Senere ændringer til forskriften
Dokumentets indarbejdede forskrifter
Links til EU direktiver, jf. note 1
32007L0043
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Lysprogrammer
Kapitel 3 Tilsyn på slagteri
Kapitel 4 Betaling m.v.
Kapitel 5 Almindelige bestemmelser
Kapitel 5 a Obligatorisk digital kommunikation
Kapitel 6 Straf
Kapitel 7 Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om hold af slagtekyllinger1)

Herved bekendtgøres lov om hold af slagtekyllinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 15. maj 2014, med den ændring, der følger af § 68 i lov nr. 1715 af 27. december 2016.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 14 a træder i kraft den 1. februar 2017, jf. § 24, stk. 1, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på bedrifter med slagtekyllinger, der holdes til erhvervsmæssigt formål.

Definitioner

§ 2. Ved bedrift forstås i denne lov et produktionssted, hvor der holdes slagtekyllinger.

Stk. 2. Ved slagtekyllinger forstås i denne lov kyllinger, som holdes med henblik på kødproduktion.

Stk. 3. Ved kyllinger forstås i denne lov dyr af arten Gallus gallus fra klækning til kønsmodenhed.

Stk. 4. Ved huse forstås i denne lov rum eller bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger.

Stk. 5. Ved friareal forstås i denne lov et areal, som kyllingerne har permanent adgang til.

Stk. 6. Ved belægningsgrad forstås i denne lov den samlede levende vægt pr. m2 friareal for de kyllinger, der er til stede samtidig i et hus.

Stk. 7. Ved flok forstås i denne lov en gruppe kyllinger, som er anbragt i et hus og er til stede i dette hus samtidig.

Stk. 8. Ved daglig dødelighed forstås i denne lov det antal kyllinger, der er døde i et hus på en given dag, herunder dem, der er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det totale antal kyllinger, der er til stede i huset på denne dag, ganget med 100.

Stk. 9. Ved samlet dødelighed forstås i denne lov det antal kyllinger, der på det tidspunkt, hvor kyllingerne udtages af et hus for at blive solgt eller slagtet, er døde siden indsættelsen i huset, herunder dem, der er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det totale antal kyllinger, der blev indsat i huset, ganget med 100.

Stk. 10. Ved embedsdyrlæge forstås i denne lov en dyrlæge ansat af Fødevarestyrelsen, der har ansvaret for kødkontrollen på et fjerkræslagteri.

Forholdet til anden lovgivning

§ 3. Reglerne i dyreværnsloven og regler, der udstedes i medfør af dyreværnsloven, finder desuden anvendelse på hold af slagtekyllinger.

Kapitel 2

Lysprogrammer

§ 4. Husene skal være tilstrækkeligt oplyst til, at slagtekyllingerne kan se de øvrige dyr, undersøge deres omgivelser og udvise normal adfærd og til, at der kan føres et nøje tilsyn med kyllingerne.

Stk. 2. Slagtekyllinger må ikke til stadighed holdes ved konstant lys. I opdrætningsperioden skal der anvendes et lysprogram, der sikrer slagtekyllingerne en døgnrytme med en tilstrækkelig sammenhængende mørkeperiode til at imødekomme deres adfærdsmæssige og fysiologiske behov. Overgangen mellem lys og mørke (skumring og dæmring) skal ske gradvis og være tilstrækkelig lang til, at slagtekyllingerne kan nå at indstille sig på de ændrede lysforhold. Hvis slagtekyllingerne har adgang til udendørs arealer og de får en mørkeperiode svarende til nattens længde ifølge årstiden eller af samme længde som ved brug af lysprogrammer, kan anvendelse af lysprogram dog undlades.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren2) kan fastsætte nærmere regler om sammensætningen og varigheden af lys- og mørkeperioder og om lysintensitet.

Strøelse

§ 5. Husene skal i hele produktionsperioden have en strøelsesmåtte, der er løs og tør i overfladen.

Ventilation og klimastyring

§ 6. Bygningernes isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for slagtekyllingerne. I varme perioder må temperaturen i husene ikke overstige temperaturen udenfor væsentligt.

Belægningsgrad

§ 7. Den maksimale belægningsgrad i et hus må ikke på noget tidspunkt overstige 33 kg levende vægt pr. m2 friareal, jf. dog §§ 7 a-7 c.

