Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afsedigelse - forvaltningsretlig genoptagelse - ej medhold

J.nr. 2012-6810-54526

Sagen drejede sig om, der var grundlag for, at en afgørelse, som Ligebehandlingsnævnet havde truffet, skulle genoptages. Klager havde ikke fået medhold i sin tidligere klage over påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelse. Samlet var det nævnets vurdering, at der ikke var grundlag for at genoptage sagen.

Ligebehandlingsnævnet imødekom ikke klagers anmodning.

Sagen drejer sig om klagers anmodning om genoptagelse af Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 16. december 2015, hvor klager ikke fik medhold i sin klage over påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Sagen skal ikke genoptages.

Sagsfremstilling

Klager er uddannet jurist og blev ansat som fuldmægtig den 1. september 1989 hos den Indklagede styrelse med anciennitet fra den 16. november 1977. Den 27. januar 2012, hvor klager var 63 år og havde 34 års anciennitet, blev klager afskediget. Klager indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet, der traf afgørelse den 26. juni 2013 om, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget.

Ved udtalelse af 17. februar 2015 henstillede Folketingets Ombudsmand Ligebehandlingsnævnet til at genoptage behandlingen af sagen, idet det var Ombudsmandens opfattelse, at der forelå myndighedsinhabilitet, når den indklagede styrelse var part i en klagesag, der blev behandlet i nævnet.

Klagers sag blev på baggrund af Folketingets Ombudsmands udtalelse genoptaget, og Kammeradvokaten bistod Ligebehandlingsnævnet med genoptagelsessagens behandling. Den 16. december 2015 traf nævnet følgende afgørelse i genoptagelsessagen:

"Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra arbejdet som fuldmægtig ved den Indklagede styrelse."

Ved brev af 29. december 2015 sendt til Folketingets Ombudsmand anmodede klager om, at sagen blev genoptaget, og at sagen herefter blev behandlet med deltagelse af flest mulige nævnsmedlemmer, der ikke tidligere havde taget stilling til klagers afskedigelsessag.

Klager kritiserede i den forbindelse Ligebehandlingsnævnets behandling af den tidligere genoptagelsessag. Klagers kritikpunkter angik navnlig Kammeradvokatens varetagelse af sekretariatsfunktionen, og at nævnet ikke i afgørelsen af 16. december 2015 særskilt har forholdt sig til Ombudsmandens udtalelse af 17. februar 2015, pkt. 5. Klager kritiserede endvidere, at han ikke havde haft lejlighed til at udtale sig om Højesterets dom af 14. december 2015.

Klager har efterfølgende fremsendt yderligere skriftlige indlæg, herunder til Folketingets Ombudsmand. Ligebehandlingsnævnet har løbende modtaget kopi af klagers henvendelser og Folketingets Ombudsmands svarbreve til klager.

Ligebehandlingsnævnets formand har ved brev af 3. marts 2016 oplyst klager om, at anmodningen om genoptagelse vil blive behandlet af Ligebehandlingsnævnet på nævnets møde i april 2016, og at der foruden formanden vil deltage to medlemmer, der ikke tidligere har været med til at træffe afgørelse i sagen.

Den indklagede styrelse er ligeledes orienteret om fremgangsmåden ved behandling af klagers genoptagelsesanmodning. Styrelsen er ikke fremkommet med bemærkninger.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Efter ligebehandlingsnævnsloven kan nævnet bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

Ligebehandlingsnævnet er endvidere efter almindelige forvaltningsretlige regler forpligtet til at genoptage en sag, hvis der i forbindelse med en anmodning om genoptagelse er fremkommet nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen havde fået et andet udfald, såfremt oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige behandling af sagen, hvis der er fremkommet væsentlige nye retlige forhold, dvs. en væsentlig ændring af retsgrundlaget med tilbagevirkende kraft, eller der er begået ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Kammeradvokatens varetagelse af sekretariatsfunktionen

Klager har i sine henvendelser til Folketingets Ombudsmand rejst kritik af Kammeradvokatens bistand i forbindelse med behandlingen af den tidligere genoptagelsessag. Klager har bl.a. kritiseret, at der er personsammenfald mellem varetagelsen af en anden offentlig arbejdsgivers interesser i forbindelse med en højesteretssag og behandlingen af den konkrete klagesag.

Kammeradvokatens bistand i forbindelse med behandlingen af genoptagelsessagen er iværksat på baggrund af Folketingets Ombudsmands udtalelse af 17. februar 2015.

