Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32005L0065
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner m.v.
Kapitel 2 Havnesårbarhedsvurdering
Kapitel 3 Havnesikringsplan
Kapitel 4 Revision af havnesårbarhedsvurderinger
Kapitel 5 Revision af havnesikringsplaner
Kapitel 6 Sikringsansvarlig for en havn
Kapitel 7 Sikringsniveau og forholdsregler ved sikringsrelaterede hændelser
Kapitel 8 Udvalg for havnesikring
Kapitel 9 Administration, kommunikation og fortrolighed
Kapitel 10 Øvelser
Kapitel 11 Inspektion og påbud
Kapitel 12 Anerkendte sikringskonsulenter
Kapitel 13 Dispensation
Kapitel 14 Klageadgang
Kapitel 15 Straf m.v.
Kapitel 16 Ikrafttræden
Bilag 1 HAVNESÅRBARHEDSVURDERING
Bilag 2 HAVNESIKRINGSPLAN
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om sikring af havne1)

I medfør af § 1 a, § 14 a og § 18, stk. 2, 3 og 4, i lov om havne, jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012, som ændret ved lov nr. 658 af 8. juni 2016, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner m.v.

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på alle havne, hvor der findes en eller flere havnefaciliteter, som er omfattet af en godkendt sikringsplan for havnefaciliteter i henhold til bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på militære installationer i havne.

Stk. 3. Hvis en havn alene har en enkelt havnefacilitet, som er dækket af en godkendt havnefacilitetssikringsplan, og hvor havnefacilitetens afgrænsning reelt omfatter hele havnen, viger reglerne i denne bekendtgørelse for reglerne i Forordningen.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter (EU-Tidende 2004 L 129, side 6).

2) Havn: Ethvert specifikt land- og vandområde, der består af anlæg og udstyr, som tjener til at lette kommerciel søtransport. Afgrænsningen af området er godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen, jf. § 4.

3) Havnefacilitet: Et område, hvor der er en grænseflade mellem skib og havn. Dette område omfatter eksempelvis ankerpladser, ventepladser og ankomstfaciliteter fra søsiden, når det er relevant.

4) Havnesårbarhedsvurdering: Et dokument, i hvilket sårbarheden ved havnen vurderes. Vurderingen skal som minimum inkludere en udpegelse af ejendom og infrastruktur, som det er vigtig at beskytte, samt en identificering af trusler mod og svagheder ved disse. Ligeledes skal der udpeges foranstaltninger, som skal sættes i værk for at imødegå sårbarheden.

5) Havnesikringsplan: Et dokument, der beskriver hvilke sikringstiltag havnen iværksætter i praksis for at imødegå de sårbarheder ved havnen, som er identificeret i havnesårbarhedsvurderingen.

6) Selvstændig terminaloperatør: En operatør, der selvstændigt administrerer og driver en eller flere havnefaciliteter på havnen.

7) Sikringsplan for en havnefacilitet: Et dokument, der beskriver hvilke sikringstiltag havnen iværksætter i praksis for at imødegå de sårbarheder ved havnefaciliteten, som er identificeret i sårbarhedsvurderingen af havnefaciliteten. Sikringsplanen for en havnefacilitet er godkendt efter reglerne i bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter.

8) Sikringsniveau: En angivelse af graden af risiko for, at en sikringsrelateret hændelse vil blive forsøgt eller vil forekomme. Sikringsniveauet afspejler sandsynligheden for, at en sikringsrelateret hændelse indtræffer ved en konkret havn.

9) Sikringsrelateret hændelse: Enhver mistænkelig handling eller omstændighed, som udgør en trussel mod et skib eller en havnefacilitet.

Ansvar

§ 3. Havnen er ansvarlig for, at de opgaver og forpligtelser, der påhviler en havn omfattet af denne bekendtgørelse, overholdes.

Kapitel 2

Havnesårbarhedsvurdering

§ 4. Havnen er ansvarlig for, at der for havne omfattet af denne bekendtgørelse er udarbejdet en havnesårbarhedsvurdering, der er godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen.

Stk. 2. Havnen skal udarbejde havnesårbarhedsvurderingen i samarbejde med politidirektøren.

