Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32007L0059
 
32014L0082
 
32016L0882
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v.
Kapitel 2 Krav for erhvervelse af lokomotivførerlicens og lokomotivførercertifikat
Kapitel 3 Gyldighed og udstedelse af lokomotivførerlicens og lokomotivførercertifikat
Kapitel 4 Suspension, tilbagekaldelse og generhvervelse af lokomotivførerlicens og lokomotivførercertifikat samt indberetningspligt m.v.
Kapitel 5 Helbredsgodkendelse
Kapitel 6 Godkendelse af uddannelsesordning
Kapitel 7 Afholdelse af eksamen
Kapitel 8 Registre
Kapitel 9 Dispensation og vilkår
Kapitel 10 Klageadgang
Kapitel 11 Straf
Kapitel 12 Ikrafttræden
Bilag 1 Generelle faglige kundskaber og krav vedrørende licensen
Bilag 2 Kompetencer til opnåelse af certifikat for infrastrukturkendskab
Bilag 3 Kompetencer til opnåelse af litrakendskab
Bilag 4 Krav til helbredsundersøgelser
Bilag 5 Helbredskrav til lokomotivfører, der fører trækenhed på det danske jernbanenet
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere1)

I medfør af § 56, § 66, stk. 3, § 68, stk. 1, § 101, stk. 3, § 102, stk. 1, og § 117, stk. 1, i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 112, stk. 1:

Kapitel 1

Anvendelsesområde m.v.

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter krav til personer, der ønsker at fremføre trækkraftenheder på det danske jernbanenet og virksomheder, der beskæftiger personer, der fremfører trækkraftenheder på det danske jernbaneret.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for personer, der udelukkende fører trækkraftenheder på:

1) Letbanesystemer, metrosystemer, herunder den københavnske metro.

2) Privatejet jernbaneinfrastruktur, der udelukkende bruges til ejerens egen godstransport.

3) Sporsektioner, der midlertidigt er afspærret for normal trafik med henblik på vedligeholdelse, fornyelse eller forbedring.

4) Veteranbaner, smalsporsbaner og kørsel på disse, jf. § 40 i jernbaneloven.

§ 2. For at føre trækkraftenheder på det danske jernbanenet skal lokomotivføreren være i besiddelse af en gyldig lokomotivførerlicens og et gyldigt lokomotivførercertifikat.

Stk. 2. Certifikatet giver adgang til at føre trækkraftenheder i en eller flere af følgende kategorier:

1) Kategori A: arbejdskørsel, rangering eller begge dele.

2) Kategori B: personbefordring, godstransport eller begge dele.

Stk. 3. Et certifikat kan indeholde en tilladelse til alle kategorier, der dækker alle koder som nævnt i Kommissionens forordning (EU) nr. 36/2010 af 3. december 2009 om EF-modeller for lokomotivførerlicens, supplerende certifikater, bekræftede genparter af supplerende certifikater og ansøgningsformular til lokomotivførerlicens, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF.

Stk. 4. Lokomotivførere, der har et B-certifikat, kan udføre begrænsede og tilhørende funktioner, herunder rangering, som naturligt udføres i forbindelse med gods- eller passagerkørsel.

Stk. 5. Førere, som er godkendt til kørsel på en veteranbane efter gældende regler, kan føre veterantogskøretøjer ved udøvelse af ikke erhvervsmæssig jernbanedrift på jernbanenettet, hvis en lokomotivfører med en gyldig lokomotivførerlicens og -certifikat for den pågældende infrastruktur efter denne bekendtgørelse, sidder ved siden af føreren.

Kapitel 2

Krav for erhvervelse af lokomotivførerlicens og lokomotivførercertifikat

Erhvervelse af lokomotivførerlicens

§ 3. For at erhverve lokomotivførerlicens skal ansøgere opfylde de i stk. 2-7 angivne krav.

Stk. 2. Personen skal være fyldt 20 år ved licensens udstedelse, dog kan ansøgere, som er fyldt 18 år, få udstedt licens, som kun er gyldig i Danmark.

Stk. 3. Ansøgeren skal være i besiddelse af en gyldig helbredsgodkendelse, jf. kapitel 5.

Stk. 4. Ansøgeren skal med tilfredsstillende resultat have gennemført en erhvervspsykologisk test under opsyn af en autoriseret psykolog.

Stk. 5. Testen, jf. stk. 4, skal godtgøre, at ansøgeren ikke har nogen kendte arbejdspsykologiske mangler, navnlig med hensyn til praktisk egnethed eller til relevante personaspekter, der vil kunne indvirke på en sikker udførelse af arbejdet som lokomotivfører.

Stk. 6. Ansøgeren skal have gennemført 9 års skoleuddannelse og en licensuddannelse jf. § 4 svarende til niveau 3 jf. Rådets beslutning 85/368/EØF af 16. juli 1985 om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i staterne opnåede kvalifikationer.

Stk. 7. Ansøgeren må ikke ved dom være frakendt retten til at gøre tjeneste som lokomotivfører jf. straffelovens §§ 78-79, eller i øvrigt være dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen.

Stk. 8. Til brug for vurdering af personens egnethed som lokomotivfører, jf. stk. 7, kan Trafik- og Byggestyrelsen med ansøgers samtykke indhente oplysninger fra Rigspolitiet.

§ 4. Licensuddannelse skal gennemføres på et af Trafik- og Byggestyrelsen godkendt uddannelsescenter i henhold til gældende regler om godkendelse af uddannelsescentre, eksaminator m.v. ved uddannelse af lokomotivførere på jernbaneområdet.

Stk. 2. Ansøger skal ved prøve dokumentere at have de i bilag 1 anførte generelle faglige kundskaber og krav.

Stk. 3. Den generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser, der er indført ved direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, finder anvendelse på anerkendelse af faglige kvalifikationer hos lokomotivførere, der er statsborgere i en medlemsstat, og som har opnået deres uddannelsesbevis i et tredjeland. Denne ordning gælder også for statsborgere fra tredjelande.

Erhvervelse af lokomotivførercertifikat

§ 5. For at erhverve et lokomotivførercertifikat skal ansøger have opnået infrastrukturkendskab til en given infrastruktur og litrakendskab til en given trækkraftenhed.

§ 6. For at opnå infrastruktur- og litrakendskab i det i § 5 angivne lokomotivførercertifikat skal ansøger være i besiddelse af en lokomotivførerlicens.

§ 7. Erhvervelse af infrastruktur- og litrakendskab skal ske gennem kombineret teoretisk og praktisk undervisning, så personen forud for den praktiske undervisning har opnået et tilstrækkeligt teoretisk kompetenceniveau.

Stk. 2. Uddannelsen skal foregå på et af Trafik- og Byggestyrelsen godkendt uddannelsescenter i henhold til gældende regler om godkendelse af uddannelsescentre, eksaminator m.v. ved uddannelse af lokomotivførere på jernbaneområdet eller i en af Trafik- og Byggestyrelsen godkendt jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvalter.

Stk. 3. Ansøger skal ved prøve dokumentere at have opnået de i bilag 2 og 3 anførte kompetencer.

§ 8. Ansøger skal kunne dansk svarende til B1, jf. bilag 2.

Stk. 2. Lokomotivførere, der kører på grænseovergangssektioner, kan af jernbaneinfrastrukturforvalteren for det pågældende område fritages for sprogkravene, jf. bilag 2, pkt. 8.3.

