Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om B-værdier

Indhold

Forord

1. Retningslinjer og fremgangsmåder

1.1 Retningslinjer for fastsættelse af B-værdier

1.2 Inddeling i hovedgrupper

1.3 Fremgangsmåder for fastsættelse af B-værdi

Fremgangsmåde 1: B-værdier med baggrundsdokumentation og datablad

Fremgangsmåde 2: B-værdier uden baggrundsdokumentation og datablad

2. Særlige stoffer og stofgrupper

2.1.1 Blandingsfortyndere

2.1.2 Lægemiddelstoffer, bekæmpelsesmidler og biocider

2.1.3 Olie- og kulafledte stoffer/produkter

2.1.4 Polyaromatiske hydrocarboner, PAH

3. B-værdilisten

3.1 Forklaringer til de enkelte kolonner i B-værdilisten

3.1.1 Stofnavn

3.1.2 CAS-nr.

3.1.3 B-værdier (enheder)

3.1.4 L (lugt)

3.1.5 Hovedgruppe (Hvd. Grp.)

3.1.6 Tabel

3.1.7 Klasse (Kl.)

3.1.8 År

3.1.9 Baggrundsdokument (Bagg. Dok.)

3.1.10 Datablad.

3.2 B-værdilisten

Referencer

Forord

Denne vejledning indeholder de retningslinjer og definitioner, som gælder for B-værdier. B-værdien (bidragsværdi) er en grænseværdi for den enkelte virksomheds bidrag til luftforureningen i omgivelserne.

Vejledningen beskriver endvidere de forhold der gælder for særlige stoffer og stofgrupper som blandingsfortyndere, lægemiddelstoffer mv., olie- og kulafledte stoffer og produkter samt PAH-forbindelser.

Vejledningen erstatter B-værdivejledningen fra 20021). Med denne vejledning er der er sket en opdatering af kapitel 1 og dele af kapital 2 (til og med afsnit 2.3), så der henvises til den lovgivning, der er gældende i dag. Desuden er afsnittene om formaldehyd, olietåger og klorerede opløsningsmidler i vejledningen fra 2002 udgået, og reglerne om svejserøg er flyttet til supplement til svejserøgsvejledningen, som kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.

Vejledningen indeholder desuden en opdateret liste over B-værdier og erstatter dermed også Supplement til B-værdivejledningen, 20082). B-værdierne er som udgangspunkt fastsat på baggrund af luftkvalitetskriterier, og vejledningen henviser derfor til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 20063), som beskriver hvorledes disse fastsættes. Såfremt virksomheder, kommuner eller andre selv udarbejder et luftkvalitetskriterium efter de gældende principper beskrevet i omtalte vejledning, vil Miljøstyrelsen gerne orienteres herom med henblik på eventuel udvidelse af B-værdilisten.

Vejledning om B-værdier henviser flere steder til Luftvejledningen4). Dette skyldes blandt andet, at der for hvert stof på B-værdilisten er oplyst stoffets hovedgruppe og klasse samt en henvisning til den relevante tabel herfor i Luftvejledningen, hvori der er oplysninger om stoffets massestrømsgrænse og emissionsgrænseværdi.

Vejledning om B-værdier vil løbende blive opdateret med nye B-værdier, og kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside for grænseværdier. Datablade og kriteriedokumenter i form af baggrundsrapporter for stoffer med B-værdier findes desuden fremover som selvstændige dokumenter på denne hjemmeside hos Miljøstyrelsen.

Vejledning om B-værdier er beregnet til anvendelse sammen med Luftvejledningen, og i det omfang det er relevant, sammen med brancherelaterede bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer.

1. Retningslinjer og fremgangsmåder

En B-værdi (bidragsværdien) er den enkelte virksomheds samlede maksimalt tilladelige bidrag til tilstedeværelsen af et forurenende stof i luften i omgivelserne uden for virksomheden, dvs. immissionen.

B-værdier har til formål at beskytte befolkningen mod skadelige effekter og gener fra luftforureningen. Derfor fastsættes B-værdier ud fra et generelt ønske om at begrænse luftforurening fra virksomheder og at opnå et højt beskyttelsesniveau – det vil sige, at beskyttelsen både skal omfatte særligt følsomme grupper og tage hensyn til, at der er tale om vedvarende udsættelse. B-værdier skal derfor betragtes som en sikkerhedsgrænse og ikke en faregrænse.

B-værdier anvendes af myndighederne i forbindelse med regulering af virksomheders udslip af kemiske stoffer til udeluften. Skorstene og afkast dimensioneres, så der sikres en tilstrækkelig fortynding af udledningen til atmosfæren, så B-værdierne overholdes. Dimensioneringen foretages ved hjælp af OML-modellen, der er nærmere beskrevet i Luftvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001.

1.1 Retningslinjer for fastsættelse af B-værdier

B-værdier er som udgangspunkt afledt af luftkvalitetskriterier, som er sundhedsbaserede grænseværdier. Baggrund for kvalitetskriterierne er følgende lovgivning:

Miljøbeskyttelseslovens § 14:

”Miljøministeren kan til vejledning for myndighederne angive kvalitetskrav til luft, vand og jord samt tilladeligt støjniveau.

Principperne og metoden til fastsættelse af luftkvalitetskriterier er ikke nærmere beskrevet i denne vejledning, men er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 2006, som også omfatter metoden til fastsættelse af kvalitetskriterier for jord og vand. I de tilfælde hvor Miljøstyrelsen ikke har fastsat en B-værdi for et stof, bør den godkendende myndighed i forbindelse med miljøgodkendelser anvende metoden, som er beskrevet deri.

Såfremt virksomheder, kommuner eller andre selv udarbejder et luftkvalitetskriterium efter de gældende principper beskrevet i omtalte vejledning, vil Miljøstyrelsen gerne orienteres herom med henblik på eventuel udvidelse af B-værdilisten.

Luftkvalitetskriteriet er som regel fastsat med udgangspunkt i den daglige eksponering. Selvom emissionen fra en virksomhed er konstant, vil koncentrationen i luften i nedslagsområderne (immissionskoncentrationen) svinge på grund af skiftende meteorologiske forhold. Svingningen af koncentrationen i nedslagsområderne vil være større, hvis emissionen også er svingende. I praksis vil den enkelte persons udsættelse derfor altid være stærkt varierende.

På denne baggrund er der fire forskellige retningslinjer for B-værdifastsættelse, som anvendes alt afhængigt af stoffet:

• Stoffer, der har en umiddelbar akut virkning. Det kan f.eks. være stoffer, der er sensibiliserende eller slimhindeirriterende. Her fastsættes B-værdien til 1/10 af luftkvalitetskriteriet, idet det forudsættes, at immissionskoncentrationen, dvs. stoffets koncentration i luften udendørs, der indåndes, aldrig i virkeligheden og ud fra praktiske vurderinger vil overskride 10 x B-værdien.

• Stoffer, der er akut eller subkronisk virkende, men hvor en effekt først kan fremkaldes efter påvirkning over en vis tid, f.eks. af toksikokinetiske grunde. Eksempler på sådanne stoffer er de fleste opløsningsmidler. I disse tilfælde fastsættes B-værdien lig med luftkvalitetskriteriet.

