Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31992L0105
 
32000L0029
 
32002L0056
 
32007L0033
 
32008L0062
 
32013L0063
 
32014L0020
 
32014L0021
 
32014L0078
 
Links til øvrige EU dokumenter
32012D0270
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde m.m.
Kapitel 2 Autorisation m.v.
Kapitel 3 Godkendelse af arealer
Kapitel 4 Betingelser for avl af læggekartofler
Kapitel 5 Godkendelse af avlen
Kapitel 6 Salg af læggekartofler
Kapitel 7 Avl m.v. af konsumkartofler
Kapitel 8 Forsøg
Kapitel 9 Regnskab og indberetning
Kapitel 10 Administrative bestemmelser m.v.
Kapitel 11 Ikrafttræden m.v.
Bilag 1 Bilagsfortegnelse
Bilag 2 Oversigt over maksimale mængder af læggekartofler af bevaringssorter, der må bringes i handel
Bilag 3 Særlige krav til produktion af præ-basis klasse PBTC (mikroplanter og -knolde samt miniplanter og -knolde)
Bilag 4 Krav til sorterevirksomheder for læggekartofler
Bilag 5 Værtsplanter for kartoffelcystenematoder
Bilag 6 Planteskadegørere, som arealet mv. skal være fri for
Bilag 7 Krav, der skal overholdes ved marksyn forud for godkendelse i EU og DK klasser
Bilag 8 Virusundersøgelse
Bilag 9 DK og EU avlsklasser og salgsklasser for læggekartofler
Bilag 10 Krav til udformning af plantepas
Bilag 11 Pakning og lukning
Bilag 12 Kvalitetskrav til læggekartofler
Bilag 13 Kvalitetsnormer for spisekartofler, herunder nye kartofler
Bilag 14 Krav til virksomhed til etablering og vedligehold af kerneplantesamling af Solanum tuberosum med henblik på opformering af læggekartofler
Bilag 15 Kriterier for patogen test af vegetativt materiale med oprindelse i EU forud for optagelse i den danske kartoffelkerneplantesamling (᾽Potato Nuclear Stock᾽)
Bilag 16 Registrering af kartoffelavlere i medfør af § 32
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om avl m.v. af kartofler1)

I medfør af § 1, stk. 1, 2 og 4, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, og §§ 1-2 og § 13, stk. 3, i lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 29 og 31, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Anvendelsesområde m.m.

§ 1. Erhvervsmæssig avl og salg af kartofler samt sortering af læggekartofler skal ske efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Erhvervsmæssig avl af kartofler skal ske på basis af materiale, der er opformeret i overensstemmelse med denne bekendtgørelse og hos producenter, der er autoriseret i henhold til §§ 4 og 5.

Stk. 3. Bestemmelser om salg gælder også for udbud til salg, fordeling, levering eller anden form for overdragelse mod eller uden vederlag.

Stk. 4. Ved konsumkartofler forstås i denne bekendtgørelse andre kartofler end læggekartofler.

Sorter

§ 2. Til erhvervsmæssig avl af kartofler må kun anvendes sorter, der

1) er optaget på den danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten), eller

2) er optaget på Den Europæiske Unions fælles sortsliste.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan NaturErhvervstyrelsen give tilladelse til, at der til avl af præ-basis læggekartofler anvendes læggemateriale og præ-basis læggekartofler af egen avl af sorter, der er anmeldt til afprøvning med henblik på godkendelse til optagelse på sortsliste i en medlemsstat af Den Europæiske Union.

§ 3. Erhvervsmæssig avl af læggekartofler af sorter, der er optaget på sortslisten som ”bevaringssort”, må kun finde sted i oprindelsesregionen.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen meddeler på grundlag af de i § 13 anførte indberetninger den mængde kartofler af bevaringssorten, virksomheden må bringe i handel i den pågældende sæson. Sæson defineres som perioden den 1. september til den 31. august året efter. Den samlede mængde, der bringes i handel, må ikke overstige det i bilag 2 anførte.

Kapitel 2

Autorisation m.v.

Produktion af kerneplanter, præ-basis mikroplanter og -knolde og præ-basis miniplanter og -knolde

§ 4. NaturErhvervstyrelsen kan autorisere virksomheder, der etablerer og vedligeholder in vitro kartoffelkerneplantesamling, klasse PBTC (pre-basic tissue culture), når styrelsen har konstateret, at betingelserne i bilag 14 og 15 er overholdt.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan autorisere virksomheder til in vitro produktion af præ-basis mikroplanter (klasse PBTC) og mikroknolde (klasse PBTC), når styrelsen har konstateret, at betingelserne i bilag 3, del I, er overholdt. Denne virksomhed betegnes produktionsbank. Til produktionen må kun anvendes materiale fra virksomheder, autoriseret efter stk. 1, eller materiale fra andre EU-lande, som opfylder tilsvarende krav.

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan autorisere virksomheder til avl og sortering af præbasis miniplanter og -knolde (klasse PBTC), når styrelsen har konstateret, at producenten opfylder kravene i bilag 3, del II. Til produktionen af miniplanter og -knolde må som udgangsmateriale kun anvendes materiale fra producenter, autoriserede efter stk. 1 eller stk. 2, eller materiale fra andre EU-lande, som opfylder tilsvarende krav.

Stk. 4. Ansøgning om autorisation efter stk. 1-3 indsendes skriftligt vedlagt skitser over virksomheden med angivelse af placeringen af de forskellige aktiviteter i produktionen samt kopi af kvalitetsstyringshåndbog.

Stk. 5. En producent kan skriftligt ansøge NaturErhvervstyrelsen om tilladelse til at blive autoriseret efter både stk. 1 og stk. 2. Tilladelsen er betinget af, at det kan dokumenteres, at plantemateriale under de to autorisationer kan holdes adskilt under opbevaring og håndtering i produktionen, således at der opnås minimal risiko for sammenblanding af plantemateriale og spredning af planteskadegørere mellem de to autorisationer.

Stk. 6. En producent kan ansøge NaturErhvervstyrelsen skriftligt om tilladelse til at blive autoriseret samtidigt efter både stk. 2 og stk. 3. Tilladelsen er betinget af, at det kan dokumenteres, at plantemateriale under de to autorisationer kan holdes adskilt under opbevaring og håndtering i produktionen, således at der opnås minimal risiko for sammenblanding af plantemateriale og spredning af planteskadegørere mellem de to autorisationer.

Stk. 7. Alt materiale produceret i henhold til denne bestemmelse henregnes til kategorien præ-basis.

Avl af læggekartofler

§ 5. NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning autorisere avlere til avl af

1) præ-basis læggekartofler (præ-basisavler),

2) basis og certificerede læggekartofler på grundlag af egen opformering (basisavler med opformering) eller

3) basis og certificerede læggekartofler på grundlag af indkøbt læggemateriale (basisavler uden opformering).

Sorterevirksomheder

§ 6. Virksomheder, der opbevarer, sorterer, pakker, mærker samt sælger læggekartofler, skal være autoriseret som sorterevirksomhed for læggekartofler.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen autoriserer virksomheden, når styrelsen har konstateret, at bestemmelserne i bilag 4 er opfyldt. Autorisation kan gives til følgende:

1) Sorterevirksomhed af præ-basisavl, jf. § 5, nr. 1, til opbevaring, sortering, pakning og mærkning af egen avl. Avlen kan mærkes i klasserne PB, S, SE, E og A, jf. bilag 9.

2) Sorterevirksomhed af basisavl til opbevaring, sortering og mærkning af læggekartofler fra avlere autoriseret efter § 5 herunder egen avl af læggekartofler og konsumkartofler. Avl af læggekartofler kan alene mærkes i klasserne S, SE, E og A, jf. bilag 9.

3) Virksomheder, der indkøber godkendte læggekartofler i lukkede og mærkede pakninger og ompakker og videresælger dem i pakninger på højst 10 kg netto.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 skal følgende virksomheder ikke autoriseres:

1) Virksomheder der udelukkende køber og videresælger læggekartofler i lukkede pakninger.

2) Virksomheder der udelukkende køber læggekartofler i lukkede pakninger på op til 50 kg og videresælger disse direkte til den endelige forbruger i åbne, mindre pakninger.

Udstedelse af plantepas

§ 7. NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning godkende virksomheder autoriseret efter § 6, til at udstede og forsyne pakninger med læggekartofler med plantepas. Plantepassets udformning skal være godkendt af styrelsen og skal overholde bestemmelserne i bilag 10.

Stk. 2. Godkendelse til at udstede og forsyne pakninger med plantepas kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke overholder bestemmelserne i §§ 25-27.

Ansøgning m.v.

§ 8. Ansøgning om autorisation efter § 5 skal indgives til NaturErhvervstyrelsen. Ansøgningen skal ske på et skema, der fås fra NaturErhvervstyrelsen eller hentes på styrelsens hjemmeside.

