Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Bekendtgørelsens område
Kapitel 2 Godkendelse af isoleret transportmateriel
Kapitel 3 Transportmateriellets hygiejniske konstruktion og indretning
Kapitel 4 Transporttemperaturer
Kapitel 5 ATP- materielkontrollen og ATP-udvalget
Kapitel 6 Budget og regnskab
Kapitel 7 Kontrol ved ind- og udførsel
Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og straffebestemmelser
Bilag 1 Definitioner på og normer for specielt materiel til transport af letfordærvelige fødevarer
Bilag 2 Bestemmelser vedrørende kontrol af isoleret, kølet, maskinkølet, opvarmet eller maskinkølet og opvarmet materiel for opfyldelse af normerne.
Bilag 3 Metoder og fremgangsmåder til måling og kontrol af isolationsevnen og effektiviteten af køle- eller varmeanlæg på specielt materiel til transport af letfordærvelige fødevarer
Model 1 A Prøverapport, model 1 A
Model 1 B Prøverapport, model 1 B
Model 2 A Prøverapport, model 2 A
Model 2 B Prøverapport, model 2 B
Model 3 Prøverapport, model 3
Model 4 A Prøverapport, model 4 A
Model 4 B Prøverapport, model 4 B
Model 4 C Prøverapport, model 4 C
Model 5 Prøverapport, model 5
Model 6 Prøverapport, model 6
Model 7 Prøverapport, model 7
Model 8 Prøverapport, model 8
Model 9 Prøverapport, model 9
Model 10 Prøverapport, model 10
Model 11 Prøverapport, model 11
Model 12 Prøverapport, model 12
Bilag 4 ATP-certifikat og certifikatplade
Bilag 5 Klassifikationsmærker, som påsættes specielt materiel
Bilag 6 Overvågning af lufttemperaturerne ved transport af letfordærvelige fødevarer, som er dybfrosne
Bilag 7 Fremgangsmåde for prøveudtagning og måling af temperaturer ved transport af kølede, frosne og dybfrosne, letfordærvelige fødevarer
Bilag 8 Fødevaregrupper omfattet af bekendtgørelsen .
Bilag 9 Indholdsfortegnelse
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om international transport af letfordærvelige fødevarer

I medfør af § 49, stk. 2, § 53, stk. 2, § 54, stk. 5, § 58, stk. 3 og § 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 511 af 23. april 2015 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område

§ 1. Til erhvervsmæssig transport af de i bilag 8 nævnte fødevarer skal anvendes isoleret transportmateriel, som er godkendt og mærket efter reglerne i kapitel 2, og materiel til landevejstransport skal være ledsaget af et godkendelsescertifikat (ATP-certifikat), jf. dog § 2, stk. 2 og §11, stk. 3.

Stk. 2. De i stk. 1 anførte krav til transportmateriellet skal være opfyldt, når:

1) fødevarerne indføres til Danmark ved transport på landevej eller jernbane, eller

2) fødevarerne på samme måde udføres fra Danmark med henblik på indførsel i et land, der har tiltrådt ATP-traktaten.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte krav til transportmateriellet skal ved ind- og udførsel, som angivet i stk. 2, tillige være opfyldt ved transport til søs i lastvogne, containere eller jernbanevogne under forudsætning af, at søtransporten foregår uden omladning og går forud for eller følger efter en eller flere transporter til lands, der er omfattet af stk. 2, eller finder sted imellem 2 sådanne transporter til lands, og søtransporten er på mindre end 150 km.

Stk. 4. Kravene i stk. 1 til transportmateriellet skal dog ikke opfyldes, hvor de temperaturer, der kan forventes under hele transporten, gør anvendelsen af isoleret transportmateriel klart unødvendig med henblik på opretholdelse af de i § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1 og 2 angivne samt de for de øvrige fødevarer i bilag 8 fastsatte EU-harmoniserede transporttemperaturer.

Kapitel 2

Godkendelse af isoleret transportmateriel

§ 2. Godkendelse af isoleret transportmateriel foretages af DMRI, ATP-materielkontrollen, Gregersensvej 9, 2630 Tåstrup.

Stk. 2. Som dokumentation for en godkendelse udstedes et certifikat med tilhørende certifikatplade.

Stk. 3. Hvis et certifikat bortkommer, skal indehaveren anmelde dette til materielkontrollen.

§ 3. Isoleret transportmateriel kan godkendes i de klasser, der er anført i bilag 5, når materiellet opfylder de for de pågældende klasser i bilaget nævnte krav og er konstrueret på en sådan måde, at materiellet ved normal vedligeholdelse må antages at ville opfylde disse krav i hele godkendelsesperioden, jf. §§ 5, 7 og 9.

Stk. 2. Det er endvidere en forudsætning for godkendelsen, at materiellet opfylder de i kap. 3 fastsatte krav til den hygiejniske konstruktion og indretning.

Stk. 3. Ansøgninger og dokumenter kan fremsendes elektronisk til ATP-materielkontrollen via virk.dk. I så fald skal ansøger opbevare originalmaterialet i hele godkendelsens løbetid. Prøvningsrapporter skal dog altid fremsendes i original version eller i certificeret kopi.

§ 4. Materiel, der er fremstillet i serieproduktion, og hvor hver enkelt enhed er af samme konstruktionsmæssige udførelse, kan typegodkendes.

Stk. 2. Ansøgning om typegodkendelse fremsendes til ATP-materielkontrollen. Ansøgningen skal indeholde oplysning om materiellets konstruktion og være ledsaget af relevante tegninger fra fabrikanten. Materielkontrollen kan kræve såvel en prototype som senere producerede enheder fremstillet til syn og for ansøgerens regning kræve materiellet eller dele heraf undersøgt på laboratorium, prøveanstalt el. lign. , ligesom materielkontrollen skal have adgang til løbende under produktionen at følge materiellets konstruktion og indretning.

§ 5. En typegodkendelse gælder for en periode på 6 år, og der kan på grundlag af typegodkendelsen udstedes certifikater for enheder af den pågældende materieltype, når det for materielkontrollen på betryggende måde godtgøres, at enheden er konstrueret i overensstemmelse med den godkendte type.

Stk. 2. En typegodkendelse er kun gyldig, så længe enhederne af den pågældende materieltype er fremstillet, indrettet og udstyret i nøje overensstemmelse med godkendelsen. Ved enhver ændring af materiellets konstruktion, indretning eller udstyr, der ikke er af uvæsentlig karakter, bortfalder muligheden for lovlig ibrugtagning i henhold til typegodkendelsen. Sådanne ændringer skal godkendes af materielkontrollen, eventuelt i form af en ny typegodkendelse, inden det ændrede materiel lovligt kan tages i brug.

Stk. 3. Konstateres det, at typegodkendt materiel ikke er i forskriftsmæssig stand, kan ATP-materielkontrollen bestemme, at typegodkendelsen bortfalder.

§ 6. For nyt materiel, der er fremstillet i henhold til en godkendt type som angivet i § 4, udstedes et certifikat gældende for et tidsrum af 6 år.

Stk. 2. Konstaterer ATP-materielkontrollen, at materiel, for hvilket der er udstedt certifikat i henhold til meddelt typegodkendelse, ikke opfylder vilkår og specifikationer for typegodkendelsen, kan ATP-materielkontrollen bestemme, at certifikater for nye enheder af den pågældende type skal udstedes for et kortere tidsrum end anført i stk. 1. Godkendelsesperioden for allerede udstedte certifikater kan tilsvarende forkortes. Endvidere vil udstedte certifikater af ATP-materielkontrollen kunne inddrages eller deres fortsatte gyldighed betinges af fornyet godkendelse som for materiel i brug i henhold til foretaget syn af materiellet.

§ 7. Brugt materiel og materiel, der ikke er typegodkendt, skal synes for at blive godkendt.

Stk. 2. En sådan godkendelsen gælder i 3 år.

§ 8. ATP-materielkontrollen kan til enhver tid indkalde materiel til syn og gøre en fortsat gyldighed af et allerede udstedt certifikat afhængig af forelæggelse af fornøden dokumentation for, at de ved synet påviste mangler er udbedret inden for en frist, som materielkontrollen fastsætter for udbedring.

Stk. 2. Ved væsentlige mangler ved transportmateriellets konstruktion, isolerings- eller køle-/varmeevne eller materiellets udstyr i øvrigt m.v. kan det for materiellet udstedte ATP-certifikat inddrages, til der er truffet endelig afgørelse i henhold til foretaget syn og efterfølgende godkendelse.

§ 9. Kulde- og varmeanlæg skal godkendes på grundlag af oplysninger om konstruktion, ydelse m.v. samt en praktisk afprøvning. Godkendelsen af et sådant anlæg kan dog også være omfattet af en typegodkendelse, jf. § 4.

Stk. 2. Godkendelsen gælder højst i 6 år, men materielkontrollen kan inden for godkendelsesperioden indkalde anlægget til syn.

§ 10. Ved godkendelse efter §§ 7 og 9 af materiel eller anlæg, hvis vedligeholdelsestilstand ikke er tilfredsstillende, kan godkendelsesperioden dog fastsættes til et kortere tidsrum.

§ 11. I forbindelse med godkendelse af materiel udleveres bogstavkombination til et klassifikationsmærke, der angiver, til hvilken klasse materiellet er henført, jf. bilag 5. Klassifikationsmærket anbringes synligt på det godkendte materiel.

Stk. 2. Godkendt materiel skal endvidere være forsynet med en certifikatplade udført i holdbart materiale og med letlæselige typer, der skal angive materiellets fabrikat, type, serienummer og fremstillingsår, jf. bilag 4.

Stk. 3. ATP-materielkontrollen foranlediger certifikatpladen og klassifikationsmærke fremstillet og udleveret til den anmeldte ejer af det godkendte materiel.

Stk. 4. Certifikatpladen i stk. 2, har samme dokumentationsværdi som et certifikat efter § 2, stk. 2.

Stk. 5. Klassifikationsmærket og certifikatpladen må kun anvendes i forbindelse med det materiel, hvortil det er udleveret.

Stk. 6. Klassifikationsmærket og certifikatpladen skal fjernes fra materiellet, når godkendelsesperioden er udløbet, eller godkendelsen af andre grunde er bortfaldet.

§ 12. En godkendelse bortfalder, hvis materiellet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse.

Stk. 2. Godkendelse bortfalder i øvrigt ved:

1) Ændring eller omfattende reparation af materiellets isolation, indvendige eller udvendige beklædning.

2) Ændring af et kulde- eller varmeanlægs kapacitet og udstyr, udskiftning til nyt kulde- eller varmeanlæg af nyt serienummer eller -type.

3) Bortkomst eller beskadigelse af certifikatpladen.

4) Ejerskifte.

§ 13. Transportmateriel og varme- og køleanlæg, som er monteret på transportmateriel, og som er godkendt af en kompetent myndighed i et land, der har tiltrådt traktaten, ligestilles under transporter her i landet med materiel godkendt her i landet på betingelse af, at materiellet er forsynet med klassifikationsmærke som angivet i § 11. Materiel, der er beregnet til landevejstransport, skal endvidere være ledsaget af et ATP-certifikat, jf. § 2 eller en certifikatplade jf. § 11, stk. 2. Materielkontrollen kan dog efter forudgående godkendelse i hvert enkelt tilfælde fra ATP-udvalget, jf. bekendtgørelse om bemyndigelse af Slagteriernes Forskningsinstitut til godkendelse og syn m.m. af isoleret transportmateriel til letfordærvelige fødevarer og nedsættelse af ATP-udvalget indkalde udenlandsk materiel til syn, såfremt der opstår begrundet tvivl om, hvorvidt materiellet opfylder gældende krav til isolering, køleevne og hygiejnisk indretning. Materielkontrollen forelægger efter synets foretagelse Fødevarestyrelsen en rapport over resultatet af synet med henblik på underretning af den kompetente, udenlandske myndighed, der har udstedt godkendelsescertifikat for det pågældende materiel.

Kapitel 3

Transportmateriellets hygiejniske konstruktion og indretning

§ 14. Transportmateriellets indvendige overflade samt dele, der kan komme i berøring med fødevarerne, skal bestå af korrosionsfaste materialer, som ikke kan opsuge væske, og som ikke kan indvirke på de transporterede fødevarers sundhed, lugt, smag, farve eller konsistens. Disse indvendige overflader skal være glatte, uden porer og lette at rengøre og desinficere, og konstruktionen skal være tæt, således at isolationen ikke kan påvirkes ved afvaskning med trykvasker eller normale rengøringsmidler.

Stk. 2. Der må ikke forekomme fordybninger eller lommer, som ikke let kan rengøres, og materialesamlinger må ikke kunne opsuge væske.

Stk. 3. Konstruktionen skal være udført således, at vaskevand og rengøringsmidler har frit afløb fra alle indvendige overflader inklusive fra dørkarme.

§ 15. Transportmateriellet skal være forsynet med effektive anordninger, som sikrer, at fødevarerne er beskyttet mod insekter og støv.

Stk. 2. Eventuelle væskedræn skal være sikret mod luftindtrængning.

Stk. 3. Døre til transportrummet skal være forsynet med tætsluttende dobbeltpakning, som ikke kan opsuge væske, og disse døre skal kunne plomberes.

§ 16. Kødophæng eller hylder skal være korrosionsfaste og konstrueret med henblik på, at de fødevarer, der skal transporteres hængende, og andre uemballerede fødevarer ikke må kunne komme i direkte berøring med gulvet.

Stk. 2. Transportmateriellets overflader skal være tætte overalt, således at vand eller vanddamp ikke kan trænge ind i isolationen.

Kapitel 4

Transporttemperaturer

§ 17. Ved transport af fødevarer, der ifølge ledsagedokumenter angives som dybfrosne eller frosne, må temperaturen ikke på noget sted i lasten ved pålæsning, under transport samt ved aflæsning, være højere end den for hver enkelt fødevarekategori nedenfor eller i den harmoniserede EU-lovgivning anførte:

1) Iscreme ÷ 20 ºC

2) Smør ÷ 10 ºC

Stk. 2. Ved visse tekniske procedurer, f.eks. afrimning af maskinkølet materiels fordamper, der forårsager en kortvarig temperaturstigning af begrænset omfang i en del af lasten, kan tolereres en temperaturstigning på højst 3 °C over den temperatur, der i stk. 1 er anført for hver enkelt fødevarekategori.

Stk. 3. For følgende frosne og dybfrosne fødevarer kan det tillades, at temperaturen gradvis stiger under transport, når det er hensigten, at fødevaren skal videreforarbejdes straks efter levering:

1) Smør.

2) Koncentreret frugtjuice.

Stk. 4. Temperaturen for de i stk. 3, nr. 1 og 2 nævnte fødevarer må maksimalt stige til den af afsenderen angivne temperatur, og hvad der måtte fremgå af transportkontrakten. Denne temperatur må ikke være højere end de gældende temperaturer for kølede fødevarer, jf. § 18.

Stk. 5. Materiel, der benyttes til transport af dybfrosne fødevarer, skal udstyres med en temperaturmåler, jf. bilag 6.

§ 18. Ved transport af fødevarer, der hverken er dybfrosne eller frosne, må temperaturen ikke på noget sted i lasten ved pålæsning, under transport samt ved aflæsning være højere end den, der er fastsat for hver enkelt fødevarekategori i den harmoniserede EU-lovgivning.

Stk. 2. For nedenstående letfordærvelige fødevarekategorier må temperaturen ikke på noget sted i lasten ved pålæsning, under transport samt ved aflæsning være højere end +6 ºC eller den temperatur, som er angivet på emballagen og/eller på transportdokumenterne:

1) Kødprodukter bortset fra varer, der er færdigbehandlet ved saltning, tørring eller sterilisering.

2) Visse mejeriprodukter (yoghurt, kefir, fløde og frisk ost, der forstås som en ikke modnet ost, som er spiseklar kort efter fremstillingen, og som har en begrænset holdbarhedsperiode).

3) Færdigtilberedte fødevarer (kød, fisk, grøntsager).

4) Spiseklare, tilberedte rå grøntsager, grøntsagsprodukter, som er blevet skåret i tern, skiver eller på anden måde reduceret i størrelsen. Undtaget herfra er rå grønsager, der kun er blevet vasket, skrællet eller skåret i halve.

5) Fiskeprodukter bortset fra produkter, som er færdigbehandlet ved saltning, tørring eller pasteurisering.

Stk. 3. Temperaturkontrollen skal sikre, at fødevarerne ikke under transporten fryses på noget sted i lasten.

Kapitel 5

ATP- materielkontrollen og ATP-udvalget

§ 19. Ved undersøgelse af transportmateriel skal ATP-materielkontrollen anvende de definitioner og normer for isoleret materiel, kølemateriel, maskinkølemateriel og opvarmet materiel, der er angivet i denne bekendtgørelses bilag 1.

Stk. 2. Materielkontrollen skal endvidere følge de definitioner, metoder og fremgangsmåder til måling og kontrol af isolationsevne og effektiviteten af køle- eller varmeanlæg på specielt materiel til transport af letfordærvelige fødevarer, der er angivet i bilag 3 til denne bekendtgørelse.

§ 20. Kontrol af isoleret, kølet, maskinkølet eller opvarmet materiel skal af ATP-materielkontrollen foretages i overensstemmelse med de i bilag 2 angivne bestemmelser, og kontrolresultatet skal angives i en af de i bilag 3, afsnit VII angivne prøverapporter.

Stk. 2. Som prøvestation i henhold til disse bestemmelser anses ATP-materielkontrollen eller det sted og de lokaliteter, som af materielkontrollen udpeges til disse undersøgelser.

§ 21. Ved udøvelsen af kontrolvirksomhed skal ATP-materielkontrollen følge de i dette kapitel angivne normer og metoder under anvendelse af de i bilagene beskrevne fremgangsmåder.

Stk. 2. Ved prøveudtagning og måling af temperaturer skal den i bilag 7 beskrevne fremgangsmåde anvendes.

Stk. 3. Alle målinger skal udføres nøjagtigt og omhyggeligt. Der må ikke afgives attestation eller certifikat om et forhold, der ikke er tilstrækkeligt oplyst for kontrollen.

Stk. 4. Ejeren af transportmateriel skal efter anmodning have adgang til at overvære kontrolmålingen af sit transportmateriel.

