Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om syge- og barselsdagpenge

 

Indledning

1. Denne vejledning erstatter Den Sociale Ankestyrelses vejledning nr. 191 af 27. oktober 1994.

Vejledningen er ikke blot et genoptryk af tidligere vejledning med ændringer i lov og bekendtgørelser, men har fået en opbygning, der følger lovens opbygning.

Lov, bekendtgørelser samt oversigt over ændringer i dagpengeloven er medtaget som bilag.

I vejledningen er der ved henvisning til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel anvendt "dagpengeloven", og "loven", hvis der samtidig forekommer en paragrafhenvisning. Ved henvisning til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel og til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 172 af 13. marts 1990 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel skrives der henholdsvis bekg. og sømandsbekg.

Det generelle indhold af de af Ankestyrelsen udsendte sociale meddelelser (SM) er i videst muligt omfang indarbejdet i vejledningen. Herudover er der henvisning til de enkelte gældende SM'ere. Der henvises iøvrigt til Den Sociale Ankestyrelses Praksisoversigt over dagpenge. Den udsendes én gang årligt og suppleres løbende i Nyt fra Ankestyrelsen.

Lovgrundlaget for denne vejledning er Socialministeriets bekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel med senere ændringer. Der henvises endvidere til lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område, der trådte i kraft den 1. juli 1998 (retssikkerhedsloven).

Hovedbetingelser

I det følgende er dagpengelovens hovedbetingelser for udbetaling af dagpenge kort beskrevet. Der henvises iøvrigt til de enkelte kapitler i vejledningen, hvor der findes en nærmere beskrivelse af reglerne.

Dagpenge ved sygdom, graviditet, fødsel og adoption ydes til erhvervsaktive personer under 70 år med lønindtægt eller selvstændig erhvervsindtægt. Der er endvidere mulighed for dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Retten til dagpenge er som hovedregel betinget af, at indtægten er skattepligtig i Danmark, og at der er ophold her i landet.

For at modtage dagpenge skal beskæftigelseskravene i dagpengeloven være opfyldt. Disse krav er forskellige afhængig af, om der er tale om en lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende. Det er de samme beskæftigelseskrav, der gælder, uanset om det er fravær på grund af egen sygdom, graviditet, barsel og adoption eller fravær på grund af alvorligt syge børn.

For at få udbetalt dagpenge, skal fraværet anmeldes og dokumenteres rettidigt.

Dagpenge ved egen sygdom

Dagpenge ydes ved fuld eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Beskæftigelseskrav
Lønmodtagere

Lønmodtagere, der ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis de har været ansat hos denne i de sidste 13 uger før sygefraværet, og i den periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 120 timer. Lønmodtagere, der er ansat hos en privat arbejdsgiver har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren i de 2 første uger af sygeperioden. Herefter er det kommunen, der udbetaler dagpenge. Lønmodtagere hos offentlige arbejdsgivere har som hovedregel ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, så længe ansættelsen består.

Lønmodtagere, der ikke opfylder beskæftigelseskravene for udbetaling af dagpenge fra seneste arbejdsgiver, kan få udbetalt dagpenge fra kommunen,

· hvis de har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer,

· hvis de ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, eller en ydelse, der træder i stedet herfor, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt,

· hvis de inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller

· hvis de er elever i lønnet praktik.

Ved fravær på grund af arbejdsskade udbetaler kommunen dagpenge fra 1. hele fraværsdag, hvis lønmodtageren ikke er berettiget til dagpenge fra arbejdsgiveren, også selv om beskæftigelseskravet over for kommunen ikke er opfyldt.

Beskæftigelseskrav
Selvstændige erhvervsdrivende

Beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende er, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned før fraværet.

Selvstændige erhvervsdrivende har ret til dagpenge fra kommunen fra 1. hele fraværsdag efter 3 ugers sygdom. Der kan dog tegnes en forsikring, som giver ret til dagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag.

Beregning
Lønmodtagere

Beregning af dagpenge til lønmodtagere sker som hovedregel på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville være berettiget til under sygefraværet.

Beregning
Selvstændige erhvervsdrivende

Dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende beregnes på grundlag af arbejdsfortjenesten ved erhvervsvirksomheden. Til selvstændige, der har tegnet frivillig forsikring med 2/3 sats, udgør dagpengene 2/3 af dagpengenes højeste beløb (minimumsydelsen). Hvis den selvstændige har tegnet forsikring med 1/1 sats, udgør dagpengene et højere beløb end minimumsydelsen, hvis arbejdsfortjenesten berettiger til det.

Ophør

Dagpengeretten ophører, når pågældende er arbejdsdygtig, eller når der i de forudgående 18 kalendermåneder er udbetalt dagpenge for mere end 52 uger. Dagpengeperioden kan dog forlænges i særlige situationer.

Opfølgning

Kommunen skal løbende kontrollere, at betingelserne for at udbetale dagpenge er opfyldt. Kommunen skal også arbejde aktivt for, at den sygemeldte så hurtigt som muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Kommunen skal derfor senest efter 8 uger og derefter mindst hver 8. uge tage den sygemeldtes forhold op til vurdering. Denne opfølgning skal ske ved en personlig samtale.

Kommunen har pligt til at udarbejde en opfølgningsplan, senest når dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder, regnet fra første sygedag inden for de sidste 12 måneder.

Den sygemeldte skal medinddrages i opfølgningen, ligesom arbejdspladsen og de faglige organisationer skal medinddrages i udarbejdelsen af opfølgningsplanen.

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

En kvinde er berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Der er ret til dagpenge inden 4 uger før fødslen ved sygeligt forløbende graviditet, eller hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, eller hvis graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer kvinden i at varetage sit arbejde.

Der kan endvidere ydes dagpenge i de første 26 uger efter fødslen. Moderen har ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Faderen har i samme periode ret til dagpenge i 2 uger. Herudover har forældrene tilsammen ret til dagpenge i yderligere 10 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen. Faderen har endvidere ret til dagpenge i uge 25 og uge 26 efter fødslen.

Ved adoption kan der udbetales dagpenge i de første 26 uger efter modtagelsen af barnet.

Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn

Dagpenge kan ydes til moderen og/eller faderen, hvis barnet er under 14 år og er alvorligt sygt, dvs. at barnet har behov for behandling og pleje på et hospital eller lignende behandlingsinstitution i 25 dage eller mere.

Enlige forsørgere kan også få dagpenge under indlæggelser på hospital af mindre end 25 dages varighed.

Kapitel 1

Almindelige betingelser - lovens §§ 1-2

Skattepligt og bopæl

2. Retten til dagpenge er som hovedregel betinget af, at indtægten er skattepligtig i Danmark, og at pågældende har bopæl og ophold her i landet. Se pkt. 168 om opholdskommuneregler.

Personer, der har skattefritagelsesattest efter ligningslovens bestemmelser, betragtes som formelt skattepligtige og dermed dagpengeberettigede. Det samme gælder ulandsfrivillige, som er fritaget for beskatning, se pkt. 194.

Personer, der har bopæl i Danmark og indtægt, der ikke er skattepligtig her i landet, har alligevel ret til dagpenge, hvis indtægten er skattepligtig i et andet land, hvor der efter lovgivningen ikke er ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af lønindtægt, jf. bekg. § 2.

Færøerne og Grønland

På samme måde har personer, der er bosat på Færøerne eller i Grønland, ret til dagpenge, når indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet, jf. bekg. § 2, se pkt. 195.

EU/EØS

Personer, der er omfattet af reglerne for De Europæiske Fællesskaber, Rådets forordning nr. 1408/71 (EF-forordningen) om social sikring af vandrende arbejdstagere mfl., er berettiget til dagpenge, når de er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, uanset om indtægten er skattepligtig her i landet.

Dette gælder foruden for statsborgere i EU-landene, der udover Danmark er Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Østrig, Portugal, Finland, Sverige, Storbritannien og Nordirland, også for statsborgere i de lande, der har tilsluttet sig Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen). Disse lande er Norge, Island og Liechtenstein. Foruden for statsborgere i de nævnte lande gælder forordningen også for flygtninge og statsløse, der har bopæl i et af landene.

Reglerne om, hvilket lands lovgivning om social sikring en person skal være omfattet af (de såkaldte lovvalgsregler), findes i afsnit II i forordning nr. 1408/71.

Der er fastsat særlige regler for søfarende, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel, se kapitel 13, pkt. 179 - pkt. 187.

Udenlandske arbejdstagere har ret til dagpenge, når de enten er skattepligtige her i landet, eller indtægten er skattepligtig i et andet land, hvor der ikke er ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af lønindtægt. Dette gælder ikke arbejdstagere, der er omfattet af forordning nr. 1408/71.

Personer, der er skattepligtige her i landet, har ikke ret til dagpenge, hvis de har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter et andet lands lovgivning eller efter de bestemmelser, der gælder for Færøerne og Grønland, eller efter EF-reglerne er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring, jf. § 2, stk. 4, i bekg.

Arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge

Generelt

3. Private og offentlige arbejdsgivere har pligt til at udbetale dagpenge under lønmodtageres fravær på grund af sygdom, hvis lønmodtagerne opfylder beskæftigelseskravene hos den enkelte arbejdsgiver. Om beskæftigelseskravene henvises til pkt. 12 og pkt. 13.

Omfanget af arbejdsgiverens pligt er forskelligt, afhængig af om der er tale om en privat arbejdsgiver eller en offentlig arbejdsgiver, se pkt. 4 og pkt. 5.

Hvis en lønmodtager må gå hjem på grund af sygdom i løbet af en arbejdsdag, er der ikke efter dagpengeloven ret til dagpenge for resten af denne dag, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 1.

Både offentlige og private arbejdsgivere har pligt til at udbetale dagpenge i 2 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag, selv om ansættelsen ophører i løbet af denne periode, jf. lovens § 3, stk. 3.

- - -

Eksempel:

Hvis en lønmodtager melder sig syg onsdag og skal fratræde sin ansættelse hos arbejdsgiveren fredag eftermiddag, har arbejdsgiveren pligt til at udbetale dagpenge i 2 uger regnet fra og med 1. hele fraværsdag, onsdag, hvis lønmodtageren er syg i hele 2-ugers perioden. Hvis lønmodtageren har ret til løn under sygdom, vil pågældende i denne situation modtage løn under sygdom fra arbejdsgiveren til og med fredag, dagen for ansættelsens ophør, og herefter vil arbejdsgiveren have pligt til at udbetale dagpenge i resten af 2-ugers perioden.

- - -

Det er uden betydning, hvornår tidspunktet for ansættelsens ophør er blevet fastsat, og hvem der har ønsket, at ansættelsen skulle ophøre.

Hvis lønmodtageren (funktionær) melder sig syg til arbejdsgiveren mindre end 2 uger før en suspensions- eller fritstillingsperiode udløber, har arbejdsgiveren pligt til at udbetale dagpenge i den del af 2 ugers perioden, der ligger efter udløbet af suspensions- eller fritstillingsperioden, jf. lovens § 3, stk. 3. Se også pkt. 20 om suspension og fritstilling.

Hvis en ansættelse slutter med, at lønmodtageren holder ferie, og lønmodtageren bliver syg i løbet af ferien, vil arbejdsgiveren dog ikke have pligt til at udbetale dagpenge, da lønmodtageren ikke er i ansættelse 1. hele fraværsdag efter ferien.

Hvis en lønmodtager bliver syg før eller under aftalt afspadsering, vil arbejdsgiveren kun have pligt til at udbetale sygedagpenge i perioden, hvor der var aftalt afspadsering, når der efter gældende overenskomst eller andet er ret til at udskyde afspadsering på grund af sygdom.

Hvis en lønmodtager bliver syg i løbet af sidste arbejdsdag i et ansættelsesforhold og må gå syg hjem før normal arbejdstids ophør denne dag har arbejdsgiveren pligt til at udbetale dagpenge i 2 uger, idet ansættelsen bestod ved sygdommens indtræden.

Private og offentlige arbejdsgivere har endvidere pligt til at udbetale dagpenge til lønmodtagere ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser. Se også pkt. 88.

Private arbejdsgivere

4. En privat arbejdsgiver skal udbetale dagpenge til en lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, i 2 uger fra og med første hele fraværsdag, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 1. Perioden ligger fast, uanset om der indtræder søgnehelligdage, fridage, arbejdskonfliktperioder og lignende, der kan afbryde dagpengeudbetalingen.

Hvis der foreligger to adskilte sygeperioder, begynder der en ny 2-ugers periode, når arbejdet har været genoptaget efter første sygeperiode. Det er uden betydning, om der er tale om et tilbagefald på grund af samme sygdom. Det er derimod en betingelse, for at arbejdsgiveren skal udbetale dagpenge i en ny 2-ugers periode, at lønmodtageren har haft genoptaget arbejdet.

- - -

Eksempel:

En lønmodtager, der efter 3 måneders sygdom, begynder sit arbejde kl. 6.00, men må sendes hjem kl. 6.30 på grund af sygdom, vil blive anset for at have genoptaget arbejdet. Lønmodtageren har derfor ret til på ny at få udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren i 2 uger fra og med den følgende dag.

- - -

Arbejdsgiveren har derimod ikke pligt til at udbetale dagpenge i en ny 2-ugers periode, hvis en lønmodtager før raskmelding fra én sygdom bliver syg af en anden sygdom. I dette tilfælde regnes 2-ugers perioden fortsat fra 1. hele fraværsdag på grund af den første sygdom.

Offentlige arbejdsgivere

5. En offentlig arbejdsgiver skal udbetale dagpenge til en lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, fra 1. hele fraværsdag og i hele sygeperioden, så længe lønmodtageren er ansat, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 2 og § 3, stk. 4. En offentlig arbejdsgiver har dog ikke pligt til at udbetale dagpenge udover varighedsbegrænsningen, medmindre der er et forlængelsesgrundlag, jf. lovens §§ 22-23. Om varighedsbegrænsning se kapitel 10.

I lovens § 1, stk. 4, defineres offentlige arbejdsgivere som offentlige myndigheder samt private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50% af offentlige midler.

Som eksempler på offentlige arbejdsgivere uden for kerneområdet stat, amt og kommune kan nævnes opholdssteder, puljeordninger efter bistandsloven (SM D-19-96), plejehjemsforeninger, handelsskoler (SM D-6-95), Miljø- og levnedsmiddelkontrollen (SM D-6-97) og Post Danmark (SM D-9-96).

Tipsmidler betragtes som offentlige midler. Se SM D-9-98.

Som eksempler på arbejdsgivere, der er blevet anset for private efter dagpengelovens § 1, stk. 4, kan nævnes Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen (SM D-25-97), hjemmeservicefirmaer (SM D-1-95), DSB Rederi A/S (SM D-8-96) og DSB Busser A/S (SM D-3-96) og udenlandske ambassader (SM D-29-95).

Til belysning af afgrænsningen mellem private og offentlige arbejdsgivere, se endvidere SM D-19-95, D-25-95, D-24-96, D-32-96 og D-26-97.

Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt arbejdsgiveren har status som enten offentlig eller privat arbejdsgiver, kan Told- og Skattestyrelsens register henholdsvis SE-registret og lønsumsregistret give vejledning vedrørende dette spørgsmål.

Sygeorlov

Hvis en offentligt ansat lønmodtager søger og bevilges sygeorlov uden løn i en periode, vil den offentlige arbejdsgiver stadig have pligt til at udbetale dagpenge i hele orlovsperioden med den begrænsning, der følger af reglerne om varighedsbegrænsning, jf. lovens §§ 22-23. Se SM D-22-96.

Kommunens pligt til at udbetale dagpenge

Lønmodtagere

6. I følgende tilfælde har kommunen pligt til at udbetale dagpenge til lønmodtagere fra 1. fraværsdag eller senere. Det er forudsat i de enkelte tilfælde, at lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, jf. lovens § 4, stk. 1, se pkt. 14-19:

  1. lønmodtageren opfylder ikke beskæftigelseskravet over for en arbejdsgiver (lovens § 3, stk. 1 eller § 3, stk. 2),
  2. lønmodtageren har modtaget dagpenge fra en privat arbejdsgiver i de 2 første uger af et sygefravær,
  3. lønmodtageren ophører med at være ansat hos en offentlig arbejdsgiver,
  4. lønmodtageren har ikke ret til dagpenge fra arbejdsgiveren i 2-ugers perioden i de tilfælde, der er nævnt i lovens § 8, stk. 4, nr. 1 og nr. 2, og stk. 5,
  5. lønmodtageren har arbejdsfri timer eller dage under en arbejdsfordeling, når lønmodtageren ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis sygdommen ikke var indtrådt, jf. bekg. § 21, stk. 5, eller
  6. lønmodtageren er i beskæftigelse i et fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen udbetaler dagpenge i de første 2 uger ved fleksjob hos privat arbejdsgiver og i de første 8 uger ved fleksjob hos offentlig arbejdsgiver (lovens § 1, stk. 3).

Selvstændige erhvervsdrivende

7. Kommunen har pligt til at udbetale dagpenge under fravær på grund af sygdom til selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, fra 3. fraværsdag, hvis der er tegnet frivillig sikring (type 1-forsikring) efter lovens § 20. Hvis der er tegnet frivillig forsikring fra 1. fraværsdag (type 2-forsikring), udbetaler kommunen dagpenge fra denne dag. Hvis der ikke er tegnet frivillig forsikring, udbetaler kommunen dagpenge efter 3 ugers sygdom. Det er i alle tilfælde en forudsætning, at beskæftigelseskravet er opfyldt, se pkt. 68. Om frivillig sikring henvises til kapitel 8.

Graviditet, barsel, adoption og alvorligt syge børn

8. Kommunen har pligt til at udbetale dagpenge ved fravær på grund af graviditet, barsel, adoption og til forældre med alvorligt syge børn. Der henvises nærmere til kapitel 7.

Indtægt

Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, og selvstændig erhvervsindtægt, jf. lovens § 2, stk. 1.

Lønmodtagere

9. Til lønindtægt regnes de indkomstarter, der efter kildeskattelovgivningen anses for A-indkomst og er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand. Endvidere henregnes til lønindtægt arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, A-indkomst, som en aktionær eller anpartshaver har indtjent ved arbejde for selskabet og ydelser efter lov om orlov, jf. § 1, stk. 1, i bekg.

Til lønindtægt regnes ligeledes følgende indkomstarter, selv om de ikke anses for A-indkomst: løn mv. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, værdi af fri kost og andre naturalydelser, der ydes som vederlag i tjenesteforhold, løn udbetalt af fremmede stater, af internationale organisationer, herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne, samt af fremmede staters herværende udsendte konsuler, anden B-indkomst, som er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, jf. § 1, stk. 2, i bekg.

Værnepligtsløn ved forsvaret og civilforsvaret samt rådighedsvederlag inden for hjemmeværnet er omfattet af de bestemmelser, der er fastsat for lønindtægt, jf. § 1, stk. 3, i bekg.

Selvstændige erhvervsdrivende

10. Til indtægt som selvstændig erhvervsdrivende regnes erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen indsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke efter bekg. § 1, stk. 1-3, regnes som lønindtægt, jf. § 1, stk. 4, i bekg.

Indtægt som medarbejdende ægtefælle regnes som selvstændig erhvervsindtægt, med mindre der er tale om en lønaftale efter kildeskattelovens § 25 A, jf. § 1, stk. 5, i bekg.

Godtgørelser for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelse, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som i væsentlig grad skyldes den sikredes egen arbejdsindsats, regnes til selvstændig erhvervsindtægt, jf. § 1, stk. 6, i bekg. Se SM D-5-98.

Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende

11. Afgørelse af, om en indtægt i dagpengelovens forstand er lønindtægt eller indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, tager udgangspunkt i skattemyndighedernes sondring mellem indkomstarterne. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor indtægtens karakter ikke kan afgøres efter dette kriterium, fordi det klart strider mod den arbejdsretlige vurdering, jf. bekg. § 1.

Arbejdsretligt betragtes det som et lønmodtagerforhold, når der udføres personligt arbejde i et tjenesteforhold til en arbejdsgiver. Den pågældende er således undergivet arbejdsgiverens ledelse og instruktioner for arbejdets udførelse og modtager arbejdsvederlag i form af løn.

I tvivlstilfælde kan det være afgørende, om arbejdet udføres for den eventuelle arbejdsgivers regning og risiko og i dennes navn. Endvidere kan der lægges vægt på, om arbejdsforholdet omfattes af ferieloven, arbejdsskadeforsikringsloven, ATP-ordningen, lov om Lønmodtagernes Garantifond etc. Det er ikke afgørende, om der rent faktisk er indbetalt bidrag til disse ordninger, men derimod, om der efter den pågældende lovgivning er pligt til at betale bidrag eller lignende.

Vurderingsmænd
Agenter
Fotomodeller
Mannequiner

Vurderingsmænd i kreditforeninger, visse agenter, fotomodeller og mannequiner anses for selvstændige i dagpengelovens forstand, uanset at indtægten efter skattelovgivningen registreres som A-indkomst.

Etableringsydelse

Personer, der modtager etableringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og driver selvstændig erhvervsvirksomhed og dermed er medlemmer af en arbejdsløshedskasse som selvstændige, betragtes som lønmodtagere i relation til etableringsydelsen og vil få udbetalt sygedagpenge svarende til etableringsydelsen, når denne falder bort i tilfælde af sygdom eller barsel, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 2, og § 9, stk. 3.

Derudover kan den selvstændige erhvervsdrivende have ret til dagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved den selvstændige virksomhed, herunder på grundlag af en frivillig forsikring.

Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen både på grundlag af bortfald af etableringsydelse og på grundlag af arbejdsfortjeneste eller frivillig sikring vil den samlede dagpengeudbetaling pr. uge ikke kunne overstige dagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 9, stk. 4.

Hjemmearbejde

Det forhold, at en person har andre beskæftiget i sin tjeneste, udelukker ikke, at pågældende selv står i tjenesteforhold til en arbejdsgiver. Hjemmearbejde afskærer heller ikke fra at være lønmodtager.

Andenhåndsværksteder

Systuer

Der er særlige problemer med afgrænsningen mellem selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere for så vidt angår indehavere af andenhåndsværksteder (ofte systuer). Indehaveren er arbejdsgiver for de ansatte på værkstedet. Ved afgørelsen af, om indehaveren står i tjenesteforhold til ordregiveren, kan der lægges vægt på, om indehaveren er beskæftiget med hel eller delvis forarbejdning af materiale modtaget fra ordregiveren, om indehaveren også arbejder for andre virksomheder eller private kunder, og om indehaveren selv bestemmer prisen for de forskellige arbejdsydelser. Der må endvidere lægges vægt på, om den pågældende har etableret sig i egne lokaler, selv leder og fordeler arbejdet og er momsregistreret, samt om vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold.

Entrepriseforhold

Free-lancevirksomhed

Ved entrepriseforhold, freelancevirksomhed og lignende går forpligtelsen ikke så meget på at udføre personligt arbejde som på at levere et arbejdsresultat. Det må i disse tilfælde vurderes, om forholdets entrepriselignende karakter udelukker et tjenesteforhold, dvs. om forholdet har en så selvstændig karakter, at den pågældende ikke efter hele sin økonomiske og sociale stilling kan anses for lønmodtager.

Provisionslønnede

Provisionslønnede (handelsrejsende, repræsentanter, agenter, akkvisitører, inkassatorer) er lønmodtagere, hvis de må betragtes som ansatte i en virksomhed. Ved vurderingen kan der lægges vægt på, om den pågældende arbejder direkte for en virksomhed, er berettiget til at arbejde for andre virksomheder, er undergivet detaljerede instruktioner fra arbejdsgiveren, har mødepligt, rapporteringspligt mv. og virker inden for et bestemt distrikt eller på anden måde er pålagt et vist arbejde som forudsætning for stillingen eller i øvrigt er bundet til virksomheden på en sådan måde, at det kan betragtes som et tjenesteforhold.

Kapitel 2

Beskæftigelseskrav og uarbejdsdygtighed - lovens §§ 3-5

Beskæftigelseskrav - lønmodtagere - lovens §§ 3-4

Beskæftigelseskravene hos aktuel arbejdsgiver

12. Lønmodtagere, der ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til dagpenge fra såvel den offentlige som den private arbejdsgiver, hvis de har været ansat hos den pågældende arbejdsgiver i de sidste 13 uger før sygefraværet og i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 120 timer, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2.

Lønmodtageren har kun ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, når begge betingelser er opfyldt.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravene ses der bort fra perioder på indtil 1 år, hvori der er ydet orlovsydelse efter lov om orlov, jf. bekg. § 6, stk. 1.

Ved sygdom opstået kortere tid efter en arbejdskonflikt bortses fra konfliktperioden. 13-ugers perioden forlænges i dette tilfælde bag ud med lige så mange dage, som konflikten har varet.

Lønmodtageren er berettiget til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis lønmodtageren inden for perioden har været ansat i 13 uger hos arbejdsgiveren og beskæftigelsen hos arbejdsgiveren før og efter konflikten udgør mindst 120 timer.

Med hensyn til opgørelsen af 120-timers kravet henvises til pkt. 16.

Kravet om 13 ugers ansættelse hos arbejdsgiveren betyder, at lønmodtagere, der sygemeldes med 1. hele fraværsdag før udløbet af de 13 ugers ansættelse, som hovedregel ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren. Der er heller ikke senere i den aktuelle sygeperiode ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, selv om lønmodtageren i løbet af sygeperioden når op på 13 ugers ansættelse.

Samme ansættelsesforhold

Har lønmodtageren i 13-ugers perioden været ansat forskellige steder, men hos samme arbejdsgiver, anses kravet om 13 ugers ansættelse hos arbejdsgiveren for opfyldt.

I SM D-16-94 blev Københavns Kommune anset for samme arbejdsgiver for en lønmodtager, som havde været ansat i flere forskellige magistratsafdelinger efter hinanden.

I SM D-7-96 blev de enkelte hospitaler under Hovedstadens Sygehusfællesskab betragtet som samme arbejdsgiver i relation til beskæftigelseskravet i lovens § 3, stk. 1.

Ansættelse som svend hos læremesteren i umiddelbar forlængelse af læretidens udløb anses for samme ansættelsesforhold.

Virksomhedsoverdragelse

En lønmodtager, der har været ansat i 13 uger eller mere og er omfattet af reglerne i virksomhedsoverdragelses- loven, opfylder beskæftigelseskravene efter lovens § 3, stk. 1, overfor en ny arbejdsgiver ved sygdom indenfor de første 13 uger efter overdragelsen.

Ansættelse

Når der i 13-ugers perioden forekommer dage, hvor lønmodtageren ikke har arbejdet, fx ved afholdelse af ferie, søgnehelligdage, sygdom, eller hvis lønmodtageren efter aftale med arbejdsgiveren deltager i et kursus/skoleophold eller holder fri for egen regning, vil kravet om ansættelse i 13 uger være opfyldt, hvis lønmodtageren har været ansat i hele perioden. Det afgørende er, at ansættelsen fortsat består både under og efter fraværet. Om der udbetales løn eller ej under fraværet, er således ikke afgørende.

Produktionsstandsning

Hvis en lønmodtager hjemsendes på grund af produktionsstandsning, anses ansættelsesforholdet derimod for afbrudt. Hvis lønmodtageren bliver syg under hjemsendelsen, er arbejdsgiveren således ikke forpligtet til at udbetale dagpenge for nogen del af sygeperioden, heller ikke selv om arbejdet på virksomheden genoptages inden udløbet af 2-ugers perioden. Arbejdsgiveren har derimod pligt til at udbetale dagpenge, også under en produktionsstandsning, hvis lønmodtageren er blevet sygemeldt inden dennes iværksættelse, jf. lovens § 3, stk. 3.

Lønmodtagere, som af en offentlig arbejdsgiver har fået bevilget sygeorlov, betragtes fortsat som ansat hos den offentlige arbejdsgiver i relation til dagpengeloven, se SM D-22-96.

Løsarbejdere/vikarer

13. Løsarbejderforhold er et særligt ansættelsesforhold, der adskiller sig fra fastansættelse eller løbende ansættelsesforhold ved, at der er tale om kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold, hvor ansættelsens ophør som hovedregel er bestemt på forhånd.

Har lønmodtageren således tidligere inden for 13-ugers perioden været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver, og udgør den samlede beskæftigelse hos denne mindst 120 timer inden for de sidste 13 uger, gælder betingelsen om, at lønmodtageren skal have været uafbrudt ansat i de sidste 13 uger før fraværet ikke, jf. lovens § 3, stk. 2. Denne bestemmelse anvendes typisk på løsarbejdere og vikarer, men gælder også for andre former for ansættelsesforhold. Bestemmelsen gælder kun i forhold til ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Lønmodtagere, som arbejder på løsarbejdervilkår, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren i 2 uger, men kun hvis de er i aktuel beskæftigelse ved sygdommens indtræden. Der er ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis løsarbejderen var på arbejde dagen før sygdommens indtræden og skulle have været på arbejde igen den dag, sygdommen indtræder, det vil sige, at der er ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis lønmodtageren var på arbejde sidste arbejdsdag før 1. hele fraværsdag og skulle have været på arbejde 1. hele fraværsdag.

Der er ikke ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis løsarbejderen ikke er i aktuel beskæftigelse ved sygdommens indtræden. Det er uden betydning, om der var aftale om yderligere beskæftigelse, eller der ikke var nogen aftale.

- - -

Eksempel:

Har en løsarbejder eksempelvis med arbejdsgiver aftalt at møde på arbejde umiddelbart efter afholdt ferie, men sygemelder sig den dag, hvor han skulle være mødt på arbejde, er der ikke ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, da løsarbejderen ikke er i aktuel beskæftigelse.

- - -

Beskæftigelseskravene i forhold til kommunen

14. En lønmodtager, der ikke har ret til dagpenge fra en arbejdsgiver, har ret til dagpenge fra kommunen, hvis pågældende opfylder ét af de forskellige krav om tilknytning til arbejdsmarkedet, der er opregnet i lovens § 4, stk. 1.

Herefter kan lønmodtagere, der ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, få udbetalt dagpenge fra kommunen, hvis

  1. de har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer,
  2. de ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt,
  3. de inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller
  4. de er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.

13-ugers kravet

15. Betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet inden for de sidste 13 uger før sygdommens indtræden er opfyldt, hvis lønmodtageren i hele 13-ugers perioden

· har været i ansættelse,

· har modtaget sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge

· har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, eller

· har modtaget godtgørelse i opsigelsesperioden fra Lønmodtagernes Garantifond på grund af arbejdsgiverens konkurs.

Skal kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet opfyldes alene efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1, skal der være tale om en uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i mindst 13 uger før 1. fraværsdag. Mangler lønmodtageren ved sygdommens indtræden blot en enkelt dag i at opfylde 13- ugers kravet, er der ikke ret til dagpenge fra kommunen. Se SM D-10-91 og SM D-29-92.

Hvis 1. hele fraværsdag er den første dag i den 14. ansættelsesuge er 13-ugers kravet opfyldt. Se SM D-11-98.

Lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand

Der er kun tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis der er tale om et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.

Individuel jobtræning med aktiveringsydelse efter lov om kommunal aktivering opfylder således ikke betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet, idet aktiveringsydelsen ikke er løn indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, men træder i stedet for kontanthjælp, se SM D-35-96.

Perioder med arbejde som følge af arbejdspligt under afsoning i fængsel opfylder ikke betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet, da honoraret for et rengøringsarbejde på 37 timer om ugen ikke var A-skattepligtigt og ikke var indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, se SM D-14-97.

Periode som selvstændig

Perioder som selvstændig kan efter omstændighederne medregnes ved opgørelsen af kravet om 13 ugers tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis den pågældende er overgået direkte fra selvstændig erhvervsvirksomhed til lønmodtagerbeskæftigelse.

G-dage

Dage med ledighedsdagpenge efter § 84 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring kan ikke medregnes ved opgørelsen af kravet om 13 ugers tilknytning til arbejdsmarkedet, se SM D-16-95.

Tabt arbejdsfortjeneste og orlovsydelse

Ved opgørelsen af 13-ugers kravet i lovens § 4, stk. 1, nr. 1, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der ydes godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29, § 104 og dagpengelovens § 19 a, jf. lovens § 4, stk. 3 og § 6, stk. 2, i bekg. Disse regler har afløst de tidligere regler i bistandslovens § 48, § 48 a og § 57 a.

Ved opgørelsen af 13-ugers kravet kan der endvidere bortses fra perioder på indtil 1 år, hvori en person har modtaget orlovsydelse efter lov om orlov, jf. bekg. § 6, stk. 1.

Arbejdskonflikt

Ved sygdom opstået kortere tid efter en arbejdskonflikt bortses fra konfliktperioden. 13-ugers perioden forlænges i dette tilfælde bag ud med lige så mange dage, som konfliken har varet.

Opgørelse af 120-timers kravet

16. Ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet i lovens § 4, stk. 1, nr. 1, på 120 timer er opfyldt, medregnes alle de timer, hvor der faktisk er udført arbejde. Både ordinære og ekstraordinære overarbejdstimer medregnes.

Hvis der er udbetalt løn for 120 timer som kompensation for fx skifteholdsarbejde, men lønmodtageren faktisk har arbejdet færre timer, tæller kun de faktiske arbejdstimer med.

Hvis spisepauser efter overenskomst holdes udenfor arbejdstiden, indgår de ikke ved beregning af 120-timers kravet.

Ved undervisningstimer fastsættes beskæftigelsens varighed under hensyn til den forberedelsestid, der udbetales løn for i det enkelte tilfælde. Ved opgørelse af arbejdstimerne anvendes den omregningsfaktor, der i øvrigt gælder ved fastsættelse af beskæftigelsens varighed for det pågældende område.

Hvis den faktiske arbejdstid ikke kan opgøres, anvendes samme beregningsmåde som efter ATP-loven, når antal timer skal beregnes, se pkt. 58. Hvert år i begyndelsen af januar offentliggøres den timefortjeneste, der skal anvendes for det indeværende kalenderår.

Hvis lønmodtageren i 13-ugers perioden ikke har arbejdet i 120 timer af grunde, der ikke kan tilregnes lønmodtageren som pligtforsømmelse, ses der bort fra sådanne dage uden beskæftigelse. 13-ugers perioden forlænges i dette tilfælde bag ud med lige så mange dage, som konflikten har varet. Beskæftigelseskravet anses for opfyldt, hvis arbejdstimerne før og efter afbrydelsen er på mindst 120 timer i en således sammenlagt 13-ugers periode.

Eksempler på fravær, der ikke kan tilregnes lønmodtageren som pligtforsømmelse:

· fravær på grund af ferie eller fridage,

· søgnehelligdage,

· sygdom, barsel og adoption,

· dage, for hvilke der på grund af arbejdsløshedslovgivningens regler ikke udbetales dagpenge til et i øvrigt dagpengeberettiget, ledigt medlem,

· hvis lønmodtageren har modtaget godtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond, fx på grund af arbejdsgivers konkurs, eller

· suspensions- og fritstillingsperioder, hvor arbejdsgiveren har udbetalt løn efter funktionærloven.

Arbejdsløshedsdagpenge og erstatning herfor

17. Der er efter lovens § 4, stk. 1, nr. 2, ret til dagpenge for en lønmodtager, der ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt. Dette gælder, uanset om den pågældende er ledig eller i beskæftigelse ved sygdommens indtræden, og uanset om 13-ugers kravet i lovens § 4, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Det tilføjes, at kommunerne kun er forpligtet til stikprøvekontrol af, om det er korrekt, når sikrede på dagpengeskemaet anfører, at han er dagpengeberettiget medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Det er uden betydning for dagpengeretten efter lovens § 4, stk. 1, nr. 2, at det dagpengeberettigede medlem af en arbejdsløshedskasse på grund af særlige regler i arbejdsløshedslovgivningen er afskåret fra at modtage arbejdsløshedsdagpenge, fx reglerne om overførsel af timer og lignende.

Hvis en lønmodtager først efter sygdommens indtræden bliver dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, har lønmodtageren ret til sygedagpenge fra den dato, hvor retten til dagpenge i arbejdsløshedskassen ville være indtrådt, hvis lønmodtageren ikke var syg. Dette gælder ikke ved fravær på grund af barsel og adoption, hvor beskæftigelseskravet skal være opfyldt senest ved fødslen/modtagelsen af barnet.

En lønmodtager uden aktuel dagpengeret i arbejdsløshedskassen har ret til sygedagpenge, hvis pågældende ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden på grund af sygdom ikke var indtrådt, og hvis lønmodtageren ikke på grund af tidligere sygefravær i en periode først skulle præstere arbejde for at opnå dagpengeret i arbejdsløshedskassen.

Hvis kravet om arbejde derimod skyldes andet end tidligere sygefravær, fx et pålagt arbejdskrav som følge af selvforskyldt ledighed, foreligger der ikke en tilknytning til arbejdsmarkedet i medfør af lovens § 4, stk. 1, nr. 2, se SM D-9-97.

Karantæne

Effektiv karantæne pålagt et i øvrigt dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse afbryder ikke tilknytningen til arbejdsmarkedet, da afvikling af effektiv karantæne udskydes under en sygeperiode, se SM D-2-96.

Erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed

18. En nyuddannet, som inden for den seneste måned før fraværets start har afsluttet en anerkendt erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har ret til dagpenge fra kommunen den dag, hvor uddannelsen er afsluttet, jf. § 4, stk. 1, nr. 3. Oplysning om, hvornår uddannelsen er afsluttet, kan fås ved henvendelse til den enkelte uddannelsesinstitution. En nyuddannet er altid omfattet af denne bestemmelse, uanset om der er sket tilmelding til en arbejdsløshedskasse.

Der er kun ret til dagpenge til en nyuddannet, hvis fraværet er begyndt efter uddannelsens afslutning.

Dagpengene udbetales med samme beløb, som lønmodtageren kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. § 24, stk. 3, i bekg.

Elever i lønnet praktik

19. Bestemmelsen i lovens § 4, stk. 1, nr. 4, er en undtagelsesbestemmelse, som omfatter alle elever, der er i lønnet praktik i forbindelse med en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov. De fritages for at opfylde det almindelige krav om 13 ugers tilknytning til arbejdsmarkedet for at kunne modtage dagpenge fra kommunen. Fx vil erhvervsuddannelseselever, landbrugselever, social- og sundhedselever, sygeplejestuderende og pædagogstuderende være omfattet af undtagelsesbestemmelsen under lønnet praktik.

Bestemmelsen omfatter ikke personer, der er under ikke lovregulerede uddannelser, men disse kan eventuelt opnå ret til dagpenge, hvis betingelserne i lovens § 4, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

Praktikkompenserende uddannelse

En elev, der bliver syg i en periode med praktikkompenserende uddannelse, opfylder ikke beskæftigelseskravet, da ydelsen ikke kan anses for indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand. Se SM D-8-93.

Suspension og fritstilling

20. En lønmodtager (funktionær), der i en suspensions- eller fritstillingsperiode modtager sin sædvanlige løn fra arbejdsgiveren, har ikke ret til dagpenge fra kommunen i forbindelse med sygefravær, der indtræder før eller under en suspension eller fritstilling, idet den løn, der udbetales under suspensions- eller fritstillingsperioden, betragtes som løn under sygdom, når pågældende sygemeldes.

Har lønmodtageren under fritstillingsperioden fået ansættelse hos anden arbejdsgiver, vil lønmodtageren trods fortsat aflønning fra den fritstillende arbejdsgiver have mulighed for at få dagpenge fra kommunen i medfør af lovens § 4, stk. 1 og § 9, stk. 1, 1. punktum. Se SM D-14-96.

Om refusion til en privat arbejdsgiver ved suspension og fritstilling, se pkt. 153.

Dokumentationskrav for nyansatte mv.

21. Når en nyansat lønmodtager, der ikke har ret til dagpenge fra sin arbejdsgiver, anmoder kommunen om dagpenge efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1, skal den pågældende ved lønsedler eller lignende dokumentere ansættelsesforhold indenfor de sidste 13 uger før sygemeldingen, beskæftigelsens omfang i ansættelsesforholdene samt varigheden af disse, se § 4 i bkg.

Tilsvarende skal den arbejdsgiver, som lønmodtageren var ansat hos, da vedkommende blev sygemeldt, afgive oplysninger om ansættelsestidspunkt, omfang af beskæftigelsen, samt oplysninger vedrørende eventuel tidligere ansættelse, se § 5 i bkg.

Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom - lovens § 5

Uarbejdsdygtighed - sygdom

22. Retten til dagpenge er betinget af, at der foreligger uarbejdsdygtighed, og at uarbejdsdygtigheden skyldes egen sygdom, jf. lovens § 5, stk. 1.

Hvis en person kan gå i arbejde, uden at optræning eller andre erhvervsmæssige foranstaltninger er nødvendige, ophører dagpengene.

