Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32009L0140
 
32012L0181
 
32013L0158
 
32014L0065
 
32014L0201
 
32014L0347
 
32015L0239
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v.
Kapitel 2 Bæredygtighedskriterier
Kapitel 3 Kontrol med overholdelse af bæredygtighedskriterierne
Kapitel 4 Straf
Kapitel 5 Ikrafttræden m.v.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO2-kvoter1)

I medfør af § 26, stk. 2, og § 32, stk. 2, i lov om CO2-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1605 af 14. december 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Anvendelsesområde, definitioner m.v.

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for driftsledere, som defineret i § 2, nr. 1, i lov om CO2-kvoter, luftfartsoperatører, som defineret i bilag 1-9 til bekendtgørelse om CO2-kvoter, og verifikatorer, som defineret i Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012 af 21. juni 2012 om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og i de til enhver tid af Kommissionen foretagne ændringer heraf.

Stk. 2. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på biobrændstoffer, som defineret i § 4, nr. 1, i bekendtgørelse om CO2-kvoter, biomasse, som defineret i § 4, nr. 2, i bekendtgørelse om CO2-kvoter, og flydende biobrændsler, som defineret i § 4, nr. 5, i bekendtgørelse om CO2-kvoter.

Stk. 3. Bilag 1 og bilag 2 til Energistyrelsens bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. finder tilsvarende anvendelse for flydende biobrændsler og biobrændstoffer.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) VE-direktiv: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015, og de til enhver tid af Europa-Parlamentet og Rådet foretagne ændringer heraf.

2) MR-forordning: Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2014 af 4. marts 2014, og Kommissionens forordning (EU) nr. 743/2014 af 9. juli 2014, og som berigtiget ved berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012, og de til enhver tid af Kommissionen foretagne ændringer heraf.

3) Forordning om landbrugspolitiks ordninger: Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003.

4) Et areal med høj biodiversitetsværdi: Et areal, som havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status:

a) Primærskov og andre træbevoksede arealer, det vil sige skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad.

b) Områder der ved lov har fået status som, eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som, naturbeskyttelsesområde, eller områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion (IUCN), idet disse områder dog skal være anerkendt af Kommissionen, jf. dog stk. 2.

c) Græsarealer med høj biodiversitet, som er naturlige, det vil sige græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer, eller som er ikke-naturlige, det vil sige græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 4, litra b, finder ikke anvendelse, såfremt det dokumenteres, at produktionen af råmateriale til brug for produktion af biobrændstoffer eller flydende biobrændsler ikke har forstyrret området.

Kapitel 2

Bæredygtighedskriterier

§ 3. En driftsleder eller en luftfartsoperatør, som anvender flydende biobrændsler eller biobrændstoffer, kan kun sætte CO2-udledningen fra forbrænding af biobrændstoffer eller flydende biobrændsler til nul, jf. art. 38, stk. 2, i MR-forordningen, ved den årlige CO2-rapportering det efterfølgende år, jf. § 17 i bekendtgørelse om CO2-kvoter, og dermed fritages for returneringsforpligtelsen, jf. § 27 i lov om CO2-kvoter, samt § 18 i og bilag 1-9 til bekendtgørelse om CO2-kvoter, såfremt råmaterialerne til biobrændstoffer eller flydende biobrændsler, der anvendes til at udvikle energi, uanset dyrkningssted, opfylder bæredygtighedskriterierne i §§ 4-8 i denne bekendtgørelse.

§ 4. Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, skal være på mindst 35 pct. frem til den 31. december 2017 og på mindst 50 pct. fra den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, som sættes i drift efter den 5. oktober 2015, skal være mindst 60 pct. Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler har fundet sted.

Stk. 3. Besparelsen i drivhusgasemissionerne som følge af anvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal beregnes i overensstemmelse med beregningsmetode nr. 1 i bilag 1, jf. § 1, stk. 3, i denne bekendtgørelse.

§ 5. En driftsleder eller en luftfartsoperatør, der i et kalenderår har anvendt flydende biobrændsler eller biobrændstoffer, kan kun sætte CO2-udledningen til nul, jf. § 3 i denne bekendtgørelse, såfremt biobrændstofferne og de flydende biobrændsler ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi.

§ 6. En driftsleder eller en luftfartsoperatør, der i et kalenderår har anvendt flydende biobrændsler eller biobrændstoffer, kan kun sætte CO2-udledningen til nul, jf. § 3 i denne bekendtgørelse, såfremt biobrændstofferne og de flydende biobrændsler ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, det vil sige arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status

1) vådområder, det vil sige arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede,

2) sammenhængende skovarealer, det vil sige arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, eller

3) arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metodologien i bilag 2, del C, jf. § 1, stk. 3, i denne bekendtgørelse, vil opfylde betingelserne i § 3 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet, havde samme status som i januar 2008.