Stk. 3. Havnesårbarhedsvurderingen skal som minimum omfatte de forhold, som er nævnt i bilag 1. I havnesårbarhedsvurderingen skal der endvidere tages behørigt hensyn til de særlige kendetegn ved forskellige afsnit af den enkelte havn og ved de tilstødende områder, hvis disse har indvirkning på sikringen i havnen, samt til de sårbarhedsvurderinger af havnefaciliteter inden for havnens grænser, som er udført i medfør af bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter.

Stk. 4. Havnesårbarhedsvurderingen skal indeholde en beskrivelse af havnens sikringsmæssige afgrænsning. Afgrænsningen skal være fastlagt på grundlag af sårbarhedsvurderingen og omfatte områder, der har direkte eller indirekte indflydelse på havnens mulighed for at opretholde sin sikring efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 5. Hvis havnen anløbes af ro-ro skibe, der også medfører passagerer (ro-pax skibe), skal dette specifikt fremgå af havnesårbarhedsvurderingen.

Stk. 6. Havnen skal give politidirektøren de nødvendige oplysninger om havnen og havnefaciliteter til brug for den i stk. 1 omtalte vurdering.

Stk. 7. Havnen sender havnesårbarhedsvurderingen til godkendelse i Trafik- og Byggestyrelsen.

Stk. 8. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af havnesårbarhedsvurderingen, hvis den opfylder kravene i denne bekendtgørelse.

§ 5. Trafik- og Byggestyrelsens godkendelse af en havnesårbarhedsvurdering udløber 5 år efter godkendelsesdatoen.

§ 6. I forbindelse med international søtransport samarbejder de danske myndigheder i nødvendigt omfang med relevante myndigheder i andre EU medlemsstater om havnesårbarhedsvurderingen.

Kapitel 3

Havnesikringsplan

§ 7. Havnen er ansvarlig for, at der for havne omfattet af denne bekendtgørelse er udarbejdet en havnesikringsplan, der er godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen.

Stk. 2. Havnesikringsplanen skal være baseret på en godkendt havnesårbarhedsvurdering, jf. dog stk. 9, og den skal fyldestgørende behandle de særlige kendetegn ved de forskellige afsnit af havnen.

Stk. 3. De godkendte sikringsplaner for havnefaciliteter inden for havnens grænser skal være indarbejdet i havnesikringsplanen.

Stk. 4. I det omfang, det er relevant, skal havnesikringsplanen indeholde sikringsforanstaltninger med henblik på passagerer og køretøjer, der skal til at køre om bord på skibe, der medfører passagerer og køretøjer.

Stk. 5. Under hensyntagen til havnesårbarhedsvurderingen skal følgende være anført i sikringsplanen for hvert af de i § 12 omhandlede sikringsniveauer:

1) hvilke procedurer der skal følges,

2) hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, og

3) hvilke handlinger der er nødvendige.

Stk. 6. Havnesikringsplanen skal som minimum omfatte de forhold, som er nævnt i bilag 2.

Stk. 7. Havnesikringsplanen skal indeholde oplysninger om havnens udvalg for havnesikring, jf. § 14, og dettes arbejdsopgaver.

Stk. 8. Havnen sender havnesikringsplanen til godkendelse i Trafik- og Byggestyrelsen.

Stk. 9. En godkendt havnesikringsplan, der er baseret på en havnesårbarhedsvurdering, der er bortfaldet, fordi den er erstattet af en ny godkendelse, kan anvendes i ind til 6 måneder efter de fornyede godkendelse af havnesårbarhedsvurderingen, jf. dog § 8.

Stk. 10. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af havnesikringsplanen, hvis den er i overensstemmelse med sårbarhedsvurderingen og opfylder kravene i denne bekendtgørelse.

Stk. 11. Senest 3 måneder efter modtagelsen af en ansøgning om godkendelse af en havnesikringsplan træffer Trafik- og byggestyrelsen afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.

§ 8. Trafik- og Byggestyrelsens godkendelse af en havnesikringsplan udløber 5 år efter godkendelsesdatoen, medmindre den forinden af anden årsag er bortfaldet.

Kapitel 4

Revision af havnesårbarhedsvurderinger

§ 9. Hvis der foretages en større ændring i grundlaget for havnesårbarhedsvurderingen, er havnen ansvarlig for, at havnesårbarhedsvurderingen revideres og godkendes på ny af Trafik- og Byggestyrelsen.