Sterilisation og kosmetiske operationer

Fravær på grund af sterilisation eller kosmetiske operationer betragtes som sygefravær, uanset om indgrebet er lægeligt indiceret eller ikke, og uanset om der er eftervirkninger af behandlingen, eller det ikke er tilfældet. Hvis der er tale om frivillig sterilisation eller kosmetiske operationer, som foretages udelukkende af kosmetiske hensyn og ikke til afhjælpning af fysiske eller psykiske lidelser, betales dagpenge af kommunen, idet retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder i medfør af dagpengelovens § 8, stk. 4, nr. 1, hvis lønmodtagers sygdom er pådraget ved forsæt eller grov uagtsomhed, se pkt. 47.

Knuste briller og paradentosebehandling

Fravær på grund af knuste briller, hvis dette medfører, at pågældende ikke kan udføre sit arbejde, og fravær på grund af paradentosebehandling giver også ret til sygedagpenge.

Organdonation

Fravær som følge af organdonation vil også kunne give ret til dagpenge, men kun fra kommunen, jf. lovens § 8, stk. 4, nr. 1.

Graviditet uden for livmoderen

Fravær på grund af graviditet uden for livmoderen anses for fravær på grund af sygdom i dagpengelovens forstand, se SM D-20-97.

Alkoholisme

Fravær på grund af alkoholisme kan efter omstændighederne i sig selv betragtes som sygefravær i dagpengelovens forstand, såfremt der er tale om uarbejdsdygtighed, og den pågældende er under behandling for alkoholisme, se SM D-3-95.

Stofmisbrug

Fravær på grund af stofmisbrug vil ligeledes efter omstændighederne kunne betragtes som sygefravær, såfremt pågældende er uarbejdsdygtig og modtager lægelig behandling for sit misbrug. Ophold på en behandlingsinstitution for stofmisbrugere indebærer dog ikke i sig selv ret til dagpenge, hvis der ud fra en lægelig vurdering ikke længere er tale om uarbejdsdygtighed. Se SM D-26-96.

Abort

Fravær i forbindelse med abort, spontan eller provokeret, omfattes af lovens § 5 sammenholdt med § 11, stk. 1, og giver ret til barselsdagpenge fra kommunen, se SM D-34-96. Afgrænsning mellem abort og for tidlig fødsel beror på en lægelig vurdering. Se pkt. 85.

Barns sygdom

Fra 1. juli 1998 har forældre med alvorligt syge børn under 14 år ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed, jf. lovens § 19a. Der henvises til kapitel 7, pkt. 104 - pkt. 113.

Fravær iøvrigt på grund af barns sygdom giver ikke ret til sygedagpenge efter dagpengeloven. Visse faglige overenskomster og aftaler på arbejdsmarkedet giver imidlertid ret til en ydelse på grund af barns sygdom.

Uarbejdsdygtighed - kortere varighed

23. Ifølge dagpengelovens § 5, stk. 1, ydes dagpenge ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, lønmodtageren er arbejds- dygtig, uanset om den pågældende undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.

Der kan efter lovens § 5, stk. 2, under visse betingelser ydes dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, se pkt. 29-30.

Når det skal vurderes, om en sygemeldt lønmodtager kan anses for uarbejdsdygtig på grund af sygdom, sker det med udgangspunkt i det arbejde, der blev udført før sygemeldingen.

Der foreligger kun uarbejdsdygtighed, hvis den pågældende er ude af stand til at udføre noget af det arbejde, som ligger inden for det pågældende arbejdsområde. Hvis arbejdsgiveren har mulighed for at sætte den sygemeldte til andet arbejde inden for vedkommendes faglige område, som ikke hindres af sygdommen, kan pågældende ikke længere anses for uarbejdsdygtig.

Arbejdsledige

For arbejdsledige er bedømmelsesgrundlaget det arbejdsområde, som den arbejdssøgende står til rådighed for.

To arbejdsforhold

Selv om en lønmodtager med to samtidige arbejdsforhold er i arbejde i det ene arbejdsforhold, kan betingelsen om uarbejdsdygtighed godt være opfyldt i det andet arbejdsforhold. Det forudsætter, at de to arbejdsforhold er af forskellig karakter, og at fortsættelsen af arbejdet i det ene arbejdsforhold er forenelig med sygdommen og dennes behandling og ikke forhaler helbredelsen. Der vil fx kunne udbetales dagpenge på grund af fuld uarbejdsdygtighed i ansættelse som aftenhjemmehjælper samtidig med, at pågældende kan passe sin antikvitetshandel, da de to erhverv er væsentligt forskellige, hvad angår fysisk arbejde og planlægning.

Uarbejdsdygtighed - bredere vurdering

24. Efter en vis sygemeldingsperiode kan vurderingen ikke udelukkende foretages ved at sammenholde virkningerne af lidelsen med karakteren af arbejdet før sygemeldingen. Bedømmelsen må ske på et bredere grundlag, således at den pågældende kun kan betragtes som uarbejdsdygtig, når sygdommen afskærer den pågældende fra at påtage sig arbejde, som anses for passende.

Det afhænger af en konkret vurdering, hvornår vurderingsgrundlaget skal være bredere. Dagpengene må fx stoppes, hvis det allerede efter et par måneders sygeperiode er klart, at den sygemeldte ikke kan vende tilbage til sit tidligere arbejde, men det vurderes, at den pågældende kan påtage sig andet arbejde, der anses for passende. Det gælder, uanset om den pågældende fortsat får løn fra arbejdsgiver, og uanset om den pågældende er opsagt, se SM D-9-93.

Hvis der er tale om delvis uarbejdsdygtighed, må kommunen være opmærksom på den bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden. Nedsatte dagpenge kan ikke ydes som en kompensation for varigt tab af indtægt i et erhverv, hvor den pågældende ikke kan forventes at genvinde fuld erhvervsevne.

Uarbejdsdygtighed - revalidering

25. Når der er truffet beslutning om revalidering, herunder arbejdsprøvning, uden at der umiddelbart kan iværksættes foranstaltninger, anses den pågældende fortsat for fuldt uarbejdsdygtig i dagpengelovens forstand.

Dagpengene kan fortsætte, indtil kommunen iværksætter revalidering efter en forud tilrettelagt og realistisk erhvervsplan, herunder egentlig erhvervsoptræning eller tillæring, omskoling, uddannelse eller andre former for erhvervsmæssig revalidering.

Indtil revalideringen iværksættes, kan der udbetales dagpenge, når revalideringen ikke kan begynde umiddelbart efter beslutningen herom, og der ikke kan anvises den pågældende arbejde.

Det afhænger af en konkret vurdering, hvornår der er tale om forrevalidering, og hvornår revalidering er iværksat. Ved denne vurdering må der lægges vægt på, at dagpenge kun kan udbetales, så længe aktiviteten har et afklarende sigte.

Hvis arbejdsprøvningen og dermed revalideringsplanen opgives af helbredsmæssige årsager, kan dagpengeudbetalingen genoptages med virkning fra ophøret, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt. Der kan således på ny udbetales dagpenge, hvis den pågældende har modtaget løn under revalideringen, eller den pågældende er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse. Hvis den pågældende ikke er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse og under revalideringen har modtaget bruttorevalideringsydelse, vil der ikke være grundlag for at genoptage dagpengeudbetalingen, da beskæftigelseskravet så ikke er opfyldt, se pkt. 14.

Hvis revalidering opgives af helbredsmæssige årsager, må det samtidig overvejes, hvad der videre skal foretages, herunder om der skal søges pension. Herom henvises til punkterne 126-135 om opfølgning.

Hvis den pågældende ikke ønsker at medvirke til revalidering, standses udbetalingen, jf. lovens § 8, stk. 1, se pkt. 44 og 74.

Uarbejdsdygtighed - pension

26. Hvis dagpengemodtageren ikke kan komme i arbejde igen, må sagen behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, før der eventuelt rejses pensionssag. Ifølge lov om social pension § 20 a, stk. 2, kan kommunen først påbegynde en sag om førtidspension på det tidspunkt, hvor det konstateres, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor det vurderes, at erhvervsevnen er ubetydelig og ikke kan forbedres efter de nævnte foranstaltninger.

Kommunen skal derfor allerede under opfølgningen af dagpengesagen rekvirere lægelige oplysninger, som kan belyse dagpengemodtagerens helbredstilstand og medvirke til, at den samlede behandlingstid i kommunen nedsættes.

Hvis der er rejst sag om privat pension eller tjenestemandspension, må det tilstræbes, at der træffes afgørelse om førtidspension så tidligt, at dagpengeudbetalingen kan ophøre samtidig med eller kort tid efter, at den pågældende er overgået til privat pension eller tjenestemandspension. Hvis muligheden for overgang til sådan pension ikke er tilstrækkeligt oplyst, bør der indhentes yderligere oplysninger, eventuelt hos arbejdsgiveren.

Hvis der gives afslag på en pensionsansøgning, afhænger det af en vurdering af helbredsforholdene, om dagpengeudbetalingen skal fortsætte. Hvis afslaget er begrundet med, at der ikke er tale om en varig lidelse, men uarbejdsdygtigheden stadig består, fortsætter udbetalingen.

Hvis der foreligger en stationær tilstand, uden at der er grundlag for at tilkende pension, og sikrede heller ikke skønnes berettiget til revalidering, er betingelsen om uarbejdsdygtigheden ikke længere opfyldt. Udbetalingen af dagpenge kan derfor ikke genoptages.

Ferie

27. Hvis uarbejdsdygtigheden indtræder under en ferie, er der ikke ret til dagpenge, idet den pågældende ikke er fraværende fra arbejdet på grund af sygdom, men ferie. Hvis uarbejdsdygtigheden indtræder før ferien, vil der være mulighed for at udsætte ferien efter ferielovens bestemmelser. Hvis ferien ikke udsættes, er der ikke ret til dagpenge under ferien, da der ikke foreligger uarbejdsdygtighed, når der kan afholdes ferie med rekreativt udbytte. Ved fortsat sygdom efter ferien vil der imidlertid være ret til dagpenge fra arbejdsgiver eller kommune.

Der er ikke i dagpengeloven hjemmel til at afslå at udbetale dagpenge alene under henvisning til, at der allerede er udbetalt feriepenge for den periode, der søges dagpenge for, hvis betingelserne for dagpengeudbetaling i øvrigt er opfyldt. Udbetaling af dagpenge kan således ikke stoppes, hvis den sygemeldte rent faktisk ikke har afholdt ferie og i øvrigt må vurderes at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom, se SM D-7-97.

Attestation af feriekort i kommunen kan sidestilles med raskmelding i den erklærede ferieperiode, hvis den sygemeldte er vejledt om konsekvenserne af at hæve feriepenge og ikke inden starten af ferien har oplyst, at ferien på grund af sygdom ikke kan afholdes, og hvis det må vurderes, at sygemeldtes lidelse ikke hindrer afholdelse af ferie med rekreativt formål, se SM D-21-96.

Frihedsberøvelse

28. Der kan ikke ydes sygedagpenge til lønmodtagere, som på grund af frihedsberøvelse, varetægtsfængsling, fængsel eller anden foranstaltning, der træder i stedet for straf, fx dom til indlæggelse til behandling på psykiatrisk hospital eller dertil svarende institution (behandlingsdom), ikke har arbejde på det almindelige arbejdsmarked. Begrundelsen herfor er, at fraværet fra arbejdet i sådanne tilfælde anses for primært at skyldes frihedsberøvelsen m.v. og ikke uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Kriminalforsorgen underretter kommunen, såfremt en dagpengemodtager undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltninger, jf. lovens § 36.

Hvis lønmodtageren imidlertid med Kriminalforsorgens tilladelse har arbejde uden for fængslet på det almindelige arbejdsmarked, er der ret til sygedagpenge efter de almindelige regler.

Delvis uarbejdsdygtighed - nedsatte dagpenge ved sygdom

Lønmodtagere

29. Der kan udbetales nedsatte dagpenge til lønmodtagere, der ikke er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, når lægen skønner, at arbejdet kun kan bestrides delvis, jf. bekg. § 31, stk. 1, nr. 1. Der stilles ikke krav om en forudgående fraværsperiode med fuldt fravær.

Der kan endvidere ydes nedsatte dagpenge, når to eller flere ambulante behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller en tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet, jf. bekg. § 31, stk. 1, nr. 2.

Det kræves, at behandlingerne er led i en behandlingsplan for samme lidelse. Der gælder intet krav om den tidsmæssige afstand imellem behandlingerne. Ved ambulante behandlinger består der en pligt for arbejdsgiveren til at udbetale dagpenge, når lønmodtageren har genoptaget arbejdet hver dag efter endt behandling, også selv om de ambulante behandlinger strækker sig ud over 2 uger.

Det er en betingelse for ret til nedsatte dagpenge, at den delvise uarbejdsdygtighed afskærer fra arbejdet i mindst 4 timer pr. uge.

I de 4 timer medregnes transport og ventetid ved ambulante behandlinger.

Arbejde på fuld tid visse dage udelukker ikke retten til nedsatte dagpenge. Se SM D-5-94.

Situationer, hvor lønmodtageren går hjem før arbejdstidens ophør og møder efter arbejdstidens påbegyndelse, omfattes ikke af retten til nedsatte dagpenge, når der ikke har foreligget et forudgående lægeligt skøn om, at arbejdet kun kunne bestrides delvist. Se SM D-12-95.

Selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller

30. Der kan ydes nedsatte dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, ved delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, når lægen skønner, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde, jf. bekg. § 31, stk. 2.

Har en gårdejer normalt en ugentlig arbejdstid på 60 timer, vil der således være ret til nedsatte dagpenge, hvis en læge skønner, at han kun kan arbejde 20 timer om ugen. Se SM D-19-91.

Der stilles ikke krav om, at der har været et forudgående fuldt sygefravær. Ved ambulante behandlinger kan der kun udbetales nedsatte dagpenge, hvis behandlingen medfører, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde om ugen, enten på grund af fravær fra arbejdet i forbindelse med behandlingerne, eller fordi disse i sig selv eller i forbindelse med lidelsen medfører en midlertidig nedsættelse af arbejdsevnen.

Deltagelse i undervisning

Erhvervsmæssig uddannelse

31. Til personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan der i visse tilfælde udbetales dagpenge, uanset at den pågældende deltager i erhvervsmæssig uddannelse.

Der kan således udbetales dagpenge, hvis uddannelse og erhvervsarbejde før sygefraværet er foregået sideløbende, jf. bekg. § 34, stk. 1.

Endvidere kan der udbetales dagpenge, hvis en erhvervsmæssig uddannelse påbegyndes under sygefraværet, når der højst er 6 timers undervisning pr. uge, når uddannelsen er forenelig med sygebehandlingen og ikke forhaler helbredelsen, og når den ikke udskyder iværksættelse af revalidering, jf. bekg. § 34, stk. 1.

Hvis uddannelsen påbegyndes under sygefraværet, og uddannelsen varer mere end 6 timer om ugen, kan der ikke udbetales dagpenge, medmindre der er truffet beslutning om revalidering. En person kan således deltage i erhvervsmæssig uddannelse udover 6 timer fra det tidspunkt, der er truffet beslutning om iværksættelse af revalidering, og indtil det tidspunkt, hvor revalidering iværksættes, jf. bekg. § 34, stk. 2.

Undervisning på gymnasier og HF-kurser anses for erhvervsmæssig undervisning.

Dagpenge kan dog udbetales ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på HF eller anden stærkt begrænset kursusdeltagelse, når det kan dokumenteres, at denne er et led i behandlingen eller kan betragtes som fritidsundervisning. Begrænsningen på 6 timer gælder ikke i disse tilfælde.

Anden undervisning

32. Undervisning, som svarer til eller udbygger uddannelse i folkeskolen mv., incl. 10. klassetrin, og undervisning på ungdoms- eller højskoler eller lignende, som alene opfylder et alment kundskabsbehov uden erhvervssigte, udelukker ikke dagpenge, når deltagelse i undervisningen kan forenes med sygebehandling eller er et led i denne. Se i den forbindelse SM D-29-96.

Kapitel 3

Anmeldelse og dokumentation - lovens §§ 6 - 7

Anmeldelse - lønmodtagere

Lønmodtagerens anmeldelsespligt overfor arbejdsgiveren

33. Lønmodtageren skal anmelde sygdomstilfælde til arbejdsgiveren hurtigst muligt, jf. lovens § 6, stk. 1.

Hvis lønmodtageren utvetydigt har raskmeldt sig overfor arbejdsgiveren med angivelse af, hvilken dato arbejdet genoptages, skal lønmodtageren på ny anmelde sygdom efter de regler, der gælder hos arbejdsgiveren, hvis arbejdet alligevel ikke kan genoptages denne dato på grund af tilbagefald eller ny sygdom.

Har lønmodtageren derimod blot givet udtryk for, at arbejdet forventes genoptaget på et bestemt tidspunkt, er der ikke tale om nogen egentlig raskmelding. En overskridelse af den forventede dato for arbejdets genoptagelse nødvendiggør derfor ikke en fornyet sygemelding.

Arbejdsgiverens regler om anmeldelse

34. Anmeldelse af sygdom til arbejdsgiveren skal foretages telefonisk senest 2 timer efter, at lønmodtageren skulle være mødt på arbejde, medmindre der i personalecirkulære er fastsat andre regler, jf. § 7, stk. 1, i bekg.

En kortere tidsfrist kan fx være begrundet i særlige produktionsforhold eller lignende. Også inden for brancher, hvor det ved sygdom er nødvendigt hurtigt at fremskaffe en vikar (fx rengøring, pleje, undervisning), kan en kortere anmeldelsesfrist være nødvendig.

Hvis lønmodtageren ikke har adgang til telefon, påhviler det den pågældende ved ansættelsen at indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, hvordan anmeldelse af sygdom skal foretages, jf. § 7, stk. 2, i bekg.

Lønmodtageren behøver ikke at anmelde fraværet personligt, men bærer risikoen for, at den, der anmelder, gør det rettidigt og korrekt.

Der er ikke i dagpengeloven hjemmel til at kræve, at en lønmodtageren anmelder sygdom til arbejdsgiveren hver dag i en sygeperiode.

Hvis en lønmodtager må forlade arbejdspladsen på grund af sygdom i løbet af arbejdsdagen, fritager det ikke automatisk den pågældende for at anmelde sygdom til arbejdsgiveren den følgende dag, hvis denne fortsat er sygemeldt. Hvis lønmodtageren imidlertid utvetydigt underretter fx sin nærmeste foresatte om, at pågældende også vil være sygemeldt den følgende dag, vil sygdommen dog almindeligvis anses for anmeldt på dette tidspunkt, medmindre pågældende fik besked om også at anmelde sygdom den følgende dag. Det samme vil være tilfældet, hvis en lønmodtager med arbejdsgiverens vidende forlader virksomheden med fx et brækket ben eller andre alvorlige læsioner, der gør det helt klart, at pågældende ikke vil være i stand til at møde på arbejde den følgende dag.

For sen anmeldelse af sygdomstilfældet til arbejdsgiveren og indsigelsespligten

35. Anmeldes sygdomstilfældet for sent i forhold til arbejdsgiverens regler eller i forhold til den generelle 2-timers regel, bortfalder dagpengene til og med anmeldelsesdagen, jf. lovens § 8, stk. 2.

Det er dog en betingelse for arbejdsgiverens fritagelse for at udbetale dagpenge, at der hurtigst muligt gøres indsigelse mod, at anmeldelsen er indgivet for sent, jf. lovens § 8, stk. 2.

- - -

Eksempel:

Hvis en lønmodtager ifølge arbejdsgiverens skriftlige regler skal anmelde sygdomstilfælde på 1. hele fraværsdag inden klokken 9.00 og først anmelder klokken 11.00, og arbejdsgiveren gør indsigelse, da han modtager anmeldelsen, skal arbejdsgiveren først udbetale dagpenge fra og med 2. hele fraværsdag (forudsat at lønmodtageren fortsat er syg).

- - -

Har lønmodtageren ikke anmeldt fraværet inden for den frist, der er fastsat, er der kun ret til dagpenge, hvis der foreligger fyldestgørende begrundelse for, at kravet ikke er opfyldt, jf. lovens § 8, stk. 2.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er særlige omstændigheder, der gør, at der alligevel er ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, selv om fristen for anmeldelse er overskredet. Kommunen må foretage en konkret vurdering af, om der foreligger ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde den for sene anmeldelse.

Hvis der er fastsat en særlig kort frist på grund af virksomhedens produktionsforhold og lignende, vil det oftere forekomme, at der foreligger "særlige omstændigheder" som grund til overskridelse af fristen.

Hvis en lønmodtager mister retten til dagpenge fra arbejdsgiveren på grund af for sen anmeldelse af sygdom, kan lønmodtageren ikke i stedet få udbetalt de mistede dagpenge fra kommunen.

Ingen anmeldelse

36. Hvis lønmodtageren udebliver uden at melde sig syg, behøver arbejdsgiveren ikke at reagere. Lønmodtageren har i denne situation ikke ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, selv om arbejdsgiveren senere bliver bekendt med, at årsagen til fraværet var sygdom.

Hvis en lønmodtager udebliver en eller flere dage af andre årsager end sygdom og sygemelder sig i umiddelbar tilknytning hertil, regnes fraværsperioden fra udeblivelsen, hvis arbejdsgiveren ikke har bragt ansættelsen til ophør på grund af udeblivelsen.

Lønmodtagerens anmeldelsespligt overfor kommunen

37. Anmeldelse af sygdom til kommunen skal ske på en blanket, der udleveres af kommunen, jf. bekg. § 11.

Som anmeldelsesdagen forstås den dag, hvor kommunen modtager den udfyldte anmodningsblanket.

Hvis lønmodtageren utvetydigt har raskmeldt sig overfor kommunen med angivelse af dato, men alligevel ikke er rask denne dato på grund af tilbagefald eller ny sygdom, skal lønmodtageren på ny anmelde sygdom efter gældende regler.

Har lønmodtageren derimod blot givet udtryk for, at pågældende forventede at kunne raskmeldes på et bestemt tidspunkt, er der ikke tale om nogen egentlig raskmelding, og en overskridelse af den forventede dato for raskmelding nødvendiggør derfor ikke en fornyet sygemelding.

Lønmodtagere, der ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, skal indgive anmodning om dagpenge senest 1 uge efter 1. fraværsdag, jf. lovens § 6, stk. 2.

Fristen er overholdt, hvis blanketten modtages på ugedagen fra 1. fraværsdag. Hvis 1. fraværsdag er en mandag, er anmeldelsesfristen overholdt, når blanketten modtages i kommunen den efterfølgende mandag.

Hvis arbejdsgiveren har udbetalt dagpenge, skal anmodning om dagpenge fra kommunen indgives senest 1 uge efter, at dagpengeudbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt.

Fristen er overholdt, hvis blanketten modtages samme ugedag ugen efter, at dagpengeperioden fra arbejdsgiveren er udløbet.

Når arbejdsgiveren har udbetalt løn under sygdom, gælder samme anmeldelsesregler, dvs. at anmodningen om dagpenge fra kommunen skal være modtaget i kommunen senest ugedagen efter lønperiodens ophør.

Anmeldelse til kommunen anses for at være sket rettidigt, hvis anmodning om dagpenge er lagt i kommunens postkasse inden kommunens lukketid. Det er uden betydning, hvornår postkassen rent faktisk tømmes. Se SM D-18-95.

Er der tale om 2 arbejdsforhold, kan anmeldelse efter omstændighederne anses for at være sket for et arbejdsforhold, hvis sygdomstilfældet er anmeldt til kommunen ved det andet arbejdsforhold. Se SM D-16-96.

Kommunen kan i særlige tilfælde forlange tidligere anmeldelse end fastsat i lovens § 6, stk. 2, jf. bekg. § 11. Dette kan være nødvendigt, hvor der er tale om mange kortvarige ansættelsesforhold og hyppige sygemeldinger.

For sen anmeldelse overfor kommunen

38. Retten til dagpenge indtræder først fra dagen for anmodningens modtagelse, hvis anmodningen modtages senere end de frister, der er angivet i lovens § 6, stk. 2, jf. bekg. § 12, stk. 1.

Efter lovens § 8, stk. 2, bortfalder retten til dagpenge, så længe den sikrede ikke opfylder sin pligt til anmeldelse af fraværet. Dette gælder dog ikke, hvis der forligger fyldestgørende begrundelse for, at den sikrede ikke har opfyldt kravet.

Socialministeren har fastsat regler om, at der kan ses bort fra for sen anmeldelse, når særlige grunde taler derfor, jf. lovens § 8, stk. 3.

Dispensation fra anmeldelsesreglerne

Kommunen har mulighed for at dispensere fra anmeldelsesreglerne og udbetale dagpenge for tiden før anmodningens modtagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 14 i bekg. Sådanne særlige omstændigheder kan foreligge, når:

· lønmodtageren på grund af hospitalsindlæggelse, ophold i udlandet eller lignende ikke har haft mulighed for selv at indgive rettidig anmodning og ikke har haft pårørende, der kunne have indgivet anmodningen, eller

· lønmodtageren ikke har overholdt fristen på grund af forkert vejledning fra myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller

· særlige grunde i øvrigt taler for dispensation.

Kommunen må foretage en konkret vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde dispensation.

En afgørende forudsætning for dispensation er imidlertid, at der er dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom. Se SM D-8-95.

Ved afgørelsen om dispensation må der herefter lægges vægt på, om lønmodtageren kan antages at være bekendt med anmeldelsesreglerne. Dispensation vil således efter omstændighederne kunne gives, hvis lønmodtageren ikke tidligere har modtaget dagpenge fra kommunen. Er der forløbet flere år uden mellemkommende sygeperioder siden tidligere dispensation, vil dette forhold efter omstændighederne også kunne tillægges afgørende vægt, se SM D-21-95. Har lønmodtageren imidlertid haft anmodningsblanket med fortrykte anmeldelsesregler i hænde i god tid før udløbet af anmeldelsesfristen, vil der ikke kunne lægges vægt på, at en tidligere dispensation ligger langt tilbage. Se SM D-19-97.

Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation, må der endvidere lægges vægt på, om lønmodtageren har indgivet anmodning om dagpenge til kommunen uden unødigt ophold. Se i den forbindelse SM D-8-95 og SM D-3-97.

Dispensation udelukket

Dispensation er som hovedregel udelukket, når anmodningen indgives mere end 6 måneder efter sygdommens 1. dag, jf. bekg. § 15, stk. 1. Hvis lønmodtageren stadig er sygemeldt og først henvender sig efter 6 måneders sygdom, ydes der dagpenge fra anmeldelsesdagen, forudsat at de øvrige betingelser for udbetaling er opfyldt, herunder at beskæftigelseskravet er opfyldt ved sygdommens indtræden.

Hvis en arbejdsgiver har udbetalt løn eller dagpenge i 6 måneder eller mere, uden at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen, kan der dog dispenseres fra anmodningsfristen for lønmodtagere, hvis anmodningen indgives senest 4 uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren ikke længere er ansat hos arbejdsgiveren, jf. bekg. § 15, stk. 2.

Har en lønmodtager inden udløbet af 6 måneders fristen henvendt sig til kommunens socialforvaltning med oplysninger eller ønsker, som burde have givet kommunen anledning til at vejlede om sygedagpenge, vil den indgivne anmodning ikke kunne afslås med begrundelsen, at den er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden. Se SM D-2-94. En henvendelse til kommunens serviceafdeling med henblik på ændring af forskudsopgørelse giver ikke automatisk kommunen anledning til at vejlede om sygedagpenge. Se SM D-23-97.

Dokumentation - lønmodtagere

Krav om dokumentation af sygdomstilfældet overfor arbejdsgiveren

39. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom, jf. lovens § 7, stk. 1. Arbejdsgiveren kan forlange sygdomstilfældet dokumenteret enten ved en skriftlig erklæring, en såkaldt tro- og loveerklæring, eller ved en lægeerklæring, eller ved begge dele. Lægeerklæringen betales af arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren kan enten vælge at have et generelt krav om dokumentation formuleret i et personalecirkulære eller lignende, eller at fremsætte sine dokumentationskrav konkret i hvert enkelt sygdomstilfælde.

Lønmodtageren har kun pligt til at komme med dokumentation for sygdomstilfælde, hvis arbejdsgiveren udtrykkeligt har bedt om det.

Tro- og loveerklæring

40. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren ved indsendelse af en skriftlig sygemelding (tro- og loveerklæring) dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom, jf. lovens § 7, stk. 1. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve den skriftlige sygemelding i hænde på 2. fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke, jf. bekg. § 8, stk. 1.

En tro- og loveerklæring indeholder en skriftlig bekræftelse fra lønmodtageren om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Erklæringen har derfor værdi som dokumentation udover den mere formløse anmeldelse, der ofte vil ske telefonisk og eventuelt gennem tredjemand.

Hvis sygefraværet kun varer en enkelt dag, kan arbejdsgiveren kræve tro- og loveerklæringen afleveret på den dag, hvor arbejdet genoptages, jf. bekg. § 8, stk. 2. En skriftlig raskmelding på denne dag kan ikke erstatte afleveringen af tro- og loveerklæringen.

Hvis lønmodtageren i stedet for tro- og loveerklæring afleverer lægeerklæring, er kravet om skriftlig sygemelding derimod opfyldt.

Om for sen aflevering af tro- og loveerklæring, se punkt 42.

Lægeerklæring

41. Arbejdsgiveren kan forlange en lægeerklæring udstedt efter personlig konsultation hos lægen, jf. lovens § 7, stk. 2.

En lægeerklæring, der er udstedt alene på baggrund af en telefonisk kontakt til lægen, er ikke tilstrækkelig dokumentation for uarbejdsdygtighed. Lægeerklæringen skal være udstedt efter personlig konsultation enten hos lægen eller i hjemmet. Det kan dog accepteres, at en læge udsteder en lægeerklæring på baggrund af materiale modtaget fra fx. hospital eller anden læge, således at det er godtgjort, at patienten allerede har været tilset af en læge.

Efter Lægeforeningens Attestudvalgs regler kan en lægeerklæring normalt først udstedes på 4. sygedag. Arbejdsgiveren kan ikke forlange erklæringen udstedt på lørdage, søn- og helligdage, jf. bekg. § 9, stk. 1. Hvis 4. sygedag er en lørdag, søndag eller helligdag, kan lægeerklæringen først kræves udstedt den nærmest følgende hverdag. Det betyder, hvis første sygedag er en torsdag, og 4. sygedag derfor er en søndag, at lægeerklæringen først kan kræves udstedt om mandagen.

Arbejdsgiveren kan tidligst kræve lægeerklæringen i hænde på 5. sygedag, men ikke på søn- og helligdage, jf. bekg. § 9, stk. 3. Hvis 5. sygedag er en søndag eller helligdag rykkes fristen til den nærmest følgende hverdag. Arbejdsgiveren kan dog kun kræve lægeerklæringen i hænde på en lørdag, hvis virksomheden eller dennes kontor har åbent om lørdagen.

1. dags lægeerklæring

Arbejdsgiveren kan i undtagelsestilfælde kræve, at der bliver udstedt en lægeerklæring allerede på 1. sygedag, jf. bekg. § 9, stk. 2.

En 1. dags lægeerklæring kan forlanges, hvis en lønmodtager har usædvanligt mange kortere sygeperioder uden lægelig dokumentation. For at et krav om lægeerklæring allerede fra 1. sygedag skal kunne imødekommes af lægen, kræves det, at arbejdsgiveren har skrevet til lønmodtageren og i brevet opregnet den række af konkrete sygefravær, der begrunder kravet om 1. dags lægeerklæring. Et krav om 1. dags lægeerklæring kan højst være gældende for et år ad gangen.

1. dags lægeerklæring kan ikke kræves udstedt på lørdage og søn- og helligdage, og arbejdsgiveren kan tidligst forlange at have erklæringen i hænde den følgende dag og ikke på søn- og helligdage, jf. bekg. § 9, stk. 3. Erklæringen kan kun kræves i hænde på en lørdag, hvis virksomheden eller dennes kontor har åbent om lørdagen.

Arbejdsgiverens skriftlige begrundelse for at kræve 1. dags lægeerklæring forevises for lægen, men det er lægen selv, der afgør, om kravet om 1. dags lægeerklæring er rimeligt, og om erklæringen kan udstedes allerede på 1. sygedag.

Betaling

Lægeerklæringer, som en arbejdsgiver forlanger, betales af arbejdsgiveren. Det fremgår ikke af dagpengeloven eller af bekendtgørelsen, hvordan betalingen i praksis skal afvikles. Ofte vil der blive indgået aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren om, at lønmodtageren lægger pengene ud, hvorefter arbejdsgiveren refunderer beløbet. Der er dog ikke i dagpengeloven hjemmel til at pålægge lønmodtageren dette udlæg.

Ny lægeerklæring

Af lægeerklæringen skal det fremgå, i hvor mange dage/uger/måneder sygdommen vil vare. Efter lægeerklæringens udløb kan arbejdsgiveren anmode om en ny erklæring.

Om for sen aflevering af lægeerklæring, se punkt 42.

Mangelfuld dokumentation og indsigelsespligten

42. Hvis lønmodtageren ikke har afleveret dokumentation for sygdommen indenfor den frist, der er fastsat af arbejdsgiveren, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde, og indtil dokumentation foreligger, jf. § 10 i bekg. Det er dog en betingelse for, at retten bortfalder, at der hurtigst muligt er gjort indsigelse mod dokumentationens form eller forsinkelse, og at der ikke foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, jf. lovens § 8, stk. 2.

At arbejdsgiveren hurtigst muligt skal gøre indsigelse betyder, at selve indsigelsen skal være foretaget senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde, jf. § 10 i bekg.

Særlige omstændigheder

Det må vurderes konkret, om der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde overskridelse af fristen. Særlige omstændigheder kan fx foreligge, hvis erklæringen bliver forsinket på grund af uregelmæssigheder i postgangen, eller hvis forsendelsens art medfører særlig postgang. Forsendelser, hvor modtageren betaler portoen, forsinkes således ofte en dag, fordi forsendelsen skal stemples på modtagerens postkontor.

En fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke rettidigt har afleveret dokumentation, kan også være, at lønmodtageren er blevet syg under ferieophold i udlandet, har været hospitalsindlagt eller på grund af alvorlig psykisk lidelse har været ude af stand til at opfylde kravet om dokumentation.

Orientering om dokumentationsfristen

Det er desuden en forudsætning for bortfald af dagpengeretten, at lønmodtageren i personalecirkulære, i ansættelsesbrev eller på anden måde af arbejdsgiveren utvetydigt er orienteret om, hvornår den skriftlige dokumentation for sygefraværet skal afleveres.

Konsekvenser af mangelfuld dokumentation

Hvis der ikke foreligger særlige omstændigheder, og arbejdsgiveren gør sin indsigelse gældende hurtigst muligt over for lønmodtageren på grund af for sen aflevering af dokumentation, bortfalder retten til dagpenge fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft dokumentationen i hænde til og med den dag, hvor arbejdsgiveren får dokumentationen i hænde. Fra og med 1. hele fraværsdag efter at dokumentationen er arbejdsgiveren i hænde, og i den resterende del af perioden udbetaler arbejdsgiveren på ny dagpenge, jf. § 10 i bekg.

- - -

Eksempel:

Hvis en lønmodtager først får sendt sin tro- og loveerklæring, således at den er arbejdsgiveren i hænde på 4. fraværsdag, og erklæringen skulle have været modtaget af arbejdsgiveren allerede på 2. fraværsdag, betyder det, at lønmodtageren ikke har ret til at få udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren for 2., 3. og 4. fraværsdag. Arbejdsgiveren skal derimod betale dagpenge for 1. fraværsdag og igen fra 5. fraværsdag.

Forudsætningen for arbejdsgiverens fritagelse for dagpengeforpligtelsen i de mellemliggende dage er, at der hurtigst muligt, dvs. senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentation skulle have været modtaget, gøres indsigelse.

- - -

Eksempel:

Arbejdsgiver forlanger, at lægeerklæring skal være afleveret på 5. sygedag. Lønmodtagerens lægeerklæring bliver først modtaget af arbejdsgiveren på 7. sygedag. Lønmodtageren har derfor ikke ret til dagpenge for 5., 6. og 7. sygedag (under forudsætning af, at arbejdsgiveren rettidigt har gjort indsigelse). Derimod er der ret til at få udbetalt dagpenge for 1., 2., 3. og 4. sygedag og igen fra og med 8. sygedag.

- - -

Dagpenge, som en lønmodtager mister på grund af for sent afleveret dokumentation, bliver ikke i stedet udbetalt af kommunen.

Krav om dokumentation af sygdomstilfældet overfor kommunen

43. Kommunen kan når som helst, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen betales af kommunen, jf. lovens § 7, stk. 2.

Hvis kommunen har fastsat en frist for aflevering af lægeerklæring, bortfalder retten til dagpenge fra kommunen, hvis lægeerklæringen afleveres efter denne frist, fra og med den dag kommunen skulle have haft erklæringen i hænde og til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen, jf. § 13, stk. 2, i bekg.

Har kommunen ikke fastsat en bestemt frist for aflevering af lægeerklæring, men istedet anført, at erklæringen "straks" skal returneres til kommunen, vil der efter praksis være en frist for aflevering på 14 dage fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren må formodes at have modtaget attestblanketten fra kommunen, se SM D-9-95.

Kommunen kan også forlange lægeerklæring af offentligt ansatte som led i kommunens opfølgning af dagpengesagen.

Større sygefravær - forsikrede arbejdsgivere

Hvis en ansat hos en forsikret arbejdsgiver i et forsikringsår har været syg i mindst 20 dage fordelt over mindst 3 sygeperioder, kan kommunen forlange, at arbejdsgiveren dokumenterer den ansattes sygefravær ved en lægeerklæring, som betales af arbejdsgiveren, jf. § 73, stk. 2, i bekg. se SM D-5-97. Der henvises til pkt. 156 ff.

Kapitel 4

Bortfald af dagpenge - lovens § 8

Lovens § 8

44. Lovens § 8 indeholder en række bestemmelser om bortfald af dagpenge i særlige situationer. Det drejer sig dels om situationer, hvor lønmodtageren nægter at modtage behandling og optræning eller ved sin adfærd forhaler helbredelsen, og dels situationer, hvor lønmodtageren ikke opfylder sin pligt til at anmelde og dokumentere sygdommen. I disse situationer bortfalder dagpenge både fra kommunen og arbejdsgiveren, se pkt. 33, 37, 39, 43 og 45-46.

Desuden beskrives i lovens § 8 situationer, hvor det kun er retten til dagpenge fra arbejdsgiveren, der bortfalder. Dette er tilfældet, når lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed eller har fortiet væsentlige helbredsoplysninger, samt for privatansattes vedkommende, når sygdommen er pådraget under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., se pkt. 47-49.

I de sidstnævnte situationer vil der i stedet være ret til dagpenge fra kommunen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Nægtelse af at modtage behandling og genoptræning

45. Lønmodtagerens ret til dagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen bortfalder, hvis lønmodtageren på trods af lægens opfordring nægter at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens og kommunens opfordring undlader at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve arbejdsevnen, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1.

Dette gælder også, hvis lønmodtageren nægter at underkaste sig en operation eller anden behandling, der ubestrideligt har væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden, og som ikke er forbundet med en risiko for liv eller førlighed.

Bestemmelsen omfatter også situationer, hvor den ordinerede behandling ikke er lægebehandling i snæver forstand, fx behandling ved fysioterapeut.

Hvis behandlingen indebærer hel eller delvis egenbetaling, må denne udgift som udgangspunkt bæres af lønmodtageren, der selv i kommunen må søge tilskud til behandling, hvis pågældende ikke selv har mulighed for at afholde udgiften.

Hvis lønmodtageren har undladt at følge behandlingen af økonomiske grunde, medfører dette ikke som udgangspunkt, at dagpengeretten bevares. Der vil ved vurderingen heraf blive lagt vægt på bl.a., om lønmodtageren havde underrettet kommunen om sine manglende økonomiske muligheder for at følge behandlingen, og om pågældende havde modtaget vejledning om muligheden for at få dækket udgifterne efter den sociale lovgivning. Retten til dagpenge bevares ikke, hvis lønmodtageren ikke er berettiget til hjælp til betaling af behandlingerne, og pågældende af den grund undlader at følge behandlingerne.

Dagpengeretten bortfalder, når lønmodtageren nægter at deltage i hensigtsmæssig genoptræning, som er anbefalet af lægen eller kommunen.

Dette gælder især, når lønmodtageren direkte afslår at deltage i de revalideringsforanstaltninger mv., som kommunen foreslår.

Anvendelsen af lovens § 8, stk. 1, nr. 1, forudsætter en konkret vurdering. Det er en forudsætning for at standse dagpenge efter denne bestemmelse, at den pågældende forinden er blevet orienteret om konsekvensen af den manglende medvirken. Hvis dagpengene er stoppet efter lovens § 8, stk. 1, kan udbetaling ikke senere genoptages under den igangværende sygeperiode.