§ 22. ATP-materielkontrollen skal under udøvelsen af sin virksomhed mod forevisning af behørig legitimation have adgang til alt godkendt materiel samt til lokaler, hvor godkendt transportmateriel, kulde- og varmeanlæg eller dele deraf befinder sig. Transportmateriellets ejer, ejeren af de lokaler, hvor transportmateriellet eller dele heraf produceres, opbevares, udlejes, forhandles eller udstilles, samt enhver, der har sådant materiel eller dele heraf i sin besiddelse, er forpligtet til at yde materielkontrollen enhver bistand ved at skaffe kontrollen adgang til sådanne lokaliteter for der at foretage besigtigelse og evt. tillige afprøvning af det pågældende materiel. De pågældende er endvidere pligtige at yde materielkontrollen fornøden bistand under en afprøvning på stedet.

§ 23. Materiel, der med henblik på godkendelse eller kontrol fremstilles til syn, skal fremstilles på det sted her i landet og til den tid, som fastsættes af materielkontrollen.

Stk. 2. Hvor særlige forhold giver grund til at antage, at udenlandsk transportmateriel ikke gennemfører transporter af letfordærvelige fødevarer under de for den pågældende varekategori fastsatte transporttemperaturer, eller hvor der måtte være grund til at antage, at transportmateriellet på grund af mangler ved kuldekassens køleanlæg, isolering, lufttæthed el. lign. ikke vil være i stand til at holde de foreskrevne transporttemperaturer, skal materielkontrollen underrettes herom af de kontrollerende myndigheder og under sådant transportmateriels ophold her i landet være berettiget til at foretage eftersyn af det pågældende transportmateriel ved grænsen eller på stedet, hvor af- eller pålæsning foretages.

Stk. 3. Såfremt transportmateriel, der ved en undersøgelse efter stk. 2 er fundet mangelfuldt, er godkendt i henhold til et certifikat i overensstemmelse med ATP-traktatens bestemmelser, udstedt af et andet land, skal materielkontrollen give Fødevarestyrelsen meddelelse herom.

§ 24. ATP-udvalget bistår Fødevarestyrelsen ved administrationen af bestemmelser om international transport af letfordærvelige fødevarer.

Stk. 2. Udvalget fører tilsyn med ATP-materielkontrollens virksomhed.

Stk. 3. ATP-udvalget gennemgår og godkender årsregnskab og budget vedrørende materielkontrollens virksomhed og indsender disse med udvalgets bemærkninger til Fødevarestyrelsen til endelig godkendelse.

Kapitel 6

Budget og regnskab

§ 25. Fødevarestyrelsen refunderer DMRIs udgifter i forbindelse med driften af ATP-materielkontrollen. Samtidig opkræver ATP-materielkontrollen på Fødevarestyrelsens vegne betaling for godkendelse og syn m.m. af transportmateriel til letfordærvelige fødevarer (ATP).

Stk. 2. Taksterne for ATP-materielkontrollens godkendelse og syn m.m. fastsættes ved bekendtgørelse.

§ 26. DMRI skal føre regnskab over de indtægter og udgifter, der er forbundet med ATP-materielkontrollens virksomhed.

Stk. 2. Regnskabet vedrørende materielkontrollen skal føres på en særskilt konto.

Stk. 3. DMRI fremsender for hvert kvartal en opgørelse over afholdte udgifter i forbindelse med driften af materielkontrollen til Fødevarestyrelsen. Samtidig foretages der en nettoafregning, således at materielkontrollens indtægter og udgifter i kvartalet udlignes med Fødevarestyrelsen inden en måned efter kvartalets udløb.

Stk. 4. Udgifter til ATP-udvalgets virksomhed afholdes af DMRI over ATP-materielkontrollens driftsudgifter.

§ 27. Årsregnskab for ATP-materielkontrollen udarbejdes af en af Fødevarestyrelsen udpeget revisor. Udgifterne i forbindelse hermed afholdes af DMRI over materielkontrollens driftsudgifter.

Stk. 2. Revisor har adgang til hos DMRI at indhente alle de oplysninger i form af regnskabsbilag m.m., som god og rimelig revisionspraksis tilsiger.

§ 28. Regnskabsåret følger kalenderåret.

Stk. 2. Budgettet indsendes inden den 31. december, der ligger nærmest forud for budgetperioden. Regnskabet indsendes inden den 1. april, der følger nærmest efter regnskabsperiodens afslutning.

Stk. 3. På baggrund af det af Fødevarestyrelsen godkendte regnskab for det forløbne regnskabsår foretages en endelig opgørelse over udbetalinger og indbetalinger. Indbetaling fra eller udbetaling til Fødevarestyrelsen skal foretages senest 4 uger efter datoen for opgørelsens fremsendelse.

Kapitel 7

Kontrol ved ind- og udførsel

§ 29. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og SKAT varetager kontrollen med at materiel, der anvendes til transport ad landevej, herunder før eller efter søtransport, jf. § 1, stk. 3, af fødevarer, der er omfattet af denne bekendtgørelse, ledsages af et gyldigt ATP-certifikat eller den i § 11, stk. 2, nævnte certifikatplade samt klassifikationsmærker i hht. § 11, stk.1, der dækker materiel og vareparti, når materiellet transporteres fra et land, der ikke er medlem af EU, til Danmark og fra Danmark til et land, der ikke er medlem af EU, bortset fra transit.

§ 30. Politiet forestår kontrollen med, at materiel, der anvendes til transport ad landevej, herunder før eller efter søtransport, jf. § 1, stk. 3, af fødevarer, der er omfattet af denne bekendtgørelse, ledsages af et gyldigt ATP-certifikat eller den i § 11, stk. 2, nævnte certifikatplade samt klassifikationsmærker i hht. § 11, stk. 1, der dækker materiel og vareparti, når materiellet transporteres fra et EU-land til Danmark og fra Danmark til et EU-land, såfremt transporten ikke alene har transitformål.

Stk. 2. Politiet kan standse et køretøj og lade dette samt medfølgende transportdokumenter og den i § 11, stk. 1, nævnte klassifikationsplade eller den i § 11, stk. 2, nævnte certifikatplade undersøge med henblik på kontrol af, om reglerne i denne bekendtgørelse er opfyldt.

§ 31. Danske Statsbaner (DSB) varetager kontrollen med, at transportmateriel, der anvendes til ind- og udførsel, bortset fra transit, med jernbane af de af bekendtgørelsen omfattede fødevarer, er behørigt godkendt, samt at der er overensstemmelse i angivelserne i ledsagepapirerne om varepartiet og mærkningen af det anvendte materiel.

§ 32. Transportører af materiel, der er omfattet af § 29 eller § 30, stk. 1, skal for kontrolmyndigheden fremlægge gyldigt ATP-certifikat eller forevise korrekt monteret klassifikationsmærke i hht. § 11, stk. 1 samt certifikatplade i hht. § 11, stk. 2, samt yde den bistand, der er nødvendig for foretagelsen af kontrollen. Såfremt materiellet ikke er ledsaget af gyldigt ATP-certifikat eller gyldigt certifikatplade, kan passage nægtes.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og straffebestemmelser

§ 33. Overtrædelse af § 1, § 7, stk. 1, § 11, stk. 1, 2, 5 og 6, §§ 17 og 18, jf. bilag 6, § 22 og § 32 straffes med bøde.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1140 af 20. september 2013 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler ophæves.

Miljø- og Fødevareministeriet, den 12. december 2016

P.D.V.
Hanne Larsen

/ Alice Sørensen


Bilag 1

Definitioner på og normer for specielt materiel til transport af letfordærvelige fødevarer

(Jernbanevogne, lastvogne, anhængere, sættevogne, containere og andet lignende materiel)

Kapitel 1

Isoleret materiel

Materiel, hvis karrosseri1 er konstrueret med faste2, isolerende vægge, døre, gulv og tag, hvorved varmevekslinger mellem karrosseriets indre og ydre kan begrænses således, at den totale varmetransmissionskoefficient (K-koefficienten) er sådan, at materiellet kan henføres under en af følgende to kategorier:

IN = Normal isoleret materiel:
karakteriseret ved en K-koefficient, lig med eller mindre end 0,7 W/m 2 . K;
IR = Kraftigt isoleret materiel:
karakteriseret ved en K-koefficient, lig med eller mindre end 0,4 W/m 2 . K, og sidevægge med en tykkelse på mindst 45 mm for transportmateriel, der er bredere end 2,50 m.

Definition på K-koefficienten3 og en beskrivelse af den metode, der skal anvendes til måling af den, gives i bilag 3.

Kapitel 2

Kølet materiel

Isoleret materiel, der ved anvendelse af en kuldegiver (vandis, med eller uden tilsætning af salt; eutektiske plader; tøris, med eller uden sublimationskontrol; flydende gasarter, med eller uden fordampningskontrol, etc.) eksklusive et mekanisk eller et »absorptions« aggregat, er i stand til ved en ydre gennemsnitstemperatur på + 30 °C at sænke temperaturen i det tomme karrosseri til og herefter opretholde den på:

+ 7 °C max. for klasse A;
- 10 °C max. for klasse B;
- 20 °C max. for klasse C; og
0 °C max. for klasse D,

Hvis materiellet har et eller flere rum, beholdere eller tanke til kølemidlet, skal de nævnte rum, beholdere eller tanke kunne fyldes eller efterfyldes udefra, og have kapacitet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3, nr. 39.

K-koefficienten for materiel i klasse B og C skal i hvert enkelt tilfælde være lig med eller mindre end 0,4 W/m 2 . K.

Kapitel 3

Maskinkølet materiel

Isoleret materiel, der enten er påmonteret eget køleanlæg eller betjenes sammen med andre transportmaterielenheder ved hjælp af et sådant anlæg (mekanisk kompressoraggregat, »absorptions«-aggregat, etc.). Anlægget skal være i stand til ved en udendørsgennemsnitstemperatur på + 30 °C at sænke temperaturen i det tomme karrosseri til, og vedligeholde den konstant på følgende niveau:

For klasse A, B og C enhver ønsket, i praksis konstant værdi ti, i overensstemmelse med de nedenfor definerede normer for de tre klasser.

Klasse A. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg, således at ti kan vælges mellem + 12 °C og 0 °C inklusive.

Klasse B. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg, således at ti kan vælges mellem + 12 °C og - 10 °C inklusive.

Klasse C. Maskinelt materiel forsynet med et køleanlæg, således at ti kan vælges mellem + 12 °C og - 20 °C inklusive.

Når det drejer sig om klasserne D, E og F, en fast, i praksis konstant værdi ti i overensstemmelse med de nedenfor definerede normer for de tre klasser:

Klasse D. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg, således at ti er lig med eller mindre end 0 °C.

Klasse E. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg, således at ti er lig med eller mindre end -10 °C.

Klasse F. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg, således at ti er lig med eller mindre end -20 °C.

K-koefficienten for materiel i klasserne B, C, E og F skal i hvert enkelt tilfælde være lig med eller mindre end 0,4 W/m 2 . K.

Kapitel 4

Opvarmet materiel

Isoleret materiel, som er i stand til at hæve temperaturen inde i det tomme karrosseri til en i praksis konstant værdi på mindst + 12 °C, og herefter vedligeholde den i mindst 12 timer uden at forny tilførslen, når karrosseriets udvendige gennemsnitstemperatur er som anført nedenfor:

Klasse A. Opvarmet materiel, der skal anvendes, når den udvendige gennemsnitstemperatur er - 10 °C.

Klasse B. Opvarmet materiel, der skal anvendes, når den udvendige gennemsnitstemperatur er - 20 °C.

Klasse C. Opvarmet materiel, der skal anvendes, når den udvendige gennemsnitstemperatur er - 30 °C.

Klasse D. Opvarmet materiel, der skal anvendes, når den udvendige gennemsnitstemperatur er - 40 °C.

Varmegivende anlæg skal have kapacitet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3, kapitel 10.

K-koefficienten for materiel i klasse B skal i hvert enkelt tilfælde være lig med eller mindre end 0,4 W/m 2 . K.

Kapitel 5

Maskinkølet og opvarmet materiel

Isoleret materiel, der enten er påmonteret eget køleanlæg eller betjenes sammen med andre transportmaterielenheder ved hjælp af et sådant anlæg (mekanisk kompressoraggregat, »absorptions«-aggregat, etc.) og varmeanlæg, (monteret med elektriske varmeanlæg) eller køle-varmeanlæg, som kan sænke temperaturen Ti i det tomme karrosseri til og vedligeholde den i ikke under 12 timer uden at forny tilførslen:

Klasse A: Ti må ligge i spændet +12° C og 0° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -10° C og + 30° C

Klasse B: Ti må ligge i spændet +12° C og 0° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -20° C og + 30° C

Klasse C: Ti må ligge i spændet +12° C og 0° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -30° C og + 30° C

Klasse D: Ti må ligge i spændet +12° C og 0° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -40° C og + 30° C

Klasse E: Ti må ligge i spændet +12° C og -10° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -10° C og + 30° C

Klasse F: Ti må ligge i spændet +12° C og -10° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -20° C og + 30° C

Klasse G: Ti må ligge i spændet +12° C og -10° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -30° C og + 30° C

Klasse H: Ti må ligge i spændet +12° C og -10° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -40° C og + 30° C

Klasse I: Ti må ligge i spændet +12° C og -20° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -10° C og + 30° C

Klasse J: Ti må ligge i spændet +12° C og -20° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -20° C og + 30° C

Klasse K: Ti må ligge i spændet +12° C og -20° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -30° C og + 30° C

Klasse L: Ti må ligge i spændet +12° C og -20° C ved en gennemsnitlig udendørs temperatur på mellem -40° C og + 30° C

K-koefficienten for materiel i alle klasserne B, C, D, E, F, G, H, I, J, K og L skal være 0.40 W/m2. K. eller derunder.

Varmeproducerende eller køle-varmeanlæg skal have kapacitet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 11.

Kapitel 6

Maskinkølet materiel med ruminddelinger ved flere temperaturer (multitemp)

Multitemp materiel er materiel med to eller flere isolerede rum, som kan opretholde forskellige temperaturer.

Multitemp mekaniske køleenheder har kompressor og fælles luftindtag, kondensator og to eller flere fordampere indstillet på forskellige temperaturer i de forskellige rum. Hovedenheden i materiellet er en køleenhed med eller uden integreret fordamper.

Materiellet kan indeholde ukonditionerede rum, som ikke har fordamper, eller for hvilken fordamperen er inaktiv i forbindelse med beregning af dimensioner og certificering.

Den nominelle kølekapacitet er den maksimale kølekapacitet for køleenheden ved samtidig anvendelse af samme temperatur på to eller tre fordampere.

Den individuelle kølekapacitet (P ind-ford) er den maksimale kølekapacitet for hver enkelt fordamper, såfremt den alene anvendes sammen med hovedenheden.

Den effektive kølekapacitet (P eff-frost-ford) er kølekapacitet for den fordamper med den laveste temperatur, når to eller flere fordampere anvendes samtidig i multitemp materiel.

.

.


Bilag 2

Bestemmelser vedrørende kontrol af isoleret, kølet, maskinkølet, opvarmet eller maskinkølet og opvarmet materiel for opfyldelse af normerne.

1) Kontrol af de i dette bilag foreskrevne normer skal foretages:

a) inden materiellet tages i brug,

b) mindst hvert 6. år og

c) når som helst, det måtte blive krævet af ATP-materielkontrollen.

Med undtagelse af de i bilag 3, afsnit V og VI omhandlede tilfælde skal kontrollen foretages på prøvestationer, der udpeges eller godkendes af den kompetente myndighed i det land, hvor materiellet er indregistreret. Dette gælder dog ikke i ovennævnte tilfælde a), når kontrol af selve materiellet eller en prototype heraf allerede har været foretaget på en prøvestation udpeget eller godkendt af den kompetente myndighed i det land, hvor materiellet er fremstillet.

2) Metoder og fremgangsmåder, der skal anvendes ved kontrol af overholdelse af normerne, beskrives i bilag 3.

3) Et certifikat svarende til det i bilag 4 gengivne udstedes af den kompetente myndighed i det land, hvor materiellet er indregistreret.

Når materiel overføres til et andet land, som har tiltrådt ATP-traktaten, skal materiellet være ledsaget af nedenstående dokumenter, for at den kompetente myndighed i det land, hvor materiellet ønskes indregistreret, kan udstede et ATP-certifikat:

a) Prøverapport for det pågældende materiel eller, i tilfælde af serieproduceret materiel, af prototypen.

b) ATP-certifikater udstedt af den kompetente myndighed i fabrikationslandet eller, for materiel i brug, den kompetente myndighed i indregistreringslandet. Dette certifikat vil blive betragtet som et midlertidigt certifikat i en periode på op til seks måneder.

c) Ved serieproduceret materiel, de tekniske specifikationer udstedt af producenten af materiellet eller dennes repræsentant. Disse specifikationer skal dække samme punkter, som i afsnittene vedrørende materielbeskrivelsen i prøverapporten, og de skal være affattet på engelsk, fransk eller russisk.

Ved overførsel af materiel, der er taget i brug, kan der foretages en visuel inspektion for at fastslå dets identitet, før den kompetente myndighed i det land, hvor materiellet skal indregistreres, udsteder et overensstemmende certifikat. Certifikatet, eller en fotokopi af dette med bekræftet ægthed, skal opbevares i materiellet under transport og fremvises når som helst dette kræves af den kontrollerende myndighed. Hvis certifikatpladen, som gengivet i bilag 4, er monteret på materiellet, skal denne plade dog sidestilles med et ATP-certifikat. Certifikatpladen må kun monteres på materiellet, når der foreligger et gyldigt certifikat, og pladen skal fjernes, så snart materiellet ikke længere opfylder de i bilag 1-5 indeholdte normer.

4) Ved godkendelse af seriefremstillet materiel (beholdere) med en indre volumen på under 2 m 3 kan myndigheden udstede et certifikat, som omfatter et helt parti beholdere. I så fald skal certifikatet angive første og sidste nummer i serien. Materiellet skal udstyres med producentens identifikationsmærker jfr. pkt. 6. Ved overførsel af sådant materiel til et andet land, som har tiltrådt ATP-traktaten, kan myndigheden i dette land udstede individuelle certifikater på basis af det oprindelige fælles certifikat.

