Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32010L0075
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Standardvilkår
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed1)

I medfør af § 35, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016, fastsættes:

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter standardvilkår ved godkendelse efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed for listevirksomheder omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden skal anvende standardvilkårene ved godkendelse af en listevirksomhed omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse, jf. dog § 31, stk. 3, i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden skal anvende standardvilkårene ved revurdering af en listevirksomhed omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 519 af 27. maj 2016 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed ophæves.

Stk. 3. Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse eller ændringer, og om revurdering, som ikke bortfalder i medfør af reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og som er indsendt inden den 1. januar 2016, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.

Stk. 4. Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse eller ændringer og om revurdering, som ikke bortfalder i medfør af reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og som er indsendt den 1. januar 2016 eller senere, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 5. Verserende klagesager, som er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet inden 1. januar 2016, eller afgørelser, som er truffet før 1. januar 2016, men som inden klagefristens udløb er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.

Stk. 6. Verserende klagesager, som er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet efter den 1. januar 2016 men inden den 1. juli 2016, eller afgørelser som er truffet før den 1. juli 2016, men som inden klagefristens udløb er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1418 af 2. december 2015 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.

Stk. 7. Verserende klagesager, som er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet efter den 1. juli 2016 men inden den 1. januar 2017, eller afgørelser som er truffet før den 1. januar 2017, men som inden klagefristens udløb er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 519 af 27. maj 2016 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.

Miljø- og Fødevareministeriet, den 7. december 2016

Esben Lunde Larsen

/ Michel Schilling


Bilag 1

Standardvilkår

Afsnit 1. A 203

Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet overstiger 10.000 normal m3 pr. time, bortset fra anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller.

Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1, og anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller.

1.1. Anvendelsesområde

1.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

1.3. Oplysningskrav

1.4. Standardvilkår

Afsnit 3. B 202

Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.

3.1. Anvendelsesområde

3.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

3.3. Oplysningskrav

3.4. Standardvilkår

Afsnit 4. C 202

Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer.

4.1. Anvendelsesområde

4.2. Beskrivelse af væsentligste miljøforhold

4.3. Oplysningskrav

4.4. Standardvilkår

Afsnit 5. D 207

Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.

5.1. Anvendelsesområde

5.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

5.3. Oplysningskrav

5.4. Standardvilkår

Afsnit 6. D 208

Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag.

Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.

6.1. Anvendelsesområde

6.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

6.3. Oplysningskrav

6.4. Standardvilkår

Afsnit 7. E 202

Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ, hvor produktionskapaciteten er mindre end eller lig med 75 m³/dag.

7.1. Anvendelsesområde

7.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

7.3. Oplysningskrav

7.4. Standardvilkår

Afsnit 8. E 207

Foderstofvirksomheder, herunder grønttørring og grøntpilleproduktion, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindst 6 tons pr. time, mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage.

Foderstofvirksomheder, som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer, og som ikke er omfattet af listepunkt 6.4 b i bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

8.1. Anvendelsesområde

8.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

8.3. Oplysningskrav

8.4. Standardvilkår

Afsnit 9. E 215

Virksomheder, der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder, der er omfattet af listepunkt 6.7 og/eller 6.10 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

9.1. Anvendelsesområde

9.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

9.3. Oplysningskrav

9.4. Standardvilkår

Afsnit 11. G 201

Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW.

11.1. Anvendelsesområde

11.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

11.3. Oplysningskrav

11.4. Standardvilkår

Afsnit 12. G 202

Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW.

12.1. Anvendelsesområde

12.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

12.3. Oplysningskrav

12.4. Standardvilkår

Afsnit 13. H 201

Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg, der anvendes 5 dage om året eller mere. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning.

13.1. Anvendelsesområde

13.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

13.3. Oplysningskrav

13.4. Standardvilkår

Afsnit 14. J 202

Krematorier.

14.1. Anvendelsesområde

14.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

14.3. Oplysningskrav

14.4. Standardvilkår

Afsnit 15. J 203

Udendørs skydebaner.

15.1. Anvendelsesområde

15.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

15.3. Oplysningskrav

15.4. Standardvilkår

Afsnit 16. J 205

Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 b eller 5.3.b i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

16.1. Anvendelsesområde

16.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

16.3. Oplysningskrav

16.4. Standardvilkår

Afsnit 17. K 203

Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på 10 tons/dag eller derunder, bortset fra de under listepunkt K 209, K 210, K 211 og K 212 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nævnte anlæg.

17.1. Anvendelsesområde

17.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

17.3. Oplysningskrav

17.4. Standardvilkår

Afsnit 18. K 206

Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.

18.1. Anvendelsesområde

18.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

18.3. Oplysningskrav

18.4. Standardvilkår

Afsnit 19. K 209

Autoophugning (autogenbrug).

19.1. Anvendelsesområde

19.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

19.3. Oplysningskrav

19.4. Standardvilkår

Afsnit 20. K 211

Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder med en kapacitet for tilførsel af 30 tons affald om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3.

20.1. Anvendelsesområde

20.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

20.3. Oplysningskrav

20.4. Standardvilkår

Afsnit 21. K 212

Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.5 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller listepunkt K 211 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.1 d i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksom- hed eller listepunkt K 211 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

21.1. Anvendelsesområde

21.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

21.3. Oplysningskrav

21.4. Standardvilkår

Afsnit 22. K 214

Anlæg til kompostering af affald og evt. andre materialer, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug, med en kapacitet for tilførsel af affald på mere end 100 tons pr. år, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.3 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

22.1. Anvendelsesområde

22.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

22.3. Oplysningskrav

22.4. Standardvilkår

Afsnit 23. 5.1 d

Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter:

d) Rekonditionering forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed opførte aktiviteter.

23.1. Anvendelsesområde

23.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

23.3. Oplysningskrav

23.4. Standardvilkår

Afsnit 24. 5.3 b

Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:

i) Biologisk behandling

iii) behandling af slagger og aske

24.1. Anvendelsesområde

24.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

24.3. Oplysningskrav

24.4. Standardvilkår

Afsnit 25. Biogasanlæg omfattet af 5.3 b

Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:

i) Biologisk behandling

25.1. Anvendelsesområde

25.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

25.3. Oplysningskrav

25.4. Standardvilkår

Afsnit 26. Komposteringsanlæg omfattet af 5.3 b

Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:

i) biologisk behandling

26.1. Anvendelsesområde

26.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

26.3. Oplysningskrav

26.4. Standardvilkår

Afsnit 27. 5.5

Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af listepunkt 5.4 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, i afventning af en af de i listepunkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er stør- re end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres.

Se afsnit 23

Afsnit 28. 6.4 b) ii) -9 Foderstofvirksomheder

Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af foder fra:

ii) vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år.

28.1. Anvendelsesområde

28.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

28.3. Oplysningskrav

28.4. Standardvilkår

Afsnit 29. Biogasanlæg omfattet af 6.5 b

Bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalsk affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag.

Se afsnit 25

Afsnit 30. 6.10

Beskyttelse af træ og træprodukter med kemikalier, hvor produktionskapaciteten er større end 75 m³/dag, bortset fra behandling udelukkende mod blåsplint.

30.1. Anvendelsesområde

30.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

30.3. Oplysningskrav

30.4. Standardvilkår

Indledning

Denne bekendtgørelse angiver oplysningskrav ved ansøgning samt standardvilkår for virksomheder, der er omfattet af et eller flere punkter på listerne i bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og hvis virksomhedens aktiviteter svarer til beskrivelsen under »Anvendelsesområde« i det eller de relevante afsnit i denne bekendtgørelse om standardvilkår.

Hvis det i teksten under »Anvendelsesområde« er anført, at standardvilkårene ikke omfatter visse nær- mere angivne processer eller aktiviteter, skal godkendelsen udover standardvilkårene suppleres med de nødvendige krav til disse processer eller aktiviteter, jf. § 31 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Enkelte vilkår er sat i kantede parenteser. Det betyder, at godkendelsesmyndigheden fastsætter det specifikke vilkår på baggrund af en konkret vurdering. I nogle tilfælde er der indsat nærmere instrukser til godkendelsesmyndigheden i de kantede parenteser.

Afsnit 1

A 203: Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet overstiger 10.000 normal m 3 pr. time, bortset fra anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller.

Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1, og anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller.

1.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter, uanset om aktiviteten er hovedaktiviteten eller en biaktivitet på en listevirksomhed omfattet af A 203:

1) Metalliseringsanlæg placeret indendørs i en kabine, hvor der anvendes zink, zink-aluminiumlegeringer og aluminium som belægningsmateriale og følgende termiske sprøjtemetoder (manuel eller automatisk):

– Flammesprøjtning (ilt-gas metoden),

– lysbuesprøjtning og

– plasmasprøjtning.

2) Pulvermaleanlæg, dvs. stationære pulversprøjtebokse (pulverkabiner) med tilhørende hærdeovn, hvor der påføres termohærdende pulvermalinger, især epoxypulver, polyesterpulver, blandinger af epoxy- og polyesterpulver samt polyurethanpulver - alle uden indhold af tungmetaller, opløsningsmidler og vand - på en overflade af emner af jern, stål eller andre metaller ved hjælp af følgende metoder: Elektrostatisk sprøjtning og triboelektrisk sprøjtning (friktionsopladning) med automatisk (robotstyret) sprøjtepistol og manuelt betjent sprøjtepistol.

3) Anlæg for tør fristråleblæsning placeret indendørs i hal og kabine og lukkede, stationære slyngrense- anlæg, hvor der anvendes:

– metalliske blæsemidler som stålshot/-grit og spong-jet (jerngrit omgivet af støbt nylonskum),

– ikke-metalliske blæsemidler, så som de naturlige eller syntetiske mineraler kvartssand, olivinsand, garnet, korund, kulslagge (jernaluminiumsilikat) og kobberslagge m.m., eller blæsemidler, der anvendes i specielle sammenhænge som glaskugler, talkum, natriumbikarbonat (»bagepulver«) m.m.

4) Vådmaleanlæg, dvs. stationære maleanlæg, der anvendes i hal / kabine samt i våd eller tør sprøjteboks med eventuel tilhørende flash-off zone og tørre-/hærdeovn, hvor der påføres organiske belægninger på en overflade af emner af jern, stål eller andre metaller, dog ikke anlæg for undervognsbehandling og autolakering, og hvor der anvendes følgende former for såvel manuel malingspåføring som automatiseret malingspåføring (malerobotter):

– Hydraulisk sprøjtning, også kaldet luftløs, højtryks- og airless sprøjtning.

– Pneumatisk sprøjtning, også kaldet lavtrykssprøjtning og sprøjtning med luftforstøvning.

– Hybridsprøjtning, også kaldet air mix, air assist og luftunderstøttet airless sprøjtning.

– Elektrostatisk sprøjtning i kombination med førnævnte sprøjtemetoder.

– Rotationssprøjtning (skiveforstøvning, klokkeforstøvning).

– Dypning uden anvendelse af strøm.

– Katodisk elektrodyppemaling (KED).

– Anodisk elektrodyppemaling (AED).

Standardvilkårene i afsnit 1.4.4 omfatter alle former for vådmalinger og lak (uden indhold af pigmenter), dvs. malinger / lak indeholdende organiske opløsningsmidler og eventuelt vand, der er fysisk tørrende, oxidationshærdende eller reaktionshærdende, som f.eks.:

– Enkomponent, opløsningsholdige malinger som alkyder, akryler og epoxyester.

– Enkomponent, vandige malinger som alkyder, akryler og epoxyester. (Vandige malinger indeholder normalt 5 - 10 % organisk opløsningsmiddel).

– Tokomponent, opløsningsholdige malinger som epoxy og polyurethan.

– Tokomponent, vandige malinger som epoxy og polyurethan.

– Zinkholdige malinger i en- og tokomponent udgaver.

– Specialmalinger.

Bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler (VOC-bekendtgørelsen), fastsætter emissionsgrænseværdier m.m. for luftformige emissioner af flygtige organiske forbindelser fra vådmaleanlæg, hvor forbruget af organiske opløsningsmidler er større end 5 tons / år. Disse krav skal fastsættes i godkendelsen, jf. nævnte bekendtgørelse, og gælder udover standardvilkårene i afsnit 1.4.4.

5) Affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler, hvor affedtningen sker ved nedsænkning af emner i et kar indeholdende tetrachlorethylen eller trichlorethylen. VOC-bekendtgørelsen fastsætter krav om substitution og emissionsgrænseværdier for luftformige emissioner af tetrachlorethylen og trichlorethylen fra affedtningsanlæg, hvor forbruget af disse stoffer er større end 1 tons / år. Disse krav skal fastsættes som vilkår i godkendelsen, jf. nævnte bekendtgørelse, og gælder udover standardvilkårene i afsnit 1.4.5.

1.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

1.2.1 Metalliseringsanlæg

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
– Forbisprøjt af forstøvet belægningsmetal.
– Utæt filteranlæg, som f.eks. sprængte poser, med forøget emission af støv til følge.
– Diffust støv fra åbentstående porte og døre.
Erhvervsaffald
– Brugte filterposer.
Farligt affald
– Filterstøv.
– Grov spildfraktion, herunder gulvopfej.
– Slam o.lign. fra vådskrubber.

1.2.2 Pulvermaleanlæg

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
– Uhærdet støv fra afkast fra pulverkabine.
– Triglycidylisocyanurat (TGIC) fra afkast fra pulverkabine ved anvendelse af TGIC-holdig pulvermaling.
Støj
– Trykluftskylning af udendørs placeret filter.
Erhvervsaffald
– Kasserede kroge mv. belagt med udhærdet pulvermaling.
– Emballage med udhærdede rester af pulvermaling.
– Brugte filterposer.
Farligt affald
– Filterstøv.
– Rester af uhærdet pulvermaling.

1.2.3 Blæserensningsanlæg

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
– Nedbrudt blæsemiddel med rester af afrenset materiale.
– Utæt filteranlæg, som f.eks. sprængte poser, med forøget emission af støv til følge.
– Diffust støv i form af:
Åbenstående porte og døre
Utætte porte og døre
Utæt blæsekabine
Utilstrækkeligt rengjorte emner
– Belægninger på køretøjer, der transporterer emner ind og ud af sandblæsekabinen.
Støj
– Afkast, ventilatorer, kompressorer og mundingsstøj fra sandblæsepistol samt anslag af blæsemiddel mod overflade.
Erhvervsaffald
– Brugt blæsemiddel indeholdende rester af afrenset materiale.
– Brugte filterposer.

1.2.4 Vådmaleanlæg

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
– Emission af opløsningsmidler og malingstøv fra afkast fra malerhal og –kabine (påføring og tørring) samt fra sprøjteboks, flash-off-zone og hærdeovn.
– Fordampning af opløsningsmidler i forbindelse med påføring, tørring og hærdning af malingsfilm.
– Malingstøv, som ikke opfanges i filtermåtte eller i »vandvæggen« m.m.
– NOX fra røggasser fra gas- eller oliebrændere.
– Diffus emission af opløsningsmidler og malingstøv fra åbentstående porte og døre, utætte porte og døre samt utæt malerkabine/malerhal.
Støj
– Afkast, ventilatorer, kompressorer, godshåndtering, truckkørsel, udendørs håndtering af gods samt transport af gods til og fra virksomheden.
Erhvervsaffald
– Emballage.
– Emballage, der indeholder en tynd hinde af udhærdet maling.
– Afdækningsmateriale.
– Forbrugsmaterialer: pensler, ruller m.m.
– Personligt beskyttelsesudstyr.
– Indblæsningsfiltre.
– Udsugningsfiltre.
– Kasseret udstyr, slanger etc.
– Malingstøv fra gulve.
Farligt affald
– Malingsrester med opløsningsmidler fordelt på en- og to komponentmalinger.
– Malingsrester vandige, fordelt på en- og tokomponentmalinger.
– Brugt opløsningsmiddelholdig pistolrensevæske o. lign.
– Brugt vandig pistolrensevæske o. lign.
– Vand og slam fra sprøjtebokse (som udgangspunkt farligt affald).

1.2.5 Affedtningsanlæg

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
– Procesafsugning fra affedtningsanlægget.
– Forøget emission af kloreret opløsningsmiddel fra kulfilter med utilstrækkelig adsorptionskapacitet, herunder mættet kulfilter.
– Diffus emission af kloreret opløsningsmiddel fra utilstrækkelig udsugning af dampe fra affedtningsanlægget.
Farligt affald
– Farligt affald fra udskiftning af affedtningsbade.
– Farligt affald fra udskiftning af kulfiltre indeholdende kloreret opløsningsmiddel.

1.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 1, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8) –14), pkt. 17), pkt. 18), pkt. 20), pkt. 22) – 25) og pkt. 27) – 29), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

1) Oplysninger om art og forbrug af råvarer og væsentlige hjælpestoffer.

2) Hvis virksomheden anvender pulvermaleanlæg, jf. afsnit 1.4.2, skal det oplyses, om det ved automatisk påføring af pulvermaling dels er muligt at styre påføringen på grundlag af emnernes udformning, dels er muligt at genvinde forbisprøjt af pulvermaling med henblik på at opnå ca. 95 % udnyttelse af pulver.

3) Hvis virksomheden anvender blæserensningsanlæg, jf. afsnit 1.4.3, skal det oplyses, om og i hvilket omfang det er muligt at genanvende kasseret blæsemiddel.

4) Hvis virksomheden anvender vådmaleanlæg, skal det oplyses, om og i hvilket omfang det er muligt at regenerere spildfortynder internt på virksomheden eller eksternt. Endvidere skal der oplyses om den maksimale timeemission af flygtige organiske stoffer.

5) Hvis virksomheden har et affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler, skal den maksimale timeemission til luft oplyses.

I. Andet

6) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

7) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

8) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

1.4 Standardvilkår

1.4.1 Standardvilkår for metalliseringsanlæg

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Ved metallisering skal døre, vinduer og porte til metalliseringskabinen være lukkede.

4. Døre og porte til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der i metalliseringskabinen kan opretholdes et konstant undertryk under drift.

5. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.

6. Metalliseringsstøv, der er aflejret på gulvet i metalliseringskabinen (grovfraktion af forbisprøjt m.m.), skal fjernes ved støvsugning mindst én gang dagligt. Alternativt, eller i kombination med daglig støv- sugning, skal metalliseringskabinen indrettes således, at den grove spildfraktion opsamles i silo/rum under gulvrist.

Luftforurening

7. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 5 mg/normal m3 ved anvendelse af Al og Zn til metallisering. [Anvendes andre metaller til metallisering end Al og Zn, fastsættes emissionsgrænseværdierne for de aktuelle stoffer ifølge Luftvejledningen og B-værdivejledningen. ] Emissionsgrænseværdien gælder i hvert afkast fra metalliseringsanlægget.

8. Virksomhedens afkast skal være dimensioneret, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt.

Tabel 1

Parameter
B-værdier
Zink
0,06 mg / m3
Aluminium
0,01 mg / m3

9. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 7 og den maximale luftmængde, der udsuges fra kabinen. Hvis der udsendes zink eller aluminium fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne for zink og aluminium være overholdt for hele virksomheden. ]

Affald

10. Filterstøv skal opsamles og opbevares i egnede lukkede beholdere, containere, big-bags eller lignende, som er tætte og mærket med indhold.

11. Filterstøv og grov spildfraktion (gulvopfej, belægninger, trådrester) skal genanvendes internt på virksomheden eller eksternt.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

12. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Affaldet skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

Egenkontrol

13. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal rense- effektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder. Konstateres der utætheder, skal renluftsiden efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

14. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 7 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Prøvetagning og analyse for totalstøv skal ske efter metodeblad nr. MEL-02 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk) eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at målingerne er foretaget.

Driftsjournal

15. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af tidspunktet for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den månedlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign., eller hvis der har været alarmer, skal noteres i journalen.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

1.4.2 Standardvilkår for pulvermaleanlæg

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Pulverkabinen skal holdes under konstant undertryk under påføring af pulvermaling.

4. [Hvis virksomheden har oplyst, at det er muligt ved automatisk påføring af maling dels at styre påføringen af pulver afhængig af emnernes udformning, dels at genvinde forbisprøjt af pulver, stiller godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]

5. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.

Luftforurening

6. Afkast fra hærdeovn skal være opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

7. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for pulvermalestøv, målt som total støv på 5 mg/normal m³ i hvert afkast fra pulvermaleanlægget.

Hvis der anvendes pulvermaling der indeholder hovedgruppe 1 stoffer, f.eks. triglycidylisocyanurat (TGIC), skal alle afkast fra pulvermaleanlægget være forsynet med absolutfilter (HEPA-filter) af minimum klasse H13 efter DS/EN 1822.

8. Virksomhedens afkast skal være dimensioneret, så B-værdien i tabel 2 er overholdt.

Tabel 2

Parameter
B-værdier mg/m 3
Epoxystøv, polyesterstøv mv.
0,01

Hvis afkastet fra pulverkabinen er forsynet med absolutfilter, anses B-værdierne for overholdt, hvis afkastet er opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

9. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 7 samt den maksimale luftmængde, der udsuges fra pulverkabinen. Hvis der udsendes pulverstøv fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 8 være overholdt for hele virksomheden. ]

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

10. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Affaldet skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

Egenkontrol

11. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder. Konstateres der utætheder, skal renluftsiden efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

12. [Kun hvis der anvendes absolutfiltre, indsættes dette vilkår]

Absolutfiltre skal kontrolleres for lækage senest 10 dage efter ibrugtagning, og efter at filteret har været afmonteret eller på anden måde justeret eller repareret, dog mindst én gang om året. Lækagetesten skal udføres med en totallækagetest efter afsnit B. 6.4 i ISO 14644-3 med et acceptkriterium på 0,05 %, samt Miljøstyrelsens anbefalede tilføjelser og præciseringer til metoden, som er angivet i 5. supplement til Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. Filtre, som ikke overholder acceptkriteriet, skal udskiftes senest 2 uger efter, at lækagetesten er udført.

13. Dokumentation for kontrol af filtersystemet, herunder test af HEPA-filtre (typeafprøvning, individuel afprøvning og lækagetest), skal forevises eller fremsendes på tilsynsmyndighedens forlangende. Dokumentationen skal være tilgængelig i hele filterets levetid.

14. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 7 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Prøvetagning og analyse for totalstøv skal ske efter metodeblad nr. MEL-02 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk) eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

Driftsjournal

15. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af tidspunkt for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den månedlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign., eller hvis der har været alarmer, skal noteres i journalen.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. [Dokumentation for kontrol af filtersystemet, herunder test af absolutfilre/hepafiltre (typeafprøvning, individuel afprøvning og lækagetest), skal forevises eller fremsendes på tilsynsmyndighedens forlangende. Dokumentationen skal være tilgængelig i hele filterets levetid. ]

1.4.3 Standardvilkår for blæserensningsanlæg

Vilkårene 3-9 omfatter ikke slyngrenseanlæg.

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Ved tør fristråleblæsning skal døre, vinduer og porte til blæserensningskabinen (-hallen) være lukkede.

4. Døre og porte fra blæserensningskabinen (-hallen) til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der kan opretholdes et konstant undertryk i kabinen (hallen) under drift.

5. Afrensede emner skal være rengjorte for brugt blæserensningsmateriale, før emnerne køres eller transporteres ud af blæserensningskabinen (-hallen).

6. Emnerne må ikke køres ud af blæserensningskabinen (-hallen), før støvet fra blæserensning og rengøring har lagt sig.

7. Brugt blæsemiddel, der er aflejret på gulvet i blæserensningskabinen (-hallen), skal fjernes mindst én gang dagligt. Alternativt skal blæserensningskabinen (-hallen) være indrettet således, at brugt blæsemiddel ikke aflejres på gulvet, men f.eks. opsamles i silo under gulvrist.

8. Rengøring af blæserensningskabine (-hallen) skal ske for lukkede porte, døre og vinduer.

9. Arealer foran blæserensningskabinen (-hallen) skal regelmæssigt rengøres. [Tilsynsmyndigheden kan fastsætte hyppigheden heraf. ]

10. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.

Luftforurening

11. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 5 mg / normal m3 fra blæserensningsanlæg.

Emissionsgrænseværdien gælder i hvert afkast fra blæserensningsanlægget.

12. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt.

Tabel 1

Blæsemiddeltype
B-værdi mg / m 3
Kvartssand
0,005
Korund
0,03
Stålgrit, stålshot o. lign.
0,08
Kulslagge (aluminiumsilikat)
0,06
Kobberslagge
0,02
Glaskugler
0,08

[Godkendelsesmyndigheden kan hæve B-værdien for kvartssand ved intermitterende drift, jf. kapitel 3.1.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. I så fald skal godkendelsesmyndigheden fastsætte en maximal driftstid for sandblæsningsanlægget. ]

13. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 11 og den maksimale luftmængde, der udsuges fra blæserensningskabinen (-hallen). Hvis der udsendes stoffer nævnt i vilkår 12 fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 12 være overholdt for hele virksomheden. ]

Affald

14. Kasseret blæsemiddel skal opsamles direkte i - og opbevares i - tætte, lukkede eller overdækkede containere eller i lukkede big-bags el. lign., som er mærket med indhold.

15. [Hvis virksomheden har oplyst, at det er muligt at genanvende kasseret blæsemiddel, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]

Egenkontrol

16. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder. Konstateres der utætheder, skal renluftsiden efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

17. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 11 er overholdt. For anlæg, hvor der anvendes andre blæsemidler end kvartssand, skal der dog kun foretages præstationskontrol, hvis den samlede udsugede luftmængde fra anlægget overstiger 10.000 normal m3/time. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, dog højst 1 gang årligt, at der foretages yderligere præstationskontrol. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. Dette gælder også for anlæg, hvor den udsugede luftmængde er mindre end eller lig med 10.000 normal m3/time.

Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Prøvetagning og analyse for totalstøv skal ske efter metodeblad nr. MEL-02 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau). Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

Driftsjournal

18. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

– Daglig registrering af driftstiden af blæserensningsanlægget ved intermitterende drift, hvis der anvendes kvartssand som blæsemiddel, og B-værdien er fastsat for intermitterende drift, jf. vilkår 12.

– Tidspunktet for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den månedlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign., eller hvis der har været alarmer, skal noteres i journalen.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

1.4.4 Standardvilkår for vådmaleanlæg

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Ved malingspåføring skal døre, vinduer og porte til produktionslokalet være lukkede.

4. Døre og porte til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der ved maling i haller er undertryk under drift.

Der skal være installeret overvågning af udsugningskapaciteten ved hjælp af udsugningsalarmer, der automatisk går i gang med et lys- eller lydsignal, når udsugningskapaciteten falder.

Ved ventilationssvigt skal malingspåføring straks indstilles og må først genoptages, når ventilationsanlægget fungerer korrekt.

5. [Hvis virksomheden har oplyst, at spildfortynder vil blive regenereret internt på virksomheden eller eksternt, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]

6. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.

Luftforurening

7. Virksomheden skal overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 1.

Tabel 1

Parameter
Emissionsgrænseværdi mg/normal m 3
Total støv fra malingspåføring
10
Zinkstøv
5
Epoxystøv
5

Emissionsgrænseværdien for total støv anses for overholdt, hvis der er installeret et filter i udsugningen fra malerhallen, -kabinen eller sprøjteboksen, der kan tilbageholde mindst 90 % af malingstøvet.

8. Virksomheden må maksimalt udlede [ ] kg flygtige organiske stoffer pr. time. [Dette vilkår anvendes kun, hvis forbruget af organiske opløsningsmidler er mindre end eller lig med 5 t/år. ]

9. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 2 er overholdt.

Tabel 2

Parameter
B-værdi mg/m 3
Malingstøv generelt
0,08
Epoxystøv
0,01
Polyurethanstøv
0,04
Zinkstøv
0,06
Blandingsfortyndere
0,15*

* dog 0,3 mg/m3 for bestående maleanlæg, hvor afkast er dimensioneret på grundlag af en B-værdi på 0,3 mg/m3. Ved et bestående maleanlæg forstås i dette afsnit et anlæg, der er etableret før den 1. oktober 2001. Et maleanlæg omfatter alle processer på en virksomhed, hvor der udføres vådmaling.

10. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjde skal anvendes henholdsvis a) den maksimale timeemission af flygtige organiske stoffer på gasform og b) emissionsgrænseværdierne for støv i vilkår 7 kombineret med den maksimale luftmængde, der udsendes fra sprøjteboksen. Hvis der udsendes stoffer nævnt i vilkår 9 fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 9 være overholdt for hele virksomheden. Hvis et bestående maleanlæg udvides, og afkastet fra det bestående anlæg er dimensioneret på grundlag af en B-værdi for blandingsfortyndere på 0,3 mg/m3, skal en B-værdi på 0,15 mg/m3 overholdes, hvis udvidelsen er større end eller lig med 50 % bestemt på grundlag af den maksimale timeemission. Ved flere udvidelser efter hinanden, der hver især er mindre end 50 % bestemt på grundlag af den maksimale timeemission, skal en B-værdi på 0,15 mg/m3 overholdes ved den udvidelse af maleanlægget, hvor den samlede maksimale timeemission fra alle udvidelserne udgør mere end eller lig med 50 % af den oprindelige maksimale timeemission fra maleanlægget. ]

Affald

11. Opfejet malingstøv, der ikke er klassificeret som farligt affald, skal opbevares i lukket container el.lign., som er mærket med indhold.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

12. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Affaldet skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

13. Fortynder og opløsningsmiddelholdig maling, der ved spild o. lign. kan medføre risiko for forurening af jord og grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 12.

Egenkontrol

14. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal rense- effektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder. Konstateres der utætheder, skal renluftsiden efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

15. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 7 er overholdt. For anlæg, hvor der ikke anvendes vådmalinger indeholdende zink eller epoxyforbindelser, dog kun hvis den samlede udsugede luftmængde fra vådmaleanlægget overstiger 25.000 normal m3/time. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, dog højst 1 gang årligt, at der foretages yderligere præstationskontrol. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. Dette gælder også for anlæg, hvor den udsugede luft- mængde er mindre end eller lig med 25.000 normal m3/time. Prøvetagning og analyse for totalstøv og epoxystøv skal ske efter metodeblad nr. MEL-02, mens der for zinkstøv skal prøvetages efter metodeblad nr. MEL-02 og analyseres efter metodeblad nr. MEL-08a (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab) eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

16. Senest 6 måneder efter, at vådmaleanlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol for flygtige organiske forbindelser på gasform i form af 3 enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time i afkast fra sprøjtekabine, flash-off zone og tørre-/hærdeovn, med henblik på at dokumentere, at den maksimale timeemission i vilkår 8 overholdes. Tilsynsmyndigheden kan herefter kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af den maksimale tilladte timeemissionsværdi, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Prøvetagning og analyse for flygtige organiske forbindelser skal ske efter metodeblad nr. MEL-17 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

Driftsjournal

17. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

– Tidspunkt for og karakter af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer, samt resultatet af den månedlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign, eller hvis der har været alarmer.

– Årlig opgørelse af forbruget af maling og opløsningsmidler (herunder fortynder).

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

1.4.5 Standardvilkår for affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Affedtningsanlægget skal være indkapslet og udformet med afsugning, således at diffus emission af klorerede opløsningsmidler ikke kan forekomme.

4. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der skal være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.

Luftforurening

5. Virksomheden må maximalt udlede [ ] kg klorerede opløsningsmidler pr. time. [Dette vilkår anvendes kun, hvis forbruget af klorerede opløsningsmidler er mindre end eller lig med 1 t/år. Ved forbrug over denne grænse gælder VOC-bekendtgørelsen]

6. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i B-værdivejledningen for tetrachlorethylen og trichlorethylen er overholdt.

[Godkendelsesmyndigheden kan hæve B-værdien for trichlorethylen ved intermitterende drift, jf. kapitel 3.1.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. I så fald fastsætter godkendelses- myndigheden en maximal driftstid for affedtningsanlægget. ]

7. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes den maksimale timeemission. Hvis der udsendes tetrachlorethylen eller trichlorethylen fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 6 overholdes for hele virksomheden. ]

8. Et eventuelt kulfilter til rensning af procesudsugningsluften skal være dimensioneret, så filteret har tilstrækkelig kapacitet til adsorption af klorerede opløsningsmidler mellem hver regenerering eller udskiftning af de aktive kul. Der skal forefindes dokumentation og driftsvejledning for filtret.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

9. Farligt affald i form af kasserede affedterbade og brugte kul indeholdende klorerede opløsningsmidler skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Beholderne skal opbevares overdækning i form af tag, presenning eller lignende og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning uden afløb og skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

10. Råvarer i form af klorerede opløsningsmidler skal opbevares på samme måde som farligt affald.

Egenkontrol

11. Eventuelle filtre skal udskiftes eller regenereres, inden de er mættet med klorerede opløsningsmidler.

12. Senest 6 måneder efter, at affedtningsanlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol for tetrachlorethylen/trichlorethylen i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time i afkast fra affedtningsanlægget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt.

Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). De skal udføres kort tid før skift af de aktive kul og ikke umiddelbart efter udskiftning, og de skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Prøvetagning og analyse for tetrachlorethylen/trichlorethylen skal ske efter metodeblad nr. MEL-17 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget, sammen med oplysninger om dato for sidste skift af de aktive kul samt antallet af drifttimer med de aktuelle kul.

Driftsjournal

13. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

– Daglig registrering af driftstiden af affedtningsanlægget, hvis der anvendes trichlorethylen som affedtningsmiddel, og hvis B-værdien er fastsat for intermitterende drift, jf. vilkår 7.

– Tidspunktet for udskiftning eller regenerering af eventuelt kulfilter.