• Stoffer, hvor det kun er den samlede dosis og dermed i realiteten gennemsnitskoncentrationen af stoffet, der er afgørende for effekt. Som eksempel på sådanne stoffer kan nævnes de fleste kræftfremkaldende stoffer og et stof som f.eks. respirabel kvarts. I sådanne tilfælde fastsættes B-værdien til 40 gange luftkvalitetskriteriet. Dette er begrundet i meteorologiske spredningsberegninger, som har vist, at gennemsnitskoncentrationen målt over et år vil være ca. 1/40 af B-værdien.

• For stoffer, hvor lugten er den begrænsende faktor, fastsættes B-værdien lig med luftkvalitetskriteriet, med mindre stoffets lugttærskel er mindst en faktor 10 lavere end dette. I disse tilfælde er B-værdien lig med lugttærskelværdien.

1.2 Inddeling i hovedgrupper

Stofferne på B-værdilisten opdeles i to grupper, Hovedgruppe 1 og Hovedgruppe 2, jf. anvisningerne i ”Luftvejledningen”5). Hovedgrupperne inddeles i klasser, og som hovedregel sker klasseopdelingen ud fra B-værdiens størrelse. Klassen refererer til massestrømsgrænser og emissionsgrænseværdier, jf. ”Luftvejledningen”.

Hovedgruppe 1 omfatter kemiske stoffer, om hvilke det vides, at de er særligt farlige for sundheden (kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR-stoffer), eller sensibiliserende ved indånding), eller som er særligt skadelige for miljøet.

Hovedgruppe 1 inddeles i to klasser, klasse I og klasse II, alt efter B-værdiens størrelse.

Hovedgruppe 2 omfatter alle andre stoffer. Hovedgruppe 2 inddeles igen i 6 stofgrupper, hvorfra nogle stofgrupper igen er opdelt i klasse I, klasse II og klasse III:

1. Uorganisk støv af farlig art (klasse I, II og III)

2. NOx

3. SO2

4. Damp- eller gasformige uorganiske stoffer (klasse I, II og III, bortset fra stoffer under 2. og 3. ovenfor)

5. Organiske stoffer (klasse I, II og III)

6. Støv i øvrigt

1.3 Fremgangsmåder for fastsættelse af B-værdi

En B-værdi, der er fastsat af Miljøstyrelsen, kan i princippet være fastsat efter to forskellige fremgangsmåder:

Fremgangsmåde 1: B-værdier med baggrundsdokumentation og datablad

B-værdien er fastsat efter omfattende litteratursøgning og dataindsamling vedrørende sundhedsskadelige effekter ved udsættelse for stoffet.

Ud fra de indsamlede data udarbejdes et kriteriedokument (baggrundsdokument) med kritisk gennemgang og vurdering af informationerne samt udpegning af den kritiske effekt i forbindelse med udsættelse for stoffet.

For stoffer, hvor der anses at være en nedre tærskelværdi for sundhedsskadelige effekter, fastsættes herefter et luftkvalitetskriterium, dvs. en sundhedsmæssigt baseret grænseværdi, ved anvendelse af tre usikkerhedsfaktorer, jf. afsnit 4.2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 2006.

Ved fastsættelse af luftkvalitetskriteriet for stoffer, der er kræftfremkaldende på grund af genotoksiske egenskaber, anvendes ikke usikkerhedsfaktorer, idet man da antager, at der ikke eksisterer en nedre tærskelværdi for sundhedsskadelig effekt. Luftkvalitetskriteriet beregnes i stedet ved hjælp af den såkaldte one-hit model eller alternativt ved hjælp af T 25 metoden, beskrevet i afsnit 5.3 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 2006.

Luftkvalitetskriteriet bruges som udgangspunkt for fastsættelse af B-værdien, idet andre forhold end de sundhedsmæssige kan spille ind ved fastsættelse af den endelige B-værdi, såsom baggrundsniveauer og tekniske/økonomiske overvejelser. Som oftest er B-værdien dog lig med luftkvalitetskriteriet.

Sædvanligvis findes der ud over kriteriedokumentet, der er på engelsk, også et dansk resumé i form af et datablad. B-værdier, der er fastsat efter fremgangsmåde 1, er afkrydset i B-værdilistens kolonne for baggrunds dokumentation og for datablad.

Kriteriedokumenter og datablade har forinden udgivelsen på www.mst.dk været behandlet i en styregruppe med deltagelse af repræsentanter fra bl.a. Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Fremgangsmåde 2: B-værdier uden baggrundsdokumentation og datablad

B-værdier på den gældende B-værdiliste kan være administrativt fastsatte værdier. Der kan være flere grunde hertil som beskrevet i det følgende.

Datagrundlaget har for nogle stoffer været så sparsomt, at der ikke på et sundhedsfagligt grundlag kan fastsættes en B-værdi. For andre stoffer er B-værdien fastsat på baggrund af strukturlighed med beslægtede stoffer, der i forvejen er optaget med en B-værdi på listen over B-værdier. For stoffer, hvor der findes data, kan B-værdien være fastsat ud fra en mere overordnet gennemgang af stofmonografier og opslagsværker.

B-værdier efter fremgangsmåde 2 betragtes som orienterende, men kan anvendes i konkrete godkendelsessager ved aftale myndigheden og virksomheden imellem. For B-værdier fastsat efter fremgangsmåde 2 kan særlige tekniske, økonomiske eller sundhedsmæssige aspekter i forbindelse med anvendelsen af værdierne føre til at stofferne revurderes efter fremgangsmåde 1.

2. Særlige stoffer og stofgrupper

2.1.1 Blandingsfortyndere

Blandingsfortyndere omfatter organiske opløsningsmidler i maling- og lakprodukter, der anvendes i malerværksteder (jern, metal, plast), autolakererier, møbelfabrikker og snedkerier mv.

B-værdien for blandingsfortyndere er 0,15 mg/m3. Blandingsfortyndere klassificeres i hovedgruppe 2, organiske stoffer, klasse III.

Blandingsfortyndere defineres som:

En fortynderopløsning, der indeholder mindst tre organiske opløsningsmidler – eller ved vandfortyndbare malinger: mindst to organiske opløsningsmidler – hvoraf andelen af et enkelt opløsningsmiddel ikke overstiger 80 %.

Hvis blandingen indeholder tre eller flere opløsningsmidler, skal indholdet af tre af opløsningsmidlerne hver især udgøre mere end 2 vægtprocent. Ingen af de opløsningsmidler, der indgår, må være hovedgruppe 1 eller hovedgruppe 2, klasse I stoffer.

Indholdet af stoffer med lugtrelateret B-værdi 0,01 mg/m³ må ikke overstige 25 %.

Definitionen på blandingsfortyndere er baseret på en gennemgang af blandingsfortynderes anvendelse og sammensætning.

B-værdien for blandingsfortyndere er fastsat ud fra lugttærskler for udvalgte blandingsfortyndere. Højden af afkast, der udleder blandingsfortyndere, skal fastsættes ud fra B-værdien for blandingsfortyndere, og ikke ud fra Lugtvejledningens lugtgrænseværdier.