5) Klassifikationsmærker og andre kendetegn skal påsættes udstyret i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 5. Sådanne mærker og andre kendetegn skal fjernes, så snart udstyret ophører med at være i overensstemmelse med de i bilag 1-5 fastsatte normer.

6) De isolerede karosserier af »isoleret«, »kølet«, »maskinkølet« , »opvarmet « eller »maskinkølet og opvarmet« transportmateriel og deres termiske anlæg skal hver især være forsynet med faste producentens identifikationsmærker, der påsættes af fabrikken på et synligt og lettilgængeligt sted, som ikke er genstand for udskiftning i forbindelse med brug. Identifikationsmærket skal kunne kontrolleres nemt og uden brug af værktøj. Identifikationsmærket på isoleret transportmateriel skal placeres uden på materiellet.

Identifikationsmærket skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a) fremstillingsland eller de bogstaver herfor, der anvendes i international landevejstrafik,

b) fabrikantens eller selskabets navn,

c) model (tal og/eller bogstaver),

d) serienummer

e) fremstillingsmåned og -år.

7)

a) Nyt materiel af en specifik type, der seriefremstilles, kan godkendes efter afprøvning af en enhed af en sådan type. Hvis den afprøvede enhed opfylder de foreskrevne krav for den klasse, hvortil den formodes at høre, skal prøverapporten betragtes som et typegodkendelsescertifikat. Dette certifikat har gyldighed i en periode på seks år regnet fra datoen for afprøvning. Udløbsdatoen for prøverapporten skal angives som måned og år.

b) Den kompetente myndighed skal sikre, at produktionen af andre enheder er i overensstemmelse med den godkendte type. Dette kan ske ved stikprøvekontrol af enheder fra produktions-serien.

c) Det er en forudsætning for, at en enhed kan anses for at være af samme type som den afprøvede enhed, at den opfylder følgende minimumskrav:

1) Såfremt det drejer sig om isoleret materiel, i hvilket tilfælde referencemateriellet kan være isoleret, kølet, maskinkølet, opvarmet eller maskinkølet og opvarmet materiel

a) skal konstruktionen være sammenlignelig, og i særdeleshed skal isolationsmaterialet og isolationsmetoden være identiske med referencemateriellet.

b) må isolationsmaterialets tykkelse ikke være mindre end den i reference-materiellet anvendte,

c) skal de indvendige anordninger være identiske eller forenklede,

d) skal antallet af døre og antallet af luger eller andre åbninger være det samme eller mindre, og

e) karrosseriets indvendige overfladeareal må ikke afvige med mere end +/-20 pct.

2) Såfremt det drejer sig om kølet materiel, i hvilket tilfælde referencemateriellet skal være kølet materiel,

a) skal de under punkt 6.c. 1. anførte betingelser være opfyldt,

b) skal indvendige ventilationsordninger være sammenlignelige,

c) skal kuldegiveren være identisk, og

d) kuldekapaciteten pr. indvendig overfladeenhed skal være større eller samme størrelse.

3) Såfremt det drejer sig om maskinkølet materiel, i hvilket tilfælde referencematerialet skal være enten:

- Maskinkølet materiel,

a) skal de under 6.c. 1. ovenfor anførte betingelser være opfyldt, og

b) skal det maskinkølede anlægs effektive kuldeydelse pr. indvendig overfladeenhed under samme temperaturbetingelser være større eller samme, eller

- Isoleret materiel, som det er tanken senere at udstyre med et maskinkøleanlæg og som er komplet i alle detaljer, men med køleanlægget fjernet. Under målingen af K-koefficienten lukkes hullet med tætsluttende paneler af samme totale tykkelse og isolationstype, som er monteret på forvæggen, og

a) de under 7.c. 1. ovenfor anførte betingelser skal være opfyldt, og

b) den effektive kuldeydelse af dette maskinkølede anlæg eller maskinkølede varmeanlæg, der er monteret på det isolerede referencemateriel, skal være som defineret i bilag 3, punkt 37.

4) Såfremt det drejer sig om opvarmet materiel, i hvilket tilfælde referencemateriellet kan være isoleret efter opvarmet materiel,

a) skal de under 6.c. 1. ovenfor anførte betingelser være opfyldt,

b) skal varmegiveren være identisk,

c) varmeanlæggets kapacitet pr. indvendig overfladeenhed være større eller den samme, og

d) hvis produktions-serien i løbet af seksårs perioden overstiger 100 enheder, fastlægger den kompetente myndighed den procentvise andel af enhederne, der skal afprøves.

5) Såfremt det drejer sig om maskinkølet og opvarmet materiel, i hvilket tilfælde referencematerialet skal være

a) maskinkølet og opvarmet materiel, og betingelserne under pkt. 7 skal være opfyldt, og det maskinkølede anlægs effektive kuldeydelse pr. indvendig overfladeenhed under samme temperaturbetingelser skal være større eller samme; varmekilden skal være identisk og varmeanlæggets kapacitet pr. indvendig overfladeenhed skal være større eller den samme eller

b) isoleret materiel, som er fuldstændigt i alle detaljer på nær den mekaniske køleenhed, varmeenhed eller mekaniske køle-varmeenhed, som vil blive monteret senere.

Under målingen af K-koefficienten lukkes hullet med tætsluttende paneler af samme totale tykkelse og isolationstype, som er monteret på forvæggen, og

- de under 6.c. 1. ovenfor anførte betingelser skal være opfyldt, og

- den effektive kuldeydelse af dette maskinkølede anlæg, der er monteret på det isolerede referencemateriel, skal være som defineret i bilag 3, punkt 25,

- varmekilden skal være identisk og varmeanlæggets kapacitet pr. indvendig overfladeenhed skal være større eller den samme.


Bilag 3

Metoder og fremgangsmåder til måling og kontrol af isolationsevnen og effektiviteten af køle- eller varmeanlæg på specielt materiel til transport af letfordærvelige fødevarer

Afsnit I

Definitioner og almindelige principper

Kapitel 1

K-koefficient

1) Den totale varmetransmissionskoefficient (K-koefficienten), som repræsenterer materiellets isolationsevne, defineres ved følgende formel:

K = W

S. ΔT

Hvor W er den varmeeffekt eller kølekapacitet, der kræves i et karrosseri med et gennemsnitsoverfladeareal S for at opretholde den absolutte temperaturforskel ΔT mellem den indvendige gennemsnitstemperatur Ti og den udvendige gennemsnitstemperatur Te under kontinuerlig drift, når den udvendige gennemsnitstemperatur Te er konstant.

Kapitel 2

Karrosseriets gennemsnitsoverfladeareal

2) Karrosseriets gennemsnitsoverfladeareal S er den geometriske middelværdi af karrosseriets indvendige overfladeareal Si og karrosseriets udvendige overfladeareal Se.

7756763931966980705 Size: (86 X 30)

Når man bestemmer de to overfladearealer S i og S e , må strukturelle særegenheder og overfladeujævnheder på karrosseriet som f.eks. afrundinger, hjulkasser og lignende tages i betragtning samt angives i den relevante rubrik i nedenfor anførte prøverapport; hvis karrosseriet imidlertid er dækket med bølgemetalplader, skal den overflade, der regnes med, være den plane overflade, der dækkes heraf, og ikke den udfoldede bølgede overflade.

Kapitel 3

Temperaturmålingspunkter

3) Ved parallelepipediske karrosserier, er karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur (Ti) det aritmetiske gennemsnit af de temperaturer, der måles 10 cm fra væggene i følgende 12 punkter:

a) karrosseriets 8 indvendige hjørner, og

b) midtpunkterne på karrosseriets 4 indvendige flader, der har det største areal.

Såfremt karrosseriet ikke er parallelepipedisk, skal de 12 målepunkter fordeles bedst muligt under hensyntagen til karrosseriets form.

4) Ved parallelepipediske karrosserier er karrosseriets udvendige gennemsnitstemperatur (Te) det aritmetiske gennemsnit af de temperaturer, der måles 10 cm fra væggene i følgende 12 punkter:

a) karrosseriets 8 udvendige hjørner, og

b) midtpunkterne på karrosseriets 4 udvendige flader, der har det største areal.

Såfremt karrosseriet ikke er parallelepipedisk, skal de 12 målepunkter fordeles bedst muligt under hensyntagen til karrosseriets form.

5) Gennemsnitstemperaturen for karrosseriets vægge er det aritmetiske gennemsnit af karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperatur

Te + T i

_____________

2

Temperaturinstrumenter, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes i og uden for karrosseriet i de i dette bilags kapitel 3, punkt 3 og 4 specificerede punkter.

Kapitel 4

Kontinuerlig drift og varighed af testen

6) karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperatur må i en periode på mindst 12 timer ikke afvige mere end ± 0,3 K, og disse temperaturer må ikke afvige mere end ± 1,0 K i løbet af de efterfølgende 6 timer.

Differencen mellem de gennemsnitlige, termiske effekter målt over en periode på mindst 3 timer før og efter førnævnte periode på mindst 6 timer, skal være mindre end 3 %.

Gennemsnitsværdierne for temperaturer og de termiske effekter, som er målt under mindst de sidste 6 timer af den kontinuerlige drift, benyttes i udregningen af K-koefficienten.

Den indvendige og udvendige gennemsnitstemperatur må ikke afvige mere end 0,2 K ved påbegyndelsen og afslutning af registreringsperioden på mindst 6 timer.

Afsnit II

Materiellets isolationsevne

Fremgangsmåder for måling af K-koefficienten

Kapitel 5

Materiel, eksklusive tanke til flydende fødevarer

7) K-koefficienten skal måles under kontinuerlig drift, enten ved den indvendige kølemetode eller ved den indvendige varmemetode. I alle tilfælde skal det tomme karrosseri anbringes i et isoleret prøvekammer.

Testmetode

8) Ved anvendelse af den indvendige kølemetode, skal der anbringes en eller flere varmevekslere inde i karrosseriet. Disse veksleres overfladeareal skal være af en sådan beskaffenhed, at hvis en væske ved en temperatur på ikke under 0 °C passerer igennem dem, forbliver karrosseriets indvendige gennemsnitstemperaturer under + 10 °C, når kontinuerlig drift er blevet etableret. Ved anvendelse af den indvendige varmemetode skal der bruges elektriske varmeaggregater (modstande, etc.). Varmevekslere eller elektriske varmeanlæg skal forsynes med en ventilator, som har en kapacitet, der er tilstrækkelig til at sikre, at luften udskiftes mellem 40 og 70 gange i timen, set i forhold til volumen af det tomme karosseri, og luftdistributionen omkring alle karosseriets indvendige overflader skal være tilstrækkelig til at sikre, at den maksimale difference mellem 2 vilkårlige af de i kapitel 3, punkt 3 nævnte 12 punkter ikke overstiger 2 K, når kontinuerlig drift er etableret.

9) Varmemængde: Den varme, der afgives af de indvendige varmeventilatorer, der er forsynet med elektriske modstande, må ikke være højere end 1 W/ cm 2 ,og varmeaggregaterne skal beskyttes med en kappe med lav emissionsevne. Det elektriske energiforbrug skal måles med en sikkerhed på ± 0,5 %.

Fremgangsmåde

10) Uanset hvilken metode, der anvendes, skal det isolerede prøvekammers gennemsnitstemperatur under hele afprøvningen holdes ensartet og konstant i overensstemmelse med det i bilagets kapitel 4 angivne, inden for ± 0,5 K, og på et sådant niveau, at temperaturforskellen mellem materiellets indre og det isolerede prøvekammer er 25 °C ± 2 K, samt at gennemsnitstemperaturen for karrosseriets vægge vedligeholdes på + 20 °C ± 0,5 K.

11) Under afprøvningen, hvad enten den foregår ved indvendig kølemetode eller ved indvendig varmemetode, skal kammerets atmosfære bringes i kontinuerlig cirkulation, således at luftens bevægelseshastighed i 10 cm's afstand fra væggene opretholdes på mellem 1 og 2 m/sek.

12) Anlæggene til frembringelse og fordeling af kulde eller varme, til måling af mængden af den udvekslede kulde eller varme samt cirkulationsventilatorernes varmeækvivalent skal sættes i gang. Tab fra de elektriske ledninger mellem måleren af tilført varme og karosseriet skal fastslås ved måling eller beregning, og tabet skal trækkes fra den samlede varmetilførsel.

13) Når der er etableret kontinuerlig drift, må den maksimale difference mellem temperaturerne i de varmeste og i de koldeste punkter udvendigt på karosseriet ikke overstige 2 K.

14) Karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperatur skal begge aflæses mindst 4 gange i timen.

Kapitel 6

Tanke til flydende fødevarer

15) Den nedenfor beskrevne metode finder anvendelse på enkeltrums- og flerrumstankudstyr, der udelukkende er beregnet til transport af flydende fødevarer, som f.eks. mælk. Hvert rum i sådanne tanke skal være forsynet med mindst et mandehul og mindst en muffe til udtømningsrør. Hvor der er flere rum, skal disse være adskilt fra hinanden ved uisolerede lodrette skillevægge.

16) K-koefficienten skal måles under kontinuerlig drift ved indvendig opvarmning af den tomme tank i et isoleret prøvekammer.

Testmetode

17) Der skal anbringes en elektrisk varmekilde i tanken. Hvis tanken har flere rum, skal der anbringes en varmeveksler i hvert rum. Varmevekslerne skal være forsynet med elektriske modstande og en ventilator med en kapacitet, der er tilstrækkelig til at sikre, at differencen mellem maksimumtemperaturen og minimumtemperaturen i hvert rum ikke overstiger 3 K, når der er blevet etableret kontinuerlig drift. Hvis tanken består af flere rum, må differencen mellem gennemsnitstemperaturen i det koldeste rum og gennemsnitstemperaturen i det varmeste rum ikke overstige 2 K, når temperaturerne måles som anført i dette bilags punkt 18.

18) Temperaturmålerne, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes inde i og uden på tanken i 10 cm's afstand fra væggene på følgende måde:

a) Hvis tanken kun består af et rum, skal målinger som minimum udføres i følgende 12 punkter:

1) De fire endepunkter af to diametre, som står vinkelret på hinanden, den ene vandret og den anden lodret, nær hver af tankens to ender.

2) De fire endepunkter af to diametre, som står vinkelret på hinanden, hældende 45 ° i forhold til vandret, i tankens aksialplan.

b) Hvis tanken har to rum, skal målingen mindst foretages ved følgende punkter:

1) Nær bunden af det første rum og skillevægen til det andet rum, ved yderpunktern af tre radier som former en 120 ° vinkel, hvor én af radierne er rettet vertikalt opad.

2) Nær bunden af det andet rum og skillevægen til det første rum, ved yderpunktern af tre radier som former en 120 ° vinkel, hvor én af radierne er rettet vertikalt nedad.

c) Hvis tanken har flere rum, skal målepunkterne for hvert af de to enderum som minimum være:1) Endepunkterne af en vandret diameter nær endefladen og endepunkterne af en lodret diameter nær skillevæggen; og i hvert af de øvrige rum som minimum være2) Endepunkterne af en diameter, der har en hældningsvinkel i forhold til vandret på 45 ° nær en af skillevæggene, og endepunkterne af en diameter vinkelret på den første, og som er nær ved den anden skillevæg.

Tankens indvendige og udvendige gennemsnitstemperatur skal være det aritmetiske gennemsnit af hhv. alle målinger udført inde i og alle målinger udført uden for tanken. Hvor en tank har mindst to rum, skal hvert enkelt rums indvendige gennemsnitstemperatur være det aritmetiske gennemsnit af mindst fire målinger i det pågældende rum, og det totale antal af målinger i alle rum af tanken skal være mindst tolv.

Fremgangsmåde

19) Det isolerede prøvekammers gennemsnitstemperatur skal under hele afprøvningen holdes ensartet og konstant i overensstemmelse med bilagets kapitel 4, på et sådant niveau, at temperaturforskellen mellem materiellets indre og det isolerede prøvekammer er mindst 25 °C ± 2 K, samt at gennemsnitstemperaturen for karrosseriets vægge vedligeholdes på + 20 °C ± 0,5 K.

20) Prøvekammerets atmosfære skal bringes i kontinuerlig cirkulation, således at luftens bevægelseshastighed i 10 cm's afstand fra væggen opretholdes på mellem 1 og 2 m/sek.

21) De anordninger, der tjener til opvarmning og cirkulation af luften og til måling af den udvekslede varmemængde og cirkulationsventilatorernes varmeækvivalent, skal sættes i gang.

22) Når kontinuerlig drift er etableret, må den maksimale difference mellem temperaturerne i de varmeste og koldeste punkter på tankens udvendige side ikke overstige 2 K.

23) Tankens udvendige og indvendige gennemsnitstemperaturer skal begge aflæses mindst 4 gange i timen.

Kapitel 7

Mekanisk kølemateriel med flere samtidige temperaturer

24) Hovedenheden skal testes sammen med de individuelle fordampere. Hver fordamper skal om muligt testes på individuelle kalorimetre.

Den nominelle kølekapacitet for hovedenheden ved anvendelse af samme temperatur i alle afdelinger skal måles med en enkelt kombination af to eller tre fordampere, herunder den største og den mindste.

Den individuelle kølekapacitet skal måles for alle fordampere, hver enkelt ved anvendelse af samme temperatur som hovedenheden. Målingen skal omfatte to eller tre fordampere, herunder den største, den mindste og en mellemstørrelse, hvis flere end to måles.

Hvis multitemp-enheden kan anvendes med to eller flere fordampere, skal hovedenheden testes med en kombination af tre fordampere: Den mindste, den største og en mellemstørrelse. Såfremt producenten kræver det, kan enheden herudover testes med en kombination af den største og den mindste fordamper.

Test skal foretages såvel ved uafhængig anvendelse som ved stand by.

Fastlæggelsen af den nominelle kølekapacitet for hovedenheden

25) Den nominelle kølekapacitet for kerneenheden i tilfælde af samme temperatur i kerneenhed og multitemp-materielskal måles med en kombination af to eller tre fordampere, som arbejder samtidig ved samme temperatur. Testen skal udføres ved - 20° C og ved 0° C.

Temperaturen ved luftindtaget i hovedenheden skal være + 30° C, og den nominelle kølekapacitet ved – 10° C skal beregnes ved lineær interpolation fra kapaciteten ved -20° C og ved 0° C.