– Antal driftstimer mellem hver udskiftning eller regenerering af eventuelt kulfilter.

– Årligt forbrug af affedtningsmiddel.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 3

B 202: Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.

3.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter virksomheder, der fremstiller fabriksbeton, betonelementer og betonvarer. Følgende aktiviteter, der indgår ved eller ofte er knyttet til produktion af beton, betonelementer og betonvarer, er omfattet:

– Svejsning af armeringsnet mv. med metoderne MMA, MIG/MAG, FCA, TIG og plasma.

– Efterbehandling af betonvarer og betonelementer.

– Indsmøring af betonkanon med slipmidler på en indsmøringsplads.

– Vask af forme og andet procesudstyr samt af betonkanoner.

– Intern genanvendelse af procesvand, uhærdnet beton og filterstøv.

– Nedknusning af hærdnet betonaffald.

– Fremstilling af våd- eller tørmørtler.

– Tilvirkning af forme, beslag mv. i metal.

– Fremstilling og lakering af støbeforme på snedkerværksted.

Standardvilkårene omfatter ikke støbning af formdele i hærdeplast.

3.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
– Udslip af støv ved indblæsning af pulvermaterialer til silo i tilfælde af brud på filtre, slanger, rør eller koblinger eller overfyldning af silo.
– Diffuse udslip af støv fra håndtering af tilslagsmaterialer og andre løsvarer.
– Diffuse udslip af støv ved intern transport.
– Støv fra produktion af beton, betonelementer og betonvarer.
– Diffuse udslip af støv fra nedknusning af hærdnet beton.
– Støv fra forarbejdning af træ.
– Svejserøg.
– Støv fra tørreanlæg og sold til sand til produktion af tørmørtel.
– Røggas fra energianlæg.
Spildevand
– Basisk spildevand fra efterbehandling af produkter samt rengøring af
betonblander, støbeforme og andet procesudstyr indeholdende suspen- deret stof, additiver, mineralske slipmidler og vandopløselige chroma- ter fra cement.
– Spildevand fra rengøring af betonkanoner og andet rullende materiel.
– Overfladevand indeholdende rester af olie eller kemikalier.
Støj
– Indblæsning af pulvermaterialer i silo.
– Læsning og losning af råvarer og færdigprodukter.
– Øvrig håndtering og intern transport af råvarer, hjælpestoffer og færdigprodukter.
– Blander, vibrationsanlæg, efterbehandling af produkter og automatiske transportsystemer til råvarer, hjælpestoffer og betonvarer.
– Ventilatorer, automatisk rensning af filtre og luftafkast.
– Vask af køretøjer.
– Knusning af hærdnet beton.
Risiko for jord, grundvand eller overfladevand
– Spild ved indsmøring af forme og/eller betonkanoner med slipmidler.
– Spild ved rengøring af betonblander, støbeforme og andet produktionsudstyr samt af betonkanoner og andet rullende materiel.
– Spild eller lækage ved opbevaring af tilsætnings- og hjælpestoffer såsom slipmidler, smøreolier, hydraulikolier, syre mv.
– Spild eller lækage fra oplag af fyringsolie og motorbrændstof.
– Udsivning af forurenende stoffer fra lækager i emballager eller tanke samt fra håndterings- og opbevaringsarealer, sumpe og bassiner.
– Lækage fra olieudskiller og kloaksystem.
Affald
– Hærdnet beton, betonslam.
– Farligt affald.

3.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 3, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8) - 14), pkt. 17) - 18), pkt. 23) - 25) og pkt. 27 - 28), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

1) Oplysninger om virksomhedens maksimale årlige produktion fordelt på produkttyper (fabriksbeton, mørtel, betonelementer og betonvarer) samt om art og forbrug af væsentlige råvarer og hjælpestoffer.

2) Oplysning om forbruget af henholdsvis vegetabilske og mineralske slipmidler, om indholdsstoffer i disse, samt om til hvilke former for indsmøring det er muligt at undgå brugen af mineralske slipmidler.

3) Oplysning om, hvorvidt der foregår efterbehandling af betonelementer og betonvarer, samt om hvad behandlingen omfatter (skæring, boring, slibning, rumbling, afvaskning med syre eller vand, maling, overfladebehandling eller reparation).

4) Oplysning om, i hvilket omfang og i hvilke interne processer det er muligt at genanvende proces- vand, uhærdnet beton og filterstøv, jf. vilkår 18. En beskrivelse af et eventuelt recyclinganlæg og hvilke fraktioner der tilføres og fraføres anlægget.

5) Oplysning om, hvilke typer af værkstedsaktiviteter der forekommer på virksomheden.

6) Hvis virksomheden støber formdele i hærdeplast, skal det oplyses, hvilke plasttyper, der anvendes, samt art og forbrug af væsentlige råvarer og hjælpestoffer.

7) Oplysning om omfang af svejsning i produktionen (et svejsested svarer til, at en person er beskæftiget fuldtids med svejsearbejdet inkl. tilhørende operationer), anvendte svejsemetoder og svejsemateriale, jf. vilkår 14.

8) Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt).

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

9) Leverandørens dokumentation for, at filtre til pulversiloer samt til afkast fra støvende procesanlæg (blandere, vægte, tørreanlæg, sold, maskiner til produktion og efterbehandling af betonvarer og betonelementer, transportanlæg, fyldning af sække og støvsugning), samt filtre til afkast fra bearbejdning af træ og fra maskinel slibning og skæring i jern og metal ved den pågældende anvendelse kan overholde den relevante emissionsgrænseværdi, jf. vilkår 9, 10, 11 og 13. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene.

10) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast fra støvende procesanlæg samt afkast fra bearbejdning af træ på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For afkast fra blandere og vægte samt evt. andre procesanlæg omfattet af vilkår 10, hvor der håndteres pulverformige råvarer, anvendes en B-værdi på 0,005 mg/m3.

11) Leverandørens dokumentation for, at filtre til afkast fra svejsesteder kan tilbageholde 99 % af svejserøgen, jf. vilkår 14. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene.

12) Leverandørens dokumentation for, at energianlæg kan overholde de emissionsgrænseværdier, der fremgår af Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Afkasthøjder beregnes som anført i vejledningen.

13) Oplysninger om diffuse kilder til støvudvikling og beskrivelse af procedurer for begrænsning af støvdannelse herfra.

Jord og grundvand

14) Oplysning, jf. vilkår 19-24, om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump, opsamlingskar eller afløb for:

– oplagspladser samt områder for påfyldning og aftapning for tanke med fyringsolie og motorbrændstof,

– oplagspladser for tilsætnings- og hjælpestoffer samt øvrige kemikalier,

– pladser til oplag af farligt affald,

– arealer, hvor der håndteres hjælpe- og tilsætningsstoffer,

– arealer, hvor der foregår rengøring af støbeforme, maskindele, betonkanoner mv. samt

– bassiner til betonslam samt proces-, vaske- og spildevand.

15) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer.

I. Andet

16) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

17) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

18) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

3.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Cement, flyveaske, mikrosilika og pulverkalk samt øvrige pulverformige råvarer, der anvendes løbende i produktionen, skal håndteres i lukkede systemer. Pulversiloer til opbevaring af ovennævnte råvarer skal være forsynet med sikkerhedsventil samt en overfyldningsdetektor, som ved aktivering giver både akustisk og visuel alarm. Siloerne skal være tilsluttet silofiltre til rensning af fortrængningsluft. Filtrene skal være placeret på toppen af siloen.

4. Pulverformige råvarer i sække, big-bags og lignende, der anvendes til forsøg eller reparationer, skal opbevares indendørs.

5. Tankbil og pulversilo skal overvåges under opblæsning af råvarer i siloen. Opblæsningen skal stand- ses øjeblikkeligt ved brud på silofilteret, ved overfyldning af silo eller ved udslip af støv fra påfyldningsslange, koblinger, opblæserrør eller silo. Slanger og opblæserrør skal tømmes med efterluft, når opblæsning af pulverformige råvarer er afsluttet. Restluft i tankbilen må ikke udledes gennem virksomhedens silo. En eventuel prop i aflæsserslange eller rørstop skal forsøges fjernet, uden at aflæsserslangen tages af, og uden at tankbilens topdæksel åbnes.

6. Virksomheden skal have nedskrevne driftsinstrukser til tankbilchaufførerne om påfyldning af pulversiloer, jf. vilkår 5. Virksomheden skal fremsende instrukserne til tilsynsmyndighedens orientering senest 1 måned efter modtagelsen af godkendelsen eller idriftsættelsen af virksomheden.

7. Virksomheden må ikke give anledning til støvgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er væsentlige for omgivelserne. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om andre oplag end omfattet af vilkår 3 og 4, hvis de lokale forhold kræver det for at forebygge støvgener].

8. Rumbling af betonvarer skal foregå indendørs.

Luftforurening

9. Filtre på pulversiloer skal kunne begrænse emissionen af total støv til mindre end 10 mg/normal m3.

10. Afkast fra punktudsug fra støvende procesanlæg (blandere, vægte, tørreanlæg, sold, maskiner til produktion og efterbehandling af betonvarer og betonelementer, transportanlæg, fyldning af sække og støvsugning) skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 10 mg/normal m3.

11. Afkast fra bearbejdning af træ i forbindelse produktionen skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for træstøv på 5 mg/normal m3.

12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder for afkast omfattet af vilkår 10 og 11].

13. Maskinel slibning og skæring i jern og metal må kun foregå indendørs. Afkast herfra skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 20 mg/normal m3. Dog ved installering af nye filtre eller udskiftning af gamle filtre skal de kunne overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 10 mg/normal m³.

Afkastet skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår med krav om et højere afkast, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. ]

14. Afkast fra svejsning med metoderne MMA, MIG/MAG, FCA, TIG og plasma skal udføres som angivet i tabel 1. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkåret i overensstemmelse med tabel 1. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår med krav om, at afkast skal være højere end 1 meter, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. ]

Tabel 1. Udformning af afkast fra svejsning

 
Ulegeret stål
Rustfrit stål
For virksomheder med:
MMA -, MIG/MAG- og FCA-svejsning
TIG- og plasma-svejsning
MMA-, MIG/MAG- og FCA-svejsning
TIG- og plasma-svejsning
Et svejsested
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
2 – 4 svejsesteder
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 3 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Dog kan afkastet føres 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, hvis der er mere end 40 meter til nærmeste bolig.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
5 – 8 svejsesteder eller mere end 8 svejsesteder, men under 2000 svejsetimer i alt pr. år
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 3 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Mere end 8 svejsesteder og mere end 2000 svejsetimer i alt pr. år
Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

15. Afkast fra rumudsug, procesanlæg og fra udsugning fra særlige arbejdssteder, der ikke er omfattet af vilkår 10, 11, 13 eller 14, skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte krav om højere afkast, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. ]

Affald

16. Spild af pulverformige råvarer, brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles.

Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

Opsamlingsområder som gruber, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største beholder i området, hvor det er krævet, jf. vilkår 20.

17. Støvende affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt.

18. [Hvis virksomheden har oplyst om muligheder for intern genanvendelse af procesvand, uhærdnet beton og filterstøv, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]

Jord, grundvand og overfladevand

19. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

20. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.

Syrer kan dog opbevares i det fri i lukkede palletanke eller lignende på tæt belægning, såfremt oplagsplads og kloaksystem er indrettet således, at spild af syre ikke vil kunne løbe til jord, grundvand, overfladevand eller kloak.

21. Indsmøring af betonkanoner må kun ske på en tæt belægning med fald mod sump eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.

22. Spuling af støbeforme og maskindele samt betonkanoner og andet rullende materiel skal ske på tæt belægning med fald mod grube eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.

23. Bassiner til procesvand og betonslam skal være tætte.

24. Tætte belægninger, gruber og bassiner samt opsamlingskar skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

Egenkontrol

25. Før nye filtre til pulversiloer og afkast fra henholdsvis støvende procesanlæg, bearbejdning af træ, maskinel slibning og skæring i jern og metal tages i brug, skal virksomheden fremskaffe og opbevare nedenstående oplysninger fra leverandøren:

– Dokumentation for, at filtret ved den pågældende anvendelse kan overholde den relevante emissionsgrænseværdi, jf. vilkår 9, 10, 11 og 13.

– Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filteret.

Filtre skal kontrolleres, vedligeholdes og udskiftes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol af filtre skal dog som minimum foregå hver 3. måned og ved synlig støvemission fra filtrene, og kontrollen skal tillige omfatte en visuel inspektion af renluftsiden af posefiltre o.lign. for check af utætheder. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

26. Før nye filtre på afkast fra svejseprocesser tages i brug, skal virksomheden fremskaffe og opbevare nedenstående oplysninger fra leverandøren:

– Dokumentation for, at filteret ved den pågældende anvendelse kan overholde de relevante krav, jf. vilkår 14.

– Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtret.

– Virksomheden skal kontrollere, vedligeholde og udskifte filtre i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol af filtre skal dog altid som minimum omfatte en månedlig visuel kontrol af filtrenes korrekte funktion.

27. Virksomheden skal efter leverandørens forskrifter, dog mindst 1 gang årligt, foretage eftersyn og funktionsafprøvning af sikkerhedsventiler og overfyldningsdetektorer på pulversiloer, jf. vilkår 3, f.eks. ved kortslutning af systemernes følere.

28. Virksomheden skal løbende og mindste en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger herunder opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.

Driftsjournal

29. Der skal løbende føres driftsjournal med angivelse af:

– Virksomhedens årlige produktion.

– Dato for og resultatet af løbende kontrol, vedligeholdelse samt udskiftning af filtre, jf. vilkår 25 og 26.

– Dato for og årsag til hændelser med utilsigtet udslip af pulverformige råvarer samt angivelse af foretagne udbedringer eller korrigerende handlinger.

– Dato for og resultatet af kontrol af sikkerhedsventiler og overfyldningsdetektorer, jf. vilkår 27.

– Dato for og resultatet af det årlige eftersyn af befæstede arealer, tætte belægninger, gruber, opsamlingskar, mv., jf. vilkår 28.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 4

C 202: Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer.

4.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer, herunder oplag af opbrudt og nedknust asfalt, nedknust beton, tegl og mursten, stålslagge (elektroovnsslagge), fejesand, filler fra støberisand, flyveaske, stålsand og blæsemiddel samt ballast(skærver) fra jernbanespor fra strækninger uden for stationer og rangerområder. Både batch og kontinuert produktion af asfalt er omfattet, herunder anvendelse af kold og varm genbrugsasfalt.

Følgende tilknyttede aktiviteter til asfaltproduktionen er omfattet:

– Sprøjteplads for påføring af slipmiddel på lastbil eller trailer inden pålæsning af asfalt.

– Plads for påfyldning af brændstof på køretøjer.

– Vaskeplads til vask af udlægningsmateriel.

– Værksted til reparation og service af udlægningsmateriel.

– Laboratorium for kontrolundersøgelser på asfaltproduktionerne.

– Knuseanlæg til genbrugsasfalt, beton, tegl og mursten samt stålslagge.

4.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
– Støv, CO og NOx fra tørretromler og tromleblandere fyret med naturgas eller LPG.
– Støv, CO og NOx fra tørretromler og tromleblandere fyret med gasolie.
– Støv, CO, NOx, PAH samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb fra tørre- tromler og tromleblandere fyret med fuelolie.
– PAH fra anvendelse af varm genbrugsasfalt.
– Støv fra varmeelevator og blandetårn, påfyldning af fillersiloer, håndtering af sten- og grusmaterialer, kørearealer og fra eventuel knuseanlæg.
– Lugt fra tanke med bitumen, herunder fra fortrængningsluft ved påfyldning, lugt fra tørretromle, især fra tørring af genbrugsasfalt og fra ufuldstændig forbrænding, lugt fra blandetårn, diffus lugt fra læsning og transport af asfalt på ophalervogn, fra færdigvaresiloer samt fra udlæsning på lastbiler og trailere.
– Dichlormethan, trichlorethylen og toluen ved anvendelse heraf i laboratorie samt PAH og lugt fra forbrændingsovn til asfaltanalyser på laboratorier.
Støj og vibrationer
Støj fra tørretromler og tromleblandere, varmeelevator og blandetårn, doseringskasser, transportbånd og ventilationsanlæg, afkast og rensning af filteranlæg samt fra kørselsaktiviteter (læssemaskiner, lastbiler mv.).
– Støj og eventuelt vibrationer fra eventuelle knuseanlæg.
Affald
– Spildolie fra værksted.
– Slam fra olieudskiller og sandfang.
– Kemikalierester.
– Forurenet absorptionsmateriale.
Spildevand
– Udledning af overfladevand og sanitært spildevand.
– Eventuel udledning af spildevand fra vaskeplads, som kan indeholde olie, phenol, PAH, rense- og slipmidler.
– Perkolat fra oplag af genbrugsasfalt, som kan indeholde olie, phenol og PAH.
– Perkolat fra oplag af stålslagge, som kan indeholde tungmetallerne Cd, Cr, Cu, Ni, Pb og Hg.
– Perkolat fra oplag af ballast(skærver) fra jernbanespor, som kan indeholde olie og PAH.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand
– Spild eller overløb ved påfyldning, aftapning og udsivning fra opbevaring af bitumenemulsion, bitumenopløsning, fedtaminer (klæbeforbedrer), motorbrændstof, øvrige olieprodukter samt slipmiddel i form af vegetabilsk olie.
– Udsivning fra utætte olieudskillere og kloaksystemer.
– Spild eller lækage fra beholdere med dichlormethan, trichlorethylen og andre flydende kemikalier på laboratorier og værksteder.
– Perkolat fra oplag af genbrugsasfalt, stålslagger samt fra ballast (skærver) fra jernbanespor.
– Spild eller lækage fra oplag af forurenet absorptionsmateriale.

4.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 4, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8 - 14), pkt. 17) - 18), pkt. 21) og pkt. 23) – pkt. 28), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

1) Oplysninger om produktionskapacitet.

2) Oplysninger om art, forbrug, oplag og oplagsform af stenmaterialer, genbrugsasfalt, fillertyper, øvrige tilsætningsstoffer til asfalten, fedtaminer (klæbeforbedrer), bitumen og øvrige olieprodukter samt vegetabilsk olie, eventuelle rensemidler og laboratoriekemikalier. Oplysninger om genbrugsasfalt anvendes koldt eller varmt, herunder om varm genbrugsasfalt opvarmes ved direkte eller indirekte fyring. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplagsmængder.

3) Oplysninger om energiforbrug.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

4) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For tørretromler og tromleblandere fyret med fuelolie skal det oplyses, om det er støv, CO, NOx, PAH, lugt eller tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb, der er dimensionerende for afkasthøjden. For tørretromler og tromleblandere fyret med naturgas, LPG eller gasolie skal det oplyses, om det er støv, CO, NOx eller lugt, der er dimensionerende for afkasthøjden. Hvis der anvendes varm genbrugsasfalt i produktionen på anlæg fyret med naturgas, LPG eller gasolie, skal det også oplyses, om PAH-emissionen er dimensionsgivende for afkasthøjden.

5) Oplysninger om emissionen af dichlormethan, trichloretylen og toluen anvendt til kontrolanalyser af asfaltproduktioner samt oplysninger om emissionen af PAH og lugt fra forbrændingsovne til asfaltanalyser, herunder resultater af beregninger af spredningsfaktoren for stofferne udført som beskrevet i Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Hvis den beregnede spredningsfaktor er større end 250 m3/s, skal der desuden foretages beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Det skal oplyses hvilket stof, der er dimensionerende for afkasthøjden på hvert enkelt afkast.

6) Oplysninger om typen af støvrensning samt om udstyr til emissions- og driftskontrol, herunder dokumentation for at silofiltre kan overholde emissionsgrænsen for støv i vilkår 10.

7) Oplysninger om bortledning af fortrængningsluft fra påfyldning af bitumentanke.

Jord og grundvand

8) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om hvorvidt nedenstående arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer til:

– sprøjteplads for påføring af slipmiddel på lastbiler eller trailere,

– vaskeplads til vask af udlægningsmateriel,

– påfyldnings- og tappesteder for bitumen, bitumenemulsion og bitumenopløsning,

– påfyldning af brændstof på køretøjer,

– oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsning og øvrige olieprodukter, motorbrændstof og flydende kemikalier,

– oplag af farligt affald og

– eventuelle oplag af genbrugsasfalt, stålslagge og ballast(skærver) fra jernbanespor.

I. Andet

9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

4.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Rengøring og service af materiel og køretøjer samt påsprøjtning af slipmiddel på lad af lastbiler, trailere og ophalervogne skal ske på en belægning, der er tæt over for olieprodukter, og som har afskærmning, således at vaskevand, aerosoler, olie mv. ikke spredes uden for området. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om pladsen, såfremt der anvendes olier eller sæber. ]

4. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener udenfor virksomhedens område, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, at udendørs oplag skal placeres f.eks. med afskærmning, hvis de lokale forhold kræver det for at forebygge støvgener. ]

5. Røggas fra tørretromler og tromleblandere, afsug fra varmeelevator og blandetårn skal renses i filtre.

6. Røggas fra genbrugstromle skal recirkuleres til jomfrutromles brænder.

7. Egenfiller, cement, kalk, flyveaske, filler fra støberisand, stålsand og blæsemiddel skal opbevares i lukkede siloer. Siloerne skal tilsluttes filter til rensning af fortrængningsluft ved påfyldning. Siloerne skal være forsynet med en sikkerhedsventil samt en akustisk og visuel alarm, der aktiveres ved overfyldning.

8. Påfyldning af siloer skal standses øjeblikkeligt ved brud på filter, påfyldningsslanger, koblinger, rør eller silo. Påfyldningsslanger og -rør skal tømmes op i siloen med luft, når påfyldningen er afsluttet. Når påfyldningen af siloen er afsluttet, må overtryk i tankbilerne ikke søges udlignet ved hurtigt udledning af overskudsluften gennem siloen.

9. Fortrængningsluft fra påfyldning af bitumentanke skal renses i filter eller andet udstyr inden udledning. [Godkendelsesmyndigheden kan, afhængig af lokale forhold, tillade at fortrængningsluften fra påfyldning af bitumentanke udledes på anden vis. ]

Luftforurening

10. Filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer skal sikre overholdelse af en emissionsgrænse for støv på 10 mg/m3.

11. Emissionen fra tørretromler og tromleblandere samt afsug fra varmeelevator og blandetårn skal overholde emissionsgrænseværdierne anført i tabel 1.

Tabel 1. Emissionsgrænseværdier

Brændsel
Emissionsgrænseværdi mg/normal * m3 ved 17 % O2
 
Støv
CO
NOx**
Hg
Cd
Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu og Pb
PAH***
Naturgas, LPG og gasolie
10
350
400
-
-
-
0,002****
Fuelolie*****
10
500
400
0,1
0,1
2
0,002

* normal = referencetilstanden (O C, 101,3 kPa, tør røggas).

** NOx regnet som NO2.

*** PAH beregnes som benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m³ som angivet i Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen, afsnit 3.2.3.8.

**** Relevant ved anvendelse af varm genbrugsasfalt, hvor der fyres direkte ind i tromlen, dvs. hvor der er kontakt mellem røggassen og de materialer, der skal tørres.

***** For anlæg fyret med fuelolie skal der ikke måles for tungmetaller, hvis leverandøren på grundlag af fueloliens sammensætning garanterer for overholdelse af emissionsgrænseværdierne.

12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder, herunder også afkasthøjder på afkast fra laboratorier. ]

13. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret et målested med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.

Affald

14. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier og andet farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er markeret, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

Håndtering og oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter

15. [Hvis tanke til bitumenemulsion ikke er opstillet i tankgård, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Tanken skal tømmes og inspiceres for korrosion mindst hvert 2. år. ]

16. [Hvis tanke til bitumenemulsion er opstillet i en tankgård, der kan indeholde tankens volumen, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Tanken skal tømmes og inspiceres for korrosion mindst hvert 5. år. ]

17. Udendørs oplag af bitumenemulsion i tromler eller andre beholdere, bortset fra tanke, skal placeres på arealer, som er dækkede med sand.

18. Oplag af bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal placeres under tag og være beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord og grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed. Ovenstående gælder dog ikke for:

– bitumen og bitumenemulsion,

– oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, samt

– oplag i entreprenørtanke godkendt i henhold til bestemmelserne i den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR).

19. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) på tanke med bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

20. Tappesteder for bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter, herunder også vegetabilske slipmidler, skal være indrettet med fast installeret spildbakke eller tilsvarende mulighed for opsamling af spild.

21. Spild af bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal opsamles straks. På virksomheden skal der forefindes absorptionsmateriale til opsamling af sådant spild.

22. Udendørs tanke og oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal sikres mod påkørsel.

Håndtering og oplag af fedtaminer (klæbeforbedrer) og andre flydende kemikalier samt farligt affald

23. Råvarer i form af fedtaminer og andre flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord og grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

24. Spild af fedtaminer og andre flydende kemikalier samt spild af farligt affald skal opsamles straks.

Der skal forefindes absorptionsmateriale til opsamling af sådant spild.

Oplag af genbrugsasfalt, stålslagge samt ballast(skærver)

25. Oplag af genbrugsasfalt skal placeres på befæstede arealer med fald mod afløb og med kontrolleret afledning af afløbsvandet.

26. Oplag af stålslagge (elektroovnsslagge) og ballast (skærver) fra jernbanespor fra strækninger uden for stationer og rangerområder må kun placeres på tætte belægninger med fald mod afløb og med kontrolleret afledning af afløbsvandet.

Egenkontrol

27. Der skal mindst hver 3. måned og efter leverandørens anvisninger foretages eftersyn og funktionsafprøvning samt nødvendig vedligeholdelse af kontrolforanstaltningerne til sikring mod overfyldning af siloer og af sikkerhedsventilen, herunder af ventilens åbningstryk. Sikkerhedsventiler bestående af en klokke på en rørstuds skal dog ikke kontrolleres for åbningstryk.

28. Silofiltre skal hver 3. måned kontrolleres for utætheder. Hvis kontrollen viser utætheder, eller i til- fælde af synlig støvemission i perioden mellem kontrollerne, skal disse udbedres inden næste silopåfyldning. Øvrige filteranlæg skal efterses efter leverandørens anvisninger, dog mindst 1 gang årligt, og renluftsiden af posefiltre og lignende skal efterses visuelt mindst 1 gang pr. måned for kontrol af utætheder. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

29. Virksomheden skal løbende og mindste en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger herunder opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.

Støvmålere

30. I afkast fra tørretromler og tromleblandere, varmeelevator og blandetårn skal der være installeret en støvmåler med kontinuert måling og registrering af støvkoncentrationen i mg/m3 ved driftstilstanden. Måleresultaterne skal kunne følges fra kontrolrummet, og der skal kunne sættes en alarmgrænse. Da der ved opstart af produktionen kan forekomme kondensvand, som måles med som støv, skal der være mulighed for, at alarmen først udløses efter overskridelse af alarmgrænsen i en periode, der er længere end den periode, hvor der kan forekomme kondensering af vand. Forsinkelsesperioden for udløsning af alarmen skal indstilles, så falske alarmer på grund af kondensvand undgås, men sådan at alarmen stadig kan nå at blive udløst ved normale batchproduktioner. Måleren skal installeres, kalibreres, serviceres og vedligeholdes i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

31. Støvmåleren skal umiddelbart efter installering gennemgå en grundlæggende kalibrering med parallelmålinger til fastlæggelse af kalibreringskurven efter principperne i EN13284-2 med mindst 5 målinger. Støvmåleren skal herefter kontrolleres ved en parallelmåling hvert tredje år.

32. Støvmåleren skal ved målte støvkoncentrationer på 10 mg/m3 og derover målt ved den aktuelle driftsstilstand give alarm til driftspersonalet. Produktionen af asfalt skal herefter standses senest ved afslutningen af den igangværende batch eller produktion. Inden genoptagelsen af produktionen skal støvfiltret kontrolleres for utætheder, og fejl skal udbedres.

Præstationskontrol

33. Senest 6 måneder efter et nyt asfaltanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 er overholdt. For anlæg fyret med fuelolie skal der ikke måles for tungmetaller, hvis leverandøren på grundlag af fueloliens sammensætning garanterer for overholdelse af emissionsgrænseværdierne. Målingerne for støv kan kombineres med kalibreringsmålinger af støvmåleren. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift med maksimalt indhold af genbrugsasfalt). Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højest 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

34. Emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 anses for overholdt, når gennemsnittet af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdierne.

35. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder

Navn
Parameter
Metodeblad nr. *
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas
Støv
MEL-02
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas
NOx
MEL-03
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas
CO
MEL-06
Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas
PAH
MEL-10
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb
MEL-08a
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Hg
MEL-08b
Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas
Lugt
MEL-13

* Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk

Driftsjournal

36. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:

– Registrering af støvmålerens signal som 5 minutters middelværdier samt dato og tidspunkt for udløste alarmer. Tid fra alarmen til produktionsstoppet angives tillige. Der skal gøres rede for årsagen til alarmen, og hvad der gøres for at undgå alarmer fremover. Eventuelt konstaterede utætheder eller andre fejl på støvfiltre noteres, herunder foretagne foranstaltninger til udbedring heraf.

– Dato for eftersyn af filtre til rensning af røggas fra tørretromler og tromleblandere, afsug fra varmeelevator og blandetårn, herunder oplysninger om filterbrud og udskiftning af filtermateriale.

– Dato for eftersyn af støvfiltre på filter/filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer, herunder oplysninger om fejl eller om udskiftning af filtre og dato for eftersyn og funktionsafprøvning af kontrolforanstaltninger til sikring mod overfyldning og overtryk under fyldning af siloer, herunder oplysninger om udført vedligeholdelse på disse kontrolforanstaltninger.

– Dato for kalibrering af støvmåler, service og vedligeholdelse (inkl. rengøring), herunder oplysninger om eventuelt observerede korrektioner og fejl.

– Dato for serviceeftersyn og eventuel indregulering af brændere på tørretromler og tromleblandere. Service- og indreguleringsrapporter på brændere på tørretromler og tromleblandere skal opbevares sammen med driftsjournalen.

– Dato for inspektion af tanke med bitumenemulsion samt registrering af resultatet af inspektionen, herunder eventuelle foretagne foranstaltninger.

– Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger, hvor der opbevares bitumenopløsning, fedtaminer (klæbeforbedrer) og andre flydende kemikalier, farligt affald samt øvrige olieprodukter, bortset fra bitumen og bitumenemulsion samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader.

– Dato for og resultatet af det årlige eftersyn af gruber, opsamlingskar, tankgrave og bassiner, jf. vilkår 29.

– Registrering af alle væsentlige spild af kemikalier, olieprodukter og farligt affald samt anslået mængde og oprydningsmåde.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 5

D 207: Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.

5.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter virksomheder, der fiberarmerer hærdeplast ved anvendelse af resiner baseret på umættet polyester, herunder vinylester og umættet polyester, med et indhold af andre opløsningsmidler end styren på under 5 % samt resiner baseret på epoxy, phenolplast eller 2 komponent polyurethan (PUR).

Følgende aktiviteter er omfattet:

– Formklargøring.

– Klargøring af råvarer.

– Prepregfremstilling, gelcoating, topcoating og støbning.

– Efterbearbejdning af emner, herunder finish, montage, reparationer, limning, renskæring, boring og slibning.

– Rengøring af forme og værktøjer i tilknytning til de processer, der er omfattet af dette afsnit.

– Fremstilling og vedligeholdelse af støbeforme i hærdeplast, træ eller metal i tilknytning til virksomhedens fiberarmeringsproces.

Standardvilkårene omfatter ikke:

– Fiberarmering af hærdeplast ved anvendelse af resiner baseret på 1-komponent polyurethan (PUR) el- ler acrylater, herunder metacrylater og methamethylacrylat (MMA).

– Fremstilling af fiberbeton og kunstmarmor.

– Overfladebehandling af emner, herunder i form af vådmaling.

– Rengøring ved brug af dichlormethan.

– Fremstilling af produkter ved sintring af fluorplast eller ved pressestøbning.

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Klargøring af forme og støbeværktøjer:
– Emission af organiske opløsningsmidler fra visse formklargøringsmidler.
Klargøring af råvarer:
– Emission af styren ved tilskæring af polyesterimprægneret prepreg og blanding af polyesterresin.
– Støv fra glasskæring.
Prepregfremstilling, gelcoating og støbning:
Polyesterbaserede resiner og gelcoats:
– Emission af styren.
– Lugt af styren fra diffuse kilder.
Epoxybaserede resiner og gelcoats:
– Mindre emission af flygtige organiske forbindelse, herunder C9-aromater.
Phenolbaserede resiner og gelcoats
– Emission af phenol
– Emission af formaldehyd
Efterbearbejdning af emner:
– Støv fra slibning, skæring, boring og anden støvende efterbearbejdning.
Rengøring af forme og værktøjer:
– Emission af organiske opløsningsmidler som acetone og lignende.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand (herunder spildevand)
Uheld eller spild ved oplag og håndtering af flydende råvarer og
hjælpestoffer.
Affald
Farligt affald i form af:
– Kasserede flydende råvarer og hjælpestoffer, som f.eks. ubrugt og uhærdet resinmateriale, hærder mv.
– Brugt rengøringsvæske.
Andet affald i form af:
– Filterstøv.
Støj
– Støj fra påfyldning af råvarer i tankanlæg.
– Støj fra udendørs efterbearbejdning i form af slibning, skæring, boring mv.
– Ventilationsanlæg, herunder filteranlæg.
– Kompressorer til trykluft.
– Intern transport med trucks mv., herunder intern kørsel.