Ændring af definition af blandingsfortynder

Blandingsfortyndere udvikles hele tiden af hensyn til f.eks. brugeregenskaber og arbejdsmiljøforhold ved at erstatte nogle stoffer med andre stoffer, som imidlertid godt kan være mere lugtende. Når sammensætningen af blandingsfortyndere ændres mod indhold af mere lugtende stoffer, dvs. stoffer med en lugtrelateret B-værdi ≤ 0,01 mg/m3, kan produkterne komme til at lugte mere.

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Måling af Emissioner til Luften (RefLab) har undersøgt en række blandingsfortyndere og har observeret denne udvikling med anvendelse af mere lugtende indholdsstoffer.

Miljøstyrelsen har derfor ændret definitionen af blandingsfortyndere fra 2001 (Luftvejledningen), så den tager højde for denne udvikling i sammensætningen af blandingsfortyndere. Ændringen består i tilføjelse af følgende krav: ”Indholdet af stoffer med lugtrelateret B-værdi ≤0,01 mg/m³ må ikke overstige 25 % ”. B-værdien for blandingsfortyndere på 0,15 mg/m3 er uændret.

Den nye definition af blandingsfortyndere skal anvendes på nye virksomheder, herunder etablering af nye maleanlæg på bestående virksomheder, som ikke i forvejen har haft et maleanlæg.

Den nye definition af blandingsfortyndere bør ligeledes anvendes ved udvidelse af bestående anlæg.

For bestående anlæg, hvor afkast er dimensioneret på baggrund af B-værdien på 0,15 mg/m3 for den tidligere definition af blandingsfortyndere, bør tilsynsmyndigheden vurdere, om sammensætningen af virksomhedens blandingsfortyndere også kan rummes indenfor den nye definition af blandingsfortyndere. Hvis det ikke er tilfældet, bør tilsynsmyndigheden vurdere om, der skal meddeles påbud om forhøjelse af afkasthøjde, rensning m.v.

2.1.2 Lægemiddelstoffer, bekæmpelsesmidler og biocider

Stoffer, der må anses for særligt biologisk aktive, er f.eks. lægemiddelstoffer (bl.a. antibiotika og hormonaktive stoffer), bekæmpelsesmidler og biocider. Udsættelse for en lang række af disse stoffer kan udgøre en særlig risiko. Derfor placeres disse stoffer som udgangspunkt i hovedgruppe 1 med en B-værdi på ≤ 0,001 mg/m3, såfremt stoffet ikke i forvejen er optaget i på B-værdilisten med konkret B-værdi og hovedgruppe.

Placering af et stof i hovedgruppe 1 med en B-værdi ≤ 0,001mg/m3 medfører ifølge luftvejledningen en meget lav massestrømsgrænse samt etablering af emissionsbegrænsende foranstaltninger i videst muligt omfang, f.eks. ved etablering af et absolutfilter. Når dette efterleves vil fastsættelse af en eksakt B-værdi være overflødig for langt de fleste stoffer, idet man herved erfaringsmæssigt opnår meget lave immissionsniveauer.

I konkrete sager hvor det vurderes, at det er nødvendigt med en specifik B-værdi for et stof, kan Miljøstyrelsen foretage den endelige indgruppering og fastsættelse af B-værdien på baggrund af en konkret vurdering af den toksikologiske dokumentation for stoffet.

2.1.3 Olie- og kulafledte stoffer/produkter

Mange olie- og kulafledte stoffer er kulbrinteblandinger. Ved vurdering af B-værdier for disse stoffer kan der hentes hjælp i hjælp i CLP Forordningens bilag VI (Forordning (EF) nr. 1272/2008), som angiver den harmoniserede klassificering for en lang række kul- og olieafledte stoffer.

Såfremt et stof er klassificeret som kræftfremkaldende kategori 1A eller kategori 1B i CLP Forordningens bilag VI (Listen over stoffer med harmoniseret klassificering) vil det være naturligt at placere stoffet i hovedgruppe 1. Bemærk, at der i mange tilfælde knytter sig en note til klassificeringen af de kul- og olieafledte stoffer, som afgør om stoffet skal klassificeres som f.eks. kræftfremkaldende. Således vil klassificering som kræftfremkaldende for nogle kul- og olieafledte stoffer være begrundet i et vist indhold af en kritisk bestanddel/komponent i stoffet. F.eks. vil et indhold på ≥ 0,1 vægtprocent benzen eller ≥ 0,005 vægtprocent benzo[a]pyren efter klassificeringsreglerne bevirke, at stoffet skal klassificeres som kræftfremkaldende og dermed placeres i hovedgruppe 1. I disse tilfælde vil det være relevant at B-værdien for den aktuelle kritiske komponent overholdes.

Stoffer med lavere indhold af de kritiske komponenter placeres i hovedgruppe 2, og B-værdien må fastsættes ud fra en overordnet vurdering af stoffet.

Det skal bemærkes, at da lugt i sig selv kan udgøre en kritisk effekt for flere af disse stofgrupper, skal der også tages hensyn hertil.

2.1.4 Polyaromatiske hydrocarboner, PAH

B-værdien for PAH-forbindelser er fastsat til 2,5 nanogram benz[a]pyren-ækvivalenter/m3, idet man summerer alle de anførte stoffers bidrag udtrykt ved benz[a]pyren-ækvivalenter. Udgangspunktet for dette er at alle stofferne anses for at være kræftfremkaldende eller at virke fremmende for den kræftfremkaldende proces.

Nedenstående oversigt over PAH-stoffer angiver, hvilke PAH-stoffer der indgår i kravet, og hvorledes den enkelte PAH-forbindelse er vægtet ved beregning af benz[a]pyren-ækvivalenter.

Definition

Benz[a]pyren-ækvivalent = summen af [konc PAH x ækvivalensfaktor PAH. ] for hver PAH-forbindelse

Oversigt over ækvivalensfaktorer for PAH

PAH-forbindelse
Ækvivalensfaktor
Acenaphthen
0,001
Acenapthylen
0,001
Anthracen
0,0005
Benz[a]anthracen
0,005
Benzo[b]fluoranthen
0,1
Benzo[k]fluoranthen
0,05
Benzo[ghi]perylen
0,02
Benzo[a]pyren
1
Chrysen
0,03
Dibenz[a,h]anthracen
1,1
Fluoranthen
0,05
Fluoren
0,0005
Indeno[1,2,3-cd])pyren
0,1
Phenanthren
0,0005
Pyren
0,001

De anførte PAH-forbindelser er oprindeligt udvalgt af den amerikanske miljøstyrelse, og anvendes i dag bredt internationalt i forbindelse med karakterisering og vurdering af PAH-blandinger.

De anvendte ækvivalensfaktorer er udarbejdet af DTU-Fødevareinstituttet, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.

