Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til øvrige EU dokumenter
32013R1303
 
32014R0480
 
32014R0508
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Definitioner
Kapitel 3 Administration
Kapitel 4 Kriterier for berettigelsetil tilsagn
Kapitel 5 Tilskudsberettigede udgifter
Kapitel 6 Beregning af tilskud
Kapitel 7 Ændring af projekt og overdragelse af tilsagn
Kapitel 8 Udbetaling af tilskud
Kapitel 9 Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud
Kapitel 10 Ikrafttræden
Bilag 1 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"
Bilag 2 Pointsystem
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i akvakultur, til investeringer vedrørende fiskefartøjer og tilskud til forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter i små og mellemstore virksomheder1)

I medfør af § 2, stk. 1-3, § 4, stk. 2, § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 2, og § 9, stk. 4, i lov om Hav- og Fiskerifonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 4. januar 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 41, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Ordningen om tilskud til investeringer i akvakultur

§ 1. NaturErhvervstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til følgende aktiviteter:

1) Produktive investeringer i akvakultur.

2) Diversificering af akvakulturproduktion og opdrættede arter.

3) Modernisering af akvakulturenheder, herunder forbedring af arbejds- og sikkerhedsforhold for akvakulturarbejdere.

4) Forbedringer og modernisering af dyrs sundhed og velfærd, herunder indkøb af udstyr, der skal beskytte fiskebrugene mod vildtlevende rovdyr.

5) Investeringer i forbedring af kvaliteten af eller tilføjelse af værdi til akvakulturprodukter.

6) Genopretning af eksisterende akvakulturdamme eller –laguner gennem fjernelse af slam eller investeringer til at forebygge slamaflejring.

§ 2. Tilsagn om tilskud efter § 1 gives til akvakulturvirksomheder og iværksættere på vej ind i akvakultursektoren.

Ordningen om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer

§ 3. NaturErhvervstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til investeringer i udstyr på et fartøj eller investeringer ombord, med henblik på, at

1) mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremme en gradvis eliminering af udsmid og lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de levende marine biologiske ressourcer,

2) øge merværdien, eller

3) øge kvaliteten af fiskefangsten.

Stk. 2. Der ydes ikke tilsagn mere end én gang i programperioden 2014-2020 til den samme type udstyr på det samme EU-fiskerfartøj.

Stk. 3. Tilsagn givet efter § 3, stk. 1, nr. 3, forudsætter, at der anvendes selektive redskaber for at minimere uønskede fangster.

Stk. 4. NaturErhvervstyrelsen offentliggør en udtømmende liste (teknologilisten) over dokumenteret effektive teknologier, der kan indgå i investeringen inkl. betingelser for anvendelsen. Teknologilisten fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 5. Der gives ikke tilskud til teknologi, som bidrager til kapicitetsudvidelse eller udstyr, som kan bidrage til fartøjets evne til fangstforøgelse.

§ 4. Tilsagn om tilskud til projekter i medfør af § 3, gives til ejere af EU-fiskerfartøjer, som er registreret som aktive fartøjer, og som har udført fiskeriaktiviteter til havs i mindst 60 dage i løbet af de to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelse af ansøgningen om tilsagn.

Ordningen om tilskud til innovative investeringer til forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter i små og mellemstore virksomheder

§ 5. NaturErhvervstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til investeringer i forbindelse med innovative projekter, der omfatter produkter, organisation, processer eller teknologier inden for forarbejdning af fiskevarer eller akvakulturprodukter.

§ 6. Tilsagn om tilskud gives til virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. euro eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. euro. Ved afgørelse af om virksomheden opfylder denne betingelse tages hensyn til dens eventuelle tilhørsforhold til en koncern som beskrevet i Kommissionens henstilling nr. 361/2003 af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små- og mellemstore virksomheder2).

Behandling af ansøgningen

§ 7. Ansøgninger, der indgives af en operatør, i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke tages under behandling, såfremt operatøren, ikke er antagelig i medfør af artikel 10, i forordning nr. 508/2014. En ansøgning om tilsagn til et projekt med deltagelse af flere operatører, kan ikke tages under behandling, hvis bare én operatør er uantagelig.

Kapitel 2

Definitioner

§ 8. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Akvakulturprodukter: Produkter fremstillet i akvakultur som defineret i artikel 4, nr. 25, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013.

2) Akvakulturstrategien: Miljøministeriets og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020.

3) Direkte sammenlignelige tilbud: Tilbud er direkte sammenlignelige, når de er udspecificerede, og er afgivet af leverandører med forskellige CVR-numre, som i øvrigt er uafhængige af hinanden. Tilbuddene skal omfatte den samme vare eller tjenesteydelse. Hvis det ene tilbud indeholder poster eller elementer, som det andet tilbud ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften for disse poster fra, så priserne kan sammenlignes.

4) Discard: Fisk, der ikke opfylder kravene til mindstereferencestørrelsen og som ikke må anvendes til direkte konsum, jf. artikel 15, stk. 10 og 11, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1380/2013.

5) Diskonterede nettoindtægter: Den beregnede nutidsværdi af de fremtidige nettoindtægter ved projektet, jf. artikel 15, i forordning nr. 480/2014.

6) EFF: Den Europæiske Fiskerifond (2007-2013).

7) EHFF: Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (2014-2020).

8) Fiskevarer: Fiskevarer som defineret i artikel 4, nr. 29, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF.

9) Forretningsplan: Beskrivelse af forretningsidéen og håndteringen af den.

10) Gennemførlighedsanalyse: Undersøgelse af den tekniske gennemførlighed af projektet.

11) Indtægter: Kontante tilførsler betalt direkte af brugerne for de varer eller tjenesteydelser, der leveres af operationen, jf. artikel 61, i forordning nr. 1303/2013.

12) Innovative projekter: Projekter, der er nyskabende i forhold til virksomheden eller branchen.

13) Innovationshøjde: Graden af innovation.

14) Programperioden: 2014–2020.

15) Referenceperiode: Gennemførelsesperioden for sektoren for det pågældende projekt, jf. bilag I til forordning nr. 480/2014.

16) Rimelige udgifter: Det, der svarer til markedspris for den pågældende vare eller tjenesteydelse sammenholdt med projektbeskrivelsen, omfanget og arten af varen eller tjenesteydelsen.

17) Samarbejdsaftale: En projektrelateret samarbejdsaftale mellem deltagerne, og der skal blandt deltagerne udpeges en ansvarlig for projektets gennemførelse og økonomi.

18) SMV: Små og mellemstore virksomheder som defineret i artikel 2, i Kommissionens henstilling (EF) nr. 361/2003 af 6. maj 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 124; af 20. maj 2003, side 36.