§ 7 a. Den maksimale belægningsgrad efter § 7 i et hus kan øges op til 39 kg levende vægt pr. m2 friareal, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Bedriften drives i overensstemmelse med kravene i denne lovs §§ 4-6 og 8 samt kravene til hold af slagtekyllinger i regler udstedt i medfør af denne lov.

2) Det hus, hvor der ønskes en maksimal belægningsgrad på op til 39 kg levende vægt pr. m2 friareal, er udstyret med ventilationssystemer og om nødvendigt køle- og varmesystemer, der er udformet og indrettet samt anvendes på en sådan måde, at

a) ammoniakkoncentrationen (NH3) ikke overstiger 20 ppm og kuldioxidkoncentrationen (CO2) ikke overstiger 3.000 ppm målt i kyllingernes hovedhøjde,

b) indendørstemperaturen højst er 3° C højere end udendørs temperaturen, når udendørstem-peraturen er over 30° C i skyggen, og

c) den gennemsnitlige relative luftfugtighed målt indenfor i huset i 48 timer ikke overstiger 70 pct., når udendørstemperaturen er under 10° C.

§ 7 b. Den maksimale belægningsgrad efter § 7 a i et hus kan yderligere øges op til 42 kg levende vægt pr. m2 friareal, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Der er inden for de seneste 2 år udført tilsyn på et slagteri efter § 9 med kyllinger fra huset eller foretaget besætningskontrol efter § 10, og i den forbindelse er der ikke konstateret væsentlige eller gentagne velfærdsproblemer på bedriften eller inden for dette tidsrum i øvrigt på bedriften konstateret overtrædelser af kravene i denne lov eller af kravene til hold af slagtekyllinger i regler udstedt i medfør af denne lov.

2) Bedriften drives i overensstemmelse med de retningslinjer for hold af slagtekyllinger, som er udarbejdet af Det Danske Fjerkræraad og godkendt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

3) Den samlede dødelighed har i de seneste syv på hinanden følgende kontrollerede flokke fra det hus, hvor der ønskes en maksimal belægningsgrad på op til 42 kg levende vægt pr. m2 friareal, været mindre end 1 pct. tillagt 0,06 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage.

Stk. 2. Uanset at betingelsen i stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt, kan Fødevarestyrelsen3) tillade anvendelse af den maksimale belægningsgrad efter stk. 1, hvis den forhøjede dødelighed er undskyldelig.

Stk. 3. Hvis den maksimale belægningsgrad i et hus øges til mere end 40 kg levende vægt pr. m2 friareal, må den gennemsnitlige belægningsgrad i det pågældende hus på intet tidspunkt overstige 40 kg levende vægt pr. m2 friareal. Den gennemsnitlige belægningsgrad i det enkelte hus måles som den gennemsnitlige belægningsgrad for det aktuelle hold og de to forudgående hold slagtekyllinger i det enkelte hus.

§ 7 c. Anvendelse af den maksimale belægningsgrad efter §§ 7 a og 7 b skal anmeldes til Fødevarestyrelsen på det sted, hvor bedriften ligger. Anmeldelsen skal indgives, senest 3 uger før belægningsgraden forøges.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til anmeldelser efter stk. 1, herunder om, at der skal betales gebyr for registrering af anmeldelsen og for Fødevarestyrelsens prøvelse af oplysningerne i anmeldelsen.

Foder- og drikkevandsanlæg

§ 8. Slagtekyllingerne skal gennem hele produktionsperioden have adgang til tilstrækkelig foderplads og vandforsyning.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om foder- og drikkevandsanlæg.

Kapitel 3

Tilsyn på slagteri

§ 9. Ved indlevering af slagtekyllinger til et fjerkræslagteri skal producenten sikre, at kyllingerne er ledsaget af oplysninger om afstamning eller race, den daglige dødelighed og den samlede dødelighed. Disse oplysninger og antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten, skal under tilsyn af embedsdyrlægen registreres med angivelse af bedriften og huset. Oplysningernes pålidelighed kontrolleres under tilsyn af embedsdyrlægen.