Kapitel 3

Gyldighed og udstedelse af lokomotivførerlicens og lokomotivførercertifikat

Udstedelse af lokomotivførerlicens

§ 9. For at få udstedt en lokomotivførerlicens skal personen være i besiddelse af en gyldig helbredsgodkendelse samt opfylde de i §§ 3 og 4 og bilag 1 anførte krav. Dokumentation for opfyldelse af disse krav sendes til Trafik- og Byggestyrelsen.

§ 10. Lokomotivførerlicens jf. § 9 gælder i en periode på 10 år. Ansøgning vedrørende fornyelse af lokomotivførerlicens skal foreligge hos Trafik- og Byggestyrelsen senest 4 uger, inden licensen udløber.

Stk. 2. Nye oplysninger eller ændringer til gældende licens sendes til Trafik- og Byggestyrelsen, som kan ajourføre oplysningerne i gældende licens eller udstede en ny licens.

Stk. 3. For at licensen forbliver gyldig, skal personen være i besiddelse af en gyldig helbredsgodkendelse.

§ 11. Lokomotivførerlicensen udstedes i et enkelt originaleksemplar, og må ikke kopieres. En lokomotivfører kan anmode Trafik- og Byggestyrelsen om udstedelse af en genpart, hvis licensen er bortkommet.

§ 12. En lokomotivførerlicens udstedt i henhold til direktivet af et andet EU- eller EØS-land er gyldig på lige fod med lokomotivførerlicens udstedt i Danmark.

Udstedelse af lokomotivførercertifikat

§ 13. Jernbanevirksomheden og jernbaneinfrastrukturforvalteren udsteder og opdaterer lokomotivførercertifikatet.

Stk. 2. For at få udstedt et lokomotivførercertifikat og for at det forbliver gyldigt, skal lokomotivføreren være i besiddelse af en lokomotivførerlicens, og opfylde de i §§ 5-8 og bilag 2 og 3 fastsatte krav for infrastruktur- og litrakendskab.

Stk. 3. Certifikatet skal udstedes i overensstemmelse med kravene fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 36/2010 af 3. december 2009 om EF-modeller for lokomotivførerlicens, supplerende certifikater, bekræftede genparter af supplerende certifikater og ansøgningsformular til lokomotivførerlicens, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF.

Stk. 4. Certifikatet tilhører den jernbanevirksomhed eller den jernbaneinfrastrukturforvalter, der udsteder det. Lokomotivføreren har ret til en genpart af certifikatet jf. § 25.

Stk. 5. Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere fastsætter i overensstemmelse med denne bekendtgørelse:

1) procedurer for udstedelse og ajourføring af certifikater som led i sit sikkerhedsledelsessystem, der er foreskrevet i Rådets Direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og ændring af Rådets direktiv 95/10/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet om opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet), og

2) klageprocedurer, der giver lokomotivføreren mulighed for at anmode om fornyet behandling af en beslutning i forbindelse med udstedelse, ajourføring, suspension eller inddragelse af et certifikat.

Stk. 6. Uenighed, jf. stk. 5, nr. 2, om beslutninger om certifikater truffet af jernbanevirksomheder eller jernbaneinfrastrukturforvaltere, kan forelægges for Trafik- og Byggestyrelsen.

Stk. 7. Ved bortkomst, beskadigelse eller tyveri m.v. af lokomotivførercertifikat udsteder jernbanevirksomheden eller jernbaneinfrastrukturforvalteren uden ugrundet ophold en kopi af lokomotivførercertifikatet eller lignende dokument, der kan fungere som midlertidigt lokomotivførercertifikat.

§ 14. Et lokomotivførercertifikat er gyldigt for den infrastruktur samt de trækkraftenheder, som er angivet i certifikatet. Et certifikat mister sin gyldighed, når indehaveren ikke længere er beskæftiget direkte eller indirekte som lokomotivfører for den udstedende virksomhed.

Kapitel 4

Suspension, tilbagekaldelse og generhvervelse af lokomotivførerlicens og lokomotivførercertifikat samt indberetningspligt m.v.

§ 15. Jernbanevirksomheden og jernbaneinfrastrukturforvalteren skal sikre, at de lokomotivførere, de beskæftiger såvel direkte som indirekte, er i besiddelse af en gyldig helbredsgodkendelse, en gyldig lokomotivførerlicens og et gyldigt lokomotivførercertifikat.

Stk. 2. Lokomotivføreren skal på forlangende fra Trafik- og Byggestyrelsen fremvise en gyldig lokomotivførerlicens og et gyldigt lokomotivførercertifikat for den givne infrastruktur og den anvendte trækkraftenhed.

Lokomotivførerlicens

§ 16. Trafik- og Byggestyrelsen kan suspendere en lokomotivførerlicens, hvis der er begrundet mistanke om, at lokomotivføreren ikke længere opfylder kravene i §§ 3 og 4 og bilag 1.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan suspendere lokomotivførerlicensen, hvis indehaveren har fået suspenderet sin helbredsgodkendelse jf. § 29.

Stk. 3. Lokomotivførere, der har fået suspenderet lokomotivførerlicensen, må ikke udføre de funktioner, som lokomotivførerlicensen giver adgang til.

Stk. 4. For at generhverve en suspenderet lokomotivførerlicens jf. stk. 1, skal personen være ansat i en jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvalter. Lokomotivførerlicensen kan generhverves indenfor 3 år efter, den er suspenderet. Det er en betingelse for generhvervelse, at personen påviser at opfylde kravene i §§ 3 og 4 og bilag 1.

§ 17. Trafik- og Byggestyrelsen kan tilbagekalde en lokomotivførerlicens, hvis lokomotivføreren ikke længere opfylder kravene i §§ 3 og 4 og bilag 1.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan tilbagekalde en lokomotivførerlicens, hvis indehaveren har fået tilbagekaldt helbredsgodkendelsen jf. § 30.

Stk. 3. Personer, der har fået tilbagekaldt lokomotivførerlicensen, må ikke udføre de funktioner, som lokomotivførerlicens giver adgang til og skal uden ugrundet ophold indsende den tilbagekaldte lokomotivførerlicens til Trafik- og Byggestyrelsen.

§ 18. Lokomotivførere, der har begrundet mistanke om eller kendskab til, at de ikke længere opfylder kravene til lokomotivførerlicensen, skal uden ugrundet ophold indberette dette på skrift til Trafik- og Byggestyrelsen, samt til den jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvalter, hvor lokomotivføreren er beskæftiget. Personen må ikke udføre de funktioner, som lokomotivførerlicensen giver adgang til.

§ 19. Har jernbanevirksomheden eller jernbaneinfrastrukturforvalteren begrundet mistanke om eller kendskab til, at en lokomotivfører ikke længere opfylder kravene til lokomotivførerlicensen, skal virksomheden uden ugrundet ophold fritage den pågældende lokomotivfører fra udførelsen af de funktioner, som lokomotivførerlicensen giver adgang til. Jernbanevirksomheden eller jernbaneinfrastrukturforvalteren skal snarest muligt foretage en begrundet indberetning på skrift til Trafik- og Byggestyrelsen.

§ 20. Er en lokomotivførerlicens bortkommet, beskadiget eller stjålet m.v., skal indehaveren af licensen uden ugrundet ophold meddele dette på skrift til Trafik- og Byggestyrelsen.

