Den fulde tekst

Fremsat den 11. oktober 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om indførelse af forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum. Lovforslaget skal senest træde i kraft i juni 2017.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en genfremsættelse af B 10, folketingsåret 2014-15, dog er der indsat nye supplerende bemærkninger.

Bemærkningerne fra B 10 i 2014

Debatten om indførelse af et forbud mod beklædning, der skjuler ansigtet, som f.eks. burka og niqab, er ikke en ny debat, hverken i Folketinget eller medierne. Tilbage i 2009 fremsatte Dansk Folkeparti – i forlængelse af Det Konservative Folkepartis udmeldinger om at forbyde burkaer i det offentlige rum – et lignende forslag herom, jf. beslutningsforslag nr. B 11 (folketingsåret 2009-10).

På det tidspunkt var Justitsministeriet imidlertid mest tilbøjelig til at mene, at et sådant forbud ville være i strid med grundloven, ligesom Justitsministeriet fandt, at det måtte anses for sandsynligt, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ville finde, at indførelse af et forbud mod at bære burka i det offentlige rum ville udgøre et indgreb i den konventionsbeskyttede ret til religionsfrihed, jf. UUI alm. del – svar på spm. 286 (folketingsåret 2008-09).

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har imidlertid i juli 2014 netop godkendt et fransk forbud fra 2010 mod at bære beklædning, der har til formål at skjule ansigtet, i det offentlige rum, jf. Case of S. A. S. v. France. Application no. 43836/11.

På den baggrund er der efter forslagsstillernes opfattelse behov for en fornyet stillingtagen til, hvorvidt et forbud mod i det offentlige rum at maskere sig og bære heldækkende beklædning, der har til formål at skjule ansigtet, ligeledes kan og bør indføres i Danmark, jf. »Danmark har bedre mulighed for at forbyde burka«, Kristeligt Dagblad den 4. juli 2014, hvori juraprofessor Sten Schaumburg-Müller vurderer, at Danmark som konsekvens af dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil få lettere ved at indføre et forbud mod at tildække ansigtet.

Forslagsstillerne anfører, at det i dansk og vestlig kultur er en afgørende del af vores omgang med hinanden, at vi rent faktisk kan se hinandens ansigter. Det er således afgørende for menneskers interaktion og samlivet i Danmark, at man ikke kan skjule sit ansigt eller sin identitet for sine medborgere. Forslagsstillerne finder det derfor afgørende for den sociale samhørighed, at maskering og heldækkende beklædning som f.eks. burka og niqab generelt forbydes i det offentlige rum, jf. »Det er ikke sådan, vi gør i Danmark. Mange gode grunde til burkaforbud«, Kristeligt Dagblad den 10. juli 2014. Forslagsstillerne anerkender dog, at der kan være visse særlige situationer, hvor en heldækkende beklædning kan legitimeres. Eksempelvis kan det være nødvendigt for Politiets Aktionsstyrke at bære maske under en aktion. En nærmere præcisering af sådanne situationer bør ske i forbindelse med det lovforberedende arbejde.

Det bemærkes, at forslaget skal gælde generelt og stille et objektivt krav om, at al form for maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum – med undtagelse af de særlige, legitime tilfælde – skal forbydes med det formål at værne om og sikre den sociale samhørighed i Danmark. Det skal således understreges, at der ikke er tale om et forbud, der specifikt retter sig mod visse former for religiøse beklædningsgenstande, men at der derimod ønskes indført et generelt forbud mod tildækning af ansigtet i det offentlige rum i Danmark.

Overtrædelse af forbuddet bør sanktioneres med bøde – i lighed med sanktionerne for overtrædelse af det franske forbud – eventuelt kombineret med pligtmæssigt kursus i danske værdier.

Det er forslagsstillernes forventning, at forslaget er foreneligt med såvel grundloven og – i lighed med det franske forbud – Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Nye supplerende bemærkninger

Under 1.-behandlingen af B 10 i november 2014 redegjorde den daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) for Justitsministeriets juridiske vurdering af, om man helt generelt ville kunne udforme et forbud i en eller anden form imod maskering og ansigtstildækkende beklædning, og svaret var et ja, hvis nogle forudsætninger var opfyldt:

»Det omfatter bl.a., at forbuddet skal varetage det, man kalder et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet må ikke være udformet på en måde, der udgør diskrimination på grund af trosbekendelse eller diskrimination på grund af forhold, der er så nøje forbundet med trosbekendelsen, at resultatet vil blive noget nær det samme. Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt, f.eks. fordi ønsket med et forbud er at forskelsbehandle på grund af trosbekendelse, rejser et forbud efter Justitsministeriets opfattelse reel tvivl om foreneligheden med grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men det er altså juridisk muligt – for nu at svare forslagsstillerne – at udforme et generelt forbud mod maskering eller ansigtstildækkende beklædning i det offentlige rum, og det betyder, at det er en anden type forslag, Folketinget skal forholde sig til i dag end tidligere«, sagde justitsministeren.

