikke givet [Faren] mulighed for at indsende relevante afgørelser. Den pågældende afgørelse er derfor i sig selv et politisk stykke arbejde, der intet har at gøre med jura. Institut for Menneskerettigheder har derfor også kritiseret afgørelsen for at ødelægge FN’s renomme.

Herudover har [Faren] anført, at journalisten, der har skrevet de pågældende artikler, ifølge journalistens private profil på Facebook har en meget stærk personlig holdning til skilsmissesager, hvor han sympatiserer med mødre frem for fædre.

Ordet ”kidnappe”

[Faren] har ikke foretaget sig noget ulovligt, og han har den fulde forældremyndighed over sønnen. Tværtimod er sønnen tidligere blevet bortført til Østrig af sin mor. Disse oplysninger fremgår endvidere af en række avisartikler og dokumentarer, og der har således ikke været lavet grundlæggende kildearbejde i forbindelse med tilblivelsen af historien.

Metroxpress har bl.a. undladt at skrive, at [Moren] aldrig har søgt om samvær med sin søn i Danmark, at hun har afvist flere skriftlige tilbud om samvær, at hun har tabt sagen om udlevering ved både by- og landsretten, og at hun forlod Danmark i ond tro efter at have boet her i ti år for at stikke af fra en forældremyndighedssag. Det ville gøre hende til bortfører i Danmark, hvorfor sagen endte hos politiet.

[Faren] har videre anført, at ordvalget ”kidnappede [Barnet]” i overskriften til artiklen ”FN: Danmark skal udlevere kidnappede [Barnet]” er i direkte strid med samtlige artikler, der tidligere har været offentliggjort om sagen, og de danske afgørelser, der er afsagt herom. Den omstændighed, at ordet ”bortført” er blevet brugt i tidligere artikler om sagen, kan ikke tillægges nogen betydning, da mange af disse artikler er skrevet før de danske domstolsafgørelser, der fastslår, at der ikke var tale om en bortførelse, da [Barnet] blev bragt hjem til Danmark, og dels da alle andre artikler i sagen har belyst, at der foreligger forskellige opfattelser og afgørelser i henholdsvis Danmark og Østrig.

[Faren] er aldrig blevet kontaktet før offentliggørelsen af artiklerne, og han har dermed ikke haft mulighed for at korrigere de faktuelle fejl heri. [Faren] har anført, at han har krav på at blive hørt i denne sag, da han i de påklagede artikler omtales som ”bortfører”, og artiklen i øvrigt omtaler hans søn. Selvom hverken [Faren]s navn eller et billede af [Barnet] er blevet bragt i de påklagede artikler, må det med henvisning til den tidligere omtale af sagen stå klart, hvem der refereres til, når ”[Barnets navn]-sagen” omtales.

Kontrol af oplysninger

[Faren] har ikke – som Metroxpress gør gældende – modtaget en besked på Facebook fra journalisten. Metroxpress burde under alle omstændigheder have forsøgt at kontakte [Faren] på anden vis, når man tænker på alvorligheden af de oplysninger, der offentliggøres i den påklagede artikel.

[Faren] påpeger endvidere, at der i begge påklagede artikler er indsat links til øvrige artikler på mx.dk om navnlig voldtægt. De artikler, der linkes til, har intet at gøre med den konkrete sag, hvor der aldrig nogensinde har været omtalt voldtægter eller vold. Henvisningerne til disse artikler er derfor ærekrænkende.

[Faren] har anført, at det bør anses som en skærpende omstændighed, at hans søn nu er ni år gammel, og at det kan tænkes, at sønnen selv og hans venner kan finde de påklagede artikler, hvilket vil være til stor skade for sønnen.

2.2 Metroxpress’ synspunkter

Metroxpress har afvist, at der er bragt forkerte informationer i de to påklagede artikler.

Kildekritik

Metroxpress har anført, at der ikke er grundlag for at kritisere avisens valg af kilder. Det er, som [Faren] skriver, korrekt, at FN’s Kvindekomité ikke er en retsinstans, men det er heller ikke skrevet i artiklen. Det fremgår endvidere af Udenrigsministeriets hjemmeside, at Danmark har tilsluttet sig, at individer kan indgive klage til bl.a. FN’s Kvindekomité.