Lokomotivførercertifikat

§ 21. Har Trafik- og Byggestyrelsen begrundet mistanke om, at en lokomotivfører ikke opfylder kravene til lokomotivførercertifikatet jf. §§ 5-8 og bilag 2 og 3, skal jernbanevirksomheden eller jernbaneinfrastrukturforvalteren efter anmodning fra Trafik- og Byggestyrelsen suspendere det pågældende lokomotivførercertifikat, indtil Trafik- og Byggestyrelsen har foretaget en vurdering af, om betingelserne i §§ 5-8 og bilag 2 og 3 foreligger.

Stk. 2. Den jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvalter, der jf. stk. 1 har suspenderet et lokomotivførercertifikat, har efterfølgende 4 uger til at sende sagens oplysninger til Trafik- og Byggestyrelsen.

Stk. 3. Opfylder lokomotivføreren ikke længere kravene til lokomotivførercertifikatet, kan Trafik- og Byggestyrelsen anmode udstederen om at tilbagekalde lokomotivførercertifikatet.

Stk. 4. Den jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvalter, der modtager en anmodning jf. stk. 1, skal uden ugrundet ophold fritage den pågældende lokomotivfører fra udførelse af de funktioner, lokomotivførercertifikatet giver afgang til.

§ 22. Lokomotivførere, der har begrundet mistanke om eller kendskab til, at de ikke længere opfylder kravene til lokomotivførercertifikatet jf. §§ 5-8, bilag 2 og 3, skal snarest muligt indberette dette til den jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvalter, som har udstedt certifikatet og må ikke udføre de funktioner, lokomotivførercertifikatet giver adgang til.

§ 23. Har den udstedende jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvalter begrundet mistanke om, at en lokomotivfører med lokomotivførercertifikat ikke længere opfylder kravene, skal virksomheden uden ugrundet ophold fritage den pågældende fra udførelsen af de funktioner, som er anført på lokomotivførercertifikatet og suspendere certifikatet, indtil der foreligger en endelig afklaring.

Stk. 2. Den udstedende virksomhed tilbagekalder uden ugrundet ophold lokomotivførercertifikatet, hvis virksomheden konstaterer, at personen ikke opfylder kravene til lokomotivførercertifikatet i §§ 5-8 og bilag 2 og 3.

§ 24. Bortkommer et lokomotivførercertifikat, skal indehaveren af certifikatet snarest muligt meddele dette til den udstedende jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvalter.

§ 25. Jernbanevirksomheden eller jernbaneinfrastrukturforvalteren skal ved en lokomotivførers fratrædelse tilbagekalde den pågældendes lokomotivførercertifikat og udstede en bekræftet genpart af certifikatet samt anden dokumentation for uddannelse, kvalifikation, erfaring og faglige kompetencer. Hvis en lokomotivfører påbegynder ansættelse i en anden jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvalter, skal denne virksomhed medregne de kompetencer, som er angivet i den bekræftede genpart af certifikatet samt anden dokumentation under forudsætning af, at § 39 er opfyldt.

Kapitel 5

Helbredsgodkendelse

§ 26. Lokomotivførere må kun udføre deres hverv, hvis de er i besiddelse af en gyldig helbredsgodkendelse udstedt af Trafik- og Byggestyrelsen. Helbredsgodkendelsens udløbsdato fastsættes i godkendelsen.

Stk. 2. Helbredsgodkendelser udstedt i henhold til gældende EU-lovgivning af et andet EU-medlemsland eller EØS-land gælder i Danmark.

Stk. 3. Lokomotivførere, som har opnået helbredsgodkendelse på anden måde end de i stk. 1 og 2 angivne, vil kunne opnå helbredsgodkendelse efter denne bekendtgørelse, hvis den pågældende helbredsgodkendelse anses for at svare til de krav, der er angivet i denne bekendtgørelse.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte personer, skal overfor Trafik- og Byggestyrelsen dokumentere, at den pågældende helbredsgodkendelse svarer til de helbredskrav, der er angivet i kapitel 5 og bilag 5. På baggrund af den fremsendte dokumentation træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om, hvorvidt der kan udstedes helbredsgodkendelse.

§ 27. Trafik- og Byggestyrelsen udsteder helbredsgodkendelser til ansøgere, der ved helbredsattest og synsattest dokumenterer at opfylde helbredskravene i bekendtgørelsens bilag 5 og § 31.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan udstede helbredsgodkendelser, hvortil der knytter sig særlige vilkår med henblik på efterfølgende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Stk. 3. Helbredsundersøgelsen med henblik på efterfølgende helbredsgodkendelse skal foretages af læge eller speciallæge og udføres efter Trafik- og Byggestyrelsens anvisninger.

Stk. 4. Krav til helbredsundersøgelser før ansættelse og ved de efterfølgende periodiske helbredsundersøgelser er angivet i bilag 4.

Stk. 5. Personer, der jf. stk. 1 skal dokumentere at opfylde helbredskravene, skal benytte den til en hver tid gældende helbredsattest og synsattest udstedt af Trafik- og Byggestyrelsen. Helbredsattest og synsattest kan findes på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside.

§ 28. Lokomotivførere skal helbredsgodkendes med følgende intervaller:

1) Hvert tredje år i alderen til og med 55 år.

2) Hvert år i alderen fra 56 år.

Stk. 2. Helbredsattest vedrørende periodisk helbredsundersøgelse skal foreligge hos Trafik- og Byggestyrelsen senest 4 uger inden helbredsgodkendelsens udløbsdato. Helbredsgodkendelsen bortfalder ved gyldighedsdatoens udløb. Trafik- og Byggestyrelsen kan forny en helbredsgodkendelse, hvorved helbredsgodkendelsens gyldighedsdato forlænges.

Stk. 3. Lokomotivførere skal lægeundersøges, hvis de har mere end 30 dages sammenhængende sygefravær eller har været involveret i en arbejdsulykke eller hændelse, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt den pågældende kan udføre sine funktioner forsvarligt.

Stk. 4. Trafik- og Byggestyrelsen kan bestemme, at der skal ske hyppigere undersøgelser, hvis den ansattes helbredstilstand kræver det.

Stk. 5. Ved mistanke om at der foreligger et misbrug af alkohol eller lægemidler eller brug af euforiserende stoffer, kan der udtages blod-, sved- og urinprøver i forbindelse med helbredsundersøgelse af lokomotivførere.

§ 29. Trafik- og Byggestyrelsen kan suspendere en helbredsgodkendelse, hvis der er begrundet mistanke om, at indehaveren ikke længere opfylder helbredskravene i bilag 5 og § 31. Lokomotivførere, der har fået suspenderet helbredsgodkendelsen, må ikke udføre funktioner som lokomotivfører, indtil Trafik- og Byggestyrelsens vurdering af helbredsforholdene foreligger.

§ 30. Trafik- og Byggestyrelsen kan tilbagekalde en helbredsgodkendelse, hvis indehaveren ikke længere opfylder helbredskravene i bilag 5 og § 31.

§ 31. Lokomotivførere kan ikke helbredsgodkendes efter denne bekendtgørelse, hvis vedkommende

1) er afhængige af eller misbruger alkohol, eller har et alkoholoverforbrug,

2) misbruger lægemidler, eller

3) bruger euforiserende stoffer.