3. B-værdilisten

3.1 Forklaringer til de enkelte kolonner i B-værdilisten

3.1.1 Stofnavn

Det er tilstræbt at anvende de samme stofnavne som i EINECS-listen (europæisk liste over markedsførte kemiske stoffer), som også ligger til grund for EU´s liste over harmoniserede klassificeringer (tidligere Listen over farlige stoffer). Herved opnås entydige navne for de kemiske stoffer. Mange af stofferne har flere navne og for nogle af stofferne er der mellem synonymerne angivet et lighedstegn(=) , og for andre henvises til det stofnavn for samme, hvor B-værdien er anført i listen. For enkelte af stofferne er der efter et ”=” angivet et produktnavn, hvis dominerende bestanddel udgøres af det pågældende stof.

3.1.2 CAS-nr.

For rene stoffer og stofgrupper er der så vidt muligt altid angivet et CAS-nummer.

3.1.3 B-værdier (enheder)

Enheden for B-værdier vil normalt være mg/m3. For visse stoffer, som asbest, mineraluld og wollastonit, hvor det er fibre, der er farlige, er B-værdien angivet i antal fibre/m3. Med antal fibre menes antal respirable fibre, dvs. fibre med en længde på mindst 3 gange diameteren for fiberen og en diameter på højst 5 µm (mikrometer).

3.1.4 L (lugt)

Markering med L i denne kolonne angiver, at stoffets lugttærskel har været afgørende for fastsættelsen af B-værdien.

3.1.5 Hovedgruppe (Hvd. Grp.)

I denne kolonne angives stoffets hovedgruppe i henhold til Luftvejledningen.

3.1.6 Tabel

Denne kolonne angiver, hvilken tabel i Luftvejledningen som stoffet hører til. Tabelnummeret er en hjælp til at finde oplysninger om massestrøms- og emissionsgrænser for stoffet. Vær opmærksom på, at ved henvisning til tabel 1, bør man læse hele teksten i Luftvejledningens afsnit 3.2.3.

3.1.7 Klasse (Kl.)

Her angives klassen i den pågældende tabel i Luftvejledningen. Klasseinddelingen har betydning for massstrøms- og emissionsgrænseværdien.

3.1.8 År

Året for fastsættelsen af B-værdien fremgår af denne kolonne.

3.1.9 Baggrundsdokument (Bagg. Dok.)

Afkrydsning i denne kolonne angiver, at der er udarbejdet dokumentation i form af en baggrundsrapport (kriteriedokument) for stoffet. De fleste nyere baggrundsrapporter kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside for grænseværdier:

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/graensevaerdier-og-kvalitetskriterier/baggrundsrapporter-for-stoffer-med-luftkvalitetskriterier/

3.1.10 Datablad.

Afkrydsning i denne kolonne angiver, at der er udarbejdet et datablad for stoffet. Databladene kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside for grænseværdier, søg på: www.mst.dk.

3.2 B-værdilisten

Stofnavn

CAS-nr.

B-værdi

mg/m3

L

Hvd.grp.

Tabel

Kl

År

Bagg. dok.

Data-blad

Acetaldehyd
75-07-0
0,02
 
1
1
II
90
   
Acetone =
2-Propanon =
Dimethylketon
67-64-1
0,4
 
2
7
III
95
X
X
Acetonitril
75-05-8
0,1
 
2
7
II
92
   
Acetophenon =
Methylphenylketon
98-86-2
0,01
 
2
7
I
93
   
Acetylacetone
(se Pentan-2,4-dion)
123-54-6
               
Acetylendichlorid
(se 1,2-Dichlorethener)
156-60-5 /
156-59-2
               
Acrolein =
2-Propenal
107-02-8
0,001
 
1
1
I
98
 
X
Acrylamid
79-06-1
0,0002
 
1
1
I
02
   
Acrylonitril =
2-Propennitril
107-13-1
0,002
 
1
1
II
96
X
X
Acrylaldehyd
(se Acrolein)
107-02-8
               
Acrylsyre
79-10-7
0,02
L
2
7
II
90
   
Acrylsyre-2-ethylhexylester
(se 2-Ethylhexylacrylat)
103-11-7
               
Acrylsyremethylester
(se Methylacrylat)
96-33-3
               
Acrylsyrepropylenbis(oxypropylen)ester
(se Tripropylenglycoldiacrylat)
42978-66-5
               
Alkaner, til og med C8
dog ikke methan og n-hexan
-
1
 
2
7
III
90
   
Allylalkohol
107-18-6
0,01
 
2
7
I
92
   
Allylchlorid
(se 3-Chlorpropen)
107-05-1
               
Allylethylether
557-31-3
0,001
 
2
7
I
95
   
Aluminium-forb. i uorg. støv
(målt som Al)
-
0,01
 
2
3
III
96
X
X
ƴ-Aminobutyrolactam
(se 2-Pyrrolidon)
616-45-5
               
Aminocapronsyrelactam
(se Caprolactam)
105-60-2
               
2-Aminoethanol =
Ethanolamin
141-43-5
0,01
 
2
7
I
91
X
 
3-Aminopropyldimethylamin
(se N,N-Dimethyl-1,3-propandiamin)
109-55-7
               
Amitrol =
3-Amino-1H-1,2,4-triazol
61-82-5
-
 
1
2
-
90
   
Ammoniak
7664-41-7
0,3
 
2
6
IV
90
   
Ammoniumchlorid
12125-02-9
0,08
 
2
6
III
91
X
 
n-Amylacetat
(se Pentylacetat)
628-63-7
               
sec-Amylacetat
(se 1-Methylbutylacetat)
626-38-0
               
Anilin
62-53-3
0,08
 
2
7
I
92
   
Anthracen
120-12-7
-
 
2
7
I
90
   
Antimon-forb. i uorg. støv
(målt som Sb)
-
0,001
 
2
3
III
96
X
X
Antu =
1-(1-Naphthyl)-2-thiourinstof
86-88-4
0,0001
 
1
1
I
90
   
Aromatiske kulbrinter
(se C9-aromater)
-
               
Arsen, uorganisk forb.
(målt som As)
-
0,00001
 
1
1
I
90
   
Arsin
7784-42-1
0,00001
 
1
1
I
96
   
Asbest1)
1332-21-4
400 F
 
1
-
-
92
   
1-Aza-2-cycloheptanon
(se Caprolactam)
105-60-2
               
Azocyclohexan
(se Piperidin)
110-89-4
               
Aziridin =
Ethylenimin
151-56-4
0,0001
 
1
1
I
90
   
Barium, uorg.
-
0,005
 
2
3
III
02
   
Benzen
71-43-2
0,005
 
1
1
II
92
   
Benzencarboxylsyre
(se Benzoesyre)
65-85-0
               
1,2-Benzendicarboxylsyre bis(2-ethylhexyl)ester
(se Di(2-ethylhexyl)phthalat
117-81-7
               
Benzin (motorbenzin)2)
-
0,1
L
1
1
-
95
   
Benzin (renset benzin) = Ekstraktionsbenzin
64742-48-9
1
 
2
7
III
02
   
Benzoesyre
65-85-0
0,02
 
2
7
II
99
X
X
Benzothiazol
95-16-9
Data
utilstræk.
-
-
-
-
95
   
Benzothiazol-2-thiol =
2-Benzothiazolmercaptan
(se 2-Mercaptobenzothiazol)
149-30-4
               