Stk. 2. Tilstanden af trædepuder og fjerdragt på de slagtekyllinger, der bliver indleveret på slagteriet, skal overvåges løbende på embedsdyrlægens ansvar. Herudover skal embedsdyrlægen i forbindelse med den kontrol, der udføres efter reglerne om den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum, evaluere resultaterne af inspektionen efter slagtning med henblik på at identificere eventuelle andre tegn på velfærdsproblemer.

Stk. 3. Hvis der på baggrund af tilsynet efter stk. 1 og 2 er grund til at antage, at der kan være velfærdsproblemer i det hus, som de pågældende slagtekyllinger hidrører fra, herunder at producenten anvender en højere maksimal belægningsgrad end 33 kg levende vægt pr. m2 friareal uden at opfylde betingelserne i §§ 7 a-7 c, indberetter embedsdyrlægen det straks til Fødevarestyrelsen. Hvis forholdene skønnes at være mindre væsentlige, kan embedsdyrlægen dog i stedet henstille til producenten, at der skal rettes op på utilstrækkelige forhold i det pågældende hus. Hvis de påpegede forhold ikke er udbedret ved modtagelsen af det næste hold slagtekyllinger fra samme hus, skal embedsdyrlægen indberette det til Fødevarestyrelsen.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastætte nærmere regler om tilsynet på slagteriet, herunder om, hvornår embedsdyrlægen bør foretage indberetning efter stk. 3.4)

Besætningskontrol

§ 10. Personer ansat i eller under Miljø- og Fødevareministeriet foretager løbende stikprøvekontrol af de forhold i husene, der kan have betydning for slagtekyllingernes velfærd, herunder kontrol af de fysiske rammer for dyreholdet og den daglige driftsledelse af slagtekyllingeproduktionen.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen foretager opfølgning på de indberetninger, som embedsdyrlægerne foretager, jf. § 9, stk. 3.

Stk. 3. Fødevarestyrelsen fører kontrol med, om producenterne efterkommer meddelte påbud, jf. §§ 11-13.

Påbud

§ 11. Hvis Fødevarestyrelsen i et eller flere huse konstaterer velfærdsproblemer, herunder at producenten anvender en højere maksimal belægningsgrad end 33 kg levende vægt pr. m2 friareal uden at opfylde betingelserne i §§ 7 a-7 c, skal Fødevarestyrelsen påbyde den ansvarlige producent inden for en nærmere fastsat frist at rette op på utilstrækkelige forhold. Hvis det findes påkrævet, skal Fødevarestyrelsen endvidere påbyde producenten inden for en nærmere fastsat frist at udarbejde en redegørelse for de tiltag, som er nødvendige for at udbedre forholdene. Fødevarestyrelsen skal godkende indholdet af redegørelsen og fastsætte en frist for, hvornår de i redegørelsen foreslåede tiltag skal være gennemført.

§ 12. Fødevarestyrelsen kan i følgende tilfælde meddele producenten påbud om at nedsætte den maksimale belægningsgrad af slagtekyllinger i et eller flere huse:

1) Hvis Fødevarestyrelsen konstaterer væsentlige eller gentagne velfærdsproblemer i et eller flere huse.

2) Hvis producenten ikke inden for en given frist efterkommer et påbud om at rette op på utilstrækkelige forhold efter § 11, 1. pkt.

3) Hvis producenten ikke udarbejder den i § 11, 2. pkt., nævnte redegørelse inden for den fastsatte frist.

4) Hvis producenten ikke gennemfører de i redegørelsen beskrevne tiltag inden for den i medfør af § 11, 3. pkt., fastsatte frist.

Stk. 2. Producenten kan i almindelighed ikke påbydes at nedsætte sin belægning af slagtekyllinger til mindre end 25 kg levende kylling pr. m2 gulvareal.

§ 13. Når producenten fremlægger dokumentation for, at de forhold, der har givet anledning til påbud efter § 12, er udbedret, beslutter Fødevarestyrelsen, på hvilke vilkår belægningen på ny kan øges under hensyntagen til dyrenes velfærd. Beslutningen træffes på grundlag af producentens dokumentation sammenholdt med resultaterne af kontrolbesøg i besætningen og oplysninger fra slagteriet om konstaterede trædepudesvidninger, kassationsårsager m.v.