Stk. 2. Lægemidler, der kan påvirke reaktionsevnen eller bevidsthedsniveauet, må ikke anvendes ved udførelse af funktioner som lokomotivfører.

Informations- og indberetningspligt for helbredsgodkendelse

§ 32. Ledelsen i jernbanevirksomheden og jernbaneinfrastrukturforvalteren skal informere de lokomotivførere, de beskæftiger, om helbredskravene i denne bekendtgørelse.

§ 33. Lokomotivførere, der har begrundet mistanke om, eller kendskab til, at de ikke længere opfylder helbredskravene i denne bekendtgørelse, skal uden ugrundet ophold indberette dette på skrift til Trafik- og Byggestyrelsen og må ikke udføre de funktioner, helbredsgodkendelsen giver adgang til, indtil Trafik- og Byggestyrelsens vurdering af, om helbredskravene er opfyldt, foreligger.

§ 34. Virksomheder, der har begrundet mistanke om eller kendskab til, at en lokomotivfører ikke opfylder helbredskravene i denne bekendtgørelse, skal uden ugrundet ophold indberette dette på skrift til Trafik- og Byggestyrelsen og fritage den pågældende fra at udføre de funktioner, helbredsgodkendelsen giver adgang til, indtil Trafik- og Byggestyrelsens vurdering af, om helbredskravene er opfyldt, foreligger.

Kapitel 6

Godkendelse af uddannelsesordning

Uddannelsesordninger for erhvervelse af lokomotivførerlicens (licensuddannelsen)

§ 35. Uddannelse for at erhverve lokomotivførerlicens skal opfylde kravene i bilag 1 og godkendes af Trafik- og Byggestyrelsen.

Uddannelsesordninger for erhvervelse af infrastruktur- og litrakendskab (certifikatuddannelse)

§ 36. Uddannelse for at erhverve lokomotivførercertifikat skal opfylde kravene i §§ 5-8 og bilag 2 og 3 og godkendes af Trafik- og Byggestyrelsen efter indstilling fra jernbanevirksomheden eller jernbaneinfrastrukturforvalteren. Uddannelsesordningen skal indeholde lektionsplaner.

Stk. 2. Uddannelsesordningen skal beskrive følgende:

1) hvorledes uddannelsen agtes gennemført for at opfylde de i §§ 5-8 og bilag 2 og 3 anførte krav, og

2) hvor i uddannelsesforløbet, de forskellige prøver lægges, til kontrol af, om personerne opfylder kravene i §§ 5-8 og bilag 2 og 3, og om prøverne er praktiske eller teoretiske.

Stk. 3. For den offentlige lokomotivføreruddannelse, jf. bekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2010 om uddannelse til lokomotivfører, godkender Trafik- og Byggestyrelsen den praktiske del af uddannelsen.

Efteruddannelse

§ 37. Jernbanevirksomheden eller jernbaneinfrastrukturforvalteren skal udarbejde en efteruddannelsesordning og fastsætte systemer, der skal sikre, at lokomotivførerens kompetencer for lokomotivførerlicensen og lokomotivførercertifikatet opretholdes.

§ 38. Før efteruddannelsens start skal Trafik- og Byggestyrelsen efter indstilling fra jernbanevirksomheden eller jernbaneinfrastrukturforvalteren godkende efteruddannelsesordningen jf. § 37.

Stk. 2. Uddannelsesordningen skal beskrive følgende:

1) hvorledes efteruddannelsen skal gennemføres for at opfylde de i kapitel 2 anførte uddannelseskrav,

2) de kvalifikationer lærerne i de enkelte fag i den teoretiske del af undervisningen skal have, og

3) hvor i efteruddannelsesforløbet, de forskellige prøver lægges, til kontrol af, om personerne opfylder kravene, jf. kapitel 2.

§ 39. En lokomotivfører med lokomotivførercertifikat skal bestå en prøve hvert tredje år, hvor de krævede kompetencer til infrastruktur- og litrakendskab afprøves. Har personen ikke i inden for de seneste 12 måneder ført trækkraftenhed på en given infrastruktur, skal personen aflægge prøve i de krævede kompetencer for infrastrukturkundskaber for denne infrastruktur jf. § 7.

Kørerlærere og lærere

§ 40. Lærere, der underviser i teoretiske fag med relevans for jernbanesikkerheden i licensuddannelsen, certifikatuddannelsen og efteruddannelse, skal være godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen.

Stk. 2. Kravene for godkendelse af lærere er fastsat i bekendtgørelse om godkendelse af uddannelsescentre, eksaminatorer, m.v. ved uddannelse af lokomotivførere på jernbaneområdet.

§ 41. Kørelærere, som anvendes i forbindelse med den praktiske del af uddannelsen, herunder kørerlærere, der anvendes ved prøver, skal være godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen, og:

1) være indehaver af en lokomotivførerlicens,

2) være indehaver af et lokomotivførercertifikat for infrastrukturkendskab for den anvendte infrastruktur- og litrakendskab for den anvendte trækkraftenhed, jf. dog stk. 4 og 5,

3) have mindst 3 års erfaring som lokomotivfører, og

4) have gennemgået uddannelse som kørelærer.

Stk. 2. Uddannelsen som kørelærer godkendes af Trafik- og Byggestyrelsen.

Stk. 3. Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere skal indmelde kørelærere til Trafik- og Byggestyrelsen for godkendelse.

Stk. 4. Kravet om, at kørelæreren skal have lokomotivførercertifikat til den anvendte trækkraftenhed, jf. stk. 1, kan fraviges, hvis kørelæreren overvåger kørslen i forbindelse med uddannelse i infrastrukturkendskab til en bestemt strækning af en lokomotivfører med lokomotivførerlicens og lokomotivførercertifikat til den anvendte trækkraftenhed.

Stk. 5. Kravet om, at kørelæreren skal have lokomotivførercertifikat til den anvendte infrastruktur, jf. stk. 1 kan fraviges, hvis kørelæreren overvåger kørslen i forbindelse med uddannelse i litrakendskab af en lokomotivfører med lokomotivførerlicens og lokomotivførercertifikat til den anvendte infrastruktur.

Kapitel 7

Afholdelse af eksamen

Krav til afholdelse af eksamen i teoretiske og praktiske kompetencer

§ 42. Personen skal efter endt undervisning ved individuel prøve dokumentere, at de nødvendige kompetencer, jf. kapitel 2, er opnået.

§ 43. Teoretiske kompetencer skal afprøves ved enten skriftlige eller mundtlige prøver. Prøvens form fremgår af de godkendte uddannelsesordninger i henhold til kapitel 6.

§ 44. Praktiske kompetencer skal testes ved praktisk prøve.

§ 45. Mundtlige og praktiske prøver overværes af en censor, jf. §§ 47 - 50, og af en eksaminator, som normalt er eksaminandens lærer i det pågældende emne.

§ 46. Ved prøvens afslutning bedømmer censor og eksaminator, om eksaminandens kompetencer opfylder kravene i kapitel 2. Prøven bedømmes som ”bestået” eller ”ikke bestået”.

Censorer

§ 47. Censorer godkendes af Trafik- og Byggestyrelsen.

§ 48. Censorer skal være uvildige bedømmende i relation til eksaminanden.

Stk. 2. En person kan ikke anvendes som censor, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kan vække tvivl om censors habilitet.