Forhalelse af helbredelsen

46. Dagpengeretten bortfalder også, hvis lønmodtageren ved sin adfærd forhaler helbredelsen, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 2.

Som eksempler på forhalelse af helbredelsen kan nævnes fodboldspil under sygemelding for en knæ- eller fodlidelse. Lønmodtagerens udskydelse af operation vil ligeledes efter omstændighederne kunne betragtes som forhalelse af helbredelsen, når operationen har betydning for arbejdsdygtigheden og ikke er forbundet med risiko for liv eller førlighed. Hvis dagpenge er stoppet efter lovens § 8, stk. 1, kan udbetaling ikke senere genoptages under den igangværende sygeperiode.

Forsæt eller grov uagtsomhed

47. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, jf. lovens § 8, stk. 4, nr. 1. Dagpengene udbetales i stedet af kommunen.

Bortfald af dagpengeretten fra arbejdsgiveren forudsætter normalt, at det aktuelle sygefravær har en vis umiddelbar tidsmæssig tilknytning til den groft uagtsomme handling, således at forbindelsen med den groft uagtsomme handling kan dokumenteres.

Følger af gammel skade

En lønmodtager, der sygemeldes på grund af følgerne af en gammel skade, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiver ved senere sygefravær, selvom lønmodtageren oprindelig havde pådraget sig skaden ved grov uagtsomhed.

Sport

Skader sket under udøvelse af sport eller aktiviteter, der er led i normal livsudfoldelse, anses normalt ikke for pådraget ved grov uagtsomhed.

Der må dog ved afgørelsen af hver enkelt sag foretages en konkret vurdering af hændelsesforløbet, årsagen og de forhold, hvorunder idrætten er udøvet.

Når det gælder sportsgrene, der ud fra en almindelig betragtning anses for farlige, som fx karate, faldskærmsudspring, dykkersport, speedwaykørsel, motocross og lignende, lægges vægt på følgende forhold:

· om udøveren i det væsentlige har fulgt de regler og anvisninger, der er givet for denne sport,

· om udøveren er gået meget videre, end hans træningsstade gjorde rimeligt, og

· om udøvelsen er sket indenfor organiserede rammer og under nødvendigt tilsyn.

Slagsmål

Hvis en skade indtræder under slagsmål, må lønmodtageren godtgøre, at sygdommen ikke er forvoldt ved grov uagtsomhed. Det er således lønmodtageren, der har bevisbyrden for, at der ikke er udvist grov uagtsomhed, fx ved at provokere eller unødigt deltage i slagsmålet.

Hvis lønmodtageren fx kan godtgøre, at den pågældende selv er blevet overfaldet eller nødvendigvis har måttet gribe ind, når en tredjemand er blevet overfaldet, anses den pågældende ikke for at have udvist grov uagtsomhed.

Handlingsforløb og ansvarsfordeling må i tvivlstilfælde søges oplyst ved vidneerklæringer.

Beruselse

Hvis beruselse klart er årsagen til en skades eller sygdoms opståen, anses denne for pådraget ved grov uagtsomhed. Årsagssammenhængen afhænger her af omstændighederne, hvorunder skaden er pådraget. Selvom en lønmodtager har været stærkt beruset under skadens pådragelse, er dette ikke ensbetydende med, at skade er pådraget ved grov uagtsomhed. Hvis skaden således er sket under normal livsudfoldelse, fx i situationer, hvor lønmodtageren er kommet til skade under dans, kan beruselse ikke umiddelbart angives som årsag til skaden.

Alkoholisme

Alkoholisme anses ikke som selvforskyldt sygdom, se SM D-3-95.

Selvmordsforsøg

Sygefravær, der skyldes selvmordsforsøg, anses normalt ikke for pådraget ved forsæt eller grov uagtsomhed.

Heroinmisbrug

Sygefravær på grund af heroinmisbrug anses for pådraget ved grov uagtsomhed.

Færdselsuheld

Sygefravær, der skyldes alvorlige overtrædelser af færdselsloven, vil normalt blive anset for pådraget ved grov uagtsomhed.

Begrebet grov uagtsomhed omfatter bl.a. følgende:

  1. Skade pådraget ved at føre motorkøretøj i spirituspåvirket tilstand eller uden at have erhvervet førerbevis eller efter at have fået dette frakendt.
  2. Skade pådraget ved kørsel med en fører, der var spirituspåvirket, medmindre det er godtgjort, at passageren ikke vidste dette.
  3. Skade pådraget ved at køre med en fører, der ikke har førerbevis, når passageren vidste dette.
  4. Tilsidesættelse af ubetinget vigepligt og tilsvarende.
  5. Skade pådraget ved kørsel med ulovligt eller defekt køretøj eller ved kørsel uden anvendelse af påbudt sikkerhedsudstyr (fx styrthjelm).

Ved mindre grove overtrædelser af færdselsloven anses handlingen ikke nødvendigvis for at være groft uagtsom.

Hvis en lønmodtager kommer til skade ved et færdselsuheld, og kun modparten får tillagt skylden, har den pågældende normalt ikke pådraget sig skaden ved grov uagtsomhed. Arbejdsgiveren har i så fald mulighed for at få et tab dækket gennem regreskrav mod skadevolderen.

Risikobetonede bierhverv

Når en skade indtræder under udøvelsen af et bierhverv, er der som hovedregel ret til dagpenge fra såvel hovedarbejdsgiveren som en eventuel arbejdsgiver i bierhvervet, medmindre lønmodtageren har udvist grov uagtsomhed i det konkrete tilfælde. Hvis lønmodtageren fx har udvist grov uagtsomhed i bierhvervet, er begge arbejdsgivere fritaget for dagpengepligten. Det er ikke grov uagtsomhed, blot fordi bierhvervet er særlig risikobetonet (fx udsmider).

Når det gælder skader, der er pådraget under udøvelse af hverv som frivillig eller honorarlønnet (ikke fastansat) brandmand, har Kommunernes Landsforening henstillet, at kommunen - som driftsudgift for brandvæsenet - refunderer hovedarbejdsgiveren dagpengeudgifterne til den tilskadekomne medarbejder.

Overtrædelse af sikkerhedsforskrifter på arbejdspladsen

Hvis en sygdom opstår, fordi lønmodtageren har overtrådt en sikkerhedsforskrift, anses sygdommen normalt for pådraget ved grov uagtsomhed, hvis sikkerhedsforskriften er påbudt af Arbejdstilsynet eller er vedtaget af virksomhedens sikkerhedsudvalg, og lønmodtageren er orienteret herom.

Tjeneste i hjemmeværn, civilforsvaret mv.

48. Efter lovens § 8, stk. 5, bortfalder retten til dagpenge fra den private arbejdsgiver, hvis den ansatte har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Der ydes i stedet dagpenge af kommunen fra 1. hele fraværsdag, jf. lovens § 21.

Begrundelsen herfor er, at det ikke findes hensigtsmæssigt, at risikoen påhviler den private arbejdsgiver af hensyn til rekrutteringen til disse former for frivillig tjeneste.

Retten til dagpenge består dog i forhold til en offentlig arbejdsgiver, hvis de sædvanlige betingelser for dagpengeret er opfyldt.

Fortielse af helbredsoplysninger

49. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger af væsentlig betydning for ansættelsesforholdet eller under ansættelsen har fortiet helbredsoplysninger, der har betydning for arbejdsgiverens mulighed for at frigøre sig fra dagpengepligten ved en aftale efter lovens § 28, jf. lovens § 8, stk. 4, nr. 2.

Dagpenge vil i stedet skulle udbetales af kommunen, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Lønmodtageren har ikke alene pligt til at give oplysninger om helbredsforholdene, når arbejdsgiverne beder om det, men skal også uopfordret oplyse herom.

Hvis der kunne være indgået en § 28-aftale inden sygefraværet, hvis lønmodtageren i tide havde oplyst om sine helbredsforhold, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Fortielse ved ansættelsen

Ved bedømmelsen af, om der foreligger fortielse af helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, lægges der især vægt på følgende forhold:

· om lønmodtageren har været sygemeldt i lang tid eller i gentagne tilfælde på grund af samme sygdom før ansættelsen hos den nuværende arbejdsgiver,

· om lønmodtageren har været klar over, at der var en reel risiko for, at samme sygdom ville medføre ny sygemelding,

· om lønmodtageren har fået besked om, at der senere skal ske indlæggelse eller ambulant behandling på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution.

Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder kun, hvis lønmodtagerens sygefravær skyldes den lidelse, som lønmodtageren har undladt at oplyse om.

Fortielse under ansættelsen

I tilfælde, hvor sygdommen først opstår efter ansættelsen, har lønmodtageren også oplysningspligt, hvis der er tale om en sygdom, der kunne danne grundlag for indgåelse af en § 28-aftale.

Det drejer sig om følgende tilfælde:

  1. hvor lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en senere indtrådt langvarig eller kronisk lidelse, jf. bekg. § 42, stk. 2, nr. 1.
  2. hvor lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge i 2 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder, jf. bekg. § 42, stk. 2, nr. 2 og nr. 3.

Hvis arbejdsgiveren senere får oplysning om lidelsen eller behandlingen og ikke tager initiativ til at indgå en § 28-aftale, kan arbejdsgiveren ikke ved senere sygemeldinger blive fritaget for at betale dagpenge med henvisning til fortielse.

Arbejdskonflikter

50. Efter lovens § 8, stk. 4, nr. 3, bortfalder retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren under strejke eller lockout.

Det betyder, at en lønmodtager ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren under en arbejdskonflikt - bortset fra overenskomststridig lockout - som lønmodtageren ville have været omfattet af, hvis pågældende ikke var sygemeldt.

Kommunen skal betale dagpenge under en arbejdskonflikt, når det drejer sig om en overenskomststridig lockout (forskud på dagpenge efter lovens § 31, stk. 1), eller når lønmodtageren har været sygemeldt mindst 2 uger før konflikten, eller når lønmodtageren er sygemeldt inden en overenskomstmæssig arbejdskonflikt. I disse tilfælde anses den manglende indtjening under hele sygeperioden for at være forvoldt af uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Dagpenge under overenskomstmæssige konflikter

Hvis sygdommen er opstået inden konfliktens begyndelse, har lønmodtageren ret til dagpenge fra arbejdsgiveren indtil konflikten, forudsat at den periode, hvori arbejdsgiveren er forpligtet til at betale dagpenge, ikke er udløbet forinden. Derefter overtager kommunen dagpengeudbetalingen. Hvis konflikten er kortvarig, kan arbejdsgiverens dagpengepligt genopstå. Det er en forudsætning for arbejdsgiverens pligt til at genoptage dagpengeudbetalingen, at lønmodtageren er genantaget ved konfliktens ophør og har sygemeldt sig på ny efter lovens § 6.

Hvis sygdommen er opstået efter, at konflikten er trådt i kraft, har lønmodtageren ikke ret til dagpenge fra arbejdsgiveren under konflikten. Der vil heller ikke kunne udbetales dagpenge af kommunen.

Efter konflikten er der ret til dagpenge fra arbejdsgiveren fra 1. fraværsdag efter konfliktens ophør, hvis lønmodtageren er genantaget og har sygemeldt sig hurtigst muligt efter konfliktophøret, jf. lovens § 6.

Dagpenge under overenskomststridige konflikter

Arbejdsgiveren har pligt til at betale dagpenge under sygdom, der er indtruffet både før og efter, at lockouten er iværksat, da en overenskomststridig lockout ikke afbryder arbejdsforholdet.

Nægter arbejdsgiveren at betale dagpenge, skal kommunen betale forskud på dagpenge efter lovens § 31, stk. 1.

Hvis sygdommen er indtrådt inden strejkens begyndelse, har lønmodtageren ret til dagpenge fra arbejdsgiveren indtil strejken. Efter strejken har lønmodtageren ret til dagpenge fra arbejdsgiveren i resten af arbejdsgiverperioden, regnet fra 1. sygedag før konfliktperioden. Det er en forudsætning for arbejdsgiverens pligt til at genoptage dagpengeudbetalingen, at lønmodtageren er genantaget og har sygemeldt sig på ny efter lovens § 6.

Hvis den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale dagpenge, ikke er udløbet ved strejkens begyndelse, betaler kommunen ikke dagpenge under strejken.

Har sygeperioden varet 2 uger eller mere ved strejkens begyndelse, fortsætter kommunen dagpengeudbetalingen under strejken.

Hvis sygdommen er opstået under strejken, er der hverken ret til dagpenge fra arbejdsgiveren eller kommunen, så længe strejken varer.

Efter strejken har arbejdsgiveren den almindelige forpligtelse til at betale dagpenge, dvs. i maksimalt 2 uger for private arbejdsgivere. Det er dog en forudsætning, at lønmodtageren er genantaget efter strejkens ophør, og at sygefraværet hurtigst muligt er meldt til arbejdsgiveren, jf. lovens § 6.

Sygemeldte der ikke er i konflikt

Sygemeldte lønmodtagere, der ikke direkte er omfattet af en arbejdskonflikt, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren. Har en lønmodtager således indledt sygefravær forud for overenskomststridig arbejdsnedlæggelse og lignende, og det ikke findes godtgjort, at lønmodtageren har deltaget i denne konflikt, vil arbejdsgiveren have pligt til at fortsætte udbetalingen af dagpenge også efter starten af konflikten.

Hvis lønmodtagere, der ikke direkte er omfattet af konflikten, hjemsendes fra arbejdet i anledning af arbejdsstandsningen, er der ret til dagpenge fra kommunen i sygdomstilfælde, hvis de pågældende opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 4.

Beskæftigelseskravet efter lovens §§ 3 og 4 ved sygdom opstået kortere tid efter konflikten

Ved afgørelse af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, når sygdommen først indtræder efter konfliktens ophør, bortses fra konfliktperioder. 13-ugers perioden suppleres i stedet med det antal af nærmest forudgående arbejdsdage, som svarer til antallet af arbejdsdage i konfliktperioden. Lønmodtageren er berettiget til dagpenge, hvis pågældende inden for denne periode har været ansat i 13 uger, og beskæftigelsen før og efter konflikten udgør mindst 120 timer.

Kapitel 5

Dagpengenes størrelse - lovens § 9

Beregning af dagpenge - lønmodtagere

Timeindtægt

51. Efter lovens § 9, stk. 1, 1. pkt. beregnes dagpengene som hovedregel på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville være berettiget til under sygefraværet, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, og beregningsgrundlaget er ens, uanset om dagpengene udbetales af arbejdsgiveren eller kommunen.

Når timetallet og timefortjenesten er kendt under sygefraværet, beregnes dagpengene ved at gange timetallet med den aktuelle fortjeneste pr. time. Ved timeindtægten forstås således timetallet ganget med timefortjenesten.

I timefortjenesten indgår foruden grundlønnen sædvanlige tillæg, såsom dyrtidstillæg, personlige tillæg etc. Derimod omfatter timefortjenesten ikke feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjenesten.

Dagpengene pr. time kan dog højst udgøre det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2 divideret med den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid indenfor DA/LO området, p.t. 37 timer (timemaksimum).

Timemaksimum udgør således pr. 29. december 1997 kr. 72,65 pr. time. Om særligt timemaksimum ved holddrift og week-endarbejde, se pkt. 54 og pkt. 55.

Det maksimale dagpengebeløb reguleres hvert år den 1. januar med virkning fra den mandag, der ligger nærmest reguleringstidspunktet, med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. I forbindelse med denne regulering bekendtgøres timemaksimum for det kommende år, og ved denne lejlighed indregnes eventuelle ændringer i arbejdstiden.

I timetallet under sygefraværet indgår dokumenteret regelmæssigt forekommende overarbejde. Ekstraordinært overarbejde indgår kun i de tilfælde, hvor omfanget kan dokumenteres. Ved opgørelsen af timetallet ses der bort fra planlagte ferie- og fridage, da lønmodtageren ikke kan afholde ferie under sygdom, der indtræder før varslet ferie.

Hvis lønmodtageren sædvanligvis har flere timer pr. uge end den normale overenskomstmæssige arbejdstid, vil pågældende kunne få udbetalt dagpenge på grundlag af det faktiske timetal ganget med timefortjenesten, der højst kan udgøre timemaksimum. Om særligt timemaksimum ved holddrift og weekendarbejde, se pkt. 54 og 55.

Ved udbetaling af dagpenge fra en arbejdsgiver i de 2 første uger af et sygefravær kan dagpengene pr. uge udgøre mere end det beløb der er nævnt i lovens § 9, stk. 2. Dette er tilfældet, når timetallet er højere en 37 timer pr. uge.

Derimod kan den samlede udbetaling af dagpenge fra kommunen bortset fra arbejdsturnus, herunder skiftehold og holddrift ikke overstige det maksimale dagpengebeløb pr. uge, jf. lovens § 9, stk. 4. Om udbetaling af dagpenge/sygeløn fra offentlig arbejdsgiver kombineret med udbetaling af dagpenge fra kommunen, se pkt. 64.

Indtægt fra borgerligt ombud berører ikke retten til dagpenge. Se SM D-5-98.

Fra 29. december 1997 udgør det højeste dagpengebeløb 2.688 kr. pr. uge.

Hvis det dokumenteres, at indtægten ville have ændret sig i fraværsperioden, kan dagpengebeløbet ændres i overensstemmelse hermed.

Dette kan være tilfældet ved ændringer i ansættelsesforholdet som ved overgang fra lærling til svend, aftalt skifte fra fuldtidsbeskæftigelse til deltidsbeskæftigelse eller omvendt.

Dagpengebeløbet kan også ændres, når ansættelsesforholdet ophører under sygeperioden. Hvis lønmodtageren er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, vil dagpenge efter ansættelsesforholdets ophør skulle udgøre et beløb, der svarer til det beløb, som lønmodtageren kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 9, stk. 3. Se SM D-39-91.

Omvendt vil dagpengeudbetaling til en person, der ikke er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, og hvis ansættelsesforhold ophører midt i en fraværsperiode, ikke kunne ophøre med den begrundelse, at beregningsgrundlaget er svarende til 0 kr. I sådanne tilfælde fortsætter dagpengeudbetalingen på det hidtidige grundlag.

Nedsatte dagpenge udbetales med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. For arbejdsledige nedsættes dagpenge i sygdomstilfælde i forhold til lægens skøn over graden af uarbejdsdygtigheden, jf. bekg. § 33, stk. 1.

Om beregning af dagpenge til personer, der har været beskæftiget ombord i et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. § 26 i bekg., se pkt. 183.

Deltidsarbejde

52. Dagpenge udbetales kun for de mistede fraværstimer. Beregningen foretages på grundlag af antal mistede timer pr. arbejdsdag og den aktuelle timefortjeneste, begrænset af timemaksimum.

Arbejdsfordeling mv.

53. Ved arbejdsfordeling, hvor der foreligger en fast skemalagt aftale om, på hvilken måde arbejdsfordelingen tilrettelægges, følges samme princip som ved deltidsarbejde.

Arbejdsfordeling foreligger, når der i de arbejdsfri perioder er tale om en suspension af ansættelsesforholdet, således at lønmodtageren på det aftalte tidspunkt for arbejdets genoptagelse genindtræder i sine rettigheder (anciennitet, opsigelsesvarsler mv.). Hvis der derimod er tale om en reel opsigelse med løs aftale om eventuelt nyt arbejde, uden at tidspunktet for dette er fastsat, betragtes tilfældet ikke som arbejdsfordeling, men som almindelig opsigelse af et ansættelsesforhold. I det tilfælde har lønmodtageren ikke ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for sygdom, der begynder efter arbejdsophøret.

Ved sygdom under arbejdsfordeling regnes således den periode, hvori arbejdsgiveren skal betale dagpenge, fra og med 1. hele sygedag, uanset om denne skulle have været en arbejdsdag eller en arbejdsfri dag. Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge for de dage, hvor lønmodtageren skulle have arbejdet. Hvis lønmodtageren ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis sygdommen ikke var indtrådt, udbetales dagpengene af kommunen for de arbejdsfri dage, jf. bekg. § 21, stk. 5.

Princippet om deling af udbetalingen af dagpenge mellem arbejdsgiveren og kommunen gælder således, uanset om 1. sygedag skulle have været en arbejdsdag eller en arbejdsfri dag.

I de tilfælde, hvor arbejdsfordelingen er aftalt som en generel arbejdstidsforkortelse pr. dag eller pr. uge, betaler arbejdsgiveren dagpenge efter lovens § 9, stk. 1, 1. pkt.

Kommunen udbetaler supplerende dagpenge for de arbejdsfri timer eller dage under forudsætning af, at der ville være ret til arbejdsløshedsdagpenge for disse timer eller dage.

Det er en forudsætning for korrekt udbetaling, at det af arbejdsgiverens oplysninger på anmodningsblanketten klart fremgår, hvorledes arbejdsfordelingsordningen på den enkelte virksomhed er tilrettelagt.

Når arbejdsfordeling ophører i løbet af fraværsperioden, skal dagpenge alene beregnes på grundlag af den mistede timeindtægt, jf. bekg. § 21, stk. 5.

Skifteholdsarbejde efter holddriftsaftale

54. Efter § 21, stk. 3, i bekg. beregnes dagpenge til lønmodtagere, der arbejder i holddrift efter et særligt timebeløb.

Det er en betingelse for at være omfattet af de særlige beregningsregler i bekg. § 21, stk. 3, at

· der på den enkelte virksomhed er indgået en holddriftsaftale,

· der arbejdes i mere end 1 skift på virksomheden,

· arbejdstiden på 2. og evt. 3. skift er nedsat i forhold til den normale overenskomstmæssige arbejdstid for dagarbejde på DA/LO området, og

· der udbetales løn, der svarer til normal løn for fuldtidsarbejde ved dagarbejde.

Dagpenge efter § 21, stk. 3, i bekg. beregnes efter et særligt timebeløb, der fastsættes på grundlag af den til enhver tid normale overenskomstmæssige arbejdstid på området, p.t. 37 timer pr. uge.

Til fastsættelse af dette særlige timebeløb anvendes en omregningsfaktor, der fremkommer ved at dividere de 37 timer med den arbejdstid for arbejde på 2. eller 3. skift, som er fastsat ved overenskomst eller aftale.

Hvis arbejdstiden på 2. skift eksempelvis er 35 timer, bliver omregningsfaktoren:

37 : 35 = 1,057

Særligt timebeløb

Denne omregningsfaktor ganges med timemaksimum efter lovens § 9, stk. 2, der pr. 29. december 1997 er på 72,65 kr. Det særlige timebeløb bliver herefter 1,057 x 72,65 kr. = 76,79 kr.

Ud over det særlige timebeløb begrænses dagpengenes størrelse også i disse situationer af den faktiske timeløn.

- - -

Eksempel:

Syg under beskæftigelse på andet skift, faktisk arbejdstid 35 timer, faktiske timeløn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag 70 kr. Sygdommen varer 2 dage. Arbejdstid pr. sygedag skulle have været 7 timer.

Dagpenge for de 2 fraværsdage udgør 70 kr. x 14 = 980 kr.

Dagpenge i 2-ugers perioden beregnes altid på grundlag af det aktuelle antal fraværstimer. På 1. skift er dagpengebeløbet begrænset af det generelle timemaksimum. På 2. og 3. skift er dagpengebeløbet begrænset af det særlige timebeløb beregnet efter bekg. § 21, stk. 3, med udgangspunkt i den konkrete overenskomst eller aftale.

Efter 2-ugers perioden beregnes dagpenge, som om der i sygeperioden altid arbejdes på 1. skift, dvs. at dagpenge skal udbetales for det antal timer, som svarer til normalarbejdstiden på 1. skift efter gældende overenskomst eller aftale på det pågældende område.

- - -

Eksempel:

Lønmodtageren arbejder efter holddriftsaftale, hvorefter normalarbejdstiden ved arbejde på 1. skift er 37 timer, og normalarbejdstiden ved arbejde på 2. og 3. skift er fastsat til 35 timer.

Lønmodtagerens arbejdstid er fastsat således:

uge 1

1 dag á 8 timer på 3. skift

 

2 dage á 12 timer på 2. skift

uge 2

1 dag á 8 timer på 1. skift

 

2 dage á 12 timer på 1. skift

uge 3

4 dage á 8 timer på 3. skift

uge 4

4 dage á 8 timer på 1. skift

uge 5

5 dage á 8 timer på 2. skift

 

./. Timelønnen udgør 104,71 kr.

Når sygdommen indtræder ved begyndelsen af uge 1, udbetales dagpenge i 1. uge for 8 timer x det særlige timebeløb for 1 dag og 12 timer x det særlige timebeløb for de 2 følgende dage. I uge 2 udbetales dagpenge for 8 timer x lovens timemaksimum for 1 dag og 12 timer x lovens timemaksimum de to følgende dage.

Dagpenge for de følgende uger udbetales for 37 timer x lovens timemaksimum, dvs. dagpenge udbetales med ugemaksimum.

Lønmodtagerens arbejdstid er i en del af sommerperioden fastsat således:

uge 1

5 dage á 8 timer på 2. skift

 

1 dag á 12 timer på 2. skift

uge 2

4 dage á 8 timer på 1. skift

uge 3

4 dage á 8 timer på 1. skift

 

1 dag á 12 timer på 2. skift

 

Når sygdommen indtræder ved begyndelsen af den uge, hvori lønmodtageren skulle have arbejdet 52 timer i 2. skift, udbetales dagpenge for 8 timer x det særlige timebeløb i de første 5 dage og 12 timer x det særlige timebeløb den 6. dag. Dagpenge for den følgende uge udbetales for 8 timer x lovens timemaksimum i 4 dage. Dagpenge for den 3. og følgende uger udbetales med ugemaksimum.

- - -

Week-endarbejde

55. Efter § 21, stk. 4, i bekg. beregnes dagpenge efter et særligt timebeløb for week-endarbejde.

Ved week-endarbejde, omfattet af bekendtgørelsen, forstås arbejde, der efter gældende overenskomst som udgangspunkt

· alene udføres på lørdag/søndag og

· samtidig medfører, at den overenskomstmæssige arbejdsforpligtelse for fuldtidsarbejde er opfyldt.

Til fastsættelse af det særlige timebeløb anvendes en omregningsfaktor, der fremkommer ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde på DA/LO området, p.t. 37 timer, med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for week-endarbejde.

Hvis dette timetal eksempelvis er fastsat til 20, bliver omregningsfaktoren:

37 : 20 = 1,85

Denne omregningsfaktor ganges med timemaksimum efter dagpengelovens § 9, stk. 2. Det særlige timebeløb bliver herefter 1,85 x 72,65 = 134,40 kr.

- - -

Eksempel:

Syg søndag, faktisk arbejdstid skulle have været 10 timer, faktisk timeløn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag er 120,00 kr.

Dagpenge for fraværsdagen søndag udgør:

120,00 kr. x 10 = 1.200 kr.

- - -

Når der efter den gældende overenskomst er givet mulighed for, at week-endarbejde kan udføres på andre tidspunkter end lørdag/søndag, anvendes reglerne for week-endarbejde også ved beregning af dagpenge i disse situationer, når overenskomstens forudsætninger for forlæggelse af arbejdstid til week-endarbejde er opfyldt.

Fast arbejdsturnus

56. Til lønmodtagere, der er beskæftiget i en bestemt arbejdsturnus med skiftende ugentlig/daglig arbejdstid, hvor arbejdstiden i enkelte uger i turnusperioden overstiger den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge, kan der fra 1. fraværsdag udbetales mere end det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2.

For hele turnusperioden kan der i gennemsnit pr. arbejdstime højst udbetales det i lovens § 9, stk. 2, nævnte beløb divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden, jf. § 21, stk. 2, i bekg.

a) For lønmodtagere, hvor arbejdstiden for hele turnusperioden ikke overstiger det normale antal timer pr. uge, dvs. arbejdsmarkedets sædvanlige fulde arbejdstid, beregnes dagpenge ved at gange antallet af fraværstimer med timefortjenesten.

- - -

Eksempel:

Lønmodtageren arbejder 40 timer hveranden uge efter en på forhånd fastlagt vagtordning.

Lønmodtageren tjener 75 kr. i timen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Dagpengene udgør 72,65 kr. (timemaksimum) x 40 timer.

Da dagpenge for hele turnusperioden (2 uger) ikke overstiger 2 x ugemaksimum, vil den pågældende være berettiget til timemaksimum x 40 timer.

- - -

b) For lønmodtagere, hvor arbejdstiden for hele turnusperioden overstiger det normale antal arbejdstimer pr. uge ved fuldtidsbeskæftigelse, beregnes dagpenge på grundlag af det beløb, som er nævnt i lovens § 9, stk. 2, divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden.

Dagpengene pr. kalenderuge kan i dette tilfælde godt overskride ugemaksimum, men må pr. time ikke overskride det beregnede timemaksimum:

2.688 kr.
----------------------------------------
gennemsnitstimeantallet pr. uge

- - -

Eksempel:

Lønmodtageren arbejder i en 4-ugers turnus med 60 timer én uge, 30 timer den følgende uge, 30 timer i uge 3 og 40 timer i uge 4. Pågældendes timefortjeneste ligger over timemaksimum. Lønmodtageren er sygemeldt i 4 uger.

I de 4 uger beregnes timemaksimum ved at dividere ugemaksimum med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge for hele turnusperioden, (dvs. 40 timer). Det beregnede timemaksimum udgør 67,20 kr.

Når sygdommen indtræder ved begyndelsen af uge 1, udbetales dagpenge i 1. uge for 60 x det beregnede timemaksimum. I uge 2 udbetales dagpenge for 30 x det beregnede timemaksimum. I uge 3 og i uge 4 udbetales der henholdsvis 30 og 40 x det beregnede timemaksimum.

- - -

Lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid og/eller timefortjeneste

57. Når arbejdstiden og/eller timefortjenesten under fraværet ikke er fastsat på forhånd, skal der foretages en særlig beregning af antallet af arbejdstimer og/eller størrelsen af timefortjenesten under fraværet. Reglerne for beregning af timetal og timefortjeneste under fraværet er fastsat i § 20, stk. 1, i bekg.

Efter bekg. § 20, stk. 1, beregnes timetallet og timefortjenesten som udgangspunkt på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste de sidste 4 uger inden fraværet.

Arbejdsgiveren skal dog kun udbetale dagpenge på grundlag af indtjeningen hos den pågældende arbejdsgiver, jf. lovens § 9, stk. 1, sidste punktum. Det vil sige, at dagpenge fra arbejdsgiveren beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timeløn hos den pågældende arbejdsgiver de sidste 4 uger.

I visse tilfælde vil arbejdstiden og/eller timefortjenesten i de sidste 4 uger ikke være udtryk for det antal timer, som lønmodtageren normalt er beskæftiget, og/eller den timefortjeneste, som lønmodtageren normalt opnår. Efter bekg. § 20, stk. 3, skal i disse tilfælde i stedet anvendes arbejdstiden og indtægten de sidste 13 uger inden fraværet.

- - -

Eksempel:

Lønmodtager med ikke på forhånd fastsat arbejdstid og timefortjeneste.

Lønmodtagerens arbejdstid og indtægt de sidste 13 uger med seneste uge før fraværet nævnt først:

1 uge á 28 timer

1.934,52 kr.

1 uge á 10 timer

670,50 kr.

1 uge á 25 timer

1.750,50 kr.

5 uger á 37 timer

13.140,55 kr.

2 uger á 27 timer

3.566,70 kr.

3 uger á 37 timer

7.555,77 kr.

 

Der er udbetalt supplerende arbejdsløshedsdagpenge for de uger, hvor der ikke har været beskæftigelse i 37 timer.

Dagpenge beregnes som udgangspunkt på grundlag af beskæftigelsen de sidste 4 uger, i alt 100 timer, dvs. dagpenge udbetales for 25 timer pr. uge, 5 timer pr. dag.

Timefortjenesten fastsættes herefter til (6.983,63 : 100) 69,84 kr.

Hvis dagpenge i stedet beregnes på grundlag af arbejdstiden de sidste 13 uger inden fraværet (fordi arbejdstiden de sidste 4 uger er atypisk), skal dagpenge udbetales for 31,77 timer pr. uge, 6,35 timer pr. dag.

Timefortjenesten fastsættes herefter til (28.618,54 : 413) 69,29 kr.

Der vil herudover være ret til dagpenge - fra kommunen - på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, som er udbetalt i de sidste 4 uger inden fraværet, se pkt. 62.

- - -

Hvis der indenfor 4/13-ugers perioden (beregningsperioden) forekommer perioder, som for den pågældende lønmodtager medregnes som perioder med arbejdsmarkedstilknytning ved afgørelse af, om beskæftigelseskravet i lovens § 4, stk. 1, nr. 1 er opfyldt, selv om der ikke fysisk er udført arbejde, holdes disse perioder udenfor beregningen, således at beregningen skal ske på grundlag af en kortere periode end 4/13 uger.

Perioder med delvis ledighed - hvorved forstås, at der er udbetalt supplerende arbejdsløshedsdagpenge samtidig med, at lønmodtageren har et bestående ansættelsesforhold - holdes ikke udenfor beregningen.

Det samme gælder, når der i beregningsperioden forekommer perioder med beskæftigelse hos anden arbejdsgiver end den aktuelle.

- - -

Eksempel:

Lønmodtagerens beskæftigelse de sidste 13 uger inden fraværet, med seneste arbejdsuge nævnt først:

1 uge á 20 timer hos arbejdsgiver A samt supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

1 uge med ferie, ansat hos arbejdsgiver A.

1 uge á 37 timer hos arbejdsgiver A.

7 uger uden ansættelse med arbejdsløshedsdagpenge som fuldtidsforsikret.

3 uger á 37 timer hos arbejdsgiver A.

Dagpenge beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer i de sidste 4 uger inden fraværet, i alt 57 timer fordelt på 2 uger (1 uge som fuldtidsledig i 4-ugers perioden og 1 uge med ferie i det aktuelle ansættelsesforhold holdes udenfor beregningen), dagpenge udbetales for 28,5 timer pr. uge.

Der vil herudover være ret til dagpenge - fra kommunen - på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, se pkt. 62.

- - -

Dagpenge i 2-ugers perioden beregnes som hovedregel efter de samme retningslinier, uanset om dagpenge skal udbetales af kommunen eller arbejdsgiveren. Dagpenge fra kommunen skal beregnes på grundlag af den samlede arbejdstid og indtægt hos samtlige arbejdsgivere i beregningsperioden, hvis der ikke er ret til dagpenge fra arbejdsgiveren. Den samlede udbetaling af dagpenge fra kommunen kan dog ikke overstige det maksimale dagpengebeløb pr. uge, jf. lovens § 9, stk. 4. Se pkt. 64.

Når der er flere ansættelsesforhold i beregningsperioden, hvor der ikke er arbejdsgiverforpligtelse til at betale dagpenge i samtlige ansættelsesforhold, og hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen, er der ret til dagpenge fra kommunen i 2-ugers perioden for de(t) arbejdsforhold, hvori der ikke er en arbejdsgiverforpligtelse. Se pkt. 64.

I denne situation medregnes kun arbejdstid og indtægt for de ansættelsesforhold i beregningsperioden, som ikke indgår ved beregning af dagpenge fra arbejdsgiveren.

Lønmodtagere, der er delvist ledige, vil desuden få beregnet dagpenge på grundlag af gennemsnittet af de arbejdsløshedsdagpenge, der er udbetalt i 4-ugers perioden, jf. § 24, stk. 1, i bekg. Der beregnes derimod ikke dagpenge på grundlag af arbejdsløshedsdagpenge, som er udbetalt under fuld ledighed i perioden.

Lønmodtagere med ukendt arbejdstid

58. Når der ikke kan oplyses noget om arbejdstiden hverken før eller efter fraværets start, anvendes reglerne for beregning af dagpenge til lønmodtagere med ukendt arbejdstid. Se SM D-26-95 om beregning af dagpenge til en taxachauffør.

Ved beregning af dagpenge til lønmodtagere med ukendt arbejdstid anvendes samme beregningsmåde som efter ATP-loven ved opgørelse af det gennemsnitlige ugentlige timetal inden for de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Hvis indtjeningen i 4-ugers perioden ikke kan anses for sædvanlig, anvendes i stedet indtjeningen inden for de sidste 13 uger før sygdommens indtræden, jf. bekg. § 22, stk. 1, 1. og 2. punktum.

Hvert år i begyndelsen af januar måned offentliggøres den timefortjeneste, der skal anvendes for det indeværende kalenderår.

Timefortjenesten er for 1998:
109,25 kr. for mandlige lønmodtagere og
98,65 kr. for kvindelige lønmodtagere.

Den samlede udbetalte løn divideres med ATP-lovens timefortjeneste, hvorved det gennemsnitlige antal arbejdstimer fremkommer.

Da timefortjenesten ikke kendes for denne gruppe, skal dagpengene beregnes på grundlag af det beregnede gennemsnitlige timetal ganget med timemaksimum efter lovens § 9, stk. 2, jf. bekg. § 22, stk. 2.

For provisionslønnede sælgere sker beregningen af arbejdstiden på grundlag af ATP-lovens timefortjeneste og indtægten inden for de sidste 9 måneder før sygdommens indtræden, jf. § 22, stk. 1, sidste punktum i bekg.

Dagpengene udbetales efter en 5 dages uge med lige store andele pr. dag, medmindre andet er oplyst, jf. § 22, stk. 3, i bekg.

- - -

Eksempel:

Mandlig lønmodtager.

Indtægt (A-skattepligtig) hos arbejdsgiver A de sidste 4 uger inden fraværet: 19.648 kr.

Arbejdstiden fastsættes til (19.648 : 109,25) ca. 186 timer fordelt på 4 uger, dvs. dagpenge udbetales for ca. 50 timer pr. uge, ca. 10 timer pr. dag.

Kvindelig lønmodtager.

Indtægt hos arbejdsgiver A de sidste 4 uger inden fraværet: 17.663 kr.

Arbejdstiden fastsættes til (17.663 : 98,65) ca. 185 timer fordelt på 4 uger, dvs. dagpenge udbetales for ca. 50 timer pr. uge, ca. 10 timer pr. dag.

- - -

Opgørelse af indtægt og arbejdsperiode sker som udgangspunkt efter de samme regler som for lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid. Det vil sige, at perioder uden ansættelse, som medregnes som arbejdsmarkedstilknytning ved afgørelse af, om dagpengelovens beskæftigelseskrav er opfyldt, holdes udenfor beregningen. Perioder med delvis ledighed og perioder med beskæftigelse hos anden arbejdsgiver end den aktuelle holdes ikke udenfor.

Hvis arbejdstiden i en del af beregningsperioden er kendt, indgår dette timetal ved beregningen. Indtægten i denne periode, hvor timetallet er kendt, indgår ikke ved ATP-beregningen.

- - -

Eksempel:

Mandlig lønmodtager med ukendt arbejdstid. Beskæftigelse i de sidste 13 uger før fraværet, med seneste arbejdsuge nævnt først:

1 uge hos arbejdsgiver A, hvor arbejdstiden er ukendt, indtægt 20.000 kr.

3 uger hos arbejdsgiver B, hvor arbejdstiden er ukendt, indtægt 50.000 kr.

1 uge hos arbejdsgiver C, hvor arbejdstiden er kendt 30 timer.

2 uger med sygedagpenge beregnet på grundlag af arbejdsløshedsdagpenge.

4 uger med arbejdsløshedsdagpenge som fuldtidsforsikret.

2 uger hos arbejdsgiver A, hvor arbejdstiden er ukendt, indtægt 10.000 kr.

Dagpenge fra arbejdsgiver A, der har pligt til at betale dagpenge efter lovens § 3, stk. 2, skal beregnes på grundlag af indtægten fordelt på de sidste 4 uger inden fraværet. Arbejdstiden fastsættes efter ATP-reglerne til (20.000 : 109,25) ca. 189 timer fordelt på hele 4-ugers perioden ca. 51 timer pr. uge.

Der er desuden ret til dagpenge fra kommunen på grundlag af indtjeningen hos anden arbejdsgiver i 4-ugers perioden. Arbejdstiden fastsættes efter ATP-reglerne til (50.000 : 109,25) ca. 474 timer, fordelt på hele 4-ugers perioden, dvs. 128 timer pr. uge.

- - -

Dagpenge fra kommunen til lønmodtagere med ukendt arbejdstid, når der ikke er en arbejdsgiverforpligtelse, beregnes på grundlag af den samlede lønindtægt fordelt på hele beregningsperioden. Dog holdes som nævnt perioder uden beskæftigelse, som medregnes som arbejdsmarkedstilknytning ved afgørelse af om lovens beskæftigelseskrav er opfyldt, udenfor beregningen. Den samlede dagpengeudbetaling kan dog ikke overstige det maksimale dagpengebeløb pr. uge, jf. lovens § 9, stk. 4.

