Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-01027

Redox får ikke kritik for at omtale religiøse og politiske tilhørsforhold

En person klagede over Redox’ omtale af grupperingen Hefjendur og hans tilknytning hertil. Redox havde forsøgt at kontakte klager via Facebook. Da klager selv havde udtalt sig til et andet medie om sine trosforhold, ligesom han ikke havde bestridt omtalen af, at han havde været ”aktiv i Danskernes Parti”, fandt nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Redox.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Klageberettigelse

[Klager] har anført, at klagen indgives på egne vegne og på vegne af tre andre navngivne personer.

[Klager] har imidlertid ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at han har fuldmagt til at indgive klage på vegne af andre af de omtalte personer. Klagen behandles derfor alene i forhold til [Klager] personligt. Den omtalte anholdelsesrapport vedrører en af de øvrige personer, og denne del af klagen behandles derfor ikke.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at hans navn fremgår af artiklen, at artiklen indeholder misvisende information, og at artiklen ikke er forelagt inden offentliggørelse.

- Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at hans navn er nævnt, og har anført at en række af de i artiklen omtalte forhold ligger mange år tilbage i tiden.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1.

På baggrund af [Klager]s indlæg ”Hedensk bøn sætter fokus på familien og fællesskabet” bragt på religion.dk den 27. juni 2016 lægger nævnet til grund, at klager selv offentligt har udtalt sig om sit tilhørsforhold til Hefjendur. Indlægget er citeret i Kristeligt Dagblad den 11. juli 2016.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere redox.dk for at omtale [Klager]s tilhørsforhold og medlemskab af Hefjendur.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at redox.dk i artiklen fra 2016 bragte oplysninger om klagers deltagelse i en ”nazimarch i Stockholm i december 2011”. Nævnet har lagt vægt på, at det ikke er klager personligt, der er beskrevet som nazistisk, men at han har deltaget i en begivenhed, som redox.dk har beskrevet som en nazimarch. Nævnet har videre lagt vægt på, at demonstrationen efter det oplyste fandt sted på offentligt tilgængeligt område.

- Korrekt information

[Klager] har klaget over, at redox.dk i artiklen skriver, at medlemmer af organisationen Hefjendur er højreradikale. Det er ikke korrekt, ligesom ingen har haft ”en fod indenfor den yderste højrefløj”.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A. 1 og A. 3.

I artiklen beskrives personer og deres påstående tilhørsforhold til grupperinger på den yderste højrefløj. Pressenævnet finder på denne baggrund, at udsagnet ”Men dele af inderkernen har samtidig en fod indenfor den yderste højrefløj” må anses for at vedrøre de omtalte personer og ikke nødvendigvis [Klager] personligt. [Klager] er selv omtalt som ”[Klager] har bl.a. været aktiv i Danskernes Parti […]”.

Pressenævnet finder, at oplysningen om [Klager]s påståede tidligere tilknytning til Danskernes Parti på den yderste højrefløj kan være krænkende og skadelig for [Klager]. Oplysningen skulle derfor som udgangspunkt forelægges for ham inden offentliggørelsen med en rimelig svarfrist.

Nævnet bemærker, at redox.dks henvendelser til klager via Facebook ikke i alle tilfælde kan anses for tilstrækkelige forsøg på at opnå kontakt i den foreliggende situation, hvor Redox og [Klager] efter det oplyste ikke i forvejen havde kommunikeret sammen via Facebook i umiddelbar tilknytning til artiklen.

[Klager] har dog i sin klage oplyst, at redox.dk både før og efter offentliggørelsen af artiklen var gjort bekendt med, at medlemmerne ikke var højreradikale, og nævnet lægger derfor til grund, at der har været kontakt mellem parterne om dette spørgsmål.

Klager har ikke besvaret Pressenævnets anmodning om dokumentation for korrespondancen med redox.dk. Klager har endvidere ikke over for Pressenævnet bestridt, at han har været ”aktiv i Danskernes Parti”.

Pressenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at udsagnet om [Klager] ikke er kontrolleret yderligere.

Pressenævnet udtaler herefter ikke kritik af redox.dk.

[Klager] har klaget over artiklen ”Dokumentation: Store overlap mellem højreradikale og Hefjendur” bragt på redox.dk den 6. august 2016, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen er misvisende i forhold til, hvad grupperingen Hefjendur står for. Han og de øvrige medlemmer af organisationen er ikke højreradikale.