Stk. 2. Ved en større ændring i grundlaget for en havnesårbarhedsvurdering forstås en ændring, der har betydning for havnens sårbarhed, herunder ændringer i havnens fysiske struktur, organisation, eller hvis havnen eller dele af havnen skal anvendes til andre formål end de, der er angivet i sårbarhedsvurderingen.

Stk. 3. En revideret havnesårbarhedsvurdering skal være godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen, før større ændringer i havnens fysiske struktur kan gennemføres, eller havnen eller dele af havnen kan anvendes til andre formål end de, der er angivet i havnesårbarhedsvurderingen.

Kapitel 5

Revision af havnesikringsplaner

§ 10. Havnen er ansvarlig for at ajourføre og revidere en havnesikringsplan omfattet af denne bekendtgørelse i overensstemmelse med stk. 2-4.

Stk. 2. Ved mindre ændringer til en godkendt havnesikringsplan skal et rettelsesblad med den ajourførte ændring vedlægges sikringsplanen, og en kopi af rettelsesbladet skal straks sendes til orientering til Trafik- og Byggestyrelsen.

Stk. 3. En godkendt sikringsplan skal revideres og godkendes på ny af Trafik- og Byggestyrelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse, hvis

1) havnesårbarhedsvurderingen godkendes på ny, jf. § 9, eller

2) der i forbindelse med sikringsrelaterede hændelser, øvelser, inspektion m.v. konstateres utilstrækkelig sikring i forhold til potentielle sikringsrelaterede hændelser.

Stk. 4. En revideret havnesikringsplan skal være godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen, før større ændringer i havnens fysiske struktur kan gennemføres, eller havnen eller dele af havnen kan anvendes til andre formål end de, der er angivet i havnesårbarhedsvurderingen.

Kapitel 6

Sikringsansvarlig for en havn

§ 11. En havn omfattet af denne bekendtgørelse er ansvarlig for at indstille en person til Trafik- og Byggestyrelsen som havnens sikringsansvarlige.

Stk. 2. Hver havn har, når dette er muligt, sin egen sikringsansvarlige. Flere havne kan dog have fælles sikringsansvarlig, hvis det er hensigtsmæssigt.

Stk. 3. En havns sikringsansvarlige skal have samme kompetence og viden til at varetage de sikringsmæssige opgaver, som gælder for en sikringsansvarlig for en havnefacilitet, jf. bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter.

Stk. 4. En havns sikringsansvarlige fungerer som kontaktperson i spørgsmål vedrørende havnesikringen.

Stk. 5. Hvis en havns sikringsansvarlige og den sikringsansvarlige for en havnefacilitet, jf. Forordningen, ikke er den samme person, skal der sørges for nært samarbejde mellem dem.

Stk. 6. Trafik- og Byggestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af havnens sikringsansvarlige, jf. stk. 1, hvis den sikringsansvarlige opfylder kravene i denne bekendtgørelse.

Stk. 7. Havnen skal meddele Trafik- og Byggestyrelsen kontaktoplysninger, som Trafik- og Byggestyrelsen kan benytte 24 timer i døgnet til at komme i kontakt med en ansvarlig vedrørende havnens sikring. Trafik- og Byggestyrelsen skal straks meddeles om ændringer i kontaktoplysninger.

Kapitel 7

Sikringsniveau og forholdsregler ved sikringsrelaterede hændelser

§ 12. På baggrund af anbefalinger fra Politiets Efterretningstjeneste fastsætter og udmelder Trafik- og Byggestyrelsen til havnens sikringsansvarlige det sikringsniveau, som den enkelte havn eller dele af havnen skal fungere på.

Stk. 2. På grundlag af havnesårbarhedsvurderingen kan Trafik- og Byggestyrelsen bestemme, at der skal anvendes andre sikringsforanstaltninger i andre dele af havnen.

Stk. 3. Havnens sikringsansvarlige skal umiddelbart efter modtagelsen af en meddelelse om ændring af sikringsniveau iværksætte sikringstiltagene, jf. havnesikringsplanen, for det pågældende sikringsniveau.