5.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 5, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8) - 14), pkt. 16) - 18), pkt. 22)- 25) og pkt. 27) – 29), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

1) Oplysninger om hvilke typer af aktiviteter, der forekommer på virksomheden, herunder hvilke der er åbne henholdsvis lukkede processer.

2) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af resin og andre væsentlige råvarer og hjælpestoffer.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

3) Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. med punktudsugning, der knytter sig til hvert luftafkast, herunder om der er tale om åbne eller lukkede processer.

4) Oplysning om luftrensningsforanstaltninger (posefilter, elektrofilter, scrubber eller andet) ved støvfrembringende bearbejdninger og ved fremstilling af prepreg, gelcoating/topcoating, støbning samt ved rensning med acetone.

5) For virksomheder, der anvender polyesterbaseret resin:

– Oplysninger om forbrug af polyesterbaseret resin, massestrøm og emissionskoncentration af styren. Hvis massestrømmen af styren er større end 2 kg/time midlet over 7 timer, skal der foretages emissionsbegrænsning på de afkast, hvor emissionen overstiger 100 mg/normal m3, jf. afsnit 5.4, vilkår 5.

– Oplysning om massestrømmen af organiske stoffer. Hvis massestrømmen af organiske stoffer i et afkast er større end 25 kg TOC/time, skal der foretages AMS-kontrol, jf. afsnit 5.4, vilkår 24.

– Oplysninger om massestrømmen og emissionskoncentrationen af styren skal dokumenteres og efterfølgende verificeres ved målinger, jf. afsnit 5.4, vilkår 25. Til orientering kan det oplyses, at emissionen af styren ved følgende processer maksimalt forventes at være:

– Støbning og prepregfremstilling i åbne processer: 4 % af forbruget af polyester.

– Støbning og prepregfremstilling i lukkede processer: 0,5 % af forbruget af polyester.

– Påføring af gelcoat eller topcoat: 10 % af forbruget af gelcoat/topcoat.

6) For virksomheder, der anvender resin baseret på phenolplast:

Oplysninger om forbrug af phenolbaseret resin, massestrøm og emissionskoncentration af phenol og formaldehyd. Hvis massestrømmen af phenol er større end 100 g/time midlet over 7 timer, skal der foretages emissionsbegrænsning på de afkast, hvor emissionen overstiger 5 mg/normal m3, jf. afsnit 5.4, vilkår 8. Hvis massestrømmen af formaldehyd er større end 25 g/time midlet over 7 timer, skal der foretages emissionsbegrænsning på de afkast, hvor emissionen overstiger 5 mg/normal m3, jf. afsnit 5.4, vilkår 8. Massestrømmen og emissionskoncentrationen af phenol og formaldehyd skal dokumenteres og efterfølgende verificeres ved målinger, jf. afsnit 5.4, vilkår 8.

7) Hvis virksomheden anvender formklargøringsmidler, skal det oplyses, hvilke organiske opløsningsmidler der anvendes.

8) Hvis virksomheden rengør værktøjer og forme med acetone med andre metoder end rensning af gelcoatapplicator eller lignende lukkede processer, oplyses om massestrøm og emissionskoncentration af acetone, jf. afsnit 5.4, vilkår 10.

I. Andet

9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

5.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, hvilke støbeprocesser der skal foregå i lukkede processer. Ved »en lukket proces« forstås en proces, som foregår i en tæt indeslutning, hvis volumen er fyldt op med processens ingredienser (materialer og kemikalier), således at der ikke forekommer et frit luftvolumen, hvortil der kan afgives gasser. ]

Ved fremstilling af prepreg, støbning eller gelcoating/topcoating, som foregår i åbne processer, skal vinduer, døre og porte til det fri holdes lukkede.

4. I følgende afkast skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk):

– Afkast fra støbning og prepregfremstilling samt fra påføring af gelcoat/topcoat ved anvendelse af polyesterbaseret resin.

– Afkast fra rengøring af forme og værktøjer med acetone, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

– Afkast fra formklargøring, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

– Afkast fra støvfrembringende bearbejdning, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.

Luftforurening

Specielt for virksomheder, der anvender polyesterbaseret resin

5. I afkast fra processer, hvor der anvendes polyesterbaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning), må emissionskoncentrationen af styren ikke overstige 100 mg/normal m3 i hvert afkast. Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af styren for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 2 kg/time (midlet over 7 timer).

6. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdien for styren på 0,2 mg/ m3 overholdes.

Specielt for virksomheder, der anvender epoxybaseret resin

7. Afkast fra processer, hvor der anvendes epoxybaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning), skal være opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, så der kan ske fri fortynding af afkast. Dette gælder for såvel åbne som lukkede processer.

Specielt for virksomheder, der anvender phenolbaseret resin

8. I afkast fra processer, hvor der anvendes phenolbaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning), må emissionskoncentrationen af phenol ikke overstige 5 mg/normal m3. Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af phenol for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 100 g/time (midlet over 7 timer).

I afkast fra processer, hvor der anvendes phenolbaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning), må emissionskoncentrationen af formaldehyd ikke overstige 5 mg/normal m3. Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af formaldehyd for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 25 g/time (midlet over 7 timer).

9. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne for phenol og formaldehyd i tabel 1 overholdes.

Tabel 1

Parameter
B-værdi mg / m 3
Phenol
0,02
Formaldehyd
0,01

Specielt for rengøring af forme og værktøjer med acetone

10. I afkast fra rengøring af forme og værktøjer med acetone, hvor der ikke anvendes rensning af gelcoatapplicator eller lignende lukkede processer, må emissionskoncentrationen af acetone ikke overstige 300 mg/normal m3. Dette gælder, uanset hvilken type resin der benyttes.

Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af acetone for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 6,25 kg/time (midlet over 7 timer).

11. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdien for acetone på 0,4 mg/ m3 overholdes.

Specielt for støvfrembringende bearbejdning

12. Afkast fra støvfrembringende processer skal være forsynet med filter, der sikrer, at en emissionsgrænseværdi for totalt støv på 10 mg/normal m3 er overholdt.

13. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]

14. Afkast fra rumventilation og arbejdssteder, der ikke er omfattet af konkrete vilkår om afkasthøjde, skal være opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

15. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.

Affald

16. Farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder.

17. Støvende affald skal opbevares i tætte lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt. Filterstøv skal tilsvarende opsamles og opbevares på virksomheden i tætte, lukkede beholdere, containere, big-bags el. lign og mærket med indhold.

Beskyttelse af jord og grundvand og overfladevand

18. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

19. Flydende råvarer og hjælpestoffer, der ved spild kan medføre risiko for forurening af jord og grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 16 og 21.

20. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Dog ikke hvis spild sker i tæt spildbakke eller grube, jf. vilkår 18. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier inkl. brugt opsugningsmateriale skal opbevares og bortskaffes som farligt affald.

21. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

Egenkontrol

22. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder. Konstateres der utætheder, skal renluftsiden efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

23. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger, herunder opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.

Specielt for virksomheder, der anvender polyesterbaseret resin

24. Hvis massestrømmen af organiske stoffer i et afkast er større end 25 kg TOC/time, skal der foretages AMS-kontrol (automatisk målesystem) med henblik på måling af emissionsgrænseværdien for styren målt som TOC.

AMS-måleren skal:

– gennemgå en årlig kontrol og et årligt serviceeftersyn af et sagkyndigt firma,

– efterses og kalibreres med kalibreringsgasser efter leverandørens anvisninger, samt

– kontrolleres ved en parallelmåling hvert 3. år.

Emissionsgrænseværdien, der måles for ved AMS-kontrol, anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af samtlige 1-timesmålinger i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrolperioden er en kalendermåned, dog regnes perioder uden emission af det pågældende stof ikke med til kontrolperioden. Overskrider en enkelt 1-timesmåling emissionsgrænseværdien med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom. Der skal gøres rede for årsagen til overskridelsen og for hvilke foranstaltninger, der er eller vil blive iværksat for at undgå fremtidige overskridelser.

25. Senest 6 måneder efter at virksomheden er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at verificere massestrømmen før eventuel rensning, emissionen samt emissionskoncentrationen af styren. Præstationskontrollen skal udføres som beskrevet i vilkår 27 og 28 ved den eller de processer, hvorfra emissionen af styren ønskes bestemt.

Herefter skal der én gang årligt foretages præstationskontrol i afkast, hvor der foretages emissionsbegrænsning med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 5, 10 og 12 er overholdt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år. Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.

Senest 9 måneder efter at virksomheden er sat i drift, skal virksomheden dokumentere, at de dimensionsgivende koncentrationer for styren i afkastene, jf. vilkår 6, er overholdt. Alle kilder skal dokumenteres.

Specielt for virksomheder, der anvender phenolbaseret resin

26. Senest 6 måneder efter, at virksomheden er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at verificere massestrømmen før eventuel rensning, emissionen samt emissionskoncentrationen af phenol og formaldehyd. Præstationskontrollen skal udføres som beskrevet i vilkår 27 og 28 ved den eller de processer, hvorfra emissionen af phenol og formaldehyd ønskes bestemt.

Herefter skal der 1 gang årligt foretages præstationskontrol i afkast, hvor der foretages emissionsbegrænsning med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 8, 10 og 12 er overholdt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år. Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.

Senest 9 måneder efter at virksomheden er sat i drift, skal virksomheden dokumentere, at de dimensionsgivende koncentrationer for phenol og formaldehyd i afkastene, jf. vilkår 9, er overholdt. Alle kilder skal dokumenteres.

27. Alle målinger skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at de er foretaget.

28. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder

Navn
Parameter
Metodeblad nr. *
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas
Støv
MEL-02
Bestemmelse af koncentrationer af specifikke opløsningsmidler i strømmende gas (adsorptionsrørmetoden) 2003
Organiske opløsningsmidler
MEL-17
Bestemmelse af koncentrationen af formaldehyd i strømmende gasser
Formaldehyd
MEL-12
Bestemmelse af koncentrationen af phenol
Phenol
MEL-17 og AMI metode L8 eller NIOSH 2546
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisations-detektion)
TOC
MEL-7

* Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk

Driftsjournal

29. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

– Årligt forbrug af råvarer opdelt på typer af:

– Resin og gelcoat.

– Formklargøringsmidler.

– Rensevæsker, der er baseret på organiske opløsningsmidler.

– Dato for og resultatet af eftersyn af filtre, herunder reparationer og udskiftning af filterposer, jf. vilkår 22.

– Dato for og resultatet af eftersyn og kalibrering af evt. AMS-måler, jf. vilkår 24.

– Dato for og resultatet af kontrollen af befæstede arealer, tætte belægninger, gruber, mv. og eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 23.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 6

D 208: Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering herunder kalandrering eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag.

Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.

6.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter virksomheder, der forarbejder termoplastiske materialer ved følgende processer:

– Sprøjtestøbning (enkelt- og flerkomponent).

– Ekstrudering og co-ekstrudering, herunder kalandrering og laminering af folier, rør, profiler, plader, kabler eller monofilamenter.

– Termoformning og vakuumformning.

– Blæsestøbning, herunder sprøjteblæsning.

– Pressestøbning.

– Rotationsstøbning.

– Formklargøring.

– Klargøring af råvarer, herunder compoundering.

– Rengøring af forme og værktøjer.

– Genanvendelse af internt produktionsaffald.

– Coronabehandling.

– Tampontryk.

– Spåntagende bearbejdning. Dette afsnit omfatter ikke:

– Ekspandering af plastråvarer, herunder EPS.

– Coating aktiviteter.

– Fremstilling af masterbatch.

– Regenerering af plast.

– Trykkeprocesser bortset fra tampontryk.

6.2 Beskrivelse af væsentlige miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilde til forurening eller gene
Luftforurening
Produktion af varer:
– Emission af termiske nedbrydningsprodukter.
– Emission af støv.
Efterbearbejdning:
– Ozondannelse ved corona-behandling af overflader.
Energiproducerende anlæg:
– Udledning af røggasser.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand, herunder spildevand
– Uheld eller spild ved oplag og håndtering af flydende hjælpestoffer.
Affald
– Filterstøv.
Farligt affald i form af:
– Hydraulikolie og proceshjælpemidler.
– Filterstøv klassificeret som farligt affald.
Støj
Støj fra:
– Påfyldning af råvarer i siloer.
– Bortkørsel af færdigvarer.
– Ventilationsanlæg.
– Kompressorer til trykluft.
– Intern transport.

6.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 6, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8) – 14), pkt.16) -18), pkt. 22) – 25) og pkt. 27) og pkt. 29), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

1) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af væsentlige råvarer og hjælpestoffer.

2) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, emissioner og affaldsproduktion.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

3) Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. med punktudsugning der knytter sig til hvert luftafkast jf. afsnit. 6.2 om væsentlige miljøforhold.

4) Oplysning om luftrensningsforanstaltninger, f.eks. i form af posefilter, ved støvfrembringende bearbejdninger og ved siloer mv.

5) Oplysning om, hvorvidt virksomhedens råvareforbrug er inden for grænseværdierne i tabel 1. Et råvareforbrug er inden for grænseværdierne i tabel 1, hvis virksomheden anvender plasttyper angivet i tabellen under den angivne kvantitetsgrænseværdi, og hvis der ved produktionsprocessen anvendes temperaturer, der ikke overstiger de i tabellen angivne temperaturer med mere end 10 °C.

Oplysning om virksomhedens anvendelse af plasttyper, der ikke er angivet i tabel 1. Disse plasttyper kaldes herefter »tekniske plasttyper«.

Oplysning om, hvorvidt virksomhedens råvareforbrug af hver enkelt tekniske plasttype er på under 1 ton pr. døgn.

Tabel 1. Grænseværdier for mængde af plastråvarer, hvor der for produktioner med forbrug under grænseværdien ikke skal foretages emissionsbegrænsning på virksomhedens afkast

Plast type
Temperatur °C
Grænseværdi pr. 7 timers skift i tons.
LDPE (Low density polyethylen)
260
350
LDPE (Low density polyethylen)
171
415
LLDPE (Linear low density polyethylen)
260
70
LLDPE (Linear low density polyethylen)
232
175
LLDPE (Linear low density polyethylen)
202
175
LLDPE (Linear low density polyethylen)
179
175
HDPE (High density polyethylen)
221
175
HDPE (High density polyethylen)
193
175
EVA (ethylen-vinylacetat copolymer) (18 % VA)
171
180
EVA (ethylen-vinylacetat copolymer) (28 % VA)
171
225
EVA (ethylen-vinylacetat copolymer) (9 % VA)
224
115
EMA (ethylen-methylacrylat copolymer) (20 % MA)
171
160
EMA (ethylen-methylacrylat copolymer) (20 % MA)
296
150
PA6 (polyamid 6)
280
25
PA6. 6 (polyamid 6.6)
271
25
PA6/PA6. 6 Co-polymer
246
25
PA6. 6 EPDM-Forstærket
288
55
PA6 Forstærket
288
10
PA6 eller PA6. 6 Flammehæmmet med melamin
246
10
PA6 eller PA6. 6 Flammehæmmet med chlorforbindelser
249
5
ABS (acrylonitril-butadien-styren, bilindustri)
232
30
ABS (acrylonitril-butadien-styren, sprøjtestøbning)
232
20
ABS (acrylonitril-butadien-styren, rør)
232
10
ABS (acrylonitril-butadien-styren, køleskabe)
232
15
PC (polycarbonat (Slagfast))
304
9
PC/ABS (polycarbonat/acryonitril-butadien-styren)
304
5
PP (Polypropylen (Controlled rheology copolymer))
204
235
PP (Polypropylen (Controlled rheology copolymer))
266
70
PP (Polypropylen (Controlled rheology copolymer med anti-statikum))
254
25
PP (Polypropylen (Reactor grade homopolymer))
254
350
PP (Polypropylen (Reactor grade homopolymer))
299
25
PP (Polypropylen (Reactor grade copolymer))
263
350
PP (Polypropylen (Random copolymer))
266
350
PS (polystyren, ekstrudering)
255
31
PET (polyethylenterephthalat)
290
76
PVC blød (polyvinylklorid)
120
43
PVC hård (polyvinylklorid)
172
11.666

6) Virksomheder, der har et råvareforbrug inden for grænseværdierne i tabel 1, skal oplyse om det årlige forbrug af plastråvarer. Virksomheder, der har et råvareforbrug af tekniske plasttyper på under 1 ton pr. døgn, skal oplyse om det årlige råvareforbrug af hver enkelt teknisk plasttype.

7) Virksomheder, der har et råvareforbrug, der overstiger grænseværdierne i tabel 1 og/eller et råvareforbrug af tekniske plasttyper på over 1 ton pr. døgn, skal indsende oplysninger om forbrug af plastråvarer, massestrøm og emissionskoncentration fra produktionen, hvori disse råvarer indgår. Oplysningerne skal baseres på emissioner fra tilsvarende produktion eller på tabellerne 2-11. Såfremt dette ikke er muligt, skal det begrundes.

Tabellerne 2-11 anvendes på den måde, at man finder den kombination af plasttype, forarbejdningsproces og forarbejdningstemperatur, der minder mest om virksomhedens forhold. I den pågældende kolonne aflæses, hvor store emissioner (udtrykt i gram per ton anvendte plastråvarer) af de enkelte stoffer der kan forventes. Hvis produktionstemperaturen overstiger de i tabellerne 2-11 angivne temperaturer med 10 °C, kan tabellerne ikke anvendes.

Hvert tal i kolonnen ganges med den mængde plast, der forarbejdes per time. Resultatet sammenholdes med massestrømsgrænsen for det enkelte stof, der er anført i kolonnen yderst til højre. Hvis produktionen er jævnt fordelt over et skift, kan emissionen umiddelbart udregnes pr. time. Er der derimod tale om, at produktionen varierer, skal der tages hensyn til dette, jævnfør reglerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen.

Hvis der tilsættes store mængder (30 – 50 %) organiske tilsætningsstoffer (f.eks. blødgørere) til plastråvarerne, skal virksomheden inden anvendelsen af tabellerne 2-11 foretage en konkret vurdering af, hvad tilsætningsstofferne betyder for emissionskoncentrationen. Virksomheden skal begrunde sin vurdering.

Tabel 2. Forarbejdning af PC (polycarbonat) og PC/ABS (copolymer med PC og acrylonitril-butadien-styren)

Anvendelse
PC¬Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
PC/ABS¬Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Massestrømsgrænse g/h
Temperatur ºC
304
 
Total VOC
116
119
6250
Methylmethacrylat
75,27
0,01
2000
Monochlorbenzen
38,53
0,01
2000
Carbontetrachlorid
0,01
0,01
25
Methylenchlorid
0,01
0,01
25
p,m-xylen
0,03
68,7
2000
o-xylen
0,01
0,43
2000
Styren
0,01
67
2000
Toluen
0,03
1,74
6250
Diphenylcarbonat
6,36
0,35
6250
Bisphenol A
0,38
0,65
0,5
Phenol
2,04
1,28
25

Tabel 3. Forarbejdning af ABS (acrylonitril-butadien-styren)

Anvendelse
Bilindustri Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
Sprøjtestøbning Generelt Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
Rør Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
Køleskabe og frysere Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
Massestrømsgrænse g/h
Temperatur (ºC)
232
 
Total VOC (GC/FID)
190
185
653
231
6250*
Acrylonitril
5,74
7,79
9,75
10,4
25
Ethylbenzen
27,6
8,02
69,2
13,9
6250
Styren
130
126
402
156
2000
Isopropylbenzen
3,29
2,68
22,2
2,55
6250
Methylstyren
1,29
13,43
62,41
4,16
2000
Acetophenon
2,78
9,29
72,1
4,25
100

* For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8

Tabel 4. Forarbejdning af PP (polypropylen)

Resintype
Controlled rheology copolymer
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Reactor grade homoplymer
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Reactor Impact copolymer Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Random copolymer
Emissio er i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Massestrømsgrænse g/h
Specielle forhold
   
Med antistat
         
Temperatur (ºC)
204
266
254
254
299
263
266
 
Kulbrinter (C3-C14)
79,1
175
104
24,6
127
65,1
27,9
6250*
Formaldehyd
0,74
1,38
1,3
0,17
7,05
0,18
0,09
25
Acrolein
0,01
0,05
0,14
0,01
0,1
0,01
0,01
0,5
Acetaldehyd
0,46
0,54
0,53
0,09
5,63
0,2
0,08
25
Acetone
9,66
12,6
9,36
0,15
2,82
0,31
0,18
6250
Methyl ethyl keton
0,19
0,24
0,26
0,07
5,23
0,04
0,04
6250
Myresyre
0,69
1,43
5,98
0,2
1,19
0,2
0,31
100
Eddikesyre
1,1
1,25
4,9
0,2
2,64
0,25
0,52
100
Acrylsyre
0,08
0,08
0,08
0,08
0,08
0,08
0,08
100

* For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8

Tabel 5. Forarbejdning af PA (polyamid)

Resintype
PA6 Emissio- ner i gram pr. ton for- brug af råvarer
PA6. 6 Emissio- ner i gram pr. ton for- brug af råvarer
PA6/ PA6. 6
Copolymer Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6. 6 EPDM- forstærket Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6 forstærket Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6 eller PA6. 6 flammehæmmet med melamin Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6. 6/
PA6 flammehæmmet med chlor-forbindelse Emissioner i
gram pr. ton forbrug af råvarer
Massestrømsgrænse g/h
Temperatur
288ºC
271ºC
246ºC
288ºC
288ºC
246ºC
249ºC
 
Total VOC
53
101
123
133
202
91
165
6250*
Ammoniak
4,7
4,7
4,7
4,7
4,7
4,7
4,7
5000
Hydrogencyanid
0,15
0,15
0,15
0,15
0,15
0,15
0,15
2000
Carbonmonooxid
6,1
1
1
36,7
13,8
1
1
5000
Nitrogen oxider
0,03
0,06
0,01
0,04
0,01
0,05
0,03
5000
Caprolactam
 
30,9
25,6
 
92,4
59,1
150
100
Maleinanhydrid
0,05
   
0,05
0,05
0,05
0,05
100
Styren
0,01
0,01
0,01
0,31
3,56
0,03
0,01
2000

* For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8

Tabel 6. Forarbejdning af PE (polyethylen)

Resintype
LDPE Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
LLDPE Emissioner i gram pr. ton for- brug af råvarer
HDPE Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
Massestrømsgrænse (g/h)
Proces
Ekstruderingscoating
Filmblæsning
Blæsestøbning
 
Temperatur (ºC)
260
179
202
232
260
193
221
 
Kulbrinter (C4-C16)
17
13,9
15,3
15,4
21,3
25
38,5
6250*
Formaldehyd
0,1
0,09
0,04
0,14
0,2
0,06
0,06
25
Acrolein
0,01
0,02
0,02
0,02
0,05
0,02
0,02
0,5
Acetaldehyd
0,12
0,03
0,03
0,09
0,16
0,04
0,05
25
Propionaldehyd
0,07
0,02
0,02
0,02
0,05
0,02
0,02
100
Acetone
0,02
0,08
0,07
0,08
0,08
0,02
0,03
6250
Methyl ethyl keton
0,1
0,02
0,02
0,02
0,04
0,05
0,02
6250
Myresyre
0,34
0,17
0,17
0,17
0,17
0,17
0,17
100
Eddikesyre
0,17
0,17
0,17
0,17
0,17
0,17
0,17
100
Acrylsyre
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
100

* For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8

Tabel 7. Forarbejdning af LDPE (linear low density polyethylen), EVA (ethylen-vinylacetat copolymer)

og EMA (ethylen-methylacrylat copolymer)

Resintype
LDPE Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
EVA
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
   
EMA Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
 
Massestrømsgrænse g/h
Co-polymer
 
18 % VA
28% VA
9% VA
20% MA
   
Temperatur ºC
171ºC
171ºC
171ºC
224ºC
171ºC
296ºC
 
Kulbrinter uden CH4
106,7
128,2
123,4
99,7
45,7
117,2
6250*
Tunge hydrocarboner
86
108,3
109,9
86,4
44,2
90
6250*
Vinylacetat
0,01
0,01
6,22
0,01
0,01
0,01
2000
Methylacrylat
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
100
Formaldehyd
0,42
0,08
0,08
0,13
0,09
1,07
25
Propionaldehyd
0,02
0,01
0,01
0,02
0,01
0,31
2000
Butylaldehyd
0,02
0,01
0,01
0,04
0,02
0,49
100
Acetone
0,15
0,1
0,1
0,13
0,1
0,34
6250
Methyl ethyl keton
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
6250
Myresyre
0,27
3,85
3,11
6,05
4,4
4,66
100
Acrylsyre
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
100

* For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8

Tabel 8. Forarbejdning af PS (polystyren)

Resintype
PS¬Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Massestrømsgrænse (g/h)
Proces
Ekstrudering
 
Temperatur ºC
255
 
Formaldehyd
1,2
25
Acetaldehyd
5,6
25
Styren
16
2000
Ethylbenzen
0,7
6250

Tabel 9. Forarbejdning af PET (polyethylenterephthalat)

Resintype
PET¬Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Massestrømsgrænse (g/h)
Proces
Ekstrudering
 
Temperatur ºC
290
 
Acetaldehyd
2,3
25

Tabel 10. Forarbejdning PVC hård (polyvinylklorid)

Resintype
PVC hård ¬Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Massestrømsgrænse (g/h)
Proces
Ekstrudering
 
Temperatur ºC
172
 
Acetaldehyd
0,015
25

Tabel 11. Forarbejdning af PVC blød (polyvinylklorid)

Resintype
PVC blød¬Emissioner i gram
pr. ton forbrug af råvarer.
Massestrømsgrænse (g/h)
Proces
Ekstrudering
 
Temperatur ºC
120
 
Formaldehyd
0,26
25
Acetaldehyd
4
25
Di(2 –Ethylhexyl)phtatalat
1,5
25

Affald

8) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden, og om mængder af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden. Beskrivelse af affaldsstrømme, muligheder for at optimere forbrug af råvarer og genbruge affald. Såfremt internt genbrug ikke er muligt skal eksterne muligheder beskrives.

I. Andet

9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

6.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Ved nyindretning skal følgende afkast være etableret med målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk):

– Afkast fra klargøring og rengøring af forme og værktøjer, hvor der anvendes organiske opløsningsmidler, og hvor der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

– Afkast fra støvfrembringende bearbejdning, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

– Afkast, hvor der ifølge vilkår 6 er indsat emissionsgrænseværdier.

– Afkast, hvor der skal udføres præstationskontrol ifølge vilkår 20 og/eller 21.

Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.

4. [Godkendelsesmyndigheden stiller vilkår om indretning af kølesystemer. ]

Luftforurening

5. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]

6. For virksomheder, der foretager coronabehandling, skal virksomhedens afkast være dimensioneret, så B-værdien for ozon på 0,01mg/ m3 overholdes.

7. [Godkendelsesmyndigheden indsætter emissionsgrænseværdier for de aktuelle luftforurenende stoffer, hvor massestrømsgrænsen, jf. tabel 2-11, er overskredet, og emissionskoncentrationen overskrider emissionsgrænseværdien, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. Emissionsgrænseværdierne fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. ]

8. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter efterfølgende emissionsgrænseværdier for de aktuelle luftforurenende stoffer, hvor præstationskontrol, udført ifølge vilkår 20 og 21, viser, at massestrømsgrænsen, jf. tabel 2-11 eller Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen, og emissionskoncentrationen overskrider emissionsgrænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. Emissionsgrænseværdierne fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. ]

9. Afkast fra støvfrembringende processer skal være forsynet med filter, der sikrer, at en emissionsgrænseværdi for totalt støv på 10 mg/normal m3 er overholdt.

10. Driften af virksomheden må ikke give anledning til lugtgener, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.

Affald

11. Farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder.

12. Støvende affald skal opbevares i tætte lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt. Filterstøv skal tilsvarende opsamles og opbevares på virksomheden i tætte, lukkede beholdere, containere, big-bags el. lign og mærket med indhold.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

13. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

14. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal spild fra påfyldning eller aftapning kunne opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

15. Flydende råvarer og hjælpestoffer, der ved spild kan medføre risiko for forurening af jord og grund- vand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 11 og 13.

16. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier inkl. brugt opsugningsmateriale skal opbevares og bortskaffes som farligt affald.

Egenkontrol

17. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden efter posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder. Konstateres der utætheder, skal renluftsiden efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

18. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger, herunder opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.

19. Hvis der i vilkår 7 og/eller 8 er fastsat en emissionsgrænseværdi, skal der udføres præstationskontrol første gang senest 6 måneder efter, at et nyt anlæg er sat i drift og herefter 1 gang årligt. Præstationskontrollen skal vise, at de grænseværdier, der er fastsat i vilkår 7 og/eller 8 overholdes i hvert afkast omfattet af et vilkår. Præstationskontrollen skal omfatte mindst 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år. Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.

20. [Såfremt virksomheden har en produktion, hvor det ikke er muligt at oplyse om massestrøm og emissionskoncentration, som beskrevet i punkt 24, indsætter godkendelsesmyndigheden vilkår om, at der inden 6 måneder udføres en præstationskontrol på de afkast, hvor der er emissioner fra de pågældende plastråvarer, med henblik på at oplyse om massestrømme og emissionskoncentrationer. For plastråvarer, der er beskrevet i tabel 2-11, skal der måles for de deri angivne stoffer. Præstationskontrollen skal omfatte mindst 3 enkeltmålinger hver af en varighed på en time. ]

21. [Såfremt virksomheden producerer en eller flere af de tekniske plasttyper med forbrug af den enkelte råvare på mere end 1 ton per dag, indsætter godkendelsesmyndigheden vilkår om, at der inden 6 måneder udføres en præstationskontrol på de afkast, hvor der er emissioner fra de pågældende plastråvarer, med henblik på at oplyse om massestrømme og emissionskoncentrationer. For de tekniske plasttyper, der er beskrevet i tabel 12, skal der måles for de konkrete stoffer, der er angivet i tabellen. Præstationskontrollen skal omfatte mindst 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time. ]

Tabel 12. Tekniske plasttyper og stoffer der skal måles for i afkast ved produktion af forskellige tekniske plasttyper

FEP (polytetrafluoroethylen-per- fluorpropylen)
PAA (polyarylamid (aramid) (Kevlar) Phenylendiamin
PAN (polyacrylonitril)
Carbonylfluorid
Hydrogenfluorid
Tetrafluorethylen
Perfluor-isobutylen
Hexafluorpropen
Trifluor-acetylfluorid
PAH (specielt ved laserskæring af Kevlar) Benzonitril Benzen
Cyanogen
Hydrogencyanid
Acrylonitril
PBT (polybutylenterephthalat)
PEEK (polyetheretherketon)
PEI (polyetherimid)
Butadien
Terephthalsyre
 
Phthalsyreanhydrid
Toluen
4-isopropenylphenol
PES (polyethersulfon)
PMMA (polymethylmethacrylat)
PI (polyimid)
Svovldioxid
Hydrogensulfid
Acrolein
Methylmethacrylat
Hydrogencyanid
Benzen
Phenol
POM (polyoxymethylen, polyacetal)
PSU (polysulfon)
PPO (polyphenylenoxid)
Formaldehyd
Bisphenol A
Svovldioxid
Hydrogensulfid
Triphenylfosfat
Styren
2,6-ditertbutyl-p-cresol
PPS (polyphenylensulfid)
PVAL (polyvinylalkohol)
PTFE (polytetrafluoroethylen)
Svovldioxid
Hydrogensulfid
Eddikesyre
Acrolein
Carbonylfluorid
Hydrogenfluorid
Tetrafluorethylen
Perfluor-isobutylen
Hexafluorpropen
Trifluoracetylfluorid
Silicumtetrafluorid
PVAC (polyvinylacetat)
 
Eddikesyre
Acrolein
Formaldehyd

22. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at de er foretaget.

23. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 13 nævnte metoder eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 13. Prøvetagnings- og analysemetode

Navn
Parameter
Metodeblad nr. *
Bestemmelse af koncentrationer af specifikke opløsningsmidler i strømmende gas (adsorptionsrørmetoden) 2003
Organiske opløsningsmidler
MEL-17
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektion)
Organiske opløsningsmidler
MEL-07

* Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk

Driftsjournal

24. Der skal føres en driftsjournal over:

– Dato for og art af eftersyn af filtre, herunder reparationer og udskiftning af filterposer jf. vilkår 17.

– Dato for og resultatet af kontrollen af befæstede arealer, tætte belægninger, gruber, mv. og eventuelle foretagne udbedringer jf. vilkår 18.

– Affaldsmængder og genbrugsprocent

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 7

E 202: Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ, hvor produktionskapaciteten er mindre end eller lig med 75 m³/dag.

7.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter:

– Trykimprægnering af træ baseret på vandige imprægneringsmidler.

– Teknisk forbundne aktiviteter:

– Fiksering af nyimprægneret træ.

– Internt opsamlingssystem til opsamling af spildt imprægneringsvæske og regnvand.

Hvis der på samme virksomhed foretages en eller flere biaktiviteter, der er beskrevet under punkt 9.1 i afsnit 9, indsender virksomheden de relevante oplysninger fra afsnit 9.3, og godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår fra afsnit 9.4 i godkendelsen.