Stk. 2. En avler eller virksomhed kan kun være autoriseret til én af de i § 5 nævnte typer af produktion, og virksomheder, autoriseret efter § 4, kan ikke samtidigt autoriseres efter § 5.

Stk. 3. Alle ændringer af betydning for autorisationen skal straks meddeles NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 4. Når en avler eller en virksomhed bliver autoriseret, tildeler NaturErhvervstyrelsen et autorisationsnummer. Overdragelse eller ændring af autorisationsnummer kan kun ske efter nærmere aftale med NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 5. Hvis NaturErhvervstyrelsen ikke modtager de i § 13 nævnte oplysninger inden fristens udløb, anses autorisationen som læggekartoffelavler for bortfaldet.

Kapitel 3

Godkendelse af arealer

§ 9. Avleren skal hvert år med henblik på NaturErhvervstyrelsens udtagelse af jordprøver anmelde, hvilke arealer der påtænkes anvendt til avl af læggekartofler.

Stk. 2. Arealerne skal anmeldes til NaturErhvervstyrelsen senest 8 uger inden lægning af kartoflerne. Anmeldelsen skal indeholde en skitse for hvert anmeldt areal og indeholde oplysninger om, hvornår arealet senest har været anvendt til avl af kartofler eller til avl af de i bilag 5 nævnte afgrøder.

Stk. 3. Jordprøven skal udtages i perioden mellem høst af den sidste afgrøde kartofler eller høst af de i bilag 5 nævnte afgrøder og lægning af læggekartofler.

Stk. 4. Mængden af jord, der udtages pr. hektar, udgør beregningsmæssigt 1500 ml. for op til 8 hektar og 400 ml. for de resterende hektar i en anmeldt mark.

Stk. 5. I tilfælde, hvor der er påvist forekomst af kartoffelcystenematoder i en mark, jf. bekendtgørelse nr. 452 af 16. maj 2011 om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder, udgør mængden af jord, der udtages pr. hektar dog altid 1500 ml.

§ 10. Mængden af jord, der skal udtages pr. hektar efter § 9, stk. 4, kan reduceres til beregningsmæssigt 400 ml. pr. hektar for 4 hektar og 200 ml. for de resterende hektar, såfremt avler kan dokumentere,

1) at der ikke er blevet dyrket eller har forekommet kartofler eller andre værtsplanter, jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 452 af 16. maj 2011 om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder, på det anmeldte areal i seks år forud for jordprøvetagningen,

2) at der ikke ved de to seneste officielle undersøgelser er konstateret forekomst af levende kartoffelcystenematoder, og der ikke er blevet dyrket kartofler til andet end produktion af læggekartofler eller andre værtsplanter eller planter til plantning, jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 452 af 16. maj 2011 om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder, siden den første officielle undersøgelse, eller

3) at der ikke er konstateret levende kartoffelcystenematoder eller cyster uden levende indhold ved den seneste officielle undersøgelse, og at der ikke er blevet dyrket kartofler til andet end produktion af læggekartofler eller andre værtsplanter eller planter til plantning, jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 452 af 16. maj 2011 om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder, siden undersøgelsen.

Stk. 2. Dokumentationen skal foreligge senest samtidig med prøvetagningen.

§ 11. NaturErhvervstyrelsen kan godkende arealer til avl af læggekartofler, hvis

1) resultatet af jordprøver, jf. § 9, viser, at arealet er fri for planteskadegørerne nævnt i bilag 6, nr. 2,

2) arealet ikke har været anvendt til avl eller oplagring af kartofler, eller dyrkning af de i bilag 5 nævnte afgrøder, i de forudgående 4 vækstsæsoner for avl af præ-basis læggekartofler og de 3 forudgående vækstsæsoner for avl af basis læggekartofler,

3) arealet er fri for gengroninger, og

4) der ikke er udbragt affald på arealet jf. § 12.

Stk. 2. Jordprøven, jf. stk. 1, nr. 1, kan være udtaget op til 4 år inden arealet anvendes til avl af læggekartofler.

Håndtering af affald

§ 12. Der må ikke avles kartofler i de følgende 3 år på arealer, hvor der er udbragt affald i form af jord, sten, kildesorteret affald og spildevandsslam, samt affaldsknolde eller andet vegetabilsk affald fra virksomheder, der sorterer, vasker eller forarbejder kartofler. Ved første kartoffelavl på arealet derefter skal der anvendes en sort, der er resistent mod kartoffelcystenematoder, og avlen kan ikke anvendes som læggemateriale.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må der avles kartofler på arealer, hvor det i stk. 1 nævnte affald er udbragt, hvis affaldet har været underkastet kontrolleret kompostering eller hygiejnisering.

Stk. 3. Der må ikke avles læggekartofler i de følgende 12 måneder på arealer, hvor der er udbragt frugtsaft fra stivelsesfremstilling, herunder vaskevand, eller overfladevand fra vandløb og søer m.m.

Kapitel 4

Betingelser for avl af læggekartofler

Generelle bestemmelser

§ 13. Med henblik på NaturErhvervstyrelsens godkendelse af avlen, skal oplysninger om læggematerialet i hvert linjenummer meddeles styrelsen senest 25. maj. Oplysningerne skal indgives på et skema, som kan hentes på styrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Dokumentation for indkøb af læggemateriale vedlægges i form af faktura og plantepas.

Stk. 3. Læggekartoffelavlere, der samtidig avler konsumkartofler, skal indgive oplysninger om konsummaterialet til styrelsen senest 25. maj. Oplysningerne skal indgives på et skema, som kan hentes på styrelsens hjemmeside.

Stk. 4. NaturErhvervstyrelsen kan under særlige omstændigheder og efter skriftlig ansøgning give dispensation til anmeldelse senere end den i stk. 1 og 3 angivne frist.

§ 14. Et linjenummer betegner et adskilt areal, hvor der er lagt læggekartofler fra kun et høstnummer, og som er anmeldt efter § 13, stk. 1 og 2.

Stk. 2. I marken skal hver linje forud for marksyn mærkes med et skilt med oplysninger om tildelt linjenummer og arealets størrelse, samt læggematerialets høstnummer, sort og klasse.

Stk. 3. Linjenumre skal være adskilt med mindst én frirække, og der skal for enden af hver række være mindst 6 meter til anden avl. For linjenumre, hvor læggematerialet har samme høstnummer (fra året før), gælder kravet om en frirække ikke. Anvendes denne undtagelse, skal det ved tydelig skiltning i marken fremgå, hvor de enkelte linjenumre er placeret. Derudover skal der i hver ende af den sidste række i linjenummeret være et seks meter langt rækkestykke uden kartofler, samt afmærkes med stokke eller lignende igennem hele rækken.

Stk. 4. Avl fra et linjenummer registreres med et høstnummer. Høstnummeret består af autorisationsnummer, årstal samt linjenummeret, der identificerer arealet.

Stk. 5. Læggekartofler med forskelligt høstnummer skal holdes klart adskilt under avl, opbevaring, transport og sortering. Sammenlægges avlen fra forskellige høstnumre med samme oprindelse, henregnes den samlede avl til de dårligste avlskontrolresultater blandt de sammenlagte høstnumre.

Stk. 6. Sammenlægges avlen fra forskellige høstnumre med samme oprindelse, jf. stk. 5, skal NaturErhvervstyrelsen skriftligt underrettes.

§ 15. På grund af risikoen for overførsel af virus skal der være følgende afstand fra arealer, hvor der dyrkes læggekartofler til arealer med anden kartoffelavl, herunder egen avl af konsumkartofler:

1) 50 meter for arealer til godkendelse som præ-basis læggekartofler.

2) 25 meter for arealer til godkendelse som basis læggekartofler.

3) 15 meter for arealer til godkendelse som certificerede læggekartofler.

Planteskadegørere

§ 16. De i bilag 6 nævnte planteskadegørere må ikke forefindes på jordbrugsbedriften, på arealer i samdrift, på avlsarealer, på planterne eller på knoldene.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan påbyde foranstaltninger til bekæmpelse af de i stk. 1 nævnte planteskadegørere, herunder isolation eller tilintetgørelse af planter, planteprodukter og emballage, der medfører smitterisiko.

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan fastsætte en frist for gennemførelse af påbudte foranstaltninger.

Stk. 4. Den, der konstaterer eller har formodning om forekomst eller angreb af Epitrix cucumeris (Harris), Epitrix papa sp. n., Epitrix subcrinita (Lec.) eller Epitrix tuberis (Gentner), skal straks foretage anmeldelse herom til NaturErhvervstyrelsen med angivelse af findestedet.

Rengøring af maskiner, lokaler m.v.

§ 17. Maskiner og redskaber m.m. til håndtering af kartofler samt lokaler, kasser og lignende til opbevaring af læggekartofler hos avleren, skal være rengjort og desinficeret forud for avlssæsonen. Desinfektionen skal ske med et middel, med dokumenteret effekt overfor plantepatogene vira og mikroorganismer, herunder plantepatogene bakterier.