Fastlæggelse af den individuelle kølekapacitet for hver fordamper

26) Hver enkelt fordamper skal måles ved anvendelse alene sammen med kerneenheden. Testen skal udføres ved -20° C og ved 0° C. Temperaturen ved luftindtaget skal være 30° C.

Den individuelle kølekapacitet ved -10° C skal beregnes ved lineær interpolation fra kapaciteten ved -20° C og ved 0° C.

Test af den resterende effektive kølekapacitet af fordampere i multitemp-anvendelse

27) Den resterende effektive kølekapacitet skal måles for hver enkelt fordamper ved -20° C, medens de øvrige termostatstyrede fordampere skal stå på 0° C med en referencevarmebelastning på 20 pct. af den individuelle kapacitet ved -20° C. Temperaturen ved luftindtaget skal være +30° C.

For multitempkøleenheder med mere end en kompressor, som kaskadesystemer eller enheder med totrins kompressorsystemer, hvor kølekapaciteten kan opretholdes samtidig i rum med frost og køl, skal målingen af den effektive kølekapacitet foretages i en supplerende måling med varmebelastning.

Omfanget af certificering af kølemateriel med kapacitet til flere samtidige temperaturer

Generelle bestemmelser

28) Kravet til kølekapacitet skal baseres på kravet til kølekapacitet for materiel beregnet til at holde samme temperatur i hele materiellet.

For multitemp materiel godkendes en K-koefficient mindre end eller lig med 0,40 W/ m2 for den ydre opbygning, og isoleringsevnen af de ydre vægge skal beregnes ved anvendelse af den i traktaten anvendte K-koefficient. Isoleringskapaciteten af de indre skillevægge skal beregnes ved anvendelse af K-koefficienten i pkt. 34.

Den nominelle kølekapacitet af køleenheden med flere samtidige temperaturmuligheder skal mindst svare til varmetabet gennem indre skillevægge og ydervægge tilsammen ganget med faktor 1.75.

I hvert rum skal den beregnede, tiloversblevne effektive kølekapacitet ved hver fordampers lavest mulige temperatur være større end eller lig med det maksimale kølekrav til et rum ved de mest ufordelagtige forudsætninger ganget med en faktor på 1.75.

Hele materiellets opfyldelse af kravene

29) Den ydre væg skal have en K-værdi på lig med eller mindre end 0,4 W/m2. K.

Den indre overflade må ikke afvige mere end 20 pct.

Udstyret skal opfylde kravet Pnominal > 1.75 ⃰ K body ⃰ ∆T hvor

Pnominal er den nominelle frysekapacitet for multitemp køleenhed; K body er K-værdien i ATP-testrapporten af hele materiellet; Sbody er den indre overflade af hele materiellet og ∆T er forskellen i temperatur mellem ydersiden og indersiden af materiellet.

Fastsættelse af kølekrav til kølede fordampere

30) Med skillevæggen i en given position er kølekravet til hver enkelt fordamper:

Pkølekrav = (Skøleafd - ∑ Sbulk ) ⃰ Kbody ⃰ ∆Text + ∑ ( Sbulk ⃰ Kbulk ⃰ ∆ Tint ) hvor

Kbody er K-værdien i ATP-testrapporten for ydersiden af materiellet; Skøleafd er overfladen af det kølede rum ved den givne fordeling af skillevæggene; Sbulk er overfladen af skillevæggene; Kbulk er K-værdien af skillevæggene jfr. pkt. 34, ∆ Text er forskellen i temperatur i det kølede rum og + 30° C udenfor materiellet og Tint er forskellen i temperatur i det kølede rum og andre rum. For ukonditionerede rum skal der benyttes en temperatur på +20° C i beregningen.

Fastsættelse af kølekrav ved frostrum

31) Med skillevæggene i en given position er kølekravet til hver enkelt frostrum:

Pfrysekrav = (Sfryserum - ∑Sbulk ) ⃰ Kbody ⃰ ∆Text + ∑( Sbulk ⃰ Kbulk ⃰ ∆ Tint) hvor

Kbody er K-værdien i ATP-testrapporten for hele materiellet; Sfryserum er overfladen af frostrum for den givne placering af skillevæggen; Sbulk er overfladerne af skillevæggene; Kbulk er K-værdien af skillevæggene jfr. skemaet i pkt. 34; ∆Text er forskellen i temperatur mellem frostrum og + 30° C udenfor materiellet og Tint er forskellen i temperatur mellem frostrum og andre rum. For isolerede rum skal en temperatur på + 20° C anvendes ved beregningen.

Fastlæggelse af den effektive kølekapacitet af frostfordampere

32) Den effektive kølekapacitet ved en given placering af skillevæggen beregnes som

Peff-frostford = Pind-frostford ⃰ [1 ∑ (Peff-kølford / Pind-kølford) ] hvor

Peff-frostford er den effektive kølekapacitet af frostfordamperen ved en given konfiguration; Pind-frostford er den individuelle kølekapacitet for frostfordamperen ved -20° C; Peff-kølford er den effektive kølekapacitet for hver fkølefordamper i konfigurationerne defineret i pkt. 34 Pind-kølford er den individuelle kølekapacitet ved -20° C for hver kølefordamper.

Denne beregningsmetode gælder ved mekanisk kølet multitemp materiel med en enkelt kompressor. For materiel med mere end en kompressor, som fx kaskadesystemer eller enheder med totrins kompressorsystemer, hvor kølekapaciteten kan opretholdes samtidig i rum med frost og køl, benyttes denne metode ikke. For den type materiel interpoleres den effektive kølekapacitet mellem den effektive kølekapacitet målt med to forskellige varmebelastninger.

Overensstemmelseserklæring

33) Materialet erklæres i overensstemmelse med kravene til multitemp-anvendelse, når, for hver position af skillevæggen og for hver fordeling af temperaturer i rummene,

Peff-frostford ≥ 1,75 ⃰ Pfrostkrav eller Peff-kølford ≥ 1,75 ⃰ Pkølkrav hvor

Peff-frostford er den effektive kølekapacitet for den givne frostfordamper ved klassetemperaturen for rummet i en given konfiguration; Peff-kølford er den effektive kølekapacitet for den givne kølefordamper ved klassetemperaturen for rummet i en given konfiguration; Pfrostkrav er frysekravet for det givne rum ved klassetemperaturen for rummet i en given konfiguration jf. pkt. 31 og Pkølekrav er kølekravet for den givne afdeling ved klassetemperaturen for afdelingen i en given konfiguration jf. pkt. 30.

Skillevæggen anses for at være dimensioneret, hvis vægpositionerne fra det mindste til det største rum kontrolleres ved iterative metoder, hvor ingen bidrag på overfladearealet afviger mere end 20 pct.

Indre skillevægge

34) Termiske tab gennem indre skillevægge beregnes ved anvendelse af følgende K-koefficienter

 
K-koefficient – [W/m2. K]
Flytbar
Minimum skumtykkelse i mm
Langsgående – alugulv
2.0
3.0
25
Langsgående – glasfibergulv
1.5
2.0
25
Tværgående – alugulv
2.0
3.2
40
Tværgående – glasfibergulv
1.5
2.6
40

K-koefficienten af den flytbare skillevæg omfatter en sikkerhedsmargen for specifikt aldershenfald og uundgåelige, termiske lækager. For specifikke design med supplerende varmeoverførsel forårsaget af supplerende termiske broer i forhold til standarddesignet, skal K-koefficienten for skillevæggen forøges.

Bestemmelsen gælder alene materiel, som er godkendt efter 30. oktober 2015. Materiel, som før denne dato har undergået sammenlignelig test kan overføres mellem Danmark og et andet land, som har tiltrådt ATP-traktaten, såfremt myndighederne i de berørte lande tillader det.

Kapitel 8

Bestemmelser der gælder for alle typer isoleret materiel

Kontrol af K-koefficienten

35) Hvor formålet med afprøvningerne ikke er at bestemme K-koefficienten men blot at kontrollere, at den er under en vis grænse, kan de i bilagets kapitel 6 beskrevne afprøvninger standses, så snart de foretagne målinger viser, at K-koefficienten opfylder kravene.

Nøjagtigheden af målingerne af K-koefficienten

36) Prøvestationerne skal have udstyr og apparatur som sikrer, at K-koefficienten bestemmes med en maksimal fejlmargin på ± 10 % når den indvendige kølemetode anvendes, og ± 5 % når den indvendige varmemetode anvendes.

Afsnit III

Effektiviteten af materiellets termiske anlæg

Fremgangsmåder ved fastlæggelse af effektiviteten af materiellets termiske funktion

Kapitel 9

Kølet materiel

37) Det tomme materiel skal anbringes i et isoleret kammer, hvis gennemsnitstemperatur skal holdes ensartet og konstant på + 30 °C inden for ± 0,5 K. Kammerets atmosfære skal bringes i cirkulation som beskrevet i punkt 11.

38) Temperaturmålerne, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes inde i og uden på karrosseriet i de i bilagets punkt 3 og 4 udspecificerede punkter.

Fremgangsmåde

39)

a) For materiel, som ikke er materiel med monterede eutektiske plader eller materiel med flydende gas-systemer, skal den maksimale vægtmængde kølemiddel, som specificeret af fabrikken eller som normalt kan anvendes, fyldes i de dertil beregnede beholdere, når karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået karrosseriets udvendige gennemsnitstemperatur (+ 30 °C). Døre, luger og andre åbninger skal lukkes, og eventuelle indvendige ventilationsanordninger i materiellet skal aktiveres på maksimal ydelse. Desuden skal, hvis det drejer sig om nyt materiel, en varmeordning, der har en varmeydelse som svarer til 35 % af den gennem væggene under kontinuerlig drift udvekslede varme, aktiveres inde i karrosseriet, når den foreskrevne temperatur for den klasse, hvortil materiellet formodes at høre, er nået. Under afprøvningen må der ikke påfyldes ekstra kølemiddel.

b) For materiel med monterede eutektiske plader skal afprøvningen indledes med nedfrysning af den eutektiske opløsning. Når karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur og pladernes temperatur har nået den udvendige gennemsnitstemperatur (+ 30 °C), skal pladekøleanlægget køre i 18 på hinanden følgende timer, efter at dørene og lugerne er blevet lukket. Hvis pladekøleanlægget indbefatter en cyklisk virkende mekanisme, skal totalvarigheden af anlæggets drift være 24 timer. Ved nyt materiel sættes, så snart køleanlægget er standset, et varmeaggregat med en varmeydelse, der svarer til 35 % af den gennem væggene under kontinuerlig drift udvekslede varme, i gang inde i karrosseriet, når den foreskrevne temperatur for den klasse, til hvilken materieller formodes at høre, er nået. Opløsningen må ikke genfryses under afprøvningen.

c) Hvor materiellet er udstyret med flydende gas- systemer, skal følgende afprøvningsprocedure anvendes: Når karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået den udvendige gennemsnitstemperatur (+ 30 °C), fyldes beholderne til flydende gas op til det af fabrikanten foreskrevne niveau. Derefter lukkes døre, luger og andre åbninger som ved normal drift, og materiellets eventuelle indvendige ventilationsanordninger startes med maksimal kapacitet. Termostaten stilles på en temperatur højst 2 grader under temperaturgrænsen for den antagne klasses materiel, og kølingen af karrosseriet påbegyndes. Under kølingen af karrosseriet erstattes det forbrugte kølemiddel. Denne erstatning skal ske:

1) Enten i løbet af en periode svarende til intervallet mellem kølingens påbegyndelse og det øjeblik, hvor den temperatur, der foreskrives for den klasse, hvortil materiellet antages at høre, nås første gang,

2) eller i løbet af en tre-timers periode regnet fra påbegyndelsen af kølingen, idet den korteste periode gælder.

Uden for denne periode må der ikke påfyldes yderligere kølemiddel under prøven.

Hvis materiellet er nyt, skal et varmeaggregat med en varmeydelse svarende til 35 % af den varme, der under kontinuerlig drift veksles gennem væggene, startes inde i karrosseriet, når klassetemperaturen er nået.

Fælles bestemmelser for alle typer kølet materiel

40) Karrosseriets ud- og indvendige gennemsnitstemperatur skal begge aflæses mindst hvert 30. minut.

41) Afprøvningen skal fortsættes i 12 timer efter, at karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået den nederste foreskrevne grænse for den klasse, til hvilken materiellet formodes at høre (A = + 7 °C; B = - 10 °C; C = - 20 °C; D = 0 °C) eller, hvis det drejer sig om materiel med monterede eutektiske plader, når køleanlægget er standset.

Kriterium for tilfredsstillende test

42) Afprøvningen skal anses for tilfredsstillende, hvis karrosseriets indvendige gennemsnitstemperaturer i den førnævnte 12-timers periode ikke overstiger førnævnte nederste grænse.

Kapitel 10

Maskinkølet materiel

Testmetode

43) Afprøvningen skal udføres under de i bilagets punkt 37 og 38 foreskrevne betingelser.

Fremgangsmåde

44) Når karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur når den udvendige temperatur (+ 30 °C), lukkes døre, luger og andre åbninger, og køleanlægget samt eventuelle indvendige ventilationsanordninger aktiveres på maksimal ydelse. Ved nyt materiel skal der desuden inde i karrosseriet startes et varmeaggregat med en varmeydelse, der svarer til 35 % af den gennem væggene under kontinuerlig drift udvekslede varme, når temperaturen for den klasse, til hvilken materiellet formodes at høre, er nået.

45) Karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperaturer aflæses begge mindst hver 30. minut.

46) Afprøvningen fortsættes i 12 timer efter, at karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået:

a) når det drejer sig om klasse A, B og C, enten den nedre foreskrevne grænse for den klasse, til hvilken materiellet formodes at høre (A = 0 °C; B = - 10 °C; C = - 20 °C); eller

b) når det drejer sig om klasserne D, E og F, et niveau, som ikke er lavere end den foreskrevne øvre grænse for den klasse, til hvilken materiellet formodes at høre (D = 0 °C; E = - 10 °C; F = - 20 °C).

Kriterier for tilfredsstillende test

47) Afprøvningen anses for tilfredsstillende, hvis køleanlægget er i stand til at opretholde de foreskrevne temperaturer i de nævnte 12 timer. Kuldeanlæggets eventuelle automatiske afrimningsperioder medregnes ikke.

48) Hvis kuldeanlægget med alt tilhørende udstyr, til den kompetente myndigheds tilfredsstillelse særskilt har gennemgået en afprøvning til bestemmelse af dets effektive kuldeydelse ved de foreskrevne referencetemperaturer, kan transportmateriellet godkendes som maskinkølet materiel uden at blive underkastet en effektivitetsprøve, hvis anlæggets effektive kuldeydelse under kontinuerlig drift overstiger varmetabet gennem væggene for den relevante klasse multipliceret med faktoren 1,75.

49) Hvis kuldemaskineenheden erstattes af en enhed af en anden type, kan de kompetente myndigheder:

a) forlange, at materiellet underkastes de i punkt 43 til 46foreskrevne bestemmelser og kontrolmålinger, eller

b) sikre sig, at den nye kuldemaskineenheds effektive kuldeydelse ved den for materiel i den pågældende klasse foreskrevne temperatur mindst er på højde med den udskiftede enheds, eller

c) sikre sig, at den nye kuldemaskineenheds effektive kuldeydelse opfylder kravene i punkt 48.

Kapitel 11

Opvarmet materiel

Testmetode

50) Det tomme materiel skal anbringes i et isoleret kammer, hvis temperatur skal holdes ensartet og konstant på det lavest mulige niveau. Atmosfæren i kammeret skal bringes i cirkulation som beskrevet i punkt 11.

51) Temperaturmålerne, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes inden i og uden for karrosseriet i de punkter, der er specificeret i punkt 3 og 4.

Fremgangsmåde

52) Døre, luger og andre åbninger lukkes, og varmeudstyret og eventuelle vantilationsanlæg igangsættes til maksimal ydeevne.

53) Karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperaturer aflæses mindst en gang hvert 30. minut.

54) afprøvningen fortsættes i 12 timer, efter at differencen mellem karrosseriets indvendige og udvendige genmnemsnitstemperatur er nået op på det niveau, der svarer til de foreskrevne betingelser for den klasse, til hvilken materiellet formodes at høre, med tillæg af 35%, hvis der er tale om nyt materiel.

Kriterium for tilfredsstillende test

55) Afprøvningen anses for tilfredsstillende, hvis varmeanlægget i løbet af de 12 timer er i stand til at opretholde den foreskrevne temperaturforskel.

Kapitel 12

Maskinkølet og opvarmet materiel

Testmetode

56) Afprøvningen skal udføres ad to omgange. Effektiviteten af køleenheden i køle- eller i køle-varmeanlægget fastlægges først, og derefter afprøves varmeenheden. Første del af afprøvningen udføres i overensstemmelse med beskrivelsen under pkt. 37 of 38, og anden del efter beskrivelsen under pkt. 50 og 51.

Fremgangsmåde

57) Fremgangsmåden for første del af afprøvningen er beskrevet under pkt. 44 og 45, mens fremgangsmåden for anden del er beskrevet under pkt. 52 og 53. Anden del kan foretages i umiddelbar forlængelse af første del, uden af måleudstyret demonteres.

58) Afprøvningen fortsættes for hver del i 12 timer efter at

a) for den første del af afprøvningen, karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået det laveste niveau i de foreskrevne betingelser for den klasse, til hvilken materiellet formodes af tilhøre, og

b) for den anden del af afprøvningen, differencen mellem karrosseriets indvendige og udvendige gennemsnitstemperatur er nået op på det niveau, der svarer til de foreskrevne betingelser for den klasse, til hvilken materiellet formodes at høre, med tillæg af 35 %, hvis det drejer sig om nyt materiel.

Kriterium for tilfredsstillende test

59) Afprøvningen anses for tilfredsstillende, hvis

a) for den første del af afprøvningen, køle- eller køle-varmeanlægget er i stand til at opretholde de foreskrevne temperaturer i de nævnte 12 timer. Kuldeanlæggets eventuelle automatiske afrimningsperioder medregnes ikke

b) for den anden del af afprøvningen, hvis varmeanlægget i løbet af de 12 timer er i stand til at opretholde den foreskrevne temperaturforskel.