1 Sagsfremstilling

Forløbet forud for offentliggørelse

Redox.dk skrev den 15. juli 2016 følgende på Facebook til profilen ”Fyrst [Klagers efternavn]”:

”Hej.

Jeg er i gang med en artikel om overlappet mellem Hefjendur og den yderste højrefløj. I den forbindelse vil jeg høre om du kan fortælle:

- hvor længe har du været en del af Hefjendur?

- hvorfor er du en del af Hefjendur?

[Journalisten], journalist ved Researchkollektivet Redox”

Redox.dk skrev videre den 2. august 2016 følgende på Facebook til profilen ”Fyrst [Klagers efternavn]”:

”Hej [Klager]

Jeg forsøger endnu engang at få kontakt til dig, da jeg i min artikel bl.a. nævner at du er aktiv i Hefjendur og tidligere har været medlem af og har deltaget i møder, fester og demonstrationer med det nazistiske Danskernes Parti.

Jeg vil gerne vide om du mener at de to ting er forenelige?

[Journalisten], Researchkollektivet Redox”

Af de udskrifter Pressenævnet har fået tilsendt, er det ikke muligt at se, om beskederne er set af indehaveren af den pågældende Facebook-profil.

Den påklagede artikel

Redox.dk bragte den 6. august 2016 artiklen ”Dokumentation: Store overlap mellem højreradikale og Hefjendur”. Af artiklen fremgår følgende:

Den asatro organisation Hefjendur er den seneste tid vokset til at blive en af de største herhjemme. Men dele af inderkernen har samtidig en fod indenfor den yderste højrefløj.

”Vi har igennem de seneste år oplevet, at flere fra det nationalistiske miljø har forsøgt at få indflydelse i det danske asamiljø. Det sker på meget forskellige måder. Nogle af dem taler meget om genetik og blodsbånd, mens andre har forsøgt at spænde asa-troen for en politisk vogn og kritisere det multikulturelle samfund og især islam. Det har mange i asamiljøet ikke brudt sig om, og de har derfor forladt Forn Sidr. ”

Sådan sagde [Person A] den 8. juni til Kristeligt Dagblad. Hun er tidligere medlem af bestyrelsen i Forn Sidr, der er hovedorganisation for de asatroende i Danmark.

Avisen har den seneste tid sat fokus på emnet og især den hastigt voksende gruppe Hefjendur. I den anledning bringer Redox her en gennemgang af nogle af de personoverlap, der findes mellem Hefjendur og den alleryderste højrefløj.

[Her er indsat et billede af fire personer med strips om håndleddene. Ingen af dem ses at være [Klager]. ]

[Person B] er medstifter af Hefjendur. Den 21. oktober 2007 blev han anholdt sammen med en række personer fra Frie Danske Nationalister (en udspringer af Dansk Front) og hooligangruppen Southside United, da de var på vej til demonstration med Stop Islamiseringen af Danmark. Flere i gruppen havde ifølge politiet tandbeskyttere. På billedet ses flere af de anholdte – [Person B] er ikke med på billedet, men figurerer i politiets anholdelsesrapport fra dagen.

[Her følger et billede, hvor [Klager]s ansigt er cirklet ind og forstørret. Af billedteksten fremgår følgende:]

[Klager] der i Kristeligt Dagblad blev portrætteret som Hefjendur-medlem ses her ved en nazimarch i Stockholm i december 2011 sammen med Danskernes Partis formand [Person C]. [Klager] har bl.a. været aktiv i Danskernes Parti sammen med [Person D] der også er fast tilknyttet Hefjendur.

[…]

[Person B] bekræfter overfor Redox, at han har været med i Hefjendur siden begyndelsen samt, at han var til stede i forbindelse med SIAD-demonstrationen, men blev forhindret i at deltage, da han blev tilbageholdt af politiet.

[Person E] bekræfter ligeledes overfor Redox, at han er medlem af Hefjendur, men frabeder sig at hverken gruppen eller ham selv bliver sat i forbindelse "med noget ekstremistisk". Hverken [Klager], [Person D], [Person F], [Person G] eller [Person H] er vendt tilbage til Redox på trods af gentagne henvendelser.

