Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 92-16 om ressourceforløb - komplekse problemer - målgruppe - fleksjob - dom - Østre Landsret

Principafgørelsen fastslår

Kommunen kan give ressourceforløb til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser. Det skal i den forbindelse vurderes, om det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen i et ressourceforløb.

Det er desuden en betingelse, at personen har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i beskæftigelsestilbud eller revalidering uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

To domme fra Østre Landsret viser, at retten er enig i Ankestyrelsens praksis, hvorefter borgere med en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen kan få et ressourceforløb, hvis kommunen vurderer, at borgerens arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt afklaret til, at der kan fastsættes et beskæftigelsesmål, og at det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder. Vurderingen er altid konkret og individuel, og der kan være et vist overlap mellem tilkendelse af fleksjob og ressourceforløb.

Det udelukker ikke ressourceforløb, at fleksjob ikke er forsøgt, eller at borgeren ønsker fleksjob frem for ressourceforløb.

Østre Landsret er også enig i, at borgere med en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen skal have et ressourceforløb, hvis det ikke på forhånd kan anses for åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen i et ressourceforløb.

Det er ifølge forarbejderne til lov nr. 1380 af 23. december 2012 en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at kommunen kan fremlægge konkret dokumentation for, at der er gennemført en relevant og individuelt tilrettelagt indsats i form af et ressourceforløb. Der kan efter lovmotiverne alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension.

I sag nr. 1 stadfæstede Østre Landsret byrettens dom. Byretten frifandt Ankestyrelsen fra at anerkende, at borgeren havde ret til fleksjob. Ankestyrelsen havde afgjort, at borgeren havde ret til ressourceforløb. Borgeren led af kronisk belastningstilstand med svære kognitive problemer i form af træthed, sårbarhed, koncentrationsbesvær, lav stresstærskel, manglende evne til abstrakt tænkning og overblik, søvnproblemer med mere. Desuden havde hun slidgigt i ryggen. Hendes tilstand var stationær uden udsigt til bedring.

I sag nr. 2 frifandt Østre Landsret Ankestyrelsen fra at anerkende, at Ankestyrelsens afgørelse om ret til ressourceforløb var ugyldig. Ankestyrelsen havde afgjort, at borgeren havde ret til ressourceforløb. Ankestyrelsen fandt, at borgeren havde behov for et længerevarende behandlingsforløb, og at det først derefter ville være muligt at vurdere, om en igangværende psykiatrisk behandling ud over højnelse af livskvaliteten også ville kunne indebære en forbedret funktionsevne. Retten fandt ikke grundlag for at anse Ankestyrelsens afgørelsesgrundlag for utilstrækkeligt. Retten fandt heller ikke, at det på forhånd kunne anses for formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne i et ressourceforløb. Det havde ingen betydning, at borgeren senere var tilkendt førtidspension.

I begge sager fastslog retten, at der skal foreligge et sikkert grundlag, for at domstolene kan tilsidesætte en skønsmæssig administrativ afgørelse om ressourceforløb.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har offentliggjort Østre Landsrets domme i to sager. Det har vi gjort for at afklare praksis for tildeling af ressourceforløb samt afgrænsning mellem, hvornår der kan tildeles ressourceforløb og gives afslag på fleksjob, når borgerens tilstand lægeligt kan anses for at være varig.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016.

§ 68 a, om ressourceforløb

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

24-14:

Betingelserne for ressourceforløb

Kommunen kan give ressourceforløb til personer, der ud over ledighed har komplekse problemer, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Ressourceforløb eller fleksjob

Det er ikke en betingelse for at give ressourceforløb, at kommunen forinden har vurderet, at fleksjob er udelukket. Det er heller ikke en betingelse, at personen har været visiteret til fleksjob, inden et ressourceforløb iværksættes.

1-15:

Betingelser for et ressourceforløb

Et ressourceforløb er til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed. Det kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1, j.nr. 2014-4115-24907

Landsrettens resultat og begrundelse

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Byrettens begrundelse og afgørelse

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at sagsøgeren (borgeren) har en væsentlig begrænsning i sin arbejdsevne. Imidlertid har rehabiliteringsteamet - som er et tværfagligt team, hvor alle relevante kommunale forvaltningsområder, herunder beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet, regionen og eventuelt undervisningsområdet er involveret - skønnet, at der ikke på grundlag af den hidtidige indsats foreligger tilstrækkelig afklaring af sagsøgerens arbejdsevne og et konkret beskæftigelsesmål, men derimod at det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder. Vurderingen heraf vil altid bero på en konkret og individuel vurdering, ligesom der kan være et vist overlap mellem tilkendelse af fleksjob og ressourceforløb.