60) Hvis kuldeanlægget med alt tilhørende udstyr, til den kompetente myndigheds tilfredsstillelse særskilt har gennemgået en afprøvning til bestemmelse af dets effektive kuldeydelse ved de foreskrevne referencetemperaturer, kan transportmateriellet anses for at bestået første del af afprøvningen uden at blive underkastet en effektivitetsprøve, hvis anlæggets effektive kuldeydelse under kontinuerlig drift overstiger varmetabet gennem væggene for den relevante klasse multipliceret med faktoren 1,75.

61) Hvis kuldemaskineenheden erstattes af en enhed af en anden type, kan de kompetente myndigheder:

a) forlange, at materiellet underkastes de i punkt 43 til 46 foreskrevne bestemmelser og kontrolmålinger, eller

b) sikre sig, at den nye kuldemaskineenheds effektive kuldeydelse ved den for materiel i den pågældende klasse foreskrevne temperatur mindst er på højde med den udskiftede enheds, eller

c) sikre sig, at den nye kuldemaskineenheds effektive kuldeydelse opfylder kravene i punkt 48.

Afsnit IV

Fremgangsmåde til måling af en enheds effektive kuldeydelse Wo, når fordamperen er rimfri

Kapitel 13

Generelle principper

62) Kuldeydelsen er, ved montering på enten en kalorimeterboks eller på transportmaterielenhedens vægge, og ved kontinuerlig drift:

W o = W j + U. ∆T

Hvor U er varmestrømmen afgivet fra kalorimeterboksen eller transportmateriellets vægge, watt/°C.

∆T er forskellen mellem den gennemsnitlige indvendige temperatur Ti og den gennemsnitlige udvendige temperatur Te fra kalorimeterboksen eller en transportmaterielenheden (K),

Wj er den varme, som afgives fra varmeventilatoren for at holde hver temperaturforskel i ligevægt.

Kapitel 14

Testmetode

63) Køleanlægget er monteret enten på en kalorimeterboks eller en transportmaterielenhed.

I begge tilfælde måles den totale varmetransmission ved en enkelt gennemsnitlig vægtemperatur før ydelsesprøven. Der anvendes en aritmetisk korrektionsfaktor, baseret på afprøvningen og prøvestationens erfaring, som tager højde for den gennemsnitlige vægtemperatur ved hver termisk ligevægt under beregningen af den effektive kuldeydelse.

Der bør benyttes en kalibreret kalorimeterboks for at sikre maksimal nøjagtighed.

Målingerne og proceduren skal være som beskrevet i ovennævnte kapitel 1-5. Det er dog tilstrækkeligt at måle U direkte, idet værdien af denne koefficient er defineret ved følgende forhold:

U = W

ΔTm

hvor:

W er den varme, der afgives af det interne varmeaggregat og ventilatorer,

∆Tm er forskellen mellem den indvendige gennemsnitstemperatur Ti og den udvendige gennemsnitstemperatur Te,

U er varmestrømmen og pr. gradsforskel mellem lufttemperaturen inden i og uden for kalorimeterboksen eller transportmaterielenheden, der måles med køleanlægget påmonteret.

Kalorimeterboksen eller transportmaterielenheden anbringes i et prøvekammer. Hvis der benyttes en kalorimeterboks, bør U. ∆T ikke være mere end 35 % af den totale varmestrøm Wo.

Kalorimeterboksen eller transportmaterielenheden skal være kraftigt isoleret.

Instrumenter

64) Prøvestationerne skal være udstyret med instrumenter til måling af U-værdien med en nøjagtighed på ± 5 %. Varmetransmission ved luftutæthed bør ikke overstige + 5 % af den totale varmetransmission gennem kalorimeterboksen eller gennem transportmaterielenheden. Kuldeydelsen skal beregnes med en nøjagtighed på ± 5 %.

Kalorimeterbeholderens eller transportmaterielenhedens instrumenter skal være i overensstemmelse med ovennævnte punkt 3 og 4. Følgende skal måles:

a) Lufttemperaturen:

Mindst 4 termometre, der er jævnt fordelt ved indgangen til fordamperen;

Mindst 4 termometre, der er jævnt fordelt ved udgangen af fordamperen;

Mindst 4 termometre, der er jævnt fordelt ved indgangen til kondensatoren;

Termometrene skal være beskyttet mod stråling;

Temperaturmålingssystemet skal have en nøjagtighed på ± 0,2 K.

b) Energiforbrug: Der skal være instrumenter til måling af køleanlæggets el- eller brændstofforbrug, og forbruget skal måles med en nøjagtighed på ± 0,5 %.

c) Rotationshastighed: Der skal være instrumenter til måling af kompressorernes og cirkulationsventilatorernes rotationshastighed, eller til beregning af disse hastigheder i de tilfælde, hvor direkte måling er upraktisk. Rotationshastigheden skal måles med en nøjagtighed på ± 1 %.

d) Tryk: Der skal monteres højpræcisionstrykmålere (± 1 % nøjagtighed) på kondensatoren, på fordamperen og på kompressorindgangen, når fordamperen er udstyret med en trykregulator.

Afprøvningsforhold

65)

a) Lufttemperaturen ved indgangen til kondensatoren skal holdes på 30 °C ± 0,5 K. Den maksimale difference mellem den varmeste og koldeste målte temperatur må ikke overstige 2 K.

b) Inden i kalorimeterboksen eller i transportmaterielenheden ved luftindtaget til fordamperen:

skal der være tre temperaturniveauer mellem - 25 °C og + 12 °C afhængig af enhedens beskaffenhed, idet et temperaturniveau skal være det minimum, der foreskrives for den klasse, fabrikanten har anmodet om, med en tolerance på ± 1 K.

Den indvendige gennemsnitstemperatur skal holdes inden for en tolerance på ± 0,5 K. Under målingen af kuldeydelsen skal den varme, der afgives i ligevægtstilstanden inden i kalorimeterboksen eller transportmaterielenheden, holdes på et konstant niveau med en tolerance på ± 1 pct.

Producenten skal fremvise følgende i forbindelse med test af køleanlæg:

1) Dokumenter, der beskriver enheden, som skal testes.

2) Et teknisk dokument, der beskriver de vigtigste funktionsparametre for køleanlægget og specificerer dets tilladelige spændevidde.

3) Karakteristika ved den materielserie, der testes.

4) En udtalelse om hvilke drivmotorer, der skal benyttes under testen.

Kapitel 15

Afprøvningsprocedure

66) Afprøvningen skal foregå i to dele: afkølingsfasen og målingen af den effektive kuldeydelse ved tre stigende temperaturniveauer.

a) Afkølingsfasen: Kalorimeterbeholderens eller transportmateriellets begyndelsestemperatur skal være 30 °C ± 3 K. Den sænkes derpå til: - 25 °C for -20 °C klassen, -13 °C for -10 °C klassen eller -2 °C for 0 °C klassen.

b) Måling af den effektive kuldeydelse på hvert indvendigt temperaturniveau.

En første afprøvning skal udføres i mindst 4 timer på hvert temperaturniveau under termostatkontrol (af køleanlægget) for at stabilisere varmetransmissionen mellem det indvendige eller udvendige af kalorimeterbeholderen eller transportmaterielenheden.

En anden afprøvning skal udføres i mindst 4 timer uden brug af termostat med det formål at beregne den maksimale kuldeydelse, idet det indvendige varmeaggregat opretholder en ligevægtstilstand på hvert temperaturniveau som foreskrevet i punkt 59.

Før der skiftes fra et temperaturniveau til et andet, skal beholderen eller enheden være manuelt afrimet. Hvis køleanlægget kan køre på mere end en form for energi, skal afprøvningerne gentages for hver energiform.

Hvis kompressoren drives af køretøjets motor, skal afprøvningen udføres både ved kompressorens minimumshastighed og den nominelle rotationshastighed som angivet af fabrikanten.

Hvis kompressoren drives af køretøjets bevægelse, skal afprøvningen udføres ved kompressorens nominelle rotationshastighed som angivet af fabrikanten.

67) Den samme procedure skal følges for enthalpimetoden, men i så fald skal varmen, der afgives af fordamperventilatorerne på hvert temperaturniveau, også måles.

Denne metode kan tillige anvendes både til test af referencemateriel. I så fald måles den effektive kuldeydelse ved multiplikation af kølevæskens massestrøm (m) med enthalpiforskellen mellem den kølevæske i dampform, der forlader enheden (ho), og væsken ved indgangen til enheden (hi).

For at opnå den effektive kuldeydelse, fratrækkes den varme, der produceres af cirkulationsventilatorerne (W f ). Det er vanskeligt at måle W f , hvis cirkulationsventilatorerne drives af en udvendig motor. I så fald bør enthalpimetoden ikke anvendes. Når ventilatorerne drives af indvendige elmotorer, måles effekten ved hjælp af egnede instrumenter med en nøjagtighed på ± 3 %, og kølestrømmen måles med en nøjagtighed på ± 3 %.

Varmebalancen gives ved følgende formel:

Wo = (ho - hi )m - Wf.

Egnede metoder beskrives i standarderne ISO 971, BS 3122, DIN, NEN osv. Et elvarmeaggregat anbringes inden i materiellet for at opnå den termiske ligevægt.

Forholdsregler

68) Da afprøvningerne for den effektive kuldeydelse udføres med køleanlæggets termostat slået fra, skal følgende forholdsregler iagttages:

a) Hvis materiellet har et varmgasinjektionssystem, skal dette være ude af drift under afprøvningen.

b) Ved automatisk kontrol af køleanlægget, der aflaster individuelle cylindre (for at tilpasse anlæggets kølekraft til den effekt, der er til rådighed fra motoren), skal afprøvningen udføres med det antal cylindre, der er passende for temperaturen.

Kontrol

69) Følgende bør kontrolleres og de anvendte metoder anføres på prøverapporten:

a) At afrimningssystemet og termostaten fungerer korrekt;

b) At den cirkulerende luftmængde er som angivet af fabrikken;

c) At ved måling af luftcirkulationen fra et køleanlægs fordampningsventilatorer, skal der anvendes en metode, som kan måle hele den leverede mængde. Det anbefales, at en af de eksisterende standarder anvendes, f.eks. BS 848, ISO 5801, AMCA 210-85, AMCA 210-07, DIN 24163, NFE 36101, NF X10. 102, DIN 4796.

d) At der til afprøvninger anvendes det kølemiddel, som er angivet af fabrikanten.

Kapitel 16

Resultater

70) I ATP henseende er kølekapaciteten gennemsnitstemperaturen målt ved indgangene til fordamperen. Temperaturmålingsinstrumenterne skal beskyttes mod stråling.

Afsnit V

Kontrol af isolationsevnen for materiel i brug

71) Med det formål at kontrollere isolationsevnen af hver materielenhed i brug, som foreskrevet i bilag 2, punkt 1(b) og 1(c), kan ATP-materielkontrollen:

a) Anvende de i dette bilags afsnit II beskrevne metoder, eller

b) Anvende eksperter, der skal vurdere materiellets egnethed til fortsat anvendelse inden for en af kategorierne for isoleret materiel. Disse eksperter skal tage følgende enkeltheder i betragtning og basere deres konklusioner på de nedenfor anførte kriterier:

Kapitel 17

Almindelig undersøgelse af materiellet

72) Undersøgelsen skal bestå i eftersyn af materiellet med henblik på at kontrol af:

a) Faste identifikationsmærker påsat af fabrikanten,

b) Isolationsbeklædningens generelle udførelse,

c) Den metode, der er anvendt til anbringelse af isolationen,

d) Væggenes art og tilstand,

e) Det isolerede rums tilstand, og

f) Væggenes tykkelse.

Til dette formål kan eksperterne foranledige dele af materiellet afmonteret samt kræve, at de dokumenter, de måtte finde det nødvendigt at benytte (tegninger, prøverapporter, specifikationer, fakturaer, etc.), stilles til deres disposition.

Kapitel 18

Undersøgelse af lufttæthed (gælder ikke for tankmateriel)

73) Eftersynet skal foretages af en kontrollør, der befinder sig inde i materiellet, som skal være anbragt på et fuldt oplyst sted. Alternative metoder, der giver mere nøjagtige resultater, kan anvendes.

Kapitel 19

Afgørelser

74)

a) Hvis konklusionerne vedrørende karrosseriets almene tilstand er gunstige, kan materiellet fortsat anvendes som isoleret materiel under dets oprindelige klasse i en periode, der ikke overstiger 3 år. Hvis ekspertens eller eksperternes konklusioner er ugunstige, kan man kun vedblive med at anvende materiellet, såfremt det på en prøvestation består de i afsnit II beskrevne afprøvninger af K-koefficienten; derefter kan materiellet anvendes i en ny periode på maksimalt 6 år.

b) Såfremt en eller flere eksperter konkluderer, at materiel klassificeret som kraftigt isoleret materiel ikke længere lever op til denne klassifikation men er egnet til fortsat drift som normalt isoleret materiel, kan drift i denne klasse tillades i op til 3 år. I så fald skal kendemærkerne, jf. bilag 5 ændres tilsvarende.

c) Hvis materiellet består af seriefremstillede materielenheder af en given type, der opfylder kravene i bilag 2, punkt 6, og tilhører én ejer, kan K-koefficienten af mindst 1 % af antallet af enheder, ud over et eftersyn af hver materielenhed, måles i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit II. Hvis resultaterne af undersøgelserne og målingerne er acceptable, kan alt det pågældende materiel forblive i brug som isoleret materiel under sin oprindelige klasse i yderligere en 6-års periode.

Afsnit VI

Kontrol af effektiviteten af termiske anlæg i brug

75) For, som foreskrevet i bilag 2, punkt 1, b) og c) at kontrollere effektiviteten af det termiske anlæg på hver enhed af kølet, maskinkølet, opvarmet eller maskinkølet og opvarmet materiel i brug, kan ATP-materielkontrollen:

a) Anvende de i afsnit III beskrevne metoder; eller

b) Anvende eksperter, der kan anvende bestemmelserne i dette bilags kapitel 16 og 17 når det er relevant, samt anvende følgende bestemmelser.

Kapitel 20

Kølet materiel uden eutektiske akkumulatorer

76) Det skal kontrolleres, at den indvendige temperatur i tomt materiel, som i forvejen er bragt op på den udvendige temperatur, kan bringes til grænsetemperaturen for den klasse, til hvilken materiellet hører, som foreskrevet i bilag 1-5, og holdes under den nævnte grænsetemperatur i en periode t, således at

t ≥
12∆T
 
∆T'

hvor Δ T er forskellen mellem + 30 °C og den nævnte grænsetemperatur, og Δ T' er forskellen mellem den udvendige gennemsnitstemperatur under afprøvningen og den førnævnte grænsetemperatur, mens den udvendige temperatur ikke må være lavere end + 15 °C. Hvis resultaterne er acceptable, kan materiellet forblive i brug som kølet materiel under sin oprindelige klasse i en periode, der ikke må overstige 3 år.

Kapitel 21

Maskinkølet materiel

77)

a) For materiel, der er fremstillet efter 2. januar 2012 skal det kontrolleres, at det tomme materiels indvendige temperatur kan nedbringes til den nedenfor foreskrevne temperatur inden for en given periode (i minutter), når den udvendige temperatur ikke er lavere end + 15 °C:

Udvendige temperatur
30
29
28
27
26
25
24
23
22
21
20
19
18
17
16
15
°C
Klasse C, F
360
350
340
330
320
310
300
290
280
270
260
250
240
230
220
210
min
Klasse B, E
270
262
253
245
236
228
219
211
202
194
185
177
168
160
151
143
min
Klasse A, D
180
173
166
159
152
145
138
131
124
117
110
103
96
89
82
75
min

Den indvendige temperatur skal på forhånd være bragt til samme temperatur som den udvendige temperatur.

Hvis resultaterne er acceptable, kan materiellet forblive i brug som maskinkølet materiel under sin oprindelige klasse i en periode, der ikke må overstige 3 år.

b) Overgangsbestemmelser for materiel, der er i brug:

For materiel, der er fremstillet før 2. januar 2012, skal det kontrolleres, at det tomme materiels indvendige temperatur kan nedbringes til de nedenfor nævnte temperaturer indenfor en periode på maksimalt 6 timer, når den udvendige temperatur ikke er lavere end + 15 °C, og når den indvendige temperatur tidligere har været bragt til samme temperatur som den udvendige temperatur:

1) For klasse A, B eller C, til minimumstemperaturerne beskrevet i bilag 1-5

2) For klasse D, E eller F til grænsetemperaturerne beskrevet i bilag 1-5

Hvis resultaterne er acceptable, kan materiellet forblive i brug som maskinkølet materiel i dets oprindelige klasse i en periode, der ikke må overstige 3 år.

Kapitel 22

Opvarmet materiel

78) Det skal kontrolleres, at forskellen mellem materiellets indvendige og udvendige temperatur, som bestemmer den klasse, hvortil materiellet, som foreskrevet i bilag 1-5, hører, (en forskel på 22 K, når det drejer sig om klasse A; 32 K, når det drejer sig om klasse B; 42 K når det drejer sig om klasse C og 52 K, når det drejer sig om klasse D) kan nås og opretholdes i mindst 12 timer. Hvis resultaterne er acceptable, kan materiellet forblive i brug som opvarmet materiel under sin oprindelige klasse i en periode på højst 3 år.

Kapitel 23

Temperaturmålingspunkter

79) Der skal placeres temperaturmålingspunkter, som er beskyttet mod stråling, indvendigt og udvendigt på karrosseriet.

Ved måling af den indvendige temperatur af karrosseriet (Ti), skal mindst 2 målingspunkter placeres indvendigt i karrosseriet med maksimalt 50 cm afstand fra den forreste væg, 50 cm fra bagdøren og mellem 15 og 20 cm over gulvet.

Ved måling af den udvendige temperatur af karrosseriet (Te) skal mindst 2 målingspunkter placeres mindst 10 cm fra en ydre væg på karrosseriet og mindst 20 cm fra luftindtaget til kondensatoren.

Den endelige måleaflæsning bør være fra det varmeste målepunkt indvendigt i karrosseriet og det koldeste målepunkt udvendigt på karrosseriet.