§ 7. En driftsleder eller en luftfartsoperatør, der i et kalenderår har anvendt flydende biobrændsler eller biobrændstoffer, kan kun sætte CO2-udledningen til nul, jf. § 3 i denne bekendtgørelse, såfremt biobrændstofferne og flydende biobrændslerne ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.

§ 8. Landbrugsråvarer, der dyrkes i EU og anvendes til produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og hvor CO2-udledningen ved forbrænding af biobrændstoffer eller flydende biobrændsler sættes til nul ved CO2-rapporteringen, jf. § 3 i denne bekendtgørelse, skal fremstilles i overensstemmelse med kravene og standarderne i bestemmelserne, der er nævnt i pkt. 1-5 og 9 i bilag II til Forordning om landbrugspolitiks ordninger og i overensstemmelse med de mindstekrav til god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat efter artikel 6, stk. 1, i Forordning om landbrugspolitiks ordninger.

§ 9. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal alene opfylde bæredygtighedskriterierne i § 4 i denne bekendtgørelse, for at driftslederen eller luftfartsoperatøren kan sætte CO2-udledningen ved forbrænding af biobrændstoffer eller flydende biobrændsler til nul ved CO2-rapporteringen, jf. § 3 i denne bekendtgørelse.

Kapitel 3

Kontrol med overholdelse af bæredygtighedskriterierne

§ 10. En driftsleder eller en luftfartsoperatør, der i et kalenderår har anvendt flydende biobrændsler eller biobrændstoffer, kan kun sætte CO2-udledningen til nul, jf. § 3 i denne bekendtgørelse, hvis driftslederen eller luftfartsoperatøren kan dokumentere overfor verifikator, til brug for dennes verifikation af den årlige CO2-udledning for det foregående år, jf. § 17 i bekendtgørelse om CO2-kvoter, at det anvendte biobrændstof eller flydende biobrændsel overholder bæredygtighedskriterierne m.v. i §§ 4-8 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Såfremt driftslederen eller luftfartsoperatøren har anvendt biobrændstof eller flydende biobrændsler, skal mængden af de anvendte biobrændstoffer eller flydende biobrændsler fremgå af den årlige CO2-rapportering, jf. § 17 i bekendtgørelse om CO2-kvoter, ligesom der skal vedlægges dokumentation for, at biobrændstofferne eller flydende biobrændslerne er omfattet af § 4, nr. 1 eller 5, i bekendtgørelse om CO2-kvoter.

Stk. 3. Driftslederen eller luftfartsoperatøren skal overfor verifikator, til brug for dennes verifikation af den årlige CO2-udledning for det foregående år, jf. § 17 i bekendtgørelse om CO2-kvoter, dokumentere at der, hvor det har været muligt, er anvendt de opgørelsesmetoder, der er beskrevet i bilag 2, jf. § 1, stk. 3, i denne bekendtgørelse. Såfremt opgørelsesmetoderne ikke er anvendt, skal dette, samt valg af anden opgørelsesmetode, begrundes udførligt.

§ 11. Driftsleder eller luftfartsoperatør, der i et kalenderår har anvendt flydende biobrændsler eller biobrændstoffer, kan kun sætte CO2-udledningen til nul, jf. § 3 i denne bekendtgørelse, hvis driftslederen eller luftfartsoperatøren kan dokumentere overfor verifikator, til brug for dennes verifikation af den årlige CO2-udledning for det foregående år, jf. § 17 i bekendtgørelse om CO2-kvoter, at driftslederen eller luftfartsoperatøren opfylder bæredygtighedskriterierne i §§ 4-8 i denne bekendtgørelse. Til dette formål skal driftslederen eller luftfartsoperatøren dokumentere, at der er anvendt et massebalancesystem, der

1) tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer med forskellige bæredygtighedskarakteristika blandes,

2) kræver, at oplysninger om bæredygtighedskarakteristikaene og størrelse af partier efter nr. 1 forbliver knyttet til blandingen, og

3) fastsætter, at summen af alle partierne, der trækkes ud af blandingen, beskrives som havende de samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summen af alle partier, der tilføres blandingen.

§ 12. Driftslederen eller luftfartsoperatøren skal dokumentere, at der er etableret en uafhængig kontrol, og skal sørge for en tilstrækkelig standard for den uafhængige kontrol af de oplysninger, som driftslederen eller luftfartsoperatøren forelægger for verifikator, til brug for dennes verifikation af den årlige CO2-udledning for det foregående år, jf. § 17 i bekendtgørelse om CO2-kvoter. Driftslederen eller luftfartsoperatøren skal endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for verifikator, til brug for dennes verifikation af den årlige CO2-udledning for det foregående år, jf. § 17 i bekendtgørelse om CO2-kvoter.