7.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilde til forurening eller gene
Luftforurening
– Vanddampe med fungicider fra trykimprægneringsanlæg, fikseringsplads og tørreanlæg.
Støj
– Intern transport fra f.eks. truckkørsel.
– Kørsel til og fra virksomheden.
– Støj fra afkast og ventilatorer.
– Støj fra pumper, kompressorer o.lign.
Affald
– Slam fra trykimprægneringsanlæg.
– Imprægneret træaffald.
– Uren emballage, f.eks. plastspande eller andre emballager, der indeholder en tynd hinde af imprægneringsvæske.
Risiko for jord, grundvand eller overfladevand
– Spild af imprægneringsvæske og slam fra trykimprægneringsanlæg
– Spild fra olietanke og tanke for benzin/diesel til trucks
– Spild eller udsivning fra lækager i emballage, rør, sumpe, mm.
– Overløb fra befæstede arealer med forurenet overflade- eller slukningsvand

7.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 7, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8) –14), pkt. 17) – 18), pkt. 23) – pkt. 25) og pkt. 27) – 28), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

E. Tegninger over virksomhedens indretning

1) Yderligere skal tegningerne vise:

- Fikseringsplads med internt opsamlingssystem for spildt trykimprægneringsvæske blandet med regnvand eller anden metode til opsamling af afdryppede imprægneringsvæsker under fikseringsprocessen.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

2) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer og væsentlige hjælpestoffer.

3) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder processer for trykimprægnering, fiksering og tørring, opsamling og genbrug af trykimprægneringsvæske.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

4) Oplysninger om luftafkast, der knytter sig til trykimprægneringsanlæg og tørrestuer.

Jord og grundvand

5) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering og oplagring af råvarer og hjælpestoffer, herunder oplysninger om, hvorvidt nedennævnte arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstelse. Oplysningerne gives for arealer til:

– Trykimprægneringsanlæg.

– Køreveje mellem trykimprægneringsanlæg og fikseringsplads samt fikseringsplads.

– Oplag af råvarer og hjælpestoffer, herunder påfyldnings- og aftapningssteder for olieprodukter.

– Oplag af farligt affald, herunder slam fra imprægneringsanlæg.

I. Andet

6) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

7) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

8) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

7.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Trykimprægneringsanlæg bestående af tryktank og lagertank skal være placeret under tag og over et tæt bassin uden afløb, hvor mindst den samlede imprægneringsvæske kan opsamles. Bassinet skal kunne inspiceres visuelt for utætheder. Ved et »tæt bassin« forstås et bassin, der er uigennemtrængeligt for de forurenende stoffer, som håndteres på arealet. Tanke skal være forsynet med en overfyldningsalarm.

4. Fikseringsplads og køreveje mellem trykimprægneringsanlæg og fikseringsplads skal være befæstet med en tæt belægning, hvorfra der ikke kan ske overløb til omgivelserne, og hvor der ikke er afløb til ekstern kloak. Den tætte belægning skal være udført med fald, der effektivt kan aflede regnvand og spildt imprægneringsvæske til internt opsamlingssystem.

5. Det interne opsamlingssystem for opsamling af regnvand og spildt imprægneringsvæske skal kontinuerligt pumpes fri for opsamlet væske.

6. Nyimprægneret træ skal henstå på fikseringspladsen, indtil fikseringen er tilendebragt.

Luftforurening

7. Afkast fra trykimprægnering skal føres tilbage til trykimprægneringsanlægget eller føres 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, og være opadrettede.

8. Når lugen til imprægneringstanken åbnes efter endt trykimprægnering, skal vakuumpumpen sættes i gang for at minimere diffust udslip gennem lugen. På nye anlæg skal start af pumpe ske automatisk.

9. Afkast fra tørrestue skal føres 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, og være opadrettede.

10. Trykimprægneret træ må først tørres i tørrestue efter endt fiksering.

11. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.

Affald

12. Slam fra trykimprægneringsanlæg og andet farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der skal være tætte, lukkede og mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

13. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

14. Imprægneringsprodukter og andre flydende råvarer og hjælpestoffer skal opbevares i tætte, lukkede beholdere og opbevares på samme måde som farligt affald.

15. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse eller aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal evt. spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

Egenkontrol

16. Virksomheden skal hvert kvartal gennemføre en kontrol for revner, lunker og andre skader af tætte belægninger, kar og gruber.

17. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage kontrollen, jf. vilkår 16, dog højst 1 gang hvert tredje år.

18. Inden ibrugtagning af internt opsamlingssystem for regnvand og imprægneringsvæske skal rørsystemet inspiceres for utætheder ved en tæthedskontrol eller ved hjælp af TV-inspektion af et sagkyndigt firma. Ved nyanlæg skal der redegøres for, om systemet kan etableres overjordisk eller med anden sikring. Metode for tæthedskontrol skal aftales inden udførelse.

19. Rørsystemet i et internt opsamlingssystem for regnvand og imprægneringsvæske skal hvert femte år inspiceres for utætheder ved en tæthedskontrol eller ved hjælp af TV-inspektion af et sagkyndigt fir- ma.

20. Ved konstatering af utætheder i det interne opsamlingssystem skal utætheden udbedres af et sagkyndigt firma.

Driftsjournal

21. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:

– Årligt forbrug af trykimprægneringsvæsker.

– Dato for og resultat af den udførte kontrol af tætte belægninger, gruber og kar.

– Dato for og resultat af inspektioner af internt opsamlingssystem for regnvand og imprægneringsvæsker.

– Dato for og beskrivelse af eventuelle udbedringer af utætheder i internt opsamlingssystem og andre tætte belægninger og kar.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 8

E 207: Foderstofvirksomheder, herunder grønttørring og grøntpilleproduktion, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag eller mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage.

Foderstofvirksomheder, som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer, og som ikke er omfattet af listepunkt 6.4 b i bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

8.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter korn- og foderstofvirksomhed med foderstofproduktion. Følgende tilknyttede sæsonaktiviteter til foderstofproduktionen er omfattet:

– Aflæsning, rensning, udendørs transportomladning inkl. midlertidigt udendørs oplag, tørring og oplag

eller udlevering af korn og andre planteavlsafgrøder (løsvarer).

– Oplag og udlevering af såsæd.

– Oplagring og udlevering af planteværnsmidler samt tilskudsprodukter som mineraler, vitaminer og mælkeerstatninger.

– Oplagring og udlevering af gødning.

Standardvilkårene omfatter ikke:

– Grønttørring og grøntpilleproduktion.

– Produktion af medicineret foder på foderstofvirksomhed.

– Bejdsning af såsæd.

– Foderstofvirksomheder som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer.

8.2 Beskrivelse af væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
– Støv, CO og NOx fra indirekte fyret tørreri og dampkedel, der fyres med naturgas, LPG og gasolie.
– Støv, CO, NOx, SO2, PAH samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb fra indirekte fyret tørreri og dampkedel, der fyres med fuelolie.
– Støv fra korn og andre planteavlsafgrøder i tørreluften fra tørreri fyret indirekte og i tørreluften fra direkte fyret tørreri, herunder tromletørreri.
– Støv fra aflæsning, rensning og tørring af løsvarer og fra valse, knuser, slaglemølle, pillekøler og aspirationsanlæg*) i foderstofproduktion.
– Støv fra transportomladning og fra pålæsning af afgrøder og foderstoffer samt fra udendørs oplag og håndtering af afgrøder.
– Lugt fra foderstofproduktion (slaglemølle, aspirationsanlæg og især pillekøler).
Støj
– Støj fra afkast, ventilatorer, kompressorer, åbenstående porte og døre til produktionsbygninger samt kørselsaktiviteter, herunder tomgangskørsel.
Affald
– Spildolie.
– Slam fra olieudskiller og sandfang.
– Kemikalierester.
– Forurenet absorptionsmateriale.
Spildevand
– Udledning af sanitært spildevand og overfladevand, herunder vaskevand fra bilvaskeplads.
– Udledning af vand fra bundblæsning af dampkedel.
– Opsamling af vand fra vaskeplads til vask af gødningsspredere.
– Opsamling af vand fra rengøring af gødningslagre, hvis der anvendes vand ved rengøring.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand
– Spild og overløb ved påfyldning, aftapning og udsivning fra opbevaring af motorbrændstof og øvrige olieprodukter, herunder flydende råvarer til foderproduktionen.
– Udsivning fra utætte olieudskillere og kloaksystemet.
– Spild eller lækage fra beholdere med gødning under oplag og fra andre flydende kemikalier på værksteder.
– Spild eller lækage fra olie- eller kemikalieaffald.
– Spild eller lækage fra oplag af forurenet absorptionsmateriale.

*) Aspirationsanlæg anvendes til at fjerne støv fra varerne og til at opretholde et undertryk i siloer og transportelementer, så diffus støvudslip undgås.

8.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 8, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), 8) – 14), pkt. 17) – 18), pkt. 21) og pkt. 23) – 28), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

1) Oplysninger om produktionskapacitet.

2) Oplysninger om art, forbrug, oplag og oplagsform af korn, raps, ærter og lignende afgrøder samt flydende råvarer, vitaminer og mineraler. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplagsmængder.

3) Oplysninger om oplag af gødning og såsæd mv. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplagsmængder.

4) Oplysninger om energiforbrug, art og eventuel oplagsform samt oplagsmængde af brændstoffer.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

5) Oplysninger om typen af støvrensning samt om udstyr til emissions- og driftskontrol, jf. vilkår 7, 8 og 11 (tabel 2), herunder dokumentation for, at silofiltre kan overholde emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 10.

6) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder, jf. vilkår 12. Fra dampkedler eller fra energianlæg til varmeproduktion i tørreri fyret indirekte med fuelolie skal det oplyses, om støv, CO, NOx, PAH eller tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb er dimensionerende for afkasthøjden. Fra dampkedler eller energianlæg til varmeproduktion i tørreri fyret indirekte med naturgas, LPG, gasolie eller vegetabilsk olie skal det oplyses, om støv, CO eller NOx er dimensionerende for afkasthøjden. For tørreri fyret direkte med naturgas, LPG, gasolie eller vegetabilsk olie skal det oplyses, om støv, CO eller NOx er dimensionerende for afkasthøjden. For procesafkast, herunder tørreluften fra tørringen ved indirekte fyret tørreri, skal det oplyses, om lugt eller støv er dimensionsgivende for afkasthøjden.

Jord og grundvand

7) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om, hvorvidt nedenstående arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer til:

– påfyldning af brændstof på køretøjer,

– oplag af olieprodukter, flydende råvarer (f.eks. fedt og melasse), motorbrændstof og flydende kemikalier, herunder planteværnsmidler, og

– oplag af farligt affald.

I. Andet

8) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

9) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

10) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

8.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener udenfor virksomhedens område, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.

4. Modtagelse og udlevering af støvende varer må kun ske fra og til overdækkede lastbiler. Ved udendørs udlevering til tankbiler skal der anvendes bælge, fleksible slanger, som kan justeres til minimal faldhøjde, eller poser. Aftipning af støvende råvarer skal ske indendørs med lukket port eller som bagtip ned i et påslag med bændler. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis afstanden til naboer er tilstrækkelig, tillade, at aftipning sker med åben port. ] [Godkendelsesmyndigheden kan stille krav til udstyr ved materialetransport fra skibe, jernbaner mv.]

5. Kridt og fodersalt, der opbevares i lukkede siloer, skal tilsluttes aspirationsanlægget eller have monteret silofiltre, således at fortrængningsluft renses ved påfyldning. Påfyldning af siloer skal standses øjeblikkeligt ved brud på påfyldningsslanger, koblinger, rør eller silo. Påfyldningsslanger og –rør skal tømmes op i siloen med luft, når påfyldningen er afsluttet.

6. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.

7. Afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal renses i filtre.

8. Afsug fra pillekøler og tørreluft fra tørrerier skal renses i cyklon eller andre mekaniske støvudskillere som f.eks. cyklofaner, ventikloner eller filtre. Cykloner eller andre mekaniske støvudskillere som f.eks. cyklofaner, ventikloner eller filtre skal enten være forsynet med stuvemelder eller have kontinuert fungerende overvågningsudstyr med on-off alarmer i afkast efter rensningsforanstaltningerne. [Hvis der bruges kontinuert overvågningsudstyr, indsætter tilsynsmyndigheden: Alarmer skal kalibreres/indstilles efter leverandørens anvisning. ]

9. Udendørs oplag af afgrøder kan etableres i høstsæsonen i forbindelse med transportomladning. Oplaget skal placeres så langt væk fra omboende som praktisk muligt. Oplaget skal være afskærmet af 2-3 meter høje betonelementer på minimum 3 sider. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis særlige hensyn taler herfor, tillade, at oplaget indrettes på anden vis. ]

Luftforurening

10. De enkelte anlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel 1 og 2.

Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for indirekte fyret tørreri og dampkedel

Indirekte fyret tørreri a) eller dampkedel fyret med:
Samlet indfyret effekt
Emissionsgrænseværdi¬mg/normalb) m3 ved 10 % O2
Støv
CO
NOxc)
Hg
Cd
Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu, og Pb
LPG, naturgas, gasolie og vegetabilsk olie
< 120 kW
-
-
-
-
-
-
LPG
120 kW – 50 MW
-
80
140
-
-
-
Naturgas
120 kW – 50 MW
-
75
65
-
-
-
Gasolie og vegetabilsk olie
120 kW – 5 MW
-
100
110
-
-
-
Gasolie og vegetabilsk olie
5 MW – 50 MW
30
100
110
-
-
-
Fuelolie
2 MW – 50 MW
100
100
300
0,1
0,1
5

a) Gælder alene for afkastet fra varmeproduktion.

b) normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).

c) NOx regnet vægtmæssigt som NO2.

Tabel 2. Emissionsgrænseværdier for procesanlæg, herunder tørreluft fra indirekte fyret tørreri og afkast for tørreluft fra direkte fyret tørreri

Afsug fra/af:
Emissionsgrænseværdi¬mg/normala) mStøvb)
Sugelosser
10
Påslag
10
Renseri
10
Silofiltre
10
Valse
10
Knuser
10
Pillekøler
40
Slaglemølle
10
Aspirationsanlæg
10
Tørreluft fra indirekte fyret tørreri
40
Afkast fra direkte fyret tørreri, herunder tromletørreri
40

a) normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).

b) Total støv.

11. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]

Affald

12. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier og andet farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

Oplag af flydende råvarer til foderstofproduktionen

13. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende råvarer skal kunne opsamles i en tæt tankgård, grube eller lignende uden afløb eller med afspærringsventil. Volumenet af den største tank i tankgården, grube eller lignende må maksimalt udgøre 90 % af tankgårdens opsamlingskapacitet. Udendørs tankgårde skal tømmes for regnvand, således at regnvand i bunden af tankgården maksimalt udgør 10 % af tankgårdens volumen.

14. Udendørs oplag af flydende råvarer skal sikres mod påkørsel.

Oplag af løs gødning

15. Af- og pålæsning samt opbevaring og håndtering af løs gødningsstof skal ske under tag på tæt belægning, der har afløb til egnet opsamlingstank, eller i et tæt opsamlingsbassin eller lignende for gødningsvand uden afløb.

16. Spildevand fra rengøring efter oplag af løs gødning og fra vask af gødningsspredere skal opsamles i en egnet opsamlingstank eller et tæt opsamlingsbassin eller lignende for gødningsvand uden afløb.

Oplag af flydende gødning og planteværnsmidler samt flydende farligt affald

17. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende gødning og planteværnsmidler skal kunne opsamles i en tankgård, grube eller lignende uden afløb eller med afspærringsventil, og som er tæt over for den flydende gødning. Volumenet af den største tank i tankgården må maksimalt udgøre 90 % af tankgårdens opsamlingskapacitet. Udendørs tankgårde, gruber eller lignende skal tømmes for regnvand, således at regnvand i bunden af tankgården, gruben eller lignende maksimalt udgør 10 % af tankgårdens volumen.

18. Udendørs oplag af flydende gødning skal sikres mod påkørsel.

19. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

Oplag af olieprodukter, herunder motorbrændstof

20. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturerne af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Eventuelt spild skal kunne opsamles i en tæt spildbakke eller en grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

Egenkontrol

Driftskontrol

21. [Hvis siloer har monteret silofiltre i stedet for tilslutning til aspirationsanlægget, indsætter godkendelsesmyndighederne følgende vilkår: Silofiltre skal hver tredje måned inspiceres for utætheder. Hvis inspektionen viser utætheder, eller hvis der i øvrigt konstateres synlig støvemission i perioden mellem inspektionerne, skal utæthederne udbedres inden næste silopåfyldning. ]

22. Filtre på afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal hver tredje måned inspiceres på filtrets renluftside for støvaflejringer som indikation for utætheder, og eventuelle observerede utætheder skal udbedres inden opstart af ny produktion. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

23. Cykloner eller andre mekaniske støvudskillere som f.eks. cyklofaner eller ventikloner skal renses og eventuelt justeres med intervaller som foreskrevet af leverandøren, dog mindst 1 gang årligt og altid umiddelbart inden høstsæsonen.

24. Filterindsatse skal efterses hvert halve år, dog mindst for hver 3.000 driftstimer. Filterindsatse skal skiftes ved synlig slitage eller i tilfælde af synlig støvemission i perioden mellem inspektionerne.

25. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang årligt gennemføre en kontrol for revner, lunker og andre skader af tætte belægninger, kar, gruber og sumpe, jf. vilkår 16, 17, 18 og 20. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.

Præstationskontrol

26. Senest 6 måneder efter et nyt anlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 er overholdt.

Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, herunder også for lugt, dog normalt højest hvert andet år. For anlæg fyret med fuelolie skal der ikke måles for tungmetaller, hvis leverandøren på grundlag af fueloliens sammensætning garanterer for overholdelse af emissionsgrænseværdierne.

27. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.

28. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 3 nævnte metoder eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 3. Prøvetagnings- og analysemetoder

Navn
Parameter
Metodeblad nr. a)
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas
Støv
MEL-02
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas
NO
MEL-03
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas
CO
MEL-06
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb
MEL-08a
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Hg
MEL-08b
Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas
Lugt
MEL-13

a) Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk

Driftsjournal

29. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:

– Dato for eftersyn af alle filtre, herunder oplysninger om filterbrud og udskiftning af filtermateriale.

– Dato for eftersyn af mekaniske støvudskillere i form af cykloner, cyklofaner og ventikloner.

– Dato for serviceeftersyn og indregulering af brændere på tørreri og dampkedler. Service- og indreguleringsrapport på brændere på tørreri og dampkedler skal opbevares sammen med driftsjournalen.

– Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser, lunker og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger, kar, gruber og sumpe, hvor der håndteres flydende kemikalier, farligt affald og øvrige olieprodukter samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 9

E 215: Virksomheder der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder, der er omfattet af listepunkt 6.7 og/eller 6.10 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

9.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter:

– Imprægneringsanlæg:

– Vakuumimprægnering.

– Dypimprægnering inkl. tørreproces.

– Male- og lakeringsanlæg inkl. tørreproces.

– Kombinerede imprægnering og male- og lakeringsanlæg, f.eks. flow-coate.

– Bejdseanlæg.

– Anlæg til maling og lakering med UV hærdende produkter.

– Teknisk forbundne aktiviteter:

– Træforarbejdning, herunder udskæring af træ, spånudsugning, træ- og lakmellemslibning mv.

– Fugeprocesser og limning.

Standardvilkårene omfatter ikke produktion af limtræ.

Bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler (VOC-bekendtgørelsen) fastsætter emissionsgrænseværdier mm. for luftformige emissioner af flygtige organiske forbindelser fra træimprægnering ved et forbrug af organiske opløsningsmidler større end 25 tons pr. år og fra overfladebehandling af træ ved et forbrug af organiske opløsningsmidler større end 15 tons pr. år. Disse krav skal fastsættes som vilkår i godkendelsen, jf. nævnte bekendtgørelse, og gælder ud over standardvil- kårene i afsnit 9.4.

9.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
– Træstøv fra træforarbejdnings- og spånudsugningsanlæg.
– Malingsstøv fra male- og lakeringsanlæg, f.eks. fra sprøjteboks, flash-off-zone og hærderovn.
– Støv fra mellemslibning i male- og lakerings-, bejdse-, UV- og forarbejdningsanlæg.
– Opløsningsmidler fra bejdse-, vakuum- eller dypimprægneringsanlæg med tilhørende tørreanlæg, male- og lakeringsanlæg.
– Afgasning fra lime- og fugeprocesser.
Støj
– Intern transport fra f.eks. truckkørsel.
– Kørsel til og fra virksomheden.
– Støj fra afkast og ventilatorer.
– Støj fra de enkelte bearbejdningsenheder.
– Støj fra f.eks. spånudsugningsanlæg og filterhus og flishugning.
– Støj fra øvrige hjælpeanlæg, kompressorer o.lign.
Affald
– Brugt imprægneringsvæske, malingsrester, rensevæsker fra UV-anlæg og bejdserester.
– Slam fra overfladebehandlingsanlæg.
– Brugte pistolrensevæsker og andre overfladeafrensende midler.
– Imprægneret træaffald.
– Uren emballage, f.eks. plastspande eller andre emballager, der inde- holder rester.
– Filtre og filterposer.
– Støvaffald fra f.eks. maling og mellemslibninger.
Risiko for jord, grundvand eller overfladevand
– Spild af imprægneringsvæske.
– Spild af rensevæsker fra pistoler, UV-anlæg mv.
– Spild af slam fra vakuum-, dypimprægnerings-, male- og lakeringsanlæg eller bejdseanlæg.
– Spild af malingsrester.
– Spild fra påfyldning af benzin eller diesel til trucks.

9.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 9, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8 – 14), pkt. 16) – 18), pkt. 23) – 25), pkt. 27) – 28), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

Hvis virksomheden anvender energianlæg omfattet af afsnit 11 eller 12, skal oplysninger vedr. pkt. D, F og H i de relevante afsnit om disse anlæg beskrives i denne ansøgning.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

1) Oplysninger om hvilke typer af aktiviteter, der forekommer på virksomheden, herunder hvilke der er åbne henholdsvis lukkede processer.

2) Oplysninger om produktionskapacitet, art og forbrug af råvarer og væsentlige hjælpestoffer, herunder årligt forbrug af opløsningsmidler, f.eks. mineralsk terpentin, blandingsfortynder mv. Virksomheden skal redegøre for, om den er omfattet af VOC-bekendtgørelsen.

3) Hvis virksomheden har opløsningsmiddelforbrugende anlæg, skal det oplyses om og i hvilket omfang det er muligt at regenerere spildfortynder internt på virksomheden eller eksternt.

4) Oplysning om eventuelle olietanke, f.eks. til motorbrændstof, og tankoplag til råvarer, f.eks. til imprægneringsvæsker og flydende kemikalieaffald.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

5) Oplysninger om hvilke arbejdsprocesser mv., der knytter sig til virksomhedens luftafkast.

6) Oplysning om eventuelle luftrensningsforanstaltninger ved støvfrembringende bearbejdninger, f.eks. cyklon, posefilter, lamelfilter, »vandvæg«, samt renseforanstaltninger ved brug af opløsningsmidler.

7) Hvis virksomheden har anlæg til vakuum- og/eller dypimprægnering og tørreanlæg skal det oplyses, hvilke imprægneringsvæsker i form af f.eks. flygtige organiske stoffer i klasse 1, 2 og 3, de har, stoffernes massestrøm, og emissionskoncentration - både gennem afkast og diffust (enten beregning eller måling).

8) Hvis virksomheden anvender spånudsugningsanlæg eller foretager træforarbejdning, skal der oplyses om massestrøm og emissionskoncentration af træstøv mv., der udsendes til luften.

9) Beregning af afkasthøjder og fastsættelse af evt. emissionsbegrænsning for hvert enkelt afkast skal foretages på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Det skal undersøges og oplyses, hvad der er dimensionsgivende for afkasthøjden.

Jord og grundvand

10) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering og oplagring af råvarer, hjælpestoffer og farligt affald indeholdende forurenende stoffer, herunder oplysninger om hvorvidt nedennævnte arealer er befæstede eller ej, om arten af befæstelse samt rutiner for vedligehold af disse foranstaltninger. Oplysningerne gives for arealer til:

– Oplag af olieprodukter (overjordisk eller nedgravet), herunder motorbrændstof, samt påfyldnings- og tappesteder.

– Oplag af farligt affald, herunder filterstøv, filtermateriale, imprægnerede trærester og rensevæsker.

– Oplag af nyimprægneret træ og køreveje.

– Oplag af råvarer og hjælpestoffer (overjordisk eller nedgravet) som f.eks. imprægneringsvæsker, opløsningsmidler, rensevæsker. Her gives også oplysninger om fysisk form (flydende, fast eller støvende).

I. Andet

11) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

12) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

13) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

9.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.

Særligt for vakuumimprægnering, dypimprægnering og tørreanlæg

4. Nyimprægneret træ skal henstå under tag, indtil det ikke drypper mere, med henblik på forebyggelse af jord- og grundvandsforurening.

5. Belægning under vakuumimprægnerings-, dypimprægnerings- og tørreanlæg, udendørs tørreplads for nyimprægneret træ samt køreveje for trucks mellem ovn og tørreplads skal være tæt over for imprægneringsvæsker.

6. Vakuum- og dypimprægneringsanlæg skal være placeret under tag i en betongrube uden afløb, der er tæt over for de forurenende stoffer, der opbevares i gruben, og hvor mindst den samlede imprægneringsvæske kan opsamles.

7. Kar til dypimprægnering skal være overdækket, når de ikke er i brug.

8. Træ skal dryppe af over karret, før det løftes væk.

Særligt for male-, lakerings- og bejdseanlæg

9. Døre, vinduer og porte til produktionshallen skal holdes lukkede ved malingspåføring, undtagen i forbindelse med nødvendig ind- og udtransport, for at undgå diffus luftforurening.

10. [Hvis en virksomhed har oplyst, at spildfortynder vil blive regenereret internt på virksomheden eller eksternt, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]

Særligt for spånudsugningsanlæg

11. Hele spånudsugningssystemet, og specielt luger og lemme i filteret, skal være tætte og vedligeholdes, så de forbliver tætte.

Luftforurening

12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter ud fra de anvendte imprægnerings- og overfladebehandlingsmidler emissionsgrænseværdier og afkasthøjder, så B-værdierne for de anvendte stoffer samt andre relevante stoffer, f.eks. støv, i henhold til Miljøstyrelsen B-værdivejledning, er overholdt. ]

13. Hvis virksomheden har aktiviteter i form af træbearbejdning, og massestrømsgrænsen på 100 g/h og emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m³ for træstøv er overskredet, fastsættes en emissionsgrænseværdi for træstøv på 5 mg/normal m³.

Affald

14. Beholdere til farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.

15. Støvaffald som f.eks. malingsstøv, filterstøv og filterposer skal opsamles og opbevares i tætte, lukkede beholdere, lukkede container, big-bags el. lign. og mærket med indhold.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

16. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er placeret under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.

17. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier inkl. brugt opsugningsmateriale skal opbevares og bortskaffes som farligt affald.

18. [Hvis der på virksomheden er påfyldningsstudse eller aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, fastsætter godkendelsesmyndigheden, at de skal placeres inden for konturen af en tæt belægning indrettet med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. ]

Egenkontrol

19. I de tilfælde, hvor der er fastsat en emissionsgrænseværdi, skal der senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, og herefter én gang årligt, foretages præstationskontrol i de relevante afkast fra processerne vakuum- og dypimprægnering, tørreanlæg, malingspåføring, flash-off zone, tørre-hærderovn, bejdseanlæg samt spånudsugning. Præstationskontrollen gennemføres i form af 3 enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time, med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkårene 12 og 13 er overholdt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år. Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger ved præstationskontrollen er mindre eller lig med emissionsgrænseværdien.

Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

20. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 1 nævnte metoder eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 1. Prøvetagnings- og analysemetoder

Navn
Parameter
Metodeblad nr. *)
Bestemmelse af koncentrationer af specifikke opløsningsmidler i strømmende gas (adsorptionsrørmetoden) 2003
Organiske opløsnings- midler
MEL-17
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektion)
Organiske opløsnings- midler
MEL-07

*) Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk

21. Filteranlæg skal drives og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er løbende opretholdt. Driftsinstruks for anlæggene samt anvisningerne for vedligeholdelsen af disse skal være tilgængelig og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.

22. Renluftsiden af pose-, lamel- og lignende filtre skal efterses visuelt mindst 1 gang om [ugen/måne- den eller anden frekvens fastsat af godkendelsesmyndigheden] for kontrol af utætheder. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner

23. Virksomheden skal hvert kvartal gennemføre en kontrol for revner, lunker og andre skader af tætte belægninger, kar og gruber. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.

24. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage kontrollen af førnævnte tætte belægning, dog højst en gang hvert tredje år.

Driftsjournal

25. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

– Dato for og resultat af eftersyn af filter, herunder udskiftning af filtermateriale og reparation af filtre, jf. vilkår 21 og 22.

– Dato for kontrol af renluftsiden af posefilter og lignende, jf. vilkår 22.

– Årligt forbrug af råvarer opdelt på typer af: maling, lak, bejdse, imprægneringsmidler og opløsningsmidler (herunder fortynder). Datablade/leverandørbrugsanvisninger for de anvendte produkter skal kunne forevises for tilsynsmyndigheden.

– Dato for og resultat af kontrol af spildbakker, tætte belægninger, herunder kontrol for revner og lunker samt kontrol af opkanter, (nedgravede beholdere med flydende råvarer/kemikalier, olier, flydende affald) - og eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 23 og 24.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 11

G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 MW og 50 MW.

11.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt mellem 5 MW og 50 MW, hvor der fyres med:

– biomasseaffald, jf. bekendtgørelse om biomasseaffald,

– forgasningsgas,

– biogas,

– naturgas,

– LPG (Liquified Petroleum Gasses),

– gasolie,

– dieselolie,

– vegetabilsk olie,

– fuelolie,

– spildolie,

– kul,

– pet-coke,

– orimulsion eller

– brunkul.

Ved »samlet nominel indfyret termisk effekt« forstås summen af effekterne på alle de af virksomhedens kedler, motorer og turbiner uanset størrelse, der anvender ovennævnte brændsler. Nødanlæg medregnes ikke. Effekten beregnes på grundlag af brændselsmængden multipliceret med brændslets nedre brændværdi. Hvis mærkepladeeffekten er opgivet som akseleffekt eller generatoreffekt, beregnes den indfyrede effekt ved at dividere den nominelle aksel/generatoreffekt med effektiviteten.

Emissionsgrænseværdier til luften og egenkontrol med luftemissioner fra motorer og turbiner, der anvender naturgas, LPG, forgasningsgas, biogas, dieselolie, gasolie, fuelolie eller vegetabilsk olie, er fastsat i bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner (gasmotorbekendtgørelsen) og skal derfor ikke fastsættes i godkendelsen.

11.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste
miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
– Anlæg, der fyrer med biomasseaffald: Støv, CO, PAH, NOx og lugtstoffer.
– Gasmotorer, der fyrer med forgasningsgas eller naturgas: CO, NOx, UHC, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer.
– Gasmotorer, der fyrer med biogas: CO, NOx, UHC, SO2, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer.
– Gasturbiner, der fyrer med biogas: CO, NOx og SO2.
– Gasturbiner, der fyrer med forgasningsgas eller naturgas: CO og NOx.
– Motorer, der fyrer med olieholdige brændsler: CO, NOx, UHC, SO2, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer.
– Kedler, der fyrer med naturgas eller LPG: CO og NOx.
– Kedler, der fyrer med gasolie eller vegetabilsk olie: Støv, CO og NOx.
– Kedler, der fyrer med fuelolie: Støv, SO2, CO, NOx samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb.
– Kedler, der fyrer med kul: Støv, SO2, HCl, HF, CO, NOx samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb.
Støj
– Støj fra rumudsugning, skorstene og transportaktiviteter og fra anlæggene.
Affald
– Fra kedler, der fyrer med biomasseaffald og kul, fremkommer bundaske og fra røggasrensningsanlæg flyveaske, mens de andre brændsler giver lidt aske og sod ved rensning.
– Slam fra røggaskondenseringsanlæg, scrubberanlæg eller varmevekslere kan indeholde tungmetaller og PAH-forbindelser.
– Spildolie fra gasmotorer.
– Oliefiltre og luftfiltre fra gasmotorer
Spildevand
– I anlæg, der fyrer med vådt brændsel som f.eks. skovflis, renses røggassen
ofte i en våd-scrubber. Scrubbervandet recirkuleres og renses, men skal løbende bortskaffes, da røggaskondenseringsanlæg er vandproducerende.
– Restindhold af tungmetaller (Cd) og eventuelt PAH i afløbsvandet.
– Formaldehyd i et eventuelt kondensat fra rensning af røggasser fra gasmotorer.
– Spildevand i forbindelse med regenerering af ionbyttere på spædevandet.
– Vaskevand fra vask af gasturbinens kompressor.
Risiko for jord, grundvand eller overfladevand
– Opbevaring af smøreolie, fuelolie og andre fyringsolier.
– Oplag af kul og andet fast brændsel.
– Opbevaring af affald.

11.3 Oplysningskrav ved ansøgning

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 11, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 14), pkt. 18), pkt. 23) 25) og pkt. 27) - 29), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

1) Oplysning om den samlede nominelle indfyrede effekt og effekten på de enkelte anlæg.

2) Oplysning om de brændselstyper og øvrige stoffer, der anvendes, samt hvilke mængder der oplagres.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

3) Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For gasmotorer skal det undersøges, om det er lugt, formaldehyd eller NOx, der er dimensionerende. For kulfyrede anlæg skal det undersøges, hvilket af stofferne støv, SO2, HCl, CO, NOx samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb, der er dimensionerende for skorstenshøjden.

4) For anlæg, der fyrer med biomasseaffald, oplyses typen af støvrensning (posefilter, elektrofilter, scrubber eller andet), jf. vilkår 7, tabel 1, under rækken om biomasseaffald.