§ 18. Maskiner, redskaber, containere, kasser m.v., der har været anvendt udenfor arealer, som indehaveren af autorisationen har råderet over, må kun anvendes til håndtering af kartofler hvis de,

1) kun har været anvendt hos andre autoriserede læggekartoffelavlere, eller

2) er rengjort og desinficeret med et middel, med dokumenteret effekt over for plantepatogene vira og mikroorganismer, herunder plantepatogene bakterier.

Stk. 2. Præ-basis avlere og basisavlere med egen opformering på basis af miniplanter og -knolde må kun anvende egne maskiner, redskaber og containere til håndtering af læggekartofler. Maskiner m.v. anvendt til kartoffelavl må ikke have været anvendt udenfor de arealer, indehaveren af autorisationen har råderet over.

Stk. 3. Avleren skal kunne dokumentere, at bestemmelserne i stk. 1 er overholdt. Dokumentation skal opbevares i 3 år.

Særlige bestemmelser for anvendelse af læggemateriale

§ 19. Til avl af præ-basis miniplanter og -knolde må der det enkelte år kun anvendes en oprindelse pr. sort (en producent autoriseret efter § 4, stk. 1 eller 2).

Stk. 2. En producent, der er autoriseret efter § 4, må ikke have samtidig avl af konsumkartofler.

§ 20. Præ-basisavlere må kun anvende følgende læggemateriale:

1) Læggemateriale af klassen PBTC af dansk avl, eller af udenlandsk avl, der i henhold til EU-mærkningsregler for læggekartofler er sidestillet hermed.

2) Præ-basis læggekartofler af egen avl godkendt i klasse PB af markgeneration 1-3.

Stk. 2. Der må hvert år, for hver sort, kun anvendes læggemateriale af egen oprindelse og én anden oprindelse (en producent autoriseret efter § 4).

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan nystartede præ-basisavlere i det første avlsår, for hver sort, indkøbe og anvende præ-basis læggekartofler fra én anden præ-basisavler.

Stk. 4. Præ-basis læggekartofler skal leveres direkte til den endelige modtager.

Stk. 5. En avler, der er autoriseret til avl af præ-basis læggekartofler, må ikke have samtidig avl af konsumkartofler.

§ 21. Basisavlere med opformering må kun anvende følgende læggemateriale:

1) Læggemateriale af klassen PBTC eller af udenlandsk avl, der i henhold til EU-mærkningsregler for læggekartofler er sidestillet hermed.

2) Klasse PB af dansk avl eller udenlandsk avl, der i henhold til EU-mærkningsregler for læggekartofler er sidestillet hermed.

3) Præ-basis læggekartofler af egen avl godkendt i klasse F1-F3 samt klasse S, SE og E af egen avl.

§ 22. Basisavlere uden opformering må kun anvende læggemateriale af klassen PBCT, PB, S, SE og markgeneration 1-6 af klasse E af dansk avl fra læggekartoffelavlere autoriseret i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, eller af udenlandsk avl, der i henhold til EU-mærkningsregler for læggekartofler er sidestillet hermed.

Opbevaring og flytning

§ 23. Læggekartofler, som råvarer, må kun opbevares på avlsejendommen, hos autoriserede sorterevirksomheder eller på andre af NaturErhvervstyrelsen godkendte opbevaringssteder.

Stk. 2. På avlsejendommen må kun opbevares kartofler af egen fortsat avl af lægge- eller konsumkartofler. Læggekartofler, der er fjernet fra avlsejendommen, må ikke føres tilbage til avlsejendommen.

Stk. 3. Læggekartofler skal under opbevaring og transport være mærket med sortsnavn, klasse, mængde og høstnummer, jf. § 14.

Stk. 4. Uanset stk. 2 må læggekartofler, der er forblevet i lukkede, mærkede kasser under transport og opbevaring, og som har været opbevaret i kølerum på en autoriseret sorterevirksomhed, eller på et af NaturErhvervstyrelsen godkendt opbevaringssted, føres tilbage til avlsejendommen.

Kapitel 5

Godkendelse af avlen

§ 24. NaturErhvervstyrelsen kan godkende avlen af læggekartofler, hvis

1) betingelserne i kapitel 3 og 4 er overholdt,

2) det ved marksyn er konstateret, at avlen overholder kravene i bilag 7,

3) der ikke er konstateret forekomst af virussygdomme nævnt i bilag 8, og

4) der ikke forefindes gengroninger. Såfremt der konstateres gengroninger i linjenummeret, kan avlen fra linjenummeret kun godkendes i klasse A, og kasseres til egen anvendelse. Gengroninger indgår i opgørelsen af fremmed sort, jf. bilag 7.

Stk. 2. I tilfælde, hvor der med henblik på eksport rekvireres et marksyn i et linjenummer, vil resultaterne for dette marksyn indgå i avlskontrollen og dermed i officiel godkendelse og klassificering af avlen i det pågældende linjenummer.

Stk. 3. Læggekartofler fra hver linje kan godkendes og markedsføres i samme eller i en lavere klassen end læggematerialet, jf. bilag 9.

Stk. 4. Kartofler godkendt i klasse A må kun anvendes til avl af konsumkartofler.

Kapitel 6

Salg af læggekartofler

Pakning og mærkning

§ 25. Læggekartofler (inklusiv klasse PBTC), må kun sælges i lukkede pakninger, der opfylder bestemmelserne i bilag 11, og de skal mærkes med plantepas, der opfylder bestemmelserne i bilag 10.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 må virksomheder, der ikke skal være autoriseret, jf. § 6, stk. 3, nr. 2, sælge læggekartofler til den endelige forbruger i små, åbne pakninger.

§ 26. Mærkning med plantepas skal være foretaget af NaturErhvervstyrelsen eller af en godkendt virksomhed, jf. § 7.

Stk. 2. Kun godkendte læggekartofler, jf. § 24, må mærkes med plantepas.

Stk. 3. Plantepasset må kun anvendes til den pakning, det oprindeligt er udstedt til.

Stk. 4. Opdeles en pakning med læggekartofler, skal hver af de nye pakninger forsynes med et nyt plantepas.

Stk. 5. Trykte plantepas, herunder fejltrykte plantepas, der ikke anvendes, skal opbevares i 2 år på den autoriserede sorterevirksomhed.

§ 27. Læggekartofler i småpakninger med et indhold på højst 10 kg skal mærkes i overensstemmelse med det i bilag 10, nr. 2, anførte. Småpakninger skal ikke forsynes med plantepas.

Kvalitetskrav

§ 28. Ved salg skal læggekartofler, der sorteres og pakkes i Danmark, opfylde kvalitetskravene i bilag 12.

Stk. 2. Kartofler behandlet med spiringshæmmende midler må ikke sælges som læggekartofler.

Anmeldelse af partier til certificering

§ 29. Virksomheder, autoriseret efter § 4, stk. 3, eller § 6, stk. 2, nr. 1, og stk. 2, nr. 2, skal anmelde partier af læggekartofler til NaturErhvervstyrelsen på pakkedatoen. Anmeldelsen skal udfærdiges på et skema, der fås hos NaturErhvervstyrelsen eller hentes på styrelsens hjemmeside. Indberetningen af oplysningerne kan ske ved elektronisk overførsel af data til NaturErhvervstyrelsen, hvis styrelsen kan godkende dataform og struktur.

Stk. 2. Ved pakkedato forstås i denne bekendtgørelse, den dato, partiet sorteres, og pakningsenheden lukkes med plantepas. Foregår pakning af partiet over flere dage, er pakkedatoen den dato, hvor den sidste enhed i partiet lukkes og mærkes.

Stk. 3. Til identifikation af et parti færdigvarer af læggekartofler anvendes nummeret på det første plantepas i partiet (partinummeret).

Stk. 4. Et parti kan kun udgøres af læggekartofler fra et høstnummer.

Partikontrol

§ 30. Kasserer NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med partikontrol et parti læggekartofler, kan kartoflerne omsorteres og partianmeldes på ny. Det omsorterede parti må ikke omsættes, før NaturErhvervstyrelsen har foretaget fornyet partikontrol.

Stk. 2. Bryder NaturErhvervstyrelsen forseglingen af en pakning i forbindelse med kontrol af færdigvarer af læggekartofler, forsyner NaturErhvervstyrelsen plantepasset med stempel, dato, signatur og eventuel plombe, der viser, at pakningen har været åbnet i forbindelse med officiel kontrol.

