Senere ændringer til forskriften
Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Oprettelse af selvejende institution
Kapitel 2 Lovens område
Kapitel 3 Udbetaling Danmarks ledelse
Kapitel 4 Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Udbetaling Danmark
Kapitel 5 Medarbejdere
Kapitel 5 a Håndtering af aktiver ved overflytning af myndighedsopgaver fra Beskæftigelsesministeriet
Kapitel 6 Årsregnskab og revision
Kapitel 7 Etableringen af Udbetaling Danmark
Kapitel 8 Ikrafttrædelsesregler
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark

Herved bekendtgøres lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 7. juni 2014, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 628 af 8. juni 2016.

Kapitel 1

Oprettelse af selvejende institution

§ 1. Med denne lov oprettes Udbetaling Danmark som en selvejende institution.

Stk. 2. Udbetaling Danmarks hjemsted er Hillerød Kommune.

Kapitel 2

Lovens område

§ 2. (Ophævet)

Kapitel 3

Udbetaling Danmarks ledelse

§§ 3-5. (Ophævet)

Kapitel 4

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Udbetaling Danmark

§§ 6-7. (Ophævet)

Kapitel 5

Medarbejdere

§ 8. Arbejdsmarkedets Tillægspension overtager ved overførsel af opgaverne, jf. § 1 i lov om Udbetaling Danmark, kommunalt personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overføres til Udbetaling Danmark i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. marts 2013.

Stk. 2. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse på personale, der overtages af Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til stk. 1.

§ 9. De kommunale tjenestemænd, som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overføres til Udbetaling Danmark og varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. §§ 1 og 15 i lov om Udbetaling Danmark, og for hvem en ændring af arbejdssted eller ændringer af stillingens karakter i øvrigt ikke medfører, at stillingen ikke længere er passende, overgår til ansættelse i staten på tidspunktet for opgavernes overførsel og på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 2. De tjenestemænd, som overføres til staten, jf. stk. 1, er forpligtet til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension med bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten.

Stk. 3. Tjenestemænd, som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overføres til Udbetaling Danmark og varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 1 i lov om Udbetaling Danmark, der uden at være forpligtet til det accepterer frivilligt at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension, overgår til ansættelse i staten på tidspunktet for opgavernes overførsel og på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. De pågældende tjenestemænd udlånes til Arbejdsmarkedets Tillægspension med bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten.

Stk. 4. En tjenestemand, der overføres til staten og herfra udlånes til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter stk. 3, har ikke som følge af overførslen krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension.

Stk. 5. Ved beregning, administration, refusion, revision m.v. af pensionerne til de i stk. 1 og 3 nævnte tjenestemænd følges reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål vedrørende kommunalreformen og reglerne udstedt i medfør heraf med de nødvendige tilpasninger som følge af tidspunktet for tjenestemændenes overgang til staten.

Stk. 6. Finansministeren træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål i henhold til stk. 5.

Stk. 7. Tjenestemænd omfattet af stk. 1 og 3 får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt den samlede tjenestemandspension af staten.

Stk. 8. Mellem kommunerne og staten finder bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse med de tilpasninger, som følger af disse ansættelsesforholds særlige karakter.

§ 10. Arbejdsmarkedets Tillægspension bærer fra tidspunktet for overtagelsen af medarbejderne vederlagskrav og andre forpligtelser for de medarbejdere, der overtages efter §§ 8 og 9. Kommunerne bærer vederlagskrav og andre forpligtelser, der er optjent eller vedrører tiden før overtagelsesdagen, uanset om de på overtagelsesdagen er forfaldne til betaling.

Stk. 2. Der udarbejdes senest 3 måneder efter overtagelsen sædvanlig refusionsopgørelse vedrørende alle vederlagskrav og andre forpligtelser omfattet af stk. 1 mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og den enkelte kommune. Refusionsopgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med normale regnskabsprincipper for periodeafgrænsning. Saldoen berigtiges kontant med tillæg af indskudsbevisrenten p.a. fra 3 måneder efter overtagelsen, til betaling sker.

Stk. 3. Den enkelte kommune friholder Arbejdsmarkedets Tillægspension for ethvert krav, som rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension efter stk. 1 og 2, §§ 8 og 9 og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, af medarbejdere, som ikke tiltræder ansættelse hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 10 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension overtager fra tidspunktet for overflytningen af opgaver fra Pensionsstyrelsen til Udbetaling Danmark alle medarbejdere, der er ansat i Pensionsstyrelsen eller med tjenestested i Pensionsstyrelsen i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, jf. dog stk. 2. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder tilsvarende anvendelse ved overtagelse af personalet.