I. Andet

5) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

6) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

7) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

11.4 Standardvilkår

Vilkårene 3, 5, 8 og 14 - 23 omfatter ikke anlæg, der forbrænder spildolie, jf. bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. [Godkendelsesmyndigheden indsætter krav om spildolie i overensstemmelse med bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. ]

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.

4. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]

5. Fuelolie, orimulsion og andre brændsler af tilsvarende kvalitet må ikke anvendes i brændere med en indfyret effekt, der er mindre end 2 MW. Kul, petcoke og brunkul må ikke anvendes i anlæg med en indfyret effekt, der er mindre end 5 MW.

6. Aflæsning og håndtering af faste brændsler skal ske indendørs eller i inddækket aftipningsgrube. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte noget andet, hvis en lokalplan for området tillader udendørs oplag, eller hvis virksomheden ligger i landzone. ] Porte til aftipningshal eller aftipningsgrube skal holdes lukkede, når der ikke foregår trafik eller aftipning.

Luftforurening

7. De enkelte kedelanlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel 1. Når røggasser fra to eller flere særskilte kedelanlæg udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt kedelanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Hvis to eller flere særskilte kedelanlæg installeres således, at røggasserne herfra, under hensyntagen til både tekniske og økonomiske forhold, efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og den samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregning af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt.

Ved »skorsten« forstås en struktur med en eller flere røgkanaler, der udleder røggasser med henblik på udledning i luften.

Ved beregning af den samlede nominelle indfyrede effekt fra en kombination af to eller flere særskilte kedelanlæg medregnes ikke særskilte kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på under 120 kW.

Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg

Brændsel
Samlet nominel indfyret effekt
Emissionsgrænseværdier¬mg/normal m3 ved 10 % O2 tør røggas
Støv
CO
NOx*
Hg
Cd
HCl
Tungmetaller
LPG
< 120 kW
-
-
-
-
-
-
-
120 kW – 50 MW
-
80
140
-
-
-
-
Naturgas og biogas
< 120 kW
-
-
-
-
-
-
-
120 kW – 50 MW
-
75
65
-
-
-
-
Forgasningsgas
< 120 kW
-
-
-
-
-
-
-
120 kW – 50 MW
-
100
100
-
-
-
-
Biomasseaffald
< 120 kW
-
-
-
-
-
-
-
120 kW – 1 MW
300
500
-
-
-
-
-
1 MW – 5 MW
40**
625
-
-
-
-
-
5 MW – 50 MW
40*
625
300
-
-
-
-
Stenkul, pet-coke og brunkul eller andre brændsler af tilsvarende kvalitet
5 MW – 50 MW
25
100
200
0,1
0,1
10
Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu og Pb må ikke være større end 5 mg/normal m3
Gasolie og vegetabilsk olie
< 120 kW
-
-
-
-
-
-
-
120 kW – 5 MW
-
100
110
-
-
-
-
5 MW – 50 MW
30
100
110
-
-
-
-
Fuelolie
2 MW – 50 MW
100
100
300
0,1
0,1
-
Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu og Pb må ikke være større end 5 mg/normal m3
Orimulsion og andre brændsler af tilsvarende kvalitet
2 MW – 50 MW
25
100
300
0,1
0,1
-
Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu og Pb må ikke være større end 5 mg/normal m3

* NOx regnet vægtmæssigt som NO2.

** dog 100 mg/normal m3 for anlæg, der anvender vådrensningsanlæg.

Affald

8. Asken fra forbrænding af kul, faste brændsler og biomasseaffald samt affald fra rensningsprocesser skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

9. Slam, spildolie, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede og tætte beholdere, der skal være mærket med indhold.

10. De ovenfor nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares på det.

11. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

12. Overjordiske tanke, der er større end 50 m3, med dieselolie og fyringsolie skal forsynes med fast tag med tryk/vakuum ventil. Ventilerne kan undlades på eksisterende tanke, der ikke er konstrueret til varierende tryk svarende til tryk/vakuum ventilens arbejdsområde. Den udvendige væg og taget skal være malet i en farve med en samlet strålereflektionskoefficient på mindst 70 %. For eksisterende tanke kan det arbejde udføres som et led i den almindelige periodiske vedligeholdelse. Tankene skal fyldes, så væsken strømmer ind under æskeoverfladen.

Egenkontrol

Automatisk kontrol

13. Hver kedel med en indfyret effekt større end 30 MW, der fyrer med naturgas, LPG eller biogas, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen og med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af NOx. Krav om AMS for NOx finder ikke anvendelse på enkeltanlæg, hvis det årlige antal driftstimer er under 500 som et rullende gennemsnit over 5 år.

14. Kedler, der fyrer med biomasseaffald, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen samt AMS-udstyr til løbende visning og registrering af CO. Anlæg med tør røggasrensning skal endvidere være forsynet med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af støv.

Kedlerne skal drives med et indhold af O2 i røggassen, der altid er større end 4 % (vol), bortset fra i opstarts- og nedlukningsperioder. Dette gælder dog ikke, hvis det ved et lavere indhold af O2 dokumenteres, at anlægget kan overholde en emissionsgrænse for dioxiner på 0,1 ng I-TEQ/normal m3 og en emissionsgrænse for PAH-stoffer på 0,005 mg benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m3. Målingerne for dioxiner og PAH-stoffer skal foretages som anført i tabel 2. [I så fald fastsætter godkendelsesmyndigheden ud fra fabrikantangivelse og evt. typegodkendelse eller indreguleringsprøve den minimale O2 % (vol), som anlægget må drives ved. ]

15. Kedler, der fyrer med stenkul, pet-coke og brunkul, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen. Kedlerne skal drives med et indhold af O2, der altid er større end 4 % (vol). Dette gælder dog ikke i opstarts- og nedlukningsperioder. Endvidere skal kedlerne forsynes med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af støv og carbonmonooxid (CO). Hver kedel med en indfyret effekt større end 30 MW skal forsynes med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af NOx.

16. Hver kedel med en indfyret effekt større end 30 MW, der fyrer med gasolie, vegetabilsk olie, fuelolie, orimulsion eller andre brændsler af tilsvarende kvalitet, skal være forsynet med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen samt forsynes med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af NOx.

17. AMS-målere, der opfylder præstationskrav i DS/EN 15267-3 eller tilsvarende standarder, vil kunne anvendes. Andre målere kan anvendes, hvis de med hensyn til kvalitet og nøjagtighed svarer til ovennævnte målere.

AMS skal overholde følgende kvalitetskrav udtrykt som den maksimale usikkerhed (95 % konfidensinterval):

20 % af grænseværdien for NOx.

10 % af grænseværdien for CO.

30 % af grænseværdien for støv.

Kvalitetssikring af AMS skal gennemføres i overensstemmelse med principperne i EN14181. AMS skal ved ibrugtagning kalibreres (QAL2 omfattende 5 parallelmålinger udført over én dag). Herefter underkastes AMS kontrol med parallelmålinger efter referencemetoder (AST omfattende 3 parallelle målinger) hvert 3. år. AMS og O2-måler skal gennemgå en årlig kontrol og et årligt serviceeftersyn (funktionstest uden linearisering). AMS og O2-måler efterses og justeres med kalibreringsgasser efter leverandørens anvisninger (som erstatning for QAL3). Andre metoder (f.eks. PEMS) til kontinuert måling af NOx kan anvendes på anlæg, der fyres med homogene brændsler, herunder konstant kvælstofindhold, hvis der er en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde NOx, regnet som NO2, er som ved AMS-målingen. Den alternative metode skal kvalitetssikres og kontrolleres efter principperne i EN 14181, som beskrevet for AMS, i det omfang det er muligt.

18. De emissionsgrænseværdier, der måles for ved AMS-kontrol, anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af samtlige 1-timesmålinger i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrolperioden er en kalendermåned, dog regnes perioder uden emission af det pågældende stof ikke med til kontrolperioden. Overskrider en enkelt 1-timesmåling emissionsgrænseværdien med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom. Der skal gøres rede for årsagen til overskridelsen og for hvilke foranstaltninger, der er eller vil blive iværksat for at undgå fremtidige overskridelser.

Præstationskontrol

19. Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 7 er overholdt, dog kun 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter for gas- og oliefyrede kedler. Dette gælder dog ikke for parametre (stoffer), for hvilke der er udført automatisk kontrol eller AMS-kontrol, jf. vilkår 13-18.

Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Præstationskontrollen skal ikke udføres under opstart og nedlukning. Målingerne skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. For alle anlæg, undtagen naturgas- eller gasoliefyrede kedelanlæg, skal der herefter udføres 1 årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer. Hvis resultatet af præstationskontrollen for hvert enkelt stof er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år for dette eller disse stoffer.

For enkelte naturgas- eller gasoliefyret kedelanlæg < 5 MW kan tilsynsmyndigheden herefter kræve, at anlægget foretager præstationskontrol efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år. For enkelte naturgas- eller gasoliefyrede kedelanlæg > 5 MW skal der herefter udføres præstationskontrol efter ovenstående retningslinjer med følgende frekvens:

– For anlæg under 100 driftstimer: Ingen yderligere kontrol.

– For anlæg fra 100 til og med 1500 driftstimer måles hvert tredje år.

– For anlæg fra 1500 til og med 3000 driftstimer måles hvert andet år.

– For anlæg med over 3000 driftstimer måles hvert år. Driftstimerne opgøres som et rullende gennemsnit over 5 år.

20. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.

21. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder

Navn
Parameter
Metodeblad nr. *
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas
Støv
MEL-02
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas
NOx
MEL-03
Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O2) i strømmende gas
O2
MEL-05
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas
CO
MEL-06
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisations-detektion)
UHC (TOC)
MEL-07
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende gas (manuel opsamling på filter og vaskeflasker)
Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb.
MEL-08a
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Hg
MEL-08b
Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas
PAH
MEL-10
Bestemmelse af dioxiner i strømmende gas
Dioxiner
MEL-15
Kvalitetssikring af Automatiske Målende Systemer (AMS)
QA af AMS
MEL-16
Bestemmelse af koncentrationer af hydrogenklorid og hydrogenflourid i strømmende gas (manuel opsamling i svag NaOH)
HCl og HF
MEL-19

* Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk.

22. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger herunder opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.

Driftsjournal

23. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:

– Olieforbrug på gasmotorer.

– Justering af brændere.

– Justeringspunkt for gasmotorer.

– Dato for vask af kompressor på gasturbineanlæg.

– Dato for og resultat af kvalitetssikring af AMS-udstyr.

– Kontrol med luftrenseanlæg, herunder:

– Dato for skift af filterposer.

– Dato for kortsluttede elektroder i elektrofilter, der tages ud af drift.

– Dato for skift af elektroder i elektrofilter.

– Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer, tætte belægninger, gruber, mv., samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader, jf. vilkår 22

– Forbrug af type og mængde brændsel.

– Håndtering af affald fra forbrændingsprocessen.

– Antal driftstimer pr. år.

– Opgørelse af rullende gennemsnit over 5 år for naturgas- eller oliefyrede kedelanlæg > 5 MW.

Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år.

Afsnit 12

G 202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW.

12.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter kraftproducerende og varmeproducerende anlæg, herunder gasturbine- og motor- anlæg, med en samlet nominel indfyret termisk effekt mellem 1 MW og 5 MW, hvor der fyres med:

– biomasseaffald, jf. bekendtgørelse om biomasseaffald,

– forgasningsgas fra forgasningsanlæg, der anvender biomasseaffald, eller

– biogas.

Ved »samlet nominel indfyret termisk effekt« forstås summen af effekterne på alle de af virksomhedens kedler, motorer og turbiner uanset størrelse, der anvender ovennævnte brændsler. Nødanlæg medregnes ikke. Effekten beregnes på grundlag af brændselsmængden multipliceret med brændslets nedre brændværdi. Hvis mærkepladeeffekten er opgivet som akseleffekt eller generatoreffekt, beregnes den indfyrede effekt ved at dividere den nominelle aksel/generatoreffekt med effektiviteten.

Emissionsgrænseværdier til luften og egenkontrol med luftemissioner fra motorer og turbiner, der anvender biogas eller forgasningsgas fra forgasningsanlæg, der anvender biomasseaffald, er fastsat i bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner (gasmotorbekendtgørelsen), og skal derfor ikke fastsættes i godkendelsen.

12.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilde til forurening eller gene
Luftforurening
– Anlæg, der fyrer med biomasseaffald: Støv, CO, PAH, NOx og lugt.
– Gasmotorer, der fyrer med forgasningsgas: CO, NOx, UHC, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer.
– Gasturbiner, der fyrer med forgasningsgas: CO og NOx.
– Gasmotorer, der fyrer med biogas: CO, NOx, UHC, SO2, formaldehyd, smøreolie og lugtstoffer.
– Gasturbiner, der fyrer med biogas: CO, NOx og SO2.
Støj
– Støj fra kompressoranlæg, rumudsugning, skorstene samt fra transport.
Affald
– Bundaske fra kedlen og flyveaske fra røggasrensningsanlægget fra biomassefyrede anlæg.
– Slam fra røggaskondenseringsanlæg, scrubberanlæg eller varmevekslere, der kan indeholde tungmetaller og PAH.
– Spildolie fra gasmotorer.
– Oliefiltre og luftfiltre fra gasmotorer.
Spildevand
– I anlæg, der fyrer med vådt brændsel som f.eks. skovflis, renses røggassen ofte i en våd-scrubber. Scrubbervandet recirkuleres og renses, men skal løbende bortskaffes, da røggaskondenseringsanlæg er vandproducerende.
– Restindhold af tungmetaller (Cd) og eventuelt PAH i afløbsvandet.
– Formaldehyd i et eventuelt kondensat fra rensning af røggasser fra motorer.
– Overfladevand fra pladser, hvor olietanke fyldes op fra tankbil.
– Spildevand i forbindelse med regenerering af ionbyttere på spædevand.
– Spildevand fra vask af gasturbinens kompressor.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand
– Oplag af fast biobrændsel og andre råvarer.
– Opbevaring af affald.

12.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 12, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8) – 14), pkt. 18), pkt. 23) – 25) og pkt. 27) – 29), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

1) Oplysning om den samlede nominelle indfyrede effekt og effekten på de enkelte anlæg.

2) Oplysning om de brændselstyper, der anvendes, samt mængder, der oplagres.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

3) Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening. For alle anlæg nævnt i dette afsnit, bortset fra biogasmotorer, regnes NOx dimensionerende for skorstenshøjden. For biogasmotorer skal man tage stilling til, om det er lugt, formaldehyd eller NOx, der er dimensionerende, se nærmere herom i kapitel 4 i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen.

4) For anlæg, der fyrer med biomasseaffald, oplyses typen af støvrensning (posefilter, elektrofilter, scrubber eller andet), jf. vilkår 6, tabel 1.

I. Andet

5) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

6) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

7) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

12.4 Standardvilkår

Vilkårene 1 - 17 omfatter anlæg, der fyrer med biomasseaffald.

Vilkårene 1 - 6 og 8 - 17 omfatter anlæg, der fyrer med biogas og forgasningsgas.

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.

4. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]

5. Aflæsning og håndtering af faste brændsler skal ske indendørs eller i inddækket aftipningsgrube. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte noget andet, hvis en lokalplan for området tillader udendørs oplag, eller hvis virksomheden ligger i landzone. ] Porte til aftipningshal eller aftipningsgrube skal holdes lukkede, når der ikke foregår trafik eller aftipning.

Luftforurening

6. De enkelte anlæg skal overholde de emissionsgrænseværdier, der er anført i tabel 1.

Når røggasser fra to eller flere særskilte kedelanlæg udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt kedelanlæg, og deres samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregningen af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt. Hvis to eller flere særskilte kedelanlæg installeres således, at røggasserne herfra, under hensyntagen til både tekniske og økonomiske forhold, efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan udledes gennem en fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg, og det samlede kapacitet betragtes under ét i forbindelse med beregning af den samlede nominelle indfyrede termiske effekt.

Ved »skorsten« forstås en struktur med en eller flere røgkanaler, der udleder røggasser med henblik på udledning i luften.

Ved beregning af den samlede nominelle indfyrede effekt fra en kombination af to eller flere særskilte kedelanlæg medregnes ikke særskilte kedelanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på under 120 kW.

Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg

Brændsel
Samlet nominel indfyret Effekt
Emissionsgrænseværdier¬mg/normal m3 ved 10 % O2 tør røggas
Støv
CO
NOx
Biogas
< 120 kW
-
-
-
120 kW – 50 MW
-
75
65
Forgasningsgas
< 120 kW
-
-
-
120 kW – 50 MW
-
100
100
Biomasseaffald
< 120 kW
-
-
-
120 kW – 1 MW
300
500
-
1 MW – 5 MW
40*
625
-

* dog 100 mg/normal m3 for anlæg, der anvender vådrensningsanlæg.

Affald

7. Asken fra forbrænding af faste biobrændsler skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

8. Slam, spildolie, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede og tætte beholdere, der skal være mærket med indhold.

9. De ovenfor nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares på det.

10. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

Egenkontrol

Automatisk kontrol

11. Kedler, der fyres med biomasse, skal være forsynet med måle- og registreringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen. Anlægget skal drives med et indhold af O2, der altid er større end 4 % (vol), bortset fra i opstarts- og nedlukningsperioder. Dette gælder dog ikke, hvis det ved et lavere indhold af O2 dokumenteres, at anlægget kan overholde en emissionsgrænse for dioxiner på 0,1 ng I-TEQ/normal m3 og en emissionsgrænse for PAH-stoffer på 0,005 mg benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m3. Målingerne for dioxiner og PAH-stoffer skal foretages som anført i tabel 2. [I så fald fastsætter godkendelsesmyndigheden ud fra fabrikantangivelse og evt. typegodkendelse eller indreguleringsprøve den minimale O2 % (vol), som anlægget må drives ved. ] Bestemmelserne i vilkåret gælder dog ikke for biogasfyrede kedler.

12. Anlægget skal forsynes med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af carbonmonooxid (CO). Alternativt skal måling af koncentrationen af carbonmonooxid (CO) udføres med et håndholdt måleinstrument. I så fald skal der foretages [antal] målinger pr. år. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter frekvensen af de håndholdte målinger på baggrund af brændslets homogenitet og anlæggets indretning og drift, dog mindst 1 gang ugentlig. ]

Præstationskontrol

13. Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 6 for støv er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at anlægget foretager yderligere emissionsmålinger med henblik på at dokumentere overholdelse af vilkår 6 efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år.

14. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.

15. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder

Navn
Parameter
Metodeblad nr. *
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas
Støv
MEL-02
Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O2) i strømmende gas
O2
MEL-05
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas
CO
MEL-06
Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas
PAH
MEL-10
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas
NOx
MEL-03
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektion)
UHC (TOC)
MEL-07
Bestemmelse af dioxiner i strømmende gas
Dioxiner
MEL-15

* Se Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk

16. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger, herunder opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.

Driftsjournal

17. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:

– Olieforbrug på gasmotorer.

– Resultatet af CO-målinger.

– Kontrol med luftrenseanlæg, herunder:

– Dato for skift af filterposer,

– Dato for kortsluttede elektroder i elektrofilter, der tages ud af drift, og

– Dato for skift af elektroder i elektrofilter.

– Forbrug af type og mængde brændsel.

– Håndtering af affald fra forbrændingsprocessen.

– Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader, jf. vilkår 16.

Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år.

Afsnit 13

H 201: Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg, der anvendes 5 gange om året eller mere. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning.

13.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter udendørs motorsportsbaner og knallertbaner.

13.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Støj
Støj fra kørsel med motorsportskøretøjer samt fra opvarmning mv.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand
Spild af brændstof, olie eller kemikalier i forbindelse med påfyldning, reparation eller vask af køretøjer. Oplag af brændstof, olie og kemikalier.
Luftforurening
Støv fra kørsel på tør, ubefæstet bane. ¬Lugtgener fra motorer.

13.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører et anlæg, der er omfattet af dette afsnit 13, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 5), pkt. 8) – 11), pkt. 18), pkt. 23) – 24) og pkt. 27) – 29), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

B. Oplysninger om virksomhedens art

1) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt (type af bane). Angivelse af, om der er tale om nyanlæg, fysiske udvidelser eller driftsmæssige udvidelser eller ændringer af en bestående bane.

2) Planlagt anvendelse af banen:

Omfang af træningskørsel (typer eller klasser af køretøjer, forventet antal som kører samtidig, træningstider). Foregår der flere typer af motorsport på den samme bane, skal der gøres rede for alle aktiviteterne.

Omfang af planlagte løb eller konkurrencer i weekender (antal pr. år, type, tidsrum).

Oplysninger om evt. andre aktiviteter på banen eller i tilknytning til den (f.eks. udlejningskørsel, køreteknisk undervisning, værksted).

3) Oplysninger om til- og frakørselsforhold. Ved baner med publikum oplyses om parkeringsmuligheder for publikum samt til- og frakørselsforhold herfor.

E. Tegninger over banens indretning

4) Ansøgninger skal ledsages af tegninger, som i relevant omfang viser:

– Placering af alle baner og evt. bygninger på ejendommen.

– Placering af ryttergård eller tilsvarende samt områder, hvor der foregår vedligeholdelse, reparation eller påfyldning af olie eller brændstof. Befæstede arealer skal vises, og banens overflade (jord, grus eller asfalt) anføres.

– Placering af støjvolde og -skærme samt deres højder og udførelse (f.eks. beplantning, konstruktionsprincip).

– Placering af evt. skorstene og andre luftafkast.

– Banens afløbsforhold, herunder kloakker, eventuelle sandfang og olieudskillere, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser samt tanke eller beholdere.

F. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Støj

5) Beregning af støjniveauet ved de nærmeste og mest belastede boliger, udført som »Miljømåling - ekstern støj«, jf. bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv. Hvis der er tale om flere typer af støj, f.eks. støj fra motorsport, støj fra udlejningskørsel, støj fra parkeringsarealer, skal hver type af støj beregnes for sig. Desuden skal støjberegningerne vise udstrækningen af støjkonsekvensområdet. Eventuelle støjdæmpende foranstaltninger skal anføres (ud over støjvolde og -skærme, som er nævnt i punkt 13).

6) Ansøger skal oplyse om mulighederne for at benytte de mest effektive lyddæmpere eller de mindst støjende typer af køretøjer.

G. Forslag til vilkår om egenkontrol

7) Ansøgers forslag til egenkontrolvilkår for så vidt angår støj, herunder til protokol over træningsaktiviteter. Forslag til kontrol af køretøjernes støjudsendelse.

13.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved driftsophør skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Uden for banens åbningstid skal baneområdet være afspærret, så adgang effektivt forhindres.

4. Ved indgangen til baneområdet skal der findes et tydeligt opslag med åbningstider og løbsarrangementer.

5. Baneanlægget, herunder støjdæmpende foranstaltninger, skal indrettes, således som det er forudsat i de støjberegninger, der er lagt til grund for godkendelsen, jf. punkt 5 i afsnit 13.3. Tilsynsmyndigheden kan forlange landinspektørattest til dokumentation af, at forudsætningerne er opfyldt, dog højst hvert andet år.

6. Der skal opsættes opslag til brugere af anlægget med information om, hvad der ligger til grund for støjdokumentationen, herunder hvor mange og hvilke typer køretøjer der må køre samtidigt.

Luftforurening

7. Driften må ikke give anledning til støvgener udenfor banen, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er væsentlige. Baner, der kan afgive støv, skal overvandes i tørre perioder umiddelbart før kørsel.

8. Driften må ikke give anledning til lugtgener uden for banen, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er væsentlige.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

9. Brændstof, olie og kemikalier samt affaldsprodukter herfra skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er mærket med indhold. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal være sikret mod påkørsel og være forsynet med en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovenstående gælder ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.

10. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

11. Oplagspladsen nævnt i vilkår 9 skal være aflåst uden for åbningstiden.

12. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier inkl. brugt opsugningsmateriale skal opbevares og bortskaffes som farligt affald.

13. Reparation og vedligehold af køretøjer må kun foregå på arealer med en tæt belægning, der kan modstå brændstof, olie, kølervæske mv., eller på en spildbakke, der kan rumme den mængde væske, der håndteres.

14. Vaskepladsen skal være befæstet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning af afløbsvandet.

Egenkontrol

15. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger herunder opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.

Driftsjournal

16. Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger, gruber, mv. samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader noteres i en driftsjournal, jf. vilkår 15.

Afsnit 14

J 202: Krematorier

14.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter krematorieanlæg, hvor opvarmning kan foregå med el, gasolie eller naturgas, LPG eller bygas.

Dette afsnit omfatter ikke anlæg for kremering af dyr.

14.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
– Støv, CO, NOx, PCDD, PCDF, Hg og andre tungmetaller.
Støj
– Støj fra ventilatorer, kompressoranlæg, ventilationsanlæg, køleanlæg, skorstene samt fra transport.
Affald
– Aske fra røggasrensningsanlæg.
– Adsorptionsmateriale (f.eks. aktiv kul).
– Katalysatorer eller katalysatormateriale, for så vidt det ikke regenereres hos f.eks. leverandøren.
– Ikke brændbare implantater.
– Skrot.
– Kistepynt.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand
– Opbevaring af olie og affald.

14.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 14, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 5), pkt. 8) – 14), pkt. 17) – 18), pkt. 23) - 25) og pkt. 27) – 28), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

B. Oplysninger om virksomhedens art

1) Kortfattet beskrivelse af krematorieanlæggets processer/aktiviteter. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående anlæg.

2) Oplysninger om krematorieanlæggets kapacitet, herunder den indfyrede effekt samt art og forbrug af brændsel, vand og væsentlige hjælpestoffer.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

3) Hvis krematorieanlægget ønsker at fravige vilkår 4 i afsnit 14.4, skal der foreligge beregninger af afkasthøjden på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening. Beregningerne udføres for totalstøv og Hg.

4) Typen af røggasrensningsudstyr oplyses (posefilter, aktivt kulfilter, katalysator eller andet).

I. Andet

5) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for krematorieanlægget, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

6) Hvis der er standardvilkår, som krematorieanlægget ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

7) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

14.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

Indretning og drift

2. Krematorieanlægget skal have nedskrevne driftsinstrukser og procedurer for:

– drift og vedligeholdelse af anlægget, herunder ovne, røggasrensningsanlæg mv.,

– opbevaring og håndtering af affaldsfraktioner,

– registrering og føring af driftsjournal og kremeringsrapporter, forhold ved egenkontrol og præstationsmålinger samt rapportering til tilsynsmyndigheden, og

– driftsforstyrrelser og uheld.

3. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være etableret målesteder med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.

4. Krematoriets skorsten skal være ført mindst 3 meter over tagryg på det tag, hvor skorstenen er placeret.

5. Røggastemperaturen skal ved tilgang til skorsten være minimum 110 °C.

6. Temperaturen i ovnens efterforbrændingskammer (EBK) skal styres, så den både før indsættelse af kisten og under hele kremeringen er mindst 800 °C.

7. Efterforbrændingszonens volumen skal svare til, at røggasserne opnår en opholdstid på mindst 1 sekund ved 800 °C.

8. Tilsætningen af forbrændingsluft til efterforbrændingszonen skal være iltstyret. Røggassens indhold af O2 skal under hele processen være mindst 4 %.

9. Der må kun brændes kister, der er mærket i henhold til den af Danske Krematoriers Landsforening udarbejdede kistedeklaration.

10. Bypass drift, hvor røggasserne ledes uden om røggasrensningsanlægget, må kun forekomme ved havari af røggasrensningsanlægget, og i den situation må kun den igangværende kremering færdiggøres. Bypass drift skal hurtigst muligt indberettes til tilsynsmyndigheden, og eventuel forlængelse af bypass drift skal aftales med tilsynsmyndigheden.

Luftforurening

11. Krematorieanlægget skal være forsynet med et røggasrensningsanlæg, der sikrer, at emissionsgrænseværdierne i tabel 1 er overholdt.

Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for krematorier

Stof
Midlingstid
Emissionsgrænseværdi mg/normal m 3 *
Totalstøv
1 kremering
10
CO
1 kremering
50
CO
2 minutter
500
Hg
1 kremering
0,1

* mg/normal m3 betyder mg stof pr. m3 tør røggas omregnet til 0ºC og 101,3 kPa ved følgende O2-indhold: For ovne med støttebrændere 11% O2 og for elopvarmede ovne 15% O2.

12. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.

13. Afkast fra askeknusere skal være forsynet med støvfilter.

Affald

14. Affald fra røggasrensningsanlæg skal opbevares indendørs i tætte, lukkede beholdere.

Egenkontrol

Automatisk kontrol

15. Anlægget skal være forsynet med SRO-anlæg for styring, regulering og overvågning af forbrændingsprocessen.

16. SRO- anlægget skal som minimum vise røggastemperaturen i efterforbrændingskammeret (EBK) lige før eller i skorstenen samt være udstyret med AMS (automatisk målesystem) til måling af O2- og CO-koncentrationer.

17. Data for de i vilkår 16 nævnte parametre indføres i kremeringsrapporter for de enkelte kremeringer.

Herudover skal kremeringsrapporterne som minimum indeholde:

– dato, tidspunkt og varighed af kremeringen,

– kistens DKL-mærkning,

– temperatur i EBK og skorsten,

– O2 og CO-indhold i røggassen, samt

– antal og varighed af eventuelle overskridelser af godkendelsens emissionsgrænseværdier. Kremeringsrapporterne skal være tilgængelige for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på anlægget i mindst 5 år.

18. AMS-målere for O2 og CO skal:

– gennemgå en årlig kontrol og serviceeftersyn af et sagkyndigt firma,

– efterses og kalibreres med kalibreringsgasser efter leverandørens anvisninger,

– kontrolleres ved en parallelmåling hvert tredje år, og

– foretages første gang senest 3 måneder efter et anlæg er taget i brug.

Præstationskontrol

19. Senest 3 måneder efter at et nyt anlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger, hver af en varighed svarende til en hel kremering fra indsætning til og med askeudskrabning, med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 er overholdt. Hvis et krematorieanlæg har flere filterlinier, foretages 3 målinger på hver linie.

Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Målingerne skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Prøvningsrapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter skal der foretages mindst en årlig præstationskontrol efter samme retningslinjer.

Bemærk, at de 3 målinger skal foretages sidst i perioden, inden der doseres nyt kul til filteret, såfremt det sker batchvis.

20. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder

Navn
Parameter
Metodeblad nr. *
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas
Støv
MEL-02
Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O2) i strømmende gas
O2
MEL-05
Bestemmelse af koncentrationer af kulmonooxid (CO) i strømmende gas
CO
MEL-06
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas
Hg
MEL-08b

* Se Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk

21. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.

22. I måleperioden, hvor præstationskontrollen udføres, måles og registreres data om kisten og dens indhold. Følgende registreringer vedlægges prøvningsrapporten som bilag:

– Krematoriets kremeringsnummer.

– Kremeringsnummer den pågældende dag.

– Eventuelt ovnnummer.

– Eventuelt filterlinienummer.

– Starttidspunkt for kremering.

– Sluttidspunkt for kremering.

– Kistens DKL-mærkning.

Dagens kremeringsrapport skal vedlægges som bilag.

Driftsjournal

23. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:

– Antal kremeringer pr. år.

– Årligt forbrug af olie, gas og el.

– Årligt forbrug af adsorptionsmateriale for udskillelse af tungmetaller.

– Dato for udskiftning af filterposer til støvfiltre.

– Dato for udskiftning af adsorptionsmateriale eller katalysatorer.

– Dato for kalibrering af røggasanalyseudstyr (O2 og CO).

– Dato for kontrolmålinger af emissioner med oplysning om målelaboratorium (Akkrediteret).

– Dato for aflevering af adsorptionsmateriale samt mængde (kg) og modtager.

– Dato og varighed af bypass drift.

Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år.

Afsnit 15

J 203: Udendørs skydebaner.

15.1 Anvendelsesområde

Dette bilag omfatter udendørs anlæg, der regelmæssigt benyttes til skydning med håndvåben med skarp ammunition.

15.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Støj
– Støj fra skydning med håndvåben med skarp ammunition.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand
– PAH fra lerduerester i nedslagsområder.
– Bly fra patroners fænghætte (tændsats), der kan føre til forurening på især affyringsstedet.
– Bly fra projektiler, der kan forurene faste målsteder på skiveskydningsbaner.
– Blyhagl, der anvendes efter dispensation på flugtskydningsbaner, og som kan føre til forurening af nedfaldsarealer på flugtskydningsbaner.
Affald
– Blyholdigt kuglefangsmateriale, der ønskes bortskaffet.
– Oplag af lerduerester, der kan give anledning til udvaskning af organiske stoffer samt støvgener.
– Oplag af opsamlede patronhylstre, der på sigt kan give anledning til jordforurening med bly.

15.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører et anlæg, der er omfattet af dette afsnit 15, skal ansøgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 5), pkt. 8) - 11), pkt. 18), pkt. 23) - 24) og pkt. 27), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

B. Oplysninger om virksomhedens art

1) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt (type af skydebane og beskrivelse af type af kuglefang eller nedfaldsområde). Angivelse af, om der er tale om nyanlæg, fysiske udvidelser eller driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af en bestående bane.

2) Planlagt brug af anlægget (typer af våben og våbenklasser, antal standpladser på hver skydebane, skydetider) herunder omfang af planlagte stævner/kursus/øvelser i weekender (antal pr. år, type, tidsrum). Er der flere skydebaner på samme anlæg, skal der gøres rede for alle aktiviteterne. Oplysninger om evt. andre aktiviteter på banen eller i tilknytning til den (f.eks. hundetræning).