Kapitel 7

Avl m.v. af konsumkartofler

§ 31. Til avl af konsumkartofler skal anvendes

1) godkendte læggekartofler, indkøbt hvert år til hele avlen, eller

2) kartofler, avlet på godkendte læggekartofler, indkøbt året før, på egen ejendom eller forpagtede arealer, for hvilke der foreligger en forpagtningsaftale, og hvor der hvert år indkøbes godkendte læggekartofler af den pågældende sort svarende til mindst 10 pct. af det areal og mindst 10 pct. af den mængde, der skal anvendes til lægning året efter og

a) det indkøbte læggemateriale opformeres særskilt, og at avlen heraf opbevares adskilt fra andre kartofler,

b) det indkøbte læggemateriale lægges, og at avlen heraf så vidt muligt optages, inden andre kartofler lægges og optages, og

c) maskiner og redskaber rengøres og desinficeres med et middel med dokumenteret effekt over for plantepatogene vira og mikroorganismer, herunder plantepatogene bakterier.

§ 32. Kartoffelavlere, der omsætter kartofler til konsum, herunder foder, skal være registreret i NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 2. Pakninger med konsumkartofler og, i tilfælde af transport i løs vægt, vogne m.v., skal mærkes med avlerens særlige registreringsnummer.

Stk. 3. Kun kartofler fra registrerede avlere må pakkes eller forhandles.

§ 33. Basisavlere med opformering må til avl af konsumkartofler kun anvende læggemateriale af egen avl eller klasse PB af anden oprindelse eller læggemateriale af udenlandsk avl, der i henhold til EU-mærkningsreglerne for læggekartofler er sidestillet hermed. Der må maksimalt avles 2 år på det indkøbte læggemateriale. Første års avl benævnes K01, andet års avl K02. Der må det enkelte år højst anvendes 3 klasser for hver sort.

Stk. 2. Basisavlere uden opformering må til avl af konsumkartofler kun anvende læggemateriale af klasse PB, S, SE, E eller A eller læggemateriale af udenlandsk avl, der i henhold til EU-mærkningsreglerne for læggekartofler er sidestillet hermed.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 32 finder tilsvarende anvendelse ved konsumavl hos basisavlere uden opformering.

§ 34. Autoriserede avlere af læggekartofler må ikke samtidig avle læggekartofler og konsumkartofler af samme sort.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må der, ved overgang fra avl af konsumkartofler til avl af læggekartofler i en given sort, anvendes præ-basis materiale af sorten i overgangsåret.

Stk. 3. I tilfælde af fund af kartoffelcystenematoder efter lægning i en læggekartoffelmark kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning og på nærmere fastsatte vilkår tillade, at stk. 1 fraviges for så vidt angår læggekartoffelmarker med samme sort.

§ 35. Autoriserede avlere af læggekartofler skal opbevare konsumkartofler adskilt fra læggekartofler. Konsumkartoflerne skal under avl, transport og opbevaring være mærket med sortsnavn og opformeringsklasse (K01 eller K02).

§ 36. NaturErhvervstyrelsen udtager jordprøver af arealer, der anvendes til konsumavl, med henblik på overvågning af udbredelse af kartoffelcystenematoder. Hvis der konstateres forekomst af kartoffelcystenematoder, finder bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 452 af 16. maj 2011 om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder anvendelse.

§ 37. Sorterevirksomheder skal ved salg af spisekartofler sikre, at kartoflerne opfylder kvalitetsnormerne i bilag 13.

Kapitel 8

Forsøg

§ 38. NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning og på nærmere fastsatte betingelser tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges ved forsøg, forskning og planteforædling.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til salg af kartofler af en genetisk modificeret sort meddeles kun, hvis der på grundlag af en officiel miljørisikovurdering er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå skadelige indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning og på nærmere fastsatte betingelser tillade, at avlere m.v., der er autoriseret efter §§ 4 og 5, samtidig foretager forædling af kartofler.

Kapitel 9

Regnskab og indberetning

§ 39. Autoriserede læggekartoffelavlere og autoriserede sorterevirksomheder skal føre regnskab over deres råvaremængde, herunder sammenlagte linjer, beholdning, kasserede marker og partier, samt køb og salg af kartofler. Regnskabet skal for hvert køb og salg indeholde oplysninger om dato, kartoffelsort, høstnummer, klasse, sælger eller køber, pakningsenhed og mængde.

Stk. 2. Sorterevirksomheder skal endvidere føre et sortereregnskab. Regnskabet skal indeholde oplysninger om dato, tidspunkt, kartoffelsort, høstnummer, mængder af råvarer samt affald (inkl. over- og understørrelser) til foder og lignende.

Stk. 3. Regnskaber samt dokumentation for køb, salg, m.v. skal opbevares i 3 år.

§ 40. Autoriserede sorterevirksomheder skal senest den 30. juni indberette til NaturErhvervstyrelsen hvilke mængder af læggekartofler af bevaringssorter, der er bragt i handel i den afsluttede sæson.

Kapitel 10

Administrative bestemmelser m.v.

Kontrol m.v.

§ 41. NaturErhvervstyrelsen fører kontrol med, at bestemmelserne i bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. SEGES P/S fører kontrol med, at arealer med læggekartofler, der er anmeldt til avlskontrol hos autoriserede præ-basisavlere, overholder kravene i § 15, § 24, stk. 1, nr. 4, og bilag 7.

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan vederlagsfrit udtage prøver med henblik på analyser.

§ 42. Avlere, sorterevirksomheder m.fl., skal efter anmodning give NaturErhvervstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af kontrollen med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse samt yde styrelsen den fornødne bistand ved gennemførelse af kontrollen.

§ 43. Overtrædelse af § 12, § 14, stk. 3, § 23, stk. 2, § 25, stk. 1 og 2, § 34, stk. 1, og § 35, stk. 1, samt tilsidesættelse af vilkår knyttet til en dispensation efter § 34, stk. 3, kan medføre, at avlen af læggekartofler nedklassificeres eller ikke godkendes som læggekartofler.

Offentliggørelse

§ 44. NaturErhvervstyrelsen offentliggør resultater på grundlag af kontrollen. Offentliggørelsen indeholder navn, adresse og autorisationsnummer på virksomheder autoriseret efter §§ 4 og 5 samt resultatet af en gennemført avlskontrol.

Straffebestemmelser

§ 45. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 1, stk. 2, §§ 2 og 3, § 6, stk. 1, § 12, §§ 17-23, § 24, stk. 3, § 25, stk. 1 og 2, §§ 26-28, § 30, stk. 1, §§ 31-33, § 34, stk. 1, og § 39,

2) undlader at efterkomme et påbud efter § 16, stk. 2,

3) undlader at give oplysninger som nævnt i § 8, stk. 3, § 29, stk. 1, og § 40, eller

4) tilsidesætter vilkår knyttet til en dispensation givet efter § 34, stk. 3.

Stk. 2. Selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttræden m.v.

§ 46. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1702 af 16. december 2015 om avl m.v. af kartofler ophæves.

NaturErhvervstyrelsen, den 1. december 2016

Jette Petersen

/ Kristine Riskær


Bilag 1

Bilagsfortegnelse

Bilag 1
Bilagsfortegnelse
Bilag 2
Oversigt over maksimale mængder af læggekartofler af bevaringssorter, der må bringes i handel
Bilag 3
Særlige krav til produktion af præ-basis (klasse PBTC) mikroplanter og -knolde samt miniplanter og -knolde.
 
I. Krav til produktion af mikroplanter og – knolde (produktionsbank)
 
II. Krav til produktion af miniplanter og –knolde (væksthus)
Bilag 4
Krav til sorterevirksomheder for læggekartofler
Bilag 5
Værtsplanter for kartoffelcystenematoder
Bilag 6
Planteskadegørere, som arealet mv. skal være fri for
Bilag 7
Krav, der skal overholdes ved marksyn forud for godkendelse
Bilag 8
Virusundersøgelse
Bilag 9
Klasser for læggekartofler
Bilag 10
Krav til udformning af plantepas
Bilag 11
Pakning og lukning
Bilag 12
Kvalitetskrav til læggekartofler
Bilag 13
Kvalitetsnormer for spisekartofler, herunder nye kartofler
Bilag 14
Krav til virksomhed til etablering og vedligehold af kerneplantesamling af Solanum tuberosum med henblik på opformering af læggekartofler
Bilag 15
Kriterier for patogentest af vegetativt materiale med oprindelse i EU forud for optagelse i den danske kartoffelkerneplantesamling (Potato Nuclear Stock)
Bilag 16
Registrering af konsumkartoffelavlere


Bilag 2

Oversigt over maksimale mængder af læggekartofler af bevaringssorter, der må bringes i handel

Art /sortsgruppe
Maksimalt tilladt mængde (kg)
Solanum tuberosum
3.375.000


Bilag 3

Særlige krav til produktion af præ-basis klasse PBTC (mikroplanter og -knolde samt miniplanter og -knolde)

 
I. Krav til produktion af mikroplanter og – knolde (produktionsbank)
     
1.1
Bygninger og udstyr, der anvendes til produktion, skal være godkendt af NaturErhvervstyrelsen.
1.2
Formering af plantemateriale in-vitro skal gennemføres i beskyttede faciliteter fri for skadegørere og efter kvalitetsstyringssystemer, som NaturErhvervstyrelsen har godkendt.
1.3
Til avlen må kun anvendes plantemateriale, som er godkendt af NaturErhvervstyrelsen og opfylder betingelserne i bekendtgørelse om import af planter og planteprodukter m.m.
1.4
Der må det enkelte år kun anvendes én oprindelse pr. sort.
1.5
Oprindelsesmateriale (kerneplanter) må højst vedligeholdes i produktionsbanken i 4 år.
1.6
Der skal foreligge en ajourført logbog over produktionen, med detaljer om hver enkelt klon.
1.7
Andre arter af Solanaceae (Natskyggefamilien) end Solanum tuberosum L. må ikke forefindes på produktionsstedet.
1.8
Hver leverance til en aftager skal anmeldes skriftligt til NaturErhvervstyrelsen med oplysning om dato, sort, klon, antal planter eller knolde samt aftagers navn og adresse.
     