Stk. 2. Medarbejdere, der overvejende er beskæftiget med opgaver, der forbliver statslige, er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Tjenestemænd, som er ansat i Pensionsstyrelsen eller med tjenestested i Pensionsstyrelsen, bevarer fra tidspunktet for overflytningen af opgaverne deres tjenestemandsansættelse i staten på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår, og er forpligtet til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension overtager fra tidspunktet for overførslen af opgaver fra Statens Administration til Udbetaling Danmark medarbejdere, der er ansat i Statens Administration, DSB, Forsvarsministeriet og Rigspolitiet eller med tjenestested hos disse myndigheder i henhold til kollektiv overenskomst eller bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller som er ansat efter individuel aftale, og som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med opgaver, der overføres. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder tilsvarende anvendelse ved overtagelsen af personalet.

Stk. 5. Tjenestemænd, som er ansat i Statens Administration, DSB, Forsvarsministeriet og Rigspolitiet eller med tjenestested hos disse myndigheder, og som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med opgaver, der overføres, bevarer fra tidspunktet for overførslen af opgaverne deres tjenestemandsansættelse i staten på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår, og er forpligtet til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 5 a

Håndtering af aktiver ved overflytning af myndighedsopgaver fra Beskæftigelsesministeriet

§ 10 b. Beskæftigelsesministeriet kan i forbindelse med overdragelse af opgaver fra staten til Udbetaling Danmark bestemme, at staten beholder ejerskabet til aktiver, der er knyttet til administration af de opgaver, der overflyttes fra Pensionsstyrelsen til Udbetaling Danmark. Træffer ministeren beslutning om at beholde ejerskabet til aktiverne, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension leje aktiverne, indtil de er endeligt afskrevne. Lejen svarer til afdragsprofilen for de erhvervede aktiver. Når aktiverne er endeligt afskrevne, kan ministeren og Arbejdsmarkedets Tillægspension aftale, at de overdrages til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 6

Årsregnskab og revision

§§ 11-12. (Ophævet)

Kapitel 7

Etableringen af Udbetaling Danmark

§ 13. Etableringen af Udbetaling Danmark varetages af en styregruppe i perioden indtil den 1. oktober 2012.

Stk. 2. Styregruppen varetager bestyrelsens opgaver efter denne lov indtil den 1. oktober 2012.

Stk. 3. Udbetaling Danmark refunderer henholdsvis KL, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Beskæftigelsesministeriet for udgifter til udførelsen af opgaver, som er en del af etableringen og udføres i regi af Udbetaling Danmark.

§ 14. Styregruppen består af 2 medlemmer udpeget af KL, 1 medlem udpeget af Finansministeriet, 2 medlemmer udpeget af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 1 medlem udpeget af Beskæftigelsesministeriet samt 2 medlemmer udpeget af Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvoraf det ene fungerer som formand.

Stk. 2. I perioden frem til den 1. oktober 2012 tegnes Udbetaling Danmark af den samlede styregruppe eller af 3 medlemmer af styregruppen i forening.

§ 15. (Ophævet)

Kapitel 8

Ikrafttrædelsesregler

§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 ledes Udbetaling Danmark først af en direktør fra den 1. november 2012.

§ 17. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 324 af 11. april 2012 (Lov om Udbetaling Danmark) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 33. Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. §§ 2-7, 11 og 12 i lov nr. 1594 af 22. december 2010 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark ophæves den 1. oktober 2012. § 15 i lov nr. 1594 af 22. december 2010 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark ophæves den 15. april 2012.


Lov nr. 326 af 11. april 2012 (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 25

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Lovens § 8 og § 26, stk. 8-10, træder i kraft den 15. april 2012.

Stk. 3-4. (Udelades)


Lov nr. 494 af 21. maj 2013 (Overførsel af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 11. Loven træder i kraft den 1. juni 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 628 af 8. juni 2016 (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.) indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 54

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2016, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 § 1, nr. 22 og 23, træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 3. § 1, nr. 24-28, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. oktober 2012.

§ 55

Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser truffet af ressortministerierne eller Statens Administration inden lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 2. Udbetaling Danmark kan i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 foretage de dispositioner og regnskabsmæssige registreringer, der er nævnt i tekstanmærkning nr. 102 til § 7 på finansloven for 2016, for så vidt angår de udlån og garantier m.v., som Udbetaling Danmark administrerer i henhold til denne lov.

Stk. 3. Ressortministeriernes betaling for varetagelse af opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark ved denne lov, sker for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 efter reglerne på finansloven for 2016. Statens Administration foretager en samlet afregning til Udbetaling Danmark af denne betaling og gebyrer fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016.

Beskæftigelsesministeriet, den 6. december 2016

Troels Lund Poulsen

/ Bent Nielsen