Kapitel 3

Administration

Kontrol

§ 9. Al skriftlig kommunikation med NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med tilskud efter denne bekendtgørelse skal ske via e-mail til projekttilskud@naturerhverv.dk.

§ 10. NaturErhvervstyrelsen forestår den fysiske kontrol og den administrative kontrol samt den efterfølgende regnskabskontrol af projekter, der modtager tilskud.

Ansøgning om tilsagn om tilskud

§ 11. Ansøgning om tilsagn om tilskud efter denne bekendtgørelse indgives til NaturErhvervstyrelsen på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside og indsendes via e-mail.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kvitterer for, at ansøgningen er modtaget og kan i forbindelse hermed give tilladelse til, at projektet sættes i gang for egen regning og risiko.

Stk. 3. Ansøgning i medfør af:

1) §§ 1 og 3, kan indsendes fra den 1. februar 2017 og skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 3. april 2017.

2) § 5, kan indsendes fra den 1. maj 2017 og skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. juli 2017.

Stk. 4. Ansøgningen om tilskud i medfør af §§ 1, 3 og 5, skal indeholde følgende:

1) Et ansøgningsskema, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.

2) Et detaljeret budget for projektet.

3) To direkte sammenlignelige tilbud for udgifter over 50.000 kr.

4) Samarbejdsaftaler, såfremt projektet laves i samarbejde med andre.

5) Billeder eller tegninger af de teknologier, hvor det er påkrævet i teknologilisten.

Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen yder tilskud til den billigste pris på baggrund af de to direkte sammenlignelige tilbud.

Stk. 6. NaturErhvervstyrelsen kan på baggrund af en konkret vurdering dispensere fra stk. 4, nr. 3, hvis der alene findes én leverandør på markedet. Ansøgers begrundelse for kun at vedlægge et tilbud skal fremgå af ansøgningen.

Stk. 7. Ansøgninger til projekter, hvor ansøger eller projektdeltager er fisker eller akvakulturvirksomhed, vedlægges endvidere en underskrevet bekræftelse på, at ansøgningen er antagelig i medfør af artikel 10, i forordning nr. 508/2014.

Stk. 8 Ansøgninger i medfør af § 1, hvor projektet omhandler økologisk akvakulturproduktion, vedlægges enten en økologirapport med vilkår for opdræt af økologiske fisk eller hvis virksomheden er under omlægning til økologisk dambrug, en besøgsrapport vedrørende økologisk omlægning.

Stk. 9. Alle ansøgninger vedlægges endvidere en tro- og love erklæring på, at ansøger ikke har begået svig i forbindelse med EFF eller EHFF, som omhandlet i artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 508/2014.

Afgørelse og prioritering

§ 12. NaturErhvervstyrelsen kan give helt eller delvist afslag på ansøgninger, hvis

1) de påkrævede oplysninger i ansøgningen, jf. § 11, ikke er afgivet,

2) effekten af det ansøgte projekt ikke i tilstrækkeligt omfang bidrager til opfyldelsen af formålet med ordningen,

3) effekten af det ansøgte projekt ikke står i rimeligt forhold til projektets samlede anslåede udgifter,

4) de anslåede tilskudsberettigede udgifter ikke er rimelige, jf. § 8, nummer 16, eller

5) udgifterne ikke er tilskudsberettigede, jf. § 22.

§ 13. Den afsatte bevillingsmæssige ramme til ordningerne efter:

1) § 1 er på 24,7 mio. kr.

2) § 3 er på 27,5 mio. kr.

3) § 5 er på 10 mio. kr.

Stk. 2. Hvis de afsatte bevillingsmæssige rammer ikke er tilstrækkelige til at give tilsagn om tilskud til alle tilskudsberettigede ansøgninger, foretager NaturErhvervstyrelsen en prioritering med anvendelse af et pointsystem, jf. § 14 og § 16.

Stk. 3. De angivne bevillingsmæssige rammer i § 13 for de forskellige ordninger, er indikative rammer. Der kan, hvis muligt, tilføres yderligere midler til rammerne efter behov.

§ 14. Ved ansøgning om tilskud til projekter inden for § 1 lægger NaturErhvervstyrelsen vægt på følgende:

1) Økologisk akvakulturproduktion.

2) Virksomhedens produktionsforøgelse set i forhold til projektets samlede udgifter og under hensyntagen til værdien af det producerede produkt.

Stk. 2. Ansøgningerne prioriteres efter et pointsystem, jf. bilag 2, og der gives tilsagn til ansøgninger, indtil rammen er opbrugt.

Stk. 3. Økologisk akvakulturproduktion med flest point prioriteres højest.

§ 15. For ansøgninger om tilsagn efter § 3 gives der tilsagn til alle tilskudsberettigede ansøgninger modtaget inden for de første 24 timer efter kl. 08.00 den 1. februar 2017, jf. dog § 25, stk. 4, hvis ansøgningerne kan valideres. Hvis ansøgningen ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan NaturErhvervstyrelsen, i tilfælde hvor der ikke er tale om væsentlige mangler ved ansøgningen, bede ansøger om yderligere oplysninger.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen giver afslag til ansøgninger, der modtages efter den bevillingsmæssige ramme, der er nævnt i § 13, stk. 1, litra 2, er opbrugt.

§ 16. Ved ansøgning om tilskud til projekter inden for § 5 tildeler NaturErhvervstyrelsen projekterne point ud fra projekternes forventede effekter inden for følgende områder, jf. bilag 2 til denne bekendtgørelse:

1) Nye produkter: Produkter med nyhedsværdi hvor det kan sandsynliggøres, at produkterne vil forbedre virksomhedens konkurrencesituation.

2) Ny proces og teknologi: Nye teknologier og processer der forbedrer virksomhedens fremstillingsproces væsentligt og giver en styrket konkurrencefordel på markedet.

3) Ny organisering: Væsentlige forandringer inden for organisering og kompetencer, der styrker virksomhedens konkurrenceevne.

4) Investeringens potentiale og økonomiske bæredygtighed.

Stk. 2. Projektet skal opnå en score på mindst 53 point, dermed vurderes projektet, som innovativt.

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan forelægge projekterne for et rådgivende udvalg til en faglig vurdering. På baggrund af den faglige vurdering kan NaturErhvervstyrelsen beslutte at ændre projektets tildelte antal point.

Stk. 4. Hvis den afsatte bevillingsmæssige ramme, som er nævnt i § 13, stk. 1, nr. 3, ikke er tilstrækkelige til at give tilsagn om tilskud til alle tilskudsberettigede projekter, giver NaturErhvervstyrelsen tilskud efter en prioritering på baggrund af de opnåede point. Projektet med det højest samlede antal point bliver prioriteret forud for projekter med det samlede lavere antal point, indtil rammen er opbrugt.