Kammeradvokaten har ikke ydet rådgivning i forbindelse med den indklagede styrelses beslutning om at afskedige klager, jf. herved Kammeradvokatens brev af 10. juni 2015 til klager.

På denne baggrund er det nævnets vurdering, at Kammeradvokaten ikke er inhabil i forhold til at bistå nævnet som sekretariat i den foreliggende sag.

Nævnet har i den forbindelse supplerende lagt vægt på, at det er nævnet, der vurderer og træffer afgørelse i den konkrete sag, mens sekretariatsfunktionen alene består i at forberede en sag til behandling i nævnet. Det forhold, at Kammeradvokaten har bistået en anden offentlig arbejdsgiver i en retssag om aldersdiskrimination, og at Kammeradvokaten som advokat i øvrigt repræsenterer parter i sager om forskelsbehandling, kan ikke føre til et andet resultat.

Folketingets Ombudsmands udtalelse af 17. februar 2015, pkt. 5

Klager har i sin henvendelse af 29. december 2015 til Folketingets Ombudsmand kritiseret, at nævnet ikke særskilt har forholdt sig til udtalelsens pkt. 5, hvor Ombudsmanden bl.a. anførte følgende:

"Jeg er opmærksom på, at du flere gange under min behandling af sagen har sendt mig nyt materiale. Jeg har sendt Ligebehandlingsnævnet kopi af dine henvendelser af 31. oktober, 23. november og 17. og 19. december 2014 med bilag, sådan at også dette materiale kan indgå i den fornyede behandling af sagen i nævnet.

Jeg går i den forbindelse ud fra, at Ligebehandlingsnævnet udtrykkeligt vil forholde sig til det, som du har gjort gældende om, at det bør inddrages i sagen, [1] at […]styrelsen i december 2011 indgik frivillige fratrædelsesordninger med otte medarbejdere, hvoraf de seks var over 60 år (og en var 59 år). Jeg går også ud fra, at nævnet udtrykkeligt vil forholde sig til oplysningerne om, [2] at der i dit kontor var en ekstraordinær stor afskedigelsesprocent blandt de ældre medarbejdere (mindretallets dissens) samt dine oplysninger om, [3] at afgørelsen i din sag ikke stemmer overens med nævnets afgørelse i sag nr. 102/2014." (Nævnets nummerering).

Ligebehandlingsnævnet var ved afgørelsen af 16. december 2015 bekendt med Ombudsmandens udtalelse af 17. februar 2015. Dette fremgår bl.a. af afgørelsens side 5, hvor udtalelsen direkte er nævnt.

Det af Ombudsmanden citerede klagepunkt [1] om, at den indklagede styrelse i december 2011 Indgik frivillige fratrædelsesordninger, fremgår direkte af sagsfremstillingen på afgørel sens side 3: "Indklagede har oplyst, at tallet på 13,8 % indeholder seks af de otte medarbejdere, der indgik fratrædelsesaftaler." Det anførte klagepunkt var endvidere nævnt bl.a. I klagen af 30. november 2012 og klagers senere henvendelser af 21. januar 2013, 22. marts 2013 samt 24. juli 2015, hvilke skriftlige indlæg alle er nævnt I listen med sagens oplysninger på afgørelsens side 9.

Klagepunkt [2] om, at der i klagers kontor var en ekstraordinær stor afskedigelsesprocent blandt de ældre medarbejdere, fremgår direkte af mindretallets begrundelse på afgørelsens side 8. Endvidere er klagepunktet i sagsfremstillingen på afgørelsens side 4 nærmere beskrevet med følgende: "Af de 17 jurister blev seks afskediget. Heraf var de tre (herunder chefen) over 60 år. En af de afskedigede var ikke aktuelt tilknyttet kontoret, idet vedkommende havde orlov fra stillingen." Det anførte klagepunkt var herudover nævnt bl.a. i klagen af 30. november 2012 og klagers senere skriftlige henvendelser af 22. marts 2013 og 24. juli 2015, der alle fremgår af listen med sagens oplysninger på afgørelsens side 9.

For så vidt angår klagepunkt [3], der angår klagers synspunkt angående nævnets afgørelse i sag nr. 102/2014, bemærker nævnet, at det ligger uden for en klagesags ramme at redegøre nærmere for ligheder og forskelle i relation til andre konkrete afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet. Endvidere bemærkes det, at synspunktet vedrørende afgørelse nr. 102/2014 fremgik af klagers e-mails af 24. juli og 26. august 2015, der begge ligeledes fremgår af listen med sagens oplysninger på afgørelsens side 9.