Beregning af dagpenge til løsarbejdere mv.

59. Løsarbejderforhold er et særligt ansættelsesforhold, der adskiller sig fra fastansættelse eller løbende ansættelsesforhold ved, at der altid er tale om kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold, hvor ansættelsens ophør som hovedregel på forhånd er bestemt.

Beregning af dagpenge til løsarbejdere sker efter de samme regler som for andre lønmodtagere. Det vil sige, at som udgangspunkt beregnes dagpenge efter lovens § 9, stk. 1, på grundlag af den timeindtægt, som løsarbejderen ville have været berettiget til under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidraget.

Når der er tale om løsarbejdere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid, anvendes reglerne i bekg. § 20 som udgangspunkt for beregning af dagpenge, se pkt. 57.

- - -

Eksempel:

Lønmodtagerens beskæftigelsesforhold de sidste 13 uger inden fraværet, med seneste arbejdsuge nævnt først:

3 dage beskæftiget som løsarbejder hos arbejdsgiver A i alt 36 timer. Sygdommen indtræder i dette ansættelsesforhold.

2 uger med arbejdsløshedsdagpenge som fuldtidsforsikret.

2 dage beskæftiget som løsarbejder hos arbejdsgiver A i alt 16 timer.

2 uger med arbejdsløshedsdagpenge som fuldtidsforsikret.

8 uger i løbende ansættelse hos arbejdsgiver A 37 timer pr. uge.

Dagpenge fra arbejdsgiver A beregnes på grundlag af det samlede timetal indenfor de sidste 4 uger - 52 timer fordelt på i alt 1 uge (3 uger med fuldtidsledighed holdes udenfor) - dvs. dagpenge skal betales for 10,4 timer pr. dag.

Hvis der i stedet anvendes en 13-ugers periode (fordi arbejdstiden de sidste 4 uger er atypisk) vil den samlede arbejdstid være 348 timer, dvs. der skal betales dagpenge for ca. 7,7 timer pr. dag.

- - -

For løsarbejdere med ukendt arbejdstid anvendes reglerne i bekg. § 22, se pkt. 58.

Hvis løsarbejderen er ledig og ville have haft ret til dagpenge fra arbejdsløshedskassen under fraværet, beregnes dagpenge efter lovens § 9, stk. 3, se pkt. 60.

Vedrørende de særlige regler for, hvornår en løsarbejder har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, se pkt. 13.

Beregning af sygedagpenge til arbejdsløse

60. Efter lovens § 9, stk. 3, skal lønmodtagere, der ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, og personer, der deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser modtager ydelse som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge, have et beløb i sygedagpenge, som svarer til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste dagpengebeløb. Se SM D-24-95. Om beregning af barselsdagpenge, se pkt. 83.

Der skal kun udbetales sygedagpenge, i det omfang ydelserne falder væk i tilfælde af sygdom.

Voksenuddannelsesstøtte (VUS)

61. Personer, der modtager voksenuddannelsesstøtte som godtgørelse for tab af lønindtægt eller anden erhvervsindtægt end lønindtægt ved deltagelse i undervisning i arbejdstiden, vil ved sygefravær have ret til sygedagpenge, i det omfang voksenuddannelsesstøtten bortfalder på grund af sygdommen.

Supplerende arbejdsløshedsdagpenge

62. Når lønmodtageren ville have haft ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge, hvis sygdommen ikke var indtrådt, har lønmodtageren både ret til dagpenge på grundlag af timeindtægten under fraværet og ret til dagpenge fra kommunen for bortfaldet af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge under sygeperioden.

Sygedagpenge på grundlag af arbejdsløshedsdagpenge udbetales for det antal timer og med det samme beløb, som lønmodtageren kunne have fået udbetalt i supplerende arbejdsløshedsdagpenge, hvis pågældende ikke havde været syg.

Når lønmodtageren har et varierende, men kendt antal arbejdstimer fra uge til uge, således at de supplerende arbejdsløshedsdagpenge er forskellige i hver udbetalingsperiode, beregnes sygedagpengene på grundlag af timetallet ganget med timefortjenesten. Herudover beregner kommunen sygedagpenge på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, som den pågældende ellers ville have fået udbetalt i sygeperioden.

Sygedagpenge til delvis ledige med ikke på forhånd fastsat arbejdstid

63. I visse tilfælde kan arbejdsløshedskassen/ arbejdsgiveren ikke oplyse, hvor meget den sygemeldte lønmodtager må antages at have haft ret til at modtage i supplerende arbejdsløshedsdagpenge/sygedagpenge. Sygedagpenge beregnes i disse tilfælde på grundlag af den gennemsnitlige arbejdstid/indtjening i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Kommunen skal desuden beregne sygedagpenge på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, som den pågældende gennemsnitligt har modtaget pr. uge i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden, jf. bekg. § 24, stk. 1.

Hvis den sygemeldte har haft delvis beskæftigelse i mindre end 4 uger før sygdommen, beregnes sygedagpengene på grundlag af et gennemsnit af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, som den pågældende har modtaget i dette kortere tidsrum, jf. bekg. § 24, stk. 2.

Når dagpenge til en lønmodtager med ikke på forhånd fastsat arbejdstid efter § 20, stk. 3, i bekg. skal beregnes på grundlag af beskæftigelsen de sidste 13 uger inden fraværet, skal dagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge alligevel beregnes på grundlag af gennemsnittet af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge de sidste 4 uger inden fraværet.

Om udbetaling af dagpenge fra kommunen ved delvis ledighed se også pkt. 64.

Kombinerede tilfælde, flere indtægtsgrundlag

64. Når lønmodtageren har to eller flere beskæftigelser som lønmodtager og sygemeldes i disse, har pågældende i 2-ugers perioden ret til at få dagpenge fra arbejdsgiverne beregnet på grundlag af hver beskæftigelse, dvs. den mistede timeindtægt i hvert af beskæftigelsesforholdene dog begrænset af timemaksimum.

Kommunens pligt til at beregne og udbetale dagpenge, herunder refusion, i disse tilfælde fra 1. fraværsdag eller senere afhænger bl.a. af, om der er tale om ansættelsesforhold hos flere private arbejdsgivere, eller om kombination af ansættelse hos privat og offentlig arbejdsgiver.

Hvis kommunen har pligt til at beregne og udbetale dagpenge, fx fordi lønmodtageren ikke opfylder beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiveren, men derimod beskæftigelseskravet overfor kommunen, har kommunen alene pligt til - bortset fra arbejdsturnus, herunder skiftehold og holddrift - at udbetale dagpenge op til det maksimale ugentlige dagpengebeløb, jf. lovens § 9, stk. 4. Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren har tegnet forsikring efter dagpengelovens § 27, eller sygdommen er pådraget ved forsæt, eller der er indgået en aftale efter lovens § 28 mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren.

Offentlig arbejdsgiver

Beregner og udbetaler kommunen dagpenge samtidig med, at en offentlig arbejdsgiver udbetaler løn eller dagpenge, kan kommunen alene supplere lønnen eller dagpengene fra den offentlige arbejdsgiver op til det maksimale ugentlige dagpengebeløb.

Hvis en offentlig arbejdsgiver udbetaler løn eller dagpenge med et beløb, der overstiger det ugentlige maksimale dagpengebeløb, kan kommunen således ikke udbetale dagpenge.

Udbetales dagpenge fra flere offentlige arbejdsgivere, reduceres dagpengene efter de første 2 uger forholdsmæssigt i hvert af arbejdsforholdene.

Privat arbejdsgiver

Hvis kommunen har pligt til at beregne og udbetale dagpenge til en lønmodtager, der har to ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere, hvoraf den ene arbejdsgiver ikke har arbejdsgiverforpligtelse, men lønmodtageren derimod opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen, har kommunen pligt til i 2-ugers perioden at beregne og udbetale dagpenge på grund af den mistede timeindtægt.

- - -

Eksempel:

En lønmodtager er ansat henholdsvis 32 timer og 8 timer pr. uge hos private arbejdsgivere. Den ene arbejdsgiver, som beskæftiger lønmodtageren i 32 timer pr. uge, har tegnet forsikring efter lovens § 27 og søger kommunen om refusion for dagpenge udbetalt for de 32 timer (32 gange timemaksimum). Kommunen har i dette eksempel alene pligt til at beregne og udbetale dagpenge for 5 timer gange timemaksimum pr. uge i det ansættelsesforhold, hvor der ikke er arbejdsgiverforpligtelse, dvs. hvor lønmodtageren er ansat 8 timer pr. uge.

- - -

Bestemmelsen i dagpengelovens § 9, stk. 4, får endvidere betydning ved udbetaling af dagpenge fra kommunen i tilfælde af kombination af lønmodtager/selvstændig erhvervsdrivende, eller kombination af ansættelse hos offentlig og privat arbejdsgiver og delvis ledighed med ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge, hvis sygdommen ikke var indtrådt.

Offentlig arbejdsgiver/selvstændig erhvervsdrivende

Såfremt en lønmodtager er ansat hos en offentlig arbejdsgiver og derudover driver selvstændig erhvervsvirksomhed, for hvilken der er tegnet frivillig forsikring efter dagpengelovens § 20 med 2/3 sats eller 1/1 sats, kan kommunen ikke beregne og udbetale dagpenge på grundlag af forsikringen, hvis den offentlige arbejdsgiver udbetaler løn eller dagpenge med et beløb, der overstiger det maksimale dagpengebeløb pr. uge.

Hvis løn eller dagpenge fra den offentlige arbejdsgiver ikke overstiger det maksimale ugentlige dagpengebeløb, kan kommunen på grundlag af den frivillige forsikring kun supplere op til det maksimale dagpengebeløb pr. uge. Se SM D-27-97.

Privat arbejdsgiver/selvstændig erhvervsdrivende

Hvis en selvstændig erhvervsdrivende har tegnet frivillig forsikring med 2/3 sats og tillige har et ansættelsesforhold som lønmodtager hos en privat arbejdsgiver, der udbetaler løn eller dagpenge, og som ikke har ret til refusion fra kommunen, har pågældende ret til 2/3 af dagpengenes højeste beløb pr. uge på grundlag af forsikringen uden hensyn til, hvad pågældende får udbetalt fra den private arbejdsgiver i de 2 første uger af sygefraværet. Er der tegnet frivillig forsikring med 1/1 sats, vil pågældende i de 2 første uger af sygefraværet have ret til yderligere dagpenge fra forsikringen, hvis arbejdsfortjenesten berettiger til det.

Delvis ledig/offentlig arbejdsgiver

Hvis kommunen beregner og udbetaler dagpenge ved delvis ledighed samtidig med, at der udbetales løn eller dagpenge fra en offentlig arbejdsgiver, supplerer kommunen fra 1. fraværsdag kun op til det maksimale dagpengebeløb pr. uge.

Delvis ledig/privat arbejdsgiver

Udbetales der derimod løn eller dagpenge i 2-ugers perioden fra en privat arbejdsgiver, som ikke har ret til refusion, samtidig med at kommunen beregner og udbetaler dagpenge ved delvis ledighed, skal der ikke ske regulering til det maksimale ugentlige dagpengebeløb.

Udbetales der løn under sygdom, og er lønnen mindre end de beregnede dagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen, jf. lovens § 9, stk. 5.

Turnus

Hvis en lønmodtager i et eller flere ansættelsesforhold er omfattet af reglerne om turnus, se pkt. 56, og pågældendes totale arbejdstid overstiger 37 timer pr. uge i gennemsnit, beregnes dagpengene på grundlag af principperne i bekg. § 21, stk. 2.

Dette kan belyses ved følgende 2 eksempler:

- - -

Eksempel:

Den sygemeldte har to arbejdsforhold, begge i en på forhånd fastlagt turnus over to uger.

I det ene arbejdsforhold arbejdes 40 timer i første uge og 35 timer i anden uge.

I det andet arbejdsforhold arbejdes 20 timer i første uge og 30 timer i den anden uge.

Dette giver en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på:

40t + 35t + 20t + 30t d.v.s. i alt 125 timer : 2 uger = 62« time.

Da den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger normal arbejdstid ( 37 timer) på DA/LO området, skal der anvendes et turnustimemax.

Dette beregnes på følgende måde.

2.688 : 62« timer = 43,008 pr. time.

I den første uge kan der udbetales for 60t x 43,008 kr. = 2.580 kr.

I den anden uge udbetales for 65t x 43,008 kr. =

2.796 kr. eller i alt for hele turnusperioden 5.376 kr.

Dette giver et gennemsnit pr. uge på 2.688 kr.

- - -

Eksempel:

Den sygemeldte har to arbejdsforhold.

Det ene i en på forhånd fastlagt turnus over to uger, hvor der i den første uge arbejdes 40 timer og i anden uge 0 timer.

Det andet med en fast ugentlig arbejdstid på 20 timer om ugen.

Dette giver en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på:

40t + 0t + 20t + 20t = 80t : 2 uger = 40 timer.

Da den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger normal arbejdstid ( 37 timer) på DA/LO området, skal der anvendes turnustimemax.

Dette beregnes på følgende måde:

2.688 : 40 timer = 67,20 kr. pr. time.

I den første uge udbetaler kommunen for 60 timer x 67,20 kr. = 4.032 kr.

I den anden uge udbetales for 20t x 67,20 = 1.344 kr.

I alt for hele turnusperioden 5.376 Kr.

Dette giver et gennemsnit på 2.688 kr. i dagpenge pr. uge fra kommunen.

Overstiger den totale arbejdstid ikke 37 timer pr. uge i gennemsnit, beregnes dagpengene ved at gange antallet af fraværstimer pr. uge med timefortjenesten, se pkt. 56 a).

- - -

Søgnehelligdage

65. Der ydes ikke dagpenge, når der i den periode, hvor arbejdsgiveren skal udbetale dagpenge, indtræder arbejdsfri dage, fx søgnehelligdage. Dette gælder, hvad enten den sygemeldte er omfattet af en søgnehelligdagsopsparingsordning eller ikke har en sådan ordning.

Såfremt den sygemeldte er beskæftiget inden for fuldlønsområdet, dvs., hvor der udbetales en fuld uge- eller månedsløn uanset søgnehelligdage, betyder disse intet for beregningen af dagpengene.

Efter de 2 første uger af en sygeperiode og ved barsel har det ingen betydning, at der indgår søgnehelligdage i perioden, uanset om dagpengene udbetales af kommunen eller af en offentlig arbejdsgiver.

Sygedagpenge til efterlønsmodtagere og delpensionister

Efterlønsmodtagere og delpensionister

66. Da efterlønsmodtagere normalt ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, er de i almindelighed ikke omfattet af sygedagpengeordningen. De vil under sygeperioder fortsat kunne modtage efterløn. Udbetaling af sygedagpenge vil derfor kun blive aktuel ved sygefravær i umiddelbar tilknytning til eller under de tilladte begrænsede arbejdsperioder på 200 timer inden for de sidste 12 måneder og kun ske på grundlag af erhvervsindtægten herfra, samt inden for de fastsatte 200 timer, jf. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv. § 75 C.

200 timers-reglen betyder, at dagpengebetaling ophører, når efterlønsmodtageren har opbrugt de 200 arbejds- og sygedagpengetimer indenfor de sidste 12 måneder, idet en overskridelse af de fastsatte 200 timer medfører, at retten til efterløn mistes. Kommunen bør dog så vidt muligt være opmærksom på, at efterlønsmodtageren ikke overskrider 200 timers kvoten.

Det må i første række påhvile efterlønsmodtageren at orientere henholdsvis arbejdsgiveren og kommunen om, for hvor mange timer den pågældende kan modtage sygedagpenge.

Personer, der modtager delpension efter lov om delpension, er berettiget til dagpenge på grundlag af erhvervsindtægten forudsat at reglerne om beskæftigelseskrav m.v. er opfyldte. Delpensionen fortsætter, sålænge den pågældende er berettiget til at modtage dagpenge.

Kapitel 6

Dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende - lovens § 10

Generelt

67. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervs- virksomhed, har ret til dagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 3 ugers sygdom. Er der tegnet en frivillig forsikring efter lovens § 20, har vedkommende dog ret til dagpenge fra 3. hele fraværsdag efter sygdommens indtræden, jf. lovens § 10, stk. 1. Har den sikrede valgt at betale en højere præmie, er der ret til dagpenge fra 1. fraværsdag.

Efter lovens § 10, stk. 6, gælder visse regler i lovens afsnit II om dagpenge til lønmodtagere også for selvstændige erhvervsdrivende. Det drejer sig om lovens § 5 om uarbejdsdygtighed, § 7, stk. 2 og 3, om dokumentation af sygdomstilfældet samt § 8, stk. 1, 2 og 3, om bortfald af dagpenge. Der henvises derfor i det følgende til disse bestemmelser, selv om de efter ordlyden tager sigte på lønmodtagere.

I særlige tilfælde, hvor uarbejdsdygtigheden er pådraget ved en arbejdsskade, der er omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, jf. lovens § 21, er der ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag, se pkt. 124.

Krav om forudgående beskæftigelse

68. Det er en betingelse for retten til dagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværsperioden, jf. lovens § 10, stk. 2. Se SM D-25-96.

Udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed anses som væsentlig, når den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid svarer til halvdelen af den fulde overenskomstmæssige arbejdstid på DA/LO- området, der p.t. er på 37 timer.

Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har udøvet virksomhed i under 6 måneder, medregnes forudgående beskæftigelse som lønmodtager ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet som selvstændig erhvervsdrivende er opfyldt, jf. bekg. § 29.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der har været udbetalt godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29, § 104 og dagpengelovens § 19 a, i tilfælde af pasning af syge børn eller døende slægtninge samt perioder på indtil 1 år, hvor der er ydet orlovsydelse efter lov om orlov, jf. bekg. § 30. Disse regler har afløst de tidligere regler i bistandslovens § 48, § 48 a og § 57 a.

Kommunerne skal ikke føre nogen dyberegående kontrol med, om beskæftigelseskravet er opfyldt, men blot stikprøvevis, og hvor man finder særlig anledning hertil, undersøge, om betingelserne er opfyldt.

Kommunerne kan i den forbindelse forlange, at den selvstændige erhvervsdrivende afgiver oplysninger, som sandsynliggør, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Som dokumentation kan fx fremlægges udskrifter fra toldmyndighederne, der viser momsbevægelserne i det seneste år, eller eventuelt driftsregnskaber, hvoraf fremgår, at der har været en væsentlig økonomisk aktivitet i virksomheden. Har der kun været en ringe omsætning i virksomheden, kan den selvstændige ved fremlæggelse af anden dokumentation godtgøre, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Anmeldelse og dokumentation

Anmeldelse - Selvstændig erhvervsdrivende

69. Anmeldelse af sygdom til kommunen skal ske på en blanket, der udleveres af kommunen, jf. bekg. § 11. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller skal anvende blanket dp 200 C.

Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der ikke har tegnet frivillig sikring, skal indgive anmodning om dagpenge senest 1 uge efter 3 ugers sygdom for at få dagpenge fra 1. dag efter de 3 ugers udløb, jf. lovens § 10, stk. 4. Det vil sige, at anmeldelse skal ske senest 4 uger efter 1. fraværsdag.

Fristen er overholdt, hvis blanketten modtages samme ugedag som 1. fraværsdag, blot 4 uger senere.

Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der har tegnet frivillig sikring i henhold til lovens § 20, skal indgive anmodning om dagpenge senest 1 uge efter 1. fraværsdag for at få dagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag.

Fristen er overholdt, hvis blanketten modtages på ugedagen fra 1. fraværsdag. Det vil sige, at hvis 1. fraværsdag er en mandag, er anmeldelsesfristen overholdt, hvis blanketten modtages i kommunen den efterfølgende mandag.

Anmeldelse til kommunen anses for at være sket rettidigt, hvis anmodningen om dagpenge er lagt i kommunens postkasse inden kommunens lukketid. Det er uden betydning, hvornår postkassen rent faktisk tømmes. Se SM D-18-95.

Kommunen kan i særlige tilfælde forlange tidligere anmeldelse end fastsat i lovens § 10, stk. 4, jf. bekg. 11. Se SM D-27-96.

Retten til dagpenge indtræder først fra anmodningens modtagelse, hvis anmodningen modtages senere end de frister, der er angivet i lovens § 10, stk. 4, jf. bekg. § 12.

En iværksætter har ret til dagpenge både som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende, selv om kun kommunens dagpengeskema for lønmodtagere (vedrørende iværksætterydelsen) var modtaget rettidigt i kommunen. Sygdomstilfældet anses for anmeldt til kommunen ved modtagelsen af dagpengeskemaet for lønmodtagere. Se SM D-16-96.

Bortfald af dagpenge

70. Efter lovens § 8, stk. 2, bortfalder retten til dagpenge, så længe den selvstændige erhvervsdrivende ikke opfylder sin pligt til anmeldelse af fraværet. Dette gælder dog ikke, hvis der forligger fyldestgørende begrundelse for, at den selvstændige erhvervsdrivende ikke har opfyldt kravet.

Dispensation fra anmeldelsesreglerne

71. Socialministeren har fastsat regler om, at der kan ses bort fra en for sen anmeldelse, når særlige grunde taler derfor, jf. lovens § 8, stk. 3.

Kommunen har mulighed for at dispensere fra anmeldelsesreglerne og udbetale dagpenge for tiden før anmodningens modtagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. bekg. § 14. Se pkt. 38 vedrørende dispensation ved for sen anmeldelse over for kommunen.

Krav om dokumentation af sygdommen

72. Af lovens § 10, stk. 6, og § 7, stk. 2, fremgår det, at kommunen kan forlange en lægeerklæring af den selvstændige erhvervsdrivende, hvis det skønnes nødvendigt. Erklæringen betales af kommunen.

Kommunen har ret til når som helst under sygemeldingen at kræve af den selvstændige erhvervsdrivende, at pågældende ved aflevering af en lægeerklæring dokumenterer, at der foreligger sygdom. Kommunen skal, når der anmodes om lægeerklæring, fastsætte en frist for afleveringen. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende ikke overholder fristen for afleveringen af lægeerklæringen, bortfalder dagpengene fra den dag, hvor kommunen skulle have haft lægeerklæringen i hænde og til og med dagen før den dag, hvor kommunen modtager lægeerklæringen, jf. lovens § 8, stk. 2, og bekg. § 13, stk. 2.

Har kommunen ikke fastsat en bestemt frist for aflevering af lægeerklæring, men i stedet anført, at erklæringen "straks" skal returneres til kommunen, vil der efter praksis være en frist for aflevering på 14 dage fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte må formodes at have attestblanketten fra kommunen. Se SM D-9-95.

Kommunen kan efter bekg. § 16 dispensere fra fristen for afleveringen af lægeerklæringen, når der foreligger en fyldestgørende begrundelse for overskridelse af fristen. Dette kan fx være tilfældet, hvis lægen utvetydigt har påtaget sig ansvaret for, at lægeerklæringen kommer kommunen rettidigt i hænde. Der henvises i øvrigt til afsnittet om dispensation fra anmeldelsesfristerne, se pkt. 71.

For sen eller manglende anmeldelse eller dokumentation

73. Retten til dagpenge bortfalder endvidere, så længe den selvstændige erhvervsdrivende ikke opfylder sin pligt til anmeldelse af og dokumentation for fraværet, jf. lovens § 8, stk. 2. Om krav til anmeldelse og dokumentation mv. se pkt. 69 og 72.

Bortfald af dagpenge i særlige situationer

Dagpengelovens § 8

74. Lovens § 8 indeholder en række bestemmelser om bortfald af dagpenge i særlige situationer. For selvstændige erhvervsdrivende drejer det sig dels om situationer, hvor den pågældende nægter at modtage behandling og optræning eller ved sin adfærd forhaler helbredelsen, og dels situationer hvor den pågældende ikke opfylder sin pligt til at anmelde og dokumentere sygdommen.

Nægtelse af at modtage behandling og genoptræning

75. Retten til dagpenge bortfalder, hvis den selvstændige erhvervsdrivende på trods af lægens opfordring nægter at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens og kommunens opfordring undlader at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve arbejdsevnen, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1.

Dette gælder også, hvis den selvstændige erhvervsdrivende nægter at underkaste sig en operation eller anden behandling, der ubestrideligt har væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden, og som ikke er forbundet med en risiko for liv eller førlighed.

Bestemmelsen omfatter også situationer, hvor den ordinerede behandling ikke er lægebehandling i snæver forstand, fx. behandling ved fysioterapeut.

Hvis behandlingen indebærer hel eller delvis egenbetaling, må denne udgift som udgangspunkt bæres af den selvstændige erhvervsdrivende, der selv må søge tilskud til behandling, hvis pågældende ikke selv har mulighed for at afholde udgiften.

Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har undladt at følge behandlingen af økonomiske grunde, medfører dette ikke som udgangspunkt, at dagpengeretten bevares. Retten til dagpenge bevares ikke, hvis den selvstændige erhvervsdrivende ikke er berettiget til hjælp til betaling af behandlingerne, og pågældende af den grund undlader at følge behandlingerne.

Dagpengeretten bortfalder, når den selvstændige erhvervsdrivende nægter at deltage i hensigtsmæssig genoptræning, som er anbefalet af lægen eller kommunen.

Dette gælder især, når den selvstændige erhvervsdrivende direkte afslår at deltage i de revalideringsforanstaltninger mv., som kommunen foreslår.

Dagpengeretten bortfalder kun, hvis kommunen har orienteret den selvstændige erhvervsdrivende om konsekvenserne af, at dagpengeudbetalingen standses.

Forhalelse af helbredelsen

76. Dagpengeretten bortfalder også, hvis den selvstændige erhvervsdrivende ved sin adfærd forhaler helbredelsen, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 2.

Som eksempler på forhalelse af helbredelsen kan nævnes fodboldspil under sygemelding for en knæ- eller fodlidelse.

Beregning af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende

Arbejdsfortjenesten ved virksomheden

77. Dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller beregnes på grundlag af arbejdsfortjenesten ved erhvervsvirksomheden. Se endvidere kapitel 8 om frivillig forsikring efter dagpengelovens § 20.

Som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende anvendes årsopgørelsens oplysninger. Der tages udgangspunkt i oplysningerne om overskud af virksomhed herunder overskud af udlejningsejendom og indtægter ved bortforpagtning. Renteindtægter, der vedrører virksomheden, og indtægt overført til medarbejdende ægtefælle fratrækkes. Renteudgifter vedrørende virksomheden, den selvstændige erhvervsdrivendes egne dagpenge og henlæggelser til investeringsfond lægges til, jf. § 28, stk. 1, i bekg.

For medarbejdende ægtefæller anvendes den seneste årsopgørelses oplysninger om det beløb, der er overført til den medarbejdende ægtefælle. Den medarbejdendes egne dagpenge og henlæggelser til investeringsfond lægges til dette beløb.

Investeringsfondshenlæggelser indgår i beregningsgrundlaget for en medarbejdende ægtefælle med samme procentmæssige andel, som fradrag for medarbejdende ægtefælle udgør af overskud af virksomhed.

Dagpenge til en part i et registreret partnerskab, der er omfattet af skattelovgivningens regler om medarbejdende ægtefæller, beregnes ligeledes efter reglerne om dagpenge til medarbejdende ægtefæller.

Dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller beregnes og udbetales efter en 6 dages uge med lige store andele pr. dag, jf. bekg. § 28, stk. 3.

Dagpenge på grundlag af selvstændig erhvervsindtægt kan pr. uge højst udgøre det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2, jf. lovens § 10, stk. 3, og § 27, stk. 1, i bekg.

Dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der før dagpengeperiodens begyndelse modtog en godtgørelse efter servicelovens § 29, § 104 og dagpengelovens § 19 a, beregnes på grundlag af årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår eller et revisorattesteret regnskab, jf. bekg. § 28, stk. 4.

Hvis en selvstændig erhvervsdrivende har modtaget ydelse efter lov om orlov, beregnes dagpengene på grundlag af årsopgørelsens oplysninger om størrelsen af den udbetalte orlovsydelse samt overskud ved den selvstændige erhvervsvirksomhed eller et revisorattesteret regnskab, jf. bekg. § 28, stk. 5.

Om beregning og udbetaling af dagpenge fra kommunen til en selvstændig erhvervsdrivende, der samtidig modtager dagpenge eller løn for et ansættelsesforhold som lønmodtager, henvises til pkt. 64.

Dokumentation af arbejdsfortjeneste

78. Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Har skattevæsenet bevilget udsættelse med indsendelse af selvangivelsen, anvendes i stedet årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår, jf. bekg. § 27, stk. 2.

Det er en betingelse for retten til dagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende afleverer dokumentation i overensstemmelse med § 27, stk. 2 og 3, i bekg., sammenholdt med bekg. § 27, stk. 4.

Der er således ikke ret til dagpenge, når selvangivelse er indgivet for sent, og årsopgørelsen derfor er takseret af skattevæsenet.

Det er den årsopgørelse på grundlag af indgivet selv- angivelse for det seneste regnskabsår, der foreligger på anmodningstidspunktet, der skal anvendes ved beregning af dagpengene. Der er således ret til dagpenge, hvis der på anmodningstidspunktet foreligger en årsopgørelse på grundlag af indgivet selvangivelse for det seneste regnskabsår, uanset at selvangivelsen var indgivet for sent.

Når der ikke foreligger årsopgørelse på grundlag af indgivet selvangivelse for det seneste regnskabsår ved den oprindelige anmodning om dagpenge, kan der, når en sådan årsopgørelse foreligger, indgives anmodning om dagpenge på ny. Ret til dagpenge ved sygdom indtræder først fra det tidspunkt, hvor dokumentation foreligger, og der er indgivet ny anmodning, jf. bekg. § 12, stk. 2. Ved barsel vil der i denne situation være ret til dagpenge for hele barselperioden, hvis den ny anmodning om dagpenge indgives indenfor 9-måneders fristen, jf. lovens § 19.

I forbindelse med afslag på dagpenge på grund af manglende årsopgørelse skal kommunen vejlede om muligheden for at søge dagpenge på ny, når årsopgørelse foreligger.

Hvis selvangivelse er indgivet rettidigt, men der endnu ikke foreligger årsopgørelse på grundlag heraf, anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår, jf. bekg. § 27, stk. 2. Hvis der ikke foreligger årsopgørelse for det forudgående år, er der ikke ret til dagpenge.

Der kan ikke ske regulering af dagpengebeløb som følge af senere ændringer af arbejdsfortjenesten, jf. bekg. § 28, stk. 3. Dette gælder også, når der sker ændringer i den årsopgørelse, som ligger til grund for beregningen af dagpenge, eller når der udbetales minimumsydelse.

Der skal således ikke ske regulering, når der efter fraværets begyndelse foretages ændringer i den selvangivelse, der ligger til grund for beregningen, fx ændring af overførsel til medarbejdende ægtefælle. Regulering skal dog finde sted, når ændringer i årsopgørelsen skyldes, at skattelovgivningens regler oprindeligt er anvendt forkert.

Når selvangivelse oprindeligt er indsendt rettidigt, og der indgives en ny selvangivelse vedrørende et senere regnskabsår end det, der anvendes ved dagpengeberegning, skal der heller ikke ske regulering af dagpengene.

Beregning af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der har drevet virksomhed i en kortere periode

79. Når den selvstændige erhvervsdrivende kun har drevet virksomhed i en kortere periode og derfor ikke har kunnet indgive selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår, anvendes som dokumentation enten den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller et revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år, som opgøres efter samme principper som årsopgørelsen, jf. § 27, stk. 3, i bekg.

Reglerne i § 27, stk. 3, i bekg. anvendes, når den pågældende er nystartet som selvstændig. Det er uden betydning, om der er tale om en nystartet virksomhed.

For selvstændige erhvervsdrivende, der har drevet selvstændig virksomhed i en længere periode, og som overtager eller starter anden selvstændig virksomhed, anvendes reglerne i bekg. § 27, stk. 3 kun, hvis årsopgørelsen for det år, der skal lægges til grund for beregningen af dagpenge, ikke er baseret på en selvangivelse, der vedrører et helt regnskabsår som selvstændig erhvervsdrivende.

Der gælder de samme regler for medarbejdende ægtefæller. Medarbejdende ægtefæller kan således betragtes som nystartede, når de påbegynder arbejde i ægtefællens allerede bestående virksomhed, hvis de ved fraværets begyndelse ikke har kunnet indgive selvangivelse som medarbejdende ægtefælle for et helt regnskabsår.

Den nystartede selvstændige erhvervsdrivende har ret til selv at vælge, om der skal anvendes den seneste årsopgørelse som lønmodtager eller et revisorattesteret regnskab.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt regnskabet er opgjort efter de samme principper som årsopgørelsen, må der søges vejledning i kommunens skatteforvaltning.

Kapitel 7

Barselsdagpenge - lovens §§ 11 - 19

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Orlov og varsling

80. Reglerne om orlov og varsling heraf er fastsat i Arbejdsministeriets lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov mv.

Beskæftigelseskrav, anmodning om og beregning af dagpenge

Krav om forudgående beskæftigelse

81. Retten til dagpenge i fraværsperioderne i forbindelse med graviditet, barsel og adoption er betinget af, at modtageren opfylder de samme beskæftigelseskrav, som gælder for retten til at modtage dagpenge under sygdom. Dette gælder dog ikke fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. dagpengelovens § 17, stk. 4, og pkt. 88.

Retten til dagpenge er afhængig af, at pågældende ved fraværets begyndelse, for moderens vedkommende senest på fødselstidspunktet/tidspunktet for modtagelsen af barnet, opfylder beskæftigelseskravet.

For lønmodtagere er det i lovens § 17, stk. 1, fastsat, at pågældende skal opfylde de beskæftigelseskrav, der efter lovens § 4 gælder for at opnå ret til dagpenge fra kommunen i forbindelse med sygdom. Se herom pkt. 14 ff.

For selvstændige erhvervsdrivende gælder på tilsvarende måde samme beskæftigelseskrav, som er fastsat for retten til dagpenge ved fravær på grund af sygdom, jf. lovens § 17, stk. 2. Se herom pkt. 68.

Særlige tilfælde

Ved afgørelsen af, om beskæftigelseskravet i lovens § 17, stk. 1 er opfyldt, bortses fra konfliktperioder i 13-ugers perioden. 13-ugers perioden forlænges i dette tilfælde bag ud med lige så mange dage, som konflikten har varet.

Ved afgørelsen af, om en lønmodtager opfylder betingelsen om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før fraværet og i denne periode have været beskæftiget i mindst 120 timer, medregnes perioder, hvor kvinden på grund af arbejdsforholdets særlige karakter er holdt op med arbejdet inden 4 uger før fødslen, jf. lovens § 17, stk. 3. Dette gælder fx arbejdsforhold, som ifølge lov eller overenskomst kan suspenderes før fødslen, og tilfælde, hvor arbejdsforholdets udadvendte karakter begrunder et tidligere arbejdsophør.

Der kan ligeledes medregnes perioder, hvor det efter en lægelig bedømmelse har været nødvendigt, at kvinden var skånet for arbejdet, uden at betingelserne i lovens § 12, stk. 2, nr. 1 og 2, er opfyldt. Som eksempel på dette kan nævnes tilfælde, hvor pågældende kun har været i arbejde i 10 uger, og lægen herefter bedømmer, at pågældende skal skånes for arbejde i resten af graviditeten.

Pågældende vil da være berettiget til barselsdagpenge, hvis arbejdsperioden og skåneperioden tilsammen udgør 13 uger senest ved fødslen.

Muligheden for at medregne de nævnte perioder gælder også ved beregningen af, om en selvstændig erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet.

Frist for anmodning om dagpenge

82. Anmodning om dagpenge skal indgives til kommunen senest 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet, jf. lovens § 19.

Hvis anmodningen indgives senere, bortfalder retten til dagpenge.

Der gælder samme anmeldelsesfrist for anmodning om refusion for arbejdsgivere, der udbetaler løn under fraværet, jf. § 18, stk. 4, i bekg.

Beregning af barselsdagpenge

83. Beregningen af dagpenge til en lønmodtager i fraværsperioderne ved graviditet, barsel og adoption sker på samme måde som beregningen af dagpenge ved sygdom. Det ugentlige dagpengebeløb er dog i hele dagpengeperioden begrænset til det beløb, der er nævnt i lovens § 9, stk. 2, jf. lovens § 18, stk. 1.

For personer, der deltager i en uddannelse, som er et led i en uddannelsesplan efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og hvortil der enten udbetales uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller godtgørelse eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, er der efter dagpengelovens § 18, stk. 2, ret til barselsdagpenge beregnet på grundlag af det beløb, som den pågældende modtog i arbejdsløshedsdagpenge, da retten og pligten til uddannelse indtrådte.

Barselsdagpenge til en lønmodtager, der modtager halv løn under barsel, beregnes som forskellen mellem lønnen efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag og det maksimale dagpengebeløb. Arbejdsgiveren har kun ret til refusion af den udbetalte løn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget. Se SM D-1-96.

Udbetaling af supplement til dagpengene fra arbejdsgivere eller sygedagpengefonde nedsætter ikke dagpengebeløbet. Se SM D-17-97.

Der henvises iøvrigt til kapitel 5 om beregning af dagpenge til lønmodtagere.

Om beregning af dagpenge til personer med selvstændig erhvervsindtægt henvises til pkt. 77-79.

Barselsdagpenge før fødslen

4-ugers perioden

84. En kvinde er berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen, jf. lovens § 12, stk. 1.

Det er lægens udsagn om det forventede fødselstidspunkt, der er afgørende for fastlæggelse af 4-ugers perioden. Dato for forventet fødsel må dokumenteres i form af vandrejournal eller attest fra alment praktiserende læge eller sygehus. Dagen for forventet fødsel medregnes i 4-ugers perioden.

Hvis dato for forventet fødsel ændres ved en senere foretaget scanning, er det fortsat det af lægen først anslåede fødselstidspunkt, der er afgørende for, hvornår 4-ugers perioden kan begynde, med mindre lægen finder anledning til efterfølgende at ændre sit først fastsatte fødselstidspunkt.

Hvis det senere besluttes, at fødslen skal ske ved kejsersnit på en dato, der afviger fra det først fastsatte forventede fødselstidspunkt, er det den sidst angivne dato, der skal lægges til grund ved afgørelsen af, hvornår 4-ugers perioden begynder.

Hvis kvinden føder før det forventede fødselstidspunkt, er der ikke mulighed for tilsvarende at forlænge dagpengeperioden efter barnets fødsel. Der er tale om 2 dagpengeperioder, der fastlægges uafhængigt af hinanden.

Hvis kvinden føder efter det forventede fødselstidspunkt, kan der udbetales barselsdagpenge indtil fødslen, uanset om kvinden allerede har fået udbetalt dagpenge i 4 uger. Dette gælder også, når skønnet over fødselstidspunktet ændres efter orlovens start.

Hvis kvinden føder i en ferieperiode, indtræder retten til barselsdagpenge fra fødselstidspunktet, og eventuel restferie udskydes.

Om genoptagelse af arbejdet henvises til pkt. 98.

Dagpenge før 4- ugers perioden

Sygdom i forbindelse med graviditeten

85. Kvinden er berettiget til dagpenge inden 4-ugers perioden før fødslen, hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret, jf. lovens § 12, stk. 2, nr. 1.

Som eksempel på tilstande, der kan give ret til barselsdagpenge, kan nævnes:

· truende abort,

· tvillinge-, trillingegraviditeter etc., hvis risikoen for abort eller for tidlig fødsel er øget,

· svangerskabsforgiftning med forhøjet blodtryk, æggehvide i urinen og/eller vand i kroppen,

· særlige tilfælde med voldsomme og/eller hyppige opkastninger, som påvirker almentilstanden (fx med vægttab) og medfører uarbejdsdygtighed,

· vaginalblødning,

· for tidlig løsning af moderkagen,

· bækkenløsning,

· alvorlige psykiske lidelser i forbindelse med graviditet, herunder tilfælde af graviditetsbelastningssyndromet, der giver så kraftige udslag, at de kan henføres under begrebet sygdom.

Der er også ret til barselsdagpenge ved fravær på grund af særligt begrundede undersøgelser, fx fostervandsprøve, når undersøgelsen medfører fravær en hel dag.

Almindelige graviditetsgener

Ved fravær på grund af almindelige graviditetsgener, er der ret til barselsdagpenge, når generne i det enkelte tilfælde medfører en tilstand, der gør kvinden uarbejdsdygtig i sit erhverv.

Abort

Uarbejdsdygtighed på grund af abort - spontan eller provokeret - giver ret til dagpenge efter barselsreglerne. Hjemmelen er dagpengelovens § 5, jf. § 11, stk. 1. Afgrænsningen mellem abort og for tidlig fødsel er en lægelig vurdering.

Graviditet udenfor livmoderen anses for sygdom og giver derfor ikke ret til barselsdagpenge. Se SM-D-20-97.