Stk. 5. Ved eventuel pointlighed mellem to eller flere ansøgninger prioriteres projekter vedrørende discard forud for andre projekter.

§ 17. NaturErhvervstyrelsen kan til brug for prioriteringerne beskrevet i §§ 14-16 nedsætte et rådgivende udvalg på hver af de respektive ordninger, der bidrager til vurderingen af de indkomne ansøgninger, jf. § 7, stk. 2, i lovbekendtgørelsen.

Kapitel 4

Kriterier for berettigelse til tilsagn

Generelle betingelser

§ 18. Tilskud er betinget af følgende:

1) At projektet gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet.

2) At de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder er opnået inden anmodning om udbetaling.

3) At alle dokumenter vedrørende projektet med tilhørende regnskabsbilag holdes tilgængelige for NaturErhvervstyrelsen i mindst 5,5 år fra slutudbetalingstidspunktet.

4) At kontrolmyndigheden sikres adgang til projektområdet og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol.

5) At projektet ikke ændres væsentligt, ophører eller flyttes uden for programområdet i 5 år fra datoen for slutudbetaling og i 3 år for SMV’er.

6) At projektet, der omfatter investeringer i infrastruktur eller produktive investeringer, ikke flyttes uden for EU i ti år fra datoen for slutudbetaling, undtagen hvor modtageren af tilsagn er en SMV.

7) At tilsagnshaver har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet.

8) At tilsagnshaver afgiver de oplysninger, som NaturErhvervstyrelsen beder om i indtil to år efter, at projektet er afsluttet. NaturErhvervstyrelsen kan bede om oplysninger, som er nødvendige for at kunne overvåge og evaluere EHFF – programmet.

9) At tilsagnshaver sender udbetalingsanmodning, opgørelse over tilskudsberettigede udgifter, alle udgiftsbilag, dokumentation for betaling og slutrapport rettidigt til NaturErhvervstyrelsen, jf. dog § 28.

10) At tilsagnshaver i hele projektperioden opfylder betingelserne i artikel 10, i forordning nr. 508/2014 samt bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/288 af 17. december 2014 med senere ændringer.

Stk. 2. Det er, udover hvad der fremgår af stk. 1, en betingelse for opretholdelse af tilsagn om tilskud, at tilsagnshaver afgiver oplysninger om forventede effekter på resultatindikatorene og indsender en rapport om projektets effekter, to år efter projektet eller investeringen er afsluttet. Oplysningerne er nødvendige for at kunne overvåge og evaluere Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet, navnlig med hensyn til at opfylde specifikke mål og prioriteter, jf. artikel 111, i forordning nr. 508/2014.

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen fastsætter i tilsagnet nærmere betingelser om tilsagnshavers forpligtelse til at informere om den offentlige medfinansiering af projektet, og NaturErhvervstyrelsen kan offentliggøre resultaterne af de projekter, som modtager tilsagn.

Ordningsbestemte kriterier

§ 19. Opretholdelse af tilskud efter § 1 er, udover det i § 18 nævnte, betinget af følgende:

1) At de samlede tilskudsberettigede udgifter til projektet udgør mindst 300.000 kr.

2) At ansøgere, der er iværksættere på vej ind i sektoren, indsender en forretningsplan, og hvis udgifterne til det samlede projekt overstiger 375.000 kr., en gennemførlighedsundersøgelse, herunder en miljøvurdering af investeringerne.

3) At ansøgninger, der indebærer teknologiske og markedsmæssige risici, indeholder en gennemførlighedsundersøgelse.

4) At ansøgninger om øgning i produktionen, modernisering af eksisterende eller opbygning af nye akvakulturvirksomheder er i overensstemmelse med Akvakulturstrategien.

5) At ansøger kan påvise teknisk og økonomisk levedygtighed for virksomheden og projektet, efter projektet er gennemført.

6) At der i henhold til analysen af markedsudsigter for akvakulturproduktionen i Danmark er bæredygtige markedsudsigter for den art, der produceres i akvakulturvirksomheden.

7) At projektet afsluttes senest den dato, der er anført i tilsagnet, dog senest 2 år fra datoen for tilsagn, jf. dog § 28.

§ 20. Opretholdelse af tilskud efter § 3 er, udover det i § 18 nævnte, betinget af følgende:

1) At investeringen indeholder én eller flere teknologier, der fremgår af teknologilisten, jf. bilag 1.

2) At de samlede tilskudsberettigede udgifter til projektet udgør mindst 25.000 kr. for projekter, der omfatter kystfiskeri, og 50.000 kr. for alle øvrige projekter.

3) At ansøger dokumenterer, at projektets finansiering er tilvejebragt inden anmodning om udbetaling.

4) At projektet afsluttes senest den dato, der er anført i tilsagnet, dog senest 1 år fra datoen for tilsagn, jf. dog § 28.

§ 21. Opretholdelse af tilskud efter § 5 er, udover det i § 18 nævnte, betinget af følgende:

1) At ansøger på ansøgningstidspunktet kan påvise teknisk og økonomisk levedygtighed for virksomheden og projektet, efter at projektet er gennemført.

2) At de samlede tilskudsberettigede udgifter udgør mindst 200.000 kr.

3) At projektet afsluttes senest den dato, der er anført i tilsagnet, dog senest 2 år fra datoen for tilsagn, jf. dog § 28.

Kapitel 5

Tilskudsberettigede udgifter

§ 22. De tilskudsberettigede udgifter kan omfatte

1) udgifter, som er direkte relateret til og nødvendige for at gennemføre projektet,

2) udgifter til investeringer på virksomheden og

3) honorar til konsulentbistand, herunder arkitekt og ingeniør, dog højest 10% af de samlede udgifter til projektet og til en timepris på maksimalt 1.200 kr. Konsulentens udgifter til rejser, kørsel, fortæring og repræsentation skal være indeholdt i prisen.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning godkende andre udgifter, end dem nævnt i stk. 1, som tilskudsberettigede. Det er en betingelse for godkendelse, at NaturErhvervstyrelsen vurderer, at udgifterne er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse.

§ 23. De tilskudsberettigede projektudgifter kan ikke omfatte følgende:

1) Udgifter hvortil der gives andre EU-tilskud.

2) Udgifter hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed undtagen særlige garantier, kautioner og lignende, jf. dog § 27, stk. 1.

3) Udgifter til køb af brugt udstyr og materiel.

4) Udgifter til leje og leasing.

5) Udgifter til reparation af udstyr.