Kapitel 24

Maskinkølet og opvarmet materiel

80) Afprøvningen udføres i to dele.

a) I første del skal det kontrolleres, at materiellets indvendige temperatur ved en udvendig temperatur på ikke under +15° C kan bringes til den temperatur, som bestemmer klassen, inden for en tidsgrænse, således som foreskrevet i pkt. 77. Karrosseriets indvendige temperatur skal på forhånd være bragt til samme temperatur som den udvendige temperatur.

b) I anden del skal det kontrolleres, at forskellen mellem materiellets indvendige og udvendige temperatur, som bestemmer den klasse, hvortil materiellet, som foreskrevet i bilag 1-5, hører, (en forskel på 22 K, når det drejer sig om klasse A; 32 K, når det drejer sig om klasse B; 42 K når det drejer sig om klasse C og 52 K, når det drejer sig om klasse D) kan nås og opretholdes i mindst 12 timer.

81) Hvis resultaterne er tilfredsstillende, kan materiellet benyttes som maskinkølet og opvarmet materiel i den oprindelige klasse i en periode på maksimalt tre år.

Kapitel 25

Fælles bestemmelser for kølet, maskinkølet, opvarmet og maskinkølet og opvarmet materiel

81)

a) Hvis resultaterne ikke er acceptable, kan kølet, maskinkølet, opvarmet eller maskinkølet og opvarmet materiel kun forblive i brug under sin oprindelige klasse, hvis det på en prøvestation består de i dette bilags afsnit III beskrevne prøver. Herefter kan det forblive i brug under sin oprindelige klasse i en periode på yderligere 6 år.

b) Hvis materiellet består af enheder af seriefremstillet kølet, maskinkølet, opvarmet eller maskinkølet og opvarmet materiel af en given type, der opfylder kravene i bilag 1, punkt 6, og tilhører én ejer, kan, foruden en undersøgelse af de termiske anlæg til sikring af, at deres almene tilstand er tilfredsstillende, køle- eller varmeanlæggenes effektivitet for mindst 1 % af antallet af enheder bestemmes på en prøvestation i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III. Hvis resultaterne af undersøgelserne og bestemmelsen af effektiviteten er acceptable, kan det pågældende materiel forblive i brug under sin oprindelige klasse i en periode på yderligere 6 år.

Afsnit VII

Prøverapporter

82) En prøverapport af passende type skal udarbejdes i overensstemmelse med nedennævnte modeller nr.1-12.


Model 1 A

Prøverapport, model 1 A

Prøverapport

Udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i traktat om international transport af letfordærvelige fødevarer og om det specielle materiel, som skal bruges til sådan transport (ATP)

Prøverapport nr.:______

Afsnit 1
Specifikation af materiellet (eksklusive tankmateriel til transport af flydende fødevarer)

Godkendt prøvestation/ekspert:

(Slet ikke anvendte. Eksperter kun i tilfælde af prøve udført i henhold til bilag 3, afsnit 5 eller 6. )

Navn ____________________________________________________________________

Adresse ____________________________________________________________________

Materieltype:

(Waggon, forvogn, hænger, sættevogn, container, m.m.)

Fabrikat ___________Registreringsnummer______________ Serienummer_______________

Ibrugtagningsdato _____________________________________________________________

Egenvægt____________________________kg Lasteevne___________________________ kg (Angiv informationskilde. )

Karrosseri:

Fabrikat og type ______________________Identifikationsnummer ______________________

Opbygget af __________________________________________________________________

Ejet eller drevet af _____________________________________________________________

Fremstillet til prøve af __________________________________________________________

Konstruktionsdato _____________________________________________________________

Hoveddimensioner:

Udvendig: længde ______________ m bredde ______________ m højde _______________ m

Indvendig: længde ______________ m bredde ______________ m højde _______________ m

Total gulvareal af karrosseri ___________________________________________________m2

Udnyttelig indvendig volumen af karrosseri ______________________________________ m3

Total indvendigt overfladeareal Si af karrosseri ____________________________________ m2

Total udvendigt overfladeareal Se af karrosseri ____________________________________m2

ATP-prøverapporter, 1A Size: (536 X 42)

Specifikation af karrosseriets elementer:

(Arten og tykkelsen af tanksvøbets materialer, angivet fra inder- til ydersiden, konstruktionsmåde, m.m.)

Top ____________________________________________________________________

Bund ____________________________________________________________________

Sider ____________________________________________________________________

Konstruktionsmæssige særudførelser af karrosseriet:

(Hvis der er overfladeirregulariteter, vis da hvorledes Si og Se bestemmes. )

Antal, placering, dimensioner af døre ______________________________________________

Antal, placering, dimensioner af ventilationsåbninger _________________________________

Antal, placering, dimensioner af ispåfyldningsanordninger ______________________________

Udstyr:

(Kødophæng, flettner-ventilatorer, m.m.)

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

K-koefficient =_____________________________________________________________W/m 2 . k


Model 1 B

Prøverapport, model 1 B

Prøverapport

udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i traktat om international transport af letfordærvelige fødevarer og om det specielle materiel, som skal bruges til sådan transport (ATP)

Prøverapport nr.:______

Afsnit 1
Specifikation af tank til transport af flydende fødevarer

Godkendt prøvestation/ekspert:

(Slet ikke anvendte. Eksperter kun i tilfælde af prøve udført i henhold til bilag 3, afsnit 5 eller 6. )

Navn ____________________________________________________________

Adresse ____________________________________________________________

Tanktype:

(Waggon, forvogn, hænger, sættevogn, container, m.m.)

Fabrikat ___________Registreringsnummer______________ Serienummer_______________

Ibrugtagningsdato ____________________________________________________________

Egenvægt ___________________kg Lasteevne ____________________kg

Karrosseri:

Fabrikat og type ___________________________

Identifikationsnummer ______________________

Opbygget af ____________________________________________________________

Ejet eller drevet af ____________________________________________________________

Fremstillet til prøve af __________________________________________________________

Konstruktionsdato ____________________________________________________________

Hoveddimensioner:

Udvendig: længde af cyl _______ m storakse_______ m lilleakse _______m

Indvendig: længde af cyl _______ m storakse_______ m lilleakse _______m

Udnyttelig indvendig volumen _________________________________________________m3

Indvendig volumen af hver sektion_______________________________________________m3

Samlet indvendig overfladeareal Si af tank ________________________________________m2

Indvendig overfladeareal af hver sektion Sil__________, Si2__________,_______________ m2

Samlet udvendig overfladeareal Se af tank ________________________________________ m2

ATP-model 1B Size: (655 X 62)

Specifikation af tankens svøb: _____________________________________________________

(Arten og tykkelsen af tanksvøbets materialer, angivet fra inder- til ydersiden, konstruktionsmåde, m.m.)

Konstruktionsmæssige særudførelser af tanken:________________________________________

(Hvis der er overfladeirregulariteter, vis da hvorledes Si og Se bestemmes. )

Antal, dimensioner og beskrivelse af mandehuller ____________________________________

_______________________________________________________________

Beskrivelse af mandehulsdæksler ________________________________________________

Antal, dimensioner og beskrivelse af udtømningsrør_______________________________

_______________________________________________________________

Antal og dimensioner af understøtninger af tanken______________________________________________

_______________________________________________________________

Udstyr:

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________


Model 2 A

Prøverapport, model 2 A

Afsnit 2
Måling af den totale varmetransmissionskoefficient, eksklusive tanke til flydende fødevarer, i henhold til bilag 3, kapitel 5

Prøvemetode: indvendig køling/indvendig opvarmning

(Slet ikke anvendte)

Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og andre åbninger: _____________________________

Gennemsnitsværdier opnået for ____ timers kontinuerlig drift

(fra kl. ____ til kl. ____):

a) Karrosseriets udvendige gennemsnitstemperatur:____ Te =__________°C ±___________K

b) Karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur:____ Ti = __________°C ±__________K

c) Opnået middeltemperaturdifference ΔT =_______________________________________K

Maksimal temperaturspredning:

Udvendig karrosseri _________________________________________K

Indvendig karrosseri _________________________________________ K

ATP-model 2A1 Size: (310 X 41)

Varmevekslerens driftstemperatur__________________________________________________°C

(Kun for indvendig-køling metoden)

Atmosfæredugpunkt i prøverum ved kontinuerlig drift_______________ °C ± _______________ K

(Kun for indvendig-køling metoden)

Total varighed af prøve ___________________________________________________________ h

Varighed af kontinuerlig drift ______________________________________________________ h

Effekt forbrugt af varmevekslere W1________________________________________________ W

Effekt optaget af ventilatorer W2___________________________________________________ W

Total varmetransmissionskoefficient beregnet efter formlen:

ATP-model 2A1 Size: (310 X 60)

ATP-model 2A2 Size: (310 X 51)

K = ___________________________________W/m 2 . K

Maksimal målefejl ved anvendt prøve _______________________________________________ %

Bemærkninger: ___________________________________________________________________

(Hvis karrosseriet ikke er parallelperpendikulært, angives hvor udvendige og indvendige temperaturer er målt. )

___________________________________________________________________________

(Udfyldes kun, hvis materiellet ikke er forsynet med termisk anlæg)

I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikation IN/IR. (slet ikke anvendte)

Denne rapport er gyldig som typegodkendelsescertifikat, som angivet i bilag 2, punkt 6 a), for en periode af ikke mere end seks år, dvs. indtil_____________________________________________

Udført i: ____________________

Dato: ______________________

___________________________

Prøvemester


Model 2 B

Prøverapport, model 2 B

Afsnit 2
Måling af den totale varmetransmissionskoefficient, for tanke til flydende fødevarer i henhold til bilag 3, kapitel 6

Prøvemetode: Indvendig opvarmning

Dato og klokkeslet for lukning af materiellets åbninger: _________________________________________

Gennemsnitsværdier opnået for ____________________ timers kontinuerlig drift

(fra kl. ___ til kl. ___):

a) Tankens udvendige gennemsnitstemperatur: Te= _____________°C ± ______________ K

ATP-model 2B Size: (655 X 52)

c) Opnået middeltemperaturdifference: Δ T ______________________________________K

Maksimal temperaturspredning:

Indvendig tank ______________________________________________________________ K

Indvendig i hver sektion ________________________________________________________K

Udvendig tank ______________________________________________________________ K

Middeltemperatur af tankens svøb _________________________________________________ °C

Total varighed af prøve ___________________________________________________________ h

Varighed af kontinuerlig drift ______________________________________________________ h

Effekt optagen af varmevekslere W1 ________________________________________________ W

Effekt forbrugt af ventilatorer W2 ___________________________________________________W

Total varmetransmissionskoefficient beregnet efter formlen:

ATP-model 2B1 Size: (86 X 43)

K = ______________________________________________________________W/m 2 . K

Maksimal målefejl ved anvendt prøve _______________________________________________ %

Bemærkninger____________________________________________________________________

(Hvis karrosseriet ikke er parallelperpendikulært, angives hvor udvendige og indvendige temperaturer er målt. )

________________________________________________________________________________

(Udfyldes kun hvis materiellet ikke er forsynet med termisk anlæg)

I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikation IN/IR. (slet ikke anvendte)

Denne rapport er gyldig som typegodkendelsescertifikat, som angivet i bilag 2, punkt 6 a), for en periode af ikke mere end seks år, dvs. indtil ____________________________________________

Udført i:________________________

Dato: __________________________

_______________________________

Prøvemester


Model 3

Prøverapport, model 3

Afsnit 2
Kontrol af isoleringsevne for materiel i brug, udført af ekspert i henhold til bilag 3, afsnit 5

Kontrollen er baseret på prøverapport nr. ___________________ Dateret _____________________

udstedt af godkendt prøvestation/ekspert (navn og adresse) ________________________________

Tilstand ved kontrol af:

Tag ___________________________________________________________________________

Sidevægge_______________________________________________________________________

Endevægge______________________________________________________________________

Bund_______________________________________________________________________

Døre og åbninger__________________________________________________________________

Pakninger________________________________________________________________________

Drænhuller_______________________________________________________________________

Lufttæthed_______________________________________________________________________

K-koefficient af materiel som nyt (se tidligere prøverapport) ____________________ W/m 2 . K

Bemærkninger____________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end tre år med klassifikation IN/IR. (slet ikke anvendte)

Udført i: _____________________

Dato: ________________________

____________________________

Prøvemester


Model 4 A

Prøverapport, model 4 A

Afsnit 3
Bestemmelse af køleudstyrets effektivitet for kølet materiel, der anvender is eller tør-is, på en godkendt prøvestation, i henhold til bilag 3, kapitel 8 eksklusive punkt 28 b) og c)

Køleudstyr:

Beskrivelse______________________________________________________________________

Anvendt kølemedie________________________________________________________________

Nominel kølemediefyldning specificeret af fabrikant___________________________________ kg

Faktisk kølemediefyldning ved prøve _______________________________________________ kg

Drift: uafhængig/afhængig/el-dreven__________________________________________________

(slet ikke anvendte)

Køleudstyr: aftageligt/fastmonteret____________________________________________________

(slet ikke anvendte)

Fabrikat _________________________________________________________________________

Type/serie/nummer ________________________________________________________________

Fabrikationsår____________________________________________________________________

Fyldeanordning (beskrivelse, placering, evt. tegning) _____________________________________

___________________________________________________________________________

Udstyr til indvendig ventilation:

Beskrivelse (antal ventilationsanordninger m.m.) ____________________________________

Effekt af elektriske ventilatorer ________________________________________________ W

Luftmængde _____________________________________________________________ m3/h

Kanaldimensioner: tværsnitsareal _________________m2, længde ____________________ m

Luftindtagsafskærmning; beskrivelse______________________________________________

___________________________________________________________________________

Automatik_______________________________________________________________________

Middeltemperatur ved start af prøve:

Indvendig ____________________________°C ± _________________________________ K

Udvendig ____________________________ °C ± _________________________________ K

Dugpunkt i prøverum ____________________________°C ± ________________________ K

Effekt af indvendig varmekilde ____________________________________________________ W

Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og åbninger___________________________________

Udskrift af karrosseriets ud- og indvendige middeltemperatur og/eller diagram visende temperaturvariationerne og tiden______________________________________________________________

Bemærkninger:___________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikation _________________

Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat, som angivet i bilag 2, punkt 6 a), for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil _____________________________________________________

Udført i: ___________________

Dato:______________________

___________________________

Prøvemester


Model 4 B

Prøverapport, model 4 B

Afsnit 3
Bestemmelse af køleudstyrets effektivitet for kølet materiel, der anvender eutektiske plader, på en godkendt prøvestation i henhold til bilag 3, kapitel 8 eksklusive 28 a) og 28 c)

Køleudstyr:

Beskrivelse__________________________________________________________________

Anvendt kølemedie____________________________________________________________

Nominel kølemediefyldning specificeret af fabrikant _______________________________ kg

Latent varme ved frysepunkt angivet af fabrikant ________________kJ/kg_____________ °C

Drift: uafhængig/afhængig/el-dreven (slet ikke anvendte)

Køleanlæg: aftageligt/fastmonteret (slet ikke anvendte)

Fabrikat ____________________________________________________________________

Type/serie/nummer ____________________________________________________________

Fabrikationsår ________________________________________________________________

Eutektiske plader: fabrikat _________________________ type _________________________

Dimensioner, antal plader, placering, afstand fra væg (vedlagt tegning)___________________

Total spec. kapacitet angivet af fabrikant ved frysepunkt _____________ kJ ____________ °C

Evt. udstyr til indvendig ventilation

Beskrivelse __________________________________________________________________

Automatik__________________________________________________________________

Evt. mekanisk køleanlæg

Fabrikat ________________________ type __________________ serienr. _______________

Placering_________________________________________________________________

Kompressor: fabrikat ______________________________ type ________________________

Drevet af__________________________________________________________________

Kølemedie_________________________________________________________________

Kondensator__________________________________________________________________

Kølekapacitet angivet af fabrikant for den specificerede frysetemperatur ved + 30 °C omgivelsestemperatur, __________________________________________________________ W

Automatik:

Fabrikat ___________________________________ type _____________________________

Evt. afrimning _____________________________________________________

Termostat ___________________________________________________________________

Lavtryks-/højtrykspressostat _____________________________________________________

Sikkerhedsventil ______________________________________________________________

Øvrige__________________________________________________________________

Udstyr:

Elektrisk opvarmning af dørpakning:

Lineær effekt af varmetråd ____________________ W/m, længde ____________________ m

Middeltemperatur ved start af prøve:

Indvendig ______________________________°C ±________________________________ K

Udvendig ______________________________°C ±________________________________ K

Dugpunkt i prøverum _____________________°C ±________________________________ K

Effekt af indvendig varmekilde ____________________________________________________ W

Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og åbninger __________________________________

Akkumulationstid _______________________________________________________________ h

Udskrift af karrosseriets ud- og indvendige middeltemperaturer og/eller diagram visende temperaturvariationerne og tiden. ____________________________________________________________

___________________________________________________________________________

Bemærkninger:___________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikation ______________

Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat som angivet i bilag 2, punkt 6 a) for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil ____________________________________________

Udført i: __________________

Dato:_____________________

_________________________

Prøvemester


Model 4 C

Prøverapport, model 4 C

Afsnit 3
Bestemmelse af køleudstyrets effektivitet for kølet materiel, der anvender flydende gas, på en godkendt prøvestation i henhold til bilag 3, kapitel 8, eksklusive 28 a) og b)

Køleudstyr:

Beskrivelse __________________________________________________________________

Drift: uafhængig/afhængig/el-dreven(slet ikke anvendte)

Køleanlæg: aftageligt/fastmonteret(slet ikke anvendte)

Fabrikat _____________________________________________________

Type/serie/nummer _____________________________________________

Fabrikationsår ________________________________________________

Anvendt kølemedie ___________________________________________

Nominel kølemediefyldning specificeret af fabrikant _______________ kg

Faktisk kølemediefyldning ved prøve ___________________________ kg

Beskrivelse af tank_____________________________________________

Påfyldningsanordning (beskrivelse, placering) ____________________________

Udstyr til indvendig ventilation:

Beskrivelse (antal, m.m.) ________________________________________

Ventilatoreffekt ________________________________________________________________ W,

Luftmængde _____________________________________________ m3/h

Kanaldimensioner: tværsnitsareal ___________________ m2, længde __ m

Automatik _______________________________________________________________________

Middeltemperatur ved begyndelse af prøve:

Indvendig __________________________________°C ± ___________________________ K

Udvendig __________________________________°C ± ___________________________ K

Dugpunkt i prøverum _________________________°C ± ___________________________ K

Effekt af indvendig varmekilde ____________________________________________________ W

Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og åbninger __________________________________

Udskrift af karrosseriets ud- og indvendige middeltemperaturer og/eller diagram visende temperaturvariationerne og tiden ____________________________________________________________

Bemærkninger:__________________________________________________________________

I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikation _________________

Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat, som angivet i bilag 2, punkt 6 a), for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil _________________________

Udført i: ___________________

Dato:______________________

Prøvemester


Model 5

Prøverapport, model 5

Afsnit 3
Bestemmelse af kølemaskinens effektivitet for maskinkølet materiel, på en godkendt prøvestation, i henhold til bilag 3, kapitel 9.