Forværring af anden sygdom /hindring af behandling

86. Der ydes barselsdagpenge, når kvinden er fuldt uarbejdsdygtig, hvis

· graviditeten væsentligt forværrer en sygdom (fx ryg-, hjerte-, lunge- eller nyrelidelse), der i øvrigt ikke har forbindelse med graviditeten, eller

· sygdommens behandling hindres af graviditeten.

I tilfælde af sygdom, som er uden forbindelse med graviditeten, ydes der sygedagpenge, dvs. normalt af arbejdsgiveren fra 1. fraværsdag. Ved fortsat sygefravær på 4-ugers dagen før forventet fødsel overgår kvinden dog til barselsdagpenge.

Dokumentation af sygeligt forløbende graviditet

87. Ved vurderingen af, om en kvinde opfylder betingelserne for at få barselsdagpenge på grund af sygeligt forløbende graviditet, lægges vægt på oplysninger om

· graviditetens forløb,

· kvindens helbredstilstand,

· eventuelle tidligere sygdomstilfælde i forbindelse med graviditet,

· eventuel langvarig behandling for barnløshed forud for graviditeten,

· tidligere aborter,

· den behandling (sengeleje eller indlæggelse), der er foreskrevet for at hindre abort eller for tidlig fødsel, samt

· arbejdets karakter sammenholdt med kvindens helbredstilstand.

Dokumentationen må i almindelighed foreligge i form af en erklæring fra kvindens egen læge, eller i særlige tilfælde en erklæring fra en speciallæge (gynækolog, obstetriker).

Kommunen kan i tvivlstilfælde indhente supplerende lægelige oplysninger, herunder udskrifter af sygehusjournaler, jf. § 12 i retssikkerhedsloven.

Dagpengelovens § 8, stk. 2, om bortfald af dagpenge, så længe der ikke indgives lægeerklæring til kommunen, finder ikke anvendelse ved fravær på grund af graviditet. Se SM D-1-93.

Graviditetsundersøgelser

88. En lønmodtager, der er gravid, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, når disse undersøgelser skal finde sted i arbejdstiden.

Retten til dagpenge er betinget af, at undersøgelserne ikke kan finde sted uden for den normale arbejdstid.

Beskæftigelseskravet i lovens § 17 gælder ikke for udbetaling af dagpenge ved fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. lovens § 17, stk. 4, og pkt. 81.

Der er ret til nedsatte dagpenge i forbindelse med delvis fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, uanset at fraværet ikke udgør mindst 4 timer pr. uge.

Det er arbejdsgiveren, der afholder udgifterne til dagpenge ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser. Der er ikke ret til refusion til en arbejdsgiver i den omhandlede situation, selv om denne er forsikret i henhold til dagpengelovens § 27, jf. § 18, stk. 5 i bekg.

Ingen dagpengeret

89. I følgende situationer er der ingen ret til dagpenge:

· almindelige graviditetsgener (fx kvalme, utilpashed, opkastninger, let blodmangel, lettere blodtryksforhøjelse) i en normalt forløbende graviditet, der ikke medfører uarbejdsdygtighed,

· fravær fra arbejdet på grundlag af en af lægen udstedt skåneerklæring, jf. lovens § 17, stk. 3, der ikke er begrundet i egentlige sygelige forhold eller særlige risici for fosteret.

Opfølgning, kontrol mv. før 4-ugers dagen

90. Det må løbende kontrolleres, om betingelserne for at udbetale barselsdagpenge er opfyldt i perioden før 4-ugers dagen.

Dette gælder særlig, når der er tale om lidelser, der kun i bestemte perioder af graviditeten medfører risici eller uarbejdsdygtighed.

I tilfælde, hvor kvinden kan genoptage arbejdet delvist, kan der ydes nedsatte dagpenge, se pkt. 100.

Arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret

91. Kvinden er endvidere berettiget til dagpenge inden 4-ugers perioden før fødslen, hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, jf. dagpengelovens § 12, stk. 2, nr. 2.

Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor risikoen principielt gælder enhver gravid kvinde, der er beskæftiget med det pågældende arbejde, således at risikoen er uafhængig af den enkelte kvindes helbred.

Dagpenge kan ydes, når der på grund af arbejdets karakter, herunder som følge af arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, er en risiko for fosterets udvikling og/eller graviditetens videre forløb. Det er en forudsætning, at denne risiko ikke umiddelbart kan fjernes ved arbejdshygiejniske foranstaltninger eller ved at flytte den gravide til anden passende beskæftigelse indenfor samme virksomhed.

Risikofaktorerne i arbejdsmiljøet kan være af såvel kemisk, fysisk som biologisk art og skal vurderes både efter deres art og deres styrke.

For arbejdsledige gælder, at spørgsmålet om ret til dagpenge efter reglerne om risiko for fosterskade må ses i sammenhæng med reglerne i lovgivningen om arbejdsløshedsforsikring.

Der er ikke hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven til generelt at udelukke ledige gravide medlemmer fra ret til arbejdsløshedsdagpenge i en bestemt periode før forventet fødsel, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter arbejdsløshedsforsikringsloven.

Barselsdagpenge før 4-ugers dagen før forventet fødsel vil kun rent undtagelsesvis tilkomme arbejdsløse kvinder, hvis graviditet forløber normalt, idet udbetaling af barselsdagpenge forudsætter, at ethvert arbejde, som den pågældende kan henvises til, har den særlige karakter, som omtales i bestemmelsen.

Dokumentation af risiko for fosterskader

92. Ved bedømmelsen af, om der er ret til barselsdagpenge, tages der udgangspunkt i kvindens egen beskrivelse af de belastninger i arbejdet, der kan medføre risiko for fosterskade og for graviditetens videre forløb.

Hvis arbejdet er af en sådan karakter, at der ud fra en lægelig bedømmelse skønnes at foreligge en reel risiko for fosterskade, kan der udstedes lægeattest, der udleveres af kommunen, om fravær på grund af arbejdets særlige karakter.

Yderligere oplysninger kan indhentes fra arbejdspladsen/sikkerhedsrepræsentanten eller bedriftssundhedstjenesten, hvor en sådan findes. Der kan desuden indhentes oplysninger fra Arbejdsmedicinsk Klinik eller Arbejdstilsynet.

Kommunen udbetaler barselsdagpenge for den periode, der vil gå med at indhente yderligere oplysninger om arbejdsforholdene, herunder om muligheden for at give kvinden andet passende arbejde i virksomheden under graviditeten.

Dagpengeudbetalingen skal standses, hvis det før 4-ugers dagen før forventet fødsel fastslås, at det pågældende arbejde ikke (evt. ikke længere) indebærer nogen risiko for fosterskade og/eller graviditetens videre forløb.

Hvis den endelige risikovurdering ikke foreligger ved 4-ugers dagen før forventet fødsel, får den ingen betydning for den konkrete dagpengesag, da der ikke kan rejses krav om tilbagebetaling af allerede udbetalte dagpenge, når der ikke er tale om urigtige oplysninger fra dagpengemodtageren.

Offentligt fastsatte bestemmelser

93. Der er ret til dagpenge før 4-ugers dagen før forventet fødsel, hvis kvinden på grund af offentligt fastsatte bestemmelser er forhindret i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse, jf. lovens § 12, stk. 2, nr. 2.

Eksempler på offentligt fastsatte bestemmelser:

Luftfartsdirektoratets bestemmelser om helbredskrav til flyvende personel indebærer, at gravide kvinder i visse tilfælde ikke kan få den nødvendige helbredsmæssige godkendelse, medmindre der er grundlag for dispensation.

Dette betyder, at tjenesten i luften normalt ikke bør fortsætte udover 16. graviditetsuge. Den helbredsmæssige godkendelse vil dog i særlige tilfælde kunne forlænges til udgangen af 20. uge efter en individuel undersøgelse og vurdering.

En arbejdsgiver er således berettiget til at nægte at lade en gravid udføre tjeneste i luften fra det tidspunkt, hvor den pågældende ikke længere kan godkendes sikkerhedsmæssigt. Hvis arbejdsgiveren ikke kan tilbyde den gravide anden passende beskæftigelse, er der ret til barselsdagpenge.

Efter regler fastsat af Industriministeriet - nu Erhvervsministeriet - må kvindelige søfarende ikke arbejde om bord i danske skibe efter udløbet af 6. graviditetsmåned.

Barselsdagpenge efter fødslen eller modtagelsen af barnet

De første 14 uger

94. Der kan ydes dagpenge i de første 26 uger efter fødslen, jf. lovens § 13, stk. 1. Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor fødslen har fundet sted.

Moderen har ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Faderen har i samme periode ret til dagpenge i 2 uger, jf. lovens § 13, stk. 2, og denne orlov kan begynde allerede på dagen for fødslen, se pkt. 95.

I ganske særlige tilfælde kan faderen indtræde i moderens ret til dagpenge i de første 14 uger - uafhængig af hans egen ret til 2 ugers fædreorlov - når moderen er død eller på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet, jf. lovens § 16, stk. 1 og bekg. § 36, stk. 1.

Faderen kan dog kun indtræde i retten til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen, hvis moderen har en faktisk ret til dagpenge i denne periode.

Når moderen ikke kan passe barnet på grund af sygdom, har hun ret til at modtage sygedagpenge fra kommunen i den periode, hvor faderen er indtrådt i retten til barselsdagpenge, jf. bekg. § 36, stk. 2.

Moderens dagpengeret efter fødslen bortfalder ikke, selv om barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret.

Om genoptagelse af arbejdet henvises til pkt. 98.

Faderens dagpengeret under fædreorlov

95. Faderen har ret til dagpenge under fravær fra arbejdet i 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen, jf. lovens § 13, stk. 2. Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor fødslen har fundet sted. Perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor fødslen finder sted, hvis faderen ønsker det.

Faderen har endvidere ret til dagpenge i 2 uger efter udløbet af den 24. uge efter fødslen, jf. lovens § 13, stk. 4.

Moderen kan indtræde i faderens ret til dagpenge i uge 25 og 26 efter fødslen, hvis han på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet, og moderen i øvrigt har ret til dagpenge jf. bekg. § 36, stk. 3.

Hvis 24-ugers perioden forlænges som følge af barnets indlæggelse på hospital, udskydes faderens ret til dagpenge i uge 25 og uge 26 tilsvarende.

Faderens dagpengeret er en selvstændig ret, der er uafhængig af, om moderen har ret til barselsdagpenge eller har afbrudt sin dagpengeperiode ved at genoptage arbejdet.

Faderens dagpengeret er ikke betinget af, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen opholder sig hos barnet i orlovsperioden.

Retten til barselsdagpenge gælder ikke en person, der blot samlever med moderen uden at være far til barnet. Faderskabet skal være anerkendt eller fastslået og kan i tvivlstilfælde eventuelt dokumenteres ved fødselsattest eller navne/dåbsattest.

Faderens fravær indenfor 14-ugers perioden kan placeres frit i perioden, men skal afholdes i 2 sammenhængende uger. Perioden kan kun deles i forbindelse med barnets indlæggelse på sygehus, se pkt. 99.

Der er således mulighed for at yde dagpenge til begge forældre samtidig i 2-ugers perioden inden for de første 14 uger efter fødslen.

Dagpengeretten bortfalder ikke, selv om barnet er dødfødt eller dør. Dette gælder kun i 2-ugers perioden inden for de første 14 uger efter fødslen og ikke for dagpenge i uge 25 og uge 26 efter fødslen.

Om genoptagelse af arbejdet henvises til pkt. 98.

Dagpenge efter den 14. uge (10 - ugers perioden)

96. Forældrene har tilsammen ret til dagpenge i yderligere 10 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen. Dagpenge kan kun ydes til en af forældrene ad gangen, jf. lovens § 13, stk. 3.

Forældrene bestemmer selv fordelingen af dagpengeretten i de sidste 10 uger.

Faderskabet kan kræves dokumenteret ved fødselsattest eller navne/dåbsattest, se pkt. 95.

Faderens dagpengeret er en selvstændig dagpengeret, der er uafhængig af, om moderen har afbrudt sin barselsdagpengeperiode ved at genoptage arbejdet før det tidspunkt, hvor faderen kan afløse hende.

Faderen er ikke forpligtet til at begynde sin orlov den dag, hvor 10-ugers perioden starter, selv om moderen har genoptaget arbejdet inden udløbet af 14-ugers perioden.

Hvis moderen sygemeldes efter 14-ugers periodens udløb, kan hun modtage sygedagpenge, når hun i øvrigt opfylder betingelserne for det, samtidig med at faderen får udbetalt barselsdagpenge. Se også pkt. 102 om ret til sygedagpenge efter barselsperiodens udløb.

Om genoptagelse af arbejdet henvises til pkt. 98.

Hvis barnet dør, mister faderen retten til barselsdagpenge i 10-ugers perioden. Moderens ret til barselsdagpenge i denne periode berøres ikke.

Dagpenge ved adoption

97. Der kan ydes dagpenge ved adoption i de første 26 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptions- undersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptions- søgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet, jf. lovens § 14, stk. 1.

De adoptionsundersøgende myndigheder er amtskommunen eller statsamtet, i København Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og på Frederiksberg Det Sociale Udvalg.

Ved adoption af ægtefællens barn er det normalt ikke tilfældet, at den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Hvis barnet anbringes i pleje hos de adoptionssøgende efter § 64 i lov om social service, kan adoptionsdagpenge først udbetales, når de adoptionsundersøgende myndigheder har truffet bestemmelse om, at en af adoptanterne skal være i hjemmet. Udbetalingen sker med tilbagevirkende kraft fra barnets faktiske modtagelse. Det er derimod ikke en betingelse, at der foreligger adoptionsbevilling.

I det omfang de adoptionsundersøgende myndigheder tillader det, kan adoptanterne dele 24-ugers perioden.

Dagpenge til adoptionssøgende ægtefæller kan dog, bortset fra i 2 uger inden for de første 24 uger, kun ydes til en af ægtefællerne ad gangen, jf. lovens § 14, stk. 2. Efter udløbet af den 24. uge efter modtagelsen af barnet kan kun den mandlige adoptionssøgende modtage dagpenge i 2 uger.

Når en adoptant henter barnet i udlandet, kan modtagelsen regnes fra det tidspunkt, hvor barnet er sammen med adoptanten.

Dagpengeperioden kan således påbegyndes i udlandet, når betingelserne for at modtage dagpenge i øvrigt er opfyldt.

Om genoptagelse af arbejdet henvises til pkt. 98.

Genoptagelse af arbejdet

4 uger før fødslen

98. Ved arbejde i 4-ugers perioden før fødslen mistes retten til dagpenge for dage, hvor arbejdet genoptages. Der kan ydes nedsatte dagpenge, hvis arbejdet er genoptaget delvis, jf. lovens § 12, stk. 3, og bekg. § 32, stk. 1, nr. 2.

De første 14 uger

Hvis moderen begynder at arbejde i 14-ugers perioden, bortfalder hendes ret til dagpenge for resten af denne periode, jf. lovens § 16 a, stk. 1.

Hvis moderen fx. genoptager arbejdet på halv tid efter 12 ugers barselsorlov, bortfalder retten til dagpenge for de sidste 2 uger af 14-ugers perioden. Selv om dagpengene er bortfaldet for de sidste 2 uger af 14-ugers perioden, vil der være mulighed for at få nedsatte dagpenge i de sidste 10 uger ved genoptagelse af arbejdet i mindre omfang.

Fædreorlov

Hvis faderen i 2-ugers perioden indenfor de første 14 uger efter fødslen genoptager arbejdet, bortfalder hans ret til dagpenge for resten af 2-ugers perioden. Dette gælder uanset omfanget af arbejdet, jf. lovens § 16 a, stk. 1.

Hvis faderen i uge 25 og 26 efter fødslen genoptager arbejdet i mindre omfang, vil der være mulighed for at få nedsatte dagpenge.

Bibeholdelse af lønnet rådighedspligt, fx som deltidsbrandmand i fritiden anses for genoptagelse af arbejdet, selv om rådighedspligten ikke medfører arbejde. Se SM D-31-97.

Deltagelse i fagpolitisk arbejde, undervisning mv. og varetagelse af borgerligt ombud

I de første 14 uger efter fødslen er der mulighed for i begrænset omfang at deltage i fagpolitisk arbejde og undervisning og lignende med erhvervsmæssigt formål, jf. lovens § 16 a, stk. 3. Deltagelse i de nævnte aktiviteter i fx 1 dag pr. uge må kunne anses for at være af begrænset varighed.

Dagpengene bortfalder for den eller de dage, hvor den pågældende deltager i det fagpolitiske arbejde eller modtager undervisning.

Ved deltagelse under 1 dags varighed ydes nedsatte dagpenge, der beregnes efter bestemmelsen i bekg. § 33.

Retten til barselsdagpenge mistes ikke ved, at modtageren i fraværsperioden deltager i fritidsundervisning eller andre fritidsaktiviteter. Ligeledes tillades varetagelse af borgerligt ombud, jf. lovens § 16, stk. 2.

10 - ugers perioden

I 10-ugers perioden kan dagpengemodtageren genoptage sit arbejde i mindre omfang uden at miste retten til dagpenge i resten af 10-ugers perioden.

Hvis arbejdet genoptages i mindre omfang, bortfalder dagpengene for den dag eller de dage, hvor arbejdet bliver genoptaget, jf. lovens § 16 a, stk. 2. Hvis arbejdet genoptages delvist, er der mulighed for at udbetale nedsatte dagpenge, se pkt. 100.

Efter de første 14 uger efter fødslen er der ingen begrænsning med hensyn til varighed af deltagelse i fagpolitisk arbejde eller i undervisning og lignende med erhvervsmæssigt formål.

En studerende mister ikke en evt. ret til dagpenge ved at modtage Statens Uddannelsesstøtte i form af "fødselsklip", når hverken studiet eller arbejdet er genoptaget. Se SM D-11-95.

For selvstændige erhvervsdrivende vurderes det genoptagne arbejdes omfang i forhold til arbejdstiden før orlovsperioden, også selv om arbejdstiden overstiger normal fuld arbejdstid for lønmodtagere, se SM D-24-97.

Adoption

Adoptionssøgende, der har ret til dagpenge efter lovens § 14, kan genoptage arbejdet i 26-ugers perioden med den virkning, at dagpengene bortfalder for den pågældende dag, jf. lovens § 16 a, stk. 4.

Det samme gælder ved deltagelse i fagpolitisk arbejde eller i undervisning og lignende med erhvervsmæssigt formål. Der er ikke nogen begrænsning med hensyn til omfanget af arbejdet eller varigheden af det fagpolitiske arbejde eller undervisningen med erhvervsmæssigt formål i hele 26-ugers perioden.

Der kan udbetales nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet genoptages delvist, eller hvor der deltages i fagpolitisk arbejde eller undervisning og lignende med erhvervsmæssigt formål, jf. lovens § 16 a, stk. 4.

Særlige regler om barselsdagpenge

Barnets ophold på sygehus

99. Dagpengeperioden kan forlænges eller udsættes, hvis barnet indlægges på sygehus, jf. lovens § 15, stk. 1. Indlæggelsen kan ske i forlængelse af fødslen på grund af fx for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt. Forlængelse eller udsættelse kan også ske, hvis barnet er indlagt på grund af sygdom enten i tilknytning til fødslen eller på et senere tidspunkt. Det er en forudsætning for at forlænge eller udsætte dagpengeperioden, at indlæggelsen dokumenteres ved journaludskrift fra sygehuset eller ved lægeerklæring.

Arbejdet ikke genoptaget

Såfremt dagpengemodtageren ikke genoptager arbejdet, forlænges den periode, hvor der er ret til dagpenge, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 26 uger efter fødslen eller modtagelsen, jf. lovens § 15, stk. 2.

Retten til at forlænge dagpengeperioden med højst 3 måneder gælder, så længe barnet er indlagt, når dagpengemodtageren ikke genoptager arbejdet. Reglen gælder for både moderen og faderen i 26-ugers perioden efter fødslen eller efter modtagelsen af barnet.

Retten til at forlænge dagpengeperioden gælder derimod ikke for faderens dagpengeperiode på 2 uger inden for de førse 14 uger efter fødslen, eller de adoptionssøgendes ret til dagpenge i 2-ugers perioden inden for de første 24 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Forlængelsen betyder, at 26-ugers perioden først begynder at løbe (eller genoptages) fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor barnet udskrives. Ved indlæggelse i mere end 3 måneder løber (eller genoptages) dagpengeperioden fra udløbet af de 3 måneder.

Ved flerbørnsfødsel, hvor flere børn er indlagt efter fødslen, er der ret til dagpenge, indtil alle børn er udskrevet, dog længst i 3 måneder. 26-ugers perioden løber først fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor det sidste barn udskrives, dog senest 3 måneder efter indlæggelsen.

Arbejdet genoptaget

Hvis dagpengemodtageren fortsætter eller genoptager arbejdet ved indlæggelsen, udsættes retten til dagpenge for den resterende periode, jf. lovens § 15, stk. 3.

I disse tilfælde er der ret til dagpenge for resten af perioden, når den pågældende på ny er fraværende fra arbejde i tilknytning til barnets udskrivelse fra sygehuset. Det kræves dog, at barnet udskrives inden 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Muligheden for at udsætte retten til dagpenge i denne situation gælder både 26-ugers perioden efter fødslen og ved adoption. Bliver et barn således indlagt efter 1. uge af faderens fædreorlov, kan faderen genoptage sit arbejde og udsætte resten af orloven, til barnet udskrives. Det er et krav, at faderen genoptager orloven samtidig med, at barnet bliver udskrevet, og at barnet udskrives inden for 9 måneder efter fødslen, jf. lovens § 15, stk. 3.

Ret til nedsatte dagpenge ved delvis fravær under graviditet

100. Efter § 32, stk. 1, i bekg. kan der til lønmodtagere ydes nedsatte dagpenge ved graviditet i følgende situationer:

1. under delvis fravær fra arbejdet før 4-ugers perioden før forventet fødsel,

· når lægen skønner, at arbejdet kun kan bestrides delvist på grund af sygeligt forløbende graviditet, der medfører risiko for kvindens helbred eller for fosteret,

· når to eller flere behandlinger, der af samme årsag er foreskrevet af en læge eller en tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet, eller

· når arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret.

2. under delvis fravær fra arbejdet i 4-ugers perioden før fødslen.

Nedsatte dagpenge udbetales, når fraværet fra arbejdet udgør mindst 4 timer pr. uge.

Til personer med selvstændig erhvervsindtægt udbetales nedsatte dagpenge ved graviditet i de tilfælde, der er nævnt i bekg. § 32, stk. 1, nr. 1a og 1c, når den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde, jf. bekg. § 32, stk. 2.

Til selvstændige erhvervsdrivende udbetales endvidere nedsatte dagpenge under delvis fravær i 4-ugers perioden, jf. bekg. § 32, stk. 2.

I 4-ugers perioden før fødslen samt i 26-ugers perioden og under fædreorlov er nedsatte dagpenge ikke betinget af uarbejdsdygtighed.

Om udbetaling af nedsatte dagpenge ved fravær på grund af forebyggende almindelige graviditetsundersøgelser henvises til pkt. 88.

Barselsdagpenge i ferieperioder og ved ophold i udlandet

101. Den omstændighed, at en del af dagpengeperioden falder i en ferieperiode, er uden betydning for retten til dagpenge, idet ferien udskydes.

Dagpengeretten bortfalder ikke, fordi den dagpengeberettigede flytter til udlandet inden periodens udløb, se pkt. 189 og 195 om varig flytning til udlandet.

Særlige regler om sygedagpenge

Ret til sygedagpenge efter barselsperiodens udløb

102. Sygdom i en barselsdagpengeperiode medfører som hovedregel ikke, at der udbetales sygedagpenge i stedet for barselsdagpenge.

Sygedagpenge kan ydes, efter at retten til barselsdagpenge er ophørt, når kvinden bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, herunder en sygelig tilstand, der ligger udover den normale følgetilstand efter en fødsel.

Hvis sygdommen har klar forbindelse med graviditeten eller fødslen og ligger i forlængelse af barselsdagpengeperioden eller opstår kort tid efter barselsorlovens afslutning, udbetales der sygedagpenge af kommunen. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at betale dagpenge i 2 uger, og at arbejdsgiveren - såvel en privat som en offentlig - har ret til refusion, hvis der udbetales løn til lønmodtageren.

Sygeperioden indgår ved beregning af, hvornår varighedsbegrænsningen efter dagpengelovens § 22, stk. 1 og § 23, stk. 1 indtræder.

Hvis sygdommen opstår senere efter barselsorlovens afslutning, vil der normalt ikke være grundlag for at fritage arbejdsgiveren for dagpengepligten.

Ret til sygedagpenge ved fravær fra arbejde på grund af undersøgelser og behandling for barnløshed

103. Ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser af mand og kvinde med henblik på behandling for barnløshed som følge af sygelige forhold er der ikke adgang til barselsdagpenge fra kommunen. Men der er ret til sygedagpenge efter de almindelige regler. Dette gælder også den behandling mod barnløshed, der består i transplantation af et foster ("reagensglasbarn"). Der er dog kun ret til dagpenge til den af parterne, hos hvem de sygelige forhold findes.

For såvel kvindens som mandens vedkommende vil der kunne godkendes en aftale i henhold til lovens § 28, jf. bekg. § 42, da det drejer sig om behandling af en kronisk lidelse, som erfaringsmæssigt må antages at medføre væsentligt øget fravær.

Der henvises i øvrigt til pkt. 162 - 164 vedrørende § 28-aftaler.

Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn

Fra den 1. juli 1998 er den tidligere regel i bistandslovens § 48 a om dagpenge til forældre med alvorligt syge børn overflyttet til dagpengeloven som § 19 a.

Personkreds

Alle forældre

104. Forældre med alvorligt syge børn under 14 år har efter lovens § 19 a, stk. 1, ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.

Det er efter lovens § 19 a, stk. 2, en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 25 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det. Det er sygeperiodens længde, der er afgørende for, om barnet er omfattet af bestemmelsen, og ikke sygdommens art.

Enlige forsørgere

For enlige forsørgere gælder der lempeligere regler. Enlige forsørgere med ret til ordinært børnetilskud efter børnetilskudslovens § 2, nr. 1 eller 2, har efter lovens § 19 a, stk. 3, herudover ret til dagpenge, hvis barnet er indlagt på hospital, selv om opholdet varer mindre end 25 dage.

Dokumentation

105. Ansøgeren skal give kommunen de oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, om betingelserne for at udbetale dagpenge er opfyldt, herunder lægeerklæringer. Ifølge § 49, i bekg. anses betingelserne lovens i § 19 a, stk. 1-3, for opfyldt, når det attesteres af en læge.

Reglerne om dokumentation ved egen sygdom gælder ikke her.

Hvis der udbetales dagpenge på grundlag af et skøn over sygdommens varighed, og det senere viser sig, at barnet bliver rask, inden der er forløbet 25 dage, skal godtgørelsen ikke tilbagebetales. Hvis der fx foreligger en lægeerklæring om et forventet sygdomsforløb på 30 dage, kan der ydes dagpenge fra 1. sygedag, hvis de øvrige betingelser for at modtage dagpenge er opfyldt.

Hvis et forventet kortere sygdomsforløb senere viser sig at blive langt nok til at give ret til dagpenge, kan der udbetales dagpenge tilbage til sygeperiodens start, hvis en af forældrene havde nedsat sin arbejdstid.

Beskæftigelseskrav

106. Det er en forudsætning for ret til dagpenge, at modtageren opfylder dagpengelovens beskæftigelseskrav.

Beregning

107. Efter lovens § 19 a, stk. 4, svarer dagpengene til de dagpenge, modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige sikring, kan der dog udbetales dagpenge fra 1. fraværsdag. Kommunen kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere ugentligt dagpengebeløb end fastsat i lovens § 9.

Der kan godt ydes dagpenge til begge forældre samtidig, men der kan ifølge bekg. § 51, stk. 1, højst ydes et beløb tilsammen svarende til det højeste dagpengebeløb efter lovens § 9, stk. 2. I de særlige tilfælde, hvor kommunen har besluttet, at der kan ydes et højere beløb, kan der til hver af forældrene tilsammen ydes op til det højeste dagpengebeløb efter lovens § 9, stk. 2.

Dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan kun ydes, hvis modtagerens arbejdstid nedsættes med mindst halvdelen.

Fordeling mellem forældrene

108. Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvorledes dagpengene skal fordeles mellem dem, er det i bekg. § 51, stk. 2, nr. 1, fastsat, at dagpengene først skal ydes til moderen, hvis forældrene lever sammen og har fælles forældremyndighed over barnet. Dagpengene ydes først til indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene tilkommer den ene af forældrene. Hvis forældre med fælles forældremyndighed ikke lever sammen, ydes dagpengene først til den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, skal der først ydes dagpenge til den af forældrene, som har folkeregisteradresse fælles med barnet.

Den anden af forældrene har ret til en eventuel difference op til det højeste dagpengebeløb.

Ophør

109. Retten til dagpenge ophører fra det tidspunkt, hvor barnet er rask.

Retten til dagpenge ophører endvidere efter lovens § 19 a, stk. 5, når der er ydet dagpenge i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder. Der er ikke mulighed for at forlænge dagpengeperioden efter § 19 a.

Udbetaling af dagpenge efter § 19 a er uden betydning for den almindelige varighedsbegrænsning i lovens § 22 for udbetaling af dagpenge som følge af egen sygdom.

Anmeldelse og administration

110. Efter bekg. § 50 skal ansøgning om dagpenge indgives til dagpengemodtagerens opholdskommune.

Ansøgningen skal indgives senest en uge efter, at barnet er rask. Når dagpengene ønskes bevilget til enlige forsørgere efter bestemmelsen i § 19 a, stk. 3, skal ansøgning indgives senest en uge efter, at barnet er udskrevet fra hospitalet.

Reglerne om anmeldelse ved egen sygdom gælder ikke her.

Klage

111. Kommunens afgørelser efter § 19 a kan ankes efter dagpengelovens almindelige ankeordning.

Forholdet til andre regler

112. Børn, der er omfattet af lovens § 19 a, kan samtidig være eller blive omfattet af personkredsen i § 29 i lov om social service. Der kan dog kun udbetales ydelser efter den ene af bestemmelserne. Forældrene må derfor i disse tilfælde vælge regelsæt. Kommunen må rådgive herom.

Hvis sygdommen har varet så længe, at dagpengeretten er ophørt efter lovens § 19 a, stk. 5, må det overvejes, om der er grundlag for at yde hjælp efter servicelovens §§ 28 og 29.

ATP

113. Lønmodtagere, som modtager dagpenge efter lovens § 19 a, indbetaler bidrag til ATP, jf. lovens § 30 a, stk. 1. Modtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af kommunen, jf. lovens § 30 a, stk. 3, 2. punktum. Kommunens udgifter til ATP afholdes fuldt ud af staten.

Kapitel 8

Frivillig forsikring - lovens § 20

Optagelse i forsikringen

114. Efter lovens § 20, stk. 1 kan personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, sikre sig dagpenge fra 3. fraværsdag efter sygdommens indtræden (type 1-forsikring). Hvis den sikrede betaler en højere præmie, indtræder retten fra 1. fraværsdag (type 2-forsikring). De nærmere regler er fastsat i bekg. §§ 52-60.

Personer, der er sygemeldt på optagelsestidspunktet, har ikke ret til dagpenge efter forsikringsordningen for den pågældende sygeperiode, jf. bekg. § 52, stk. 2.

Personer, der har indgået en lønaftale efter kildeskattelovens § 25A, stk. 7, mellem ægtefæller, og derfor i kraft af en sådan aftale er ansat som lønmodtager i virksomheden, kan ikke optages i den frivillige forsikring.

Selvstændige, der har en langvarig eller kronisk lidelse, der væsentligt forøger sygdomsrisikoen, kan sikre sig dagpenge mod en præmieforhøjelse på 25% af den gældende præmie, jf. § 52, stk. 3, i bekg. Afgørelsen af, om der er tale om et forøget sygefravær, følger de retningslinier, der er fastsat for indgåelse af aftaler efter lovens § 28, se pkt. 163. Til brug for denne afgørelse kan Den Sociale Ankestyrelse forlange en lægeerklæring, der betales af ansøgeren.

Endelig kan personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed uden for dansk område, blive optaget i ordningen. Dette gælder, hvis de pågældende efter EØS eller EF-forordning nr. 1408/71 eller overenskomster med andre stater er omfattet af lovens regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, for så vidt angår beskæftigelsen som selvstændig, jf. § 52, stk. 4, i bekg.

Retten til dagpenge efter forsikringen ophører ved udgangen af den måned, hvor den selvstændige erhvervsdrivende fylder 70 år, jf. bekg. § 58, stk. 2.

Ventetid

115. Anmodning om optagelse i forsikringsordningen skal indsendes til Den Sociale Ankestyrelse, jf. § 52, stk. 1, i bekg. Der skal anvendes en særlig blanket, der udleveres af kommunen. På blankettens bagside er der givet en orientering om ordningen. Kommunen giver i øvrigt nærmere vejledning om forsikringsordningen og om præmiesatserne og beregningen af dagpenge.

Selvstændige, der tilmelder sig ordningen, har først ret til dagpenge 6 måneder efter, at Den Sociale Ankestyrelse har modtaget tilmeldingsblanketten, jf. § 53, stk. 1, i bekg.

Dog gælder der ingen ventetid, når den selvstændige erhvervsdrivende kommer til skade ved et ulykkestilfælde enten under arbejdet i virksomheden eller i fritiden, jf. § 53, stk. 2, i bekg.

Endvidere kan selvstændige erhvervsdrivende optages uden ventetid, hvis de tilmelder sig forsikringsordningen inden 3 måneder efter ophør af lønindtægt, og hvis de ville have været berettiget til dagpenge på grundlag af den tidligere beskæftigelse som lønmodtager, jf. lovens § 4, stk. 1 og § 53, stk. 3, i bekg.

Forsikringssatser

116. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, som tilmelder sig forsikringsordningen, kan sikre sig til fuld sats, svarende til dagpengenes højeste beløb (maksimumsydelsen) eller med 2/3 heraf (minimumsydelsen), jf. § 54, stk. 1, i bekg.

Dagpengenes størrelse

117. For selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der er tilmeldt forsikringsordningen, udgør dagpengene mindst 2/3 af dagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 20, stk. 2. Dette gælder, uanset om den selvstændige kan dokumentere en arbejdsfortjeneste.

Retten til minimumsydelsen omfatter ikke alene de første 3 uger, som forsikringen dækker, men også de efterfølgende sygeuger samt fravær som følge af barsel og adoption. Retten til minimumsydelsen indtræder først fra 3. dag, hvis der er tegnet en type 1-forsikring.

Selvstændige, der har sikret sig maksimumsydelsen, har ret til et højere beløb end minimumsydelsen, hvis den selvstændige dokumenterer, at arbejdsfortjenesten berettiger til det, jf. lovens § 20, stk. 3.

Dagpenge beregnes på grundlag af arbejdsfortjenesten ved den selvstændige erhvervsvirksomhed, og som dokumentation for fortjenesten anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår, se pkt. 78.

Da den selvstændige kun har ret til en højere ydelse end minimumsydelsen, hvis arbejdsfortjenesten berettiger til det, og der er tegnet forsikring til fuld sats, bør den selvstændige lægge arbejdsfortjenestens størrelse til grund ved overvejelsen om, hvilken sats der skal vælges for at undgå overforsikring. Hvis det viser sig, at den fulde sats ikke stemmer overens med de faktiske indtægtsforhold, er der mulighed for at vælge satsen på 2/3.

Den selvstændige bør være opmærksom på, at en eventuel ændring i omfanget af beskæftigelsen i den selvstændige erhvervsvirksomhed kan indebære, at den selvstændige ikke opfylder beskæftigelseskravet og derfor ikke har ret til dagpenge.

Om beregning og udbetaling af dagpenge fra kommunen til en selvstændig erhvervsdrivende, der har tegnet frivillig forsikring og samtidig modtager dagpenge eller løn fra et ansættelsesforhold som lønmodtager, henvises til pkt. 64.

Ændring fra type 1- til type 2- forsikring og forhøjelse af forsikringssats

118. Ved anmodning om ændring af forsikringen fra type 1- til type 2- forsikring og ved anmodning om forhøjelse af dagpengesatsen fra 2/3 til fuld sats indtræder henholdsvis retten til at få udbetalt dagpenge fra 1. fraværsdag og retten til et højere beløb end minimumsydelsen 6 måneder efter, at anmodningen er indgivet, jf. § 54, stk. 2 og 3, i bekg. Det er dog en betingelse, at den selvstændige opfylder betingelserne for optagelse i ordningen, jf. §§ 52 og 53 i bekg.

Selvstændige, der efter optagelse i ordningen har fået en langvarig eller kronisk lidelse, der væsentligt forøger sygdomsrisikoen, vil derfor kun kunne sikre sig den højere sats mod en forhøjet præmie på 25%.

Nedsættelse af forsikringssats

119. Anmodning om ændring af forsikringen fra type 2- til type 1- forsikring og anmodning om nedsættelse af den sikrede sats fra fuld sats til 2/3 sats og om en tilsvarende nedsættelse af præmien har virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget i Den Sociale Ankestyrelse, jf. § 55, stk. 1, i bekg.

Tilsvarende kan selvstændige, der på grund af en langvarig eller kronisk lidelse er optaget i forsikringsordningen mod en forhøjet præmie ved indsendelse af en lægeerklæring, få nedsat præmien til normalpræmien med virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget i Den Sociale Ankestyrelse, jf. § 55, stk. 2, i bekg.

Udmeldelse og udelukkelse

120. Udmeldelse kan ske med virkning fra den dato, hvor anmodningen er modtaget i Den Sociale Ankestyrelse, jf. § 55, stk. 1, i bekg.

En selvstændig erhvervsdrivende udelukkes af forsikringsordningen, hvis indbetaling af præmie og eventuelt restancegebyr ikke er sket senest 15. maj. Udelukkelsen har virkning fra den 31. maj, jf. § 56, stk. 3, i bekg. Forsikrede, der udelukkes den 31. maj på grund af restance, kan genoptages med 3 måneders ventetid, hvis restancen er betalt, og genindmeldingen finder sted inden den 30. juni, jf. § 58, stk. 4, i bekg.

Ved gentagne tilfælde af stort sygefravær kan Den Sociale Ankestyrelse udelukke en selvstændig erhvervsdrivende med virkning fra udgangen af en måned, når der er begrundet formodning om et misbrug, jf. § 59, stk. 1, i bekg.

Genindtræden efter udelukkelse kan tidligst finde sted 12 måneder efter udelukkelsen, jf. § 59, stk. 2, i bekg.

Forsikringens ophør

121. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af forsikringen ved sygefraværets begyndelse, men udtræder på grund af frivillig udmeldelse eller udelukkelse ved for sen betaling af præmie indenfor de første 3 uger, er der ret til dagpenge efter forsikringssatsen i hele 3-ugers perioden. Hvis den frivilligt sikrede udtræder af forsikringsordningen senere i perioden dvs. efter 3 ugers sygdom, og der fortsat udbetales dagpenge, ophører retten til minimumsydelsen samtidig. Dagpengene skal derefter beregnes efter de normale regler, se pkt. 77-79.

Præmie til forsikringen

122. Socialministeren fastsætter præmierne til forsikringsordningen. Præmierne fastsættes således, at de dækker 40% af udgifterne, hvis der er sikret dagpenge fra 3. fraværsdag og 66,6%, hvis der er sikret dagpenge fra 1. fraværsdag. Resten af udgifterne dækkes af staten, jf. lovens § 29, stk. 1.

Præmier til forsikringen fastsættes hvert år 1. januar og har virkning fra 1. april.

Præmien opkræves for et helt år ad gangen forud i marts måned, jf. § 56, stk. 1, i bekg. Hvis indbetaling ikke sker rettidigt, skal der betales et restancegebyr på 50 kr., jf. § 56, stk. 2, i bekg.

Pr. 1. april 1998 udgør de 2 forskellige præmier for personer, der har tegnet forsikring med ret til dagpenge fra 3. fraværsdag følgende pr. år:
2/3 sats 660,- kr.
1/1 sats 990,- kr.

Hvis der er tegnet forsikring med virkning fra 1. fraværsdag, udgør de 2 forskellige præmier følgende pr. år:
2/3 sats 1.362,- kr.
1/1 sats 2.043,- kr.

Tilbagebetaling af præmie

Der kan i særlige tilfælde ved anmodning til Den Sociale Ankestyrelse ske tilbagebetaling af præmie ved ophør af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 55, stk. 3, i bekg. Der kan dog ikke ske tilbagebetaling til et tidspunkt, der ligger forud for det pågældende forsikringsår senest 1. april.