6) Moms, medmindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver, jf. artikel 69, stk. 3, litra c, i forordning nr. 1303/2013.

7) Finansierings- og pengeinstitutomkostninger, jf. artikel 69, stk. 3, litra a, i forordning nr. 1303/2013.

8) Advokat- og revisionsomkostninger.

9) Udgifter i form af naturalydelser, som omhandlet i artikel 69 i forordning nr. 1303/2013.

10) Udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning.

11) Udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden NaturErhvervstyrelsen har givet tilsagn eller givet tilladelse til at igangsætte projektet.

12) Udgifter til simple genanskaffelser.

13) Almindelige driftsomkostninger.

14) Udgifter der ikke er specificerede i budgettet.

15) Udgifter til investeringer vedrørende detailhandel.

16) Udgifter til køb af grunde og bygninger og omkostninger forbundet hermed.

17) Udgifter til investeringer vedrørende kontor og kantine.

18) Udgifter til køb af køretøjer til ekstern transport.

19) Værdien af eget arbejde.

20) Udgifter til at varetage sædvanlige myndighedsopgaver, medmindre opgaven er en udvidelse eller et tillæg til de sædvanlige myndighedsopgaver.

Stk. 2. For tilskud efter § 1 kan de tilskudsberettigede udgifter ikke omfatte investeringer i fiskerfartøjer som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF.

Kapitel 6

Beregning af tilskud

§ 24. For projekter omfattet af § 1 kan NaturErhvervstyrelsen give op til:

1) 40 pct. i tilskud af de tilskudsberettigede udgifter til mikro-, små og mellemstore virksomheder.

2) 30 pct. i tilskud af de tilskudsberettigede udgifter til store virksomheder.

Stk. 2. Tilskuddet kan højest udgøre 12,0 mio. kr. pr. projekt.

§ 25. For projekter omfattet af § 3 kan NaturErhvervstyrelsen give tilskud på 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, der

1) bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen,

2) omfatter kystfiskeri eller

3) omfatter yngre fiskeres førstegangsetablering.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan give tilskud på 30 pct. af de tilskudsberettigede udgifter til alle øvrige projekter samt til projekter, der falder udenfor definitionen af SMV’er.

Stk. 3. De samlede tilskudsberettigede udgifter til projekterne kan maksimalt beløbe sig til 4,0 mio. kr. pr. fartøj.

Stk. 4. Hvis den bevillingsmæssige ramme ikke er tilstrækkelig til at give tilsagn til alle tilskudsberettigede ansøgninger modtaget inden for de første 24 timer, jf. § 15, stk. 1, kan NaturErhvervstyrelsen nedsætte den i stk. 1 og stk. 2 nævnte tilskudsprocent.

Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen træffer efter de første 24 timer afgørelse om tilskud, i den rækkefølge ansøgningerne er modtaget.

§ 26. For projekter omfattet af § 5 kan NaturErhvervstyrelsen give tilskud på 30 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.

Stk. 2. Tilskuddet kan højest udgøre 2,2 mio. kr. pr. projekt.

§ 27. Tilskud efter denne bekendtgørelse kan kombineres med anden offentlig national støtte i form af garanti, kaution eller lignende til udgifter, der er tilskudsberettigede efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ydes der anden støtte som nævnt i stk. 1, nedsættes tilskuddet efter denne bekendtgørelse, så den samlede offentlige støtte ikke overstiger det maksimale loft, der er fastsat i artikel 95 i forordning nr. 508/2014.

Stk. 3. Hvis et projekt genererer indtægter under gennemførelsen, vil der ske nedsættelse af tilskuddet i overensstemmelse med artikel 65, stk. 8, i forordning nr. 1303/2013.

Stk. 4. For projekter, hvis samlede tilskudsberettigede udgifter overstiger 7,4 mio. kr., vil der ske nedsætning af tilsagnet med de diskonterede nettoindtægter, der genereres i referenceperioden, jf. artikel 61, stk. 3, første afsnit, litra b, i forordning nr. 1303/2013.

Kapitel 7

Ændring af projekt og overdragelse af tilsagn

§ 28. Ændring af et projekt kan godkendes af NaturErhvervstyrelsen på betingelse af, at ændringen er i overensstemmelse med projektets formål. Anmodning om ændring af projektet skal indsendes med e-mail på et særligt skema, der findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af NaturErhvervstyrelsen, inden ændringen må sættes i gang.

Stk. 2. Anmodning om ændring af et projekt skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.

Stk. 3. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt.

Stk. 4. Anmodning om ændring af projektet kan ikke godkendes, såfremt ændringen betyder, at projektet i sin ændrede form ikke ville være blevet prioriteret, jf. §§ 14-16.

§ 29. NaturErhvervstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet overdrages til en anden, der ifølge §§ 2, 4 og 6 kan være tilsagnshavere. Den, der får overdraget tilsagnet, indtræder i alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet.

Kapitel 8

Udbetaling af tilskud

§ 30. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes med e-mail på det ansøgningsskema, der findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, og vedlægges følgende:

1) Et udbetalingsskema hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.

2) En opgørelse over tilskudsberettigede udgifter.

3) Alle udgiftsbilag.

4) Dokumentation for betaling af udgifterne.

5) De eventuelle nødvendige tilladelser til projektet fra offentlige myndigheder.

6) Dokumentation for eventuelle offentlige tilskud.

7) Et budget over de diskonterede nettoindtægter i referenceperioden såfremt de tilskudsberettigede udgifter ved projektet overstiger 7,4 mio. kr.

8) Ved slutudbetaling: En slutrapport udfærdiget på et særligt skema, der findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Tilskud givet i medfør af § 1 og § 5 kan udbetales i to rater. Den enkelte rate skal udgøre mindst 20 pct. af det samlede tilsagnsbeløb.

Stk. 3. Tilskud givet i medfør af § 3 kan udbetales i en rate.

Stk. 4. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.

Stk. 5. Inden slutudbetaling er det en betingelse, at NaturErhvervstyrelsen har godkendt slutrapporten.

Stk. 6. Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver. De skal være betalt senest på tidspunktet, hvor udbetalingsanmodningen indsendes, jf. stk. 4.

§ 31. NaturErhvervstyrelsen overfører tilskuddet til tilsagnshavers NemKonto.