Stk. 3. Prøverne skal tilrettelægges således, at enhver interessekonflikt undgås, uden at det berører muligheden for, at censoren kan være ansat i den samme jernbanevirksomhed eller jernbaneinfrastrukturforvalter som eksaminanden.

§ 49. Kan kravet om uvildighed, jf. § 48, stk. 1, i forbindelse med prøver i licensuddannelsen ikke opfyldes, skal der anvendes to censorer.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 kan fraviges, hvis det vurderes uhensigtsmæssigt for den praktiske prøves gennemførelse eller i øvrigt vil være til fare for jernbanesikkerheden.

§ 50. Censorer, som skal bedømme praktiske kompetencer ved at føre trækkraftenheder, skal som minimum opfylde de i § 41 anførte krav til kørelærere.

Kapitel 8

Registre

§ 51. Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere fører et register over udstedte, ajourførte, udløbne, suspenderede, tilbagekaldte, anmeldt tabte eller ødelagte lokomotivførercertifikater i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens beslutning 2010/17/EF af 29. oktober 2009 om vedtagelse af grundlæggende parametre for registre over licenser og supplerende certifikater til lokomotivførere.

§ 52. Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere, som beskæftiger lokomotivførere, der udfører grænseoverskridende trafik, skal om nødvendigt levere oplysninger om disse lokomotivførercertifikaters indhold til andre EU-medlemslandes jernbanemyndigheder.

§ 53. Trafik- og Byggestyrelsen kan, hvis det vurderes nødvendigt, indhente oplysninger fra jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvalter til brug for register for licenser

§ 54. Lokomotivføreren har til enhver tid ret til at få oplyst data om sin person i henholdsvis registreret for licenser og certifikater. Efter anmodning skal lokomotivføreren have udleveret en kopi af data fra registrene, jf. gældende regler på området.

Kapitel 9

Dispensation og vilkår

§ 55. Trafik- og Byggestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne vedrørende lokomotivførerlicens og lokomotivførercertifikat jf. §§ 3-25 og 35-53, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser, og i øvrigt er foreneligt med EU-reglerne på området.

§ 56. Trafik- og Byggestyrelsen kan dispensere fra helbredskravene i bekendtgørelsens bilag 5, punkterne 2 og 3 (syn og hørelse), hvis det må formodes, at den pågældende kan udføre tjenesten på fuldt betryggende måde, og når det i øvrigt er foreneligt med EU-regler på området.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan udstede helbredsgodkendelse med vilkår jf. § 27 stk. 2, på baggrund af en lægelig vurdering, herunder i forbindelse med behandling af hjertesygdomme, sukkersyge og alkoholbehandlinger m.v.

Kapitel 10

Klageadgang

§ 57. Klage over afgørelser truffet af Trafik- og Byggestyrelsen kan påklages til transport- og bygningsministeren senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. bekendtgørelse om Trafik- og Byggestyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik- og Byggestyrelsens forskrifter.

Kapitel 11

Straf

§ 58. Overtrædelse af § 2, stk. 1, § 15, stk. 2, § 16, stk. 3, § 17, stk. 3, §§ 18-24, § 26, § 33 og § 34 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter § 116 i jernbaneloven.

§ 59. Der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 119 i jernbaneloven.

Kapitel 12

Ikrafttræden

§ 60. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 985 af 11. oktober 2011 om certificering af lokomotivførere ophæves.

Stk. 3. For ansøgninger om lokomotivførerlicens modtaget før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som ikke er afgjort på bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt, gælder reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Lokomotivførerlicenser og lokomotivførercertifikater, der er udstedt før den 1. januar 2017, er fortsat gældende i overensstemmelse med deres indhold, indtil de udløber, ændres eller tilbagekaldes.

Stk. 5. Helbredsgodkendelse af lokomotivførere udstedt før den 1. januar 2017 er fortsat gældende i overensstemmelse med deres indhold, indtil de udløber, ændres eller tilbagekaldes.

Trafik- og Byggestyrelsen, den 22. november 2016

Carsten Falk Hansen

/ Leif Funch


Bilag 1

Generelle faglige kundskaber og krav vedrørende licensen

Den »generelle uddannelse« har som mål at give lokomotivføreren »generel« kompetence inden for alle aspekter, der er relevante for erhvervet. Den generelle uddannelse skal således fokusere på grundlæggende kundskaber og principper, der gælder uanset det rullende materiels og infrastrukturens type og karakter. Den kan tilrettelægges uden praktiske øvelser.

Kompetence vedrørende bestemte typer rullende materiel eller en given infrastrukturs sikkerheds- og driftsregler og -metoder er ikke en del af den »generelle« kompetence. Uddannelse, der har til formål at give lokomotivføreren kompetence vedrørende bestemt rullende materiel eller infrastruktur, er knyttet til lokomotivførerens certifikat og omhandlet i bilag 2 og 3.

Den generelle uddannelse omfatter emner i punkt 1-7 i listen nedenfor. Punkterne er ikke opstillet i prioritet rækkefølge.

Brugen af verberne i listen viser, hvilken form for kompetence kandidaten forventes at tilegne sig. Deres betydning er beskrevet i denne tabel:

Form for kompetence
Betydning
kende, kunne beskrive
at have erhvervet kundskaber (data, kendsgerninger), som er nødvendige for at forstå sammenhænge
vide, have kendskab til, kunne nævne
at kunne huske og genkende situationer, udføre arbejdsopgaver samt løse problemer inden for veldefinerede rammer

(1) Lokomotivførerens arbejdsopgaver, arbejdsmiljø, rolle og ansvarsområder i forbindelse med togdriften samt de faglige og personlige krav, der stilles til lokomotivføreren som følge af arbejdsopgaverne

a) kende hovedlinjerne i den lovgivning og de regler, der gælder for togdrift og -sikkerhed (krav og procedurer vedrørende certificering af lokomotivførere, farligt gods, miljøbeskyttelse, brandsikring, m.v.)

b) vide, hvilke specifikke krav og faglige og personlige kvaliteter der stilles (arbejde hovedsagelig alene, skifteholdsarbejde på alle tider af døgnet, personlig beskyttelse og sikkerhed, læsning og ajourføring af dokumenter, m.v.)

c) vide, hvilken adfærd der er forenelig med det sikkerhedsmæssige ansvar (indtagelse af medicin, alkohol, narkotika og andre psykotrope stoffer, sygdom, stress, udmattelse, m.v.)

d) kunne nævne reference- og driftsdokumenter (f.eks. regelsæt, strækningsbog, kørselshåndbog, m.v.)

e) kunne nævne de involverede personers ansvarsområder og funktioner

f) vide, hvorfor præcision ved udførelsen af arbejdsopgaverne og i arbejdsmetoderne har stor betydning

g) have kendskab til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (f.eks. reglerne for færdsel på og i nærheden af sporene, reglerne for, hvordan man stiger på og af køretøjet på sikker måde, ergonomi, reglerne for personalets sikkerhed, personlige værnemidler, m.v.)

h) kende adfærdsmæssige færdigheder og principper (stresshåndtering, ekstreme situationer, m.v.)

i) kende principperne for miljøbeskyttelse (miljørigtig kørsel, m.v.).

(2) Jernbaneteknologi, herunder de sikkerhedsmæssige principper bag driftsreglementer

a) kende principper, reglementer og forskrifter for sikker togdrift

b) kunne nævne de involverede personers ansvarsområder og funktioner.