Nævnet lægger herefter til grund, at nævnet var bekendt med de af Ombudsmanden anførte klagepunkter 1-3 ved nævnets afgørelse af 16. december 2015.

Klagers henvendelser fra perioden oktober til december 2014, som Ombudsmanden fremhævede i sin udtalelse, er for så vidt angår de heri fremhævede klagepunkter i det væsentlige gentaget i klagers senere skriftlige indlæg i forbindelse med klagesagens behandling. Klagepunkterne fremgik endvidere i det væsentlige af klagers forudgående skriftlige indlæg, herunder bl.a. korrespondance fra januar/februar 2012 (Indsigelser til afskedigelsen) og den oprindelige klage af 30. november 2012 til Ligebehandlingsnævnet.

De skriftlige henvendelser fra perioden oktober til december 2014 indeholdt således bl.a. klagers synspunkter om:

indgåelse af fratrædelsesaftaler og disses betydning for det statistiske materiale,

at der i klagers kontor var en ekstraordinær stor afskedigelsesprocent,

at situationen var sammenlignelig med LBN sagen 102/2014,

at hensynet til klagers lange anciennitet og det store økonomiske tab, afskedigelsen medførte for klager, burde inddrages,

at den Indklagede styrelse ikke havde dokumenteret, at der var foretaget en konkret vurdering forud for beslutningen om at afskedige klager,

at de af den indklagede styrelse opstillede udvælgelseskriterier tværtimod pegede på, at klager Ikke skulle have været afskediget,

at der generelt skete afskedigelse af ældre medarbejdere, jf. også artikel fra Politiken, og

at den indklagede styrelses statistiske opgørelser over aldersfordelingen både før og efter afskedigelserne ikke var retvisende.

Disse klagepunkter og synspunkter indgik helt eller delvist i bl.a. klagen af 30. november 2012, brev af 14. december 2012, brev af 21. januar 2013, brev af 22. marts 2013 og e-mails af henholdsvis 24. juli og 26. august 2015.

Det samme gør sig gældende for så vidt angår synspunkterne i de skriftlige bemærkninger, klager har fremsendt efter den 26.august 2015, der er det seneste skriftlige indlæg, der fremgår af listen med sagens oplysninger på afgørelsens side 9.

Det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis det oven for citerede fra pkt. 5 I Ombudsmandens udtalelse fremgik helt tydeligt af nævnets afgørelse af 16. december 2015, ligesom det havde været hensigtsmæssigt, at det af listen med sagens oplysninger på afgørelsens side 9 fremgik, at der ikke var tale om en udtømmende liste, eller at navnlig de af Ombudsmanden fremhævede henvendelser fra perioden oktober til december 2014 og klagers henvendelser i perioden efter den 26. august 2015 ligeledes fremgik af listen.

Ligebehandlingsnævnet har imidlertid forholdt sig til de fremhævede klagepunkter 1-3 og klagers skriftlige henvendelser til Ombudsmanden fra perioden oktober til december 2014. Det fremgår af afgørelsen, at alle klagepunkter er indgået i sagens behandling. Det bemærkes i den forbindelse, at alle skriftlige dokumenter i sagen var tilgængelige for nævnsmedlemmerne forud for og under nævnsmødet, også selvom oplysningerne ikke direkte er citeret i afgørelsen eller udtrykkeligt fremgår af listen med sagens oplysninger på afgørelsens side 9. Det er i øvrigt en sædvanlig fremgangsmåde ved udarbejdelse af nævnets afgørelser, at parternes klagepunkter og argumentation gengives opsummerende i afgørelsen.

Afsluttende bemærkninger

I forhold til klagers synspunkt om, at han burde have haft mulighed for at forholde sig til Højesterets dom af 14. december 2015 forud for nævnets afgørelse af 16. december 2015, bemærker nævnet, at heller ikke dette forhold kan føre til, at sagen skal genoptages. Nævnet bemærker i den forbindelse, at der efter forvaltningsloven alene skal foretages partshøring om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, men derimod ikke om en sags retlige grundlag.

Den omstændighed, at Ligebehandlingsnævnets formand Ikke traf beslutning om at behandle klagers tidligere genoptagelsessag som en principiel sag med deltagelse af yderligere to medlemmer, kan ikke føre til et andet resultat.

Samlet er det således nævnets vurdering, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen. Ligebehandlingsnævnet imødekommer derfor ikke klagers anmodning.

<2012-6810-54526>