Kapitel 9

Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud

§ 32. NaturErhvervstyrelsen kan træffe afgørelse om hel eller delvis bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis

1) ansøger har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2) tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter lovens § 8 og § 9, stk. 2,

3) hele projektet eller væsentlige dele af projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, jf. dog § 33, stk. 1,

4) tilsagnshaver ikke sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til at kontrollere projektet,

5) tilsagnshaver ikke afgiver oplysninger, som påkrævet efter artikel 111 i forordning nr. 508/2014, og som NaturErhvervstyrelsen kan bede om op til to år efter, at projektet er afsluttet,

6) tilsagnshaver ikke overholder sine forpligtelser nævnt i § 18,

7) tilsagnshaver i hele projektperioden ikke opfylder betingelserne i artikel 10 i forordning nr. 508/2014 samt bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/288 af 17. december 2014 med senere ændringer og

8) ejeren af et fiskefartøj, hvortil der er givet tilskud efter § 3, overfører dette fartøj uden for Unionen inden for mindst fem år efter datoen for den faktiske betaling af dette tilsagn til tilsagnsmodtageren, jf. art. 25 i forordning nr. 508/2014.

Stk. 2. Såfremt et fartøj overføres inden for tidsrammen angivet i stk. 1, nr. 8, inddrives beløbet, der uretmæssigt er udbetalt i forbindelse med projektet i en størrelse, der står i forhold til den periode, hvor betingelsen fastsat i stk. 1, nr. 8, ikke er blevet opfyldt.

Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud ved overtrædelse af forpligtelser

§ 33. NaturErhvervstyrelsen træffer afgørelse om nedsættelse af tilskuddet med en procentsats og tilbagebetaling af tilskud og eventuel bortfald af tilsagn ud fra en vurdering af art og betydning af overtrædelsen og det eventuelle tab for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Nedsættelsen kan maksimalt udgøre 100 pct.

Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelsen nævnt i § 32, stk. 1, nr. 7, vil medføre, at tilskud nedsættes forholdsmæssigt ud fra en vurdering af art, grovhed, varighed og hyppighed af overtrædelsen og betydningen af tilskuddet for tilsagnshavers økonomiske aktivitet, jf. artikel 99, stk. 2, i forordning nr. 508/2014.

Stk. 3. Stk. 1 finder kun anvendelse for overtrædelser, hvor projektet fortsat efter NaturErhvervstyrelsens vurdering lever op til ordningens formål, og projektet ville være blevet prioriteret, jf. henholdsvis §§ 14-16, da tilsagnet ellers bortfalder.

Stk. 4. For at fastlægge omfanget af en overtrædelse vurderer NaturErhvervstyrelsen, hvor stor en del af projektet, som er berørt af overtrædelsen, og der sker kun nedsættelse for den del.

Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen foretager en faglig vurdering af overtrædelsen i forhold til hyppighed og formålet med ordningen.

Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud ved overtrædelse af enkelte generelle betingelser

§ 34. NaturErhvervstyrelsen nedsætter tilskuddet som følger, hvis projektet afsluttes efter datoen for projektets afslutning, som fastsat i tilsagnet:

1) 0-30 kalenderdage for sent afslutning af projektet medfører 5 pct. nedsættelse.

2) 31-60 kalenderdage for sent afslutning af projektet medfører 10 pct. nedsættelse.

3) 61-90 kalenderdage for sent afslutning af projektet medfører 15 pct. nedsættelse.

4) Mere end 90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af eventuel tidligere udbetalt rate.

§ 35. NaturErhvervstyrelsen nedsætter slutudbetaling med 1 pct. pr. kalenderdag ved for sent modtaget anmodning om udbetaling, jf. § 30, stk. 4, til og med den 20. kalenderdag.

Stk. 2. En forsinkelse på mere end 20 kalenderdage medfører 100 pct. nedsættelse af slutudbetalingen og eventuel bortfald af tilsagn.

§ 36. Ved manglende overholdelse af begge tidsfrister, jf. §§ 34 og 35, sanktioneres alene for den tidsfrist, der er overskredet først.

§ 37. NaturErhvervstyrelsen kan opretholde tilsagnet eller foretage en forholdsmæssig nedsættelse af den samlede værdi af de tilskudsberettigede udgifter, der skulle have været i udbud, hvis udbudsloven eller lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektorens regler ikke er overholdt.

Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelsen i stk. 1 medfører, at tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt ud fra en vurdering af art af overtrædelsen og det eventuelle tab for EHFF, jf. artikel 143, stk. 2, i forordning nr. 1303/2013.

Force majeure

§ 38. NaturErhvervstyrelsen kan anerkende tilfælde af force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder, der forhindrer tilsagnshaver i at gennemføre projektet, og som ikke medfører bortfald af tilsagn og tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud, jf. kapitel 9.

Stk. 2. Force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder kan navnligt anerkendes i følgende tilfælde:

1) Uforudset ekspropriation.

2) En alvorlig naturkatastrofe der i væsentlig grad berører projektet.

Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde godkende andre omstændigheder end de i stk. 2 nævnte som force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder.

Stk. 4. Hvis tilsagnshaver eller dennes dødsbo ønsker at påberåbe sig force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder, skal dette meddeles NaturErhvervstyrelsen skriftligt senest 15 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor tilsagnshaver eller dennes dødsbo er i stand til at gøre det. Meddelelsen skal være vedlagt fyldestgørende dokumentationsmateriale.

Stk. 5. Det er en betingelse for anerkendelse af force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder i konkrete tilfælde, at de indtrufne begivenheder forhindrer tilsagnshaver i at opfylde sine forpligtelser, og at tilsagnshaver ikke ved en forholdsmæssig indsats kunne have sikret sig herimod.

Kapitel 10

Ikrafttræden

§ 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1752 af 16. december 2016 ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 105 af 29. januar 2015 om tilskud til investeringer i akvakultur, bekendtgørelse nr. 392 af 28. april 2016 om tilskud til forarbejdning af fiskevarer og akvakulturprodukter i små og mellemstore virksomheder, og bekendtgørelse nr. 50 af 13. januar 2016 om tilskud til investeringer vedrørende fiskerfartøjer, finder anvendelse for tilsagn, der er givet i medfør heraf, og for ansøgninger om tilsagn, som er indgivet, men endnu ikke er færdigbehandlet den 1. januar 2017.

NaturErhvervstyrelsen, den 25. januar 2017

Jette Petersen

/ Lars Aslo-Petersen


Bilag 1

Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

Udarbejdet af DTU Aqua

Revideret oktober 2016

Forord

Denne rapport er udarbejdet af DTU Aqua i henhold til en kontrakt om teknisk bistand med NaturErhvervstyrelsen. Rapporten giver en oversigt over nuværende kendte teknologier som kan finansieres af den Europæiske Hav og Fiskeri Fond (EHFF) inden for tilskudsordningen ”Investeringer i fiskefartøjer”.