3) Oplysninger om til- og frakørselsforhold. Ved baner med publikum oplyses om parkeringsmuligheder for publikum samt til- og frakørselsforhold herfor.

E. Tegninger over banens indretning

4) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, som i relevant omfang viser:

– Placering af alle skydebaner og evt. bygninger på anlægget.

– Placering af kuglefang. Befæstede arealer skal vises, og banens overflade (jord, grus eller asfalt) anføres.

– Placering af støjvolde og -skærme samt deres højder og udførelse (for eksempel beplantning, konstruktionsprincip).

Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Støj

5) Beregning af støjniveauet i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer ca. 10 meter fra nabobeboelse i det åbne land. Beregning af støjniveauet i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder til støjfølsom arealanvendelse. Ved »støjfølsom arealanvendelse« forstås områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller til støjfølsomme rekreative områder. Er der tale om flere skydebaner på samme anlæg, skal støjen fra hver bane beregnes for sig. Desuden skal støjberegningerne vise udstrækningen af støjkonsekvensområdet. Eventuelle støjdæmpende foranstaltninger skal anføres (ud over støjvolde og -skærme, som er nævnt i punkt 4).

Hvis støjniveauet er bestemt ved brug af beregningsmetoden i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1995 og data, som enten stammer fra samme vejledning, eller som Miljøstyrelsen efterfølgende har godkendt, er der ikke krav om, at beregningerne udføres i henhold til bilag 4, kvalitetskrav til »Miljømåling – ekstern støj«, i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Beregningerne skal dog under alle omstændigheder dokumenteres og rapporteres efter de relevante retningslinjer i nævnte bekendtgørelse, jf. bilag 4, afsnit 4.3.4. Beregninger herudover skal udføres i henhold til bilag 4, kvalitetskrav til »Miljømåling – ekstern støj«, i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.

6) Redegørelse for muligheder for dæmpning af støjen.

Affald

7) Oplysning om håndtering af kuglefangsmateriale og andet affald, herunder patronhylstre og lerduerester mv. på skydebanens areal.

8) For flugtskydningsbaner, der affyrer mere end 50.000 PAH-holdige lerduer pr. år, skal der fremsen- des en redegørelse for, hvordan de primære nedfaldsomåder ønskes indrettet med henblik på, at det er muligt at opsamle mest muligt lerdueaffald.

G. Forslag til vilkår om egenkontrol

9) Ansøgers forslag til egenkontrolvilkår for så vidt angår støj, herunder til journal over skydeaktiviteter, anvendte våbentyper eller våbenklasser og dato for oprydning etc.

H. Renere teknologi

10) Ansøgers beskrivelse af og begrundelse for valg af kuglefangstype og lerduer.

I. Andet

11) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for den udendørs skydebane, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

12) Hvis der er standardvilkår, som den udendørs skydebane ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

13) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

15.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved driftsophør skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører.

2. Skydebanen skal ved ophør af anvendelse til skydebane foranledige, at endevolde på skiveskydningsbaner samt primære nedfaldsområder på flugtskydningsområde undersøges for jordforurening med henholdsvis bly og organiske stoffer.

Flugtskydningsbaner, der har anvendt blyhagl efter dispensation fra bekendtgørelse om skydevåben og ammunition, skal i samarbejde med tilsynsmyndigheden iværksætte en undersøgelse af skydebanearealet.

Indretning og drift

3. Baneanlægget, herunder støjdæmpende foranstaltninger, skal til enhver tid være indrettet, således som det er forudsat i de støjberegninger, der er lagt til grund for godkendelsen, jf. punkt 5 i afsnit 15.3. Tilsynsmyndigheden kan forlange landinspektørattest til dokumentation for, at forudsætningerne er opfyldt, dog højst hvert andet år.

4. [For flugtskydningsbaner, hvor der affyres mere end 50.000 PAH-holdige lerduer pr. år, stiller godkendelsesmyndigheden, på baggrund af ansøgers redegørelse, krav om, at de primære nedfaldsområder for lerduer indrettes således, at mest muligt af affaldet kan opsamles. ]

5. [På flugtskydningsbaner fastsætter godkendelsesmyndigheden de primære nedfaldsområder ud fra en konkret vurdering af skydebanens terræn og kastemaskinens mulige kastevinkler. ]

6. Kastemaskiner skal opstilles, så nedslag af lerduer kun sker på det til skydebanen hørende udyrkede areal samt hovedsagelig inden for det primære nedfaldsområde. Arealet må ikke anvendes til dyrkning. [Hvis skydebanen har fået dispensation efter bekendtgørelse om skydevåben og ammunition til anvendelse af blyhagl, erstattes »lerduer« i vilkår 6 med »lerduer og blyhagl«. ]

Skydetider

7. Den ansvarlige for anlægget skal, inden sæsonen starter, lokalt informere offentligheden, f.eks. i lokalpressen, på hjemmeside el. lign., og tilsynsmyndigheden om, på hvilke ugedage og tidspunkter der i løbet af sæsonen er planlagt skydning. [Der er ikke krav om, at ugedagene med skydning er de samme i alle uger af sæsonen. ]

8. Ændringer i sæsonplanen skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 4 uger forud for ændringen og offentliggøres senest 14 dage forud for ændringen.

Affald

9. Patronhylstre skal opsamles efter hver skydning.

10. Lerdueskår, ikke anskudte lerduer, haglskåle og plastforladninger fjernes jævnligt fra primære nedfaldsområder, og mindst 2 gange årligt.

11. Interne affaldslagre af lerduemateriale og patronhylstre må kun være på befæstede arealer. Lagrene af lerduerester må ikke give anledning til støvgener. Lagrene skal tømmes mindst 1 gang årligt.

Egenkontrol

Driftsjournal

12. For skiveskydningsbaner skal følgende registreres i en driftsjournal:

– antallet af skud som mål for ophobning af bly i kuglefang,

– dato for tømning af interne affaldslagre af patronhylstre,

– anvendte våbentyper eller våbenklasser,

– dato for renovering/udskiftning af kuglefang med angivelse af mængde og bortskaffelsessted.

13. For flugtskydningsbaner skal følgende registreres i en driftsjournal:

– dato for rengøring af primære nedfaldsarealer,

– dato for tømning af interne affaldslagre af hhv. patronhylstre og lerduerester,

– mængde opsamlet og bortskaffet lerduemateriale,

– antal anvendte lerduer,

– hvilke typer af lerduer, der anvendes på skydebanen, samt indhold af eventuelle forurenende stoffer,

– antal skud med blyhagl, der anvendes efter dispensation jf. bekendtgørelse om skydevåben og ammunition til anvendelse af blyhagl,

– anvendte våbentyper eller våbenklasser.

Afsnit 16

J 205. Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons pr. dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 b eller 5.3 b i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

16.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter:

– Modtagelse og opbevaring af husdyrgødning og anden biomasse, dog ikke opbevaring i pulversilo.

– Rengøring af køretøjer, der anvendes til transport af biomasse.

– Opvarmning af biomasse.

– Anaerob udrådning.

– Efterlagring af afgasset biomasse.

– Mekanisk separation af afgasset biomasse til fiberfraktion og væskefraktion.

– Opbevaring af fiberfraktion og væskefraktion efter mekanisk separation.

– Opgraderingsanlæg (gasrensningsanlæg til opgradering af biogassen til naturgaskvalitet).

– Lagring af biogas.

Ved »biomasse« forstås alle former for husdyrgødning, energiafgrøder samt animalsk, vegetabilsk eller andet affald med et væsentligt organisk indhold, der påtænkes anvendt i biogasanlægget, eller som er blevet udvundet på anlægget.

Hvis der på samme virksomhed forefindes et eller flere af de anlæg, der er omfattet af afsnit 11 og 12, indsættes de relevante vilkår fra afsnit 11.4. og 12.4. i godkendelsen.

De krav, der fremgår af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen), gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.

16.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
– Lugt fra transportkøretøjer, fra af- og pålæsning af biomasse samt opbevaring af biomasse.
– Lugt fra aflastning via sikkerhedsventiler og forbrænding af biogas i fakkel.
– Lugt fra lugtrenseanlæg.
– Diffus lugt fra anlægget på grund af utætheder og spild samt ved reparation og vedligeholdelse.
– Udslip af især svovlbrinte fra biogas via sikkerhedsventiler og ved ufuldstændig forbrænding i fakkel.
– Støv fra håndtering af støvende biomasse.
– Ammoniakfordampning fra separation af afgasset biomasse og oplagring af fiberfraktion.
– Svovlbrinte fra opgraderingsanlæg
Støj
– Intern transport.
– Udendørs motorer og ventilationsanlæg.
Jord, grundvand eller overfladevand
– Spild af biomasse ved af- og pålæsning af transportkøretøjer.
– Spild eller lækage ved opbevaring af biomasse i tanke.
– Spild eller lækage fra oplag af fyringsolie og dieselolie i tankanlæg.
Overfladevand fra befæstede arealer, hvor der sker spild af biomasse, olie og kemikalier.

16.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 16, skal an- søgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 14), pkt. 17) - 18), pkt. 21), pkt. 23) - 25) og pkt. 27) - 28), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

Hvis virksomheden anvender anlæg, der er omfattet af afsnit 11 og 12, skal ansøgningen tillige indeholde

de oplysninger, der er relevante for disse anlæg, jf. afsnit 11.3 og 12.3.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

1) Yderligere skal tegningen vise:

– Placering og indretning af modtagefaciliteter, forlager, faciliteter til forbehandling, rådnetanke, anlæg til hygiejnisering, efterlager for afgasset biomasse og fraktioner udskilt herfra, faciliteter til efterbehandling af afgasset biomasse, herunder mekanisk separation, faciliteter til gasrensning, gaslager, gasfakkel, anlæg til el- og/eller varmeproduktion, system til ventilation af tanke og bygninger, lugtrensningsanlæg mv. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

2) Oplysninger om modtagekapacitet for forskellige typer af biomasse samt om opbevaringen heraf, jf. nedenstående skema. Oplysning om eventuelle særlige typer ikke-lugtende biomasse, for hvilke der ønskes fastsat specifikke vilkår, jf. vilkår 6.

Type af modtaget biomasse
Forvente årlig mængde
Forvente maksimal oplag før afgasning (forlager)
Opbevaringsform, herunder eventuelle særlige ønsker hertil, jf. vilkår 6. Reference til tegning.

3) Oplysninger om forbrug af væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer, f.eks. syre eller base.

4) Oplysninger om produktion og oplag for afgasset biomasse eller fraktioner udskilt herfra, herunder fiberfraktion og væskefraktion, jf. nedenstående skema.

Afgasset biomasse eller fraktion udskilt herfra
Forventet årlig mængde
Forventet maksimalt oplag
Reference til tegning
       
       

5) Beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder:

– Anvendte tankbiler, slamsugere eller andre køretøjer til forskellige typer biomasse, jf. vilkår 4.

– Aflæsning af biomasse (udendørs eller indendørs), jf. vilkår 9.

– Rengøring af køretøjer, jf. vilkår 12.

– Pålæsning af afgasset biomasse, herunder eventuelle foranstaltninger med henblik på at reducere lugtgener i forbindelse med påfyldning af køretøjer med pumpbar biomasse, jf. vilkår 5.

6) Oplysning om afsug i tanke og beholdere med biomasse samt i haller, hvor der håndteres og oplagres biomasse. Eventuelle oplysninger om andre afsug.

7) Oplysning om luftrenseanlæg og den maksimale kapacitet af tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 14. For biofiltre oplyses, hvorledes det sikres, at dele af filtret/filtrene altid kan være i funktion ved planlagt renovering mv., jf. vilkår 15.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

8) Oplysning om emissioner af lugt fra hvert afkast. Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Beregninger foretages ikke for afkast fra udsug af udstødningsgas.

9) Oplysning om gasfakkel eller alternativ afsætningsmulighed for gassen ved planlagte reparationer og lignende ved utilsigtede driftsforstyrrelser. Ved brug af gasfakkel oplyses den dimensionsgivende biogasproduktion pr. time og afkasthøjde, jf. vilkår 14.

Jord og grundvand

10) Oplysning om indretning og materialevalg af tanke og beholdere til biomasse og fraktioner udskilt herfra, jf. vilkår 30, samt til eventuelle biofiltre.

11) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump, opsamlingskar o.lign. eller afløb for:

– arealer til omlæsning, rengøring af køretøjer, eventuelle oplag af ikke-afgasset biomasse og fiberfraktion,

– fundament under overjordiske tanke,

– oplagspladser samt områder for påfyldning og aftapning for tanke med fyringsolie og motorbrændstof,

– oplagspladser for tilsætnings- og hjælpestoffer samt øvrige kemikalier og

– pladser til oplag af farligt affald.

12) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer. For eksisterende tanke oplyses opførelsestidspunkt for den enkelte tank.

I. Andet

13) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

14) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

15) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

16.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver:

– hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomasse, afgasset biomasse og biogas, således at væsentlige udslip af biomasse, afgasset biomasse og biogas forebygges,

– hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af reaktortanke og rørføring, sådan at de til enhver tid er gastætte.

– hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder, hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten.

– hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af eventuel gasfakkel.

– hvilke producerer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af CO2 renseanlæg, og

– hvilke procedurer, der gælder i forbindelse med opstart af biogasanlægget og tilhørende renseforanstaltninger samt varighed heraf.

4. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer. Biomasser bestående udelukkende af energiafgrøder og andre ikke lugtende vegetabilske biomasser kan modtages i andre køretøjer. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at specifikke typer ikke-pumpbar biomasse må modtages fra andre køretøjer, såfremt det ikke vurderes at give anledning til lugt- eller støvgener hos de nærmeste omboende. ]

5. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt. [Godkendelsesmyndigheden kan stille krav om, at påfyldning af køretøjer skal ske indendørs, eller at der ved udendørs påfyldning skal ske afsugning af fortrængningsluft fra tankbil eller slamsuger, hvis der vurderes at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende].

6. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre typer biomasse kan opbevares i stakke indendørs eller i stakke udendørs og overdækket, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for udledning af næringsstoffer. ]

7. Reaktortanke med tilhørende rørføringer skal være gastætte.

8. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne.

9. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede i modtagehallen, mens der pågår aflæsning af biomassen, og mens der sker åbning og lukning af beholdere og tanke til opbevaring af biomasse. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. Ved nyinstallation skal ventilationsanlægget forsynes med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser.

I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. [Godkendelsesmyndigheden kan tillade, at særlige typer ikke-pumpbar biomasse aflæsses udendørs, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende. ]

10. Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug.

11. Såfremt fiberfraktion opbevares indendørs i åbne stakke, skal porte, døre og vinduer holdes lukkede, undtagen i situationer hvor der sker transport ud og ind af hallen. Såfremt fiberfraktion opbevares udendørs, skal det ske i lukket container eller i oplag, som holdes overdækket.

12. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. [Godkendelsesmyndigheden kan dog tillade, at rengøring sker udendørs, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende. ]

13. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.

14. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlægget.

Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget:

Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse.

Afsug fra modtagehal.

Afkast fra opgraderingsanlæg, hvis der er et sådant.

Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse.

Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer.

[Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre afsug også skal føres til luftrensningsanlæg, såfremt det vurderes, at afkastet bidrager med lugt, eller at afsugene skal ledes via tilstrækkeligt høje afkast, der sikrer fortynding af lugten, således at den ikke giver anledning til lugtgener i omgivelserne]. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.

15. [Hvis luftrensningen foretages med biofiltre, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og pH skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion. Godkendelsesmyndigheden skal stille driftsvilkår til opholdstid og krav om forrensning af luften. ]

16. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Den skal være indrettet på en sådan måde, at emissionen af metan minimeres mest muligt. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. [Godkendelsesmyndigheden kan undlade at fastsætte krav om, at anlægget skal forsynes med en gasfakkel, hvis myndigheden vurderer, at anlægget har tilstrækkelige alternative afsætningsmuligheder for biogassen, eller hvis der vurderes ikke at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende. Den/de alternative afsætningsmuligheder skal i nødsituationer sikre samme grad af sikkerhed for afsætning af biogassen, som en gasfakkel kan].

17. Gaskondensatbrønde skal være lufttætte og forsynet med vandlås. [For eksisterende anlæg fastsætter godkendelses-/tilsynsmyndigheden en tidsfrist for, hvornår dette vilkår skal være opfyldt. ]

18. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår.

19. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold.

20. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget.

21. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt.

22. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles.

Luftforurening

23. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]

24. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for H2S på 5 mg/normal m3 i afkast fra opgraderingsanlæg. Virksomheden skal herudover overholde en B-værdi for H2S på 0,001 mg/m3.

25. Afkast fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

26. Der skal være etableret målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde for lugt, og i afkast fra opgraderingsanlæg med indretning og placering som anført i MEL-22 Kvalitet i Emissionsmålinger (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk). Målestederne skal være placeret, sådan at det sikres, at de fastsatte emissionsgrænseværdier kan dokumenteres overholdt.

Affald

27. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles.

Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

28. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar o.lign. skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i om- rådet, hvor det er krævet, jf. vilkår 35.

29. Beholdere til farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

30. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår 32. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning.

31. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som er udført med tæt belægning, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen.

32. Omlæsningsarealer skal være udført med tæt belægning, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således:

– At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen.

– At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen.

– At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder.

33. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på et areal med tæt belægning indendørs eller udendørs, jf. vilkår 12, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.

34. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

35. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er placeret under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.

36. [Hvis godkendelsesmyndigheden vurderer, at der er risiko for, at et eventuelt spild af biomasse kan forurene nærliggende vandløb, søer eller vandindvindingsanlæg, kan godkendelsesmyndigheden fastsætte følgende vilkår: Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem, således at spild af biomasse kan tilbageholdes. ]

37. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

Egenkontrol

38. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes.

39. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt.

40. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger.

Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 30, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten.

Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn.

41. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn.

42. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage:

– eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 14, og

– funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår 16

Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og pH, jf. vilkår 15, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

43. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader.

44. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning.

45. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne, er overholdt. Der skal endvidere ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i afkast fra opgraderingsanlæg til dokumentation af, at emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m3 for H2S er overholdt i dette afkast. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år.

Prøvetagning og analyse for lugt skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 og for H2S efter metodeblad nr. MEL 23 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk) eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Driftsjournal

46. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:

– Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget.

– Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår 38.

– Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår 39.

– Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 42.

– Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, pH, temperatur, jf. vilkår 42.

– Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 42.

– Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 43.

– Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 44.

– Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 17

K 203: Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på 10 tons/dag eller derunder, bortset fra de under listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nævnte anlæg.

17.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter anlæg, der modtager farligt affald fra virksomheder, offentlige eller private institutioner og fra private husstande, og som oplagrer dette affald midlertidigt før forsendelse til et behandlingsanlæg. Affaldet modtages enten direkte fra affaldsproducenten eller fra en indsamlingsordning. Det farlige affald bliver omlastet, omemballeret og eventuelt opdelt i yderligere og renere fraktioner forinden videresendelse til godkendte modtagevirksomheder.

Følgende former for sortering af farligt affald er omfattet af dette afsnit:

– Sortering af blandet farligt affald, herunder frasortering af ikke-farligt affald.

– Sortering af batterier og kviksølvholdige lyskilder.

– Gravimetrisk separation af vand fra olieaffald.

– Simpel filtrering af olieaffald og evt. andre flydende fraktioner af farligt affald for større urenheder. Standardvilkårene omfatter ikke:

– Håndtering af røggasaffald (filterstøv, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrænding.

– Håndtering af forurenet jord og shredderaffald.

– Oplag af farligt affald i overjordiske stationære tanke på over 50 m3 pr. stk.

De krav, der fremgår af bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen), gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.

17.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
– Afkast/diffuse udslip af dampe af organiske opløsningsmidler mv. ved håndtering af farligt affald.
– Diffuse udslip af organiske opløsningsmidler mv. fra åbne emballager, sumpe eller lign. samt ånding fra tankoplag.
– Diffuse udslip af farlige stoffer fra spild og lækager.
– Aerosoler indeholdende olie og kemikalier fra rengøring/vask af emballager, tanke, køretøjer, udendørsarealer mv.
– Håndtering af støvende farligt affald og spild heraf.
– Spredning med vinden fra oplag af støvende farligt affald samt fra udendørs arealer, der ikke er rengjort.
Spildevand
– Overfladevand forurenet med farligt affald, herunder vand fra rengøring af emballager, køretøjer m.m.
– Farligt affald, som ikke tilbageholdes i sump el.lign. af afspærringsventil.
– Spildevand frasepareret olieaffald.
– Overfyldte olieudskillere.
Støj
– Omlastning og omemballering af affald.
– Håndtering af emballager med og uden farligt affald.
– Kørsel til og fra samt internt på virksomheden.
– Spuling af emballager, køretøjer mv.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand
– Udsivning fra lækager i emballager, rør, mobile og stationære tanke samt
fra håndterings- og opbevaringsarealer, sumpe, brønde, tankgrave el.lign. opsamlingsbassiner.
– Spild i forbindelse med omlastning eller omemballering af flydende farligt affald.
– Overløb fra befæstede arealer af flydende farligt affald fra spild eller lækager eller af forurenet overfladevand eller slukningsvand.
– Utætte olieudskillere.
– Vand fra rengøring af emballager, køretøjer m.m.
– Fejlbehandling af affald.

17.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 17, skal an- søgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8) – 14), pkt. 17) – 18), pkt. 23) – 25) og pkt. 27) – 28), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

E. Tegninger over virksomhedens indretning

1) Yderligere skal tegningerne vise:

– Placering og afgrænsning af områder for modtagelse af farligt affald, af områder for omlastning, omemballering eller sortering af affaldet, herunder af arealer for påfyldning eller aftapning til og fra tanke, tankbiler, slamsugere og/eller jernbanetankvogne og af eventuel vaskeplads mv.

– Placering og afgrænsning af oplagsområder for forskellige farlige affaldsfraktioner, herunder af tanke og tankgårde, samt eventuelle særskilte oplagsområder til ikke identificeret eller ikke tilladt affald, jf. vilkår 5 og 6.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

2) Oplysninger om (eventuelt opstillet i nedenstående skema):

– Hvilke farlige affaldsfraktioner virksomheden ønsker at modtage, grupperet efter håndtering.

– Hvor store mængder af væsentlige (eksempelvis med hensyn til mængder eller farlighed) affaldsarter og affaldsfraktioner virksomheden forventer at modtage årligt.

– Det forventede maksimale oplag af væsentlige modtagne farlige affaldsfraktioner på virksomheden. Hvis der ønskes opbevaret klinisk risikoaffald med ikke konserveret vævsaffald, skal den maksimale opbevaringstid oplyses.

– Hvilken form for opbevaring i emballage, containere (stationære og transportcontainere), gruber, stationære tanke mv., der anvendes for alle farlige affaldsfraktioner, herunder volumen, oplagshøjde/antal lag. For konkrete affaldsfraktioner, der ønskes opbevaret i det fri, oplyses, hvilken særlig emballering eller andre tiltag der anvendes for at hindre udslip eller uønsket påvirkning af affaldet, f.eks. ved kontakt med nedbør eller på grund af blæst, varme eller kulde, jf. vilkår 9 og 38. Hvis virksomheden ønsker tilladelse til at opbevare bestemte affaldsfraktioner på befæstet areal, jf. vilkår 44, skal dette oplyses.

– Skematisk angivelse af, i hvilke(t) oplagsområde(r) eller hvilke(n) tank(e) farlige affaldsfraktioner placeres, se nedenstående skema. Oplysningerne skal omfatte referencer til tegning(er).

Farlige affaldsfraktion(er).
Forventet årlig mængde
Forventet maksimalt oplag af væ- sentlige affaldsfraktioner
Opbevaringsform,
herunder om affaldet ønskes opbevaret i det fri eller på befæstet areal.
Oplagsområde(r) eller tank(e).
         
Etc.
       

Ved »affaldsfraktioner« forstås som udgangspunkt de opdelinger af affaldet, som virksomheden modtager. Affaldsfraktion kan endvidere benyttes til at betegne den opdeling, virksomheden opererer med af hensyn til håndteringen af affaldet.

3) Oplysning om:

– Hvorvidt virksomheden hælder bestemte farlige affaldsfraktioner sammen med tilsvarende affaldsfraktioner samt i hvilke årlige mængder.

– Hvorvidt virksomheden ønsker tilladelse til at blande forskellige farlige affaldsfraktioner i forbindelse med omlastning og omemballering, jf. vilkår 29. For hver enkelt affaldsfraktion virksomheden ønsker tilladelse til at blande, oplyses om relevante fysisk kemiske egenskaber, der kan belyse risikoen ved blanding (eksempelvis surhedsgrad, reaktivitet, indhold af halogen, indhold af reaktive metaller som zink og aluminium) samt evt. anden yderligere identifikation. For den resulterende blanding oplyses den maksimale mængde, samt hvilken form for behandling affaldet sendes videre til.

– Hvilke former for sortering af det farlige affald virksomheden ønsker at foretage.

– I hvilket omfang der vaskes emballager, containere og/eller køretøjer på virksomheden.

Det skal endvidere oplyses, i hvilke områder de forskellige aktiviteter foregår med reference(r) til tegning(er).

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

4) Oplysninger om, hvilke farlige affaldsfraktioner, der kan give anledning til luftforurening samt lugt- eller støvgener uden for virksomhedens område, hvilke operationer, jf. punkt 3, der afstedkommer forureningen/generne, og hvilke foranstaltninger, der vil blive gennemført for at reducere forureningen/generne.

Jord og grundvand

5) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt eventuel indretning med sumpe, brønde og lignende opsamlingsbassiner for:

– kørearealer,

– gulve for omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald,

– arealer for påfyldning eller aftapning til/fra tanke, tankbiler, slamsugere og/eller jernbanetankvogne,

– de enkelte oplagsområder til farligt affald,

– gruber og lignende særlige oplagsområder til oplag af bestemte fraktioner uemballeret farligt affald,

– tankgårde,

– stationære containere og transportcontainere,

– områder med oplag af brændstof, olie og kemikalier samt

– evt. vaskeplads.

Oplysningerne skal omfatte referencer til tegning(er).

6) For hvert stationært tankanlæg til farligt affald, jf. punkt 2, skal det oplyses, om tankene er forsynede med enkeltvæg eller med dobbeltvæg. Desuden skal det oplyses, hvilke materialer tankanlæggene består af, og hvori en eventuel indvendig og udvendig korrosionsbeskyttelse består. For enkeltvæggede tanke vedlægges dokumentation for tankens bestandighed over for de affaldsfraktioner, der ønskes opbevaret i de enkelte tanke.

7) Beskrivelse af de anvendte materialer til øvrige faste rørsystemer og slanger til transport af farligt affald, der ikke indgår i tankanlæg. Eventuel indvendig og udvendig korrosionsbeskyttelse beskrives.

8) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer.

I. Andet

9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

17.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Virksomheden skal altid være bemandet, når den er åben for aflevering af farligt affald.

4. Uden for arbejdstid skal alle oplag af farligt affald være utilgængelige for uvedkommende ved indhegning af aktiviteterne med et minimum 1,8 meter højt hegn med aflåste porte eller ved aflåsning af relevante bygninger og containere.

5. Virksomheden skal have nedskrevne driftsinstrukser og -procedurer vedrørende:

– Modtagelse, oplagring, omlastning, omemballering og/eller sortering af farligt affald, herunder sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse hermed.

– Betjening af de enkelte anlæg, pumper mv.

– Procedurer for rengøring af emballage, køretøjer, tanke, andet udstyr, befæstede arealer samt tankgårde, sumpe, brønde og evt. andre opsamlingssteder.

– Virksomhedens egenkontrol.

– Procedurer i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld.

Instrukser og procedurer skal fremsendes til tilsynsmyndighedens orientering senest 1 måned efter modtagelsen af godkendelsen eller idriftsættelsen af virksomheden.

Instrukser og procedurer skal være tilgængelige for personalet.

Modtagelse og oplagring af farligt affald

6. Ved modtagelsen af farligt affald skal virksomheden straks kontrollere og vurdere emballeringen, oplysninger om affaldets klassificering og art samt eventuel deklarering og mærkning af affaldet. Hvis virksomheden vurderer, at oplysningerne er utilstrækkelige, skal den umiddelbart, så vidt det er muligt, indhente de nødvendige oplysninger.

7. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og som det ikke umiddelbart er muligt at henvise til en anden affaldsmodtager, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde. Virksomheden skal herefter hurtigst muligt kontakte tilsynsmyndigheden og orientere om affaldet.

8. Hvis virksomheden modtager farligt affald, der ikke kan identificeres, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde adskilt fra de øvrige oplag, mens der pågår nærmere undersøgelser eller eventuelle analyser heraf, eller mens virksomheden indhenter tilsynsmyndighedens stillingtagen til sagen.

9. Virksomheden må kun modtage og opbevare nedenstående arter og fraktioner af farligt affald, jf. tabel 1. Opbevaringen skal ske i henhold til de eventuelle særlige krav til opbevaring, der fremgår af tabel 1, kolonne 3, og i de oplagsområder eller tanke, der er angivet i tabel 1, kolonne 4.

Tabel 1

Kolonne 1
Kolonne 2
Kolonne 3
Kolonne 4
Farlige affaldsfraktion(er) [Fastsættes af godkendelses- myndigheden]
[Godkendelsesmyndigheden fastsætter kun maksimalt oplag, hvis der er en særlig miljømæssig begrundelse]
Eventuelle særlige krav til opbevaring: Oplagshøjde/antal lag. Krav i forbindelse med opbevaring i det fri.
Maksimal opbevaringstid for vævsaffald. [Fastsættes af godkendelsesmyndigheden]
Oplagsområde(r) eller tank(e). Reference til tegning.
[Fastsættes af godkendel- sesmyndigheden]
       
Etc.
     

10. Oplagsområder til farligt affald skal være indrettet og afmærket, således at det enkelte område er tydeligt afgrænset, og så det klart fremgår, hvor de forskellige affaldsfraktioner skal opbevares.

11. Oplag af farlige affaldsfraktioner, der ved sammenblanding kan medføre en fysisk/ kemisk reaktion, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko, skal ske således, at sammenblanding ikke er mulig. Spild fra stoffer, der kan reagere med andre f.eks. oxiderende stoffer skal opsamles i separat spildbakke/sump. Emballeret farligt affald skal placeres, således at den enkelte emballage kan inspiceres, og således at der ikke er risiko for, at emballagerne vælter. Ved stabling af emballager må der ikke være risiko for, at de nederste emballager lider overlast.

12. Alle emballager til farligt affald skal være egnede til opbevaring af den pågældende affaldsfraktion og forsynede med tydelig mærkning.

13. Flydende og støvende farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager, der er modstandsdygtige over for det affald, der opbevares i emballagen.

Oplag af specifikke affaldsfraktioner

14. Giftigt og meget giftigt affald samt medicinrester skal opbevares forsvarligt i særskilt og aflåst skab eller rum forsynet med advarselsskilt.

15. Klinisk risikoaffald skal opbevares særskilt under lås. Vævsaffald, der ikke er konserveret, skal opbevares nedkølet.

16. Akkumulatorer og batterier skal opbevares i tætte syrefaste beholdere med overdækning eller under tag. Alternativt kan akkumulatorer og batterier opbevares i specialcontainere til farligt affald.

17. Helt eller delvist knuste kviksølvholdige lyskilder samt kviksølvholdigt glas eller pulver skal opbevares i tætte lukkede emballager.

18. Asbeststøv, støvende asbestholdigt affald, filtre og lignende samt asbestholdigt affald, der kan støve, som f.eks. bløde lofts- og vægplader og itugåede plader med cementbundne asbestfibre, skal i befugtet tilstand opbevares i egnet, lukket, tæt emballage, der er mærket med oplysning om, at den indeholder asbest.

Stationære tankanlæg samt øvrige faste rør og slanger

19. Stationære tankanlæg til opbevaring af farligt affald skal:

– være tætte og i god vedligeholdelsesstand,

– være forsynet med overfyldningsalarm, der markerer, når tanken er 90 % fuld (alarmen og eventuelt overvågnings- og styringspanel skal kunne registreres fra påfyldningsstedet) samt

– være korrosionsbeskyttede indvendigt eller opbygget af materialer, der er resistente over for den type affald, de anvendes til, og over for eventuelt kondensvand, hvis dette udskilles,

– skal sikres mod påkørsel.

Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret. Ved »tankanlæg« forstås tanke med tilhørende rørsystemer og slanger. Tankene skal være udformet som lukkede beholdere med fast tag, og de skal være hævet over underlaget, så inspektion af bunden er muligt. Dobbeltvæggede tanke skal være tilsluttet et trykovervågningssystem for lækager. Påfyldningsrør på tankene skal være afsluttet med hætte eller dæksel. Rør og slanger til påfyldning og aftapning skal være placeret og udformet således, at de er tomme, når der ikke transporteres farligt affald i dem. Tanke, der anvendes til farligt affald, skal være udstyret med tryk/vacuum ventil. Hvis tankanlægget er placeret i en bygning, skal åndingsluft fra tanken føres via et udluftningsrør til det fri og mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Udendørs tanke skal:

– enten males, således at tankoverfladen har en samlet strålevarmerefleksionskoefficient på mindst 70 %, eller

– isoleres, således at samme effekt opnås med hensyn til reduktion af temperaturafhængige emissioner fra tanken.

Tankanlæg skal være placeret i tætte tankgårde uden afløb eller med afspærringsventil, hvor volumenet af den største tank maksimalt udgør 90 % af tankgårdens opsamlingskapacitet. Dette gælder dog ikke dobbelvæggede tanke.