Stk. 2. En forøgelse af den maksimale belægningsgrad til mere end 33 kg levende vægt pr. m2 friareal og op til 39 kg levende vægt pr. m2 friareal efter stk. 1 forudsætter, at betingelserne i § 7 a er opfyldt. En forøgelse af den maksimale belægningsgrad til mere end 39 kg levende vægt pr. m2 friareal og op til 42 kg levende vægt pr. m2 friareal forudsætter, at betingelserne i §§ 7 a-7 c er opfyldt. Hvis producenten tidligere har opfyldt betingelserne for at forøge belægningsgraden til mere end 39 kg levende vægt pr. m2 friareal, finder § 7 b, stk. 1, nr. 1, dog ikke anvendelse.

Klageadgang

§ 14. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet i henhold til loven eller de i medfør heraf udstedte regler, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til klagen.

§ 14 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

Administrative forskrifter om besætningskontrol

§ 15. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol af huse, herunder om krav til redegørelsen, tidsfrister m.v., og om, hvornår forholdene bør give anledning til indgriben fra Fødevarestyrelsen. Reglerne fastsættes efter forhandling med de organisationer, der efter ministerens skøn særlig berøres af reglerne.5)

Adgang til besætninger m.v.

§ 16. Personer ansat i eller under Miljø- og Fødevareministeriet har, i det omfang udførelsen af de i denne lov nævnte kontrolopgaver kræver det, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til de rum eller bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger eller forefindes anlæg til brug for produktionen. Det påhviler producenten af slagtekyllinger i de pågældende huse vederlagsfrit at yde fornøden bistand i forbindelse med udførelsen af kontrolopgaverne.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.

Udlevering af oplysninger

§ 17. Det påhviler producenten efter anmodning vederlagsfrit at give de faktiske oplysninger vedrørende den pågældende slagtekyllingeproduktion, som er nødvendige for udførelsen af de i denne lov nævnte kontrolopgaver.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 4

Betaling m.v.

§ 18. Producenter, der leverer slagtekyllinger til slagterier her i landet, betaler for hver levering 640 kr. pr. hus, hvorfra kyllingerne leveres, til dækning af udgifterne i forbindelse med tilsynet på slagterierne efter § 9. Alle producenter af slagtekyllinger betaler et årligt beløb på 580 kr. til dækning af udgifterne i forbindelse med stikprøvekontrollen efter § 10, stk. 1. Beløbene pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. De regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2. Medmindre miljø- og fødevareministeren bestemmer andet, afholder den enkelte producent endvidere selv udgifterne i forbindelse med

1) kontrol, som Fødevarestyrelsen udøver med producentens bedrift på baggrund af en indberetning fra et slagteris embedsdyrlæge, jf. § 10, stk. 2,

2) Fødevarestyrelsen godkendelse af en redegørelse som nævnt i § 11 og

3) Fødevarestyrelsens opfølgende kontrol i forbindelse med et påbud om nedsættelse af den maksimale belægningsgrad og fastsættelse af vilkår for efterfølgende at øge belægningen igen, jf. § 12, stk. 1, og § 13.

Stk. 3. Beløb, som opkræves i henhold til stk. 1 og 2, og som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser ved for sen betaling betales et beløb på 100 kr.

Stk. 4. Der er udpantningsret for de beløb, der er nævnt i stk. 1-3.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af beløb som nævnt i stk. 1 og om beregning og opkrævning af beløb som nævnt i stk. 2.

Kapitel 5

Almindelige bestemmelser

§ 19. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og forordninger om forsvarlig behandling af slagtekyllinger og om beskyttelse af disse dyrs velfærd.

§ 20. Inden miljø- og fødevareministeren fastsætter regler i henhold til bestemmelser i denne lov, skal dyreværnsorganisationer og andre organisationer, der efter ministerens skøn særlig berøres af reglerne, have lejlighed til at udtale sig.

Kapitel 5 a

Obligatorisk digital kommunikation

§ 20 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Miljø- og Fødevareministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 20 b. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af ministeriet som afsender.