Kapitel 9

Dagpenge ved arbejdsskade - lovens § 21

Dagpenge ved arbejdsskader

123. Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, som omfattes af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge fra 1. fraværsdag efter arbejdsskadens indtræden, jf. lovens § 21. Arbejdsskadeforsikringsloven gælder også under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud, under arbejde som tillidsmand, under forsøg på redning af menneskeliv, frivillig tjeneste i hjemmeværn eller civilberedskab mv. eller ydelse af håndsrækninger.

Lønmodtagere

Ved arbejdsskadeforsikringslovgivningen forstås i denne forbindelse: lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

Ved arbejdsskade forstås i arbejdsskadeforsikringsloven:

· ulykkestilfælde, det vil sige en udefra kommende pludselig begivenhed, der fører til en skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand.

· skadelig påvirkning af højst 5 dages varighed.

· pludselige løfteskader.

· erhvervssygdom.

En erhvervssygdom er en sygdom, der er optaget på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, eller andre sygdomme som nævnt i arbejdsskadeforsikringslovens § 10, dvs. sygdomme, som enten opfylder betingelserne for at blive optaget på fortegnelsen, men endnu ikke er blevet det, eller sygdomme, der må anses for udelukkende eller i overvejende grad at skyldes arbejdets særlige art. Disse tilfælde skal, før der træffes afgørelse om anerkendelse, forelægges for erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58 i arbejdsskadeforsikringsloven.

Hvis beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiveren ikke er opfyldt, skal kommunen yde dagpenge fra første fraværsdag efter en arbejdsskade, uanset om beskæftigelseskravet er opfyldt over for kommunen, men forudsat at lovens øvrige betingelser for dagpenge fra kommunen er opfyldt.

Retten til dagpenge ved arbejdsskade gælder også, selv om sygemelding ikke sker i direkte tilslutning til arbejdsskaden, eller selv om lønmodtageren i perioder kan genoptage arbejdet, når fraværet klart har sammenhæng med arbejdsskaden.

Hvis der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om forsikring mod følger af en arbejdsskade, kan dagpengeperioden forlænges efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3. Der henvises herom til pkt. 143.

Personer, der ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, har i visse tilfælde ret til dagpenge fra 1. fraværsdag, når de kommer til skade i en af de situationer, der er nævnt ovenfor. Dagpengene udmåles på grundlag af en indtægt, som efter lovens § 21, stk. 2, fastsættes efter et skøn.

I disse tilfælde fastsætter Arbejdsskadestyrelsen bestemte årslønninger, der må lægges til grund ved dagpengeberegningen. For personer, der på grund af sociale forpligtelser i hjemmet ikke udnytter deres arbejdskraft fuldt ud ved erhvervsmæssigt arbejde, lægges fra 1. januar 1997 50.000 kr. til den faktiske indtægt. For personer uden egentligt erhverv regnes der med en årsløn på mindst 23.000 kr.

Selvstændige erhvervsdrivende

124. Følgende persongrupper, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, vil have ret til dagpenge fra 1. fraværsdag, selv om de ikke har tegnet frivillig forsikring efter dagpengeloven:

· personer, der bliver udsat for en arbejdsskade hos en arbejdsgiver, og samtidig har indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

· de særlige grupper af selvstændige erhvervsdrivende, som er omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, når de kommer til skade under arbejde i deres egen virksomhed, (ejere af skibe, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 5, stk. 2, og selvstændige fiskere, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 8).

· selvstændige erhvervsdrivende, som kommer til skade i særlige arbejdssituationer, som omfattes af arbejdsskadeforsikringsloven (fx under udøvelse af borgerligt ombud, forsøg på redning af menneskeliv, frivillig tjeneste i hjemmeværn eller civilforsvar eller ydelse af en håndsrækning eller af gensidig aftalt hjælp mellem flere selvstændige erhvervsdrivende).

Vedrørende beregning af dagpenge til selvstændige ved arbejdsskade henvises til pkt. 77 - 79.

Anmeldelsesregler

125. En arbejdsskade, som antages at begrunde krav på:

· sygebehandling, optræning og hjælpemidler,

· erstatning for tab af erhvervsevne,

· godtgørelse for varigt mén,

· overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald eller

· forsørgertabserstatning,

skal snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden anmeldes til vedkommende forsikringsselskab. Hvis der ikke er tegnet en forsikring, skal anmeldelse ske til Arbejdsskadestyrelsen. I erhvervssygdomstilfælde regnes 9-dages fristen fra det tidspunkt, da den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at lidelsen må antages at være erhvervsbetinget.

Selv om en arbejdsskade ikke er blevet anmeldt efter disse regler, skal alle arbejdsskader, som faktisk har medført uarbejdsdygtighed i 5 uger efter skadens indtræden, anmeldes senest 9 dage derefter til vedkommende forsikringsselskab eller, hvis forsikring ikke er tegnet, til Arbejdsskadestyrelsen.

Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan der alligevel rejses krav om erstatning inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme regnes fristen fra det tidspunkt, hvor skadelidte har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Der er mulighed for at dispensere fra fristen.

I tilfælde, hvor der er tvivl om, der er tale om en arbejdsskade, kan der rettes henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen, Æbeløgade 1, Postboks 3000, 2100 København Ø, telf. 39 17 77 00.

Kapitel 10

Varighedsbegrænsning og opfølgning - lovens §§ 22 - 24

Kommunens opfølgning af sagen

8-ugers opfølgning

126. Efter lovens § 24 skal kommunen senest, når sygefraværet har varet i 8 uger, tage den sygemeldtes forhold op til vurdering og derefter mindst hver 8. uge. Det skal ved disse opfølgninger undersøges, om der fortsat er grundlag for at udbetale dagpenge, herunder om der er behov for behandling, optræning, revalidering, fleksjob, pension eller andre former for bistand til sygemeldte eller dennes familie. Opfølgningen er et vigtigt redskab til at bevare den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Opfølgningen skal ske i samarbejde med den sygemeldte, læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen. Det er frivilligt, om virksomhederne og de faglige organisationer ønsker at medvirke i selve opfølgningen.

8-ugersreglen er en minimumsregel. Der er således ikke noget til hinder for, at kommunen foretager en tidligere opfølgning.

Følgende omstændigheder kunne fx indicere, at den enkelte kommune kunne overveje en tidligere opfølgning end 8 ugers opfølgningen:

· den sygemeldte eller lægen giver udtryk for, at der er behov for at skifte arbejde, omskoling mv.

· den sygemeldte har tidligere gentagne gange været sygemeldt i længere tid.

· den sygemeldte skifter ofte læge.

· sygemeldingen kommer i forbindelse med specielle omstændigheder, opsigelse fra arbejdet, ledighed eller i forbindelse med en forestående aktivering.

· på lægeerklæringen har lægen anført arbejdsskade/ arbejdsbetinget sygefravær.

· den sygemeldte har mange hyppige korterevarende fravær.

Personlig samtale

127. Den sygemeldte skal direkte gennem en personlig samtale medinddrages i opfølgningen. Er den sygemeldte på grund af hospitalsindlæggelse eller af helbredelsesmæssige grunde forhindret i at deltage i en personlig samtale, må kommunen foretage opfølgning på anden hensigtsmæssig måde.

Indhentelse af oplysninger

128. Selve opfølgningen skal ske på grundlag af ajourførte oplysninger, herunder lægelige oplysninger. Inden sygefraværet har varet i 8 uger, skal kommunen således snarest muligt indhente en lægeerklæring. Kommunen kan dog undlade at indhente en ny lægeerklæring, hvis der allerede foreligger en egnet lægeerklæring, eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra hospital/klinik kan fremskaffes.

Lægeerklæringen skal for at være fyldestgørende indeholde oplysning om diagnose, konsultationstidspunkt, eventuelt sygehus- eller speciallægebehandling, graden af uarbejdsdygtighed, i hvilket omfang den sygemeldte kan genoptage arbejdet i mindre omfang, og i den forbindelse, hvilke begrænsninger der måtte være for arbejdets udførelse.

Der skal i erklæringen være angivet et (præcist) skøn over, hvor længe uarbejdsdygtigheden vil vare. Er der ikke angivet et sådant skøn, skal kommunen eventuelt efter drøftelse med kommunens lægekonsulent anmode lægen om at uddybe erklæringen og herunder redegøre for årsagen til usikkerheden. Skyldes et sådant skøn ventetid på behandling, bør kommunen i samarbejde med den praktiserende læge og lægekonsulenten undersøge, om der er kortere ventetid på behandlingen på andre sygehuse eller hos andre speciallæger, eller om ventetiden skyldes, at dagpengemodtageren har fået udskudt en planlagt behandling på grund af egne forhold, fx ferie mv.

Lægekonsulenten medinddrages i sagsbehandlingen så tidligt som muligt med henblik på tidligst muligt at fremskaffe supplerende lægelige oplysninger, eventuelt generel helbredserklæring eller statusbedømmelse af helbredsforholdene mv., herunder journaludskrifter fra sygehus eller speciallægeerklæringer. Lægekonsulentens tidlige medvirken i sagsbehandlingen er også nødvendig for at kunne bedømme behovet for behandling og revalidering eller overgang til førtidspension.

Ophør

129. Hvis de objektive fund ikke kan begrunde en fortsat uarbejdsdygtighed, skal udbetalingen af sygedagpenge normalt ophøre. Mener lægen på baggrund af patientens subjektive klager, at patienten ikke kan raskmeldes, eller hvis lægens angivelse af patientens fortsatte uarbejdsdygtighed er behæftet med usikkerhed, må kommunen overveje, om der er grundlag for fortsat dagpengeudbetaling. Den praktiserende læge og dagpengemodtageren bør medinddrages i denne drøftelse.

Samarbejdet mellem lægerne og forvaltningen vil kunne styrkes ved, at lægen holdes orienteret om udviklingen af hans patients dagpengesag. I forbindelse med en sådan videregivelse af oplysninger bør kommunen sikre sig accept hertil fra sygedagpengemodtageren.

Opfølgningsplan

130. Kommunen skal ved den første opfølgning efter lovens § 24, stk. 2, tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan, som under alle omstændigheder skal være udarbejdet senest, når dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder.

Opfølgningsplanen bør beskrive årsagen til selve uarbejdsdygtigheden, behandlingen og afhængig af sygemeldingens art den konkrete beskæftigelse, herunder arbejdsfunktioner, og om uarbejdsdygtigheden må forventes at kunne medføre indskrænkninger i de nuværende arbejdsfunktioner. I opfølgningsplanen bør indgå den sygemeldtes egen opfattelse af sin situation, hvilke overvejelser pågældende har gjort sig og omfanget af tidligere sygefravær.

Kommunen foretager den endelige udformning af opfølgningsplanen. Hvis den sygemeldte ikke er enig i selve planen, vil dagpengemodtageren kunne klage over denne til det sociale nævn.

Med hensyn til eksempler på en opfølgningsplan henvises til Socialministeriets vejledning nr. 40 af 9. april 1997.

Hvis den sygemeldte ikke ønsker at samarbejde om opfølgningsplanen, må kommunen gøre den sygemeldte opmærksom på oplysningspligten efter § 11 i retssikkerhedsloven og på, at der vil være mulighed for at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvilket kan betyde et ophør med udbetalingen af sygedagpengene for resten af sygeperioden.

Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær

131. Kommunens opfølgningsforpligtelse er den samme, hvadenten den sygemeldte er ansat hos en privat eller offentlig arbejdsgiver.

For at den sygemeldtes kommune kan begynde opfølgningen, skal en offentlig arbejdsgiver derfor indberette den ansattes sygefravær til kommunen, senest når fraværet har varet i 4 uger, jf. lovens § 24, stk. 3.

En privat arbejdsgiver, der yder løn under sygdom, skal ligeledes indberette fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag, når fraværet strækker sig ud over den periode, hvor arbejdsgiveren har pligt til at udbetale dagpenge, jf. bekg. § 17.

Samarbejde med arbejdsmarkedets parter

132. Den tidlige opfølgning skal medvirke til at fastholde den sygemeldte på arbejdspladsen eller på arbejdsmarkedet. Derfor skal den faglige organisation/tillidsmanden på arbejdspladsen medinddrages i opfølgningsarbejdet i de sager, hvor der er behov herfor. De kan give en vurdering af den sygemeldtes muligheder for at klare de arbejdskrav, der stilles på arbejdspladsen eller generelt på arbejdsmarkedet, og hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at afhjælpe eventuelle fysiske eller psykiske problemer. Samtidig vil de kunne bidrage med oplysninger om, i hvilket omfang den sygemeldte vil være i stand til at kunne udføre andet arbejde inden for pågældendes faglige område.

I forbindelse med et længerevarende sygeforløb vil virksomheden og den faglige organisation normalt blive medinddraget, medmindre kommunen på et meget tidligt tidspunkt på grundlag af enten de lægelige oplysninger, henvendelse fra den sygemeldte selv eller virksomheden konstaterer, at det vil være hensigtmæssigt, at der sker en ændring af arbejdsforholdene.

Hvis den sygemeldte selv angiver, at denne ikke ønsker, at der skal rettes henvendelse til arbejdspladsen/den faglige organisation betyder dette normalt ikke, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre. Kommunen må i et sådant tilfælde på anden måde iværksætte opfølgningen i overensstemmelse med principperne i lovens § 24. Kommunen må i denne forbindelse orientere dagpengemodtageren om, at det fremsatte ønske kan medføre, at det ikke vil være muligt at iværksætte en optimal opfølgning, og at dette måske kan medføre, at sygedagpengeudbetalingen vil ophøre.

Forholdet til forvaltningsloven

133. I forbindelse med opfølgningsarbejdet må kommunen være opmærksom på forvaltningslovens regler om tavshedspligt.

Indhentning af oplysninger

Hvis der skal indhentes oplysninger fra en anden myndighed, kræves det efter forvaltningslovens § 28 som hovedregel, at den, som oplysningerne vedrører, skal give sit samtykke. Kravet om samtykke kan fraviges, hvis det følger af en lovbestemmelse, at en myndighed kan kræve den pågældende oplysning. En sådan bestemmelse findes i § 12 i retssikkerhedsloven. Endvidere giver dagpengemodtageren ved sin underskrift på dagpengeblanketterne samtykke til, at kommunen kan indhente de oplysninger, herunder lægelige oplysninger, der er nødvendige for, at man kan behandle dagpengesagen.

Videregivelse af oplysninger

Som nævnt skal kommunen som led i opfølgningen samarbejde med den sygemeldtes faglige organisation og/eller arbejdsgiveren. Som led i dette samarbejde kan det være nødvendigt at videregive oplysninger om den sygemeldte, som kan være fortrolige - dvs. omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt - til den faglige organisation eller arbejdsgiveren. Her skal man være opmærksom på, at videregivelse af disse oplysninger kræver, at den sygemeldte giver sit samtykke.

Statsrefusion

134. Dagpenge, der er udbetalt, uden at reglerne om opfølgning har været overholdt, kan ikke refunderes af staten. Den kommunale revision skal påse dette. Det skal derfor fremgå af selve journalen,

· hvorledes selve opfølgningen er forløbet,

· hvilke oplysninger, herunder lægelige, kommunen har indhentet,

· hvorledes man har bedømt de lægelige oplysninger, herunder lægekonsulentens bedømmelse,

· hvilke konklusioner man har draget, herunder hvilket grundlag der har været for den fortsatte sygedagpengeudbetaling, og

· hvilken opfølgningsplan man har lagt i fællesskab med den sygemeldte.

Opfølgning under ophold i udlandet

135. Ved kommunens opfølgning af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet, gælder der de samme forpligtelser som for personer, der bor i Danmark, med de indskrænkninger, der følger af særlige bestemmelser om administration efter EØS-reglerne eller EF-forordning nr. 574/72 og administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster om social sikring, jf. § 41, stk. 3, i bekg. Se SM D-4-98.

Det betyder, at når der udbetales dagpenge til en person, der har bopæl i et andet land, har kommunen som udgangspunkt de samme forpligtelser til at foretage opfølgning som for dagpengemodtagere med bopæl her i landet.

Kommunen kan således anmode om, at der indhentes lægeerklæring med henblik på konstatering af fortsat uarbejdsdygtighed.

Om nærmere fremgangsmåde ved indhentning af lægeerklæring samt opfølgning i øvrigt for personer, der bor i udlandet, henvises til hæfte 3 om dagpenge ved sygdom eller fødsel i Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring.

I tvivlstilfælde kan henvendelse rettes til Den Sociale Sikringsstyrelse, International Afdeling, Landemærket 11, 1119 København K., telf. nr. 33 95 50 00.

Varighedsbegrænsning

Varighedsbegrænsning og forlængelse af dagpengeperioden

Den almindelige varighedsbegrænsning

136. Ifølge lovens § 22, stk. 1, ophører udbetalingen af dagpenge, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre en af betingelserne for at forlænge dagpengeperioden er opfyldt, se pkt. 139-145.

Varighedsbegrænsningen indtræder ved udløbet af den måned, i hvilken der under en sammenhængende syge- periode eller flere adskilte er udbetalt dagpenge i 52 uger.

Opgørelsen af perioder med dagpenge/løn under sygdom

137. Ved opgørelsen af de perioder, hvori der er udbetalt dagpenge, skal ifølge lovens § 22, stk. 3 ikke medregnes de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

  1. fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller
  2. i anledning af graviditet, barsel eller adoption.

Det er dagene eller ugerne, for hvilke der er udbetalt dagpenge, som medregnes ved opgørelsen af dagpengeperiodens varighed, uanset om der er udbetalt fulde eller nedsatte dagpenge. Dagpengeperioden kan således ikke forlænges forholdsmæssigt, fordi der kun er udbetalt nedsatte dagpenge.

I dagpengeperioden medregnes også dage med dagpenge, som er udbetalt fra et andet EØS-land, jf. pkt. 189.

For lønmodtagere, der har fået løn under sygdom, medregnes kun sygeperioder udover 2 uger, uanset om arbejdsgiver har søgt refusion for lønnen eller ikke.

Perioder med dagpenge til forældre med alvorligt syge børn medregnes ikke ved optællingen til forældrenes egen sygdom.

Hvis en person efter en længerevarende sygeperiode genoptager arbejdet, men senere sygemelder sig, indtræder en ny 2-ugers periode, som ikke medregnes i varighedsbegrænsningen. Der bør dog i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af, om den pågældende efter de lægelige oplysninger mv. har været arbejdsdygtig i den mellemliggende periode.

Ved optællingen af de forudgående 18 kalendermåneder til varighedsbegrænsningen kan der ikke bortses fra nogen periode.

Perioder med udbetaling af bruttorevalideringsydelse indgår ikke ved optællingen til varighedsbegrænsningen i lovens § 22, stk. 1, idet ydelsen hverken er dagpenge eller løn under sygdom. Se SM D-8-98.

Fornyet udbetaling af dagpenge

138. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på 52 uger, er det ifølge lovens § 22, stk. 4, en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør.

Der må i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af, om den pågældende ud fra de lægelige oplysninger mv. har været arbejdsdygtig i 13 uger.

Kravet om arbejdsdygtighed i 13 uger gælder også for ret til dagpenge fra kommunen i de første 2 uger.

Bestemmelsen forudsætter, at den pågældende på 1. fraværsdag i den nye sygeperiode stadig er omfattet af varighedsbegrænsningen.

Hvis der har været tale om arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger ved begyndelsen af en ny sygeperiode, er der ret til dagpenge, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt, og den sygemeldte opfylder én af betingelserne for forlængelse, jf. pkt. 139-145.

Når varighedsbegrænsningen er indtrådt efter flere adskilte sygeperioder, gælder den særlige regel i § 22, stk. 4, heller ikke.

Forlængelse af dagpengeperioden udover den almindelige varighedsbegrænsning

Betingelser

139. Dagpengeudbetalingen ophører ved varighedsbegrænsningens indtræden. Der er efter dagpengelovens § 22, stk. 1, mulighed for at forsætte dagpengeudbetalingen, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

  1. når det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat,
  2. når den pågældende er under eller venter på lægebehandling, der må antages inden for en kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden,
  3. når der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om forsikring mod følger af en arbejdsskade,
  4. når der er indgivet ansøgning om førtidspension efter lov om social pension (se dog pkt. 144), eller
  5. når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Revalidering overvejende sandsynlig

140. Dagpengeperioden kan forlænges, hvis det ved varighedsbegrænsningens indtræden anses for overvejende sandsynligt, at revalidering, herunder arbejdsprøvning, vil blive iværksat, jf. lovens § 22, stk. 1, nr. 1, og bekg. § 37, stk. 1, nr. 1.

Forlængelse kan kun ske så længe, det er overvejende sandsynligt, at revalidering iværksættes.

Reglen skal ses i sammenhæng med bestræbelserne på en øget indsats med henblik på dagpengemodtagerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dagpengeperioden kan således forlænges, når en dagpengemodtager endnu ikke opfylder betingelserne for at overgå til bruttorevalideringsydelse eller anden ydelse, som udbetales, når der er iværksat en revalidering efter en forud fastlagt erhvervsplan, og når kommunen skønner, at der på et senere tidspunkt vil være mulighed for erhvervsmæssig revalidering.

Revalideringsbegrebet

Ved revalidering forstås, at en person, hvis erhvervsevne er nedsat, støttes i at opnå beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Revalidering omfatter således ikke kun revalidering med ret til bruttorevalideringsydelse, men skal forstås bredere, således at også fx tilskud til erhvervsplacering efter § 62 i lov om en aktiv socialpolitik er omfattet.

Begrebet revalidering omfatter også afklarende arbejdsprøvning, men ikke arbejdsprøvning med henblik på pension.

Realistisk revalideringsmulighed

Dagpengeperioden kan kun forlænges, når der er tale om en realistisk revalideringsmulighed, som på længere sigt kan forventes at føre til, at den pågældende kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse. Kommunen må drøfte revalideringsmulighederne med dagpengemodtageren og sikre sig, at pågældende er indstillet på selv at gå aktivt ind i en egentlig erhvervsmæssig revalidering, så snart denne kan påbegyndes.

Det vil i nogle tilfælde være nødvendigt at iværksætte forberedende aktiviteter, for at man kan opnå et tilstrækkeligt grundlag for at fastlægge en erhvervsplan. Der kan ydes dagpenge i en sådan periode under forudsætning af, at aktiviteterne er forenelige med sygebehandlingen og i øvrigt ikke forhaler helbredelsen. I denne fase kan der eventuelt ydes hjælp efter § 63 i lov om en aktiv socialpolitik til de særlige udgifter, der følger af aktiviteten, fx uddannelsesudgifter samt udgifter, der følger af et handicap.

De aktiviteter, der kan foregå i den forberedende fase, kan fx være afprøvning på eller uden for en revalideringsinstitution, højskoleophold eller lignende. Afgørende for, om en aktivitet er omfattet af en erhvervsplan, således at den pågældende overgår til revalideringsydelsen er, om aktiviteten har et afklarende sigte, eller der er et bestemt erhvervsmæssigt sigte med foranstaltningen.

Hvis det viser sig, at revalideringsmuligheder ikke længere er realistiske, eller hvis dagpengemodtageren ikke aktivt deltager i de pågældende aktiviteter, skal udbetalingen af dagpenge straks standses, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1.

Har kommunen forlænget dagpengeperioden efter lovens § 22, stk. 1, nr. 1, skal nødvendige afklarende aktiviteter forud for revalideringen være iværksat senest 6 måneder efter forlængelsen, jf. lovens § 24, stk. 2.

Ingen tidsbegrænsning

Der er ikke fastsat begrænsninger med hensyn til, hvor længe dagpengeperioden kan forlænges, men kommunen bør af hensyn til revalideringsmulighederne sørge for, at iværksættelsen af den egentlige erhvervsmæssige revalidering fremskyndes mest muligt.

En beslutning om henvisning til arbejdsformidlingen eller arbejdskonsulent med henblik på at opnå egnet beskæftigelse kan ikke danne grundlag for forlængelse af dagpengeperioden, da den pågældende i denne situation må betragtes som arbejdsdygtig.

Arbejdsdygtig inden for 26 uger

141. Dagpengeperioden kan også forlænges, hvis den pågældende er under eller venter på lægebehandling, der må antages at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger, jf. bekg. § 37, stk. 1, nr. 2.

Det er ikke afgørende for forlængelse, hvilken sygdom der i det konkrete tilfælde er tale om, eller om der er tale om samme sygdom gennem hele sygeperioden, eller om den fortsatte sygemelding skyldes en ny sygdom, der er indtrådt.

Dokumentationen kan tilvejebringes ved at indhente statusbedømmelse fra den pågældendes læge, erklæring fra speciallæge eller journaludskrift fra hospital. Når der indhentes lægeerklæring, må det præciseres, at der ønskes en vurdering af, hvor længe uarbejdsdygtigheden vil vare.

Udsættelse af afgørelsen

Når vurderingsgrundlaget ved varighedsbegrænsningens indtræden ikke er tilstrækkeligt, kan dagpengeudbetalingen ikke fortsættes. Dagpengene må standses, men den endelige afgørelse om, hvorvidt der kan ske forlængelse, kan efter omstændighederne udsættes, hvis der foreligger oplysninger om, at pågældende fx inden for kortere tid skal til en undersøgelse, der forventes at forbedre beslutningsgrundlaget væsentligt, se SM D-7-95.

Hvis resultatet af undersøgelsen viser, at der er grundlag for forlængelse af dagpengeperioden, genoptages udbetalingen af dagpenge med virkning fra varighedsbegrænsningens indtræden.

Ventetid

For personer, der omfattes af varighedsbegrænsningen, bortses der fra den periode, hvor den pågældende venter på behandling på offentligt sygehus, ved afgørelse af, om dagpengeperioden kan forlænges, jf. bekg. § 39. Der kan kun ses bort fra ventetiden, hvis den efterfølgende behandling efter en lægelig vurdering forventes at kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger efter behandlingens begyndelse. Denne lægelige vurdering skal foreligge ved ventetidens start. Der kan således ikke ses bort fra ventetid på undersøgelser af udredende karakter.

Ny sygdom

Hvis en person, der har været raskmeldt i en periode efter varighedsbegrænsningen, på ny bliver sygemeldt og på 1. fraværsdag stadig er omfattet af varighedsbegrænsningen, regnes forlængelsesperioden på 26 uger fra den 1. fraværsdag i den nye sygeperiode.

Alvorlig sygdom - arbejdsdygtig inden for 2 x 26 uger

142. Dagpengeperioden kan forlænges udover 26 uger fra varighedsbegrænsningens indtræden, hvis den pågældende lider af en alvorlig sygdom, der kræver langvarig behandling. Det er en betingelse, at pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for de følgende 26 uger, jf. bekg. § 38, nr. 1.

Ved alvorlige sygdomme, der kræver langvarig behandling, men hvor der er udsigt til genoptagelse af erhvervsmæssig beskæftigelse inden for de følgende 26 uger, kan dagpengeperioden således forlænges 2 x 26 uger udover den almindelige varighedsbegrænsning på 52 uger. Der kan allerede på tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden træffes afgørelse om forlængelse efter denne regel.

Som eksempler på alvorlige sygdomme, som vil kunne begrunde forlængelse udover 26-ugers perioden, kan nævnes komplicerede knoglebrud, gentagne operationer, dialysebehandling, behandling for alvorlige forbrændinger, bækkenløsning, cancer eller andre alvorlige lidelser, der kræver langvarig behandling.

Der kan bortses fra den periode, hvor den pågældende venter på behandling på offentligt sygehus, jf. bekg. § 39. Se pkt. 141.

Hvis en person, der har været raskmeldt i en periode efter varighedsbegrænsningen, på ny bliver sygemeldt og på 1. fraværsdag stadig er omfattet af varighedsbegrænsningen, regnes forlængelsesperioden på 2 x 26 uger fra den 1. fraværsdag i den nye sygeperiode.

Arbejdsskade

143. Efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3, kan dagpengeperioden forlænges, hvis der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om forsikring mod følger af en arbejdsskade. Bestemmelsen kan dog ikke bruges, hvis anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen er indgivet, efter at udbetaling af dagpenge er standset. Anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen behøver ikke være indgivet inden varighedsbegrænsningens indtræden. Det er uden betydning, om Arbejdsskadestyrelsen har afvist at anerkende det anmeldte tilfælde som en arbejdsskade, hvis spørgsmålet om anerkendelse er genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen, før udbetalingen af dagpenge er standset.

Udbetalingen af dagpenge kan fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet den første afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Det er uden betydning, om Arbejdsskadestyrelsen senere vil tage afgørelsen op til revision, om Arbejdsskadestyrelsens afgørelse er anket, eller der er anmodet om genoptagelse, eller sagen faktisk er genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen. Se SM D-28-95. Det samme gælder, hvis Arbejdsskadestyrelsens afgørelse udelukkende er truffet for at overholde bestemmelsen i Arbejdsskadeforsikringsloven om, at der skal træffes afgørelse i sagen inden 2 år efter anmeldelsen. Se SM D-28-97.

Dagpengene kan standse, inden der er truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, hvis den pågældende ikke længere er uarbejdsdygtig, jf. dagpengelovens § 5, eller der er grundlag for at standse dagpengene efter dagpengelovens § 8.

Det er ikke en betingelse for fortsat udbetaling af dagpenge, at der er tale om fuld uarbejdsdygtighed. Se SM D-16-97.

Når det fremgår af en sags oplysninger, at der er eller kan være tale om en arbejdsskade (ulykke mv. eller erhvervssygdom), er det vigtigt, at kommunen og Arbejdsskadestyrelsen samarbejder. Kommunen retter henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen på blanket dp 208. Arbejdsskadestyrelsen oplyser herefter, om der er en uafsluttet sag i Arbejdsskadestyrelsen, og om muligt hvornår sagen forventes færdigbehandlet. Arbejdsskadestyrelsen underretter kommunen, når der er truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne.

Ansøgning om pension

144. Efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 4, kan dagpengeperioden forlænges, når der er indgivet ansøgning om førtidspension efter lov om social pension.

Lov om social pension er dog blevet ændret fra den 1. juli 1998, således at den enkelte person ikke længere direkte kan ansøge om førtidspension. Efter pensionslovens § 20 a skal kommunalbestyrelsen behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning.

Behandlingen af en sag om førtidspension kan først påbegyndes fra det tidspunkt, hvor det konstateres, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet. Kommunalbestyrelsen skal således ud fra en helhedsvurdering træffe afgørelse om, hvilket forsørgelsesgrundlag der er det rigtige i den konkrete sag.

Dagpengeperioden kan derfor først forlænges efter lovens § 22, stk. 1, nr. 4, fra det tidspunkt, hvor det er besluttet at påbegynde behandlingen af en sag om førtidspension.

Dagpengeperioden kan ikke forlænges efter denne bestemmelse, hvis behandlingen af pensionssagen først påbegyndes efter, at udbetalingen af sygedagpengene er ophørt. Kommunen må derfor i tide inden dagpengerettens udløb sørge for at vejlede pågældende om denne forsørgelsesmulighed, hvis omstændighederne i sagen taler for, at det kunne være relevant at starte en pensionssag.

Opmærksomheden henledes på reglerne om tidlig opfølgning i sygedagpengesager samt til reglerne om en helhedsvurdering, jf. retssikkerhedslovens §§ 5 og 6.

Dagpengene kan standses, inden der er truffet afgørelse i pensionssagen, hvis pågældende ikke længere er uarbejdsdygtig, jf. dagpengelovens § 5, eller der er grundlag for at standse dagpengene efter dagpengelovens § 8.

Det er uden betydning for dagpengeretten, om pågældende modtager pension fra anden side, f.eks. tjenestemandspension eller pension fra en pensionskasse.

Særlige omstændigheder
Livstruende sygdom

145. Endelig kan der ske forlængelse af dagpengeudbetalingen, hvis pågældende har en alvorlig lidelse, hvor mulighederne for helbredelse ikke skønnes at være til stede, jf. bekg. § 38, nr. 2.

Dagpengeperioden forlænges således for personer, der har en meget alvorlig lidelse, fx en uhelbredelig kræftsygdom eller AIDS i udbrud. Hensigten hermed er at undgå at føje en yderligere belastning til for patienten og de pårørende i patientens sidste levetid.

Dagpengeperioden forlænges i disse tilfælde uden tidsbegrænsning.

Afgørelsens form

146. Kommunens afgørelse om, hvorvidt dagpengeperioden kan forlænges eller ikke, bør ske ved skriftlig meddelelse til pågældende så tidligt, at den er kommet frem til modtageren, inden varighedsbegrænsningen indtræder. I modsat fald fortsætter udbetalingen af dagpenge til og med den dag, hvor den sygemeldte får meddelelse om afgørelsen.

Når forlængelsen ikke er begrundet med revalideringsmuligheder, men skyldes sygdom - bortset fra de uhelbredelige sygdomstilfælde - bør den periode, hvori der længst kan ydes dagpenge, fremgå af afgørelsen. Dagpengeperioden kan eventuelt forlænges etapevis inden for henholdsvis 26- eller 2 x 26-ugers perioden. Det bør tilføjes, at udbetalingen kun fortsætter, sålænge de almindelige betingelser er opfyldt. Afgørelsen skal begrundes, og der skal gives vejledning om anke.

Hvis kommunen ved, at der er en sag om erstatning som følge af en arbejdsskade under behandling i Arbejdsskadestyrelsen, bør kommunen orientere styrelsen om afgørelsen. Styrelsen kan herefter tage stilling til spørgsmålet om tilkendelse af midlertidig erstatning for erhvervsevnetab, hvis dagpengene er standset.

Varighedsbegrænsning for førtidspensionister og personer, der er fyldt 67 år

Den særlige varighedsbegrænsning

147. Efter lovens § 23, stk. 1, ophører udbetalingen af dagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der

  1. modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse,
  2. opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få social pension, bortset fra invaliditetsydelse, eller
  3. er fyldt 67 år.

Der er altid ret til dagpenge indtil udløbet af den måned, hvor der er udbetalt dagpenge i 13 uger. Se SM D-5-96. Pension beregnes under hensyn til de udbetalte dagpenge.

Dagpengeperioden kan forlænges, hvis betingelsen herfor er opfyldt, se pkt. 151.

Personkredsen

148. Den særlige varighedsbegrænsning gælder personer, der har ret til pension.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er ret til pension, afgøres efter pensionslovens regler.

Varighedsbegrænsningen gælder også for personer, som har fået tilkendt førtidspension, men som i indtil 1 år ikke har ønsket at få pension udbetalt. Varighedsbegrænsningen bortfalder normalt først ved, at pensionen frakendes.

Varighedsbegrænsningen gælder endvidere for personer, der opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få social pension, hvis pensionslovgivningens regler om indfødsret, bopæl og indtægtsregulering ikke var til hinder herfor. Det er pensionsmyndigheden i kommunen, der afgør, om en dagpengemodtagers helbredsforhold kunne have begrundet pension, hvis de generelle betingelser var opfyldt.

Udenlandske sociale pensioner

Udenlandske sociale pensioner medfører ikke uden videre varighedsbegrænsning. Når en udenlandsk social pension er tilkendt af helbredsmæssige grunde, må sagen forelægges for pensionsmyndigheden til bedømmelse af, om der kunne være tilkendt en dansk pension. I så fald gælder den særlige varighedsbegrænsning.

Når en person er fyldt 67 år, gælder varighedsbegrænsningen altid, uanset om folkepensionen er bortreguleret på grund af indtægtens størrelse, eller om pågældende har undladt at søge om pension.

Der kan ikke ydes dagpenge fra den 1. i måneden efter det fyldte 70. år, jf. lovens § 23, stk. 4.

Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sikrede skal overgå til at modtage social pension på grund af svigtende helbred, jf. lovens § 23, stk. 5.

Opgørelsen af perioder med dagpenge/løn under sygdom

149. Dagpengeretten ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der i de 12 forudgående kalendermåneder er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger, jf. lovens § 23, stk. 1. Det betyder, at udbetalingen standses, hvad enten den udbetales til den sygemeldte i form af dagpenge eller til arbejdsgiveren i form af refusion.

Ved opgørelsen medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt løn eller dagpenge fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller dagpenge i anledning af graviditet, barsel eller adoption, jf. lovens § 23, stk. 2.

Der medregnes heller ikke perioder med udbetaling af dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Varighedsbegrænsningen indtræder ved udløbet af den måned, hvor der under en sammenhængende sygeperiode eller flere adskilte sygeperioder er udbetalt dagpenge i 13 uger.

Hvis der tilkendes pension i en løbende dagpengeperiode, og pågældende på dette tidspunkt har modtaget dagpenge i mere end 13 uger, standses dagpengene fra det tidspunkt, hvorfra pensionen er tilkendt.

Når den sygemeldte fylder 67 år og har modtaget dagpenge i mere end 13 uger, standses dagpengene fra den første i den måned, der følger efter fødselsmåneden.

Fornyet udbetaling af dagpenge

150. Hvis dagpengeretten er opbrugt i en sammenhængende sygeperiode på mere end 13 uger, er det en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør, jf. lovens § 23, stk. 3.

Kravet om arbejdsdygtighed i 13 uger gælder også for ret til dagpenge fra kommunen i de første 2 uger.

Bestemmelsen gælder ikke, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt ved begyndelsen af den nye fraværsperiode, og betingelsen for forlængelse, jf. pkt. 151, er opfyldt.

Der må i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af, om den pågældende ud fra de lægelige oplysninger mv. har været arbejdsdygtig i 13 uger.

Når varighedsbegrænsningen er indtrådt efter flere adskilte sygeperioder, har den sygemeldte på ny ret til dagpenge fra det tidspunkt, hvor denne ikke længere er omfattet af 12-månedersreglen, selv om vedkommende ikke har været arbejdsdygtig.

Forlængelse af dagpengeperioden for pensionister mfl.

151. Dagpengeudbetalingen ophører, når varighedsbegrænsningen indtræder, medmindre den særlige betingelse for forlængelse af udbetalingen er opfyldt.

Dagpengeperioden kan kun forlænges for personer under 70 år, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i lovens § 23, stk. 1, når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at den pågældende inden for kortere tidsrum, dog højst 26 uger, på ny vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse, jf. bekg. § 40.

Der er ikke mulighed for at se bort fra den periode, hvor en sygemeldt pensionist efter varighedsbegrænsningens indtræden venter på behandling på et offentligt sygehus, idet § 39 i bekendtgørelsen ikke gælder for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i lovens § 23, stk. 1.

Hvis en person, der har været raskmeldt i en periode efter varighedsbegrænsningen, på ny bliver sygemeldt og på 1. fraværsdag stadig er omfattet af varighedsbegrænsningen, regnes forlængelsesperioden på 26 uger fra den første fraværsdag i den nye sygeperiode.

Afgørelsen om forlængelse af 13-ugers perioden eller afslag herpå meddeles på samme måde som ved varighedsbegrænsningen på 52 uger, se pkt. 146.

Kapitel 11

Finansiering og refusion - lovens §§ 25 - 30

Finansiering

152. Udgifter til dagpenge afholdes af private arbejds- givere i de 2 første uger af fraværsperioden ved sygdom og af offentlige arbejdsgivere i hele fraværsperioden ved sygdom, så længe lønmodtageren er ansat, jf. lovens § 25, stk. 1 og stk. 2. Private og offentlige arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. lovens § 25, stk. 3.

Til personer i fleksjob afholder kommunen efter lovens § 25, stk. 4, udgifterne til dagpenge under sygdom, jf. lovens § 1, stk. 3. Det betyder, at kommunen til privatansatte lønmodtagere yder dagpenge i 2 uger fra 1. hele fraværsdag. Til personer i fleksjob hos en offentlig arbejdsgiver yder kommunen dagpenge i 8 uger fra 1. hele fraværsdag. Herefter afholdes udgiften til dagpenge af den offentlige arbejdsgiver.

De øvrige udgifter til dagpenge afholdes af dagpenge- modtagerens bopælskommune, jf. lovens § 25, stk. 1.

Staten afholder efter dagpengelovens § 30 kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 8 uger og udgifter til barselsdagpenge.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren afholder udgifterne til dagpenge i de første 2 uger, afholder staten således kommunens udgifter til sygedagpenge efter de 2 første uger og i op til 8 uger efter 1. sygedag, dvs. i alt i 6 uger. I øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge, herunder udgifter til dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Refusion

Arbejdsgiverens ret til refusion

Almindelige bestemmelser om refusion

153. En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en ansat under fravær fra arbejdet, indtræder i dennes ret til dagpenge fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, jf. lovens § 26, stk. 1. Dette gælder, uanset om lønnen udbetales efter lov, overenskomst eller aftale, og uanset om der er tale om fuld eller delvis løn. Der kan dog ikke udbetales mere i refusion, end der er udbetalt i løn. Feriegodtgørelse indgår ikke i det beløb, der ydes refusion af.

Ved sygdom har private arbejdsgivere ret til refusion fra 1. fraværsdag efter 2 ugers fravær. Dette gælder efter praksis, selv om lønmodtageren formelt er tjenestemand i staten, hvis der er tale om udlån i forbindelse med privatisering af statsvirksomhed.