§ 13. Oplysninger og dokumentation afgivet efter §§ 10-13 i denne bekendtgørelse skal udarbejdes i overensstemmelse med de krav, som Energistyrelsen har fastsat i Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, jf. § 12 a i Energistyrelsens bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

Stk. 2. Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed finder tilsvarende anvendelse for flydende biobrændslers bæredygtighed, således at:

1) Når der i håndbogen refereres til virksomheder på transportområdet, refereres der i stedet til driftsleder og luftfartsoperatør.

2) Når der i håndbogen refereres til biobrændstoffer til transport, refereres der i stedet til:

a) biobrændstoffer til transport i luftfartsektoren, der er omfattet af lov om CO2-kvoter og bekendtgørelse om CO2-kvoter, eller

b) flydende biobrændsler til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, der er omfattet af lov om CO2-kvoter og bekendtgørelse om CO2-kvoter.

3) Når der i håndbogen refereres til lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelse om bæredygtige biobrændstoffer m.v., refereres der i stedet til lov om CO2-kvoter, bekendtgørelse om CO2-kvoter og denne bekendtgørelse.

4) Når der i håndbogen refereres til, at Energistyrelsen for 2011 vil tillade virksomheder at indberette ”ukendt” for en begrænset del af de biobrændstoffer, de har leveret, hvis der er specifikke bæredygtighedsrelaterede data, som virksomheden ikke har kunnet fremskaffe, f.eks. som følge af, at kontrakter om leverancer er indgået, inden bæredygtighedskriterierne blev fastsat, refereres der i stedet for 2011 til 2013.

5) Når der i håndbogen refereres til, at der skal indsendes årlig rapport til Energistyrelsen, refereres der til den dokumentation, som driftsleder eller luftfartsoperatør skal fremlægge for verifikator til brug for verifikation af den årlige CO2-udledning for det foregående år, jf. § 17 i bekendtgørelse om CO2-kvoter. Dokumentationen skal svare til de krav til den årlige rapport, der er omtalt i håndbogen. Dokumentationen, som forelægges verifikator, skal også være ledsaget af en erklæring fra en uafhængig kontrollant, jf. håndbogen.

6) Når der i håndbogen refereres til forpligtelsesprocenter, forpligtelser om iblanding, krav om dokumentation for forpligtelsesprocenter i årsrapporten m.v., for transportsektoren, finder dette ikke anvendelse for driftsleder eller luftfartsoperatør.

7) Når der i håndbogen refereres til dobbelttælling i biobrændstofforpligtelsen (f.eks. kapitel 3, samt appendix B) finder dette ikke anvendelse for driftsleder eller luftfartsoperatør.

Stk. 3. Energistyrelsens Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.

§ 14. §§ 10-12 i denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse i det omfang:

1) Fællesskabet har indgået aftaler med tredjelande, jf. artikel 18, stk. 4, i VE-direktivet og Kommissionen har besluttet, at disse aftaler godtgør, at biobrændstoffer eller flydende biobrændsler, der er fremstillet af råmaterialer dyrket i disse lande, overholder bæredygtighedskriterier, jf. artikel 17 i VE-direktivet, og driftslederen eller luftfartsoperatøren overfor verifikator dokumenterer, at det anvendte biobrændstof eller flydende biobrændsel er omfattet af en sådan aftale.

2) Kommissionen har besluttet, at frivillige ordninger, i henhold til artikel 18, stk. 4, i VE-direktivet, indeholder nøjagtige data om bæredygtighedskriterier, der overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i VE-direktivet, og driftslederen eller luftfartsoperatøren overfor verifikator dokumenterer, at det anvendte biobrændstof eller flydende biobrændsel er omfattet af en sådan ordning. Hvis en sådan frivillig ordning anerkendes af Kommissionen som kilde til nøjagtige data for biobrændstoffer, herunder som kilde til nøjagtige data for de arealrelaterede kriterier, vil denne ordning på tilsvarende vis anerkendes af Energistyrelsen for flydende biobrændsler.

Kapitel 4

Straf

§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om CO2-kvoter, eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at give eller fortier oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om opfyldelse af bæredygtighedskriterierne til verifikator.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. For biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der produceres i anlæg, der var i drift efter den 5. oktober 2015, finder § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse først anvendelse fra den 10. september 2017.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1182 af 12. december 2012 om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO2-kvoter, ophæves.

Energistyrelsen, den 15. december 2016

Stig Uffe Pedersen

/ Carl-Christian Munk-Nielsen

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1. I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012 af 21. juni 2012 om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 181, side 1, og Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 181, side 30, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2014 af 4. marts 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 65, side 27, og Kommissionens forordning (EU) nr. 743/2014 af 9. juli 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 201, side 1, og som berigtiget ved berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012, EU-Tidende 2012, nr. L 347, side 43. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.