(3) Grundprincipperne for jernbaneinfrastrukturen

a) kende principperne og parametrene bag systemet og strukturen

b) kunne beskrive de vigtigste kendetegn ved spor, stationer og rangerbanegårde

c) kende jernbanestrukturer (broer, tunneler, sporskifter, m.v.)

d) kende driftsformer (enkeltsporsdrift, dobbeltsporsdrift, m.v.)

e) kende signal- og togkontrolsystemer

f) kende sikkerhedsudstyr (akselboksvarmløbningsdetektorer, røgdetektorer i tunneler, m.v.)

g) kende trækkraftens strømforsyning (køreledning, tredje strømskinne, m.v.).

(4) Grundprincipper for driftsmæssig kommunikation

a) kende betydningen af kommunikation og kommunikationsmidler og -procedurer

b) vide, hvilke personer lokomotivføreren skal kontakte, og have kendskab til deres rolle og ansvarsområder (infrastrukturforvalterens personale, andet togpersonales arbejdsopgaver, m.v.)

c) vide, hvornår/hvorfor lokomotivføreren skal indlede en kommunikation

d) have kendskab til kommunikationsmetoder.

(5) Toget, dets sammensætning og de tekniske krav til trækkraftenheder, godsvogne, personvogne og andet rullende materiel

a) kende de forskellige typer af trækkraft (el, diesel, damp, m.v.)

b) kunne beskrive køretøjets overordnede konstruktion (bogier, vognkasse, førerrum, beskyttelsessystemer, m.v.)

c) kende mærkningsregler og -systemer

d) kende dokumentation af togets sammensætning

e) vide, hvordan bremsesystemerne virker, og hvordan bremsekraften beregnes

f) vide, hvad togets hastighed er

g) vide, hvad den maksimale vægt og kræfterne på koblingen er

h) kende togkontrolsystemets funktionsmåde og formål.

(6) Risici, der er forbundet med jernbanedrift generelt

a) have kendskab til de styrende principper for trafiksikkerhed

b) kende de risici, der er forbundet med jernbanedrift, og de foranstaltninger, der kan tages i anvendelse for at begrænse dem

c) kende sikkerhedsmæssige hændelser og vide, hvilken adfærd/reaktion der kræves

d) kende procedurerne i tilfælde af en ulykke med personskade (f.eks. evakuering).

(7) Fysiske grundbegreber

a) vide, hvilke kræfter der påvirker hjulene

b) vide, hvilke faktorer der påvirker accelerations- og bremseevne (vejrforhold, bremseudstyr, begrænset adhæsion, sanding, m.v.)

c) have kendskab til elektriske begreber (kredsløb, måling af spænding, m.v.).


Bilag 2

Kompetencer til opnåelse af certifikat for infrastrukturkendskab

1. Bremsetest

1.1. Personen skal kunne efterse og beregne, at togets aktuelle bremseevne før afgang er i overensstemmelse med den krævede bremseevne for den aktuelle infrastruktur i henhold til gældende regler.

2. Maksimal hastighed i henhold til strækningsforhold og driftsform

2.1. Personen skal kunne:

2.1.1. håndtere informationer som f.eks. hastighedsnedsættelser eller andre ændringer i forhold til gældende regler for strækningen, og

2.1.2. føre tog under hensyntagen til den maksimale hastighed på basis af gældende regler herfor.

3. Kendskab til strækningen

3.1. Personen skal være i stand til at forudse problemer og reagere herpå på en sikker og effektiv måde, herunder sikre præcision ved at have en gennemgående viden om strækningen og dens installationer samt eventuelle alternative strækninger.

3.2. Særligt skal personen kunne:

3.2.1. håndtere de driftsmæssige betingelser (muligheder for ændring af sporbenyttelse, enkeltsporkørsel, venstresporkørsel osv.),

3.2.2. læse og forstå relevante dokumenter om strækningens udstyrelse og beskaffenhed i denne sammenhæng,

3.2.3. identificere spor, som kan anvendes for en given drift,

3.2.4. kende og anvende gældende sikkerhedsregler og signalsystemer for strækningen,

3.2.5. forstå driftsstyringen af strækningen,

3.2.6. kende og anvende strækningens opdeling i linieblok eller lignende med tilhørende regler herfor,

3.2.7. kende stationernes navne, placering med tilhørende afstandsmærker, signaler, m.v. for at kunne tilpasse kørslen på tilfredsstillende vis,

3.2.8. kende signaler, der angiver overgang mellem forskellige drifts- og strømsystemer,

3.2.9. kende den maksimale hastighed for forskellige typer køretøjer, som anvendes,

3.2.10. kende de topografiske forhold på strækningen,

3.2.11. kende de særlige bremsekrav, f.eks. i forbindelse med faldforhold, og

3.2.12. kende særlige driftsforhold, f.eks. specielle signaler, mærker, afgangsbetingelser, m.v.

4. Sikkerhedsregler

4.1. Personen skal være i stand til at:

4.1.1. sikre, at toget kun igangsættes, når alle gældende regler herfor er opfyldt (jf. tjenestekøreplan, afgangssignaler, m.v.),

4.1.2. observere ydre eller indre signaler, kunne tolke dem straks og agere korrekt som påkrævet,

4.1.3. føre toget sikkert i overensstemmelse med den fastsatte driftsform, herunder anvende specielle kørselstyper, hvis det er påkrævet f.eks. i forbindelse med hastighedsnedsættelser, venstresporkørsel, samt tilladelse til forbirangering af signal i stop, omstilling af sporskifter eller kørsel i arbejdsområder, og

4.1.4. håndtere planlagte og ikke planlagte stop, samt hvis det er nødvendigt, at yde supplerende service for passagerer ved disse ikke planlagte stop ved f.eks. ind- og udstigning af passagerer.

5. Fremføring af tog

5.1. Personen skal være i stand til at:

5.1.1. stadfæste togets position i forhold til strækningens mærker og signaler m.v.,

5.1.2. anvende bremserne for nedsættelse af hastighed eller opbremsning under hensyntagen til det anvendte rullende materiel og infrastrukturen, og

5.1.3. tilrette føringen af toget i overensstemmelse med køreplan samt givne krav til energibesparelse, trækkraftens, togets, strækningens og omgivelsernes karakteristika.

6. Uregelmæssigheder

6.1. Personen skal være i stand til at:

6.1.1. være agtpågivende over for usædvanlige tildragelser på infrastrukturen og i omgivelserne, i den udstrækning kørslen af toget tillader det: signaler, spor, energiforsyning, niveauskæringer, sporomgivelser, anden trafik,

6.1.2. vurdere afstande til genstande, der ligger inden for fritrumsprofilet,

6.1.3. informere jernbaneinfrastrukturforvalteren snarest muligt om observerede uregelmæssigheders placering og art, samt sikre at informationen er forstået, og

6.1.4. tage hensyn til infrastrukturen, varetage eller træffe foranstaltninger til at varetage trafikkens og personers sikkerhed, hver gang det er nødvendigt.

