Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 80-16 om aflastning - udlandsbekendtgørelsen - hjælp der kan medtages - ekstra omkostninger

Resumé:

Som udgangspunkt har man kun ret til hjælp efter serviceloven, hvis man opholder sig lovligt i Danmark.

Ministeren er i serviceloven bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilke ydelser der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet.

I udlandsbekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om, hvilke ydelser der bevares under midlertidige ophold i udlandet. Bekendtgørelsen angiver udtømmende, hvilke ydelser der bevares.

Hjælp til ekstra omkostninger i forbindelse med kortvarige ophold i udlandet forudsætter, at der er tale om ekstra omkostninger knyttet til hjælp efter serviceloven, som man har ret til at medtage efter udlandsbekendtgørelsen

Udover den hjælp, som bevares under midlertidige ophold i udlandet, kan man i særlige tilfælde få dækket ekstra omkostninger ved kortvarige ferieophold. Hvis der er forhold, som gør det særligt påkrævet, eller som er en afgørende forudsætning for gennemførelse af rejsen, ydes tilskud til ekstra omkostninger forbundet med den kortvarige ferie i udlandet. Det er dog en afgørende forudsætning, at der er tale om ekstra omkostninger, der er knyttet til den hjælp, som bevares under det midlertidige ophold i udlandet.

Hjælp til ekstra omkostninger ved kortvarige ophold i udlandet forudsætter, at der foreligger sådanne særlige tilfælde, at de ekstra omkostninger er særligt påkrævede, eller at de er en afgørende forudsætning for rejsens gennemførelse. De ekstra omkostninger skal være en konsekvens af, at personen med den nedsatte funktionsevne skal deltage i ferien.

Hjælp til aflastning kan ikke bevilges efter en anden bestemmelse i serviceloven alene med det formål, at aflastningen kan tages med til udlandet.

Den konkrete sag:

Familien er bevilget hjælp efter merudgiftsbestemmelsen, som kan medtages under kortvarige ophold i udlandet.

Familien er endvidere bevilget aflastning og afløsning, ikke efter merudgiftsbestemmelsen, men efter servicelovens øvrige regler om aflastning. Disse bestemmelser er ikke nævnt i udlandsbekendtgørelsen, og der er derfor ikke tale om hjælp, der kan medtages under kortvarige ferieophold i udlandet.

På den baggrund kan de ekstraudgifter, der er forbundet med at tage aflasteren med på ferie en uge, ikke dækkes efter udlandsbekendtgørelsen, da der ikke er bevilget hjælp til aflastning, som kan medtages til udlandet.

Lovgivning:

Lov om social service (serviceloven) - lovbekendtgørelse nr. 1270 af 24. oktober 2016 - § 2 og § 84, stk. 1, jf. § 44.

Bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet (udlandsbekendtgørelsen) nr. 1296 af 15. december 2009.

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt med henblik på at præcisere og supplere afgørelsen i 178-12.

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at belyse, om hjælp i særlige tilfælde efter udlandsbekendtgørelsens § 5 forudsætter, at der er tale om ekstra omkostninger, der er knyttet til den hjælp, som i henhold til bekendtgørelsens § 1, stk. 2, bevares under midlertidige ophold i udlandet.

2. Reglerne

Lov om social service § 2, stk. 1, fastslår, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet har ret til hjælp efter serviceloven. I § 2, stk. 2, er der en bemyndigelse til social- og indenrigsministeren til at fastsætte regler om, hvilke ydelser efter serviceloven, der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service under midlertidigt ophold i udlandet, at retten til hjælp efter servicelovens §§ 41, 42, 45, 96, 97, 98, 100, 112, 113, 114 og 118, bevares under midlertidige ophold i udlandet.

Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 5, at der ud over den hjælp, der efter reglerne i bekendtgørelsen kan bevares under midlertidige ophold i udlandet, i forbindelse med kortvarige ferieophold i udlandet i særlige tilfælde efter en konkret vurdering, kan ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

178-12: Hvorefter der alene kan bevilges hjælp efter udlandsbekendtgørelsens § 5 til den personkreds som efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, har ret til at medtage hjælp til udlandet.

4. Den konkrete afgørelse

I har klaget over kommunens afgørelse om afslag på at tage jeres aflaster med på sommerferie i udlandet samt afslag på bevilling af ekstra aflastning i udlandet, herunder dækning af rejse- og opholdsudgifter for aflasteren. Kommunen afgjorde sagen den 16. marts 2015.

Ankestyrelsen har nu afgjort jeres sag.

Resultatet er:

I har ikke ret til at bruge de bevilgede aflastningstimer under sommerferie i udlandet.

I har heller ikke ret til bevilling af ekstra aflastning i udlandet og dækning af rejse- og opholdsudgifter for aflasteren.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Vi kritiserer, at kommunen har begået fejl i sagsbehandlingen. Fejlen er, at kommunen har undladt at behandle jeres ansøgning om aflastning under ferie i Danmark. Kommunen har desuden givet indtryk af, at en klage skal ingives skriftligt. Fejlene har ikke betydning for vores afgørelse

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at de bevilgede aflastningstimer ikke er en ydelse, som bevares under midlertidige ophold i udlandet.