Hvis arbejdsgiveren har udbetalt dagpenge i perioder, hvor arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten efter lovens § 8, stk. 4 og 5, er der ret til refusion efter lovens § 26.

Offentlige og private arbejdsgivere har ret til refusion, hvis de udbetaler løn til en ansat, der ikke opfylder beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren, jf. lovens § 3, men opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, jf. lovens § 4.

Da arbejdsgiverens ret til refusion er en afledet ret, kan refusionen højst udgøre et beløb svarende til højeste dagpengebeløb (ugemaksimum), bortset fra arbejdsturnus og holddrift.

I det omfang lønnen er mindre end ugemaksimum, er arbejdsgiveren kun berettiget til refusion af den udbetalte løn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Se SM D-1-96.

Flere arbejdsforhold

Hvis der under fraværet udbetales løn fra flere arbejdsgivere, deles refusionen mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til, jf. lovens § 26, stk. 2.

Såfremt der er tale om 2 arbejdsforhold, hvor den ene arbejdsgiver er privat og den anden offentlig, kan der dog højst ydes den private arbejdsgiver refusion med et beløb, der svarer til forskellen mellem den løn/de dagpenge, der udbetales fra den offentlige arbejdsgiver, og det højeste dagpengebeløb (ugemaksimum).

Se i øvrigt pkt. 64 om flere indtægtsgrundlag.

§ 28-aftaler

Der er ret til refusion i 2 uger regnet fra 1. fraværsdag i de tilfælde, hvor der foreligger en godkendt aftale efter lovens § 28, og lønmodtageren er sygemeldt på grund af den lidelse, som aftalen er indgået for. Kommunen kan dog højst refundere det beløb, lønmodtageren har ret til efter lovens § 9, stk. 4.

Dette gælder både for offentlige og private arbejdsgivere.

Der er ikke ret til refusion efter en § 28-aftale i forbindelse med, at en lønmodtager efter længere tid med sygemelding på fuld tid overgår til delvis sygemelding, idet der ikke hermed er indtrådt en ny 2-ugers periode. Se SM D-10-98.

Forsikrede arbejdsgivere

Private arbejdsgivere har endvidere ret til refusion, hvis arbejdsgiveren har tegnet forsikring efter lovens § 27, se pkt. 156 og 161. En forsikret arbejdsgiver har ret til refusion i de første 2 uger, selv om der ikke er dokumentation for lønmodtagerens uarbejdsdygtighed, hvis arbejdsgiverens regler om dokumentation er overholdt. Se SM D-33-96.

Barsel og adoption

Ved barsel og adoption har såvel offentlige som private arbejdsgivere ret til refusion fra og med den fraværsdag, hvor lønmodtageren ville have ret til barselsdagpenge fra kommunen.

Generelle betingelser

I alle de nævnte tilfælde er såvel offentlige som private arbejdsgiveres ret til refusion betinget af, at den ansatte opfylder betingelserne for at få dagpenge fra kommunen, herunder at kravene om forudgående beskæftigelse, uarbejdsdygtighed og varighed/forlængelse er opfyldt, og kravet er begrænset til det beløb, som lønmodtageren ville have haft ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, hvis der ikke var udbetalt løn.

Arbejdsgiveren kan miste retten til refusion vedrørende løn til en medarbejder, hvis lønmodtageren kun er uarbejdsdygtig i forhold til denne arbejdsgiver, men ikke i forhold til tilsvarende arbejde hos andre arbejdsgivere. Se SM D-3-98.

Arbejdsgiveren har heller ikke ret til refusion efter det tidspunkt, hvor lønmodtageren efter den bredere vurdering, jf. pkt. 24, ikke længere anses for fuldt uarbejdsdygtig.

Fritstilling

En privat arbejdsgiver, der har suspenderet eller fritstillet en lønmodtager (funktionær), har ret til refusion for udbetalt løn fra 1. dag efter 2 ugers sygdom, hvis lønmodtageren opfylder betingelserne for udbetaling af dagpenge, herunder beskæftigelseskravet, se SM D-14-95. Ved opgørelsen af 120-timers kravet ses der bort fra suspensions- og fritstillingsperioden, der ikke kan tilregnes lønmodtageren som pligtforsømmelse, se pkt. 16.

Hvis lønmodtageren i fritstillingsperioden får arbejde hos en anden arbejdsgiver, der også opfylder betingelserne for at få refusion, og kommunen højst kan udbetale et beløb i refusion svarende til ugemaksimum, må refusionen fordeles forholdsmæssigt, jf. lovens § 26, stk. 2.

Om størrelsen af refusion, se pkt. 51-65 om beregning af dagpenge.

Anmeldelse af refusionskrav ved sygdom

154. En arbejdsgiver, der har ret til refusion af dagpenge, skal anmelde kravet til lønmodtagerens opholdskommune inden 6 uger efter første fraværsdag, jf. bekg. § 18, stk. 1.

Betingelsen om anmeldelse af refusionskravet inden 6 uger gælder uafhængigt af kravet om arbejdsgiverens pligt til at anmelde længerevarende sygefravær til lønmodtagerens opholdskommune inden 4 uger, se pkt. 131. Der kan således ikke gives afslag på refusion med den begrundelse, at arbejdsgiveren ikke rettidigt har indberettet sygefravær over 4 uger til kommunen.

Hvis arbejdsgiveren imidlertid har anmeldt sygefraværet til rette tid, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet, jf. bekg. § 18, stk. 2.

Der er mulighed for at dispensere fra 6 ugers fristen, når der foreligger særlige omstændigheder, jf. bekg. § 18, stk. 3, hvorefter kommunen kan udbetale refusion, når overskridelse af fristen skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Når anmodning om refusion indgives senere end 6 måneder fra 1. fraværsdag er dispensation udelukket, jf. bekg. § 18, stk. 3.

At den person, der i firmaet normalt udfylder anmodningerne om dagpengerefusion, er syg eller almindelig travlhed i firmaet, medfører ikke, at der bliver dispenseret fra anmodningsfristen.

Det er heller ikke tilstrækkeligt til at begrunde dispensation, at lønmodtageren ikke har underskrevet refusionsanmodningen, når arbejdsgiveren har haft mulighed for på anden måde at dokumentere overfor kommunen, at der er udbetalt løn under sygdom, fx ved lønsedler el. lign.

Ved en lønmodtagers fortsatte fravær kan krav om refusion ikke anmeldes oftere end med en måneds mellemrum, jf. bekg. § 18, stk. 1.

Anmeldelse af refusionskrav ved barsel

155. Refusionskrav for løn eller dagpenge, der udbetales i henhold til lovens kapitel 7 i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption, skal anmeldes til lønmodtagerens bopælskommune senest 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Hvis kravet anmeldes senere, bortfalder retten til refusion, jf. bekg. § 18, stk. 4.

Der er ingen muligheder for dispensation fra anmodningsfristen for barselsdagpenge. Det betyder, at hvis en arbejdsgiver først fremsender anmodningen mere end 9 måneder efter fødslen, bortfalder dagpengerefusionen for hele perioden.

Forsikrede arbejdsgivere

Betingelser for tilmeldelse

156. Efter lovens § 27 fastsætter socialministeren regler om, at private arbejdsgivere kan tegne en forsikring, der giver ret til refusion fra kommunen for de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren, hvis arbejdsgiverens lønudgift i det foregående kalenderår ikke overstiger en fastsat grænse. De nærmere regler er fastsat i bekg. §§ 61 - 79.

Ordningen er indført for at give mulighed for at udjævne de økonomiske virkninger af tilfældige udsving i sygeligheden i virksomheder med forholdsvis få ansatte.

For at en arbejdsgiver kan blive optaget i forsikringen, skal 2 betingelser være opfyldt:

  1. Lønudgiften i det foregående kalenderår må ikke overstige 1750 x det højeste dagpengebeløb pr. uge, og
  2. Arbejdsgiveren skal have et aktivt SE-nummer i Told- og Skattestyrelsens stamregister for erhvervsdrivende (SE-registret), jf. § 61 i bekg.

Lønudgift og præmie

157. Den samlede årlige lønudgift er afgørende for:

  1. Tilmeldelse.
  2. Beregning af a contopræmie i løbet af et forsikringsår.
  3. Beregning af den endelige præmie.
  4. Retten til fortsat at være med i ordningen.

Lønudgiften er summen af lønnen til alle ansatte lønmodtagere under 70 år hos arbejdsgiveren. Både lønudbetalinger, der skattemæssigt er A-indkomst, og lønudbetalinger, der er B-indkomst hos modtagerne, skal medregnes, jf. § 62, stk. 1.

Dog kan udbetalinger fra arbejdsgiveren, der er A-indkomst, men som ikke er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, udgå, hvis arbejdsgiveren senest den 1. marts efter forsikringsårets udløb dokumenterer arten og størrelsen af sådanne udbetalinger over for Den Sociale Ankestyrelse, jf. bekg. § 62, stk. 2. Tilsvarende kan arbejdsgiveren mod dokumentation få udeladt sin lønudgift til personer ansat i fleksjob samt til personer ansat i jobtræning med løntilskud, jf. bekg. § 62, stk. 1.

Præmien til forsikringen beregnes på grundlag af den samlede lønudgift, jf. § 64 i bekg. Præmierne fastsættes således, at de dækker 50 % af udgifterne til ordningen. Resten af udgifterne dækkes af staten. Præmiesatsen for 1998 udgør 0,60%.

Forsikringens omfang og ikrafttræden

158. Alle lønmodtagere under 70 år, der er ansat hos arbejdsgiveren, er dækket af forsikringen, jf. § 61, stk. 1, i bekg.

Forsikringen dækker kun, hvis dagpengelovens øvrige betingelser for ret til dagpenge fra arbejdsgiveren er opfyldt, herunder beskæftigelseskrav, uarbejdsdygtighed mv.

Anmodning om optagelse i forsikringsordningen skal indsendes til Den Sociale Ankestyrelse, jf. § 63, stk. 1, i bekg. Der skal anvendes en særlig blanket, der udleveres af kommunen. På blankettens bagside er der givet en orientering om reglerne for ordningen.

Ved optagelse i forsikringsordningen er der en ventetid på 7 dage, regnet fra modtagelsen af anmodningen i Ankestyrelsen.

Forsikringen dækker ikke sygdomstilfælde, der er opstået før ikrafttrædelsesdagen, selv om de varer ud over denne, jf. § 78, stk. 1, i bekg.

Udmeldelse

159. Udmeldelse kan ske med virkning fra den dato skriftlig anmodning herom er modtaget i Ankestyrelsen, jf. § 63, stk. 2 i bekg.

Hvis SE-nummeret bliver inaktivt i Told- og Skattestyrelsens SE-register, udmeldes arbejdsgiveren ved udgangen af den måned, hvor Ankestyrelsen får kendskab hertil. Hvis virksomheden fortsætter under nyt SE-nummer som følge af ejerskifte, ændring af driftsform, konkurs eller dødsfald, kan den ny arbejdsgiver tilmeldes med virkning fra begyndelsen af den følgende måned, jf. § 63, stk. 4, i bekg. Anmodning om optagelse på det nye SE-nummer skal da ske på sædvanlig tilmeldingsblanket.

Ved udmeldelse dækker forsikringen for sygdomstilfælde, der er opstået før udmeldelsens ikrafttræden, selv om de varer ud over denne, jf. § 78, stk. 2, i bekg.

Der kan i særlige tilfælde ved anmodning til Den Sociale Ankestyrelse ske tilbagebetaling af præmie ved ophør som selvstændig arbejdsgiver, jf. bekg. § 63, stk. 6.

Der kan dog ikke ske tilbagebetaling til et tidspunkt, der ligger forud for indeværende kalenderår.

Udelukkelse
For høj lønudgift

160. En arbejdsgiver udelukkes af ordningen, hvis lønudgiften i det foregående kalenderår overstiger 2160 x det højeste dagpengebeløb pr. uge eller i 3 på hinanden følgende kalenderår overstiger det beløb, der er fastsat i bekg. § 61, nr. 1, jf. § 71, stk. 1 og stk. 2.

Kontingentrestance

Arbejdsgiveren udelukkes også, hvis der pr. 15. februar eller 15. august er kontingentrestance på 500 kr. eller mere, jf. bekg. § 72, stk. 1.

Stor sygelighed

Hvis der i et forsikringsår er udbetalt dagpenge svarende til mere end 8 gange forsikringspræmien, eller arbejdsgiveren undlader at udbetale dagpenge, selv om kommunen har truffet afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt dertil, kan der også ske udelukkelse, jf. § 74, og § 75 i bekg. Se også pkt. 161.

Genindtræden kan tidligst finde sted 12 måneder efter udelukkelsen, jf. bekg. § 76.

Refusion

161. Arbejdsgiveren anmoder lønmodtagerens bopælskommune om refusion på en særlig blanket, dp 201, der udleveres af kommunen. Se pkt. 154 om anmeldelse af refusionskrav ved sygdom.

En forsikret arbejdsgiver har ret til refusion i dagpenge for udbetalt løn i de 2 første uger, selv om arbejdsgiveren ikke har fremsat særligt krav om dokumentation af lønmodtagerens sygdom. Det er dog en betingelse, at arbejdsgiveren har sikret sig den dokumentation, der er sædvanlig hos arbejdsgiveren. Se SM D-33-96.

Hvis en ansat i et forsikringsår har været syg i mindst 20 dage fordelt over mindst 3 sygeperioder, kan kommunen forlange, at arbejdsgiveren dokumenterer lønmodtagerens sygefravær ved en lægeerklæring, som betales af arbejdsgiveren, jf. § 73, stk. 2, i bekg., se herom SM D-5-97. Ved gentagne tilfælde af sygdom af dette omfang kan Ankestyrelsen udelukke arbejdsgiveren af forsikringsordningen med virkning fra udgangen af en måned, jf. bekg. § 73, stk. 3. Genindtræden kan tidligst finde sted 12 måneder efter udelukkelsen, jf. bekg. § 76.

Om refusion i øvrigt, se pkt. 153-155.

§ 28-aftaler

Aftalens omfang

162. Der er efter lovens § 28 mulighed for, at en arbejdsgiver, der beskæftiger en lønmodtager, hvis fraværsrisiko på grund af langvarig eller kronisk sygdom er væsentligt forøget, kan få refunderet udgiften til dagpenge for de 2 første uger af hvert sygefravær som følge af lidelsen. Vedrørende refusion, se pkt. 153.

Både private og offentlige arbejdsgivere kan indgå § 28-aftaler med lønmodtagerne.

Private arbejdsgivere fritages ved en § 28-aftale således for alle udgifter til sygedagpenge på grund af den lidelse, som aftalen omfatter.

Offentlige arbejdsgivere får refunderet sygedagpenge for de første 2 uger af sygefraværet, men skal herefter selv afholde de resterende udgifter til sygedagpenge, hvis fraværet varer mere end 2 uger. Se i øvrigt pkt. 153.

Betingelser for indgåelse og fornyelse af en § 28-aftale

163. Reglerne om aftaler efter lovens § 28 findes i § 42 i bekg.

Af § 42, stk. 2, nr. 1, fremgår, at en § 28-aftale kan indgås, når lønmodtagerens egen sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig og/eller kronisk lidelse, således at lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage på et år.

Der kan således fx ikke godkendes en § 28-aftale for en mand, som skal være tilstede ved hustruens behandlinger for barnløshed, hvis barnløsheden alene skyldes kronisk sygdom hos hustruen.

Ved vurderingen af, om der foreligger en sådan sygdomsrisiko, må der lægges vægt på et lægeligt skøn over den fremtidige fraværsrisiko. I tvivlstilfælde kan det hidtidige fravær på grund af lidelsen tillægges betydning.

Ved vurderingen af fraværsrisikoen må der desuden tages hensyn til arbejdets karakter. Derfor kan det forekomme, at en aftale kan godkendes i relation til et arbejdsforhold, men må afvises i et andet.

En § 28-aftale kan desuden indgås, hvis lønmodtageren skal indlægges eller gå til ambulant behandling og dette var besluttet på ansættelsestidspunktet, jf. § 42, stk. 2, nr. 2, i bekg. En arbejdsgiver skal derfor ikke afholde sig fra at ansætte en lønmodtager på grund af en forestående operation. Der kan også indgås en § 28-aftale, hvis arbejdsgiveren i et bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge i 2 uger inden for de sidste 12 måneder for samme lidelse i tidligere, afsluttede sygeperioder, før indlæggelsen eller behandlingernes påbegyndelse, jf. bekg. § 42, stk. 2, nr. 3.

Der er ikke noget krav om, at 2-ugers perioden skal være én sammenhængende periode. Dage med delvist sygefravær med nedsatte dagpenge tæller som hele dage.

Aftalen kan indgås, selv om indlæggelsen/behandlingerne finder sted på andre behandlingsinstitutioner end sygehuse.

En godkendt § 28-aftale omfatter også refusion af dagpenge udbetalt i forbindelse med efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation.

Når aftalen indsendes til kommunen, skal det oplyses, hvornår indlæggelsen eller den ambulante behandling blev besluttet og det omtrentlige tidspunkt for indlæggelsen eller behandlingen. Lægens udtalelse skal ledsages af sygehusets eller behandlingsinstitutionens attestation enten i form af journaludskrift eller genpart af sygehusets eller institutionens indkaldelse. En eventuel rekreationsperiodes nødvendighed skal være særskilt attesteret af læge eller sygehus.

Arbejdsgiveren har kun pligt til at udbetale dagpenge i forbindelse med ambulante behandlinger, efterbehandlinger og kontrolundersøgelser, når disse enten medfører hele fraværsdage eller giver ret til nedsatte dagpenge, se pkt. 29.

§ 28-aftaler, der er indgået på grund af forestående indlæggelse eller ambulante behandlinger, omfatter ikke senere egentlige sygeperioder efter arbejdets genoptagelse, selv om den nye sygemelding står i forbindelse med den lidelse, der er blevet behandlet under indlæggelsen eller de eventuelle efterbehandlinger.

Fornyelse

Aftalen godkendes for et år ad gangen. Aftalen kan herefter kun fornyes, hvis lidelsen har medført mindst 10 fraværsdage i det forløbne år. Dage med delvis fravær tæller som hele dage. Kun hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i lønmodtagerens erhvervs- eller helbredsmæssige forhold, kan denne 10-dages regel fraviges. Dette kan fx være tilfældet, hvis der hen imod udløbet af det år, hvor § 28-aftalen er gældende, er et tiltagende antal fraværsdage på grund af en forværring af helbredstilstanden.

Aftalens gyldighed

164. Aftalen indgås skriftligt (blanket dp 211) og skal godkendes af lønmodtagerens bopælskommune. Retten til refusion har virkning fra og med datoen for aftalens indgåelse, jf. bekg. § 42, stk. 1. Det gælder også, hvis aftalen indgås under en fraværsperiode.

Tilbagedatering af § 28-aftaler, fx fra en sygeperiodes begyndelse, kan ikke godkendes. Er der forløbet længere tid mellem aftaledatoen, dvs. den dag, hvor lønmodtageren og arbejdsgiveren har underskrevet anmodningen om § 28-aftale, og den dag, hvor anmodningen modtages i kommunen til godkendelse, kan kommunen vælge at godkende aftalen med virkning fra modtagelsesdatoen.

En § 28-aftale gælder for ét år ad gangen og omfatter kun fravær på grund af den lidelse, der er anført på blanket dp 211.

Hvis lønmodtageren er fraværende på grund af en anden sygdom, har arbejdsgiveren ikke ret til refusion. Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en fraværsperiode er omfattet af § 28-aftalen.

Det er ikke nødvendigt at forny en § 28-aftale, hvis lønmodtageren flytter til en anden kommune, mens aftalen er i kraft.

Aftalen forudsættes efter loven indgået mellem lønmodtageren og en bestemt arbejdsgiver. Der skal derfor indgås en ny aftale, hvis lønmodtageren skifter arbejdsplads.

Aftalen med den nye arbejdsgiver vil dog normalt kunne godkendes uden fornyet lægeerklæring, hvis det drejer sig om arbejde inden for samme branche eller arbejdsområde. Kommunen vil i sådanne tilfælde kunne give den nye arbejdsgiver et telefonisk forhåndstilsagn om godkendelse.

Før en aftale udløber, bør kommunen give aftalens parter besked om, at der i givet fald må indgives ansøgning om fornyelse af § 28-aftalen. Efter den dato, hvor den oprindelige aftale udløber, bærer arbejdsgiveren risikoen, medmindre der allerede er indsendt ansøgning om forlængelse af aftalen, og denne bliver godkendt af kommunen.

Alle lønmodtagere har mulighed for at indgå en § 28-aftale, hvad enten de har ret til løn eller dagpenge under sygdom, og uanset om de er privat eller offentligt ansatte. Dette gælder også personer, der får social pension.

Der vil også ofte være mulighed for at indgå en § 28-aftale i revalideringstilfælde, hvor den pågældende under oplæringen eller optræningen oppebærer løn. I mange tilfælde vil en § 28-aftale være en betingelse for, at et sådant arbejdsforhold kan etableres.

Det er derfor vigtigt, at kommunerne vejleder arbejdsgiverne om denne mulighed.

Kapitel 11a

Bidrag til arbejdsmarkedets tillægspension - lovens §§ 30a - 30b

ATP

165. Der skal indbetales almindeligt ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge til lønmodtagere. Lønmodtageren skal selv betale 1/3 af bidraget. Dette bidrag fradrages i de dagpenge, som skal udbetales til lønmodtageren.

De resterende 2/3 af bidraget skal indbetales af arbejdsgiveren eller kommunen (den kommunale dagpengemyndighed) afhængigt af, hvem der udbetaler dagpenge.

Ved udbetaling af dagpenge efter lovens § 19 a betaler modtageren 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af kommunen.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ifølge lov, aftale eller overenskomst udbetaler løn eller dagpenge under sygdom og efterfølgende anmoder kommunen om dagpengerefusion, fx fordi der er indgået en aftale i henhold til lovens § 28, eller arbejdsgiveren er forsikret efter lovens § 27, skal ATP-bidraget også indbetales af arbejdsgiveren.

Kommunernes (de kommunale dagpengemyndigheders) merudgifter ved betaling af ATP-bidrag dækkes af et særligt bidrag fra private og offentlige arbejdsgivere. Størrelsen af bidraget fastsættes af socialministeren. Staten afholder kommunens udgifter til ATP-bidrag efter lovens § 19 a.

Klager over arbejdsgiverens eller kommunens beregning eller indbetaling af ATP-bidrag skal indgives til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 12

Klageadgang - lovens §§ 31 - 34

Forskud på dagpenge fra arbejdsgiveren

166. Hvis en arbejdsgiver helt eller delvist undlader at udbetale dagpenge, og kommunen skønner, at dette er uberettiget, udbetaler kommunen forskud på dagpengene og underretter arbejdsgiveren herom, jf. lovens § 31, stk. 1. Se endvidere SM D-16-92 om en lønmodtager, der ikke modtog sygedagpenge fra en arbejdsgiver på grund af dennes konkurs, og som havde ret til forskud på dagpenge fra kommunen.

Kommunen træffer afgørelse i alle sager om uenighed om arbejdsgiverens dagpengepligt og omfanget heraf. Kom- munen kan til behandling af sagen bede lønmodtageren og arbejdsgiveren udfylde blanket dp 206 A og dp 207 A.

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren er forpligtet til at udbetale dagpenge, og derfor udbetaler forskud til lønmodtageren, skal kommunen meddele arbejdsgiveren, at der er ydet forskud.

Når kommunen har udbetalt forskud, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan ved indeholdelse i løn mv. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, jf. lovens § 31, stk. 2.

Af private arbejdsgivere kan kommunen kun kræve at få refunderet et beløb svarende til de dagpenge, der er udbetalt lønmodtageren fra kommunen for de 2 første uger af sygeperioden.

En offentlig arbejdsgiver er forpligtet til at udbetale dagpenge i hele den periode, hvor lønmodtageren er ansat, og der kan derfor være tale om, at den offentlige arbejdsgiver skal refundere et beløb for en længere periode.

En klage fra arbejdsgiveren over kommunens afgørelse har ikke opsættende virkning på inddrivelsen af beløbet.

Træffer Dagpengeudvalget (fra den 1. juli 1998 det sociale nævn eller Den Sociale Ankestyrelse) afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, når kommunen har udbetalt forskud, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan ved indeholdelse i løn mv. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, jf. lovens § 32, stk. 2.

Klager

167. Kommunens afgørelser om dagpenge kan indbringes for det sociale nævn, jf. lovens § 32, stk. 1. Afgørelser truffet før den 29. juni 1998 kan indbringes for Dagpengeudvalget. Dagpengeudvalget nedlægges den 28. februar 1999 og behandler klager over kommunens afgørelser truffet før den 29. juni 1998.

Klage skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Kommunen skal give klagevejledning i forbindelse med, at den meddeler en afgørelse til sagens parter. Klagevejledningen består i oplysning om, at der kan klages over afgørelsen til klageinstansen, fremgangsmåden ved klage og oplysning om, at fristen er 4 uger fra det tidspunkt, hvor klageren modtog afgørelsen.

Klagefristen på 4 uger gælder også ved løbende udbe- taling af dagpenge. Ved klage over løbende udbetaling betragtes hver udbetaling med tilhørende klagevejledning som en selvstændig afgørelse, der kan påklages indenfor 4 uger.

Reglerne om fremgangsmåden ved klage (genvurdering) fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 1998 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Klageren skal sende klagen til kommunen, som videresender den til klageinstansen, hvis kommunen ikke efter en genvurdering af sagen kan give klageren fuldt ud medhold.

Formanden for det sociale nævn og chefen for Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelsen af klagefristen, når der er særlig grund hertil, jf. § 67, stk. 2 i retssikkerhedsloven.

Hvis klagen er indsendt for sent, skal kommunen ikke foretage genvurdering, men i stedet sende sagen direkte til klageinstansen, der tager stilling til, om der kan bortses fra overskridelse af klagefristen.

Klage over personalets optræden, ekspeditionsfejl eller sagsbehandlingstiden skal sendes til den ansvarlige for kommunens administration, dvs. borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.

Andre klager over den måde, en sag er blevet behandlet på, herunder manglende overholdelse af forvaltningslovens regler, kan behandles af klageinstansen. Der henvises til Den Sociale Ankestyrelses klagevejledning af 4. februar 1998 på det sociale område.

Kommunens afgørelse om aktindsigt i sager vedrørende dagpenge kan indbringes særskilt for klageinstansen, jf. forvaltningslovens § 16, stk. 4.

Dagpengeudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det sociale nævns afgørelser efter den 1. juli 1998 af klager over kommunens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning, jf. § 63 i retssikkerhedsloven.

Fra den 1. juli 1998 finder reglerne om klage i kap. 10 i retssikkerhedsloven anvendelse.

Kapitel 13

Administration, søfarende, udland mv. - lovens §§ 35 - 43

Administration og udbetaling

168. Kommunen træffer afgørelse om retten til dagpenge, jf. lovens § 31, stk. 1.

Der er intet krav om, at kommunen meddeler sin afgørelse skriftligt. Hvis en afgørelse meddeles skriftligt, skal den være ledsaget af en skriftlig begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold, jf. forvaltningslovens § 22.

Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold, jf. forvaltningslovens § 23.

Om afgørelser med tilbagevirkende kraft se SM D-6-98 og SM D-7-98.

Opholdskommuneregler

Med hjemmel i § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven, er der i § 3, stk. 1, i bekg. fastsat en bestemmelse om, at det er kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, der varetager administrationen af dagpengeloven, medmindre andet er bestemt.

§ 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven, der træder i kraft 1. juli 1998 indebærer således en ændring i forhold til dagpengelovens § 35, der bygger på et bopælskriterium og som i praksis er fortolket som en betingelse om folkeregistertilmelding.

Ændringen er begrundet i ønsket om en helhedsvurdering - en samlet vurdering af borgerens situation og muligheder uanset om der søges en bestemt ydelse eller ej. En sådan samlet vurdering forudsætter, at handlekommunekriteriet er det samme i alle de sociale love.

Ved fastlæggelse af hvem der er opholdskommune, kan der henvises til praksis vedrørende de tidligere regler i bistandslovens § 10.

Opholdskommunen vil i langt de fleste tilfælde være den kommune, hvor den pågældende har sin bopæl.

I visse situationer er der mellem kommuner uenighed om, hvilken kommune der i en konkret sag er handlekommune. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at uenigheden ikke får konsekvenser for den borger, som får brug for hjælpen. Myndighederne bør sikre sig, at borgeren uanset uenigheden får den hjælp, som pågældende har krav på. Kan der efterfølgende ikke opnås enighed mellem kommunerne - eventuelt efter vejledning fra klagemyndighederne - må mellemværendet afgøres som en klagesag af de sociale myndigheder.

Det fremgår således af § 61 i retssikkerhedsloven, at uenighed mellem kommuner og amtskommuner om deres forpligtelser, kan indbringes for det sociale nævn, som den kommune eller amtskommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under.

Fra afgørelser, som Den Sociale Ankestyrelse løbende offentliggør fx om kontanthjælp, kan der hentes vejledning om de hensyn, som Den Sociale Ankestyrelse i konkrete sager har lagt vægt på.

Fra administrativ praksis vedrørende den tidligere bistandslovs § 10 kan nævnes, at det ikke er et krav, at pågældende skal være tilmeldt folkeregisteret, og en myndighed kan ikke give afslag på hjælp alene med henvisning til, at en ansøger ikke er tilmeldt folkeregistret.

Men det er sædvanlig praksis, at myndighederne - bortset fra særlige og navnlig akutte tilfælde - sikrer sig, at ansøgeren er tilmeldt kommunens folkeregister. Dette sker af administrative grunde, bl.a. for at reducere mulighederne for, at personer uberettiget får hjælp.

Ændret opholdssted

Det følger af praksis, at hvis en person ikke har taget egentligt ophold i kommunen og pågældendes tilstedeværelse kun er begrænset, fx for at søge bolig eller nyt arbejde, er det forhold, at pågældende har tilmeldt sig folkeregistret, ikke i sig selv afgørende.

Men viser omstændigheder, fx at pågældende har opgivet sin tidligere bolig, og er der ikke noget, der tyder på et rent midlertidigt ophold, vil pågældende få ny opholdskommune, der, hvor pågældende faktisk opholder sig. Se også pkt. 169 om dagpenge i forbindelse med flytning.

Midlertidigt ophold

Ved midlertidigt ophold uden for en persons opholdskommune, fx i forbindelse med ferie, sommerhusophold, højskoleophold, ophold på hospital eller anden behandlingsinstitution og lignende, overgår administrationen og den økonomiske forpligtelse ikke til den midlertidige opholdskommune.

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning af 6. marts 1998 om lov om retsssikkerhed og administration på det sociale område.

Ophold uden for Danmark

Reglen om, at dagpenge udbetales af opholdskommunen, gælder ikke for personer, der efter EF-forordningen eller en anden overenskomst om social sikring har ret til dagpenge fra et andet land end Danmark, eller når der er tale om personer, der ikke er skattepligtige her i landet, jf. § 2, i bekg.

Dagpenge, der udbetales af kommunen til en person, som har ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, udbetales af den kommune, som senest har været pågældendes handlekommune, jf. § 3, stk. 1, i bekg.

Om udbetaling af dagpenge ved flytning til udlandet, se pkt. 189 og 195.

For dagpengemodtagere, der ikke har haft opholdssted i Danmark, er der fastsat nærmere regler om, hvilken kommune der skal udbetale dagpenge, jf. § 3, stk. 2-3 i bekg.

Tvivlstilfælde med hensyn til, hvilken kommune, der skal udbetale dagpenge til personer, der opholder sig i udlandet, afgøres endeligt af det sociale nævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under, jf. § 3, stk. 4, i bekg.

Inhabilitet

Ved behandling af en sag kan en persons egen læge ikke medvirke som kommunens lægekonsulent, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5. Se SM D-12-96.

Ingen formkrav

Der er ikke i dagpengeloven fastsat regler om ekspeditionsformer ved udbetaling af dagpenge fra kommunen.

Dagpengeadministrationen, herunder udbetalingen, skal dog ske på en sådan måde, at der tages behørigt hensyn til den enkelte sygemeldte og de konkrete forhold, der måtte foreligge for denne.

Dagpenge i forbindelse med flytning

169. Hvis en dagpengemodtager flytter til en anden kommune, skal fraflytningskommunen betale og afholde dagpengebeløbet for hele den uge, hvor flytningen finder sted. Fraflytningskommunen har ikke ret til refusion fra tilflytningskommunen for udbetaling af dagpenge ud over flytteugen, fx i tilfælde, hvor fraflytningskommunen først senere bliver bekendt med flyttedatoen.

Hvis en lønmodtager får udbetalt løn under sygdom på tidspunktet for flytningen, og arbejdsgiveren først frem- sætter sit refusionskrav på et senere tidspunkt, deles pligten til at yde arbejdsgiveren refusion mellem de to kommuner med udløbet af flytteugen som skæringspunkt.

Den tidligere opholdskommune skal fortsat betale dag- pengene efter flytningen under sygdom til et andet EØS-land, jf. EF-forordningens artikel 22, stk. 1,b.

Administration af dagpengelovens forsikringsordninger

170. Administration af den frivillige forsikring for selvstændige erhvervsdrivende efter lovens § 20 og forsikringsordningen for private arbejdsgivere efter lovens § 27 varetages af Den Sociale Ankestyrelse. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. bekg. § 60 og § 79.

Oplysningspligt

171. Regler om pligt til at afgive oplysninger til brug ved afgørelser om ret til dagpenge findes i kapitel 3 i retssikkerhedsloven, hvor der er fastsat generelle regler for hele det sociale område. Endvidere henvises til Socialministeriets vejledning af 6. marts 1998 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Se SM D-30-95 om afslag på refusion til en arbejdsgiver, idet der ikke var dokumentation for, at lønmodtageren havde været fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, da lønmodtageren havde tilsidesat sin oplysningspligt ved at nægte at oplyse navn på egen læge og fraværsårsag.

Om oplysningspligt og tilbagebetalingspligt se også SM D-15-97, hvor en lønmodtager burde have meddelt kommunen, at pågældende holdt ferie.

Når en lønmodtager anmoder om dagpenge fra kommunen, skal arbejdsgiveren eller en anerkendt arbejdsløshedskasse afgive erklæring om lønmodtagerens indtægts- og ansættelsesforhold. Dette sker på blanket dp 200 A, 200 B eller 201. Lønmodtageren skal bekræfte arbejdsgiverens/arbejdsløshedskassens erklæring om indtægtsforhold mv. Samtidig skal lønmodtageren på blanketten give oplysning om årsagen til uarbejdsdygtigheden og om andre forhold, der kan have betydning for retten til dagpenge, herunder også, om lønmodtageren modtager social pension, eller om han er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.

En selvstændig erhvervsdrivende skal afgive erklæring om årsagen til uarbejdsdygtigheden og om sine indtægtsforhold samt om andre forhold, der kan have betydning for retten til dagpenge, fx om modtagelse af social pension. Dette sker på blanket dp 200 C.

Personer, der modtager ydelser efter dagpengeloven, skal underrette kommunen om forandringer i deres økonomiske forhold, der kan medføre ændring eller bortfald af ydelserne, jf. § 11 i retssikkerhedsloven.

Straffebestemmelser

172. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter dagpengeloven, eller som fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser, kan straffes efter straffelovens almindelige bestemmelser.

Aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. lovens § 38.

Tilbagebetaling

173. Hvis en person har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 11 i retssikkerhedsloven skal pågældende tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, jf. lovens § 37, stk. 1. Se SM D-8-97.

Tilbagebetalingspligten omfatter efter domspraksis alene ydelser, som uberettiget er modtaget mod bedre vidende. Dette gælder også, når oplysningspligten er tilsidesat.

Dagpenge udbetalt på grundlag af et ufuldstændigt udfyldt dagpengeskema kunne ikke kræves tilbagebetalt, da de ikke var modtaget mod bedre vidende, jf. SM D-9-94.

Kommunen kan ikke kræve tilbagebetaling af dagpenge for en periode, hvor lønmodtageren har fået udbetalt feriepenge, hvis lønmodtageren i den planlagte ferieperiode rent faktisk ikke holdt ferie og efter kommunens vurdering havde været uarbejdsdygtig på grund af sygdom, jf. SM D-7-97.

Som eksempel på tilsidesættelse af oplysningspligten kan nævnes en lønmodtager, der modtager dagpenge fra kommunen på grundlag af indtægten fra et arbejdsforhold, uden at han har oplyst, at han tillige modtager løn under sygdom fra et andet arbejdsforhold. Se også pkt. 168.

Modregning

174. Kommunens krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt i dagpenge eller i refusion til en arbejdsgiver kan modregnes i ydelser, der tilkommer den pågældende efter dagpengeloven, i delpension og i social pension, jf. lovens § 37, stk. 3.

Modregningen kan kun finde sted, når kommunen har et retsligt krav på tilbagebetaling. Har kommunen udbetalt for meget i dagpenge eller refusion, og er ydelsen modtaget i god tro, vil kommunen ikke kunne modregne.

Regres

175. Siden 1. januar 1996 har kommunerne i et vist omfang kunnet gøre regres gældende i de tilfælde, hvor de udbetaler sygedagpenge til den sygemeldte eller refusion til sygemeldtes arbejdsgiver som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, jf. lovens § 39, stk. 2.

Kommunen kan i de omhandlede tilfælde rette et krav mod skadevolderen som følge af, at den har lagt tabt arbejdsfortjeneste i form af dagpenge ud for skadevolderen.

Afgørelser om regres er i vidt omfang baseret på bl.a. erstatningsrettens, herunder erstatningsansvarslovens regler.

Forsikringsselskaber har pligt til at orientere skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade, jf. lovens § 39, stk. 3.

Der henvises endvidere til Socialministeriets vejledning nr. 83 af 7. maj 1996 om regres for sygedagpenge.

Inddrivelse

176. Dagpenge eller refusion, der er modtaget uretmæssigt, kan inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af personlige skatter mv. Det kan fx ske ved tilbageholdelse i løn. Denne ret til inddrivelse har hjemmel i lovens § 37, stk. 2.

Bedrageritilfælde, der kan føre til politianmeldelse

177. I tilfælde af bedrageri kan der blive tale om politianmeldelse. Der bør altid foretages politianmeldelse i åbenbare bedrageritilfælde, således at det bliver anklagemyndigheden og domstolene, der træffer afgørelse om den strafferetlige reaktion.

Når det overvejes, om der skal ske politianmeldelse i en sag, er det vigtigt nøje at vurdere de faktiske forhold og den pågældendes motiver i det enkelte bedrageritilfælde.

Det kan være rimeligt at undlade politianmeldelse fx i tilfælde, hvor besvigelserne kun vedrører dagpenge for enkelte dage, måske helt op til en uge, eller hvor det samlede beløb, som den pågældende på grund af sin besvigelse har fået udbetalt, ikke væsentligt overstiger det maksimale dagpengebeløb pr. uge. Der kan lægges vægt på, om der er tale om et førstegangstilfælde, eller om den pågældende tidligere har bedraget kommunen eller anden myndighed.

Hvis kommunen når frem til, at et dagpengebedrageri bør anmeldes til politiet, skal kommunen sørge for, at der med anmeldelsen følger så udførlige oplysninger som muligt om den pågældendes forhold, således at alle rimelige sociale hensyn kan inddrages i politiets overvejelser i sagen.

Retsforfølgning mod krav på dagpenge

178. Krav på ydelser efter dagpengeloven kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige, jf. lovens § 39, stk. 1.

Det er altså ligegyldigt, om dagpengene rent faktisk er udbetalt. Hvis de blot kunne kræves udbetalt, gælder retsbeskyttelsen i 3 måneder fra den dag, hvor arbejds- giveren eller kommunen skulle have udbetalt dagpenge- ydelsen.

Søfarendes ret til dagpenge

Socialministeren fastsætter særlige regler om dagpenge til søfarende, jf. lovens § 40.

Indenrigsfart

179. Søfarende, der er forhyret på danske skibe, der udelukkende sejler i dansk indenrigsfart, har ret til dagpenge efter de almindelige regler for lønmodtagere.

Udenrigsfart mv. - sømandsbekendtgørelsen

180. Andre søfarendes ret til dagpenge er reguleret i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 172 af 13. marts 1990, "Sømandsbekendtgørelsen".