Det er efter avisens opfattelse sagen uvedkommende, hvordan avisens journalister agerer på sin private og ikke fuldt offentlige profil på Facebook.

Ordet ”kidnappe”

For så vidt angår brug af ordet ”bortført” har avisen anført, at FN’s Kvindekomité konsekvent bruger ordet ”kidnapping” i den i artiklerne omtalte afgørelse. Metroxpress henviser i den forbindelse til afgørelsens pkt. 5.6 og 5.8. Ordene ”kidnappet” og ”bortført” er synonymer.

Det er heller ikke første gang, at ordet ”bortført” er blevet brugt i forbindelse med [Faren]s sag. Metroxpress henviser i den forbindelse bl.a. til en afgørelse fra Graz i Østrig den 26. september 2012 og artiklen ”[Barnet]s far anker østrigsk dom” bragt på dr.dk den 26. september 2012 og artiklen ”[Barnet]s far anker ikke østrigsk dom” bragt på bt.dk den 10. juni 2013. Heri beskrives det, at [Faren] i Østrig er idømt 12 måneders betinget fængsel for bortførelse af sønnen i april 2012.

Kontrol af oplysninger

Metroxpress har herudover anført, at det ikke er korrekt, at [Faren] ikke er blevet hørt i forbindelse med den afgørelse fra FN, som omtales i de påklagede artikler.

Alle de danske synspunkter står under pkt. 3.1-3.14 i afgørelsen fra FN’s Kvindekomité. Selvom Metroxpress ikke mener, at [Faren] har krav på at blive hørt i dette aspekt af sagen, da artiklen blot refererer en offentlig afgørelse fra FN, forsøgte avisen at få en kommentar fra [Faren] ved at kontakte ham via Facebook kl. 14.01 dagen før artiklernes offentliggørelse. Man kan se, at klager kl. 14.02 har set beskeden, men vælger ikke at svare.

Det er gengivet i artiklen ”Østrigsk mor til Søren Pind: Send min søn hjem”, at det ikke lykkedes at få en kommentar fra ”[Barnet]s far”. Metroxpress har ikke trykt [Faren]s navn, og der er ikke trykt billeder af sønnen. Metroxpress gav endvidere [Faren] mulighed for at komme til orde, da han dagen efter artiklernes offentliggørelse klager til Metroxpress, hvilket [Faren] afviste.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Christian Jensen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Indledningsvis bemærker Pressenævnet, at [Faren] er omtalt som ”[Barnet]s far”, og at han derfor har retlig interesse i at få sagen behandlet.

Afgørelser i forældremyndighedssagen

De påklagede artikler beskriver en forældremyndighedssag mellem [Faren] og [Moren]. Parret var samlevende, da sønnen [Barnet] blev født i 2006. Samlivet blev ophævet i 2007.

[Moren] flyttede i juli 2010 fra Danmark til Østrig med sønnen. Inden da havde faren indgivet ansøgning til Statsforvaltningen om fælles forældremyndighed. Efter dansk ret havde hun forældremyndigheden alene over sønnen på tidspunktet for flytningen.

Faderen blev ved Statsforvaltningens afgørelse i august 2010 tillagt forældremyndigheden midlertidigt. Retten i Helsingør overførte i december 2010 forældremyndigheden til [Faren]. Byretsdommen blev stadfæstet af Østre Landsret i juni 2011.

De østrigske domstole afviste at udlevere sønnen til Danmark. [Faren] fratog herefter i april 2012 moren sønnen i Østrig og kørte sønnen til Danmark. De danske domstole har efterfølgende afvist morens anmodninger om at få sønnen udleveret. Retten i Helsingør afviste ved kendelse af 21. september 2012, at sønnen skulle udleveres til moren i Østrig. Ved kendelsen udtalte retten, at der ikke var tale om en ulovlig børnebortførelse, da faderen hentede sønnen i Østrig, og at moderen uretmæssigt havde tilbageholdt drengen i Østrig efter, at forældremyndigheden var overgået til faderen. Østre Landsret stadfæstede byrettens kendelse i december 2012. Ifølge Pressenævnets oplysninger har faren fortsat forældremyndigheden.