Kølemaskine:

Drift: uafhængig/afhængig/el-dreven(slet ikke anvendte)

Køleanlæg: aftageligt/fastmonteret(slet ikke anvendte)

Fabrikat _____________________________________________________

Type/serie/nummer _____________________________________________

Fabrikationsår ________________________________________________

Kølemedie og mængde _________________________________________

Effektiv kuldeydelse angivet af fabrikant for omgivelsestemperatur + 30 °C og indvendig temperatur:

0°C ____________________________________________________________ W

- 10°C __________________________________________________________ W

- 20°C __________________________________________________________ W

Kompressor:

Fabrikat ___________________________________ type _____________________________

Drevet af: elektricitet/forbrændingsmotor/hydraulik (slet ikke anvendte)

Beskrivelse __________________________________________________________________

Fabrikat _________ type ________effekt ______________________kW ved ________ o/min

Kondensator og fordamper_______________________________________________________

Ventilatormotor(er): Fabrikat _________________ type _________________antal ___________

effekt __________________________________ kW ved ____________________________ o/min

Udstyr til indvendig ventilation:

Beskrivelse (antal, m.m.) ________________________________________

Ventilatoreffekt _____________________________________________W

Luftmængde _____________________________________________ m3/h

Kanaldimensioner: tværsnitsareal _________________ m2, længde ____ m

Automatik:

Fabrikat ________________________________ type _________________

Evt. afrimning ____________________________________________

Termostat ____________________________________________________

Lavtryks/højtrykspressostat _____________________________________

Sikkerhedsventil _______________________________________________

Øvrige ______________________________________________________

Middeltemperatur ved begyndelse af prøve:

Indvendig _______________________________°C ± ______________ K

Udvendig _______________________________°C ± _______________ K

Dugpunkt i prøverum ______________________°C ± ______________ K

Effekt af indvendig varmekilde ____________________________________________________ W

Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og åbninger ____________________________

Udskrift af karrosseriets ud- og indvendige middeltemperaturer og/eller diagram visende temperaturvariationerne og tiden. ____________________________________________________________

___________________________________________________________________________

Tid fra start af prøve til opnåelse af foreskrevne indvendige middeltemperatur ________________

Bemærkninger:___________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikation _________________

Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat som angivet i bilag 2, punkt 6 a) for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil _____________________________________________________

Udført i: _____________

Dato:________________

_____________________

Prøvemester


Model 6

Prøverapport, model 6

Afsnit 3
Bestemmelse af varmeanlæggets effektivitet for opvarmet materiel, på en godkendt prøvestation, i henhold til bilag 3, kapitel 10

Varmeanlæg:

Beskrivelse ___________________________________________________

Drift: uafhængig/afhængig/el-dreven (slet ikke anvendte)

Varmeanlæg: aftageligt/fastmonteret (slet ikke anvendte)

Fabrikat _____________________________________________________

Type/serie/nummer _________________________________________

Fabrikationsår _________________________________________________

Placering _____________________________________________________

Varmeflades totalareal _______________________________________ m2

Effekt som angivet af fabrikant _________________________________ kW

Udstyr til indvendig ventilation:

Beskrivelse (antal m.m.) _________________________________________

Effekt af elektriske ventilatorer ________________________________ W

Luftmængde _____________________________________________ m3/h

Kanaldimensioner: tværsnitsareal ___________________ m2, længde __ m

Middeltemperatur ved begyndelse af prøve:

Indvendig ___________________________°C ± __________________ K Udvendig __________________________ °C ± ___________________ K

Dato og klokkeslet for lukning af karrosseriets døre og åbninger ____________________________

Udskrift af karrosseriets ud- og indvendige middeltemperaturer og/eller diagram visende temperaturvariationerne og tiden. ____________________________________________________________

Tid, fra start af prøve til opnåelse af foreskrevne indvendige middeltemperatur ________________

Om muligt, middel varmeeffekten under prøven, for at opretholde foreskreven temperaturdifference mellem inder- og yderside af karrosseri _____________________________ W (Temperaturdifferencen er forøget med 35 % for nyt materiel)

Bemærkninger: ___________________________________________________________________

I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikation __________

Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat, som angivet i bilag 2, punkt 6 a) for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil ______________________________

Udført i: ________________

Dato:___________________

Prøvemester


Model 7

Prøverapport, model 7

Afsnit 3 Bestemmelse af køle- og varmemaskinens effektivitet i maskinkølet og opvarmet materiel

Kølemaskine:

- Drift: uafhængig/ afhængig/ el-dreven (slet ikke anvendte)

- Køleanlæg: aftageligt/ fastmonteret (slet ikke-anvendte)

- Fabrikat__________________________________________________________________________

- Type/ serie/ nummer____________________________________________________________

- Fabrikationsår___________________________________________________________________

- Kølemedie og mængde_________________________________________________________

Effektiv kuldeydelse angivet af fabrikant for omgivelsestemperatur + 30° C og indvendig temperatur:

0° C______________________________________W

-10° C___________________________________W

-20° C___________________________________W

Kompressor:

- Fabrikat________________________________type_____________________________________

- Drevet af: elektricitet/forbrændingsmotor/hydraulik (slet ikke-anvendte)

- Beskrivelse_______________________________________________________________________

- Fabrikat________________Type________Effekt__________kW ved_______________o/min

Kondensator og fordamper_______________________________________________________

Ventilmotor(er): Fabrikat_________Type__Antal____Effekt_________kW ved____o/min

Varmeanlæg:

- Beskrivelse_______________________________________________________________________

- Drift: Uafhængig/ afhængig/ el-dreven (slet ikke-anvendte)

- Varmeanlæg: Aftageligt/ fastmonteret (slet ikke-anvendte)

- Fabrikat__________________________________________________________________________

- Type/ serie/ nummer____________________________________________________________

- Fabrikationsår___________________________________________________________________

- Placering________________________________________________________________________

- Varmefladens totalareal_________________________________________________________

- Effekt som angivet af fabrikant_________________________________________________

Udstyr til indvendig ventilation:

- Beskrivelse (antal m.m.)__________________________________________________________

- Effekt af elektriske ventilatorer________________________________________________W

- Luftmængde________________________________________________________________m3/t

-Kanaldimensioner: tværsnitareal__________________m2, længde________________m

Automatisk udstyr:

- Fabrikat____________________________________type_________________________________

- Evt. afrimning___________________________________________________________________

- Termostat_______________________________________________________________________

- Lavtrykspressostat______________________________________________________________

- Højtrykspressostat______________________________________________________________

- Sikkerhedsventil_________________________________________________________________

- Andet______________________________________°C _________________________________K

Udvendig____________________________________° __________________________________K

Dugpunkt i prøvekammeret (kun for køleanlæg)_______° C ±__________________________K

Interne varmesystems kraftkilde________________________________________________W

Dato og tidspunkt for lukning af karrosseriets døre og åbninger_______________

Udskrift af karrosseriets ind- og udvendige middeltemperatur og/ eller diagram visende temperaturvariationer og tid_______

Tid fra start af prøve til opnåelse af foreskrevne, indvendige middeltemperatur_______________

Om muligt middelvarmeeffekten under prøven for at opretholde foreskreven temperaturdifference mellem inder- og ydersiden af karrosseri______________W (temperaturdifferencen forøges med 35 % for nyt materiel)

Bermærkninger___________________________________________________________________

I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end seks år med klassifikationen ________________________________________________________________

Denne rapport er gyldig som typegodkendelses-certifikat for en periode på ikke mere end seks år, dvs. indtil_________

Udført i_____________________________

Dato________________________________

_____________________________________

Prøvemester


Model 8

Prøverapport, model 8

Afsnit 3
Kontrol af køleudstyrets effektivitet for kølet materiel i brug, udført af ekspert, i henhold til bilag 3, kapitel 18.

Kontrollen udførtes på basis af rapport nr.: __________ dateret ______________

udstedt af godkendt prøvestation/ekspert (navn, adresse) _________________

Køleudstyr:

Beskrivelse ___________________________________________________________

Fabrikat ______________________________________________________________

Type/serie/nummer __________________________________________________

Fabrikationsår ________________________________________________________

Kølemedie ____________________________________________________________

Nominel kølemediefyldning specificeret af fabrikant _____________ kg

Kølemediefyldning anvendt ved prøve ____________________________ kg

Påfyldningsanordning (beskrivelse, placering) _______________________

Udstyr til indvendig ventilation:

Beskrivelse (antal m.m.) _______________________________________________

Effekt af elektriske ventilatorer ____________________________________ W

Luftmængde ____________________________________________________ m3/h

Kanaldimensioner: tværsnitsareal ___________m2, længde __________ m

Køle- og ventilationsudstyrets tilstand_________________________________

Opnået indvendig temperatur ______________________________________ °C

Ved udvendig temperatur __________________________________________ °C

Indvendig temperatur i materiel før køleudstyret sættes i drift ______________°C

Total driftstid for køleudstyr __________________________________________________ h

Tid fra start af prøve til opnåelse af foreskrevne indvendige middeltemperatur ______________________ h

Kontrol af termostatfunktion __________________________________________________

For kølet materiel med eutektiske plader:

Driftstid af køleanlæg til frysning af eutektiske fyldning _____________________ h

Opretholdelsestid af indv. lufttemperatur efter stop af køleanlæg ___________ h

Bemærkninger: ________________________________________________________________

I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end tre år med klassifikation __________________

Udført i: _______________________

Dato: __________________________

________________________________

Prøvemester


Model 9

Prøverapport, model 9

Afsnit 3
Kontrol af køleanlæggets effektivitet for maskinkølet materiel i brug, udført af ekspert, i henhold til bilag 3, kapitel 19.

Kontrollen udført på basis af rapport nr.: ____________________ dateret __________

udstedt af godkendt prøvestation/ekspert (navn, adresse) _____________________

Kølemaskine:

Fabrikat _________________________________________________________________

Type/serie/nummer ____________________________________________________

Fabrikationsår __________________________________________________________

Beskrivelse ______________________________________________________________

Effektiv kølekapacitet specificeret af fabrikant for omgivelsestemperatur + 30 °C og indvendig temperatur:

0 °C___________________________________________________________________________ W

- 10 °C________________________________________________________________________ W

- 20 °C________________________________________________________________________ W

Kølemedietype og mængde ________________________________________________ kg

Udstyr til indvendig ventilation:

Beskrivelse (antal m.m.) ________________________________________________

Effekt af elektriske ventilatorer ______________________________________W

Luftmængde _______________________________________________________ m3/h

Kanaldimensioner: tværsnitsareal _________ m2, længde ____________________ m

Køle- og ventilationsudstyrets tilstand _________________________________________

Opnået indvendig temperatur _______________________________________________ °C

- Ved udvendig temperatur __________________________________________________ °C

- Ved en relativ driftstid ______________________________________________________ %

- Driftstid i alt _________________________________________________________________ h

- Kontrol af termostatfunktion ________________________________________________

- Bemærkninger: ______________________________________________________________

I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end tre år med klassifikation _________________________________

Udført i: ______________________________________

Dato:__________________________________________

________________________________________________

Prøvemester


Model 10

Prøverapport, model 10

Afsnit 3
Kontrol af varmeanlæggets effektivitet for opvarmet materiel i brug, udført af ekspert, i henhold til bilag 3, kapitel 20

Kontrollen udført på basis af rapport nr.: ________ dateret ___________________________

udstedt af godkendt prøvestation/ekspert (navn, adresse) __________________________

Opvarmningsmetode:

Beskrivelse ___________________________________________________________________

Fabrikat ______________________________________________________________________

Type/serie/nummer _________________________________________________________

Fabrikationsår _____________________________¨_________________________________

Placering ____________________________________________________________________

Totalareal af varmevekslerflade _________________________________________ m2

Effekt specificeret af fabrikant ___________________________________________ kW

Udstyr til indvendig ventilation:

Beskrivelse (antal m.m.)_____________________________________________________

Effekt af elektriske ventilatorer ___________________________________________ W

Luftmængde ____________________________________________________________ m3/h

Kanaldimensioner: tværsnitsareal ____________________m2, længde_________________ m

Køle- og ventilationsudstyrets tilstand _____________________________________________

Opnået indvendig temperatur ____________________________________________________ °C

Ved udvendig temperatur ________________________________________________________ °C

Ved en relativ driftstid ____________________________________________________________ %

Driftstid i alt _______________________________________________________________________ h

Kontrol af termostatfunktion ______________________________________________________

Bemærkninger: _____________________________________________________________________

I henhold til ovenstående prøveresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 4, anerkendes for en periode af ikke mere end tre år med klassifikation _________________

Udført i: ______________________

Dato: _________________________

_______________________________

Prøvemester


Model 11

Prøverapport, model 11

Ekspert feltkontrol af effekten af køle- og varmeanlæg i maskinkølet og opvarmet materiel

Kontrollen blev udført på basis af rapport nr.__dateret____udstedt af teststation/ekspert (navn, adresse)________

Maskinkølet udstyr:

-Fabrikant____________________________________________________________________________

- Type/ serie/ nummer_______________________________________________________________

-Fabrikationsår_______________________________________________________________________

- Beskrivelse__________________________________________________________________________

Effektiv kølekapacitet som angivet af fabrikanten ved en udvendig temperatur på + 30° C og en indvendig temperatur på

0° C______________________________________W

-10° C____________________________________W

-20° C____________________________________W

Kølemedietype og mængde_____________kg

Varmeanlæg:

- Beskrivelse_________________________________________________________________________

- Fabrikant__________________________________________________________________________

- Type/ serie/ nummer______________________________________________________________

- Fabrikationsår_____________________________________________________________________

- Placering__________________________________________________________________________

- Varmefladens totalareal_________________________________________________________m2

- Effekt som angivet af fabrikant_________________________________________________kW

Udstyr til indvendig ventilation:

Beskrivelse ( antal m.m.)___________________________________________________________

- Effekt af elektriske ventilatorer__________________________________________________W

- Luftmængde__________________________________________________________________m3/t

- Kanaldimensioner: tværsnitsareal__________m2, længde________________________m

Tilstand af køleudstyr, varmeanlæg og indvendigt ventilationsudstyr_____________

Opnået indvendig temperatur_° C ved en udvendig temperatur på _° C og ved en relativ driftstid på __%; driftstid i alt__t

Kontrol af termostatfunktion______________________________________________________

Bemærkninger_____________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________

I henhold til ovenstående kontroltresultater kan materiellet, ved udstedelse af certifikat som angivet i bilag 2, punkt 5, anerkendes for en periode på ikke mere end tre år med klassifikationen______________________________________________________________

Udført i___________________________________

Dato:_____________________________________

___________________________________________

Prøvemester


Model 12

Prøverapport, model 12

PRØVERAPPORT
Udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i traktat om international transport af letfordærvelige fødevarer og om det specielle materiel, som skal bruges til sådan transport (ATP)
Prøverapport nr.: _________
Bestemmelse af den effektive køleeffekt for køleanlæg i henhold til bilag 3, afsnit 4

Godkendt prøvestation:

Navn ________________________________________________________________________

Adresse _____________________________________________________________________

Køleanlæg indbragt til prøve af _____________________________________________

a) Tekniske specifikationer for køleanlægget

Fabrikationsdato ____________________Fabrikat _______________________________

Type _______________________________ Serienummer __________________________

Kategori: (slet ikke anvendte)

Uafhængigt/ikke uafhængigt

Aftageligt/fastmonteret

Kompakt-anlæg/split-anlæg

Beskrivelse ___________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________

Kompressor:

Fabrikat ______________________________e ______________________________________

Cylinderantal _____________________slagvolumen _________________________ cm3

Nominelt omdrejningstal ______________________________________________ o/min

Drivkraft: Elektromotor/indbygget forbrændingsmotor/køretøjsmotor/køretøjstransmission(slet ikke anvendte)

Kompressorens drivmotor:

(Værdi oplyst af fabrikant. Slet ikke anvendte. )

Elektromotor:

Fabrikat ________________________Type _______________________________________

Effekt _________________________ kW ved _______________________________ o/min

Spænding _____________________ V Frekvens ______________________________ Hz

Indbygget forbrændingsmotor:

Fabrikat _______________________Type _______________________________________

Cylinderantal _______________Slagvolumen _____________________________ cm3

Effekt __________________________ kW ved __________________________ o/min

Brændstof ________________________

Hydraulikmotor:

Fabrikat ________________________Type ______________________________________

Drivkraft _____________________________

Generator:

Fabrikat __________________________Type _____________________________________

Omdrejningstal oplyst af fabrikant:

Nominel_________________________ Minimum ___________________________ o/min

Kølemedie ___________________________________________________________________

Varmevekslere:
Kondensator
Fordamper
Fabrikat - type
   
Rørantal
   
Lameldeling (mm) (værdi oplyst af fabrikant)
   
Rør: materiale og diameter (mm) (værdi oplyst af fabrikant)
   
Veksler overflade (m2) (værdi oplyst af fabrikant)
   
Faceareal
   
Ventilatorer
Antal
   
 
Vingeantal pr. ventilator
Diameter (mm)
   
 
Nominel effekt (W) (værdi oplyst af fabrikant, hvor anvendt)
   
 
Total nominel luftmængde (m3/h) ved tryk _____ Pa (værdi oplyst af fabrikant)
   
 
Drevet af
   

Ekspansionsventil:

Fabrikat ___________________________ Model _______________________________________

Justerbar/ikke justerbar(Slet ikke anvendte)________________________

Afrimningsanordning ______________________________________________________________

Automatik _______________________________________________________________________


Bilag 4

ATP-certifikat og certifikatplade

Kapitel 1

Udformning af certifikater for transportmateriels som opfylder kravene i bilag 2,

1) Certifikater udstedt før 2. januar 2011 i overensstemmelse med kravene for det respektive transportmateriel forbliver gyldige indtil deres oprindelige udløbsdato, eller indtil kravene ikke længere overholdes.