Vi vurderer videre, at der ikke er hjemmel til dækning af ekstra omkostninger knyttet til aflastning ved jeres ferieophold i udlandet.

Hvad er afgørende for resultatet

Ved vurderingen af, at de bevilgede aflastningstimer ikke bevares under midlertidige ophold i udlandet, lægger vi vægt på, at I er bevilget aflastning efter servicelovens § 84, stk. 1, jf. § 44.

Det følger af servicelovens § 2, at hjælp efter serviceloven som udgangspunkt forudsætter, at man opholder sig i Danmark.

Videre følger det af udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, at der er mulighed for at medtage visser former for hjælp til udlandet under midlertidige ophold. Hjælp til aflastning efter servicelovens § 84, stk. 1, jf. § 44 er ikke nævnt i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, som en hjælp, der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet.

Udlandsbekendtgørelsen § 1, stk. 2, er en udtømmende angivelse af, hvilke former for hjælp der bevares under midlertidige udlandsophold.

Vi finder derfor, at I ikke har ret til at tage jeres aflaster med på sommerferie.

Ved vurderingen af, at der ikke er hjemmel til dækning af ekstra omkostninger ved jeres ferieophold lægger vi afgørende vægt på, at jeres omkostninger til ekstra aflastning, herunder rejse- og opholdsudgifter for aflasteren ikke er knyttet til hjælp, der kan medtages under et midlertidigt udlandsophold.

Reglerne i udlandsbekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i servicelovens § 2, stk. 2, som bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om hvilke ydelser, der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet.

Bemyndigelsesbestemmelsen omhandler således efter sin ordlyd ikke ekstra omkostninger til andre former for hjælp. Vi finder dog, at det kan være forbundet med ekstra omkostninger at opretholde en bevilget hjælp, der kan medtages, på samme niveau under ophold i udlandet. Vi finder derfor også, at bemyndigelsesbestemmelsen kan anses for at indeholde hjemmel til at yde hjælp til ekstra omkostninger, der er en følge af, at hjælpen medtages til udlandet.

Vi finder herefter, at bemyndigelsen ikke kan anses for at give hjemmel til at yde hjælp til ekstra omkostninger, som knytter sig til hjælp, som ikke kan medtages under kortvarige ophold i udlandet.

De ekstra omkostninger, der kan dækkes efter udlandsbekendtgørelsens § 5, er derfor kun ekstra omkostninger, der knytter sig til hjælp, der kan medtages til udlandet.

På den baggrund finder vi, at der ikke er hjemmel i udlandsbekendtgørelsen til, at I kan få bevilget hjælp til dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med jeres ferie i udlandet.

Vi er opmærksomme på, at I udover hjælpen til aflastning efter servicelovens § 84, stk. 1, jf. § 44 også er bevilget hjælp til andre formål efter blandt andet servicelovens § 41. Hjælp efter servicelovens § 41 kan medtages under midlertidige udlandsophold. Dette fører dog ikke til, at I har ret til dækning af ekstra omkostninger til aflastning i forbindelse med jeres ferieophold i udlandet.

Vi lægger ved vurderingen heraf vægt på, at de ekstra omkostninger, I har søgt om hjælp til, har tilknytning til jeres aflastningsordning, som ikke kan medtages under et midlertidigt udlandsophold. Jeres ekstra omkostninger har således ikke tilknytning til den hjælp, I modtager efter servicelovens § 41.

Om reglerne

Det er som udgangspunkt en betingelse for hjælp efter serviceloven, at man opholder sig i Danmark. Dette følger af servicelovens § 2, stk. 1. Med hjemmel i servicelovens § 2, stk. 2, er der imidlertid efter udlandsbekendtgørelsen mulighed for at medtage visse former for hjælp, bevilget efter serviceloven, under midlertidige ophold i udlandet. Der er endvidere mulighed for i særlige tilfælde, at få dækket ekstra omkostninger.

I principafgørelsen 178-12 har vi fastslået, at hjælp i form af kontant tilskud efter servicelovens § 95 ikke er omfattet af udlandsbekendtgørelsen. Det er i udlandsbekendtgørelsen udtømmende angivet, hvilke typer hjælp efter serviceloven, der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet. Videre fremgår det af principafgørelsen, at de personer, der efter bekendtgørelsens § 1 har ret til at medtage ydelser under midlertidige ophold i udlandet, i særlige tilfælde efter en konkret vurdering også kan få dækket ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet. Ekstra omkostninger, der er forbundet med midlertidige ophold, kan f.eks. være hjælperes rejse - og opholdsudgifter, udgifter til ekstra hjælper, ekstra omkostninger til transport af hjælpemidler mv.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.