Benzylalkohol
100-51-6
0,1
 
2
7
II
91
   
Benzylchlorid
(se α-Chlortoluen)
100-44-7
               
Benzylviolet 4B
(se [4-[[4-(Dimethylamino)phenyl][4-[ethyl(3-sulfonatobenzyl)amino]
phenyl]methylen]cyclohexa-2,5-dien-1-yliden](ethyl)(3-sulfonato-benzyl)ammonium, natriumsalt)
1694-09-3
               
Beryllium-forb. i uorg. støv
(målt som Be)
-
0,00001
 
2
3
I
90
   
BHC =
HCH =
1,2,3,4,5,6-Hexachlorcyclohexan
608-73-1
0,001
 
1
1
I
90
   
BHT
(se 2,6-Di-tert-butyl-p-cresol)
128-37-0
               
Biphenyl =
Dibenzen =
Diphenyl =
Phenylbenzen
92-52-4
0,005
 
2
7
I
06
X
X
N,N’-Bis(2-aminoethyl)-1,2-diamino-ethan
(se Triethylentetramin)
112-24-3
               
Bis(2-chlorethyl)ether
111-44-4
0,0001
 
1
1
I
93
   
Bis(2-dimethylaminoethyl)ether
3033-62-3
0,01
 
2
7
I
02
   
m-Bis(2,3-epoxypropoxy)benzen =
Bis(1,3-) (2,3-epoxypropoxy)benzen
101-90-6
0,001
 
1
1
I
90
   
Bis(2-ethylhexyl)phthalat =
Di(2-ethylhexyl)phthalat =
DEHP
117-81-7
0,005
 
1
1
II
95
X
X
Bis(tributyltin)oxid
56-35-9
0,0005
 
2
7
I
92
   
Blandingsfortyndere3)
-
0,15
L
2
7
III
00
   
Bly-forb. i uorg. støv
(målt som Pb)
-
0,0004
 
2
3
II
90
   
Bor
-
0,003
 
1
1
II
02
   
Brom
7726-95-6
-
 
2
6
II
90
   
Bromethan =
Ethylbromid
74-96-4
0,1
 
2
7
II
92
   
Brommethan
74-83-9
0,1
 
2
7
II
90
   
Brompropan =
Propylbromid
106-94-5
0,1
 
2
7
II
02
   
Butan
(se Alkaner til og med C8)
106-97-8
               
1,4-Butandiol
110-63-4
0,1
 
2
7
II
02
   
Butan-1-ol =
n-Butanol
71-36-3
0,2
 
2
7
III
91
   
Butan-2-ol =
sec-Butanol
78-92-2
0,7
 
2
7
III
90
   
1,2-Butanolid
(se ƴ-Butyrolacton)
96-48-0
               
Butanon =
2-Butanon =
Methylethylketon
78-93-3
1
 
2
7
III
91
   
Butanonoxim =
Metylethylketonoxim
96-29-7
0,01
 
2
7
I
99
X
X
Butansyre
(se Smørsyre)
107-92-6
               
2-Butenal
(se Crotonaldehyd)
123-73-9
               
2-Butoxyethanol =
Butylglycol =
EGBE
111-76-2
0,04
L
2
7
II
90
   
2-(2-Butoxyethoxy)ethanol =
Butyldiglycol =
Diethylenglycolmonobutylether =
DEGBE
112-34-5
0,02
L
2
7
II
95
   
2-(2-Butoxyethoxy)ethylacetat =
Diethylenglycolmonobutyletheracetat =
Butyldiglycolacetat =
DEGBEA
124-17-4
0,03
L
2
7
II
95
   
2-Butoxyethylacetat = Butylglycolacetat =
EGBEA
112-07-2
0,1
L
2
7
II
94
   
1-(2-Butoxy-1-methylethoxy)-2-propanol
(se Dipropylenglycolmonobutylether)
29911-28-2
               
(2-Butoxymethylethoxy)propanol =
Dipropylenglycol-n-butylether = DPGBE
35884-42-5
0,4
L
2
7
III
95
   
2-Butoxy-1-methylethylacetat =
Propylenglycol-n-butylether-acetat
85409-76-3
0,1
 
2
7
II
96
   
1-Butoxypropan-2-ol =
3-(Butoxy)-2-propanol =
Butoxypropanol =
2-Propylenglycol-1-n-butylether =
2PG1BE
5131-66-8
0,4
L
2
7
III
95
   
1-tert-Butoxy-2-propanol
(se Propylenglycolmono-tert-butylether)
57018-52-7
               
n-Butylacetat
123-86-4
0,1
L
2
7
II
96
X
X
Butylacrylat
141-32-2
0,006
L
2
7
I
90
   
tert-Butylalkohol
(se 2-Methylpropan-2-ol)
75-65-0
               
Butyldiglycol
(se 2-(2-Butoxyethoxy)ethanol)
112-34-5
               
Butyldiglycolacetat
(se 2-(2-Butoxyethoxy)ethyl-acetat)
124-17-4
               
ƴ-Butylen
(se 2-Methylpropen)
115-11-7
               
Butylglycol
(se 2-Butoxyethanol)
111-76-2
               
Butylglycolacetat
(se 2-Butoxyethylacetat)
112-07-2
               
Butylglycolat =
Hydroxyeddikesyre-n-butylester =
Glycolsyre-n-butylester
7397-62-8
1
 
2
7
III
95
   
Butylhydroxytoluen
(se 2,6-Di-tert-butyl-p-cresol)
128-37-0
               
Butyl-3-iod-2-propynylester-carbamidsyre
(se 3-Jod-2-propynylbutylcarbamat)
55406-53-6
               
Butyllactat =
n-Butyllactat
138-22-7
0,1
 
2
7
II
90
   
Butyltitanat
(se Tetrabutyltitanat)
5593-70-4
               
Butyraldehyd
123-72-8
0,001
 
2
7
I
90
   
ƴ-Butyrolactam
(se 2-Pyrrolidon)
616-45-5
               
ƴ-Butyrolacton =
Tetrahydro-2-furanon
96-48-0
0,3
 
2
7
III
99
X
X
C9-aromater, der omfatter
Cumen og
Trimethylbenzener (Hemimelliten, Pseudocumen og Mesitylen)
-
98-82-8
526-73-8
95-63-6
108-67-8
0,03
L
2
7
III
96
 
X
Cadmiumforbindelser
(målt som Cd)
-
0,00001
 
1
1
I
90
   
Caprolactam =
2-Oxohexamethylenimin
105-60-2
0,01
 
2
7
I
98
X
X
Carbinol
(se Methanol)
67-56-1
               
Carbondisulfid
75-15-0
0,02
 
2
7
II
90
   
Carbonmonoxid =
Kulilte
630-08-0
1
 
2
6
IV
     
Carbontetrachlorid
(se Tetrachlormethan)
56-23-5
               
Carbonylsulfid
463-58-1
Data
utilstræk.
 
