Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Ankestyrelsen har udarbejdet et orienteringsbrev om fuldmagt og partsrepræsentation. Brevet er sendt til en række større fagforbund.
Den fulde tekst

Nyt fra Ankestyrelsen - fuldmagt og partsrepræsentation

 

 

Ankestyrelsen har fået mange henvendelser fra fagforbund i anledning af vores bekræftelsesbreve, hvor vi meddeler, at vi anser fagforbundet for at være partsrepræsentant, når de har klaget over en sag.

Vi vil først oplyse lidt om baggrunden for vores bekræftelsesbreve.

Folketingets Ombudsmand har tidligere kritiseret Ankestyrelsen for ikke at sørge for, at der var tilstrækkelig klarhed over, hvem der havde retten og pligten til at føre sagen i Ankestyrelsen. Der var mange eksempler på, at såvel medlem som forbund uafhængigt af hinanden fremsendte materiale til os.

Efter Ombudsmandens opfattelse skal myndigheden, det vil sige Ankestyrelsen, alene kommunikere med medlemmet eller dennes repræsentant. Det er Ankestyrelsen, der har pligt til at afklare om det er forbundet eller medlemmet, der skal kommunikeres med. Ankestyrelsen skal altså klarlægge en eventuel repræsentation og dens omfang.

På baggrund af Ombudsmandens kritik har Ankestyrelsen gennemgået arbejdsgangene, og vi har udarbejdet nye standardblanketter, der i højere grad skulle klarlægge, hvem der havde ansvaret for at gøre partsbeføjelserne gældende.

Efter indførelsen af de nye standardblanketter fik vi, som nævnt, mange henvendelser fra fagforbund, som havde anket arbejdsskadesager for deres medlemmer. Forbundene oplyste, at de ikke ønskede at være partsrepræsentanter.

Herefter meddelte Ankestyrelsen, at medlemmet selv skulle varetage partsbeføjelserne, og der opstod herefter usikkerhed hos medlem og forbund om, hvem der førte sagen i Ankestyrelsen.

Som følge heraf havde Ankestyrelsen møder med nogle forbund, hvor vi drøftede problemet. Det som navnlig gav anledning til problemer var den situation, hvor forbundet anvendte fuldmagtsblanketter, hvor alle partsbeføjelserne var nævnt.

For overskuelighedens skyld nævnes kort, at partsbeføjelserne er følgende:

· Retten til at få aktindsigt

· Retten til at blive partshørt

· Retten til at afgive udtalelse

· Retten til at anmode om sagens udsættelse med henblik på afgivelse af udtalelse

· Retten til at få kopi af afgørelsen

· Retten til at anke afgørelsen

Ud over disse partsbeføjelser indeholdt den fremsendte fuldmagt endnu et punkt, hvor medlemmet kunne afkrydse, om forbundet skulle indtræde i sagen som partsrepræsentant.

Det ses ofte, at alle punkter vedrørende de anførte partsbeføjelser er afkrydset, men ikke er i rubrikken vedrørende partsrepræsentation.

Situationen er herefter den, at et medlem har overladt alle sine partsbeføjelser til et forbund, som ikke ønsker at være partsrepræsentant, men kalder sig fuldmagtshaver.

Efter Ankestyrelsens opfattelse er det en strid om ord, at skelne mellem fuldmagtshaver og partsrepræsentant i tilfælde, hvor samtlige partsbeføjelser er overladt til et forbund. Indholdsmæssigt er der ingen forskel.

Ankestyrelsen har valgt at bruge udtrykket partsrepræsentant, da det er det udtryk, der er anvendt af Justitsministeriet i vejledningen om forvaltningsloven vedrørende § 8, stk. 1, der er reglen om medlemmets ret til at lade sig repræsentere af en anden. Det er også det udtryk, Ombudsmanden bruger.

I tilfælde, hvor medlemmet ved fuldmagt alene har overladt en enkelt eller få partsbeføjelser til forbundet ved fuldmagt, anser Ankestyrelsen medlemmet for at have ansvaret for at føre sagen og gøre alle de øvrige partsbeføjelser gældende. I en sådan situation vil man alene tale om repræsentation for udvalgte beføjelser.

Efter forvaltningslovens § 8, stk. 1, kan medlemmet også vælge at have en bisidder.

Ankestyrelsen anser medlemmet for at have et forbund som bisidder i en situation, hvor forbundet alene har hjulpet med ankens udformning. Dette er f.eks. tilfældet, når klagen er skrevet på forbundets brevpapir med medlemmets og eventuelt forbundets underskrift. Hvis der ikke er yderligere dokumentation for, at der er overladt partsbeføjelser til forbundet vil Ankestyrelsen anse forbundet som bisidder og medlemmet for fortsat at have ret og pligt til at gøre samtlige partsbeføjelser gældende under sagens behandling.

Det kan afslutningsvis oplyses, at hvis et medlem har overladt samtlige beføjelser til et forbund, skal kommunikationen gå gennem forbundet. Hvis Ankestyrelsen f.eks. modtager et indlæg fra medlemmet, vil det blive sendt til partshøring i forbundet.

Dette er en følge af, at Ankestyrelsen har ansvaret for at klarlægge, hvem der har retten og pligten til at føre sagen. Medlemmet må således via forbundet kommunikere med Ankestyrelsen.