     
 
II. Krav til produktion af miniplanter og –knolde (væksthus)
     
2.1
Bygninger og udstyr, der anvendes til produktion, skal være godkendt af NaturErhvervstyrelsen.
2.2
Der skal foreligge et kvalitetsstyringssystem, som er godkendt af NaturErhvervstyrelsen.
2.3
Bygninger, der anvendes til produktion, skal være insekttætte, dvs. vægge og tag skal være tætte, og der skal være insektnet i vinduer.
2.4
Der skal forefindes et indslusningsrum med desinfektionsmåtte.
2.5
Bygninger og udstyr skal holdes fri for insekter og ukrudt.
2.6
Bygninger, udstyr, plantemateriale og eventuelt arealer skal være fri for skadegørere nævnt i bilag 6.
2.7
De anvendte vækstmedier skal være fri for skadegørere nævnt i bilag 6 samt andre skadegørere, der angriber kartofler, herunder frit levende nematoder.
2.8
Sorter skal under avl, opbevaring, håndtering m.v., holdes klart adskilt. Nye sorter skal holdes klonvis adskilt, indtil NaturErhvervstyrelsen meddeler, om kloner kan slås sammen.
2.9
Andre arter af Solanaceae (Natskyggefamilien) end Solanum tuberosum L. må ikke forefindes på produktionsstedet.
2.10
De producerede miniplanter og -knolde skal ved salg være fri for:
 
-
Kartoffelvirus A, M, S, X, Y og bladrullevirus.
 
-
Andre væsentlige vira (moptopvirus, rattlevirus, etc.).
 
-
Sortbensyge/blødråd forårsaget af Pectobacterium ssp eller Dickeya spp.
 
-
Phoma exigua var. foveata.
 
-
Aafvigende typer.
 
-
Fremmed sort.
2.11
Knoldene må ikke opformeres ud over første generation.


Bilag 4

Krav til sorterevirksomheder for læggekartofler

Sorterevirksomheder for læggekartofler skal overholde følgende:

Bygningernes indretning:

1. Virksomheden skal råde over bygninger, der er egnede til formålet, herunder et tilstrækkeligt antal opbevaringsrum, således at de enkelte partier af kartofler kan holdes adskilt.

2. Sortererummet skal være udstyret med sortereanlæg, en vægt der er beregnet til de pakningsenheder, der omsættes af virksomheden, og et sortererullebord med en belysning på mindst 800 lux.

3. Der skal forefindes en håndvask, der kan stilles til rådighed for NaturErhvervstyrelsens kontrollører.

Rengøring:

4. Oplags- og sortererum samt maskiner m.v. skal holdes rengjort og i almindelig god stand.

5. Lokaler samt maskiner m.m. skal hvert år være tømt for kartofler, rengjort og desinficeret inden indtagning af ny avl, senest den 30. juni. Desinfektion skal ske med et middel med dokumenteret effekt over for plantepatogene vira og mikroorganismer, herunder plantepatogene bakterier.

Sortering af egen avl:

6. Sortering af egen avl af konsumkartofler skal foregå på et separat anlæg. Hvis der ikke er et separat sorteringsanlæg til konsumkartofler, skal der efter sortering af disse og inden sortering på samme anlæg af læggekartofler foretages rengøring og desinfektion af anlægget. Desinfektion skal ske med et middel med dokumenteret effekt over for plantepatogene vira og mikroorganismer, herunder plantepatogene bakterier.

Ompakning til småpakninger:

7. Virksomheder, der er autoriseret til ompakning af læggekartofler i småpakninger, skal holde læggekartofler klart adskilt fra spisekartofler. Pakkeudstyret skal rengøres og desinficeres, før hver pakning af læggekartofler indledes, medmindre pakning sker med udstyr, der ikke anvendes til pakning af spisekartofler. Desinfektion skal ske med et middel med dokumenteret effekt over for plantepatogene vira og mikroorganismer, herunder plantepatogene bakterier.

Kartofler, der ikke er omfattet af autorisationen, må ikke forefindes på virksomheden.


Bilag 5

Værtsplanter for kartoffelcystenematoder

Planter, der ikke må forefindes på marken på tidspunktet for jordprøvetagningen og ikke dyrkes i perioden, indtil der lægges kartofler.
Capsicum spp.
Peber
Solanum lycopersicum L.
Tomat
Solanum melongena L.
Aubergine


Bilag 6

Planteskadegørere, som arealet mv. skal være fri for

1.
Følgende planteskadegørere må ikke findes på avlsejendommen, på planterne eller på knoldene:
 
a)
Clavibacter michiganensis (Smith)Davis et al. subsp.
sepedonicus (Spieck. et Kotth.) Davis et al.
 
Forårsager kartoffelringbakteriose
 
b)
Ralstonia (Pseudomonas) solanacearum (Smith) Yabuuchi et al.
 
Forårsager kartoffelbrunbakteriose
 
c)
Synchytrium endobioticum (Schilb.) Perc.
 
Forårsager kartoffelbrok
 
d)
Leptinotarsa decemlineata Say
 
Coloradobille
 
e)
Tomato spotted wilt virus
 
Tomatbronzetopvirus
 
f)
Ditylenchus destructor Thorne
 
Kartoffelrådnematode
 
g)
Meloidogyne chitwoodi Golden et al. (alle populationer) og M . fallax Karssen
 
Rodgallenematode
 
h)
Potato stolbur phytoplasm
 
Forårsager stolbur
 
i)
Epitrix cucumeris (Harris), Epitrix papa sp. n., Epitrix subcrinita (Lec.) og Epitrix tuberis (Gentner)
   
         
2.
Følgende planteskadegørere må ikke findes på arealer, der anvendes til avl af læggekartofler. Skadegørerne må kun forefindes på andre arealer, som indehaver af autorisationen har råderet over, hvis der gennemføres et bekæmpelsesprogram, jf. bekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder, på disse arealer:
 
a)
Globodera pallida (Stone) Mul. et Stone
 
Hvid kartoffelcystenematode
 
b)
Globodera rostochiensis (Woll.) Mul. et Stone
 
Gul kartoffelcystenematode


Bilag 7

Krav, der skal overholdes ved marksyn forud for godkendelse i EU og DK klasser

Krav ved marksyn til sortsrenhed og til forekomst af andre planteskadegørere (pct. af planterne):

Højest tilladte forekomst angivet i procent ved afsluttende marksyn
   
   
Præ-basis læggekartofler
 
Basis læggekartofler
Certificerede læggekartofler
 
Klasse
PBTC
PB
S
SE
E
A
a.
Fremmed sort
0
0
0,01
0,01
0,01
0,2
b.
Afvigende typer
0
0,01
0,05
0,05
0,05
c.
Synlige symptomer på virus i alt
0
0,1
0,2
0,5
0,5
1,0
Heraf mosaiksyge
0
-
0,1
0,25
0,25
0,5
d.
Sortbensyge (Pectobacterium ssp. og Dickeya spp.)
0
0
0,05
0,1
0,2
0,5

Vækstforholdene på avlsarealet må ikke hindre en bedømmelse af arealet ved at være ukrudtsbefængt, tørke- eller sprøjteskadet, over- eller undergødet, skadet af skadedyrsangreb eller lignende.

Der kan gennemføres op til tre marksyn i hvert linjenummer i præbasisavlen. Ved sidste marksyn skal mindstekravene, som anført i tabellen, være overholdt, for at kartoflerne kan godkendes som læggekartofler.

For basis læggekartofler udføres op til to marksyn. Hvis mindstekravene, som anført i tabellen, er overholdt under første marksyn, gennemføres der kun ét marksyn. Hvis mindstekravene ikke er overholdt ved første marksyn, fastlægger NaturErhvervstyrelsen en dato for et evt. afsluttende marksyn, hvor mindstekravene angivet i tabellen skal være overholdt, for at kartoflerne kan godkendes som læggekartofler.