Hefjendurs medstifter og talsmand [Person I] afviser overfor Redox, at Hefjendur skulle være politisk højreorienteret og tilføjer, at han ikke selv er bekendt med nogle medlemmer der er racister eller nazister. ”

Klagen er modtaget i Pressenævnet ved mail af 7. oktober 2016 sendt fra [Klager]s mail. I mailen var anført yderligere tre navne, som også var omtalt i artiklen. Pressenævnet anmodede ved mail af 7. og 21. oktober 2016 [Klager] dokumentere, at han havde fuldmagt til at indgive klage på vegne af disse tre personer og indsende kopi af sin oplyste korrespondance med Redox. Nævnets henvendelser henstår ubesvarede.

Yderligere oplysninger

På den offentlig tilgængelige hjemmeside religion.dk fremgår bl.a. følgende af artiklen ”Hedensk bøn sætter fokus på familien og fællesskabet” af 27. juni 2016:

”Min favorittekst

[Klager], asatroende

[…]

For det første bruger vi versene på oldnordisk i Hefjendur, det asatroende åndsfællesskab jeg tilhører, hver eneste gang vi blóter - det vil sige ofrer til guderne. Derfor har jeg måttet forholde mig til indholdet i dem. Og for det andet er bønnens storhed blevet meget vigtig for mig.

[…]

I nordisk religion er individet uden værdi, hvis det ikke har en slægt og et folk at indgå i. Hvis individets fremgang ikke deles af slægten, eller værre endda sker på bekostning af slægten, så er den fremgang slet ingen fremgang. Det giver derfor ingen mening at bede om noget til sig selv, som ikke kan deles med ens egne.

[…]”

Til artiklen var indsat et billede af [Klager] med teksten:

”Det giver ingen mening at bede om noget til sig selv, som ikke kan deles med ens egne, skriver [Klager], der er asatroende og medlem af blótlauget Hefjendur. ”

Et andet medie, Kristeligt Dagblad, bragte den 11. juli 2016 på debatsiderne følgende citat:

fra debatten på religion.dk

I nordisk religion er individet uden værdi, hvis det ikke har en slægt og et folk at indgå i. Hvis individets fremgang ikke deles af slægten, eller værre endda sker på bekostning af slægten, så er den fremgang slet ingen fremgang. Det giver derfor ingen mening at bede om noget til sig selv.

[KLAGER], ASATROENDE OG MEDLEM AF BLÓTLAUGET HEFJENDUR”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at artiklen ”Dokumentation: Store overlap mellem højreradikale og Hefjendur” er løgnagtig og misvisende i forhold til, hvad Hefjendur står for. Han og de øvrige medlemmer er ikke højreradikale.

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at de i artiklen omtalte forhold for alles vedkommende ligger mange år tilbage i tiden. Oplysninger i artiklen om politiets anholdelsesrapport er endvidere erhvervet ulovligt. Der fandt ingen anholdelse sted, og sagen er slettet fra politiets registre på grund af forældelse. [Klager] ønsker artiklen fjernet eller modificeret, så alle navne udelades.

Korrekt information

[Klager] har anført, at artiklen på flere punkter er løgnagtig og misvisende i forhold til, hvad Hefjendur står for. Hefjendurs medlemmer er ikke højreradikale.

Artiklen er injurierende, bagvaskende og skadelig og beskylder mennesker, der har benyttet deres grundlovssikrede forsamlingsfrihed, for at dele holdninger med andre deltagere ved samme offentlige arrangementer, der er tilgængelige for alle. Nogle af de personer, der er omtalt i artiklen, er ikke en del af Hefjendur, mens nogle demonstrationer omtales som ”nazidemonstrationer”, selvom det ikke er tilfældet. Ingen har, som det påstås i artiklen, haft ”en fod indenfor den yderste højrefløj”.

[Klager] har videre anført, at han og andre medlemmer af Hefjendur har forklaret over for Redox, hvorfor og hvordan de ikke er højreradikale, men tværtimod modvirker højreradikalisering. Klagernes henvendelser både før og efter offentliggørelsen er blevet ignoreret.

2.2 Redox.dks synspunkter

Redox.dk har afvist, at god presseskik er tilsidesat.

Privatlivets fred

Redox.dk har anført, at den påklagede artikel er en underbygning af en artikel fra Kristeligt Dagblad, der omhandler nationalistiske og racistiske tendenser i asatromiljøet. [Klager] stod i Kristeligt Dagblads artikel frem som et offentligt medlem af Hefjendur, hvilket bestyrker, at han i høj grad må forvente offentlighedens interesse.

Korrekt information

Redox.dk har anført, at [Klager] ikke konkretiserer, hvilke urigtige oplysninger der skulle være bragt i den påklagede artikel. [Klager] har ikke anført noget, som tilbageviser redox.dks dokumentation for, at han har deltaget i Danskernes Parti-arrangementer og en nazistisk demonstration i Stockholm i 2011.