Stk. 4. Følgende sikringsniveauer gælder for havne:

1) Sikringsniveau 1 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, minimale beskyttelses-/sikringstiltag skal opretholdes til enhver tid.

2) Sikringsniveau 2 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, supplerende beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en periode på grund af forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse.

3) Sikringsniveau 3 er det niveau, hvor yderligere, specifikke beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en begrænset periode, hvis en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende, selv om det måske ikke er muligt at udpege det specifikke mål.

§ 13. Havnens sikringsansvarlige skal uden ugrundet ophold indberette sikringsrelaterede hændelser til Trafik- og Byggestyrelsen.

Kapitel 8

Udvalg for havnesikring

§ 14. Havnen skal nedsætte et udvalg for havnesikring med henblik på at inddrage terminaloperatører og havnevirksomheder på eller i nærheden af havnen i arbejdet med sikring af havnen.

Stk. 2. Udvalget for havnesikring skal endvidere rådgive havnen og havnens sikringsansvarlige i sikringsspørgsmål samt medvirke til planlægning af øvelser m.v.

Stk. 3. Følgende personer skal indgå i udvalget for havnesikring:

1) Havnens sikringsansvarlige, jf. § 11,

2) havnefacilitetens sikringsansvarlige eller en repræsentant herfor for hver af havnefaciliteterne inden for havnens grænser,

3) en repræsentant for hver selvstændig terminaloperatør på havnen, medmindre terminaloperatøren er omfattet af stk. 3, nr. 2, og

4) en repræsentant for hver relevant havnevirksomhed på eller i nærheden af havnen, medmindre havnevirksomheden er omfattet af stk. 3, nr. 2.

Stk. 4. Repræsentanter for sikringsrelevante myndigheder eller beredskaber m.v. kan endvidere indgå i udvalget for havnesikring.

Stk. 5. Udvalget for havnesikring skal mødes jævnligt, og når det er relevant i forhold til udvalgets opgaver, dog skal udvalget mødes mindst én gang årligt.

Stk. 6. Trafik- og Byggestyrelsen kan kræve, at et udvalg for havnesikring mødes. Trafik- og Byggestyrelsen kan endvidere kræve at deltage i et udvalg for havnesikrings møder eller at modtage referater fra et udvalgs møder.

Kapitel 9

Administration, kommunikation og fortrolighed

§ 15. Sikringsrelaterede oplysninger, herunder havnesårbarhedsvurderinger og havnesikringsplaner og materiale relateret hertil, skal beskyttes mod uautoriseret adgang og udbredelse.

Stk. 2. De sikringsrelaterede oplysninger, jf. stk. 1, skal sendes til Trafik- og Byggestyrelsen med anbefalet brev eller med Digital Post. Hvis de sikringsrelaterede oplysninger opbevares i elektronisk form, skal oplysningerne opbevares således, at de beskyttes ved hjælp af procedurer, som har til formål at forhindre uautoriseret adgang, sletning, ødelæggelse, ændring og offentliggørelse.

Stk. 3. Havnens sikringsansvarlige er ansvarlig for, at det personale, der er involveret i sikringsrelateret arbejde på havnefaciliteten, behandler sikringsrelaterede oplysninger på betryggende vis.

§ 16. Trafik- og Byggestyrelsens ansatte, der medvirker ved godkendelse af havnesårbarhedsvurderinger og havnesikringsplaner, og som modtager oplysninger i henhold til denne bekendtgørelse, skal mod fremvisning af legitimation tillades adgang til havnen, havnefaciliteten og relevante dokumenter.

§ 17. Personer, der medvirker ved udarbejdelse af havnesårbarhedsvurderinger og havnesikringsplaner, og som modtager oplysninger i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplysningerne, jf. § 14 a, stk. 2, i lov om havne.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan videregive oplysninger til udenlandske myndigheder og internationale organisationer, når det følger af Danmarks internationale forpligtelser, jf. lov om havne § 14 a, stk. 2 og 3.

Kapitel 10

Øvelser

§ 18. Havnen skal sikre, at effektiviteten af havnesikringsplanen afprøves ved afholdelse af øvelser.

Stk. 2. Øvelserne, jf. stk. 1, kan udover havnens sikringsansvarlige personel efter omstændighederne omfatte deltagelse af havnefaciliteternes personel, relevante myndigheder, rederiets sikringsansvarlige eller skibets sikringsofficer.