2) Certifikater udstedt før 30. september 2015 forbliver gyldige indtil den oprindelige udløbsdato uanset ændringerne af traktaten.

3030307861045069826 Size: (654 X 798)

Noterne skal ikke printes på selve certifikatet.

1) De punkter, som ikke gør sig gældende, overstreges.

2) Oplys type (vogn, lastbil, trailer, semi-trailer, container, etc.). Er der tale om tankudstyr til transport af flydende fødevarer, tilføjes ordet "tank".

3) Her tilføjes en eller flere af beskrivelser oplistet i bilag 5 sammen med det tilsvarende identificerende mærke/mærker.

4) Skriv mærke, model, brændstof, serienummer og året for produktionen af materiellet.

5) Måling af den overordnede koefficient af varmeoverførsel, fastsættelse af effektiviteten af køle-materiellet etc.

6) Fastsat i overensstemmelse med kravene i bilag 3, afsnit 3, kapitel 8, nr. 38.

7) Den effektive køleevne for hver fordamper afhænger af antallet af fordampere fikseret mod den kondenserende enhed.

8) Bortkommer certifikatet kan et nyt udstedes, eller en fotokopi af ATP-certifikatet med et specielt stempel med " Certifikat KOPI" (i rødt), navn og underskift på udsteder samt navnet på den kompetente myndighed eller autoriserede enhed kan udstedes.

9) Sikkerhedsstempel (vandmærke, ultraviolet eller andet sikkerhedsmærke, der certificere oprindelsen af certifikatet)

10) Hvis relevant, nævn hvordan rettighederne til at udstede ATP-certifikater er uddelegeret.

Kapitel 2

Udformning af certifikatplade, der opfylder kravene i bilag 2, punkt 3.

1) Certifikatpladen skal monteres permanent på materiellet på et klar synligt sted, tilstødende evt. andre godkendelsesplader udstedt med officielle formål. Pladen, svarende til modellen neden for, skal være i korrosions- og brændresistent materiale og have form som et rektangel med mindstemålene 160 mm. gange 100 mm. Følgende skal fremgå af pladen i permanent og læseligt skrift på enten engelsk, fransk eller russisk.

a) I latinske bogstaver "ATP" efterfulgt af " Godkendt til transport af letfordærvelige fødevare"

b) "Godkendelsesnummer", efterfulgt af den udstedende stats nationale landevejssymbol og referencenummer på godkendelsen.

c) "Materielnummer" efterfulgt af det individuelle nummer tildelt for at kunne identificere det bestemte stykke materiel (hvilket kan være producentnummer)

d) "ATP-mærke", efterfulgt af klassifikationsmærket beskrevet i bilag 5, svarende til klasse og kategori for udstyret.

e) "Gyldigt indtil", efterfulgt af datoen (måned og år) for hvornår godkendelsen udløber. Hvis godkendelsen forlænges efter en test eller inspektion, må den nye gyldighedsdato skrives på samme linje.

2) Bogstaverne "ATP" og det nationale landevejssymbol skal være omkring 20 mm. højt. Andre bogstaver og tegn skal være højere end 5 mm.


Bilag 5

Klassifikationsmærker, som påsættes specielt materiel

De i bilag 2, punkt 4 foreskrevne klassifikationsmærker skal bestå af store, mørkeblå latinske bogstaver på en hvid baggrund. Bogstavernes højde skal mindst være 100 mm for klassifikationsangivelse og mindst 50 mm for udløbsdatoer. For særligt materiel, som f.eks. et lastet køretøj, hvis maksimale fylde ikke overskrider 3,5 t, kan bogstavernes højde tillige mindst være 50 mm for klassifikationsangivelsen og mindst 25 mm for udløbsdatoer.

Klassifikations- og udløbsangivelse skal som minimum fastsættes udvendigt på begge sider i det forreste, øverste hjørne.

Angivelserne skal være som følger:

Materiel
Kendingsmærker
Normalt isoleret materiel
IN
Kraftigt isoleret materiel
IR
Klasse A kølet materiel med normal isolation
RNA
Klasse A kølet materiel med kraftig isolation
RRA
Klasse B kølet materiel med kraftig isolation
RRB
Klasse C kølet materiel med kraftig isolation
RRC
Klasse D kølet materiel med normal isolation
RND
Klasse D kølet materiel med kraftig isolation
RRD
Klasse A maskinkølet materiel med normal isolation
FNA
Klasse A maskinkølet materiel med kraftig isolation
FRA
Klasse B maskinkølet materiel med kraftig isolation
FRB
Klasse C maskinkølet materiel med kraftig isolation
FRC
Klasse D maskinkølet materiel med normal isolation
FND
Klasse D maskinkølet materiel med kraftig isolation
FRD
Klasse E maskinkølet materiel med kraftig isolation
FRE
Klasse F maskinkølet materiel med kraftig isolation
FRF
Klasse A opvarmet materiel med normal isolation
CNA
Klasse A opvarmet materiel med kraftig isolation
CRA
Klasse B opvarmet materiel med kraftig isolation
CRB
Klasse C opvarmet materiel med kraftig isolation
CRC
Klasse D opvarmet materiel med kraftig isolation
CRD
Klasse A maskinkølet og opvarmet materiel med normal isolation
BNA
Klasse A maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation
BRA
Klasse B maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation
BRB
Klasse C maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation
BRC
Klasse D maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation
BRD
Klasse E maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation
BRE
Klasse F maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation
BRF
Klasse G maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation
BRG
Klasse H maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation
BRH
Klasse I maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation
BRI
Klasse J maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation
BRJ
Klasse K maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation
BRK
Klasse L maskinkølet og opvarmet materiel med kraftig isolation
BRL

Hvis materiellet er forsynet med et aftageligt eller et ikke uafhængigt termisk anlæg, og hvis der gælder særlige betingelser for anvendelse af det termiske anlæg, skal bogstavet X føjes til klassifikationsmærket eller klassifikationsmærkerne, i følgende tilfælde:

1) For kølet materiel:

a) Når de eutektiske plader skal nedfryses i et andet kammer.

2) For maskinkølet og for maskinkølet og opvarmet materiel:

a) Når køretøjets motor anvendes som energiforsyning til kompressoren.

b) Når køleenheden eller en del af den er aftagelig på en måde, som hindrer enhedens funktion

Datoen (måned, år) der er anført i bilag 4, afsnit 1, nr. 8 som udløbsdato for det certifikat, der er udstedt for materiellet, skal anføres under ovenstående klassifikationsmærke.

Eksempel:
 
FRC
02 = Måneden (februar)
02-2020
2020=Året,
for udløb af certifikat


Bilag 6

Overvågning af lufttemperaturerne ved transport af letfordærvelige fødevarer, som er dybfrosne

Transportmateriellet skal være udstyret med et måleinstrument, som er egnet til overvågning med hyppige og regelmæssige intervaller af de lufttemperaturer, som dybfrosne fødevarer udsættes for.

Måleinstrumentet skal være godkendt af en akkrediteret myndighed. Dokumentation herfor skal være tilgængelig med henblik på godkendelse af den kompetente ATP-myndighed.

Måleinstrumentet skal leve op til standarderne EN12830 (Temperaturmålere til transport, lager og distribution af kølede, frosne, dybfrosne fødevarer og iscreme - kontrol, ydelse, egnethed) og EN 13486 ( temperaturmålere og termometre til transport, lager og distribution af kølede, frosne, dybfrosne fødevarer og iscreme – periodisk efterprøvning).

De registrerede temperaturer opnået på denne måde skal dateres og opbevares i mindst et år eller længere, afhængig af typen af fødevarer.


Bilag 7

Fremgangsmåde for prøveudtagning og måling af temperaturer ved transport af kølede, frosne og dybfrosne, letfordærvelige fødevarer

Kapitel 1

Generelle betragtninger

1) Kontrol og måling af temperaturer angivet den harmoniserede EU-lovgivning og i §§ 17 og 18 skal udføres, så fødevarerne ikke udsættes for forhold, der er ødelæggende for sikkerheden eller kvaliteten. Måling af fødevaretemperaturer bør foretages i kølede omgivelser og med mindst mulig forsinkelse og forstyrrelse af transportvirksomheden.

2) Kontrol og måling skal så vidt muligt udføres ved af- og pålæsning. Disse procedurer bør normalt ikke udføres under transport, med mindre der er alvorlig tvivl om efterlevelse af temperaturkravene angivet i §§ 17 og 18.

3) Når det er muligt, bør målinger, som er taget under transporten med et temperaturmålingsinstrument, tages i betragtning, før der udvælges partier af letfordærvelige fødevarer til prøveudtagning og målinger. Der bør kun skrides til temperaturmålinger, hvis der er alvorlig tvivl om målingerne foretaget under transporten.

4) Når en last er udvalgt, bør en skånsom måling (mellem kasser eller pakker) først foretages. Kun hvis denne skånsomme måling ikke lever op til ovennævnte temperaturkrav (når de tilladelige udsving medregnes), kan en destruktiv målingsmetode anvendes. Hvis et parti eller beholdere har været åbnet med henblik på kontrol, men der ikke er foretaget yderligere, bør disse forsegles med tid, dato og sted for kontrollen, samt det officielle stempel fra kontrolmyndigheden.

Kapitel 2

Prøveudtagning

5) Temperaturen på enheder, der udvælges til temperaturmåling, skal være repræsentativ for det varmeste sted i partiet.

6) Når det er nødvendigt at udvælge prøver under transport, mens partiet er læsset, bør der udvælges to prøver fra toppen og bunden af partiet, som er nær kanten af døråbningerne.

7) Når prøver udvælges under aflæsning af partiet, bør fire prøver udvælges fra et af de følgende steder:

Toppen og bunden af partiet nær kanten af døråbningerne

De bagerste øverste hjørner af partiet (f.eks. længst fra køleenheden).

Midten af partiet

Midten af yderste lag af partiet (f.eks. nærmest køleenheden).

Øverste eller nederste hjørner af yderste lag af partiet (f.eks. nærmest køleenhedens returindtag).

8) Kølede varer, jf. § 18, bør også tages fra det koldeste sted for at sikre, at der ikke er sket frysning under transporten.

Kapitel 3

Temperaturmåling af letfordærvelige fødevarer

9) Temperaturmåleren bør nedkøles til en temperatur så tæt som muligt på produktets temperatur før måling.

Kølede varer

10) Ikke-destruktiv måling: Måling mellem pakker eller kasser bør foretages med en temperaturmåler med et fladt hoved. Når temperaturmåleren placeres mellem kasser eller pakker med fødevarer, skal der være tilstrækkeligt pres til at sikre god kontakt, og måleren skal være tilstrækkeligt langt til at fejl fra omgivelsernes luft undgås.

11) Destruktiv måling: Et ubøjeligt og robust temperaturmåler med en skarp spids, som er lavet af et materiale, der er let at rengøre og desinficere, bør benyttes. Måleren bør indsættes i midten af fødevareemballagen og temperaturen aflæses, når den er stabil.

Frosne og dybfrosne fødevarer

12) Ikke-destruktiv måling: Som i punkt 10.

13) Destruktiv måling: Temperaturmåleren er ikke designet til kunne penetrere frosne fødevarer. Det er derfor nødvendigt at lave et hul i produktet, som måleren kan indsættes i. Hullet laves med et kølet, skarpt og spidst metalinstrument, som f.eks. en issyl, et hårdt bor eller et jordbor. Hullets diameter bør passe tæt om temperaturmåleren. Dybden, som temperaturmåleren indsættes i, afhænger af hvilken type varer, der er tale om:

a) Når produktets dimensioner tillader det, placeres temperaturmåleren i 2,5 cm dybde fra produktets overflade.

b) Når a) ikke er muligt på grund af produktets størrelse, bør måleren mindst indsættes i en dybde fra overfladen svarende til 3 eller 4 gange diameteren på måleren.

c) Det er ikke praktisk eller muligt at lave et hul i visse fødevarer på grund af deres størrelse eller deres sammensætning, f.eks. grøntsager i tern. I disse tilfælde måles den indvendige temperatur i fødevareemballagen ved at indsætte en passende, skarp temperaturmåler i midten af emballagen for at måle den temperatur, som omgiver fødevaren.

Når Temperaturmåleren er indsat, bør temperaturen aflæses, når måleren har nået en stabil talværdi.

Kapitel 4

Generelle krav til målesystemet

14) Målesystemet (temperaturmåleren og aflæseren), som benyttes til at fastslå temperaturer, skal opfylde følgende specifikationer:

a) 90 % af differencen mellem den første og sidste aflæsning skal kunne nås inden for 3 minutter.
b) Systemet skal måle med en præcision på ± 0,5 °C indenfor intervallet – 20 °C til + 30 °C.
c) Målepræcisionen må ikke ændre sig mere end 0,3 °C under brug i det omgivende temperaturinterval 20 °C til + 30 °C.
d) Displayopløsningen på måleinstrumentet bør være 0,1 °C.
e) Systemets præcision kontrolleres med jævne mellemrum.
f) Systemet skal have et gyldigt kalibreringscertifikat udstedt af en godkendt myndighed.
g) Systemets elektriske dele skal beskyttes imod uønskede skader som følge af fugtkondensation.


Bilag 8

Fødevaregrupper omfattet af bekendtgørelsen .

.

Kød og indmad af svin, kvæg og vildt

Kød af samt vildt, fjerkræ og kaniner

Hakket kød

Kødprodukter, dog ikke produkter, som er helkonserverede ved saltning, røgning, tørring eller sterilisering

Rå mælk

Pasteuriseret mælk

Smør

Friske mejeriprodukter (yoghurt, kefir, fløde og friskost)

Fiskeprodukter, dog ikke produkter, som er helkonserverede ved saltning, røgning, tørring eller sterilisering

Rå fisk, skaldyr og toskallede bløddyr, dog ikke levende

Spiseklare fødevarer med indhold af kød, fisk og/eller grøntsager

Spiseklare, rå grøntsager og grøntsagsprodukter, udskåret i mere end to dele

Koncentreret frugtjuice

Frosne fødevarer generelt

Iscreme


Bilag 9

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1 – Bekendtgørelsens område

Kapitel 2 – Godkendelse af isoleret transportmateriel

Kapitel 3 – Transportmateriellets hygiejniske konstruktion og indretning

Kapitel 4 – Transporttemperaturer

Kapitel 5 – ATP-materielkontrollen og ATP-udvalget

Kapitel 6 – Budget og regnskab

Kapitel 7 – Kontrol ved ind- og udførsel

Kapitel 8 – Ikrafttrædelses- og straffebestemmelser

Bilag 1 – Definitioner på og normer for specielt materiel til transport af letfordærvelige fødevarer

Kapitel 1 – Isoleret Materiel

Kapitel 2 – Kølet materiel

Kapitel 3 – Maskinkølet materiel

Kapitel 4 – Opvarmet materiel

Kapitel 5 - maskinkølet og opvarmet materiel

Kapitel 6 - Maskinkølet materiel med ruminddelinger til flere temperaturer (multitemp)

Bilag 2 – Bestemmelser vedrørende kontrol af isoleret, kølet, maskinkølet eller opvarmet materiel for opfyldelse af normerne

Bilag 3 – Metoder og fremgangsmåder til måling og kontrol af isolationsevnen og effektiviteten af køle- eller varmeanlæg på specielt materiel til transport af letfordærvelige fødevarer

Afsnit I – Definitioner og almindelige principper

Kapitel 1 – K-koefficient

Kapitel 2 – Karosseriets gennemsnitsoverfladeareal

Kapitel 3 – Temperaturmålingspunkter

Kapitel 4 – Kontinuerlig drift og varighed af testen

Afsnit II – Materiellets isolationsevne

Kapitel 5 – Materiel, eksklusive tanke til flydende fødevarer

Kapitel 6 – Tanke til flydende fødevarer

Kapitel 7 - Mekanisk kølemateriel med flere samtidige temperaturer

Kapitel 8 – Bestemmelser, der gælder for alle typer isoleret materiel

Afsnit III – Effektiviteten af materiellets termiske anlæg

Kapitel 9 – Kølet materiel

Kapitel 10 – Maskinkølet materiel

Kapitel 11 – Opvarmet materiel

Kapitel 12 - Maskinkølet og opvarmet materiel

Afsnit IV – Fremgangsmåde til måling af en enheds effektive kuldeydelse Wo, når fordamperen er rimfri

Kapitel 13 – Generelle principper

Kapitel 14 – Testmetoder

Kapitel 15 – Afprøvningsprocedure

Kapitel 16 – Resultater

Afsnit V – Kontrol af isolationsevnen for materiel i brug

Kapitel 17 – Almindelig undersøgelse af materiellet

Kapitel 18 – Undersøgelse af lufttæthed (gælder ikke for tankmateriale)

Kapitel 19 – Afgørelser

Afsnit VI – Kontrol af effektiviteten af termiske tankanlæg i brug

Kapitel 20– Kølet materiel uden eutektiske akkumulatorer

Kapitel 21 – Maskinkølet materiel

Kapitel 22 – Opvarmet materiel

Kapitel 23 – Temperaturmålingspunkter

Kapitel 24 - Maskinkølet og opvarmet materiel

Kapitel 25 – Fælles bestemmelser for kølet, maskinkølet og opvarmet materiel

Afsnit VII – Prøverapporter

Bilag 4 – ATP-certifikat og certifikatplade

Bilag 5 – Klassifikationsmærker, som påsættes specielt materiel

Bilag 6 – Overvågning af lufttemperaturerne ved transport af letfordærvelige fødevarer, som er dybfrosne

Bilag 7 – Fremgangsmåde for prøveudtagning og måling af temperaturer ved transport af kølede, frosne og dybfrosne, letfordærvelige fødevarer

Bilag 8 - Fødevaregrupper omfattet af bekendtgørelsen

Bilag 9 - Indholdsfortegnelse

Officielle noter

1 I tilfælde af tankmateriel betyder udtrykket »karosseri« ifølge denne definition selve tanken.

2 Faste i forståelsen ikke-fleksible vægge, som fx faste vægge eller jalousidøre

3 Også kaldet K-værdien i Danmark.