Justitsminister Mette Frederiksens konklusion var, at det juridisk er muligt at udforme et forbud mod maskering eller ansigtstildækkende beklædning i det offentlige rum i en eller anden form, og at det alene er den politiske diskussion og beslutning, der står tilbage.

Forslagsstillerne finder nu, at tiden er inde til at tage den politiske diskussion om et forbud, og den konkrete anledning er de afsløringer, der er kommet for dagen i TV 2-udsendelserne »Moskéerne bag sløret«, som blev vist på tv i marts 2016.

TV 2 afdækkede ved hjælp af en undercoveragent og skjult kamera moskeernes rolle og indflydelse på herboende muslimer og fik afsløret, at imamernes rolle i moskeerne ofte har været at modvirke integration i det danske samfund. TV 2’s undercoveragent stillede helt naturlige spørgsmål om kvinders rolle, arbejdsmarkedet, børneopdragelse og tilknytning til det danske samfund og blev i næsten alle tilfælde vejledt af imamerne til at følge den muslimske sharia og traditionel muslimsk levevis, som livet leves i deres hjemlande, fremfor at lade sig integrere i det danske samfund. Seerne fik et kig ind i et parallelt muslimsk samfund, hvor kvinderne ikke overraskende var tilsløret og blev holdt adskilt fra mænd. Seerne så en levevis og til tilgang til det danske samfund, der næppe nogensinde vil kunne resultere i et positivt bidrag til det danske samfund, men snarere vil fastholde herboende muslimer på offentlig forsørgelse med en stigende belastning af de offentlige kasser til følge. Det må og skal der efter forslagsstillernes opfattelse gøres op med.

»Moskéerne bag sløret« viste desværre, at islamiseringen og radikaliseringen ikke er aftaget, men snarere tiltaget. I disse år kommer mange fra de muslimske lande til Danmark som flygtninge eller som familiesammenførte til flygtninge, og det er vigtigt, at de mødes af et samfund, der klart viser vore stærke demokratiske og danske værdier og derfor klart signalerer, at livet i Danmark leves i respekt for ligeværd mellem mænd og kvinder, hvorfor ansigtstildækkende beklædning i det offentlige rum ikke accepteres. Der er naturligvis også et sikkerhedsaspekt i et forbud mod, at man kan bære beklædning, der dækker ansigtet. Både teorister og andre kriminelle kan benytte en sådan beklædning til at sløre deres identitet, mens de udøver terrorhandlinger eller kriminalitet.

En række europæiske lande har allerede indført forbud mod beklædning, der dækker ansigtet, i det offentlige rum. Frankrig indførte i 2011 således et sådan forbud, der gælder alle kvinder, både franske statsborgere og udlændinge. Overtrædes forbuddet, risikerer man en bøde og undervisning i franske værdier (Ekstra Bladet den 15. august 2016: »DF vil indføre burka-forbud: Her er det allerede forbudt«). Belgien har også indført forbud mod slør, der dækker hele ansigtet, og overtræder man forbuddet, risikerer man bøde eller fængsel i op til 1 uge. Letland har også indført et forbud mod både burka og niqab. Den schweiziske delstat Ticino har ligeledes indført et forbud mod at bære slør, der dækker hele ansigtet. Holland har også indført et delvist forbud, som indebærer, at man ikke må bære slør, der dækker hele ansigtet i offentlig transport, i skoler eller på hospitaler. Italien har siden 1931 haft en lov, der betyder, at det er ulovligt at bære beklædningsgenstande, der forhindre personer i at blive genkendt. En række lokale myndigheder har dog tilladt, at man må bære burka. Visse steder har lokale myndigheder dog forbudt den islamiske svømmedragt »burkini«. (Ibid).

Skriftlig fremsættelse

Martin Henriksen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum.

(Beslutningsforslag nr. B 8)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.