7. Driftsmæssige hændelser og uheld, herunder ildebrand og personskader

7.1. Personen skal være i stand til at:

7.1.1. træffe foranstaltninger til at sikre toget og tilkalde hjælp i tilfælde af ulykker med personskade til følge,

7.1.2. bestemme, hvor toget skal stoppe i tilfælde af brand og evakuering af passagerer, hvis det er nødvendigt,

7.1.3. sørge for relevante oplysninger om ildebrand hurtigst muligt, hvis branden ikke kan bringes under kontrol,

7.1.4. informere jernbaneinfrastrukturforvalteren hurtigst muligt om anførte forhold, og

7.1.5. vurdere, om infrastrukturen tillader videre kørsel med det rullende materiel samt under hvilke betingelser.

8. Sprogkrav

8.1. Lokomotivførere, der skal kommunikere med infrastrukturforvalteren om vigtige sikkerhedsmæssige forhold, skal have sprogkundskaber i mindst et af de sprog, den pågældende infrastrukturforvalter fastlægger. Deres sprogkundskaber skal sætte dem i stand til at kommunikere aktivt og effektivt i rutinemæssige og uregelmæssige situationer og i nødsituationer. Lokomotivførerne skal kunne anvende de meddelelser og den kommunikationsmetode, der er fastlagt i TSI'en for »drift og trafikstyring«.

8.2. For at opfylde de krav, der er fastsat i pkt. 8.1, skal lokomotivførerne have læse- og forståelsesfærdigheder samt skriftlige og mundtlige udtryksfærdigheder på niveau B1 i Europarådets fælles europæiske referenceramme for sprog (CEFRL), jf. nedenstående tabel:

 
B1
Selvstændig sprogbruger
 
Forstå
Lytte
Jeg kan forstå hovedindholdet, når der er tale om dagligdags emner som fx arbejde, skole, fritid etc., og sproget er klart og præcist.
Læse
Jeg kan forstå tekster, der er skrevet i et dagligdags sprog eller relaterer sig til mit arbejde. Jeg kan forstå indholdet af personlige breve, hvor afsenderen beskriver sine oplevelser, følelser og ønsker.
Tale
Samtale
Jeg kan klare de fleste situationer, der opstår ved rejse i lande eller områder, hvor sproget tales. Jeg kan uforberedt indgå i en samtale om emner af personlig interesse eller generelle hverdagsemner som fx familie, fritid, arbejde, rejse og aktuelle begivenheder.
Redegøre
Jeg kan bruge udtryk og vendinger til at redegøre for oplevelser, mine drømme, håb og forventninger. Jeg kan kort forklare og begrunde mine meninger og planer. Jeg kan fortælle en historie, give et resume af en bog eller af en film og beskrive mine indtryk af dem.
Skrive
Skrive
Jeg kan skrive en enkel og sammenhængende tekst om dagligdags temaer eller om emner, som interesserer mig personligt. Jeg kan skrive personlige breve, hvor jeg beskriver oplevelser og indtryk.

8.3. For så vidt angår grænseovergangssektioner og de banegårde, der ligger tæt på grænserne, og som er udpeget til grænseoverskridende trafik, kan førere af tog, som drives af en jernbanevirksomhed, af infrastrukturforvalteren fritages for at skulle opfylde kravene i pkt. 8.2, hvis følgende procedure anvendes:

a) Jernbanevirksomheden skal anmode infrastrukturforvalteren om en undtagelse for de pågældende lokomotivførere. For at sikre en retfærdig og lige behandling af ansøgerne skal infrastrukturforvalteren for hver indgivet anmodning om undtagelse anvende den samme vurderingsprocedure, som er beskrevet i netredegørelsen.

b) Infrastrukturforvalteren skal imødekomme en anmodning om undtagelse, hvis jernbanevirksomheden kan dokumentere, at den har truffet passende foranstaltninger til at sikre kommunikationen mellem de berørte lokomotivførere og infrastrukturforvalterens ansatte i rutinemæssige og uregelmæssige situationer og i nødsituationer, som fastsat i pkt. 8.1.

c) Jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne skal sikre, at de berørte ansatte er bekendt med disse regler og foranstaltninger og får den nødvendige uddannelse inden for rammerne af deres sikkerhedsstyringssystemer.


Bilag 3

Kompetencer til opnåelse af litrakendskab

1. Afprøvninger og kontroller forud for afgang

1.1. Personen skal være i stand til at:

1.1.1. indsamle relevant dokumentation og nødvendigt udstyr for det pågældende rullende materiel til brug for lokomotivføreren under kørslen,

1.1.2. tjekke beholdningerne i trækkraftenheden,

1.1.3. tjekke relevante informationer, som befinder sig i trækkraftenheden,

1.1.4. sikre ved udførelse af specificerede checks og tests, at trækkraftenheden er i stand til at yde den krævede trækkraft, og at sikkerhedsudstyret opererer korrekt,

1.1.5. tjekke anvendelighed og funktionaliteten af det foreskrevne beskyttelses- og sikkerhedsudstyr ved opstart eller overdragelse af trækkraftenheden, hvor det kræves, og

1.1.6. udføre enhver rutinemæssig præventiv vedligeholdelsesforanstaltning.

2. Kendskab til det rullende materiel

2.1. Personen skal være fortrolig med alle til rådighed værende kontrolrutiner og indikationer, herunder særligt for traktionssystem, bremsesystem og jernbanesikkerhedsrelaterede systemer.

2.2. For at kunne registrere og lokalisere uregelmæssigheder ved det rullende materiel, afgive melding om dem, afgøre under hvilke betingelser driften kan genoptages, og i visse tilfælde foretage et indgreb, skal lokomotivføreren have kendskab til:

2.2.1. den mekaniske opbygning,

2.2.2. ud- og indkobling af udstyr,

2.2.3. det rullende materiels løbetøj (hjul og bogier),

2.2.4. sikkerhedsudstyr,

2.2.5. brændstoftanke, brændstofforsyningssystem, udstødningssystem,

2.2.6. betydningen af ind- og udvendige mærker på det rullende materiel, særligt symboler anvendt til farligt gods,

2.2.7. systemer til registrering af ture,

2.2.8. elektriske og pneumatiske systemer,

2.2.9. strøm- og højspændingssystemer,

2.2.10. kommunikationsudstyr (infrastruktur til togradio, osv.),

2.2.11. organisering af ture,

2.2.12. komponentdele af det rullende materiel, deres betydning, herunder udstyr til transport af dødt rullende materiel, samt særligt udstyr til bremsning af tog ved udluftning af bremseledning,

2.2.13. bremsesystemet,

2.2.14. delene i traktionsenheden, og

2.2.15. traktionskæde, motorer og transmission.

3. Bremseprøver

3.1. Personen skal være i stand til at:

3.1.1. beregne og checke før afgang, om togets aktuelle bremseevne i henhold til gældende regler svarer til den krævede på den pågældende strækning, og

3.1.2. afprøve funktionen af trækkraftens og togets bremser ved opstart og inden afgang samt under driften.

4. Driftsbrug og maksimal hastighed af toget i relation til strækningsdata

4.1. Personen skal være i stand til at:

4.1.1. håndtere givne informationer, og

4.1.2. fastlægge kørselstype og hastighedsgrænse for toget ud fra variable forudsætninger som f.eks. hastighedsbegrænsninger, vejrforhold og signalændringer.