-
-
-
94
   
Carven
(se Limonen)
5989-27-5
               
CFC11
(se Trichlorfluormethan)
75-69-4
               
Chlor
7782-50-5
0,01
 
2
6
II
96
X
X
Chloracetylacetone
(se 3-Chlorpentan-2,4-dion)
1694-29-7
               
Chlorbenzen =
Monochlorbenzen
108-90-7
0,1
 
2
7
II
90
   
Chlorcyan
(se Cyanogenchlorid)
506-77-4
               
Chloreddikesyre
79-11-8
-
 
2
7
I
90
   
1-Chlor-2,3-epoxypropan =
Epichlorhydrin =
2,3-Epoxy-1-chlorpropan
106-89-8
0,002
 
1
1
II
90
   
Chlorerede paraffiner
85535-84-8
85535-85-9
85535-86-0
0,02
 
2
7
II
06
X
X
Chlorethan =
Ethylchlorid
75-00-3
0,1
 
2
7
II
94
   
Chlorethylen =
Chlorethen
(se Vinylchlorid)
75-01-4
               
Chlormethan =
Methylchlorid
74-87-3
0,04
 
2
7
II
90
   
1-Chlor-3-nitrobenzen
(se m-Nitrochlorbenzen)
121-73-3
               
1-Chlor-4-nitrobenzen
(se p-Nitrochlorbenzen)
100-00-5
               
Chloroform =
Trichlormethan
67-66-3
0,02
 
1
1
II
96
X
X
3-Chlorpentan-2,4-dion =
Chloracetylacetone
1694-29-7
0,01
L
2
7
I
92
   
Chlorphenoler (mono,di,tri,tetra)
-
0,0008
 
1
1
I
96
 
X
3-Chlorpropen =
Allylchlorid
107-05-1
0,002
 
2
7
I
92
   
α-Chlortoluen =
Benzylchlorid
100-44-7
0,0008
 
2
7
I
90
   
Cholecalciferol =
Vitamin D3
67-97-0
0,002
 
1
1
II
91
   
Chrom-forb. andre end Cr(VI) i uorg. støv (målt som Cr)
-
0,001
 
2
3
III
90
   
Chromater
(målt som Cr(VI))
-
0,0001
 
1
1
I
90
   
Clofenotan =
DDT =
Trichlor(1,1,1-)2,2-bis(p-chlorphenyl)ethan
50-29-3
-
 
1
1
I
90
   
Cobalt-forb. i uorg. støv
(målt som Co)
-
0,0005
 
2
3
II
90
   
Cresol = Cresoler
1319-77-3
0,003
L
2
7
I
95
   
Crotonaldehyd =
2-Butenal
123-73-9
0,02
 
2
7
II
-
   
Cumen =
Isopropylbenzen
(se C9-aromater)
98-82-8
0,03
L
2
7
III
96
   
Cuminol =
Cuminylalkohol =
Cumylalkohol =
p-Cymen-7-ol
(se 4-Isopropyl-benzyl-alkohol)
536-60-7
               
Cumylalkohol
(se 2-Phenyl-2propanol)
617-94-7
536-60-7
               
Cyanider i uorg. støv
(målt som CN)
-
0,06
 
2
3
III
95
X
X
Cyanoethylen
(se Acrylonitril)
107-13-1
               
Cyanogenchlorid =
Chlorcyan
506-77-4
-
 
2
6
I
90
   
Cyclohexan
110-82-7
1
 
2
7
III
90
   
Cyclohexan
110-82-7
1
 
2
7
III
90
   
Cyclohexanol
108-93-0
0,05
L
2
7
II
90
   
Cyclohexanon
108-94-1
0,1
 
2
7
II
91
   
Cyclohexyldimethylamin =
N,N-Dimethylcyclohexylamin
98-94-2
0,01
 
2
7
I
-
   
Cyclopentanon
120-92-3
0,1
 
2
7
II
92
   
Decahydronaphtalen =
Decalin
91-17-8
0,01
 
2
7
I
02
   
DEGBE
(se 2-(2-Butoxyethoxy)ethanol)
112-34-5
               
DEGBEA
(se 2-(2-Butoxyethoxy)ethylacetat)
124-17-4
               
DEHP
(se Bis(2-ethylhexyl)phthalat)
117-81-7
               
Destillater (råolie), hydroafsvovlede middeltunge carbonhydrider,
overvejende C11 – C25 med kogeinterval 205-400 °C
”Shellsol R”
(Se mineralsk olie)4)
64742-80-9
               
Diacetonealkohol
(se 4-Hydroxy-4-methylpentan-2-on)
123-42-2
               
m-Diaminobenzen
(se m-Phenylen-diamin)
108-45-2
               
1,8-Diamino-3,6-diazaoctan
(se Triethylentetramin)
112-24-3
               
Diatome jord
(se Kiselgur)
61790-53-2
               
1,4-Diazabicyclooctan =
Triethylendiamin
280-57-9
0,1
 
2
7
II
-
   
Dialkylsulfider, der omfatter
Dimethylsulfid,
Dimethyldisulfid,
Dimethyltrisulfid,
Diethylsulfid og
Diethyldisulfid
75-18-3
624-92-0
-
352-93-2
110-81-6
0,001
L
2
7
I
96
X
X
Dibenzen
(se Biphenyl)
92-52-4
               
1,2-Dibromethan
106-93-4
0,0001
 
1
1
I
92
X
 
Dibutylamin =
Di-n-butylamin
111-92-2
0,01
 
2
7
I
93
   
2,6-Di-tert-butyl-p-cresol =
Butylhydroxytoluen =
BHT
128-37-0
0,01
 
2
7
I
93
   
Dibutylether
142-96-1
-
 
2
7
III
90
   
1,2-Dichlorbenzen
95-50-1
0,1
 
2
7
II
90
   
1,4-Dichlorbenzen
106-46-7
-
 
2
7
I
90
   
3,3’-Dichlorbenzidin (og salte heraf)
91-94-1
-
 
1
1
-
90
   
Dichlordifluormethan
75-71-8
1
 
1
1
II
90
   
1,2-Dichlorethan
107-06-2
0,004
 
1
1
II
92
X
 
1,1-Dichlorethen =
1,1-Dichlorethylen
75-35-4
0,01
 
1
1
II
96
X
X
1,2-Dichlorethener =
1,2-Dichlorethylen
540-59-0
156-60-5
156-59-2
0,4
 
2
7
III
96
X
X
1,1-Dichlor-1-fluorethan =
Dichlorfluorethan =
HCFC-141b
1717-00-6
1
 
1
1
II
96
X
X
Dichlormethan =
Methylenchlorid
75-09-2
0,02
 
1
1
II
96
X
X
2,2-Dichlor-4,4-methylendianilin (og salte heraf)
(se 4,4’-Methylenbis[2-chloranilin])
101-14-4
               
3,3’-Dichloro-4,4’-diamino-diphenylether
28434-86-8
-
 
1
1
-
90
   
1,2-Dichlorpropan
78-87-5
0,02
 
1
1
II
96
X
X
1,3-Dichlor-propanol-2
96-23-1
0,002
 
1
1
II
02
   
Dicyclopentadien
(se 3a,4,7,7a-Tetrahydro-4,7-methano-inden)
77-73-6
               
DDT
(se Clofenotan)
50-29-3
               
Dieldrin
60-57-1
0,0001
 
1
1
I
90
   
Dieselolie5)
-
0,1
L
1
1
-
95
   
Diethanolamin
(se 2,2’-Iminodiethanol)
111-42-2
               
Diethylamin
109-89-7
0,02
L
2
7
II
90
   
Diethylcarbonat
105-58-8
0,1
 
2
7
II
02
   
Diethyldiallylmalonat
3195-24-2
Data
utilstræk.
 