Stk. 3. Øvelser, som skal teste havnesikringsplanen, herunder kommunikation, koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner, skal gennemføres mindst én gang hvert kalenderår, så der ikke er mere end 18 måneder mellem øvelserne.

Stk. 4. Øvelserne, jf. stk. 3, kan gennemføres:

1) i fuld skala,

2) som skrivebordssimulering eller seminarer, eller

3) som kombination med andre øvelser, såsom beredskabsøvelser.

Stk. 5. Havnen skal sikre, at der føres en log, der indeholder en beskrivelse af de afholdte øvelser. Trafik- og Byggestyrelsen kan kræve at få forevist denne log som dokumentation for, at havnen lever op til forpligtelserne, jf. stk. 1 og 3.

Kapitel 11

Inspektion og påbud

§ 19. Trafik- og Byggestyrelsen foretager regelmæssigt inspektioner af havnesikringen og dens gennemførelse.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan afprøve effektiviteten af godkendte havnesikringsplaner, herunder foretage uanmeldte kontrolbesøg.

Stk. 3. Når Europa-Kommissionen gennemfører tilsyn i henhold til direktiv 2005/65/EF, deltager Trafik- og Byggestyrelsen heri.

§ 20. Trafik- og Byggestyrelsen videregiver oplysninger om havne med en godkendt havnesikringsplan til Europa-Kommissionen.

§ 21. Trafik- og Byggestyrelsen kan meddele en havn påbud om ændring af en havnesårbarhedsvurdering og en havnesikringsplan, når:

1) det på baggrund af indberetninger af sikringsrelaterede hændelser, jf. §§ 13 og 15, skønnes nødvendigt for at mindske risikoen for, at lignende episoder opstår,

2) der ved øvelser, jf. § 18, konstateres utilstrækkelig sikring i den godkendte havnesikringsplan i forhold til potentielle sikringsrelaterede hændelser, eller

3) der ved inspektion eller afprøvning, jf. § 19, er konstateret fejl eller mangler.

Stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen kan meddele en havn påbud om midlertidigt at iværksætte sikringsforanstaltninger, hvis det skønnes nødvendigt for straks at mindske risikoen for potentielle sikringsrelaterede hændelser.

§ 22. Trafik- og Byggestyrelsen kan meddele en havn påbud om udarbejdelse af en havnesårbarhedsvurdering og en havnesikringsplan, hvis havnen er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1.

§ 23. Politidirektøren kan, når det findes sikringsmæssigt påkrævet, meddele påbud om, at de iværksatte sikringstiltag skal intensiveres og suppleres med yderligere tiltag.

Kapitel 12

Anerkendte sikringskonsulenter

§ 24. En anerkendt sikringskonsulent, jf. § 29 i bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter, kan udføre visse sikringsrelaterede opgaver:

1) Udarbejde en havnesårbarhedsvurdering på vegne af havnen og i samarbejde med politidirektøren, eller

2) udarbejde en havnesikringsplan på vegne af havnen.

Stk. 2. En anerkendt sikringskonsulent kan ud over opgaverne, jf. stk. 1, rådgive eller assistere havnen og havnens sikringsansvarlige om sikringsspørgsmål.

Kapitel 13

Dispensation

§ 25. Trafik- og Byggestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser, herunder internationale regler på området.

Kapitel 14

Klageadgang

§ 26. Afgørelser truffet af Trafik- og Byggestyrelsen efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til transport-, bygnings- og boligministeren eller anden administrativ myndighed.

Kapitel 15

Straf m.v.

§ 27. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 3, § 4, stk. 1, 2 og 6, § 7, stk. 1, § 9, stk. 1 og 3, § 10, § 11, stk. 1, § 12, stk. 3, § 14, stk. 1, 3, 5 og 6, § 18, stk. 1, 3 og 5,

2) undlader at efterkomme et påbud efter § 21 eller 22,

3) ikke foretager indberetninger, jf. § 11, stk. 7, og § 13, eller

4) ikke giver adgang, jf. § 16.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, som videregiver oplysninger, der er omfattet af § 15, med bøde.