FN’s Kvindekomité udtalte den 14. marts 2016 i en sag, hvor moren havde klaget over den danske stat, at sagsbehandlingen hos de danske myndigheder og domstole ifølge komitéen ikke havde været i overensstemmelse med de rettigheder, der følger af Kvindekonventionen (FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder). Østre Landsrets kendelse fra december 2012 er omtalt under den danske stats synspunkter i FN’s udtalelse.

En medlemsstat skal sikre, at national lovgivning og praksis lever op til konventionen og ikke diskriminerer. Komitéen kan ikke tilsidesætte eller ændre nationale afgørelser og kan således heller ikke ændre afgørelserne i den omtalte sag om [Barnet]. Ifølge Kvindekomitéens afgørelse burde den danske stat samarbejde med de østrigske myndigheder med henblik på tilbagelevering af [Barnet] til sin mor i Østrig, hvor en eventuel ny forældremyndighedssag så skulle føres.

God presseskik

[Faren] har klaget over, at artiklerne omtaler det som om, at han kidnappede sin søn i Østrig i april 2012, og at artiklerne er ensidige og ikke i tilstrækkelig grad forelagt ham.

Kildekritik

[Faren] har klaget over, at [Moren] er anvendt som kilde til oplysningerne i artiklen.

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A. 2.

[Moren] og [Faren] er modparter i sagen om forældremyndighedsspørgsmålet, hvilket gav Metroxpress anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for [Moren]s oplysninger og vurderinger. Oplysningerne i de påklagede artikler kan endvidere være krænkende for [Faren], hvorfor de har skullet kontrolleres i særlig grad, herunder ved forelæggelse for klager.

Pressenævnet finder, at de citater fra [Moren], der er bragt i de påklagede artikler, navnlig i artiklen ”Østrigsk mor til Søren Pind: Send min søn hjem”, klart fremstår som udtryk for hendes egne synspunkter og vurderinger. Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af brugen af [Moren] i sagen som kilde.

Ordet ”kidnappe” og kontrol af oplysninger

[Faren] har klaget over, at forældremyndighedssagen fremstilles forkert og i modstrid med de danske myndigheders afgørelser, navnlig fordi det af artiklerne fremgår, at [Faren] har ”kidnappet” sin søn i Østrig i 2012.

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A. 1 og A. 3.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Nævnet finder, at medier som udgangspunkt kan referere afgørelser og domme uden at forelægge dem for de omtalte, så længe de refereres korrekt. Navnlig udsagnet ”Anledningen er [Barnets navn]-sagen, hvor en dansk far i 2012 kidnappede sin søn i Østrig” fremstår imidlertid som et ubestridt faktum, hvorfor de påklagede artikler indeholder oplysninger, der kan være krænkende og skadelige for [Faren] og har skullet forelægges for [Faren] inden offentliggørelse.

For så vidt angår brugen af ordet ”kidnappet”, bemærker Pressenævnet, at FNs Kvindekomité har anvendt det engelske udtryk ”kidnapping”. Komitéens afgørelse er imidlertid alene en anbefaling og ikke en retlig afgørelse om forældremyndighed. Forældremyndighedssagen er således afgjort ved de danske domstole, senest ved Østre Landsrets kendelse i december 2012, hvor faren blev tillagt forældremyndigheden.

Pressenævnet finder herefter, at Metroxpress i omtalen burde have gjort opmærksom på, at [Faren] ifølge landsrettens kendelse af 21. december 2012 ikke havde bortført [Barnet] i april 2012. Navnlig udsagnet ”Anledningen er [Barnets navn]-sagen, hvor en dansk far i 2012 kidnappede sin søn i Østrig” giver indtryk af, at det er ubestridt, at der var tale om en kidnapning. Da landsrettens kendelse samtidig er omtalt i FN’s afgørelse, burde Metroxpress have undersøgt forholdet yderligere. Det bemærkes, at FN’s kvindekomité ikke kan ændre retsafgørelserne, men alene give henstillinger. Nævnet udtaler kritik af omtalen.