-
-
-
92
   
Diethylether
60-29-7
1
 
2
7
III
96
X
X
Diethylenglycol =
Diglycol =
Glycolethylether =
2-(2-Hydroxyethoxy)ethanol =
2,2’Oxydiethanol
111-46-6
0,4
 
2
7
III
06
X
X
Diethylenglycolmonobutylether
(se 2-(2-Butoxyethoxy)ethanol)
112-34-5
               
Diethylenglycolmonobutyletheracetat
(se 2-(2-Butoxyethoxy)ethylacetat)
124-17-4
               
Diethylenglycolmonoethylether =
DEGEE
(se 2-(2-Ethoxy-ethoxy)ethanol)
111-90-0
               
Diethylketon
(se Pentan-3-on)
96-22-0
               
Diethylsulfat
64-67-5
4 10-6
 
1
1
I
96
X
X
Diethylsulfid
(se Dialkylsulfid)
352-93-2
               
Diethyldisulfid
(se Dialkylsulfid)
110-81-6
               
Di(2-ethylhexyl)phthalat
(se Bis(2-ethylhexyl)phthalat)
117-81-7
               
1,1-Difluorethan =
HFC-152a
75-37-6
1
 
1
1
II
02
   
Diglycol
(se Diethylenglycol)
111-46-6
               
1,2-Dihydroxyethan
(se Ethan-1,2-diol)
107-21-1
               
Dihydroxypropylether
(se Dipropylenglycol)
25265-71-8
               
Diisobutylketon
(se 2,6-Dimethylheptan-4-on)
108-83-8
               
Diisopropylether
108-20-3
-
 
2
7
III
90
   
Dihydro-2(3H)-furanon
(se ƴ-Butyrolacton)
96-48-0
               
Dimethoxymethan
109-87-5
1
 
2
7
III
92
   
N,N-Dimethylacetamid
127-19-5
0,1
 
2
7
II
90
   
Dimethyladipat
627-93-0
Data
utilstræk.
 
-
-
-
94
   
Dimethylamin
124-40-3
0,04
L
2
7
II
90
X
 
2-Dimethylaminoethanol
108-01-0
0,005
L
2
7
I
94
   
[4-[[4-(Dimethylamino)phenyl][4-[ethyl(3-sulfonatobenzyl)amino]
phenyl]methylen]cyclohexa-2,5-dien-1-yliden](ethyl)(3-sulfonato-benzyl)ammonium, natriumsalt =
Benzylviolet 4B
1694-09-3
0,001
 
1
1
I
90
   
Dimethylaminopropylamin
(se N,N-Dimethyl-1,3-propandiamin)
109-55-7
               
N,N-Dimethylanilin
121-69-7
-
 
2
7
I
90
   
N,N-Dimethylcyclohexylamin
(se Cyclohexyldimethylamin)
98-94-2
               
Dimethyldisulfid
(se Dialkylsulfid)
624-92-0
               
Dimethylether
115-10-6
1
 
2
7
III
90
   
1-(1,1-Dimethylethoxy)-2-propanol
(se Propylenglycolmono-tert-butyl-ether)
57018-52-7
               
N,N-Dimethylformamid =
Formdimethylamid =
N-Formyldimethylamin
68-12-2
0,08
 
1
1
II
07
   
Dimethylglutarat
1119-40-0
Data
utilstræk.
 
-
-
-
94
   
2,6-Dimethylheptan-4-on =
Diisobutylketon
108-83-8
0,06
L
2
7
III
94
   
Dimethylketon
(se Acetone)
67-64-1
               
Dimethylnitrosoamin =
N-Nitrosodimethylamin
62-75-9
0,0001
 
1
1
I
90
   
N,N-Dimethyl-1,3-propandiamin =
DMAPA =
Dimethylaminopropylamin =
3-Aminopropyldimethylamin
109-55-7
0,001
 
2
7
I
06
X
X
Dimethylsuccinat
106-65-0
Data
utilstræk.
 
-
-
-
94
   
Dimethylsulfat
77-78-1
0,1 x 10-6
 
1
1
I
89
   
Dimethylsulfid =
Methylsulfid =
Thio-bis-(methan)
(se Dialkylsulfid)
75-18-3
               
Dimethyltrisulfid
(se Dialkylsulfid) -
-
               
Dinitrogenoxid =
Lattergas
10024-97-2
1
 
2
7
IV
-
   
1,4-Dioxan
123-91-1
0,01-0,1
 
1
1
II
88
   
Diphenyl
(se Biphenyl)
92-52-4
               
Diphenylether
101-84-8
0,0004
L
2
7
I
90
   
Dipropylenglycol=
Dihydroxypropylether
25265-71-8
1
 
2
7
III
02
   
Dipropylenglycolmonobutylether =
DPGBE =
1-(2-Butoxy-1-methylethoxy)-2-propanol
29911-28-2
0,04
 
2
7
II
02
X
X
Dipropylenglycol-n-butylether
(se 2-
Butoxymethylethoxy)propanol)
35884-42-5
               
Dipropylenglycoldimethylether
111109-77-4
1
 
2
7
III
02
   
Dipropylenglycolmonomethylether =
Dipropylenglycolmethylether
(se (2-Methoxymethyl-ethoxy)propanol)
34590-94-8
               
DPGBE
(se 2-Butoxymethylethoxy)propanol)
35884-42-5
               
D-vitaminer, se
Ergocalciferol = Vitamin D2
Cholecalciferol = Vitamin D3
50-14-6
67-97-0
               
Eddikesyre
64-19-7
0,1
L
2
7
II
90
   
Eddikesyreanhydrid
108-24-7
0,02
 
2
7
II
91
X
 
Eddikesyrebutylester / Eddikesyreisobutylester
(se Butylacetat)
123-86-4 /
110-19-0
               
EGBE
(se 2-Butoxyethanol)
111-76-2
               
EGBEA
(se 2-Butoxyethylacetat)
112-07-2
               
Ekstraktionsbenzin
(se Benzin)
64742-48-9
               
Endotoksiner
-
1 x 10-6
 
1
1
I
92
   
Enzymer, proteolytiske
-
3 10-6
 
1
1
I
92
   
Epichlorhydrin
(se 1-Chlor-2,3-epoxypropan)
106-89-8
               
Epoxy, org. forbindelser, monomere
-
0,001
 
1
1
I
02
   
2,3-Epoxy-1-chlorpropan
(se 1-Chlor-2,3-epoxypropan)
106-89-8
               
1,2-Epoxycyclohexan-4-oxiran
(se 7-Oxa-3-oxiranylbicyclo[4.1.0]-
heptan)
106-87-6
               