§ 28. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 29. Trafik- og Byggestyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen af en havnesårbarhedsvurdering og godkendelsen af en havnesikringsplan, hvis havnen ikke efterkommer et påbud efter § 21.

Stk. 2. Hvis en godkendelse af en havnesikringsplan er bortfaldet, herunder som følge af, at godkendelsen af havnesikringsplanen tilbagekaldes, jf. stk. 1, eller godkendelsen er udløbet, vil Trafik- og Byggestyrelsen samtidigt orientere Europa-Kommissionen, jf. § 20.

Kapitel 16

Ikrafttræden

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 896 af 9. juli 2010 om sikring af havne ophæves.

Stk. 3. Havnesårbarhedsvurderinger og havnesikringsplaner godkendt efter bekendtgørelse nr. 989 af 29. september 2006 om sikring af havne og havnefaciliteter og bekendtgørelse nr. 896 af 9. juli 2010 om sikring af havne er fortsat gældende.

Stk. 4. Uanset at der foreligger en godkendt havnesårbarhedsvurdering, jf. bekendtgørelse nr. 989 af 29. september 2006 om sikring af havne og havnefaciliteter eller bekendtgørelse nr. 896 af 9. juli 2010 om sikring af havne, er havnen ansvarlig for, at havnens sikringsmæssige afgrænsning er godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen, jf. § 4.

Stk. 5. Uanset at der foreligger en fritagelse for udarbejdelse af en havnesikringsplan, jf. § 22, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 989 af 29. september 2006 om sikring af havne og havnefaciliteter eller § 1, stk. 3, bekendtgørelse nr. 896 af 9. juli 2010 om sikring af havne, kan Trafik- og Byggestyrelsen tilbagekalde fritagelsen, hvis den ikke lever op til kravene i denne bekendtgørelse.

Stk. 6. I de tilfælde, hvor der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er mindre end 6 måneder mellem datoen for godkendelse af en havnesårbarhedsvurdering og datoen for godkendelse af havnesikringsplanen, og den godkendte havnesikringsplan skal fornys på ny, fordi den er baseret på en havnesårbarhedsvurdering, der er bortfaldet som følge af, at den er erstattet af en ny godkendelse, kan havnesikringsplanen anvendes i indtil 6 måneder efter den fornyede godkendelse af havnesårbarhedsvurderingen. Dette gælder, uanset at godkendelsen af havnesikringsplanen i medfør af § 8 vil udløbe forinden.

Trafikstyrelsen, den 30. november 2016

Carsten Falk Hansen

/ Lise Aaen Kobberholm


Bilag 1

HAVNESÅRBARHEDSVURDERING

Havnesårbarhedsvurderingen danner grundlag for arbejdet med havnesikringsplanen og dens iværksættelse.

Havnesårbarhedsvurderingen skal mindst berøre følgende:

identificering og evaluering af vigtig ejendom og infrastruktur, som det er vigtigt at beskytte

identificering af mulige trusler mod ejendom og infrastruktur og sandsynligheden for, at de bliver en realitet, med det formål at fastsætte og prioritere sikringsforanstaltninger

identifikation, udvælgelse og prioritering af modforholdsregler og ændringer i procedurer og deres effektivitet i forhold til at nedbringe sårbarheden samt

udpegelse af svagheder, herunder menneskelige faktorer i infrastruktur, politik og procedurer.

Med dette for øje skal vurderingen mindst:

udpege alle områder, der er relevante for sikring af havnen, herunder havnens grænser. Dette gælder også for havnefaciliteter, der allerede er omfattet af forordning (EF) nr. 725/2004, idet der tages udgangspunkt i disses risikovurdering

udpege sikringsspørgsmål, der affødes af grænsefladen mellem havnefacilitet og andre havnesikringsforanstaltninger

fastlægge, hvilket havnepersonale der skal være genstand for baggrundstjek og/eller sikkerhedsgodkendelse på grund af deres forbindelser til højrisikoområder

hvis det er hensigtsmæssigt, underinddele havnen efter sandsynligheden for sikringsrelaterede hændelser. Områder skal ikke blot vurderes ud fra deres egen profil som potentielt mål, men også efter muligheden for, at de bliver benyttet som adgangsvej til et tilstødende område, som er det egentlige mål