Personkredsen, der er omfattet af denne bekendtgørelse er efter § 2 i den gældende sømandsbekg.:

  1. søfarende, der er tjenestegørende på dansk skib, der ikke udelukkende sejler i indenrigsfart,
  2. søfarende, der i udlandet er tilmeldt som hyresøgende ved godkendt dansk udbetalingskontor, og som inden for de sidste 2 måneder har været forhyret med dansk skib,
  3. andre søfarende, der opholder sig i udlandet, og som inden for de sidste 2 uger har været tjenestegørende på dansk skib, hvis de ikke efter tjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse,
  4. søfarende, hvis tjenesteforhold ikke er tilknyttet et bestemt skib (rederiansatte) under tjenstligt ophold i udlandet,
  5. søfarende, der hører under de grupper, der er nævnt under punkt 1 eller 4, under rejse til og fra skibet.

Søfolk omfattet af forordning nr. 1408/71

181. Søfolk, der er omfattet af forordning nr. 1408/71, er som hovedregel omfattet af dansk lovgivning, når de er beskæftiget om bord på et skib, der fører dansk flag. Der gælder efter forordningen nogle undtagelser fra denne hovedregel.

Udbetalingsperiode

182. Søfarende, der er omfattet af ovennævnte bestem- melser og ikke får udbetalt hyre under sygdom, har ret til dagpenge i 18 uger fra og med 1. fraværsdag. Dagpengene i denne periode udbetales af Søfartsstyrelsen, jf. sømandsbekg. § 22, stk. 1.

Hvis den søfarende er afmønstret inden 1. fraværsdag eller bliver syg i land i forbindelse med afvikling af ferie eller fridage, omfattes denne af dagpengelovens almindelige bestemmelser. Det er således kommunen, der har pligt til at udbetale dagpenge.

Hvis den søfarende fortsat er syg efter udløbet af de 18 uger, har pågældende ret til at få udbetalt dagpenge fra kommunen efter dagpengelovens almindelige bestemmelser. Det er en forudsætning, at pågældende tager bopæl her i landet eller er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71.

Efter § 22, stk. 2 i sømandsbekg. kan retten til dagpenge fra Søfartsstyrelsen forlænges udover de 18 uger, når uarbejdsdygtigheden skyldes en arbejdsskade.

Forlængelsen gives kun, hvis den søfarende opholder sig i udlandet. Søfartsstyrelsen træffer afgørelse herom, og der tages ved afgørelsen hensyn til den søfarendes økonomiske- og familiemæssige forhold (forsørgerforhold mv.), uarbejdsdygtighedens omtrentlige varighed udover de 18 uger, ulykkestilfældets karakter og den søfarendes forudgående tilknytning til dansk skibsfart.

Når Søfartsstyrelsen ophører med at udbetale dagpenge, vil styrelsen give besked til den søfarendes bopæls- kommune og oplyse om, hvem der er eller var pågældendes arbejdsgiver samt om, på hvilket indtægtsgrundlag dagpengene er blevet udbetalt.

Indtægtsgrundlag - Dansk Internationalt Skibsregister

183. Det er i forbindelse med den fortsatte beregning af dagpenge vigtigt, at bopælskommunen er opmærksom på, om pågældende ved sygdommens indtræden var forhyret på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Hyren til en sådan søfarende vil være fastsat under hensyn til, at denne ikke er skattepligtig og vil således være væsentlig lavere end den bruttoløn, der almindeligvis beregnes dagpenge på grundlag af.

Under hensyn til, at sygedagpenge er et A-skattepligtigt beløb, skal dagpenge til søfarende, der er forhyret på DIS-skibe, beregnes på grundlag af en bruttohyre, der findes ved at benytte de retningslinier, der er fastsat i bekendtgørelse fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen vedrørende fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere.

Opfølgning

184. Så længe det er Søfartsstyrelsen, der udbetaler dagpenge, er det Søfartsstyrelsen, der sørger for opfølgning af dagpengesagen, jf. § 29 i sømandsbekg. Opfølgningen af dagpengesagen overgår til kommunen, hvis den søfarende fortsat er uarbejdsdygtig ved udløbet af Søfartsstyrelsens udbetalingsperiode på 18 uger.

Graviditet og barsel

185. Ved fravær på grund af graviditet og barsel udbetaler Søfartsstyrelsen dagpengene, så længe den søfarende opholder sig i udlandet, jf. § 18, stk. 1, i sømandsbekg.

Hvis den søfarende tager ophold i Danmark, er det pågældendes opholdskommune, der skal overtage udbetalingen af dagpenge, jf. § 18, stk. 2, i sømandsbekg.

For søfarende gælder stort set de samme betingelser for retten til dagpenge ved graviditet og barsel, som gælder for andre lønmodtagere efter dagpengeloven. Søfarende har dog ikke ret til dagpenge i forbindelse med adoption.

Arbejdsgiverens ret til refusion

186. En arbejdsgiver, der yder løn eller sygehyre under fravær fra arbejdet til en søfarende, der er omfattet af sømandsbekg., er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til fra Søfartsstyrelsen vedrørende samme arbejdsforhold, jf. § 23, stk. 1 i sømandsbekg.

Refusionen udbetales højst med et beløb, der svarer til den udbetalte løn eller sygehyre for samme tidsrum.

Klageadgang

187. Søfartsstyrelsens afgørelser om retten til dagpenge kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, jf. § 18, stk. 4, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 1998 om retssikkerhed og administration på det sociale område der, når der behandles sager efter "sømandsbekendtgørelsen", udvides med ét medlem fra redernes og ét medlem fra de søfarendes organisationer, jf. sømandsbekg. § 25, stk. 1.

Udland

EØS

Følgende lande er udover Danmark EØS-lande: Norge, Island, Sverige, Finland, Holland, Belgien, Luxembourg,

Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig, Spanien, Portugal, Grækenland, Irland, Storbritannien og Liechtenstein.

Reglerne om afgrænsning af personkredsen, der er om- fattet af de særlige regler for personer, der flytter inden for Fællesskabet, findes i EF-forordning 1408/71. Bestemmelserne om den administrative gennemførelse af reglerne findes i EF-forordning 574/72.

Der henvises til Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning om forordningerne af april 1997, og i tvivlstilfælde kan henvendelse rettes til Den Sociale Sikringsstyrelse, International afdeling, Landemærket 11, 1119 København K, telf. nr. 33 95 50 00.

Midlertidigt ophold, herunder ferie- og rekreationsophold i andet EØS-land

188. Retten til danske syge- eller barselsdagpenge bevares, hvis de sædvanlige betingelser derfor er opfyldt. Ferie- og rekreationsophold er eksempler på midlertidigt ophold. Se SM D-15-95 om ret til dagpenge under ferie i et andet EØS-land.

Under midlertidigt ophold i andet EØS-land, sendes ansøgning om udbetaling af dagpenge ved hjælp af den officielle EF-blanket E 115, og ydelsen sendes til den berettigede.

Varig flytning

189. En opnået ret til syge- eller barselsdagpenge bevares efter danske regler ved flytning til andet EØS-land, medmindre det godtgøres, at den pågældendes flytning må antages at kunne bringe dennes helbredstilstand i fare eller vanskeliggøre en gennemførelse af lægebehandlingen.

Der henvises til SM D-6-96 om ret til dagpenge efter flytning (emigration) til et andet EØS-land.

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption efter lovens kapitel 7 kan udbetales, selv om der først ansøges herom efter flytningen fra Danmark. Dette forudsætter dog, at pågældende under graviditeten og senest ved fødslen eller modtagelsen af barnet var omfattet af dansk lovgivning.

Personer, der modtager dagpenge fra et andet EØS-land, skal ved flytning til Danmark fortsat have udbetalt dagpenge fra dette land. Hvis retten ophører, vil den pågældende dermed blive omfattet af bopælslandets, dvs. dansk lovgivning.

Ved flytning fra et andet EØS-land til Danmark kan perioder med beskæftigelse i fraflytningslandet indgå ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet i den danske dagpengelov er opfyldt.

I tilfælde, hvor dagpengene beregnes på grundlag af en gennemsnitsindtægt i en vis periode, anvendes alene indtægten i den eller de perioder, den pågældende har været omfattet af dansk lovgivning.

Når pågældende ikke har været omfattet af dansk lovgivning i hele den periode, som skal anvendes ved be- regningen, skal det forudsættes, at pågældende i den del af beregningsperioden, hvor pågældende ikke har været omfattet af dansk lovgivning, har haft en indtjening, der svarer til den indtjening, pågældende har haft i Danmark.

Perioder med udbetaling af dagpenge i andre EØS-lande indgår i optællingen til varighedsbegrænsning. Om varighedsbegrænsning henvises nærmere til pkt. 136-138.

Udsendte lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende til andet EØS-land

190. Efter bestemmelserne i forordning nr. 1408/71 forbliver en arbejdstager, som udsendes af en dansk virksomhed til for arbejdsgiverens regning at udføre arbejde i et andet EØS-land, omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Retten til dagpenge efter dansk lovgivning bevares således, hvis det ved udsendelsen er klart, at arbejdet i det andet land ikke vil vare længere end et år.

En tilsvarende regel gælder for selvstændige erhvervs- drivende, som normalt har selvstændig beskæftigelse i Danmark. De forbliver omfattet af dansk lovgivning om social sikring, når de udfører et arbejde i et andet EØS-land, og når dette arbejde ikke påregnes at vare længere end et år.

Både arbejdstagere og selvstændige har mulighed for at få forlænget den periode, hvor de er omfattet af dansk lovgivning. Forlængelse kan tillades, hvis arbejdet på grund af uforudseelige omstændigheder bliver længere end oprindelig forudsat, og hvis myndigheden eller institutionen i udstationeringslandet vil gå med til en forlængelse. Forlængelse kan højst gives for endnu et år.

Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende kan på tilsvarende vis forblive omfattet af et andet EØS-lands lovgivning, når de udfører arbejde i Danmark.

Retten til at forblive under dansk lovgivning attesteres af Den Sociale Sikringsstyrelse. Der anvendes blanket E 101.

Personale ved diplomatiske missioner og konsulater i et EØS-land.

191. Tjenestemænd og dermed ligestillede, herunder udsendte til danske ambassader og konsulater, forbliver omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Personale, der antages i et andet EØS-land til at gøre tjeneste ved en dansk ambassade eller et dansk konsulat eller til tjeneste hos en embedsmand, der er knyttet til en dansk ambassade eller et dansk konsulat, er efter hoved- reglen i forordning nr. 1408/71 omfattet af det lands lovgivning om social sikring, hvor arbejdet udføres. Men de kan, hvis de er danske statsborgere, vælge at være omfattet af dansk lovgivning.

Bopæl i et andet EØS-land end beskæftigelseslandet

192. Ved beskæftigelse i Danmark og bopæl i et andet EØS-land, er der ret til dagpenge efter danske regler.

Er beskæftigelsen et led i en udsendelse til Danmark efter reglerne i forordningens afsnit II, er den pågældende fortsat omfattet af udsendelseslandets lovgivning.

Ved bopæl i Danmark og beskæftigelse i andet EØS-land er pågældende omfattet af beskæftigelseslandets lovgivning og har ikke ret til dagpenge fra Danmark.

Hvis beskæftigelsen er et led i udsendelse fra Danmark, er pågældende fortsat omfattet af dansk lovgivning, se pkt. 190.

Aftaler efter artikel 17 i forordning 1408/71

193. Der kan mellem myndighederne i Danmark og et andet EØS-land indgås aftale om, at bestemte personer eller persongrupper skal være omfattet af enten dansk eller det andet lands lovgivning om social sikring, selv om dette strider imod forordningens lovvalgsregler.

Sådanne aftaler indgås af Danmark hovedsageligt for at give arbejdstagere eller selvstændige, der ikke opfylder betingelserne efter udstationeringsreglerne, mulighed for at forblive omfattet af dansk lovgivning om social sikring, medens de udfører arbejde i et andet EØS-land. Aftalerne indgås efter praksis højst for en periode på 3 år.

I Danmark administreres forordningens artikel 17 af Den Sociale Sikringsstyrelse.

Øvrige udland

Midlertidigt ophold i udlandet

194. Som hovedregel bortfalder retten til dagpenge under midlertidigt ophold i udlandet.

Der gælder dog visse undtagelser, hvor dagpengeretten bevares. Se nærmere nedenfor under pkt. 196-199.

Varig flytning til udlandet

195. Ved varig flytning fra Danmark til:

  1. Færøerne.
    Ret til danske dagpenge bevares, indtil den pågældende opnår ret til dagpenge efter den færøske dagpengelov efter 6 ugers ophold på Færøerne, jf. bekg. § 2, stk. 1, nr. 3 b. sammenholdt med nr. 1.
  2. Grønland.
    Ret til danske dagpenge bevares, jf. bekg. § 2, stk. 1, nr. 3 b.
  3. Øvrige udland.
    Retten til sygedagpenge ophører fra udgangen af flytteugen, med mindre der er indgået konvention eller særlig aftale med det pågældende land, som giver ret til fortsat dagpengeudbetaling efter flytning.

Retten til danske barselsdagpenge bevares dog ved afgivelse af erklæring om ikke at ville påtage sig arbejde eller erhverv under resten af barselsorlovsperioden.

Ved flytning fra et fremmed land, herunder Færøerne eller Grønland, til Danmark kan perioder med beskæftigelse i fraflytningslandet, når der er indgået aftale herom med det andet land, eller det i øvrigt følger af gældende regler, indgå ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet i den danske dagpengelov er opfyldt. Ligeledes kan den indtægt, som den pågældende kan dokumentere at have haft i fraflytningslandet, anvendes ved beregning af danske dagpenge. Det er en forudsætning, at der ikke for samme periode er ret til løn eller dagpenge fra fraflytnings- landet.

Udsendte lønmodtagere til udlandet

196. Udsendte arbejdstagere er lønmodtagere, som af en arbejdsgiver med adresse her i landet udsendes til midlertidig beskæftigelse af højst 1 års varighed i udlandet, herunder Færøerne eller Grønland.

Se SM D-17-96 om afslag på refusion til en forsikret arbejdsgiver, da lønmodtageren på sygemeldingstidspunktet havde været i Malaysia i næsten 17 måneder.

I sådanne tilfælde skal dagpenge ikke udbetales efter beskæftigelseslandets regler, men efter reglerne i den danske dagpengelov, jf. bekg. § 46.

Det er en betingelse for udbetaling af dagpenge, at den pågældende lønmodtager er skattepligtig her i landet, og denne betingelse anses for opfyldt, selv om der efter skatteretlige regler er indrømmet den pågældende skattefritagelse efter ligningslovens bestemmelser.

For ulandsfrivillige, som er udsendt af DANIDA, Mellemfolkeligt Samvirke eller anden tilsvarende organisation, gælder, at indtægten principielt er skattepligtig her i landet under udsendelsen, men indtægten er undtaget fra skattepligt ved særlig tekstanmærkning på finansloven.

Personer, som af Udenrigsministeriet udsendes i diplomatisk eller konsulær tjeneste, herunder det teknisk administrative personale, er omfattet af den danske dagpengelov, idet deres indtægt i tjenestemands- eller funktionærstilling principielt er skattepligtig her i landet.

Ferie- og rekreationsophold samt sygebehandling i udlandet

197. Hvis en person bliver syg under ferieophold eller lignende, fx studieophold eller deltagelse i kursus i udlandet, kan der kun udbetales dagpenge fra den danske kommune, så længe det af lægelige grunde skønnes nødvendigt at udsætte hjemrejsen, jf. bekg § 45. Dette må dokumenteres ved fyldestgørende lægeerklæring eller indlæggelsesseddel fra hospital/klinik med angivelse af diagnose og behandling og af, at der foreligger et sygdomstilfælde, der medfører fuld uarbejdsdygtighed.

Tilbagerejsen bør ske, selv om sygdommen fortsat er til stede, og selv om pågældende er under lægebehandling i udlandet, når blot den syges tilstand tillader det.

Dagpenge udbetales først efter hjemkomsten og løber fra det tidspunkt, hvor dagpengeretten efter de almindelige regler ville indtræde her i landet, dvs. fra den dag, arbejde eller erhverv skulle have været genoptaget, jf. § 45 i bekg.

I tvivlstilfælde må kommunen snarest efter anmodningen om udbetaling af dagpenge indhente lægeerklæring hos patientens sædvanlige læge i Danmark. Dette vil især være af betydning, hvis den pågældende er fuldt arbejdsdygtig ved tilbagekomsten til Danmark og eventuelt tidligere har været sygemeldt i Danmark for samme lidelse.

Hvis en sygebehandling, herunder rekreation, i ganske særlige tilfælde ikke kan foretages her i landet, men i udlandet, bevares retten til dagpenge fra den danske kommune, når der foreligger tilladelse til en sådan behandling fra Sundhedsstyrelsen eller vedkommende sygehusmyndighed, jf. bekg. § 44, stk. 2. Som eksempler herpå kan nævnes komplicerede transplantationer og operationer, behandling af eksemlidelser m.m.

Kommunen kan efter anmodning sende dagpenge til opholdsstedet.

Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge, at et rekreationsophold inden afrejsen af helbredsmæssige grunde er anbefalet af læge eller sygehus, jf. bekg. § 44, stk. 1.

Ved rekreationsophold forstås et ophold, der enten tjener til, at patienten ved afslutning af en sygdomsperiode kan genvinde sine kræfter (rekonvalescens), eller har et klart behandlingsmæssigt hovedformål. Der vil i almindelighed være tale om ophold, hvor patienten er underkastet fast lægetilsyn på et rekreationshjem, kuranstalt, sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution.

Uden for sådanne tilfælde vil der ikke være ret til at få udbetalt dagpenge.

Disse retningslinier gælder også ved rekreationsophold på Færøerne eller i Grønland.

Kommunen kan efter anmodning sende dagpenge til opholdsstedet.

Barselsdagpenge i udlandet

198. Der kan udbetales dagpenge under ophold i udlandet til personer, der modtager dagpenge under graviditet, barsel og adoption efter lovens § 12, stk. 1 og 2, og §§ 13 og 14, jf. bekg. § 44, stk. 3.

Personale ved internationale organisationer i Danmark

199. En person, som er ansat i en international organisation eller institution, fx WHO og Unicef, og som har ophold her i landet, har ret til danske dagpenge. I et sådant tilfælde er indtægten formelt skattepligtig her i landet, men reelt fritaget for skattepligten, da lønnen er fastsat under hensyn til, at der ikke skal svares skat til opholdslandet (reduceret løn). Dagpenge beregnes da på grundlag af bruttolønnen incl. skattereduktion.

Konventioner om social sikring med andre lande

200. Udover Den Nordiske Sikringskonvention, som anvendes på ikke-EØS statsborgere, som er omfattet af lovgivningen i et nordisk land, og EF-forordningen har Danmark indgået overenskomst om social sikring, der omfatter dagpengeloven, med følgende lande:

Tyrkiet

Jugoslavien

Pakistan

Schweiz

Marokko

Israel

Alle konventioner indeholder regler om udstationering af arbejdskraft og en sammenlægning af perioder.

 

Den Sociale Ankestyrelse, den 18. september 1998

Karen Sejersdal Christensen

/Kirsten Bitsch


Bilag 1-4

Bilag 1-4 udelades her, da loven og bekendtgørelserne findes i Lovtidende og Retsinformation.

 


Bilag 5

Stikordsregister

Abort
Administration af dagpengelovens forsikringsordninger
Administration og udbetaling
Adoption
Afgørelsens form
Afspadsering
Agenter
Aktionær
Aktiveringsydelse
Alkoholisme
Almindelige graviditetsgener
Alvorlig sygdom
Alvorligt syge børn
Andenhåndsværksteder
Anmeldelse - Lønmodtagere
Anmeldelse - Selvstændig erhvervsdrivende
Anmeldelse af refusionskrav ved barsel
Anmeldelse af refusionskrav ved sygdom
Anmeldelsesfrist
Anpartshaver
Ansættelse
Ansøgning om pension
Arbejdsdygtig inden for 26 uger
Arbejdsfordeling mv.
Arbejdsfortjenesten ved virksomheden
Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær
Arbejdsgiverens regler om anmeldelse
Arbejdskonflikter
Arbejdsledige
Arbejdsløshedsdagpenge og erstatning herfor
Arbejdsprøvning
Arbejdsskade
ATP
ATP-loven
Attestation af feriekort

Barnets ophold på sygehus
Barnløshed
Barns sygdom
Barsel
Barselorlov
Barselsdagpenge efter fødslen - 10-ugers perioden
Barselsdagpenge efter fødslen - 14-ugers perioden
Barselsdagpenge før fødslen
Barselsdagpenge i ferieperioder og ved ophold i udlandet
Bedrageritilfælde, der kan føre til politianmeldelse
Beregning af dagpenge - barsel.
Beregning af dagpenge - ikke på forhånd fastsat arbejdstid
Beregning af dagpenge - lønmodtagere
Beregning af dagpenge - selvstændige erhvervsdrivende.
Beruselse
Beskæftigelseskrav - barsel - lønmodtagere
Beskæftigelseskrav - barsel - selvstændige erhvervsdrivende
Beskæftigelseskrav - sygdom
Beskæftigelseskrav - sygdom - lønmodtagere
Beskæftigelseskrav - sygdom - lønmodtagere - over for arbejdsgiver
Beskæftigelseskrav - sygdom - lønmodtagere - over for kommunen
Beskæftigelseskrav - sygdom - løsarbejdere
Beskæftigelseskrav - sygdom - selvstændige erhvervsdrivende
Betingelser for indgåelse og fornyelse af en § 28-aftale
Bierhverv
Bopæl
Bopæl i et andet EØS-land end beskæftigelseslandet
Borgerligt ombud
Bortfald af dagpenge
Brandmand
Bruttorevalideringsydelse

Dagpenge i forbindelse med flytning
Dagpengeudvalget
Dagpenge under overenskomststridige konflikter
Dansk Internationalt Skibsregister
Delpensionister
Deltidsarbejde
Delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom
Den Nordiske Sikringskonvention
Det sociale nævn
Diplomater
Dispensation fra anmeldelsesreglerne
Dokumentation - lønmodtager
Dokumentation - over for arbejdsgiveren
Dokumentation - over for kommunen
Dokumentation - selvstændige erhvervsdrivende
Dokumentation af arbejdsfortjeneste
Dokumentation af risiko for fosterskader
Dokumentation af sygeligt forløbende graviditet
Dokumentationskrav for nyansatte

Effektiv karantæne
EF-forordningen
Efterlønsmodtagere
Ekstraordinært overarbejde
Elever i lønnet praktik
Enlige forsørgere
Entrepriseforhold
Erhvervsmæssig uddannelse
Erhvervssygdom
Etableringsydelse
EU/EØS

Faderens dagpengeret
Fagpolitisk arbejde
Farlige sportsgrene
Fast arbejdsturnus
Ferie
Ferie- og rekreationsophold samt sygebehandling i udlandet
Finansiering
Fleksjob
Flere arbejdsforhold
Flygtninge
Flytning
Folkepension
Folkeskoleundervisning
For sen anmeldelse overfor kommunen
Forebyggende graviditetsundersøgelser
Forhalelse af helbredelsen
Forlængelse af dagpengeperioden - sygdom
Forlængelse af dagpengeperioden - barsel
Fornyet udbetaling af dagpenge
Forsikrede arbejdsgivere
Forskud på dagpenge fra arbejdsgiveren
Forsæt eller grov uagtsomhed
Fortielse af helbredsoplysninger
Fortielse under ansættelsen
Fortielse ved ansættelsen
Forventet fødselstidspunkt
Forværring af anden sygdom- /hindring af behandling
Forøget fraværsrisiko
Fostervandsprøve
Fotomodeller
Fraflytningskommune
Free-lancevirksomhed
Frihedsberøvelse
Fritstilling
Frivillig forsikring
Fædreorlov
Fængsling
Færdselsuheld
Færøerne
Fødselstidspunkt
Første-dags lægeerklæring
Førtidspension

G-dage
Genoptagelse af arbejdet
Genvurdering
Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste
Graviditet - arbejdets særlige karakter
Graviditet - forværring af sygdom
Graviditet - hindring af behandling
Graviditet - ingen dagpengeret
Graviditet - normalt forløbende
Graviditet - sygdom
Graviditet uden for livmoderen
Graviditetsundersøgelser
Grov uagtsomhed
Grønland
Gymnasieuddannelse

Heroinmisbrug
Hjemmearbejde
Holddriftsaftale
Honorarlønnet brandmand

Inddrivelse
Indenrigsfart
Indhentning af oplysninger
Indsigelse
Indtægt - lønmodtager
Indtægt - selvstændige erhvervsdrivende
Indtægt - skattepligt
Ingen anmeldelse
Inhabilitet
Internationale organisationer
Invaliditetsydelse
Investeringsfond

Karantæne
Kejsersnit
Klagefrist
Klageregler
Klagevejledning
Knuste briller
Kombinerede tilfælde, flere indtægtsgrundlag
Konventioner om social sikring med andre lande
Kosmetiske operationer

Langvarig behandling
Livstruende sygdom
Lockout.
Lægeerklæring
Lønaftale
Lønindtægt
Lønmodtagerens anmeldelsespligt overfor arbejdsgiver
Lønmodtagerens anmeldelsespligt overfor kommunen
Lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand
Lønmodtagernes Garantifond
Lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid og/eller timefortjeneste
Lønsumsregistret
Løsarbejdere

Maksimumsydelsen
Mannequiner
Medarbejdende ægtefælle
Midlertidigt ophold
Minimumsydelsen
Moderens dagpengeret
Modregning

Nedsatte dagpenge efter fødslen
Nedsatte dagpenge ved delvis fravær under graviditet
Nedsatte dagpenge ved sygdom
Nyansatte
Ny sygdom
Nystartet virksomhed
Nyuddannede
Nægtelse af at modtage behandling og genoptræning

Offentlig arbejdsgiver
Offentligt fastsatte bestemmelser
Offentligt sygehus
Omregningsfaktor
Opfølgning
Opfølgning under ophold i udlandet
Opfølgningsplan
Opgørelse af 120-timers kravet
Opgørelsen af perioder med dagpenge/løn under sygdom
Ophold på sygehus
Ophold uden for Danmark
Opholdskommuneregler
Oplysningspligt
Organdonation
Orlovsydelse
Overarbejde
Overenskomstmæssige konflikter
Overenskomststridige konflikter
Overførsel til medarbejdende ægtefælle
Overskridelse af klagefrist
Overskud af virksomhed
Overtrædelse af sikkerhedsforskrifter på arbejdspladsen

Paradentosebehandling
Periode som selvstændig
Personale ved diplomatiske missioner og konsulater i et EØS-land
Personale ved internationale organisationer i Danmark
Personalecirkulære
Personlig samtale
Pgf. 28-aftale
Planlagt indlæggelse/behandling
Politianmeldelse
Praktikelever
Praktikkompenserende uddannelse
Privat arbejdsgiver
Produktionsstandsning
Provisionslønnede

Raskmelding
Realistisk revalideringsmulighed
Refusion - almindelige betingelser
Refusion - anmeldelse ved barsel
Refusion - anmeldelse ved sygdom
Refusion - forsikrede arbejdsgivere
Refusion - pgf. 28-aftaler
Registreret partnerskab
Regres
Regulering af dagpengebeløb
Rekreationsophold
Renteindtægter
Renteudgifter
Retsforfølgning mod krav på dagpenge
Revalidering
Revalidering overvejende sandsynlig
Revalideringsbegrebet
Revisorattesteret regnskab
Risikobetonede bierhverv
Risiko for fosteret

Sagsbehandlingsklager
Samarbejde med arbejdsmarkedets parter
Samme ansættelsesforhold
Satsreguleringsprocenten
Scanning
SE-registret
Selvangivelse
Selvmordsforsøg
Selvstændig erhvervsindtægt
Selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang
Skattefritagelsesattest
Skattepligt
Skifteholdsarbejde efter holddriftsaftale
Skriftlig sygemelding
Skåneerklæring
Skåneperioden
Slagsmål
Sport
Statsløse
Statsrefusion
Sterilisation
Stofmisbrug
Strafafsoning
Straffebestemmelser
Strejke
Supplerende arbejdsløshedsdagpenge
Suspension
Sygdom
Sygdom i forbindelse med graviditeten
Sygedagpenge efter barselsperiodens udløb
Sygedagpenge ved fravær fra arbejde på grund af undersøgelser og behandling for barnløshed
Sygeorlov
Systuer
Særlige omstændigheder
Særligt timebeløb
Søfarendes ret til dagpenge
Søgnehelligdage

Tabt arbejdsfortjeneste
Tavshedspligt
Tidligere anmeldelse
Tilbagebetaling
Tilbageholdelse i løn
Tilflytningskommune
Timefortjeneste
Timeindtægt
Timemaksimum
Timetal
Tjeneste i hjemmeværn, civilforsvaret mv.
To arbejdsforhold
Tro- og loveerklæring
Turnus

Uarbejdsdygtighed - bredere vurdering
Uarbejdsdygtighed - kortere varighed
Uarbejdsdygtighed - pension
Uarbejdsdygtighed - revalidering
Uarbejdsdygtighed - sygdom
Udelukkelse
Udenlandske sociale pensioner
Udland
Udland - sygebehandling
Udlejningsejendom
Udlæg
Udsendte lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende - EØS
Udsendte lønmodtagere til udlandet
Udsættelse af afgørelsen
Ugemaksimum
Uhelbredelig sygdom
Ukendt arbejdstid
Ulandsfrivillige
Ulykkestilfælde
Undervisning - barsel
Undervisning - revalidering
Undervisning - sygdom
Undervisningstimer
Unicef

Vandrejournal
Varierende arbejdstid
Varig flytning til andet EØS-land
Varig flytning til udlandet
Varighedsbegrænsning - almindelig
Varighedsbegrænsning for førtidspensionister
Ventetid
Videregivelse af oplysninger
Vikarer
Virksomhedsoverdragelse
Voksenuddannelsesstøtte (VUS)
Vurderingsmænd
Værnepligtsløn

Week-endarbejde
WHO

Ydelse efter lov om orlov

Ændret forventet fødselstidspunkt
Ændret opholdssted
Ændring af dagpengebeløb
Ændring i skatteansættelsen

Årsopgørelse


Bilag 6

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Kapitel 1
Almindelige betingelser - lovens §§ 1 - 2

2. Skattepligt og bopæl

Arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge
3. Generelt
4. Private arbejdsgivere
5. Offentlige arbejdsgivere

Kommunens pligt til at udbetale dagpenge
6. Lønmodtagere
7. Selvstændige erhvervsdrivende
8. Graviditet, barsel og adoption

Indtægt
9. Lønmodtagere
10. Selvstændige erhvervsdrivende
11. Afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende

Kapitel 2

Beskæftigelseskrav og uarbejdsdygtighed - lovens §§ 3 - 5
Beskæftigelseskrav - lønmodtagere - lovens §§ 3-4
12. Beskæftigelseskravene hos aktuel arbejdsgiver
13. Løsarbejdere/vikarer
14. Beskæftigelseskravene i forhold til kommunen
15. 13-ugers kravet
16. Opgørelse af 120-timers kravet
17. Arbejdsløshedsdagpenge og erstatning herfor
18. Erhvervsmæssig uddannelse af mindst
18. måneders varighed
19. Elever i lønnet praktik
20. Suspension og fritstilling
21. Dokumentationskrav for nyansatte mv.

Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom - lovens § 5
22. Uarbejdsdygtighed - sygdom
23. Uarbejdsdygtighed - kortere varighed
24. Uarbejdsdygtighed - bredere vurdering
25. Uarbejdsdygtighed - revalidering
26. Uarbejdsdygtighed - pension
27. Ferie
28. Frihedsberøvelse

Delvis uarbejdsdygtighed - nedsatte dagpenge ved sygdom
29. Lønmodtagere
30. Selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller

Deltagelse i undervisning
31. Erhvervsmæssig uddannelse
32. Anden undervisning

Kapitel 3
Anmeldelse og dokumentation - lovens §§ 6-7

Anmeldelse - lønmodtagere
33. Lønmodtagerens anmeldelsespligt overfor arbejdsgiveren
34. Arbejdsgiverens regler om anmeldelse
35. For sen anmeldelse af sygdomstilfælde til arbejdsgiveren og indsigelsespligten
36. Ingen anmeldelse
37. Lønmodtagerens anmeldelsespligt overfor kommunen
38. For sen anmeldelse overfor kommunen

Dokumentation - lønmodtagere
39. Krav om dokumentation af sygdomstilfælde overfor arbejdsgiveren
40. Tro- og loveerklæring
41. Lægeerklæring
42. Mangelfuld dokumentation og indsigelsespligten
43. Krav om dokumentation af sygdomstilfældet overfor kommunen

Kapitel 4
Bortfald af dagpenge - lovens § 8

44. Dagpengelovens § 8
45. Nægtelse af at modtage behandling og genoptræning
46. Forhalelse af helbredelsen
47. Forsæt og grov uagtsomhed
48. Tjeneste i hjemmeværn, civilforsvar mv.
49. Fortielse af helbredsoplysninger
50. Arbejdskonflikter

Kapitel 5
Dagpengenes størrelse - lovens § 9
Beregning af dagpenge - lønmodtagere

51. Timeindtægt
52. Deltidsarbejde
53. Arbejdsfordeling mv.
54. Skifteholdsarbejde efter holddriftsaftale
55. Week-endarbejde
56. Fast arbejdsturnus
57. Lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid og/eller timefortjeneste
58. Lønmodtagere med ukendt arbejdstid
59. Beregning af dagpenge til løsarbejdere mv.
60. Beregning af dagpenge til arbejdsløse
61. Voksenuddannelsesstøtte
62. Supplerende arbejdsløshedsdagpenge
63. Sygedagpenge til delvis ledige med ikke på forhånd fastsat arbejdstid
64. Kombinerede tilfælde, flere indtægtsgrundlag
65. Søgnehelligdage
66. Sygedagpenge til efterlønsmodtagere og delpensionister

Kapitel 6
Dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende - lovens § 10
67. Generelt
68. Krav om forudgående beskæftigelse

Anmeldelse og dokumentation
69. Anmeldelse - Selvstændig erhvervsdrivende
70. Bortfald af dagpenge
71. Dispensation fra anmeldelsesreglerne
72. Krav om dokumentation af sygdommen
73. For sen eller manglende anmeldelse eller dokumentation

Bortfald af dagpenge i særlige situationer
74. Dagpengelovens § 8
75. Nægtelse af at modtage behandling og genoptræning
76. Forhalelse af helbredelsen

Beregning af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende
77. Arbejdsfortjenesten ved virksomheden
78. Dokumentation af arbejdsfortjeneste
79. Beregning af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der har drevet virksomhed i en kortere periode

Kapitel 7
Barselsdagpenge - lovens §§ 11 - 19
a

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption
80. Orlov og varsling

Beskæftigelseskrav, anmodning om og beregning af dagpenge
81. Krav om forudgående beskæftigelse
82. Frist for anmodning om dagpenge
83. Beregning af barselsdagpenge

Barselsdagpenge før fødslen
84. 4-ugers perioden

Dagpenge før 4-ugers perioden
85. Sygdom i forbindelse med graviditeten
86. Forværring af anden sygdom/hindring af behandling
87. Dokumentation af sygeligt forløbende graviditet
88. Graviditetsundersøgelser
89. Ingen dagpengeret
90. Opfølgning, kontrol mv. før 4-ugers dagen
91. Arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret
92. Dokumentation af risiko for fosterskader
93. Offentligt fastsatte bestemmelser

Barselsdagpenge efter fødslen eller modtagelse af barnet
94. De første 14 uger
95. Faderens dagpengeret under fædreorlov
96. Dagpenge efter den 14. uge (10-ugers perioden)
97. Dagpenge ved adoption
98. Genoptagelse af arbejdet

Særlige regler om barselsdagpenge
99. Barnets ophold på sygehus
100. Ret til nedsatte dagpenge ved delvis fravær under graviditet
101. Barselsdagpenge i ferieperioder og ved ophold i udlandet

Særlige regler om sygedagpenge
102. Ret til sygedagpenge efter barselsperiodens udløb
103. Ret til sygedagpenge ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgelser og behandling for barnløshed

Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn
104. Personkreds
105. Dokumentation
106. Beskæftigelseskrav
107. Beregning
108. Fordeling mellem forældrene
109. Ophør
110. Anmeldelse og administration
111. Klage
112. Forholdet til andre regler
113. ATP

Kapitel 8
Frivillig sikring - lovens § 20
114. Optagelse i forsikringen
115. Ventetid
116. Forsikringssatser
117. Dagpengenes størrelse
118. Ændring fra type 1- til type 2-forsikring og forhøjelse af forsikringssats
119. Ændring fra type 2- til type 1-forsikring og nedsættelse af forsikringssats
120. Udmeldelse og udelukkelse
121. Forsikringens ophør
122. Præmie til forsikringen

Kapitel 9
Dagpenge ved arbejdsskade - lovens § 21

123. Lønmodtagere
124. Selvstændige erhvervsdrivende
125. Anmeldelsesregler

Kapitel 10
Varighedsbegrænsning og opfølgning - lovens §§ 22-24

Opfølgning
Kommunens opfølgning af sagen

126. 8-ugers opfølgning
127. Personlig samtale
128. Indhentelse af oplysninger
129. Ophør
130. Opfølgningsplan
131. Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær
132. Samarbejde med arbejdsmarkedets parter
133. Forholdet til forvaltningsloven
134. Statsrefusion
135. Opfølgning under ophold i udlandet

Varighedsbegrænsning
Varighedsbegrænsning og forlængelse af dagpengeperioden
136. Den almindelige varighedsbegrænsning
137. Opgørelsen af perioder med dagpenge/løn under sygdom
138. Fornyet udbetaling af dagpenge

Forlængelse af dagpengeperioden ud over
den almindelige varighedsbegrænsning
139. Betingelser
140. Revalidering overvejende sandsynligt
141. Arbejdsdygtig inden for 26 uger
142. Alvorlig sygdom - arbejdsdygtig inden for 2 x 26 uger
143. Arbejdsskade
144. Ansøgning om pension
145. Livstruende sygdom
146. Afgørelsens form

Varighedsbegrænsning for førtidspensionister
og personer, der er fyldt 67 år

147. Den særlige varighedsbegrænsning
148. Personkredsen
149. Opgørelsen af perioder med dagpenge/løn under sygdom
150. Fornyet udbetaling af dagpenge
151. Forlængelse af dagpengeperioden for pensionister mfl.

Kapitel 11
Finansiering og refusion - lovens §§ 25-30

152. Finansiering

Refusion
Arbejdsgiverens ret til refusion
153. Almindelige bestemmelser om refusion
154. Anmeldelse af refusionskrav ved sygdom
155. Anmeldelse af refusionskrav ved barsel

Forsikrede arbejdsgivere
156. Betingelser for tilmeldelse
157. Lønudgift og præmie
158. Forsikringens omfang og ikrafttræden
159. Udmeldelse
160. Udelukkelse
161. Refusion

§ 28-aftaler
162. Aftalens omfang
163. Betingelser for indgåelse og fornyelse af en § 28-aftale
164. Aftalens gyldighed

Kapitel 11a
Bidrag til Arbejdsmarkedets tillægspension - lovens §§ 30a-30b

165. ATP

Kapitel 12
Klageadgang - lovens §§ 31-34
166. Forskud på dagpenge fra arbejdsgiveren
167. Klager

Kapitel 13
Administration, søfarende, udland mv.- lovens §§ 35-43
Administration
168. Administration og udbetaling
169. Dagpenge i forbindelse med flytning
170. Administration af dagpengelovens forsikringsordninger
171. Oplysningspligt
172. Straffebestemmelser
173. Tilbagebetaling
174. Modregning
175. Regres
176. Inddrivelse
177. Bedrageritilfælde, der kan føre til politianmeldelse
178. Retsforfølgning mod krav på dagpenge

Søfarendes ret til dagpenge
179. Indenrigsfart
180. Udenrigsfart mv. - sømandsbekendtgørelsen
181. Søfolk omfattet af forordning nr. 1408/71
182. Udbetalingsperiode
183. Indtægtsgrundlag - Dansk Internationalt Skibsregister
184. Opfølgning
185. Graviditet og barsel
186. Arbejdsgiverens ret til refusion
187. Klageadgang

Udland
EØS
188. Midlertidigt ophold, herunder ferie og rekreationsophold i andet EØS-land
189. Varig flytning
190. Udsendte lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende
191. Personale ved diplomatiske missioner og konsulater i et EØS-land
192. Bopæl i et andet EØS-land end beskæftigelseslandet
193. Aftaler efter artikel 17 i forordning nr. 1408/71

Øvrige udland
194. Ophold i udlandet
195. Varig flytning
196. Udsendte lønmodtagere til udlandet
197. Ferie- og rekreationsophold samt sygebehandling i udlandet
198. Barselsdagpenge i udlandet
199. Personale ved internationale organisationer i Danmark
200. Konventioner om social sikring med andre lande

BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1 Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel nr. 632 af 22. juli 1997.

Bilag 2 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Bilag 3 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 172 af 13. marts 1990 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel.

Bilag 4 Oversigt over ændringer i dagpengeloven.

Stikordsregister side 182