I forlængelse af udviklingen i det danske asatromiljø og artiklen i Kristeligt Dagblad finder Redox det relevant at bringe deres dokumentation og påvise konkrete bånd mellem nazistiske og højreradikale grupperinger i asatromiljøet.

[Klager] blev kontaktet i anledning af sagen via Facebook både den 15. juli 2016 og den 2. august 2016. Det blev her gjort klart for [Klager], at redox.dk var ved at skrive en artikel, der bl.a. omhandlede hans aktiviteter med nazistiske grupper og hans nuværende engagement i gruppen Hefjendur. [Klager] besvarede aldrig disse henvendelser.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Klageberettigelse

[Klager] har anført, at klagen indgives på egne vegne og på vegne af tre andre navngivne personer.

[Klager] har imidlertid ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at han har fuldmagt til at indgive klage på vegne af andre af de omtalte personer. Klagen behandles derfor alene i forhold til [Klager] personligt. Den omtalte anholdelsesrapport vedrører en af de øvrige personer, og denne del af klagen behandles derfor ikke.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at hans navn fremgår af artiklen, at artiklen indeholder misvisende information, og at artiklen ikke er forelagt inden offentliggørelse.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at hans navn er nævnt, og har anført at en række af de i artiklen omtalte forhold ligger mange år tilbage i tiden.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1.

På baggrund af [Klager]s indlæg ”Hedensk bøn sætter fokus på familien og fællesskabet” bragt på religion.dk den 27. juni 2016 lægger nævnet til grund, at klager selv offentligt har udtalt sig om sit tilhørsforhold til Hefjendur. Indlægget er citeret i Kristeligt Dagblad den 11. juli 2016.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere redox.dk for at omtale [Klager]s tilhørsforhold og medlemskab af Hefjendur.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at redox.dk i artiklen fra 2016 bragte oplysninger om klagers deltagelse i en ”nazimarch i Stockholm i december 2011”. Nævnet har lagt vægt på, at det ikke er klager personligt, der er beskrevet som nazistisk, men at han har deltaget i en begivenhed, som redox.dk har beskrevet som en nazimarch. Nævnet har videre lagt vægt på, at demonstrationen efter det oplyste fandt sted på offentligt tilgængeligt område.

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at redox.dk i artiklen skriver, at medlemmer af organisationen Hefjendur er højreradikale. Det er ikke korrekt, ligesom ingen har haft ”en fod indenfor den yderste højrefløj”.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A. 1 og A. 3.

I artiklen beskrives personer og deres påstående tilhørsforhold til grupperinger på den yderste højrefløj. Pressenævnet finder på denne baggrund, at udsagnet ”Men dele af inderkernen har samtidig en fod indenfor den yderste højrefløj” må anses for at vedrøre de omtalte personer og ikke nødvendigvis [Klager] personligt. [Klager] er selv omtalt som ”[Klager] har bl.a. været aktiv i Danskernes Parti […]”.

Pressenævnet finder, at oplysningen om [Klager]s påståede tidligere tilknytning til Danskernes Parti på den yderste højrefløj kan være krænkende og skadelig for [Klager]. Oplysningen skulle derfor som udgangspunkt forelægges for ham inden offentliggørelsen med en rimelig svarfrist.

Nævnet bemærker, at redox.dks henvendelser til klager via Facebook ikke i alle tilfælde kan anses for tilstrækkelige forsøg på at opnå kontakt i den foreliggende situation, hvor Redox og [Klager] efter det oplyste ikke i forvejen havde kommunikeret sammen via Facebook i umiddelbar tilknytning til artiklen.

[Klager] har dog i sin klage oplyst, at redox.dk både før og efter offentliggørelsen af artiklen var gjort bekendt med, at medlemmerne ikke var højreradikale, og nævnet lægger derfor til grund, at der har været kontakt mellem parterne om dette spørgsmål.

Klager har ikke besvaret Pressenævnets anmodning om dokumentation for korrespondancen med redox.dk. Klager har endvidere ikke over for Pressenævnet bestridt, at han har været ”aktiv i Danskernes Parti”.

Pressenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at udsagnet om [Klager] ikke er kontrolleret yderligere.

Pressenævnet udtaler herefter ikke kritik af redox.dk.

Afgjort den 19. december 2016.