20. [Godkendelsesmyndigheden kan på baggrund af en konkret vurdering af det farlige affalds egenskaber (eksempelvis sammensætning, damptryk og lugt) kræve, at der etableres kulfilter på bestemte tanke. ]

21. Øvrige faste rørsystemer og slanger, som anvendes til farligt affald, skal være tætte, i god vedligeholdelsestilstand og korrosionsbeskyttede indvendigt eller opbygget af materialer, der er resistente over for den type affald, de anvendes til, og over for eventuelt kondensvand, hvis dette udskilles.

22. Inden ibrugtagning af stationære tankanlæg og øvrige faste rørsystemer og slanger til farligt affald skal dokumentation for anlæggenes, rørenes og slangernes tæthed fremsendes til tilsynsmyndigheden.

23. [Godkendelsesmyndigheden kan på baggrund af en vurdering af det enkelte stationære tankanlægs tilstand fastsætte individuelle sløjfningsterminer for specifikke tankanlæg eller dele heraf. ]

24. Alle rør til farligt affald, som er under plads- eller gulvniveau, skal være ført i en rørgrav, der giver mulighed for inspektion af rørene.

Omlastning, omemballering og sortering af farligt affald

25. Omlastning, omemballering og sortering af farligt affald må kun foregå på en tæt belægning, der er uigennemtrængeligt for de forurenende stoffer, som findes i det farlige affald, jf. fremsendte tegning(er).

26. Påfyldning af og aftapning fra tankanlæg med farligt affald skal foregå under overvågning.

27. Relevante afspærringsventiler i sumpe, brønde og lignende opsamlingsbassiner beliggende i ikke- overdækkede arealer skal være lukkede, når der håndteres farligt affald, fyringsolie eller motor- brændstof i det tilhørende område, og indtil eventuelt spild er fjernet.

28. PCB-holdig olie må ikke blandes med andet affald.

29. [Det fremgår af bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen), at farligt affald ikke må sammenblandes. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at nærmere bestemte farlige affaldsfraktioner må blandes, jf. affaldsbekendtgørelsen. Dette gælder ikke for affald, der er omfattet af vilkår 28. ]

30. Emballager med farligt affald samt kasserede produkter, der er kategoriseret som farligt affald, skal håndteres, så risikoen for, at der sker udslip og spredning af farlige stoffer, er reduceret mest muligt.

Luftforurening

31. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.

32. Virksomheden må ikke give anledning til støvgener uden for virksomhedens område, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.

33. Afkast fra rum- og procesudsug skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan på baggrund af en konkret vurdering af omhældte mæng- der og det farlige affalds egenskaber, såsom sammensætning, damptryk og lugt, kræve, at der etableres et egnet filter, som f.eks. kulfilter, på specifikke afkast fra udsug fra arbejdspladser, hvor der sker sammenhældning eller blanding af farligt affald ]

Affald

34. Spild af farligt affald på befæstede og ubefæstede arealer skal opsamles straks. Hvis der opstår risiko for, at spild af farligt affald kan nå et afløb, skal de(n) relevante afspærringsventil(er) straks lukkes.

35. Spild af farligt affald i sumpe, brønde o.lign. opsamlingsbassiner samt i tankgårde opsamles dagligt ved arbejdstids ophør. Ved uheld, hvor der f.eks. er gået hul på en emballage med flydende farligt affald, opsamles spildet hurtigst muligt.

36. Opsamlet spild af farligt affald inkl. eventuelt opsugningsmateriale, rester fra filtrering af farligt affald samt affald fra rengøring af emballager, containere, køretøjer, tanke eller andet udstyr til farligt affald skal håndteres som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

37. Farligt affald skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig. Dog kan opbevaring af farligt affald i transportcontainere, der bliver afhentet med indhold og tømt hos modtagevirksomheden, ske under tæt presenning.

38. [Godkendelsesmyndigheden kan, uanset vilkår 37, hvis særlige hensyn taler herfor, tillade, at farligt affald opbevares:

– i det fri,

– i det fri under presenning eller

– med periodevis eller fleksibel overdækning.

Dette gælder dog ikke affald omfattet af vilkår 14 og 15 samt affald af elektrisk og elektronisk udstyr, i det omfang bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen) fastsætter, at sådant udstyr skal opbevares under tag. Det er en forudsætning, at der ikke sker udslip eller uønsket påvirkning af affaldet ved kontakt med nedbør eller på grund af blæst, varme, kulde eller lignende, f.eks. ved særlig emballering eller andre nødvendige tiltag. De nødvendige vilkår herom indsættes i tabellen i vilkår 9, kolonne 3. ]

39. Udendørs oplag og tanke skal være sikret mod påkørsel.

40. Stationære containere og transportcontainere til opbevaring eller transport af farligt affald skal være forsynet med tæt bund, som er bestandig for de affaldsfraktioner, der oplagres i dem. Containerne skal stå på et areal med tæt belægning, hvor overfladevand ledes til afløb med afspærringsventil. Hvis containerne ikke er placeret på et areal med tæt belægning, skal de være indrettet med opsamlingskapacitet svarende til volumenet af den største beholder til flydende affald, der oplagres i containeren.

41. Kemikalier skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

42. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

43. Transport af farligt affald skal ske på arealer, der er befæstede. Overfladevand skal ledes til afløb med afspærringsventil.

44. Oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald skal ske på arealer med tæt belægning. Arealer og gulve skal være indrettet som afgrænsede områder med opkant og/eller hældning mod grube, brønd el.lign. tæt(te) opsamlingsbassin(er) uden afløb eller med afspærringsventil(er). Arealer og gulve skal endvidere indrettes således:

– at spild af flydende farligt affald kan holdes inden for et afgrænset område, der skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed til flydende affald i området, og således

– at overfladevand fra de ikke-overdækkede arealer kan opsamles forinden udledning. [Godkendelsesmyndigheden kan dog tillade, at bestemte farlige affaldsfraktioner:

– opbevares på befæstet areal eller

– opbevares uden særskilt opsamling af overfladevand fra ikke-overdækkede arealer, hvis der ikke er risiko for afgivelse af forurenende stoffer fra det farlige affald til omgivelserne.

Dette gælder dog ikke affald omfattet af vilkår 14 og 15, eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr, hvis dette ikke er tilladt efter elektronikaffaldsbekendtgørelsen. ]

45. Gruber og lignende særlige oplagsområder til bestemte fraktioner af uemballeret farligt affald skal være tætte. Gruber til affald, der indeholder vand eller andre væsker, skal have opsamling af spild.

46. Arealer, hvor der sker omlastning til og fra tankbiler, slamsugere og/eller jernbanetankvogne, skal, uanset vilkår 44, være indrettet som et afgrænset, tæt opsamlingsområde med hældning mod grube, brønd eller lignende opsamlingsbassin uden afløb eller med afspærringsventil og med en samlet opsamlingskapacitet på minimum 5 m3.

47. Alle tætte belægninger og befæstede arealer, gruber, brønde og lignende opsamlingsbassiner og lignende særlige oplagsområder samt tankgårde skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres hurtigst muligt efter, at de er konstateret.

48. Udendørs tankgårde skal tømmes så tit, at der maksimalt henstår 5 cm regnvand i bunden. Når tankgårde tømmes for regnvand, må der ikke samtidig pumpes affald, fyringsolie eller motorbrændstof til og fra tanken(ene).

49. Rengøringspladser for emballager, køretøjer mv., der har indeholdt farligt affald, skal være indrettet på en tæt belægning med opkant og anden nødvendig afskærmning, således at farligt affald, vaskevand, eventuelle rengøringsvæsker samt aerosoler mv. ikke spredes uden for rengøringspladsen. Rengøringspladsen skal være indrettet med hældning mod grube eller lignende tæt opsamlingsbassin.

50. I tilfælde af brand skal relevante afløbsventiler lukkes med henblik på opsamling af slukningsvand på virksomheden. Slukningsvand skal bortskaffes efter kommunens anvisninger.

Egenkontrol

51. Virksomheden skal foretage eftersyn og funktionsafprøvning af automatiske kontrol-, alarm- og sikringssystemer efter leverandørens anvisning, dog mindst en gang årligt.

52. Virksomheden skal løbende, og mindst en gang i kvartalet, foretage visuel kontrol for utætheder og revnedannelser af:

– belægninger og fuger på alle tætte belægninger og befæstede arealer og gulve,

– gruber, brønde og lignende opsamlingsbassiner,

– stationære containere og egne transportcontainere,

– særlige oplagsområder og

– tankgårde.

Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.

53. Virksomheden skal mindst 1 gang i kvartalet foretage visuel kontrol af tankanlæg til farligt affald for lækager og vedligeholdelsestilstand.

Øvrige faste rørsystemer og slanger til farligt affald skal kontrolleres visuelt for lækager og vedligeholdelsestilstand 1 gang om måneden.

54. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage eftersyn af:

– tætte belægninger og befæstede arealer,

– gruber, brønde og lignende opsamlingsbassiner,

– stationære containere og egne transportcontainere,

– særlige oplagsområder og

– tankgårde,

dog højst en gang hvert tredje år.

55. Virksomheden skal mindst hvert femte år og første gang den [ ] lade foretage tæthedsprøvning af enkeltvæggede tanke med tilhørende rørsystemer med henblik på at dokumentere, at vilkår 19 er overholdt. Tæthedsprøvningen skal foretages af et uvildigt, sagkyndigt firma, og rapport over resultatet skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter prøvningen. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter tidspunktet for den førstkommende tæthedsprøvning af de enkeltvæggede tanke i forbindelse med godkendelsen].

Driftsjournal

56. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:

– Løbende registrering af art, fraktion og mængde af modtaget farligt affald med angivelse af navn og adresse samt CVR- og P-nummer på de virksomheder, hvorfra affaldet er leveret.

– Løbende registrering af art, fraktion og mængder af fraført affald med angivelse af navn og adresse samt CVR- og P-nummer på de virksomheder, hvortil affaldet er leveret.

– Dato for og resultatet af kontrol af automatiske kontrol-, alarm- og sikringssystemer.

– Dato for og resultatet af den visuelle kontrol af tætte belægninger, befæstede arealer og gulve, opsamlingsbassiner, containere, tankgårde og særlige oplagsområder samt eventuelle foretagne forbedringer.

– Dato for og resultatet af den visuelle kontrol af tankanlæg og øvrige faste rørsystemer samt eventuelle foretagne forbedringer.

– Dato for og resultat af det uvildige eftersyn af tætte belægninger, befæstede arealer og gulve, opsamlingsbassiner, containere, tankgårde og særlige oplagsområder samt eventuelle foretagne forbedringer.

Ved udgangen af hvert kvartal registreres endvidere mængden af hver af de oplagrede affaldsfraktioner, for hvilke der er fastsat vilkår om maksimalt oplag.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 18

K 206: Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.

18.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit gælder for private og offentlige anlæg, der modtager og nyttiggør ikke-farligt affald. Følgende aktiviteter er omfattet af afsnittet:

– Slaggebehandling udendørs (lagring, modning, knusning og sortering).

– Slammineraliseringsanlæg.

– Neddeling af bygge- og anlægsaffald, der primært består af beton, sten, træ, tegl eller asfalt.

18.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Støj
– Kørsel til og fra virksomheden.
– Intern transport.
– Aflæsning og håndtering af især murbrokker, beton, sten, opbrudt asfalt eller slagge.
– Brug af entreprenørmateriel til neddeling, slaggebe- handling eller etablering og tømning af slammine- raliseringsanlæg mv.
– Pumpning af slam og rejektvand.
Luftforurening
– Støv fra modtagelse, sortering, oplag, neddeling og afhentning af bygge- og anlægsaffald eller af slagge.
– Lugt og aerosoler ved indfyldning og tømning samt lugt ved drift af slammineraliseringsanlæg.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand
– Utætte belægninger og membraner.
– Uheld med udslip samt spild af olie fra transport- materiel og maskiner, herunder ved påfyldning.
– Udsivning af forurenende stoffer eller spild fra op- lag.
– Overfladevand fra befæstede arealer.
– Spildevand fra rengøring af lastbiler, containere, trucks, mobilkraner og andet materiel.
Affald
– Affald, herunder farligt affald, der tømmes eller sorteres ud af affaldet eller slaggen.
– Spildolie, hydraulikolie og brugte oliefiltre.
Andet
– Spredning af rester af uforbrændt affald fra slaggebehandlingspladser.
– Insektplage ved slammineraliseringsanlæg.

18.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 18, skal an- søgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8) – 13), pkt. 17) – 18), pkt. 23) – pkt. 25) og pkt. 27) – 28), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

E. Tegninger over virksomhedens indretning

1) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:

– Placering af alle bygninger, overdækkede arealer og særligt indrettede oplagsområder.

– Placering af stationært maskinel samt forventede arbejdsområder for mobilt maskinel.

– Placering af overjordiske tanke, beholdere og containere.

– Placering af nedgravede rør, tanke og beholdere.

– Befæstede arealer skraveres. Der skal skelnes mellem forskellige belægningstyper og typen skal angives.

– Arealer med membran markeres. Der skal skelnes mellem forskellige membrantyper og typen skal angives.

– Placering af støjkilder.

– Interne transportveje.

– Placering af eventuelle luftafkast.

– Placering af vaskepladser til vask af materiel og vogne.

– Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, afspærringsventiler og tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloaknet.

Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

2) Beskrivelse af virksomhedens indretning som forklaring til tegningen, jf. punkt 1.

3) For slammineraliseringsanlæg skal der fremsendes:

– Beskrivelse af bassinernes placering, opbygning og indretning, inkl. valg af beplantning.

– Oplysning om materiale og udførelse af membraner.

– Beskrivelse af eventuelle drænsystemer og afledningsforhold. Praktisk eller beregningsmæssig dokumentation af drænlagets funktion, herunder risikoen for at det klogger til.

– Beskrivelse af eventuel pumpestation og nedgravede ledninger til transport af slam og rejektvand.

– Beskrivelse af, hvordan anlæggets tæthed i forhold til udsivning vil blive kontrolleret.

4) For slaggebehandlingsanlæg skal der fremsendes oplysning om opsamlingsbassin:

– Beskrivelse af bassinets placering og indretning.

– Oplysning om hvordan virksomheden vil sikre tætheden af bassinet, herunder materiale og udførelse af evt. membran.

5) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump/grube, spildbakke, opsamlingskar og lignende eller afløb for udendørs arealer med tæt belægning til:

– Opbevaring og håndtering af de forskellige arter af affald.

– Kørearealer.

– Områder for påfyldning af og aftapning fra tanke med fyringsolie og motorbrændstof.

– Oplagspladser for spildolie og andet farligt affald.

– Vaskepladser for materiel.

6) Oplysning om:

– Hvilke affaldsfraktioner, virksomheden ønsker at kunne modtage, og oplysning om evt. særlig forurening i affaldet.

– Den forventede årlige mængde fordelt på de enkelte affaldsfraktioner, der modtages.

– Det maksimale oplag for de væsentligste af de forskellige affaldsfraktioner.

– Hvor og hvordan de forskellige affaldsfraktioner vil blive oplagret, f.eks. i containere, båse, beholdere, på særlige oplagspladser eller i miler. Det anføres, om oplagringen foregår i det fri, under tag og beskyttet mod vejrlig eller indendørs.

Affaldsfraktion(er)
Forventet årlig mængde, der modtages
Forventet maksimalt oplag for væsentlige affaldsfraktioner
Oplagringsmåde og -sted.
-…
     
-…
     
-etc.
     

Ved »affaldsfraktioner« forstås hhv. de opdelinger af affaldet, som affaldet modtages i, og den opdeling af affaldet, som virksomheden opererer med internt af hensyn til håndteringen.

7) For slammineraliseringsanlæg oplyses det, fra hvilke rensningsanlæg der vil blive modtaget slam.

8) For slaggebehandlingsanlæg oplyses det, fra hvilke affaldsforbrændingsanlæg der vil blive modtaget slagge. Det oplyses endvidere, hvordan modtagekontrollen tilrettelægges, således at det sikres, at der ikke modtages slagge med et indhold af uforbrændt organisk materiale på mere end 3 % TOC.

9) Oplysning om, hvilke maskiner og redskaber der benyttes på virksomheden.

10) Oplysning om, hvad der neddeles og sorteres, samt hvordan, hvor og på hvilke tidspunkter dette vil finde sted.

11) Oplysning om, hvilke typer af værkstedsaktiviteter der forekommer på virksomheden, herunder oplysning om, i hvilket omfang der vaskes materiel eller køretøjer på virksomheden.

12) Oplysning om brændselstype og maksimal indfyret effekt for eventuelle energianlæg.

13) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke eller beholdere til oplag af fyringsolie og motorbrændstof.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

14) Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. der knytter sig til virksomhedens eventuelle luftafkast.

15) Oplysning om støvfrembringende aktiviteter. Oplysning om planlagte støvbegrænsende foranstaltninger, herunder om indretning og placering af vandings- eller sprinklersystem(er).

16) For slammineraliseringsanlæg oplysning om lugtfrembringende og aerosoldannende aktiviteter og om planlagte lugt- og aerosolbegrænsende foranstaltninger.

I. Andet

17) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

18) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

19) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

18.4 Standardvilkår

18.4.1 Standardvilkår for slaggebehandlingsanlæg

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Virksomheden skal udarbejde en driftsinstruks, der beskriver, hvordan personalet skal foretage fornøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld. Driftsinstruksen skal altid være tilgængelig for og kendt af personalet.

4. Virksomheden må kun modtage, håndtere og modne slagge fra affaldsforbrænding med henblik på, at den efterfølgende kan genanvendes i bygge- og anlægsprojekter.

5. Slaggebehandlingspladsen må ikke modtage slagge med et indhold af uforbrændt organisk materiale på mere end 3 % TOC.

6. Slaggen skal visuelt kontrolleres for uforbrændt organisk materiale ved modtagelsen og hurtigst muligt placeres i det dertil beregnede område. Hvis der er begrundet formodning om, at et leveret læs slagge indeholder for meget uforbrændt organisk materiale, kan tilsynsmyndigheden forlange, at virksomheden udtager repræsentative prøver af enkelte læs slagge og analyserer dem for TOC.

7. Hvis virksomheden modtager slagge, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og som det ikke umiddelbart er muligt at afvise, skal slaggen placeres i et særligt oplagsområde og hurtigst muligt bortskaffes.

8. Pladsen skal være forsynet med et vandings- eller sprinklersystem, der effektivt kan befugte slagge eller udsorterede fraktioner både under oplag og sortering for at hindre støvgener. Opsamlet regnvand og perkolat skal benyttes så vidt muligt frem for grundvand.

9. Pladsen skal indrettes og renholdes, så vindflugt af uforbrændt affald hindres. Uforbrændt affald uden for virksomhedens areal skal fjernes.

10. Pladsen skal indrettes, så alt perkolat og overfladevand kan opsamles i et bassin, hvorfra der ikke kan ske ukontrolleret overløb til omgivelserne.

Luftforurening

11. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.

12. Virksomheden skal ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved vanding eller befugtning, sikre, at der ikke opstår støvgener uden for virksomheden.

13. Hvis der uden for virksomhedens område konstateres støvgener, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige, kan tilsynsmyndigheden forlange, at støvende oplag overdækkes eller befugtes, og at der etableres afskærmning eller befugtning af sorterings- og håndteringsaktiviteterne.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

14. Alle arealer, hvorpå der opbevares, håndteres og transporteres slagge, skal være befæstet med en tæt belægning som f.eks. beton, cementstabiliseret slagge eller asfalt, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.

15. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

16. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

17. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

18. Vask af køretøjer og materiel mv. skal ske på et areal med en fast belægning med fald mod sump eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.

Egenkontrol

19. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af alle tætte belægninger samt gruber. Dette kan gøres etapevist. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage dette eftersyn, dog højst 1 gang hvert tredje år. [Hvis der er etableret drænledninger, der udleder til prøvetagningsbrønd eller -brønde, med henblik på at belægningens tæthed kan eftervises, indsætter godkendelsesmyndigheden vilkår om egenkontrol i form af prøvetagning og analyser for tungmetaller, dog højst hver tredje måned. ]

Driftsjournal

20. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:

– Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelt foretagne udbedringer af tætte belægninger eller gruber.

– Evt. dato for udtagning af drænprøver samt resultat af analyserne.

– Dato for hvornår der er modtaget slagge, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og hvordan den blev håndteret og bortskaffet.

– Ved udgangen af hvert kvartal registreres mængden af slagge, der er oplagret.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

18.4.2 Standardvilkår for slammineraliseringsanlæg

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

Indretning og drift

2. Virksomheden skal udarbejde en driftsinstruks, der beskriver, hvordan personalet skal foretage fornøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld. Driftsinstruksen skal altid være tilgængelig for og kendt af personalet.

3. Mineraliseringsbassinerne skal beplantes med tagrør, pil eller andre plantetyper, der er velegnede til opgaven.

4. Mineraliseringsbassinernes bund og sider skal beklædes med en vandtæt membran, der skal overholde retningslinierne i DS/INF 466 for så vidt angår materiale, udlægning, sammensvejsning, rørgennemføring og tæthedskontrol. Datablade og kontroljournaler skal føres i henhold til DS/INF 466. Disse skal være tilgængelige ved tilsyn.

5. Membranens over- og undersider skal beskyttes mod mekanisk overbelastning, f.eks. ved afdækning med geotekstil. Oven på membranen skal der etableres afvandingsdræn for afledning af rejektvand.

6. Med henblik på at kunne monitere membranens tæthed skal der etableres f.eks. et kontroldrænsystem under anlægget, som udleder til prøvetagningsbrønd eller -brønde, et elektronisk varslingssystem umiddelbart under membranen, grundvandsmonitering el.lign. Et evt. grundvandsmoniteringssystem skal omfatte minimum tre boringer (én opstrøms og to nedstrøms) med muligheder for udtagning af grundvandsprøver i det overfladenære grundvandsmagasin.

7. Anlægget skal indrettes, så der ikke kan ske ukontrolleret overløb til omgivelserne.

8. Virksomheden må kun modtage og opbevare de i tabel 1 anførte slamarter og -fraktioner.

Tabel 1

Slamfraktion(er) [Fastsættes af godkendelsesmyndigheden]
Bassin nr.
Tidspunkt for tømning af oplag [Kan fastsættes af godkendelses- myndigheden]
     
Etc.
   

9. Udpumpning af slam i anlægget skal indrettes på en måde, så plaskestøjen er minimal.

10. Ved tømning af bassinerne skal det sikres, at der ikke graves ned i drænlaget, eller at der sker beskadigelse af geotekstil eller membran.

11. Anlægget må ikke uden for virksomhedens område give anledning til insektgener, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.

12. Køretøjer skal rengøres for rester af slam eller andet affald, der kan forurene omliggende arealer, inden de forlader anlægget.

Luftforurening

13. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.

14. Driften af anlægget må ikke give anledning til dannelse og spredning af aerosoler indeholdende smittekim i et omfang, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentligt generende for omgivelserne.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

15. Under anlæggets drift skal membranernes tæthed kontrolleres. De 2 første år efter etableringen og de 2 første år efter hver tømning skal kontrollen gennemføres 1 gang i kvartalet. Herudover skal kontrollen gennemføres halvårligt. Såfremt kontrolsystemet er baseret på kontroldræn under membranen eller på grundvandsmonitering, gennemføres kontrollen ved udtagning og analyse af dræn- og/eller grundvandsprøver. Prøverne skal analyseres af et laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, for indhold af Total-P, Total-N, klorid og E. Coli. Før slammineraliseringsbedet tages i brug, skal der på samme vis udtages og analyseres 2 prøver af drænvandet for at have et sammenligningsgrundlag for de prøver, der tages, når bedene er i fuld drift. [Godkendelsesmyndigheden kan i stedet for kravet om udtagning og analyse af 2 prøver til fastsættelse af et »før«-niveau indsætte grænseværdier for f.eks. drikkevand eller grænseværdier udarbejdet på basis af kendskab til lokal allerede eksisterende forurening i området. ] Resultaterne af den gennemførte kontrol skal sendes i kopi til tilsynsmyndigheden senest 4 uger efter, at kontrollen er gennemført, med angivelse af tidspunkt og lokalitet for kontrollen. [Efter 3 års drift med fuld belastning kan tilsynsmyndigheden ændre dette vilkår, hvad angår uvildig kontrol, analysefrekvens samt hvilke parametre der skal analyseres for. ]

16. Hvis analyserne viser tegn på utæthed i membranerne, skal virksomheden straks iværksætte supplerende undersøgelser for at klarlægge årsagen. Tilsynsmyndigheden skal underrettes og skaderne udbedres.

17. Efter tømning skal bassinernes bund og sider inspiceres og eventuelle skader udbedres inden videre brug.

Egenkontrol

18. Mens anlægget er i drift, skal virksomheden som minimum foretage følgende vedligeholdelsesaktiviteter:

– Hvert kvartal skal pumpesystem og kontrolsystemernes funktioner kontrolleres.

– Én gang årligt skal der foretages inspektion af brønde.

– Pumper og andre mekaniske installationer skal vedligeholdes og serviceres efter fabrikantens anvisninger.

– Der skal foretages spuling af dræn- og andre rørledninger efter behov. Aktiviteterne registreres i driftsjournalen.

Driftsjournal

19. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:

– Årligt tilførte slammængder til de enkelte bassiner.

– Opgørelse over restkapacitet ved årets udgang.

– Datoer for tømning af bassiner.

Resultater af slamanalyser, der udføres i medfør af andre regler, skal være tilgængelige for tilsynsmyndigheden. Driftsjournalen skal opbevares på anlægget i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

18.4.3 Standardvilkår for anlæg, der neddeler bygge- og anlægsaffald

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Virksomheden skal udarbejde en driftsinstruks, der beskriver, hvordan personalet skal foretage fornøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld. Driftsinstruksen skal altid være tilgængelig for og kendt af personalet.

4. Virksomheden må kun modtage, opbevare og neddele nedenstående affaldsfraktioner [godkendelsesmyndigheden oplister]:

5. Affaldet skal kontrolleres ved modtagelsen og hurtigst muligt placeres i de dertil beregnede områder.

6. Bygge- og anlægsaffald, der indeholder farligt affald eller asbest, skal afvises, og dette affald må ikke behandles på området.

7. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og som det ikke umiddelbart er muligt at afvise, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde og hurtigst muligt bortskaffes. Såfremt der er tale om farligt affald eller asbest, skal affaldet opbevares enten i en overdækket container eller på et område under tag og med tæt belægning.

8. Der må kun neddeles rene, sorterede materialer. Blandinger må dog neddeles, såfremt det neddelte skal nyttiggøres i denne blandede form.

9. Neddelingsanlægget skal være forsynet med støvforebyggende foranstaltninger som f.eks. et vandings- eller sprinklersystem.

Luftforurening

10. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.

11. Virksomheden skal ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved vanding eller befugtning, sikre, at der ikke opstår støvgener uden for virksomhedens område.

12. Hvis der uden for virksomhedens område konstateres støvgener, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige, kan tilsynsmyndigheden forlange, at støvende oplag overdækkes eller befugtes, og at der etableres afskærmning eller befugtning af sorterings- og håndteringsaktiviteterne.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

13. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

14. Blandet bygge- og anlægsaffald, kildesorteret bygge- og anlægsaffald samt frasorterede materialer som f.eks. jern, isoleringsmaterialer, ledninger, træ, glaserede tegl, farvede sanitetsgenstande og diverse kunststoffer og plast, må kun opbevares og håndteres på befæstet areal med fald mod afløb eller sump, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Dette krav gælder ikke for uforurenet inert affald som f.eks. glas, beton og tegl. [Hvis virksomheden er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og myndigheden vurderer, at grundvandsmagasinet er særligt sårbart, skærpes vilkåret således, at det befæstede areal skal være etableret med en tæt belægning. ]

15. Farligt affald som f.eks. spildolie skal opbevares under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

16. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

17. Vaskeplads skal være befæstet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning af afløbsvandet.

Egenkontrol

18. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang årligt gennemføre en kontrol for revner, lunker og andre skader af befæstede arealer og tætte belægninger, kar, gruber og sumpe. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.

19. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage kontrollen af førnævnte tætte belægning, dog højst en gang hvert tredje år.

Driftsjournal

20. Virksomheden skal føre en driftsjournal over:

– Dato for og resultat af inspektioner samt evt. foretagne udbedringer af befæstede arealer, tætte belægninger, gruber mv.

– Modtaget affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse og oplysning om hvordan det blev håndteret og bortskaffet.

Ved udgangen af hvert kvartal registreres mængden af hver af de oplagrede affaldsfraktioner. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 19

K 209: Autoophugning (autogenbrug)

19.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter:

– Virksomheder, der foretager særskilt behandling af udtjente motordrevne køretøjer.

– Virksomheder, der efterbehandler særskilt behandlede køretøjer.

Ved »særskilt behandling« forstås udtagning af de stoffer, materialer og komponenter, som er omfattet af bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfrakturer herfra (bilskrotbekendtgørelsen).

De krav, der fremgår af bilskrotbekendtgørelsen, gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.

19.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Spildevand
– Afløb til kloaksystem af overfladevand eller vand fra vask af befæstede arealer, hvor der sker spild af olie eller kemikalier.
– Vask af olieholdige motorer eller andre løsdele.
– Overfyldte eller dårligt fungerende olieudskillere.
Støj
– Intern transport og rangering af udtjente køretøjer mv. med truck eller andet arbejdsredskab.
– Flatning af særskilt behandlede biler.
– Brug af vinkelsliber samt forskelligt trykluftdrevet værktøj (kompressor).
– Kørsel til og fra virksomheden.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand
– Udslip af olie og kemikalier ved oplag og håndtering af ikke-miljøbehandlede køretøjer og ved miljøbehandling af køretøjer samt ved håndtering og oplag af farligt affald.
– Udslip af olie og kemikalier i forbindelse med oplag af miljø- behandlede køretøjer og olieforurenede dele som bilmotorer mv.
– Overfladevand fra befæstede arealer, hvor der ligger spild af olie og kemikalier.
– Utætte befæstede arealer.
– Utætte olieudskillere eller afløbssystemer knyttet hertil.

Ved »ikke-miljøbehandlede køretøjer« forstås udtjente og skadede køretøjer.

Ved »miljøbehandling« forstås udtagning af de stoffer, materialer og komponenter, som er omfattet af bilag 1 til bilskrotbekendtgørelsen.

Ved »skadede køretøjer« forstås køretøjer, der på grund af en retssag eller en forsikringssag endnu ikke er frigivet til affaldshåndtering af ejeren.

Ved »miljøbehandlede køretøjer« forstås udtjente køretøjer, der har fået udtaget de stoffer, materialer og komponenter, som er omfattet af bilag 1 til bilskrotbekendtgørelsen.

19.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 19, skal an- søgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8) – 13), pkt. 17) – 18), pkt. 23) – 25) og pkt. 27), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

E. Tegninger over virksomhedens indretning

1) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der viser følgende:

– Placering af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.

– Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg mv.

– Placering af område for miljøbehandling af udtjente køretøjer.

– Placering af modtageplads og oplagsplads for ikke-miljøbehandlede køretøjer.

– Placering af oplagsplads for miljøbehandlede køretøjer.

– Placering af evt. vaskeplads.

– Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.

– Placeringen af skorstene og andre luftafkast.

– Placeringen af støj- og vibrationskilder, herunder af eventuel plads eller anlæg til flatning af karosserier.

– Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.

– Interne transportveje, herunder til ikke-miljøbehandlede køretøjer og/eller andet farligt affald.

– Placering af oplag af hjælpestoffer og affald. Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

2) Oplysninger om:

– hvor mange udtjente køretøjer til særskilt behandling, der forventes modtaget årligt, opdelt på henholdsvis person- og varebiler og på øvrige køretøjer,

– hvor mange særskilt behandlede køretøjer, der forventes modtaget årligt,

– hvor mange udtjente køretøjer til særskilt behandling, der maksimalt forventes oplagret,

– hvor mange miljøbehandlede køretøjer, der maksimalt forventes oplagret, samt

– hvor mange særskilt behandlede køretøjer, der maksimalt forventes oplagret (kun relevant for virksomheder, der udelukkende efterbehandler særskilt behandlede køretøjer).

3) Oplysning om, hvorvidt der foretages særskilt behandling af udtjente køretøjer, eller om der udelukkende foretages efterbehandling af særskilt behandlede køretøjer. Oplysning om evt. vaskeanlæg.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

4) Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. der knytter sig til virksomhedens skorstene og luftafkast.

Affald

5) Oplysning om det forventede maksimale oplag af nedenstående affaldsarter:

Affaldsart
Forventet max. oplag
Blyakkumulatorer
 
Bremsevæske og koblingsvæske
 
Dieselolie
 
Dæk
 
Elektronisk udstyr (audio- og videoudstyr, navigationsudstyr og mobiltelefoner)
 
Frostsikringsvæske (kølervæske)
 
Glasruder
 
Kviksølvkontakter
 
Kølemidler i airconditionanlæg samt køle- og fryseanlæg (CFC, HCFC og HFC)
 
Kølemidler i airconditionanlæg samt køle- og fryseanlæg (andre halogenerede opløsningsmidler og opløsningsmiddelblandinger)
 
Motorbenzin
 
Ni-Cd akkumulatorer (herunder apparater med akkumulator)
 
Olie (hydraulikolie)
 
Olie (motor-, gear- og smøreolie)
 
Oliefiltre
 
Plastkofangere og spoilere
 
Sprinklervæske
 

Jord og grundvand

6) Oplysning om, hvorvidt nedenstående arealer er befæstede eller ej, samt om arten af belægning for de forskellige typer arealer. Oplysningerne gives for arealer til:

– transport af ikke-miljøbehandlede køretøjer og/eller andet farligt affald,

– modtagelse og oplag af ikke-miljøbehandlede køretøjer,

– oplag af miljøbehandlede køretøjer,

– miljøbehandling af køretøjer og/eller afmontering af dele forurenet med olie,

– oplag af brændstof, olie og kemikalier,

– oplag af farligt affald og

– flatning af karosserier.