1,2-Epoxy-2-(epoxyethyl)cyclohexan =
1,2-Epoxycyclohexan-1-oxiran
4223-10-3
0,001
 
1
1
I
90
   
1-Epoxyethyl-3,4-epoxycyclohexan
(se 7-Oxa-3-oxiranylbicyclo[4.1.0] heptan)
106-87-6
0,001
             
(Epoxyethyl)benzen
96-09-3
0,001
 
1
1
I
90
   
2,3-Epoxypropyl-trimethylammonium-chlorid =
GMAC
3033-77-0
<0,001
 
1
1
I
02
   
Epoxystøv
(fra pulvermalingsprocesser)
-
0,01
 
2
7
I
90
   
Ergocalciferol =
Vitamin D2
50-14-6
0,002
 
1
1
II
91
   
Ethan
(se Alkaner til og med C8)
74-84-0
               
Ethan-1,2-diol =
Ethylenglycol =
1,2-Dihydroxyethan =
2-Hydroxyethanol =
Glycol =
Monoethylenglycol
107-21-1
0,01
 
2
7
I
06
X
X
Ethanol
64-17-5
5
 
2
7
III
90
   
Ethanolamin
(se 2-Aminoethanol)
141-43-5
               
Ethenylbenzen
(se Styren)
100-42-5
               
Ethenyltrimethoxysilan
(se Trimethoxyvinylsilan)
2768-02-7
               
Ether =
Ethylether
(se Diethylether)
60-29-7
               
2-Ethoxyethanol =
Ethylglycol =
Ethylenglycolmonoethylether =
EGEE
110-80-5
0,01
 
1
1
II
01
X
X
2-(2-Ethoxyethoxy)ethanol =
Ethyldiglycol =
Diethylenglycolmonoethylether =
DEGEE
111-90-0
1
 
2
7
III
95
   
2-Ethoxyethylacetat =
Ethylglycolacetat =
Ethylenglycolmonoethyletheracetat =
EGEEA
111-15-9
0,01
 
1
1
II
01
X
X
2-Ethoxy-1-methylethylacetat =
1-Ethoxyisopropylacetat =
(se 2-Propylenglycol-1-ethyletheracetat (2PG1EEA))
54839-24-6
               
1-Ethoxypropan-2-ol =
1-Ethoxy-2-propanol =
Ethoxypropanol
(se 2-Propylenglycol-1-ethylether =
Propylenglycolmonoethylether =
2PG1EE)
1569-02-4
               
Ethylacetat
141-78-6
1
L
2
7
III
90
   
Ethylacrylat =
Acrylsyreethylester
140-88-5
-
 
2
7
I
90
   
Ethylamin
75-04-7
-
 
2
7
I
90
   
Ethylbenzen =
Ethylbenzol =
Phenylethan
100-41-4
0,2
 
2
7
II
06
X
X
Ethylbromid
(se Bromethan)
74-96-4
               
Ethylchlorid
(se Chlorethan)
75-00-3
               
Ethyl-2-cyanoacrylat =
Ethylcyanoacrylat
7085-85-0
0,01
 
2
7
I
92
   
Ethyldiglycol
(se 2-(2-Ethoxy-ethoxy)ethanol)
111-90-0
               
Ethyldimethylamin =
Dimethylethylamin
598-56-1
0,002
L
2
7
I
90
   
Ethylenglycol
(se Ethan-1,2-diol)
107-21-1
               
Ethylenglycolmonoacetat =
EGMA
(se 2-Hydroxyethylacetat)
542-59-6
               
Ethylenglycolmonoethylether = EGEE
(se 2-Ethoxyethanol)
110-80-5
               
Ethylenglycolmonoethyletheracetat =
EGEEA
(se 2-Ethoxyethylacetat)
111-15-9
               
Ethylenglycolmonomethylether =
EGME
(se 2-Methoxyethanol)
109-86-4
               
Ethylenglycolmonopropylether =
EGMPE
(se 2-(Propyloxy)ethanol)
2807-30-9
               
Ethylenimin
(se Aziridin)
151-56-4
               
1-Ethylen-2-methylbenzen =
2-vinyltoluen
611-15-4
0,1
 
2
7
II
02
   
Ethylenoxid
75-21-8
0,005
 
1
1
II
90
   
Ethylenthiourinstof
(se Imidazolidin-2-thion)
96-45-7
               
Ethylformiat
109-94-4
1
L
2
7
III
90
   
Ethylglycol
(se 2-Ethoxyethanol)
110-80-5
               
Ethylglycolacetat
(se 2-Ethoxyethylacetat)
111-15-9
               
2-Ethyl-1-hexanol og
2-Ethylhexylacetat =
Octylalkohol og Octylacetat
104-76-7 /
103-09-
0,1
 
2
7
II
01
X
X
2-Ethylhexylacrylat =
2-Ethylhexyl-2-propenat =
Acrylsyre-2-ethylhexylester
103-11-7
0,01
 
2
7
I
00
X
X
Ethylnitrit
109-95-5
0,1
 
2
7
II
92
   
Ethylsilikat =
Tetraethylorthosilicat
78-10-4
1
 
2
7
III
96
X
X
Ethylsulfat
(se Diethylsulfat)
64-67-5
               
Fluor
7782-41-4
0,002
 
2
6
II
90
   
Fluorider, uorg. forb.
(målt som fluorid)
-
0,001
 
2
3
III
97
X
X
Formaldehyd
50-00-0
0,01
 
1
1
II
99
X
X
Formamid
75-12-7
0,01
 
2
7
I
02
   
Formdimethylamid =
N-Formyldimethylamin
(se Dimethylformamid)
68-12-2
               
2-Formylfuran
(se Furfural)
98-01-1
               
Formyltrichlorid
(se Chloroform)
67-66-3
               
Fosgen
(se Phosgen)
75-44-5
               
2-Furaldehyd =
2-Furancarboxaldehyd =
Furfural
98-01-1
0,002
 
1
1
II
96
X
X
2,5-Furandion
(se Maleinsyreanhydrid)
108-31-6
               
Glutaraldehyd =
Glutaral =
Glutardialdehyd
111-30-8
0,001
 
1
1
I
98
X
X
Glycol
(se Ethan-1,2-diol
107-21-1
               
Glycolsyre-n-butylester
(se Butylglycolat)
7397-62-8
               
Glycolethylether
(se Diethylenglycol)
111-46-6
               
GMAC
(se 2,3-Epoxypropyltrimethylammoniumchlorid)
3033-77-0
               
HCFC-141b
(se 1,1-Dichlor-1-fluorethan)
1717-00-6
               
Hemimelliten =
1,2,3-Trimethylbenzen
(se C9-aromater)
526-73-8
               
Heptan
142-82-5
1
 
2
7
III
02
   
Heptan-1-ol =
Heptanol =
n-Heptanol =
1-Heptanol =
Heptylalkohol =
1-Hydroxyheptan
111-70-6
1
 
2
7
III
92
   
Heptan-2-on =
Heptanon
110-43-0
0,1
L