Der foreligger flere Højesteretsafgørelser, som fastslår, at der i relation til domstolenes prøvelse af en skønsmæssig administrativ afgørelse, kræves et sikkert grundlag for, at domstolene kan tilsidesætte en sådan afgørelse. Baggrunden herfor er, at de administrative myndigheder gennem behandling af et stort antal sager blandt andet har en særlig erfaring i de skønsmæssige bevisvurderinger inden for deres område.

På baggrund af de under sagen fremkomne oplysninger af lægelig og beskæftigelsesrelateret karakter har sagsøgeren ikke godtgjort, at sagsøgtes (Ankestyrelsens) afgørelse om tilkendelse af et 3-årigt ressourceforløb ikke opfylder de retlige betingelser herfor i beskæftigelsesindsatslovens § 68 a. Der foreligger derfor ikke det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 28. november 2014.

Sagsøgte frifindes derfor.

Sag nr. 2, j.nr. 2014-4115-12983

Landsrettens begrundelse og resultat

Vurderingen af, om en person skal tilbydes et ressourceforløb efter beskæftigelsesindsatslovens § 68 a, beror på en konkret og individuel vurdering af, om vedkommende har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og sociale eller sundhedsmæssige indsatser. Det skal i den forbindelse vurderes, om det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle vedkommendes arbejdsevne i et ressourceforløb, jf. § 68 a, stk. 2.

Det er ifølge forarbejderne til lov nr. 1380 af 23. december 2012 en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at kommunen kan fremlægge konkret dokumentation for, at der er gennemført en relevant og individuelt tilrettelagt indsats i form af et ressourceforløb. Der kan efter lovmotiverne alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension.

Domstolenes prøvelse af afgørelser om ressourceforløb omfatter de administrative myndigheders bedømmelse af, om de retlige betingelser herfor i beskæftigelsesindsatslovens § 68 a er opfyldt, selv om denne bedømmelse til dels beror på bevisvurderinger af skønsmæssig karakter. Det må ved prøvelsen tages i betragtning, at de administrative myndigheder gennem behandling af et stort antal sager har en særlig erfaring i disse skønsmæssige bevisvurderinger og bistås af et tværfagligt rehabiliteringsteam. Der må derfor foreligge et sikkert grundlag, for at domstolene kan tilsidesætte en administrativ afgørelse om ressourceforløb.

Ved afgørelsen af 16. juni 2014 fandt Ankestyrelsen, at A havde behov for et længerevarende behandlingsforløb, og at det først efter længere tids behandling ville være muligt at vurdere, om den igangværende psykiatriske behandling ud over højnelse af livskvaliteten også ville kunne indebære en forbedret funktionsevne. Ankestyrelsen lagde herved blandt andet vægt på behandlende psykiaters statusattest af 5. december 2012, idet Ankestyrelsen samtidig ikke fandt at kunne lægge vægt på psykiaterens statusattest af 24. januar 2013 udarbejdet på baggrund af en konsultation den 19. december 2012. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på egen læges erklæring af 7. marts 2013 til rehabiliteringsteamet om, at den bedste periode, som A havde haft under sin sygemelding, var, da hun havde ro og ikke blev mødt med pres udefra.

Landsretten bemærker, at der ikke er grundlag for at anse Ankestyrelsens afgørelsesgrundlag for utilstrækkeligt.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at A havde en væsentlig begrænsning i sin arbejdsevne, da Ankestyrelsen traf afgørelse den 16. juni 2014. A findes imidlertid ikke over for det oplyste om grundlaget for Ankestyrelsens afgørelse, herunder oplysningerne af lægelig og beskæftigelsesrelateret karakter, at have godtgjort, at afgørelsen ikke opfylder de retlige betingelser for at tilbyde et ressourceforløb efter beskæftigelsesindsatslovens § 68 a.

Der foreligger herefter ikke det fornødne sikre grundlag, der efter retspraksis kræves for at tilsidesætte Ankestyrelsens skønsmæssige afgørelse. Landsretten finder herved, at A ikke har godtgjort, at det på forhånd kunne anses for åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle hendes arbejdsevne i et ressourceforløb. Det forhold, at A efterfølgende er tilkendt førtidspension med virkning fra den 1. december 2014, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten tager derfor Ankestyrelsens påstand om frifindelse til følge.