[Faren] har også klaget over manglende forelæggelse og anført, at han ikke har modtaget journalistens to beskeder via Facebook.

På baggrund af Metroxpress’ skærmprint fra Facebook lægger Pressenævnet til grund, at Metroxpress dagen før offentliggørelsen af de påklagede artikler rettede henvendelse til [Faren] via Facebook med henblik på at indhente en udtalelse. Meddelelserne på Facebook fremstår som ”seen” (”set” på engelsk).

Pressenævnet lægger til grund, at Facebooks registrering som ”set” er et udtryk for, at [Faren]s Facebook-profil har været inde på beskeden, men ikke nødvendigvis et udtryk for, at beskeden er læst.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Pressenævnet finder, at Metroxpress’ henvendelse via Facebook ikke kan anses for et tilstrækkeligt forsøg på at opnå kontakt i den foreliggende situation, hvor [Faren] har bestridt at have modtaget beskederne, og hvor Metroxpress alene modtog en elektronisk besked som kvittering, men ikke en besked skrevet af [Faren], og da parterne ikke i forvejen havde kommunikeret sammen via Facebook i umiddelbar tilknytning til artiklen.

Pressenævnet udtaler kritik.

Links til anden omtale

Det er Pressenævnets opfattelse, at det er almindelig praksis på internettet, at netaviser henviser til andre artikler ved at indsætte et link med overskriften.

Uanset, at disse link er uden forbindelse til omtalen i artiklen, finder Pressenævnet på denne baggrund ikke anledning til at udtale kritik af de links til andre artikler, som er indsat på Metroxpress’ hjemmeside i forbindelse med de to påklagede artikler. Nævnet har lagt afgørende vægt på, at linkene, således som de fremstår, ikke kan opfattes som en del af de påklagede artikler.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af papirudgaven Metroxpress og mx.dk at offentliggøre følgende:

”[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer Metroxpress

[Underrubrik]

I en omtale af en forældremyndighedssag skrev Metroxpress, at en far havde kidnappet sønnen i Østrig. Oplysningen er forkert, da faren har forældremyndigheden over drengen.

[tekst]

I maj omtalte Metroxpress en afgørelse fra FNs Kvindekomité i artiklerne ”FN: Danmark skal udlevere kidnappede [Barnet]” og ”FN: Kidnappede [Barnet] skal hjem til Østrig”.

FNs Kvindekomités udtalelse vedrørte en konkret sag, hvor drengen [Barnet] i 2012 blev hentet af sin far i Østrig, hvor han opholdt sig hos sin mor, og blev bragt tilbage til Danmark.

FNs Kvindekomité henstiller i afgørelsen, at den danske stat samarbejder med de østrigske myndigheder med henblik på, at drengen [Barnet] kan tilbageleveres til sin mor i Østrig.

Komitéens afgørelse er alene en anbefaling og ikke en retlig afgørelse om forældremyndighed. Forældremyndighedssagen er afgjort ved de danske domstole, der har tillagt faren forældremyndigheden.

Faren har klaget til Pressenævnet over, at han er omtalt som kidnapper.

Pressenævnet finder, at det burde have fremgået tydeligere af omtalen, at faren havde forældremyndigheden og derfor ikke havde kidnappet eller bortført drengen, da han i april 2012 hentede ham i Østrig. Nævnet udtaler derfor kritik af Metroxpress for ikke at have beskrevet de faktiske forhold korrekt.

Pressenævnet har herudover kritiseret, at Metroxpress alene sendte en besked via Facebook til faren for at give ham adgang til at udtale sig, men ikke sikrede sig, at faren havde modtaget og læst denne.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse i papirudgaven Metroxpress skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte). Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.

Offentliggørelse af nævnets kendelse på Metroxpress’ internetplatforme skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 15. september 2016.