udpege variationer i risikoen, f.eks. sæsonbestemte

udpege de enkelte delområders specifikke kendetegn, f.eks. placering, adgangsforhold, elforsyning, kommunikationssystem, ejerforhold, brugere samt andre sikringsrelevante forhold

identificere potentielle trusselsscenarier for havnen. Hele havnen eller specifikke dele af dens infrastruktur, fragt, bagage, personer og transportudstyr i havnen kan være et direkte mål for en påvist trussel

udpege de specifikke følger af et trusselsscenarie. Følgerne kan berøre et eller flere delområder. Både direkte og indirekte følger bør beskrives. Der bør især fokuseres på risikoen for personskader

beskrive muligheden for, at sikringsrelaterede hændelser har cluster-virkninger

udpege sårbare elementer i hvert delområde

udpege alle organisatoriske aspekter af havnens samlede sikring, herunder de sikringsrelaterede myndigheders opdeling samt gældende regler og procedurer

udpege sårbare elementer i havnens samlede sikring, som har relation til organisatoriske, retlige og proceduremæssige aspekter

udpege foranstaltninger, procedurer og handlinger, der tager sigte på at reducere kritiske sårbare elementer. Der bør især fokuseres på behovet og mulighederne for adgangskontrol eller begrænsning til hele havnen eller bestemte dele af den, herunder identifikation af passagerer, ansatte i havnen og andre arbejdstagere, besøgende og besætningsmedlemmer, krav til overvågning af områder eller aktiviteter samt kontrol af gods og bagage. Foranstaltninger, procedurer og handlinger bør afstemmes efter risikoopfattelsen, som kan variere fra område til område

beskrive, hvordan foranstaltninger, procedurer og handlinger vil blive skærpet, hvis sikringsniveauet skal øges

udarbejde specifikationer for, hvordan velkendte sikringsproblemer behandles, herunder mistænkeligt gods, bagage, bunkers, forsyninger eller personer, ukendte pakker og kendte farer (f.eks. en bombe). Sådanne specifikationer skal omfatte kriterier for, hvornår neutraliseringen helst skal ske på stedet, og hvornår den foretrækkes udført senere på et sikret område

udpege foranstaltninger, procedurer og handlinger, der tager sigte på at begrænse og afbøde følgevirkninger

præcisere, hvilken opgavefordeling der fører til hensigtsmæssig og korrekt iværksættelse af foranstaltninger, procedurer og handlinger

være opmærksom på eventuel sammenhæng med andre sikringsplaner (f.eks. havnefaciliteternes sikringsplaner) og andre bestående sikringsforanstaltninger. Man bør ligeledes være opmærksom på sammenhæng med andre beredskabsplaner (f.eks. for olieforurening, katastrofesituationer og nukleare ulykker)

præcisere, hvilke kommunikationsbehov der skal være opfyldt for, at foranstaltninger og procedurer kan iværksættes

gøre opmærksom på, hvilke foranstaltninger der kan beskytte sikringsfølsomme oplysninger mod at blive almindeligt kendt.

præcisere »need-to-know«-behovene hos alle involverede og hos offentligheden, hvis det er relevant.


Bilag 2

HAVNESIKRINGSPLAN

Havnesikringsplanen indeholder havnens sikringsordninger. Den baseres på havnesårbarhedsvurderingen. Den indeholder en klar detaljeret beskrivelse af foranstaltninger. Den rummer en kontrolmekanisme, der i det nødvendige omfang giver mulighed for korrigerende forholdsregler.

Havnesikringsplanen skal baseres på følgende generelle aspekter:

udpege alle områder af relevans for havnens sikring. Afhængigt af havnesårbarhedsvurderingen kan foranstaltninger, procedurer og handlinger variere fra delområde til delområde. Faktisk kan nogle delområder kræve strengere forebyggelse end andre. Der bør lægges særlig vægt på grænsefladerne mellem delområder som beskrevet i havnesårbarhedsvurderingen

koordinere sikringsforanstaltningerne i områder, der er sikringsmæssigt forskellige

fastlægge foranstaltninger, der om nødvendigt kan variere for forskellige dele af havnen, ved forskellige sikringsniveauer og som følge af specifikke efterretningsoplysninger

fastlægge en organisationsstruktur, der understøtter en bedre havnesikring.