Ordningen er i 2017 målrettet tilskud til investeringer inden for følgende 6 indsatsområder:

Artikel 38 i forordning nr. 508/2014 (EHFF)

1. Teknologier, der forbedrer størrelsesselektiviteten eller artsselektiviteten af fiskeredskaber.

2. Investeringer ombord eller teknologier til eliminering af udsmid ved at undgå eller reducere uønskede fangster eller til håndtering af uønskede fangster - også opbevaring.

3. Teknologier, der begrænser eller eliminerer fiskeriets fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden, fx udstyr der begrænser miljøpåvirkningen af havbunden.

4. Teknologier, der beskytter redskaber og fangster mod havpattedyr og havfugle og fangst af disse.

Artikel 42 i forordning nr. 508/2014 (EHFF)

5. Merværdi for fiskevarer, herunder fx støtte til investeringer/udstyr der muliggør at fiskerne kan foretage forarbejdning, direkte afsætning af egne fangster mv.

6. Kvaliteten af fiskevarerne dvs. innovative investeringer ombord på fiskefartøjet.

Charlottenlund, oktober 2016

Jørgen Dalskov

Cheffiskerikonsulent

DTU Aqua

Indhold

Indledning 4

1. Indsatsområde: Teknologier, der forbedrer størrelses- og artsselektiviteten i fiskeredskaber 5

2. Indsatsområde: Investeringer ombord eller teknologier til eliminering af udsmid ved at undgå eller reducere uønskede fangster eller til håndtering af uønskede fangster - også opbevaring 12

3. Indsatsområde: Teknologier, der begrænser eller eliminerer fiskeriet fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden, fx udstyr der begrænser miljøpåvirkningen af havbunden 13

4. Indsatsområde: Teknologier, der beskytter redskaber og fangster mod havpattedyr og havfugle og fangst af disse 15

5. Indsatsområde: Merværdi for fiskevarer, herunder fx støtte til investeringer/udstyr, hvorved fiskerne kan foretage forarbejdning, direkte afsætning af egne fangster mv. 16

6. Indsatsområde: Kvaliteten af fiskevarerne dvs. innovative investeringer ombord på fiskefartøjet 20

Indledning

Nærværende rapport har til formål at danne grundlag for at sammenligne og prioritere forskellige teknologier, der støtter en reduktion af fiskeriets indvirkning på havmiljøet. Dette gøres ved at fremme økoinnovation og anvendelse af mere selektive redskaber og udstyr samt gennem foranstaltninger, der har til formål at beskytte og genoprette marin biodiversitet og marine økosystemer og tjenesterne herfra i overensstemmelse med »EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020«.

Rapporten indeholder bl.a. forslag til investeringer i ombygninger og forbedringer af fartøjer af hensyn til at fremme et mere selektivt fiskeri. Desuden indeholder rapporten forslag til investeringer, der kan forbedre arbejdsprocesser ombord såsom sortering, rensning, filetering, vejning, pakning, køling eller isning. Herunder findes også teknologier som transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering. Teknologier, som kan forbedre arbejdsprocesser ombord, bidrager desuden til kvalitetsforbedring af fangsten, og dermed bliver arbejdsmiljøet forbedret ombord.

Det bør bemærkes, at ikke alle fartøjer har mulighed for at foretage større ombygninger af arbejdsdæk og lastrum, og at det primært er de mindre fartøjer, der ikke har denne mulighed. For de mindre fartøjer kan mindre ombygninger med fordel gennemføres, da det bidrager til at give et kvalitetsløft i form af mere selektivt fiskeri samt i form af kvalitetsforbedring af produkterne. På større fartøjer vil der lettere kunne ske en hensigtsmæssig ombygning og indretning, såsom etablering af isolerede lastrum etc., men det bør bemærkes, at ikke to fartøjer er ens.

Finansiering af teknologier der har det formål at fremme merværdi for fiskevarer herunder forarbejdning ombord med henblik på direkte salg, samt udstyr til køling, isning, frysning etc. vil fremme sektorens mulighed for vækst. Et vigtigt element i den sammenhæng er, at en meget velbehandlet fisk har en væsentlig længere opbevaringstid og kvalitet end en dårlig behandlet, iset/kølet fisk.

Kvalitet er et koncept, der er afhængig af de vilkår, der opstilles. Kvalitet, pris og investering indgår i en samlet rentabilitetsberegning. Hvis et vilkår er den bedst mulige kvalitet, så skal der investeres i den mest skånsomme behandling, hurtigste nedkøling og mest stabile opbevaring (ubrudt kølekæde).

Det bør bemærkes, at teknologier som bidrager til kapacitetsudvidelse eller udstyr, såsom fiskerisøgningsudstyr, som kan bidrage til fartøjets evne til fangstforøgelse, ikke er omfattet af teknologilisten.

1. Indsatsområde: Teknologier, der forbedrer størrelses- og artsselektiviteten i fiskeredskaber

1.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder

1.1.1 Ekstra tromler eller split-tromler med henblik på selektivt fiskeri

Montering af ekstra tromler eller split-tromler kan muliggøre, at det enkelte fiskefartøj kan have to sæt redskaber klar til brug til en hver tid. Fartøjet vil således kunne foretage hurtige redskabsskift, f. eks. mellem dag og nat fiskeri eller løbende på baggrund af en vurdering af arts- og størrelses sammensætningen i fangsten, idet man f.eks. med fordel kan anvende stormasket fisketrawl om natten. At kunne skifte mellem to forskellige trawltyper (høje – lave trawl) kan have en positiv effekt på selektiviteten samt gøre fiskeriet mere målrettet og derved reducere uønsket bifangst. Ved at kunne fiske med to eller flere trawl (multirig system) kan fiskeriet gøres mere målrettet til fiskeri f.eks. efter jomfruhummere og reducere bifangst af andre arter.

Billede/tegning skal vedhæftes ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

Der gives ikke tilskud til teknologier, som kan bidrage til fartøjets evne til fangstforøgelse.

1.1.2 Nye eller ombygning af eksisterende nettromler med henblik på selektivt fiskeri

At fartøjer til søs hurtigt og nemt kan skifte til et redskab, der grundet biologiske eller fysiske forhold er mere selektivt end det ellers anvendte, kan have en positiv effekt på selektiviteten samt gøre fiskeriet mere målrettet og derved reducere uønsket bifangst. Fx kunne skiftet være mellem to forskellige trawltyper (høje – lave trawl).

Billede/tegning skal vedhæftes ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

Der gives ikke tilskud til teknologier, som kan bidrage til fartøjets evne til fangstforøgelse.