5. Fremføring af tog på en måde, som ikke medfører skader på installationer og vogne

5.1. Personen skal være i stand til at:

5.1.1. benytte alle til rådighed værende kontrolsystemer i overensstemmelse med gældende regler,

5.1.2. igangsætte toget under hensyntagen til adhæsion og trækkraftrestriktioner, og

5.1.3. anvende bremser for deceleration eller bremsning under hensyntagen til det rullende materiel og infrastrukturen.

6. Uregelmæssigheder

6.1. Personen skal være i stand til at:

6.1.1. være opmærksom over for uregelmæssigheder af betydning for togets kørsel,

6.1.2. inspicere toget og identificere uregelmæssigheder ved toget, samt kunne skelne mellem forskellige typer af uregelmæssigheder og kunne reagere i overensstemmelse med deres vigtighed, herunder kunne prøve at afhjælpe dem, samt altid give fortrin til jernbanesikkerheden, og

6.1.3. forstå betydningen af forskellige beskyttelsesforanstaltninger og kommunikationsformer.

7. Driftsmæssige hændelser og uheld, herunder ildebrand og personskade

7.1. Personen skal være i stand til at:

7.1.1. træffe foranstaltninger til at sikre toget og tilkalde hjælp i tilfælde af ulykker, hvor personer om bord på toget er impliceret,

7.1.2. konstatere, om toget medfører farligt gods og skal kunne identificere farligt gods vogne på basis af togdokumenter og vognlister, og

7.1.3. have kendskab til procedurer i relation til evakueringen af et tog i en nødsituation.

8. Betingelser for viderekørsel efter en hændelse, hvor det rullende materiel er involveret

8.1. Personen skal efter en hændelse være i stand til at:

8.1.1. vurdere, om det rullende materiel kan fortsætte kørslen og under hvilke betingelser, og

8.1.2. informere jernbaneinfrastrukturforvalteren om ovennævnte betingelser så hurtigt som muligt.

9. Hensætning af tog

9.1. Personen skal være i stand til at tage forholdsregler til at sikre, at toget ikke utilsigtet kommer i bevægelse. Endvidere skal personen have kendskab til forholdsregler til at standse et tog eller dele deraf i tilfælde af, at det uventet er kommet i bevægelse.


Bilag 4

Krav til helbredsundersøgelser

2. Helbredsundersøgelser før ansættelse

2.1. Generelle krav til helbredsundersøgelser for alle sikkerhedsklassificerede funktioner før ansættelse:

2.1.1. generel lægeundersøgelse,

2.1.2. undersøgelse af sansefunktioner (syn, hørelse, farvesans),

2.1.3. undersøgelse af urin for sukkersyge (diabetes mellitus), og supplerende undersøgelser i det omfang, de er nødvendige for at bedømme personens fysiske egnethed,

2.1.4. test for euforiserende stoffer eller psykotrop medicin (herunder antidepressiva), samt for alkoholmisbrug, der kan rejse tvivl om, hvorvidt personen er egnet til at udføre den pågældende sikkerhedsklassificerede funktion,

2.1.5. undersøgelse af de kognitive egenskaber: opmærksomhed og koncentration, hukommelse, opfattelsesevne, dømmekraft,

2.1.6. undersøgelse af kommunikationsevne, og

2.1.7. undersøgelse af psykomotoriske egenskaber: reaktionshastighed, koordinering af bevægelser.

2.2. Særlige helbredsundersøgelser før ansættelse af lokomotivførere

2.2.1. elektrokardiogram (EKG) i hvile.

3. De periodiske helbredsundersøgelser

3.1. Generelle krav til de periodiske helbredsundersøgelser efter ansættelse af lokomotivførere

3.1.1. generel lægeundersøgelse,

3.1.2. undersøgelse af sansefunktioner (syn og hørelse),

3.1.3. analyse af blod- eller urinprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande efter indikation fra den kliniske undersøgelse,

3.1.4. test for euforiserende stoffer, hvis den kliniske undersøgelse indikerer det, og

3.1.5 elektrokardiogram (EKG) i hvile, hvis personen er fyldt 40 år.


Bilag 5

Helbredskrav til lokomotivfører, der fører trækenhed på det danske jernbanenet

1. Generelle krav til helbred

Personen må ikke have noget helbredsproblem, være under medicinsk behandling eller tage medikamenter eller stoffer, der kan forårsage:

1.1. pludselig bevidstløshed,

1.2. nedsat opmærksomhed eller koncentration,

1.3. pludseligt tab af arbejdsevnen,

1.4. nedsat balance- eller koordinationsevne, eller

1.5. betydelig begrænsning af bevægelsesevnen.

2. Krav til synsevnen

Der stilles følgende krav til synsevnen:

2.1. synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 1,0 med mindst 0,5 på det svagest seende øje,

2.2. maksimalværdier for korrigerende linser: langsynethed +5/nærsynethed -8. Trafik- og Byggestyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter udtalelse fra en øjenlæge, tillade værdier, der ligger uden for dette interval,

2.3. synsstyrke på kort og mellemlang afstand: tilstrækkelig med eller uden korrektion,

2.4. kontaktlinser og briller er tilladt, hvis de regelmæssigt kontrolleres,

2.5. normalt farvesyn. Der anvendes en anerkendt test, f.eks. Ishihara, suppleret af en anden anerkendt test, hvis nødvendigt,

2.6. synsfelt: normalt (ingen abnormitet af betydning for det arbejde, der skal udføres),

2.7. syn på begge øjne: fyldestgørende; kræves ikke, når en person har god adaptationsevne og tilstrækkelig kompenseringsevne. Kun i det tilfælde, hvor personen har mistet sit binokulære syn efter ansættelsen,

2.8. binokulært syn: skal være normalt og uden dobbeltsyn,

2.9. identificering af farvesignaler: testen skal baseres på genkendelse af enkeltfarver og ikke på relative forskelle,

2.10. kontrastfølsomhed: god,

2.11. ingen fremadskridende øjensygdom,

2.12. øjenimplantater, keratotomi og keratektomi er kun tilladt, hvis de kontrolleres med en hyppighed, som Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter,

2.13. evne til at modstå blænding, og

2.14. farvede kontaktlinser og farveskiftende glas må ikke benyttes. Linser med UV-filter må benyttes.

3. Krav til hørelse og tale

Tilstrækkelig hørelse skal være bekræftet ved audiogram, dvs.:

3.1. ingen anomali (svimmelhedssygdomme) i det vestibulære sanseapparat (balanceorganet),

3.2. ingen kroniske talevanskeligheder (jf. nødvendigheden af høj og klar udveksling af meddelelser), og

3.3. hørelsen skal være tilstrækkelig til, at personen kan føre en telefonsamtale og høre alarmtoner og radiomeddelelser.

3.4. Følgende værdier anses for vejledende:

3.4.1. hørenedsættelsen må ikke være større end 40 dB ved 500 og 1000 Hz, og

3.4.2. hørenedsættelsen må ikke være større end 45 dB ved 2000 Hz for det øre, hvor hørelsen ved luftledning er dårligst.

3.5. Brug af høreapparat er tilladt i særlige tilfælde.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet, EU-tidende 2007, nr. L 315, side 51, dele af Kommissionens direktiv 2014/82/EU af 24. juni 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF for så vidt angår generelle faglige kundskaber, helbredskrav og krav vedrørende licensen, EU-Tidende 2014, nr. L 184, side 11, og Kommissionens direktiv (EU) 2016/882 af 1. juni 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF for så vidt angår de sproglige krav, EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 22.