Med udgangspunkt i disse generelle aspekter skal der i havnesikringsplanen være tildelt arbejdsopgaver og fastlagt arbejdsplaner inden for følgende områder:

adgangskrav. I nogle områder finder kravene først anvendelse, når sikringsniveauet kommer over en vis tærskel. Alle krav og tærskler skal være nøje specificeret i havnesikringsplanen

krav til kontrol af legitimation, bagage og gods. Kravene gælder ikke nødvendigvis for alle delområder og heller ikke altid i fuldt omfang. Personer, der bevæger sig ind i eller opholder sig i et delområde, kan blive kontrolleret. Havnesikringsplanen skal svare til havnesårbarhedsvurderingen, der er det værktøj, hvormed sikringskravene til de enkelte delområder er fastsat for hvert sikringsniveau. Hvis der indføres særlige ID-kort med henblik på sikring af havnen, bør der foreligge klare procedurer for udstedelse, anvendelse/kontrol og aflevering af sådanne kort. I procedurerne bør der være mulighed for særlige foranstaltninger for nogle af havnens brugergrupper, således at de mærker mindst muligt til de negative virkninger af adgangskontrollen. Brugerkategorierne skal mindst omfatte søfarende, ansatte hos myndigheder, personer, der regelmæssigt arbejder i eller besøger havnen, faste beboere i havnen og personer, der lejlighedsvis arbejder i eller besøger havnen

samarbejde med de myndigheder, der forestår kontrol af gods, bagage og passagerer. Hvor det er nødvendigt, er det planen at etablere forbindelse til disse myndigheders informations- og godkendelsessystemer, herunder eventuelle »pre-arrival clearance«-systemer

procedurer og foranstaltninger for behandling af mistænkeligt gods, bagage, bunkers, forsyninger eller personer, herunder udpegning af et sikret område, og ved andre sikringsmæssige problemer og brud på havnesikringen

krav til overvågning af delområder eller aktiviteter i delområder. Både behovet herfor og de mulige tekniske løsninger kan udledes af havnesårbarhedsvurderingen

skiltning. Områder med adgangs- og/eller kontrolkrav skal være tydeligt skiltet. I kontrol- og adgangskrav skal der være taget behørigt hensyn til al relevant gældende lovgivning og praksis. Hvis aktiviteter er under overvågning, skal det angives tydeligt, hvis den nationale lovgivning kræver det

kommunikation og sikringsgodkendelse. Alle relevante sikringsoplysninger skal videregives korrekt i overensstemmelse med sikringsgodkendelsesstandarderne i planen. Da nogle oplysninger kan være følsomme, følges »need-to-know«-princippet ved videregivelsen, men der skal om nødvendigt også være procedurer for videregivelse af meddelelser til offentligheden. Sikringsgodkendelsesstandarderne indgår i planen og har til formål at beskytte sikringsfølsomme oplysninger mod uautoriseret udbredelse

rapportering af sikringsrelaterede hændelser. Med henblik på hurtig reaktion skal der i havnesikringsplanen være klare krav til rapportering af alle sikringsrelaterede hændelser til havnens sikringsofficer og/eller havnesikringsmyndigheden

integration med andre forebyggende planer eller aktiviteter. Planen bør eksplicit omhandle integrationen med andre igangværende forebyggelses- og kontrolaktiviteter i havnen

integration med andre beredskabsplaner og/eller indarbejdelse af specifikke beredskabsforanstaltninger, -procedurer og -handlinger. I planen skal der være en nærmere beskrivelse af interaktion og koordination med andre beredskabs- og katastrofeplaner. Eventuelle konflikter og mangler afhjælpes

krav til uddannelse og øvelser

havnesikringsorganisationens operationelle del og dens arbejdsprocedurer. I havnesikringsplanen skal havnesikringsorganisationen, fordelingen af dens arbejdsopgaver og dens arbejdsprocedurer være nærmere beskrevet. Også koordineringen med havnefaciliteternes og skibenes sikringsofficerer skal være beskrevet, hvis det er relevant. Hvis der findes et udvalg for havnesikring, opregnes dets arbejdsopgaver

procedurer for ændring og ajourføring af havnesikringsplanen.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring (EU-Tidende 2005 L 310, side 28).