§ 20 c. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end miljø- og fødevareministeren, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Kapitel 6

Straf

§ 21. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der

1) overtræder § 4, stk. 1 eller 2, §§ 5 eller 6, § 8, stk. 1, eller § 9, stk. 1,1. pkt.,

2) anvender en højere maksimal belægningsgrad i et hus end tilladt efter §§ 7-7 c eller § 13,

3) undlader at efterkomme påbud efter §§ 11 eller 12,

4) tilsidesætter vilkår efter § 13, stk. 1,

5) undlader at yde fornøden bistand i henhold til § 16, stk. 1, eller

6) undlader at give oplysninger efter § 17, stk. 1.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 2002, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset § 7, stk. 1, fastsættes følgende krav til den gennemsnitlige belægning i det enkelte hus i de her anførte tidsrum:

1) Maks. 44 kg levende kylling pr. m2 gulvareal til udgangen af 2002.

2) Maks. 43 kg levende kylling pr. m2 gulvareal til udgangen af 2003.

3) Maks. 42 kg levende kylling pr. m2 gulvareal til udgangen af 2004.

4) Maks. 41 kg levende kylling pr. m2 gulvareal til udgangen af 2005.

§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland


Lov nr. 500 af 12. juni 20096) (Påbudsordning, betaling for opfølgende besætningskontrol og tematiserede kontroller m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)


Lov nr. 714 af 25. juni 20107) (Ændring af regler om belægningsgrad, tilsyn på slagteriet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 30. juni 2010.

§ 3

Uanset bestemmelsen i § 7 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om hold af slagtekyllinger som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, kan bedrifter etableret før den 30. juni 2010 anvende de maksimale belægningsgrader fastsat i §§ 7 a og 7 b i lov om hold af slagtekyllinger som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, hvis der senest den 1. september 2010 er indgivet anmeldelse i overensstemmelse med § 7 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om hold af slagtekyllinger som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.


Lov nr. 1459 af 17. december 2013 .8) (Obligatorisk digitalkommunikation, ændring af klagebestemmelser som fælge af ressortoverførsel m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014

Stk. 2. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser, vedbliver at være i kraft, indtil de ændres eller ophæves.


Lov nr 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet9) indholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 24 Loven træder i kraft den 1. februar 2017.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. Erhvervsministeren10) kan efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte overgangsregler.

Stk. 4. (Udelades)

Stk. 5. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Planklagenævnet,jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.

Stk. 7. (Udelades)

Fødevarestyrelsen, den 11. januar 2017

Esben Egede Rasmussen

/ Birthe Schubart Haabegaard

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger, EU-Tidende 2007, nr. L 182, side 19 ff.

2) Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for sager vedrørende dyreværn, dyrevelfærd for produktionsdyr, kæle- og hobbydyr samt eksotiske dyr, slagtning og aflivning af dyr, transport af dyr og avl af dyr m.v. overført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, nu miljø- og fødevareministeren.

3) Med lov nr. 604 af 14. juni 2011 er § 47 i fødevareloven ophævet, og Fødevarestyrelsen og fødevareregionerne samlet til én myndighed. I lovbekendtgørelsen er »fødevareregion« ændret til: »Fødevarestyrelsen«

4) Bestemmelsen i lovens § 9, stk. 4, lyder: »Justitsministeren kan efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler om tilsynet på slagteriet, herunder om, hvornår embedsdyrlægen bør foretage indberetning efter stk. 3.« I lovbekendtgørelsen er der foretaget en omskrivning jf. note 1.

5) Bestemmelsen i lovens § 15 lyder: »Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol af huse, herunder om krav til redegørelsen, tidsfrister m.v., og om, hvornår forholdene bør give anledning til indgriben fra fødevareregionerne. Reglerne fastsættes efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og de organisationer, der efter justitsministerens skøn særlig berøres af reglerne.« I lovbekendtgørelsen er der foretaget en omskrivning jf. note 1.

6) Lovændringen vedrører § 10, stk. 1, og § 16, stk. 1.

7) Lovændringen vedrører § 2, §§ 7- 7 c, § 9, § 10, stk. 2, § 11, 1. pkt., § 12, stk. 1, § 13, stk. 2, § 14, § 18, § 21, stk. 1, og § 23.

8) Lovændringen vedrører § 14, og §§ 20 a- 20 c.

9) Lovændringen vedrører indsættelse af § 14 a.

10) Ved kongelig resolution af 28. november 2016 er betegnelsen Erhvervs- og Vækstministeriet ændret til Erhvervsministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 1777 af 23. december 2016.