Bilag 8

Virusundersøgelse

Virusundersøgelse – tilladt forekomst af virus (pct. af planter/knolde)
 
Præ-basis læggekartofler
Basis læggekartofler
Certificerede læggekartofler
Klasse
PBTC
PB
S
SE
E
A
Virus i alt
0
0,5
1,0
2,0
2,0
8,0
Undersøgelsen for virussygdomme foretages af NaturErhvervstyrelsen eller et af NaturErhvervstyrelsen godkendt laboratorium.
Avlen fra en sort, der er udtaget til virusundersøgelse, må ikke omsættes før resultatet af undersøgelsen foreligger.
Præ-basisavl til salg undersøges altid for forekomst af virus.


Bilag 9

DK og EU avlsklasser og salgsklasser for læggekartofler

NaturErhvervstyrelsen godkender klassen for de enkelte linjer. Klassen afhænger af læggematerialets klasse, avlens markgeneration og resultatet af kontrollen, jf. bilag 7 og 8.
Der må maksimalt avles fire markgenerationer af kategorien præbasis.
Der må maksimalt avles fire markgenerationer af kategorien basis.
Der må maksimalt samlet avles syv markgenerationer i kategorierne præbasis og basis.
I kategorien basis kan en klasse maksimalt avles i to markgenerationer.
I kategorien certificeret kan maksimalt avles en markgeneration. Klassen er A.
 
Bestemmelser om kategori, klasse og markgeneration.
Kategori
Mulige klasser
Højest mulige markgeneration*
     
Præbasis
PBTC
0
     
 
PB
4
     
Basis
S
5
     
 
SE
6
     
 
E
7
     
Certificeret
A
8
     
*Markgeneration er det antal år, der er avlet, siden en avler lagde klasse PBTC for at avle den første klasse PB i marken. Der tilføjes én markgeneration for hvert år, der avles.
Hvis markgeneration ikke er påført plantepas, skal det pågældende parti anses for at tilhøre den højest tilladte markgeneration for den respektive kategori.
Hvis markgeneration ikke er påført plantepas, skal det pågældende parti anses for at tilhøre den højeste markgeneration for klassen.
     
Avler-
autorisation
Benævnelse af anvendeligt læggemateriale
Mulige markgenerationer af læggemateriale
Højeste avlsklasse, avlen kan godkendes i
Mulige markgenerationer af avl
Mulige salgsklasser
           
Avl af miniplanter og -knolde
Præbasis (mikroplanter og -knolde eller kerneplanter) klasse PBTC
 
PBTC
 
PBTC, PB, S, SE, E eller A
           
Præbasisavler
Præbasis læggekartoffel klasse PBTC
0
PB
1
PB, S, SE, E eller A
 
Præbasis læggekartoffel klasse PB
1-3
PB
2-4
PB, S, SE, E eller A
           
Basisavler med opformering
Præbasis læggekartoffel klasse PBTC
0
F
1
S, SE, E eller A
 
Opformering til egen anvendelse F1
1
F
2
S, SE, E eller A
 
Opformering til egen anvendelse F2
2
F
3
S, SE, E eller A
 
Opformering til egen anvendelse F3
3
S
4
S, SE, E eller A
 
Præbasis læggekartoffel klasse PB
1-4
S
2-5
S, SE, E eller A
 
Basis læggekartoffel klasse S
1-4
S
2-5
S, SE, E eller A
 
Basis læggekartoffel klasse S
5
SE
6
SE, E eller A
 
Basis læggekartoffel klasse SE
1-5
SE
2-6
SE, E eller A
 
Basis læggekartoffel klasse SE
6
E
7
E eller A
 
Basis læggekartoffel klasse E
1-6
E
2-7
E eller A
 
Basis læggekartoffel klasse E
7
A
8
A
           
Basisavler uden opformering
Præbasis læggekartoffel klasse PB
1-4
S
2-5
S, SE, E eller A
 
Basis læggekartoffel klasse S
1-4
S
2-5
S, SE, E eller A
 
Basis læggekartoffel klasse S
5
SE
6
SE, E eller A
 
Basis læggekartoffel klasse SE
1-5
SE
2-6
SE, E eller A
 
Basis læggekartoffel klasse SE
6
E
7
E eller A
 
Basis læggekartoffel klasse E
1-6
E
2-7
E eller A


Bilag 10

Krav til udformning af plantepas

Nummerering:

Plantepassene skal være nummereret fortløbende og skal anvendes i nummerrækkefølge.

Alle oplysninger skal trykkes på plantepasset og skal være klart læselige, uden rettelser og må ikke kunne udviskes.

1. Pakninger over 10 kg. netto

a) »EF-plantepas«

b) »Danmark«

c) »NaturErhvervstyrelsen«

d) »Sorterevirksomhedens aut. nr.:«

e) »Officielt plantepas løbenr. :«

f) »Botanisk navn: Solanum tuberosum«

g) »Nettovægt:«

h) »ZP«

i) »RP, erstatningspas:«

j) »Avlsland:«

k) »EF-regler og –normer:«

l) »Dato for lukning:«

m) »Sortsnavn:«

n) »Kategori og klasse:«

o) »Sorteringsstørrelse:«

p) »Høstnummer:«

q) »Dyrkningsår:«

r) »Kemisk behandling:«

s) »Markgeneration:«

ad g:

For klasse PBTC anføres antal knolde eller planter pr. pakning i stedet for vægt.

ad m:

For en genetisk modificeret sort skal der efter sortsnavnet anføres: »Genetisk modificeret«. For bevaringssorter skal der efter sortsnavnet anføres ”Bevaringssort”.

ad s:

For klasse PB skal markgeneration være påført plantepasset.

For klasse S, SE, E og A er det frivilligt at påføre markgeneration på plantepasset.

Plantepas til afprøvningsmateriale eller krydsningsmateriale:

Felt d findes ikke og

Teksten i p skal være: »Avlers aut. nr.:«

2. Småpakninger af læggekartofler i klasse PB, S, SE, E eller A med et indhold på højst 10 kg

På småpakninger med et indhold på højst 10 kg netto skal følgende tekst som minimum fremgå:

a) »Kategori og/eller klasse:«

b) »Sortsnavn:«

c) »Nettovægt:«

d) »Sorterevirksomhedens aut.nr. :«

e) »Avlers aut.nr. :«

f) »Avlsland:«

g) »Kemisk behandling:«

ad b:

For en genetisk modificeret sort skal efter sortsnavnet anføres: »Genetisk modificeret«. For bevaringssorter skal der efter sortsnavnet anføres ”Bevaringssort”.

Farve:

Præbasis læggemateriale (klasserne: PBTC og PB) Hvid med violet diagonalstribe

Basis læggekartofler (klasserne: S, SE og E)
Hvid
Certificerede læggekartofler (klasse: A)
Blå
Afprøvningsmateriale
Gul
Krydsningsmateriale
Gul

Størrelse:

Mindst 110 x 67 mm.


Bilag 11

Pakning og lukning

1.
Pakningsenheder
 
Som pakningsenheder må kun anvendes enheder, der kan transporteres og forbliver lukkede, forseglede og mærkede med plantepas, frem til levering hos modtageren.
 
Pakningsenheder må kun genanvendes, når de er blevet forsvarligt desinficerede i henhold til retningslinjerne fra EPPO (European Plant Protection Organization).
 
Partier af kerneplanter, mikroplanter og -knolde og miniplanter og -knolde, må kun sælges i godkendte nye pakninger.
 
Hver pakningsenhed må kun indeholde læggekartofler af samme høstnummer fra én avler.
 
Småpakninger er pakningsenheder med et indhold på højst 10 kg netto.
   
2.
Lukning og mærkning
 
Pakninger skal lukkes og mærkes på den sorterevirksomhed, hvor kartoflerne er blevet sorteret.
 
Pakningsenheder med læggekartofler klasse PB, S, SE, E og A på over 10 kg netto, skal lukkes på en sådan måde, at de ikke kan åbnes, uden at lukkeanordningen ødelægges.
 
Plantepasset (mærkningen) skal være udformet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 10.
 
Plantepasset skal fastgøres ved lukningen, på lukkeanordningen, på en sådan måde, at det beskadiges ved åbning af pakningsenheden, eller sådan at det ikke kan fjernes fra lukkeanordningen, uden at plantepasset går i stykker og derved ikke kan genbruges.
   


Bilag 12

Kvalitetskrav til læggekartofler

1.
Planteskadegørere
     
 
Læggekartofler skal være fri for de skadegørere, der er nævnt i bilag 6.
   
         
2.
Partiets almindelige tilstand
     
 
Knoldene skal være i en sådan tilstand at de kan kontrolleres, og være:
   
 
-
Fri for frost- og varmeskader.
     
 
-
Tørre - fri for kondensvand.
     
 
-
Faste - ikke udtørrede og rynkede.
     
 
-
Fri for spirer længere end 3 mm.
     
 
-
Fri for jord.
     
           
3.
Tolerancer for sygdomsangreb og fejl
     
 
Der må i et parti af læggekartofler højst være nedennævnte indhold af kartofler med sygdomsangreb og andre fejl angivet i procent af vægt.
           