1.1.3 Ombygning af hæk med henblik på selektivt fiskeri

Ved ombygning af hækken kan det gøres muligt at opbevare ekstra set redskaber, enten i form af et rum nedbygget i hækken (trunk) eller på dækket i en krybbe/poune. Ved at have denne mulighed kan man undgå uhensigtsmæssige havneanløb, da redskabsskifte foretages til søs. Dermed kan skiftet til mere selektive redskaber foregå uden at det økonomisk belaster fartøjerne. Ombygning af fartøj til at kunne skifte mellem to forskellige trawltyper (høje – lave trawl) kan have en positiv effekt på selektiviteten samt gøre fiskeriet mere målrettet og derved reducere uønsket bifangst. Nævnte investering og ombygning kan medføre investeringer i kraner, tromler, spil og hydraulisk dæksudstyr.

Billede/tegning skal vedhæftes ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

Der gives ikke tilskud til teknologier, som bidrager til kapacitetsudvidelse eller udstyr, som kan bidrage til fartøjets evne til fangstforøgelse.

1.1.4 Ombygning af shelterdæk med henblik på selektivt fiskeri

Ombygning af shelterdæk kan som for pkt. 1.1.3 gøre det muligt at opbevare 1 sæt ekstra redskaber, enten på en hjælpetromle eller på shelterdækket i en krybbe/poune. Ombygning af fartøj til at kunne skifte mellem to forskellige trawltyper (høje – lave trawl) kan have en positiv effekt på selektiviteten samt gøre fiskeriet mere målrettet og derved reducere uønsket bifangst. Nævnte investering og ombygning kan medføre investeringer i kraner, tromler, spil- og hydraulisk dæksudstyr.

Billede/tegning skal vedhæftes ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

Der gives ikke tilskud til teknologier, som bidrager til kapacitetsudvidelse eller udstyr, som kan bidrage til fartøjets evne til fangstforøgelse.

1.1.5 Multirigsystemer (f. eks. 2, 4 eller flere trawl) med henblik på selektivt fiskeri

Der er flere undersøgelser, der indikerer, at anvendelse af multirigsystemer, hvor flere, f. eks 4 trawl slæbes samtidig, har en anden arts selektion end ved fiskeri, hvor der anvendes standard et eller to trawlsystemer. Et multirigsystem med kun to trawl, men uden anvendelse af en ”klump” imellem de to trawl, vil reducere bundpåvirkningen samtidigt med, at bifangsten af rundfisk reduceres, når der fiskes torsk. Multirig systemer anvendes primært i fiskeri efter jomfruhummer.

Figur 2.1.5 viser et eksempel på et 4-trawlsystem (tegning SEAFISH). Med multirigsystemer menes, at der fiskes med 4 trawl eller flere samtidigt. Multirigsystemer kan også have andre udformninger med f.eks. to trawlskovle og kun en ”klump” og ”hanefødder”. Dette system reducerer fangst af rundfisk og er dermed mere selektivt for jomfruhummer.

Figur 2.1.5

Fig. 2.1.5. Eksempel på multirigsystem, hvor der anvendes 4 trawl, der spredes med to sæt medskovle og en center klump. Denne rig slæbes i fem wirer.

Multirigsystemer vil fange flere jomfruhummere og mindre fisk generelt end traditionelle 1-2 trawlsystemer. I direkte fiskeri efter jomfruhummere eller i en periode, hvor fangsterne af jomfruhummere er gode, og hvor fangsten af fisk ikke har den store betydning for den samlede værdi af fangsten, vil fiskeri med multirig systemer være effektivt også sammenlignet med det traditionelle to-trawl system.

Detaljeret beskrivelse og tegning af det redskab, som der søges tilskud til, skal udarbejdes, således at det er muligt at beregne redskabets forbedrede selektivitet i forhold til gængs anvendt redskab. Billede/tegning skal vedhæftes ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

Der gives ikke tilskud til teknologier, som kan bidrage til fartøjets evne til fangstforøgelse.

1.1.6 Omrigning af høje trawl eller fremstilling af topløse trawl

Til fiskeri efter kulmuler og torskefisk, specielt kuller og sej, anvendes relative høje trawl, da flere af disse arter svømmer op i vandsøjlen under fangstprocessen. Reduceres højden i sådanne trawl vil arts-sammensætningen følgeligt ændres. Generelt designes trawl og snurrevod med et overhæng, hvorved redskabets overtælle er foran/ført frem foran redskabets undertælle. Forsøg med topløst trawl, hvor trawlets overtælle føres tilbage bag redskabets undertælle (Fig. 2.1.6) har vist, at det kan ændre artsselektionen betydeligt for arter som kuller, sej og kulmule. Jo længere tilbage redskabets overtælle føres, jo større arts selektiv effekt vil der kunne opnås.

Topløse trawl kan fremstilles ved enten at ombygge eksisterende trawl eller ved at fremstille nye trawl.

Figur 2.1.6

Fig. 2.1.6. Eksempel på topløst trawl design.

En betydelig fangst andel af flere torskefisk (kuller, hvilling, sej og torsk) og kulmuler vil mistes ved anvendelse af topløse trawldesign. For torsk vil denne reduktion dog kun opnås i lave trawl. Fangst effektiviteten af fladfisk og jomfruhummer vil ikke påvirkes af omtalte store ændringer i redskabets øvre del. Der er indikationer på, at fangsten af fladfisk forbedres i topløse trawl. Dette kan skyldes en større bundkontakt i topløse trawl grundet det reducerede hydrostatiske løft, som fjernelsen af over-taget giver. Denne effekt er dog ikke dokumenteret.

Detaljeret beskrivelse og tegning af det redskab, som der søges tilskud til, skal udarbejdes, således det er muligt at beregne redskabets forbedrede selektivitet i forhold til gængs anvendt redskab. Billede/tegning skal vedhæftes ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

Der gives ikke tilskud til teknologier, som kan bidrage til fartøjets evne til fangstforøgelse.

1.1.7 Jomfruhummer rist

En jomfruhummer rist vil helt eller delvist spærre passagen i trawlet for fisk, der ikke kan passere igennem ristens spilleafstand, der typisk er på 35 mm. De fisk, der ikke kan passere igennem risten, ledes typisk ud af redskabet. Jomfruhummer riste fremstilles typisk i aluminium, stål, glasfiber eller ved en kombination af disse materialer. Ristene fremstilles med og uden hængsler afhængigt af, hvilke tromler redskabet skal passe til. En jomfruhummer rist, der typisk er firkantet, monteres oftest i en 4-panel u-skåret net sektion. Der vil kunne søges tilskud til selve risten, montering af risten samt den net sektion, som risten monteres i.

Ved anvendelse af en rist (Svensk rist) i fiskeriet efter jomfruhummere vil alt fisk af kommerciel størrelse mistes. Endvidere har forsøgsfiskeriet udført af DTU Aqua vist, at fangsten af jomfruhummere reduceres med 15-20 %. Dette tab består typisk af de større og bedre betalte individer, der har svære ved at passere igennem risten1.