I. Andet

7) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

8) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

9) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

19.4 Standardvilkår

19.4.1 Standardvilkår for virksomheder, der foretager særskilt behandling af udtjente motordrevne køretøjer

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Ikke-miljøbehandlede køretøjer skal straks efter ankomsten til virksomheden kontrolleres for eventuelle lækager. Såfremt der konstateres eller er mistanke om lækager, skal køretøjet straks, og senest inden arbejdsdagens ophør, tømmes for de væsker, der lækker.

4. Skadede køretøjer skal opbevares på et areal med tæt belægning med kontrolleret afledning af regnvand. Ved »skadede køretøjer« forstås køretøjer, der på grund af en retssag eller en forsikringssag endnu ikke er frigivet til affaldshåndtering af ejeren.

5. Ikke-miljøbehandlede køretøjer må kun opbevares i ét lag eller i et dertil indrettet reolsystem, hvor der kun er ét lag køretøjer på hver reol. Ved »ikke-miljøbehandlede køretøjer« forstås udtjente og skadede køretøjer.

6. Transport af ikke-miljøbehandlede køretøjer, hvor eventuelle lækager endnu ikke er håndteret, og transport af andet farligt affald, skal ske på befæstede arealer.

7. Udendørs oplag af miljøbehandlede køretøjer må kun ske:

– på befæstet areal med fald mod afløb, eller

– på ubefæstet eller befæstet areal uden opsamling af overfladevand, såfremt det sikres, at motorer, gearkasser, bagtøj og andre tilbageværende dele, som fortsat kan give anledning til udvaskning af olie mv., er afskærmet mod nedbør.

Ved »miljøbehandlede køretøjer« forstås udtjente køretøjer, der har fået udtaget de stoffer, materialer og komponenter, som er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfrakturer herfra (bilskrotbekendtgørelsen).

8. Miljøbehandling af køretøjer skal ske på et areal med tæt belægning og under tag beskyttet mod vejrlig.

9. Demontering af olieforurenede dele som motorer, gearkasser og bagtøj skal ske på et areal med tæt belægning og under tag beskyttet mod vejrlig.

10. Flatning af karosserier skal enten foregå i lukket container med opsamling af spild eller på et areal med tæt belægning med kontrolleret afledning af regnvand. Såfremt flatning foregår indendørs, kan dette ske på et areal med tæt belægning uden afløb.

11. Vaskeplads for motorer og andre løsdele skal være indrettet under tag beskyttet mod vejrlig og på et areal med tæt belægning med opkant og afskærmning, således at vaskevand, aerosoler mv. ikke spredes uden for vaskepladsen.

12. Der må maksimalt oplagres [antal] ikke-miljøbehandlede køretøjer og [antal] miljøbehandlede køre- tøjer på virksomheden. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter antallet].

13. Bilerne på pladsen skal mærkes, så det tydeligt fremgår, om de er miljøbehandlede, ikke-miljøbehandlede, eller om de henstår på arealet og ikke afventer miljøbehandling.

Luftforurening

14. Afkast fra rumudsug, udsug af svejserøg, udsug af udstødningsgas og udsug af rensemiddeldampe skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

15. Maskinel skæring og andre støvfrembringende aktiviteter må kun foregå indendørs og med etableret udsugning. Afkast fra støvfrembringende aktiviteter skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Koncentrationen af total støv i den afkastede luft må ikke overstige 20 mg/normal m3. Ved nyetablering eller installation af filtre, eller renovering der kan sammenlignes med nyetablering, skal de overholde en emissionsgrænse på 10 mg/normal m3.

16. Afkast fra udsugningsanlæg ved arbejdspladser, hvor der håndteres asbestholdige dele, skal være forsynet med absolutfilter dimensioneret med en udskilningsgrad på mindst 99,97 % for partikler på 0,3 µm. Afkast skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Affald

17. Flydende og fast farligt affald, hvor der ikke er fastsat krav til opbevaring i bilskrotbekendtgørelsen, skal opbevares i egnede beholdere. Beholdere med farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder.

18. Akkumulatorer skal opbevares i beholdere eller containere, der enten er placeret indendørs eller under halvtag, eller som er lukket med låg. Beholdere og containere skal være tætte og modstandsdygtige over for de væsker, der er anvendt i akkumulatorerne.

19. Spild af olie og kemikalier (herunder grus, savsmuld eller lignende anvendt til opsugning) skal opsamles straks og opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

20. Spild og øvrigt affald fra flatning af karosserier skal uanset vilkår 19 opsamles, så snart aktiviteten er afsluttet.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

21. Brændstof, olie og kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

22. Olieforurenede dele som bilmotorer, gearkasser og bagtøj skal opbevares i beholdere/containere, som kan tilbageholde olie og lign. spild fra disse dele, eller på et afgrænset areal med tæt belægning uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak, og indrettet således, at spild kan opsamles. De opbevarede dele skal være beskyttet mod vejrlig ved hjælp af tag, låg eller presenning.

23. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

24. Tætte belægninger og befæstede arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal ud- bedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

Egenkontrol

25. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden får foretaget emissionsmålinger for total støv med henblik på at dokumentere overholdelse af vilkår 15, dog højst 1 gang årligt. Målingen skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

26. [Kun hvis der anvendes absolutfiltre, indsættes dette vilkår: Absolutfiltre skal kontrolleres for lækage senest 10 dage efter ibrugtagning, og efter at filteret har været afmonteret eller på anden måde justeret eller repareret, dog mindst 1 gang om året. Lækagetesten skal udføres med en totallækagetest efter afsnit B. 6.4 i ISO 14644-3 med et acceptkriterium på 0,05 %, samt Miljøstyrelsens anbefalede tilføjelser og præciseringer til metoden, som er angivet i 5. supplement til Luftvejledningen. Filtre, som ikke overholder acceptkriteriet, skal udskiftes senest 2 uger efter, at lækagetesten er udført. ]

27. Virksomheden skal mindst 1 gang i kvartalet visuelt kontrollere alle tætte belægninger, mens øvrige befæstede arealer skal kontrolleres visuelt mindst 1 gang årligt. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage et eftersyn af de tætte belægninger og befæstede arealer med henblik på dokumentation af vilkår 24, dog højst en gang hvert tredje år. Inden eftersynet iværksættes, skal planen herfor godkendes af tilsynsmyndigheden. Rapport over resultatet af eftersynet skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter eftersynet. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.

Driftsjournal

28. Det i medfør af bilskrotbekendtgørelsen krævede register over modtagne køretøjer og produceret affald mv. skal suppleres med følgende oplysninger:

– Dato for modtagelse af ikke-miljøbehandlede køretøjer, der er frigivet til affaldsbehandling, og for miljøbehandling af disse køretøjer.

– Dato for og resultatet af eget eftersyn af tætte belægninger og befæstede arealer.

– Ved udgangen af hvert kvartal registreres antallet af oplagrede ikke-miljøbehandlede køretøjer samt mængden af hver af de oplagrede affaldsfraktioner.

– Ved udgangen af hvert kalenderår registreres antallet af oplagrede miljøbehandlede køretøjer.

– [Dokumentation for kontrol af filtersystemet, herunder test af absolutfiltre (typeafprøvning, individuel afprøvning og lækagetest), skal forevises eller fremsendes på tilsynsmyndighedens forlangende. Dokumentationen skal være tilgængelig i hele filterets levetid. ]

Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal fremvises, såfremt tilsyns- myndigheden anmoder om det.

19.4.2 Standardvilkår for virksomheder, der udelukkende efterbehandler særskilt behandlede køretøjer, og som evt. har oplag af ikke-miljøbehandlede køretøjer med henblik på viderelevering

Standardvilkårene omfatter de i afsnit 19.4.1 nævnte vilkår 1-2, 4-7, 9-11, 14-15, 19-20, 21-22 og 24-27 og derudover:

29. Virksomheden må ikke foretage særskilt behandling af køretøjer eller demontering af dele fra køretøjer, der ikke er særskilt behandlet.

30. Der må maksimalt oplagres 5 ikke-miljøbehandlede køretøjer og [antal] særskilt behandlede køretøjer på virksomheden. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter antallet af særskilt behandlede køretøjer].

31. Alle ikke-miljøbehandlede køretøjer, der er frigivet til affaldshåndtering af ejeren, må højst opbevares 1 måned på virksomheden. Hver bil mærkes med dato for frigivelse.

32. Ikke-miljøbehandlede køretøjer skal straks efter ankomsten til virksomheden kontrolleres for eventuelle lækager. Såfremt der konstateres eller er mistanke om lækager, skal der indsættes spildbakker til opsamling af de væsker, der lækker.

33. Flydende og fast farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under overdækning i form af tag, presenning eller lignende og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder i området. Beholdere med farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.

Driftsjournal

34. Der skal føres driftsjournal over:

– Dato for modtagelse af ikke-miljøbehandlede køretøjer, der er frigivet til affaldsbehandling, og for videresendelse af disse køretøjer.

– Dato for og resultatet af eget eftersyn af tætte belægninger og befæstede arealer.

– Ved udgangen af hvert kalenderår registreres antallet af oplagrede ikke-miljøbehandlede køretøjer og antallet af oplagrede særskilt behandlede køretøjer.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal fremvises, såfremt tilsynsmyndigheden anmoder om det.

Afsnit 20

K 211: Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder med en kapacitet for tilførsel af 30 tons affald om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3 .

20.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervs- virksomheder og som midlertidigt opbevarer det. Følgende aktiviteter er omfattet af dette afsnit:

– Modtagelse, sortering, omlastning, omemballering og midlertidig oplagring af ikke-farligt affald som f.eks. papir, aviser og ugeblade, pap, flasker og glasemballage, plan- og vinduesglas, plast (herunder PVC), jern og metal, autogummi og dæk, beton, tegl og mursten, asfalt, ren jord, træstød, haveaffald, tøj og sko samt stort affald som f.eks. madrasser, gulvtæpper og møbler.

– Knusning af plan- og vinduesglas.

– Komprimering af haveaffald, pap og forbrændingsegnet affald.

– Adskillelse ved hjælp af håndværktøj med henblik på en bedre sortering.

– Modtagelse, sortering, omlastning, omemballering og midlertidig opbevaring af følgende affaldsfraktioner, der som udgangspunkt er farligt affald: Akkumulatorer, imprægneret træ, batterier, lysstofrør og sparepærer, elektronikaffald, kølemøbler og byggematerialer, der indeholder ikke- eller letstøvende cementbundne asbestfibre.

– Modtagelse, sortering og midlertidig opbevaring af følgende kategorier af farligt affald: Uorganiske el- ler organiske kemikalier, herunder opløsningsmidler, fotokemikalier, pesticider, maling og trykfarver og lægemidler.

– Modtagelse, sammenblanding og midlertidig opbevaring af farligt affald i form af olieaffald.

– Modtagelse og midlertidig opbevaring af oliefiltre.

De krav, der fremgår af bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen), gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.

20.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Støj
– Kørsel til og fra virksomheden samt intern transport.
– Ophaling, afhentning, tømning og afsætning af containere.
– Komprimering, grabning, tømning og lastning af affald.
– Aflæsning af affald, særligt murbrokker, beton, sten, jern og metal.
– Aflevering af flasker.
– Knusning af plan- og vinduesglas.
– Renholdelse af plads, som fejning, støvsugning og snerydning.
Luftforurening
– Støv fra aflevering, oplag og afhentning af jord, murbrokker og andet støvende affald.
– Støv fra læsning af haveaffald.
– Lugt fra opbevaring af haveaffald.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand
– Udslip af olie og kemikalier i forbindelse med oplag og håndtering af affald, herunder utætte tromler eller tanke til olieaffald.
– Overfladevand fra befæstede arealer, hvor der sker spild af olie og kemikalier.
– Utætte befæstede arealer.
– Utætte oplag af brændstof til pladsens maskiner og spild i forbindelse med tankning.
– Uheld med udslip af olie fra transportmateriel og komprimatorer.
– Utætte olieudskillere eller afløbssystemer knyttet hertil.
– Ensilagesaftlignende vand fra oplag af haveaffald.

20.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 20, skal an- søgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8) – 13), pkt. 17) – 18) og pkt. 23) – 25), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

E. Tegninger over virksomhedens indretning

1) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:

– Placering af alle bygninger, overdækkede arealer og særligt indrettede, permanente områder til de forskellige affaldsfraktioner.

– Placering af overjordiske tanke og beholdere.

– Placering af nedgravede rør, tanke og beholdere.

– Befæstede arealer skraveres. Der skal skelnes mellem forskellige belægningstyper og typen skal angives.

– Placering af støjkilder.

– Placering af eventuelle luftafkast.

– Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, afspærrings- ventiler og tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloaknet.

Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

2) Beskrivelse af pladsens indretning som forklaring til tegningerne, jf. punkt 1.

3) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) for de befæstede arealer til:

– opbevaring af jern- og metalaffald,

– håndtering og opbevaring af de forskellige arter af farligt affald, der modtages,

– opbevaring af haveaffald og andre arter af ikke-farligt affald,

– kørearealer og

– opstilling af tanke til fyringsolie og brændstof.

4) Oplysning om anvendt materiale til belægning af gulvet og opkanten i bygningen / specialcontaineren til farligt affald og af andre opsamlingstanke eller -sumpe.

5) Oplysning om:

– hvilke affaldsfraktioner, virksomheden ønsker at kunne modtage,

– den forventede årlige mængde fordelt på de enkelte fraktioner,

– det maksimale oplag af de forskellige affaldsfraktioner samt

– hvordan de forskellige affaldsfraktioner vil blive oplagret i containere, båse, beholdere, tanke mv.

Affaldsfraktion(er)
Forventet årlig mængde
Forventet maksimalt oplag
Oplagringsmåde og -sted.
-…
     
-…
     
-etc.
     

Ved »affaldsfraktioner« forstås som udgangspunkt de opdelinger af affaldet, som virksomheden modtager. Affaldsfraktionerne kan endvidere benyttes til at betegne den opdeling, virksomheden opererer med af hensyn til håndteringen af affaldet.

6) Oplysninger om, hvordan de enkelte affaldsfraktioner håndteres, herunder om dette foregår i bygning eller container, under tag beskyttet mod vejrlig eller i det fri.

Der skal endvidere være oplysning om, i hvilket omfang der vaskes affaldsspande, containere, beholdere eller køretøjer på virksomheden.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

7) Oplysning om støvfrembringende aktiviteter og om planlagte støvbegrænsende foranstaltninger.

8) Oplysning om lugtfrembringende aktiviteter og om planlagte lugtbegrænsende foranstaltninger.

I. Andet

9) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

10) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

11) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

20.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Der skal på virksomheden foreligge en driftsinstruktion, der beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og sortering af affaldet og i tilfælde af uheld.

4. Der skal i pladsens åbningstid altid være mindst en person til stede til at foretage modtagekontrol og vejlede borgerne til korrekt aflevering.

5. Alle affaldsområder, containere, båse og opsamlingsbeholdere, der er i brug, skal være tydeligt mærkede, således at det klart fremgår, hvor de forskellige affaldsfraktioner opbevares.

6. Virksomheden må kun modtage og opbevare de nævnte affaldsfraktioner [godkendelsesmyndigheden oplister].

7. Affaldet skal sorteres så hurtigt som muligt, dog senest inden ophør af næstfølgende arbejdsdag, og må kun opbevares i de dertil beregnede affaldsområder, containere, båse eller beholdere samt for farligt affald i de dertil indrettede faciliteter.

8. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og som det ikke umiddelbart er muligt at henvise til en anden affaldsmodtager, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde. Virksomheden skal herefter hurtigst muligt kontakte tilsynsmyndigheden og orientere om affaldet.

Farligt affald

Ved farligt affald i vilkår 9, 10, 16 og 18 medregnes ikke akkumulatorer, imprægneret træ, batterier, lysstofrør og sparepærer, elektronikaffald, kølemøbler og asbestholdige materialer.

9. Virksomheden må højst modtage 300 t farligt affald/år.

10. Det farlige affald skal opbevares uden for publikums direkte adgangsmulighed.

11. Virksomheden må ikke sammenblande farligt affald, jf. bekendtgørelse om affald. Olieaffald, der ikke indeholder PCB, må dog sammenblandes.

12. Hvis der konstateres eller er mistanke om risiko for lækager fra emballager, skal emballagen eller emballagens indhold straks fyldes over i en ny emballage, der er egnet til den pågældende affaldsfraktion.

13. Olieaffald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig, eller i en specialcontainer. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder i området. Omhældning af olieaffaldet må kun finde sted på denne oplagsplads eller i specialcontaineren.

14. Kviksølvholdige lyskilder skal håndteres forsigtigt og opbevares i materiel, der beskytter mod beskadigelse. Andet kviksølvholdigt affald skal opbevares i lukkede emballager.

15. Akkumulatorer og batterier skal opbevares i tætte syrefaste beholdere med overdækning eller under tag. Alternativt kan akkumulatorer og batterier opbevares i specialcontainere til farligt affald.

16. Farligt affald skal opbevares i en bygning eller en specialcontainer uden afløb til kloak, jf. dog vilkår 13 for så vidt angår olieaffald. I bygningen skal gulvet afgrænses med opkanter, være med tæt belægning og udføres med et fald på mindst 2 %, så eventuelt spild ledes til en tæt opsamlingsgrube eller -tank. Specialcontaineren skal være forsynet med tæt bund, som er bestandig for de affaldsfraktioner, der opbevares i den. Containeren skal stå på et befæstet areal, hvor overfladevand ledes til afløb med spærringsventil. Containeren skal forsynes med render og en grube eller tank til opsamling af eventuelt spild. Såfremt specialcontaineren ikke er forsynet med en tæt bund, skal den placeres på en tæt belægning og forsynes med opkant og hældning mod opsamlingsgrube. Opsamlingsgrube eller -tank skal som minimum kunne rumme indholdet af den største beholder af flydende affald, der opbevares i bygningen/specialcontaineren.

Andet affald

17. Haveaffald og kompost skal opbevares på befæstet areal med fald mod afløb eller sump.

18. I de faciliteter, hvor der placeres effekter til direkte genbrug, må der ikke stilles eller byttes farligt affald, herunder maling.

19. Såfremt der i særlige tilfælde er behov for modtagelse af letfordærveligt affald, må dette højst opbevares 1 uge i lukket container eller 1 døgn i sække. Hvis det er særligt lugtende affald, skal det snarest muligt videretransporteres.

20. Containere med lette materialer så som papir, plast og lignende skal være lukkede eller overdækkede for at hindre, at materialer giver anledning til flugt.

Luftforurening

21. Driften af pladsen må ikke give anledning til lugt- eller støvgener i omgivelserne, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.

22. Asbestholdigt affald, der kan støve, skal befugtes og opbevares i lukket eller overdækket container, så afgivelse af støv til omgivelserne hindres. Byggematerialer med cementbundne asbestfibre skal håndteres, så de ikke beskadiges. Såfremt der alligevel under håndteringen sker beskadigelse, skal de straks placeres i en lukket eller overdækket container og befugtes.

23. Eventuelt afkast fra mekanisk ventilation fra bygning eller specialcontainer, hvor der opbevares farligt affald, skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

24. Genbrugspladsens kørearealer skal være befæstede med fald mod afløb.

25. Båse med jern- og metalaffald og åbne containere uden sump til jern- og metalaffald skal placeres på et område med tæt belægning med fald mod grube eller afløb. Der stilles ikke krav til områder, hvor der placeres lukkede/overdækkede containere til jern- og metalaffald med en sump inden i.

26. Øvrige arealer for opstilling af containere og opbevaring af ikke-farligt affald skal befæstes med fald mod afløb.

27. Tætte belægninger og befæstede arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

28. Grube, tank eller render til opsamling af spild af farligt affald i bygningen eller specialcontaineren til farligt affald skal tømmes straks efter uheld og i øvrigt holdes tom. Indholdet skal håndteres og bortskaffes som farligt affald.

29. Læsning af farligt affald til borttransport skal ske på et areal med tæt belægning og fald mod grube eller afløb. På afløbsrøret skal der etableres en ventil, som holdes lukket, medens læsning foregår.

30. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

Affald

31. Affald, der spildes, skal opsamles og anbringes i de dertil indrettede containere og affaldsområder.

32. Spild af olie og kemikalier (herunder grus, savsmuld eller lignende anvendt til opsugning) skal opsamles straks og opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

33. Haveaffald skal bortskaffes og arealet ryddes for haveaffald og saft fra haveaffald mindst 1 gang pr. uge i sommerhalvåret.

Egenkontrol

34. Virksomheden skal mindst 1 gang i kvartalet foretage en visuel kontrol af befæstede arealer, tæt belægning samt gulvet i bygningen/specialcontaineren og udbedre eventuelle skader. Der skal mindst 1 gang årligt foretages visuel kontrol af de øvrige befæstede arealer. Resultatet af besigtigelse og udbedringer skal noteres i driftsjournalen.

35. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage kontrollen, dog højst 1 gang hvert tredje år

Driftsjournal

36. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:

– Løbende registrering af mængden af bortkørt farligt affald.

– Dato og resultat for inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af befæstede arealer, tætte belægninger og gulve i bygning/specialcontainer til farligt affald m.m.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 21

K 212: Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3 , bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.5 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller listepunkt K 211 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3 , bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.1 d i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller listepunkt K 211 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

21.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter:

1) Anlæg, der modtager ikke-farligt affald og/eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elskrot), og som oplagrer, omlaster, omemballerer eller sorterer affaldet forud for efterfølgende nyttiggørelse eller bortskaffelse, evt. efter adskillelse, neddeling, knusning eller presning, komprimering eller balletering af affaldet.

Følgende aktiviteter er omfattet:

– Oplagring.

– Sortering: Manuelt eller maskinelt ved hjælp af kørende eller stationært materiel.

– Adskillelse eller neddeling af ikke-farligt affald, som er nødvendig for driften af oplaget eller for den efterfølgende transport eller nyttiggørelse.

– Sikkerhedsmakulering af papir og datamateriale.

– Komprimering, presning eller balletering.

– Knusning af glas, bygnings- og nedrivningsaffald eller opbrudt asfalt, når det leveres til efterfølgende nyttiggørelse.

– Vask, service og vedligehold af køretøjer og maskiner. Standardvilkårene omfatter ikke:

– Oplagring og håndtering af jord.

– Granulering af kabler, plast, autogummi eller dæk.

– Neddeling af elskrot.

De krav, der fremgår af bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen), gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.

2) Anlæg med oplag af stabiliseret slam eller andet stabiliseret organisk affald, der:

– skal anvendes til jordbrugsformål af flere brugere,

– opbevares på brugers virksomhed i en større mængde, end bruger alene kan anvende til jordbrugsformål i indeværende og kommende vækstsæson, eller

– som ikke skal anvendes til jordbrugsformål. Standardvilkårene omfatter ikke oplagring af kompost.

Ved »slam« forstås de slamtyper, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen).

Ved »stabiliseret« slam forstås udrådnet, beluftet, mineraliseret, tørret eller kalkbehandlet.

De krav, der fremgår af slambekendtgørelsen, gælder for så vidt angår slam, der skal anvendes til jordbrugsformål, foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.

21.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

21.2.1 Anlæg, der oplagrer, omlaster, om emballerer eller sorterer ikke-farligt affald og elskrot

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Støj
– Kørsel til og fra virksomheden samt intern transport.
– Aflæsning og håndtering af især jern- og metalskrot, murbrokker, beton, sten, glas og opbrudt asfalt.
– Aflæsning og håndtering af containere.
– Brug af gaffeltrucks og entreprenørmateriel.
– Neddeling og klipning.
– Presning, komprimering og balletering.
– Knusning.
Luftforurening
– Støv fra modtagelse, håndtering, sortering, neddeling, knusning, oplag og afhentning af bygnings- og nedrivningsaffald og andet støvende affald.
– Diffust støv, der kan indeholde jern og metal, fra presning, neddeling og anden håndtering af jern- og metalskrot.
– Støv fra modtagelse, sortering oplagring, sikkerhedsmakulering og presning eller balletering af papir og pap.
– Røg og lugtgener fra skærebrænding.
– Lugt fra oplag og komprimering af dagrenovation.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand
– Spild af olie i forbindelse med oplag og håndtering af olieholdigt affald.
– Metalbelastning som følge af støv og metaldele som rust og spåner, afskallede malingsrester, rustbeskyttelse mv.
– Overfladevand fra befæstede arealer.
– Utætte belægninger.
– Utætte oplag af fyringsolie og motorbrændstof og spild i forbindelse med påfyldning og aftapning.
– Uheld med udslip af olie fra transportmateriel og maskiner.
– Utætte olieudskillere eller afløbssystemer knyttet hertil.
– Spildevand fra rengøring af lastbiler, containere, trucks, mobilkraner og andet materiel.
Affald
– Affald, herunder farligt affald, der tømmes eller sorteres ud af affaldet.
– Filterstøv.
– Forurenet absorptionsmateriale.

21.2.2 Oplag af stabiliseret slam og andet stabiliseret organisk affald

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Støj
– Kørsel til og fra virksomheden samt intern transport.
– Håndtering af affaldet, herunder pumpning af slam.
Luftforurening
– Lugt fra oplagring og håndtering af slam og andet organisk affald.
Risiko for forurening af jord,
grundvand eller overfladevand
– Spild fra oplag eller håndtering af slam og andet organisk affald.
– Udsivning af næringsstoffer fra beholdere og oplagspladser.
– Overfladevand fra arealer med oplag af slam og andet organisk affald.
– Spildevand fra rengøring af køretøjer.

21.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 21, skal an- søgningen indeholde oplysningskravene i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed: pkt. 1) – 6), pkt. 8) – 14), pkt. 17) – 18), pkt. 23) – 25) og pkt. 27), suppleret med nedennævnte oplysningskrav, der er specifikke for dette listepunkt:

E. Tegninger over virksomhedens indretning

1) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:

– Placering af alle bygninger, overdækkede arealer og særligt indrettede, permanente oplagsområder til de forskellige affaldsfraktioner.

– Placering af stationært maskinel samt forventede arbejdsområder for mobilt maskinel til grabning, neddeling, knusning eller presning/komprimering/balletering.

– Placering af overjordiske tanke, beholdere og containere.

– Placering af nedgravede rør, tanke og beholdere.

– Befæstede arealer, herunder oplagspladser til oplag af stabiliseret slam eller andet organisk affald (skraveres). Der skal skelnes mellem forskellige belægningstyper, og typen skal angives.

– Placering af støjkilder.

– Interne transportveje.

– Placering af luftafkast.

– Placering af vaskepladser til vask af materiel og vogne.

– Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, afspærringsventiler og tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabets kloaknet.

Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

2) Beskrivelse af virksomhedens indretning som forklaring til tegningerne.

3) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump, spildbakke, opsamlingskar og lignende eller afløb for gulve eller for befæstede eller impermeable udendørs arealer til:

– Opbevaring og håndtering af jern- og metalskrot og andet affald, der kan afgive olie eller væsker o.lign.

– Opbevaring og håndtering af jern- og metalskrot, der ikke kan afgive olie.

– Opbevaring og håndtering af blandet bygnings- og nedrivningsaffald.

– Neddeling eller opskæring af jern- og metalskrot.

– Områder for påfyldning af og aftapning fra tanke med fyringsolie og motorbrændstof.

– Oplagspladser for spildolie og andet farligt affald.

– Pladser til oplag og omlæsning af slam og andet organisk affald.

– Vaskepladser for materiel.

4) Oplysning om (eventuelt opstillet i nedenstående skema):

– hvilke affaldsfraktioner virksomheden ønsker at kunne modtage og oplysning om evt. særlig forurening i affaldet,

– den forventede årlige mængde fordelt på de enkelte affaldsfraktioner,

– det maksimale oplag for de væsentlige af de forskellige affaldsfraktioner,

– hvor og hvordan de forskellige affaldsfraktioner vil blive oplagret i containere, båse, beholdere, oplagspladser mv., herunder om oplagringen foregår i det fri, under tag beskyttet mod vejrlig eller indendørs.

Affaldsfraktion(er)
Forventet årlig mængde
Forventet maksimalt oplag for væsentlige affaldsfraktioner
Oplagringsmåde og -sted.
-…
     
-…
     
-etc.
     

»affaldsfraktioner« forstås de opdelinger af affaldet, som affaldet modtages i. »Affaldsfraktioner« betegner endvidere den opdeling, som virksomheden opererer med internt af hensyn til håndteringen af affaldet.

5) Hvis ansøgningen vedrører oplag af stabiliseret slam eller andet stabiliseret organisk affald, skal følgende oplyses:

– Hvor affaldet stammer fra (virksomhed, proces og andet, der har betydning for slammets karakter). Tørstofindhold, stabiliseringsform og eventuelle andre særlige karakteristika for det slam og andet organisk affald, der tilføres anlægget.

– Volumen af beholdere til slam og andet organisk affald.

– Hvor lang tid slam og andet organisk affald højst skal oplagres på anlægget.

– Opførelsestidspunkt for brugte beholdere, der planlægges anvendt til oplagring af slam eller andet organisk affald. Såfremt der er tale om en beholder, der har været omfattet af bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, vedlægges seneste tilstandsrapport med oplysning om, hvilke reparationer, der eventuelt er foretaget på baggrund heraf.

– Hvilken form for overdækning, der anvendes til beholdere i det fri med slam og andet organisk affald samt til øvrige oplag i det fri, jf. vilkår 7, 8 og 11 i afsnit 21.4.2.

6) Oplysning om hvilke maskiner og redskaber, der benyttes på virksomheden.

7) Oplysninger om, hvordan de enkelte affaldsfraktioner håndteres, herunder om håndteringen foregår indendørs, under tag beskyttet mod vejrlig eller i det fri.

8) Oplysninger om hvad der neddeles, opskæres eller klippes, samt hvordan, hvor og på hvilke tidspunkter.

9) Oplysninger om hvad der presses, balleteres eller komprimeres, samt hvordan, hvor og på hvilke tidspunkter.

10) Oplysninger om hvad der knuses, samt hvordan, hvor og på hvilke tidspunkter.

11) Oplysning om hvordan elskrot håndteres.

12) Oplysning om hvilke typer af værkstedsaktiviteter, der forekommer på virksomheden, herunder oplysning om i hvilket omfang, der vaskes materiel eller køretøjer på virksomheden.

13) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke eller beholdere til oplag af fyringsolie og motorbrændstof.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

14) Oplysning om hvilke arbejdsprocesser mv., der knytter sig til virksomhedens skorstene og luftafkast.

15) Oplysning om støvfrembringende aktiviteter og om planlagte støvbegrænsende foranstaltninger.

16) Oplysning om lugtfrembringende aktiviteter og om planlagte lugtbegrænsende foranstaltninger.

I. Andet

17) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

18) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

19) Øvrige oplysninger om forhold af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

21.4 Standardvilkår

21.4.1 Standardvilkår for anlæg, der oplagrer, omlaster, omemballerer eller sorterer ikke-farligt affald og elskrot

Generelt

1. Ved driftsophør skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Virksomheden skal udarbejde en driftsinstruks, der beskriver, hvordan personalet skal foretage for- nøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld. Driftsinstruksen skal altid være tilgængelig for og kendt af personalet.

4. Virksomheden må kun modtage og opbevare de i tabel 1 nævnte affaldsfraktioner i de angivne mængder.

Tabel 1

Affaldsfraktion [Fastsættes af godkendelsesmyndigheden]
[Godkendelsesmyndigheden fastsætter kun maksimalt oplag, hvis der er en særlig miljømæs- sig begrundelse]
-…
 
-…
 
Etc.
 

5. Affaldet skal kontrolleres ved modtagelsen og hurtigst muligt, dog senest inden ophør af næstfølgende arbejdsdag, og placeres i de dertil beregnede affaldsområder, containere, båse eller beholdere.

6. Hvis virksomheden modtager affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, og som det ikke umiddelbart er muligt at afvise eller henvise til en anden affaldsmodtager, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde. Virksomheden skal herefter hurtigst muligt kontakte tilsynsmyndigheden og orientere om affaldet.

7. Containere med lette materialer så som papir, plast og lignende skal være lukkede eller overdækkede for at hindre, at materialer giver anledning til flugt.

Luftforurening

8. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- eller støvgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne. Tilsynsmyndigheden kan, såfremt der konstateres væsentlige støvgener, kræve, at støvende oplag overdækkes eller befugtes, eller at der etableres afskærmning eller befugtning af knusnings-, presnings- eller neddelingsaktiviteter.

9. [Godkendelsesmyndigheden kan med henblik på at forhindre lugtgener fastsætte vilkår om maksimal opbevaringstid, om oplagringsmåde og om omlastning og komprimering af dagrenovationsaffald og haveaffald. ]

10. Såfremt der etableres mekanisk ventilation fra bygning eller hal, hvor der opbevares eller håndteres affald, skal afkastet være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Afkast fra punktudsugninger fra bygning eller hal skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte en større højde på afkastet, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. ]

11. Såfremt der er afkast til det fri fra sikkerhedsmakulering, presning, balletering eller neddeling af pa