   
Kategori
Præbasis
Basis
Certificeret
 
a.
Angreb af råd må ikke overstige
0,2
0,5
heraf maks. 0,2 vådråd
0,5
heraf maks. 0,2 vådråd
 
b.
Angreb af kartoffelskurv må ikke overstige
5,0
(> 1/3 af overfladen)
5,0
(> 1/3 af overfladen)
5,0
(> 1/3 af overfladen)
 
c.
Angreb af rodfiltsvamp må ikke oversige
1,0
(> 1/10 af overfladen)
5,0
(> 1/10 af overfladen)
5,0
(> 1/10 af overfladen)
 
d.
Ydre mangler herunder misdannede eller beskadigede knolde må ikke overstige
3,0
3,0
3,0
 
e.
Angreb af kartoffelpulverskurv må ikke overstige
1,0
(> 1/10 af overfladen)
3,0
(> 1/10 af overfladen)
3,0
(> 1/10 af overfladen)
 
f.
Indskrumpede knolde (for stor udtørring eller udtørring frembragt af sølvskurv) må ikke overstige
0,5
1,0
1,0
 
g.
Sum af ovenstående, max i alt
6,0
6,0
8,0
 
h.
Jord og andre fremmede stoffer
1,0
1,0
2,0
 
i.
Rustpletter og rustringe
5,0
5,0
5,0
           
4.
Størrelseskrav
     
 
a.
Mindstestørrelsen af læggekartofler skal være sådan, at de ikke kan passere et sold med kvadratisk maskevidde på 25 mm.
 
b.
For kartofler over 35 mm udtrykkes mindste og største kartoffelstørrelse i mangefold af 5. Forskellen mellem mindste og største kartoffelstørrelse må ikke overstige 25 mm.
 
c.
Et parti læggekartofler må ikke indeholde mere end 3 vægtprocent kartofler under den angivne mindste kartoffelstørrelse og 3 vægtprocent kartofler over den angivne største kartoffelstørrelse.
 
d.
Inden for det størrelsesinterval, der er angivet ved mærkningen, skal samtlige kartoffelstørrelser være repræsenteret i et naturligt forhold.
 
e.
Ved udførsel til stater uden for Den Europæiske Union kan størrelseskravene fraviges ved aftale mellem køber og sælger.


Bilag 13

Kvalitetsnormer for spisekartofler, herunder nye kartofler

Ved nye kartofler forstås kartofler, der er høstet, før de er fuldstændigt modne, og hvis overhud let kan gnides af.
     
I.
Partiets almindelige tilstand:
 
Knoldene skal være
 
a)
praktisk taget fri for jord og ethvert andet fremmedstof,
 
b)
fri for fremmed lugt og smag,
 
c)
faste, ikke udtørrede eller rynkede,
 
d)
fri for spirer, der er længere end 3 mm,
 
e)
tørre, fri for unormal ydre fugtighed.
 
Knoldene skal være i en sådan stand, at de kan tåle transport og håndtering og opfylde kvalitetskravene på bestemmelsesstedet.
 
Partiet skal være af ensartet kvalitet og knoldstørrelse.
 
Kravet om ensartet knoldstørrelse gælder ikke for nye kartofler.
 
Særlige bestemmelser for de enkelte klasser:
   
Klasse I og nye kartofler:
 
Knoldene skal være velformede og sortstypiske.
   
Klasse II:
 
Knoldene skal være sortstypiske.
     
II.
Størrelsessortering:
 
Knoldene, dog ikke nye kartofler og ikke sorten «Asparges» og andre langagtige sorter, skal sorteres inden for følgende intervaller med hensyn til mindste- og størstemål/tværmål:
 
a)
25-35 mm
 
b)
30-45 mm
 
c)
40-65 mm
 
d)
60- mm
 
For pakninger med kartofler over 40 mm må forskellen mellem mindste og største knoldstørrelse ikke overstige 20 mm.
 
Knolde med mindre tværmål end det mindste tværmål anført ovenfor godkendes i den pågældende størrelsessorteringsklasse, hvis knoldenes længde er mindst:
 
a)
32 mm
 
b)
40 mm
 
c)
50 mm
 
d)
75 mm
 
Inden for det størrelsesinterval, der er angivet på mærkningen, skal samtlige knoldstørrelser være repræsenteret i et naturligt forhold.
 
For sorten «Asparges» og andre langagtige sorter anvendes ingen størrelsesangivelse.
     
III.
Tolerancer:
 
Kvalitet:
 
Der må i et parti højst være følgende indhold af knolde med de nævnte fejl eller mangler (vægtprocent):
     
     

   
Klasse I
Klasse II
Nye
a)
råd samt indre fejl
2
4
2
b)
grønne knolde
2
4
2
c)
fejl a + b, ialt max.
3
6
3
d)
tryk- og stødpletter, beskadigelser, larvegnav, deforme knolde, dyb skurv, vækstrevner o.lign.
10
20
20
e)
fejl c + d, ialt max.
10
20
20
f)
fremmed sort
2
4
2
g)
kartoffelskurv, pulverskurv, netskurv og rodfiltsvamp
8
-
8
h)
rust
3
6
3
       
Bemærkninger:
     
ad a)
Under råd henregnes tør- og blødråd med et tværsnit på over 5 mm. Indre fejl omfatter «kerneråd» og «hule» kartofler.
ad b)
En grønfarvning, der dækker mindre end 1/8 af kartoffelknoldens overflade, og som kan fjernes ved normal skrælning, betragtes ikke som en fejl.
ad d)
Ved tryk- og stødpletter forstås grå, blå eller sorte pletter, der er dybere end 5 mm. Ved beskadigelser forstås redskabsbeskadigelser, insekt- og larvegnav samt andre knolddefekter dybere end 5 mm. Dyb skurv er skurv dybere end 5 mm.
 
En knold betegnes som deform, såfremt der efter en normal skrælning med kartoffelskrællekniv og med en skrælletykkelse på op til 5 mm sidder skrællerester tilbage. Vækstrevner er overfladerevner, der er dybere end 5 mm.
ad e)
Summen af konstaterede fejl eller mangler i et parti kartofler må ikke overstige de under e angivne vægtprocenter.
ad g)
En knold er angrebet af kartoffelskurv, netskurv og/eller rodfiltsvamp, når mindst 1/4 af overfladen er dækket heraf. En knold angrebet af skurv dybere end 5 mm tæller i tolerancerne med under både d og g.
ad h)
Rustpletter med et tværsnit på over 1 mm anses for en fejl. Ved bedømmelsen deles knolde på langs i 4 lige store både. Kun både med fejl tælles med i tolerancen.
         
IV.
Størrelse:
     
 
Der må i et parti højst være 5 vægtprocent knolde i klasse I og 10 vægtprocent knolde i klasse II, der ikke svarer til den angivne størrelse. Ingen knold må endvidere være mere end 5 mm større eller mindre end den angivne størrelse.


Bilag 14

Krav til virksomhed til etablering og vedligehold af kerneplantesamling af Solanum tuberosum med henblik på opformering af læggekartofler

1.
Produktion og opbevaring skal finde sted i faciliteter og efter retningslinjer, der sikrer det producerede materiales frihed for planteskadegørere. Der skal føres en kvalitetsstyringshåndbog, der som minimum indeholder oplysninger om og dokumentation for nedenstående forhold:
 
a)
Beskrivelse og skitser af opbevaringssteder, produktionssteder m.v.
 
b)
Øvrig planteproduktion.
 
c)
Arbejdsrutiner, herunder formeringsmetode.
 
d)
Mærkning.
 
e)
Logbog over ind- og udførsel af kloner i kerneplantesamlingen.
 
f)
Registrering af produktionsdata.
 
g)
Sygdomstest og undersøgelser.
 
h)
Fornyelse af kerneplantemateriale.
 
i)
Adgangskrav.
     
2.
Produktionen skal baseres på knolde, der er sortsægte.
     
3.
Der må ikke forefindes andet plantemateriale af familien Solanaceae, udover det, der er omfattet af autorisationen.
     
4.
Ved indgangen til laboratoriet skal der forefindes en indgangssluse.
     
5.
Der må ikke være åbne vinduer.
     
6.
Personer eller genstande, der kan udgøre en smitterisiko mht. planteskadegørere, må ikke få adgang til laboratoriet.
     
7.
Krav til plantemateriale og metoder:
 
a.
Materiale fra hver enkelt moderknold eller moderplante (præ-kerneplante) skal opbevares fysisk adskilt i separate faciliteter fra andre præ-kerneplanter og fra godkendte kerneplanter, indtil godkendelse af materialet som kerneplante foreligger.
 
b.
Materiale fra en klon skal testes mhp. optagelse i kerneplantesamlingen på et officielt anerkendt EU-laboratorium for de sygdomme og efter de testmetoder, som er beskrevet i bilag 15.
 
c.
Al håndtering, opformering og opbevaring af kerneplanter skal ske efter skriftlige retningslinjer, der sikrer, at der ikke sker smitte af planteskadegørere nævnt i bilag 15 til eller mellem kerneplanter, og at materiale fra en præ-kerneplante eller præ-kerneknold altid kan identificeres entydigt.
     
8.
Præ-kerneplantemateriale må ikke flyttes til kerneplantesamlingen, før godkendelse som kerneplante foreligger. Godkendelse af kerneplante sker, når de gennemførte tests viser frihed for de skadegørere, der er anført i bilag 15.
     
9.
Godkendelse som kerneplante gælder i 10 år, hvorefter fornyet test af materialet gennemføres.
     
10.
Omsætning af kerneplanter:
 
a.
Kerneplanter, der markedsføres eller på anden vis udleveres, skal mærkes med plantepas, som udfyldes i henhold til bilag 10.
 
b.
Hver leverance til en aftager skal anmeldes skriftligt til NaturErhvervstyrelsen med oplysning om dato, sort, klon, antal planter samt aftagers navn og adresse.


Bilag 15

Kriterier for patogen test af vegetativt materiale med oprindelse i EU forud for optagelse i den danske kartoffelkerneplantesamling (᾽Potato Nuclear Stock᾽)2)

Der skal gennemføres følgende test af præ-kernemateriale mhp. godkendelse til optagelse i Den danske Kartoffelkerneplantesamling:
   
1.
En biologisk test baseret på følgende indikatorplanter for nedenstående vira, der forekommer i EU; Chenopodium amaranticolor, Nicotiana benthamiana, Nicotiana tabacum cv. White Burley, Nicotiana debneyi og Nicotiana glutinosa (eller andre egnede artskombinationer, der dækker det anførte virusspektrum)
   
 
Virus:
       
 
Navn, dansk:
Navn, videnskabeligt:
 
       
 
Kartoffelvirus A
Kartoffelvirus M
Kartoffelvirus S
Kartoffelvirus V
Kartoffelvirus X
Kartoffelvirus Y
Kartoffelmoptopvirus
Kartoffelbladrullevirus
Lucernemosaikvirus
Agurkmosaikvirus)
Kartoffelaucubamosaikvirus
Tobakmosaikvirus
Tobaksnekrosevirus
Rattlevirus
Tomatsortringvirus
Tomatmosaikvirus
Tomatbronzetopvirus
(Potato A potyvirus, PVA)
(Potato M carlavirus, PVM)
(Potato S carlavirus, PVS)
(Potato V potyvirus, PVV )
(Potato X potexvirus, PVX)
(Potato Y potyvirus, PVY)
(Potato mop top furovirus, PMTV)
(Potato leafroll luteovirus, PLRV)
(Alfalfa mosaic alfamovirus, AMV)
(Cucumber mosaic cucumovirus, CMV)
(Potato aucuba mosaic potexvirus, PAMV)
(Tobacco mosaic tobavirus, TMV)
(Tobacco necrosis necrovirus, TNV)
(Tobacco rattle tobravirus, TRV)
(Tomato black ring nepovirus, TBRV)
(Tomato mosaic tobavirus, ToMV)
(Tomato spotted wilt tospovirus, TSWV)
 
   
2.
Der skal gennemføres test for hver af følgende skadegørere (kun europæiske varianter af virus) ved en serologisk eller DNA-baseret testmetode, som er internationalt anerkendt og specifikt rettet mod skadegøreren:
     
 
Navn, dansk:
Navn, videnskabeligt:
     
 
Kartoffelvirus A
Kartoffelvirus M
Kartoffelvirus S
Kartoffelvirus V
Kartoffelvirus X
Kartoffelvirus Y
Kartoffelmoptopvirus
Kartoffelbladrullevirus
Kartoffeltenknoldviroïd
Rattlevirus
Tomatbronzetopvirus
(Potato A potyvirus, PVA)
(Potato M carlavirus, PVM)
(Potato S carlavirus, PVS)
(Potato V potyvirus, PVV )
(Potato X potexvirus, PVX)
(Potato Y potyvirus, PVY)
(Potato mop-top furovirus, PMTV)
(Potato leafroll luteovirus, PLRV)
(Potato spindle tuber viroid, PSTVd)
(Tobacco rattle tobravirus, TRV)
(Tomato spotted wilt tospovirus, TSWV)
   
 
Kartoffelringbakteriose-bakterien
Kartoffelbrunbakteriose-bakterien
Sortbensyge-bakteriearterne
Stolburfytoplasma
(Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus)
(Ralstonia solanacearum)
(Dickeya spp., Pectobacterium spp.)
(Potato stolbur phytoplasma)


Bilag 16

Registrering af kartoffelavlere i medfør af § 32

Registreringsnummeret godtgør, at kartoflerne er avlet af en officielt registreret avler, at knoldene er fri for kartoffelbrunbakteriose, og at EU bestemmelserne for bekæmpelse af henholdsvis kartoffelbrok, kartoffelringbakteriose samt kartoffelcystenematoder, efterkommes.

   
Navn, dansk:
Navn, videnskabeligt:
Kartoffelringbakteriose:
Clavibacter michiganensis (Smith)Davis et al. subsp. sepedonicus (Spieck. et Kotth.) Davis et al.
Kartoffelbrunbakteriose:
Ralstonia (Pseudomonas) solanacearum (Smith) Yabuuchi et al.
Kartoffelbrok:
Synchytrium endobioticum (Schilb.) Perc.
Hvid kartoffelcystenematode:
Globodera pallida (Stone) Mul. et Stone
Gul kartoffelcystenematode:
Globodera rostochiensis (Woll.) Mul. et Stone

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Kommissionens direktiv 92/105/EØF af 3. december 1992 om en vis standardisering af plantepas til benyttelse ved flytning af en række planter, planteprodukter og andre genstande indenfor Fællesskabet og om nærmere regler for udstedelse af sådanne plantepas samt betingelser og nærmere regler for erstatning af plantepas, EF-Tidende 1993, nr. L 4, s. 22, som ændret ved Kommissionens direktiv 2005/17/EF af 2. marts 2005, EU-Tidende 2005, nr. L 57, s. 23, dele af Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning indenfor Fællesskabet, EF-Tidende 2000, nr. L 169, s. 1, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2010/1/EU af 8. januar 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 7, s. 17, Rådets direktiv 2002/56/EF af 13. juni 2002 om handel med læggekartofler, EF-Tidende 2002, nr. L 193, s. 60, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2016/317 af 3. marts 2016 om ændring af Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØØF, 2002/51/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF og 2002/57/EF for så vidt angår den officielle etiket på frøpakninger, EU-Tidende 2016, nr. L 60, s. 72, dele af Rådets direktiv 2007/33/EF af 11. juni 2007 om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder og om ophævelse af direktiv 69/465/EØF, EU-Tidende 2007, nr. L 156, s. 12, dele af Kommissionens direktiv 2008/62/EF af 20. juni 2008 om visse undtagelser med henblik på godkendelse af landracer og sorter af landbrugsarter, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion, og om handel med frø og læggekartofler af sådanne landracer og sorter, EU-Tidende 2008, nr. L 162, s. 13, Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/270/EU af 16. maj 2012 om hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i unionen af Epitrix cucumeris (Harris), Epitrix similaris (Gentner), Epitrix subcrinita (Lec.) og Epitrix tuberis (Gentner), EU-Tidende 2012, nr. L 132, s. 18, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1359 af 8. august 2016 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2012/270/EU om hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Epitix cucumeri (Harris), Epitrix similaris (Gentner), Epitrix subcrinita (Lec.) og Epitrix tuberis (Gentner), EU-Tidende 2016, L 215, s. 29, Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/78/EU af 17. juni 2014 om ændring af bilag I, II, III, IV og V til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2014, nr. L 183, s. 23, Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2013/63/EU af 17. december 2013 om ændring af bilag I og II til Rådets direktiv 2002/56/EF for så vidt angår mindstekrav for læggekartofler og partier af læggekartofler, EU-Tidende 2013, nr. L 341, s. 52, Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/20/EU om EU-klasser for basislæggekartofler og certificerede læggekartofler og de betingelser og betegnelser, der skal gælde for disse klasser, EU-Tidende 2014, nr. L 38, s. 32, og Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/21/EU om minimumsbetingelser og EU-klasser for præbasislæggekartofler, EU-Tidende 2014, nr. L 38, s. 39.

2) Testkravene er baseret på; EPPO’s Phytosanitary Procedure PM 3/62(1): Production of pathogen-free microplants of potato, EPPO Standard PM 3/21(2): Post-entry quarantine for potato and EPPO Standard PM 4/28: Certification scheme for seed potatoes. PM3/62(1) fastslår at ‘for vegetativt materiale, er de generelle krav, at kerneplanterne stammer fra materiale, som er testet to gange; en gang ved en specifik serologisk eller DNA baseret metode og en gang ved indikatorplantetest