Detaljeret beskrivelse og tegning af det redskab, som der søges tilskud til, skal udarbejdes, således at det er muligt at beregne redskabets forbedrede selektivitet i forhold til gængs anvendt redskab. Billede/tegning skal vedhæftes ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

1.1.8 Selektionspaneler udover de lovpligtige

I flere havområder, f. eks Kattegat og Skagerrak skal der i dag anvendes selektionspaneler (SELTRA). Der kan ikke opnås støtte til de lovpligtige selektionspaneler. Der kan opnås støtte til selektions paneler, som har større eller mindre paneler med en større maskestørrelse end det, der er foreskrevet i den i dag gældende lovgivning. Sådanne selektionspaneler kan være udformet i almindelige diamantmasker eller kvadratmasker eller andre maskeformer. Selektionspaneler anvendes typisk til at reducere fangsten af torskefisk. Specielt fangsten af arter som kuller, hvilling, kulmule og sej kan reduceres betydeligt med selektionspaneler.

Figur 2.1.8

Fig. 2.1.8. Eksempel på stormasket selektionspanel monteret på en skalamodel i Hirtshals prøvetank.

Selektionspaneler kan være effektive til at justere artssammensætningen i et blandet arts fiskeri, hvis panelerne er udformet og specielt placeret optimalt i redskabet, således at der opnås en høj kontakt i mellem de uønskede arter og panelet. Det er for de mere aktive arter af fisk, f.eks. torskefiskene, at selektionspaneler vil være mest egnede. Da selektionspaneler oftest placeres på redskabets overside, har de typisk lav eller ingen effekt på fangsten af jomfruhummer, hvilket også typisk er hensigten.

Detaljeret beskrivelse og tegning af det redskab, som der søges tilskud til, skal udarbejdes, således at det er muligt at beregne redskabets forbedrede selektivitet i forhold til gængs anvendt redskab.

Billede/tegning skal vedhæftes ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

1.1.9 Horisontalt-delte fangstposer

Fisk og f. eks jomfruhummer opfører sig forskelligt i en trawl under fiskeri. Fisk svømmer med redskabet og forsøget at holde en komfortabel afstand til redskabets net under fangstprocessen, indtil de til slut udmattede ender i fangstposen. Jomfruhummer derimod ruller eller triller ned gennem redskabet og vil dermed gentagende gange være i kontakt med redskabets underplade under fiskeriprocessen. Denne forskel i adfærd mellem forskellige elementer/arter i fangsten muliggør, at disse kan adskilles ved at dele redskabet vertikal. Fangstposen eller den bagerste del af redskabet deles vertikalt i to adskilte fangstposer. Vertikalt delte fangstposer muliggør en adskillelse af fangsten, hvor størstedelen <90 % af jomfruhummerne fanges i redskabets nedre fangstpose, mens størstedelen af fisk og specielt torskefiskene fanges i fangstposens øverste pose. Vertikalt-delte fangstposer kan derved anvendes med en mere målrettet maskestørrelse eller maskeform i de to forskellige fangstposer. En jomfruhummer fangstpose kan designes med mindre masker for at reducere utilsigtet tab, mens der i den øvre fangstpose kan anvendes en større og mere passende fangstpose til fisk. Den øverste fangstpose vil nemt og enkelt kunne udskiftes under fiskeri, for således hurtigt og fleksibelt at kunne tilpasse eller optimere fangsten i forhold til de faktuelle forhold på fiskefeltet.

Detaljeret beskrivelse og tegning af det redskab, som der søges tilskud til, skal udarbejdes, således at det er muligt at beregne redskabets forbedrede selektivitet i forhold til gængs anvendt redskab. Billede/tegning skal vedhæftes ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

1.1.10 Pilkemaskiner

Ved anvendelse af pilkemaskiner kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Ved anvendelse af rette krogstørrelser kan uønsket fangst af fisk under mindstereferencestørrelsen minimeres. Der kan kun gives tilskud til anskaffelse af pilkemaskiner, hvis de anvendes kommercielt af registrerede erhvervsfiskere med A-status.

Pilkemaskiner skal anvendes i en specifik periode, hvor andre fiskeredskaber ikke må anvendes.

1.1.11 Langliner

Ved anvendelse af langliner kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Ved anvendelse af rette krogstørrelser kan uønsket fangst af fisk under mindstereferencestørrelsen minimeres. Da utilsigtet bifangst af havfugle kan forekomme ved sætning og bjergning af langliner, skal afværgemekanismer såsom skræmmeliner også monteres. Der kan kun gives tilskud til anskaffelse af langliner, hvis de anvendes kommercielt af registrerede erhvervsfiskere med A-status.

Langliner skal anvendes i en specifik periode, hvor andre fiskeredskaber ikke må anvendes.

1.1.12 Tejner

Ved anvendelse af tejner kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Der kan kun gives tilskud til anskaffelse af tejner, hvis de anvendes kommercielt af registrerede erhvervsfiskere med A-status.

Tejner skal anvendes i en specifik periode, hvor andre fiskeredskaber ikke må anvendes.

Billede/tegning skal vedhæftes ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

1.1.13 Potter/fælder til at fange konksnegle med

Efter politisk ønske medtages potter/fælder til at fange konksnegle med.

Potter/fælder skal anvendes i en specifik periode, hvor andre fiskeredskaber ikke må anvendes.

1.2 Fysiske effekter

1.2.1 Ekstra tromler eller split-tromler

Montering af ekstra tromler eller split-tromler vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

1.2.2 Nye eller ombygning af eksisterende nettromler

Montering af nye eller ombygning af eksisterende nettromler til splittromler vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

1.2.3 Ombygning af hæk

Ombygning af hæk vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

1.2.4 Ombygning af shelterdæk

Ombygning af shelterdæk vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

1.2.5 Multirigsystemer

Multirig systemer vil sammenlignet med traditionelle et eller to-trawl systemer have kontakt med havbunden i et bredere spor under fiskeri. Redskaberne, der anvendes, er dog mindre og lettere. Anvendelse af multirig systemer forventes ikke at resultere i en fysisk påvirkning af havbunden, der er større eller væsentligt anderledes end ved fiskeri med traditionelle et eller to-trawl systemer.

1.2.6 Omrigning af høje trawl eller fremstilling af topløse trawl

Et trawls fysiske påvirkning af havbunden forventes ikke væsentligt påvirket af, hvorvidt der foretages ændringer i redskabets højde, eller hvorvidt trawlets laves topløst.

1.2.7 Jomfruhummer rist

En jomfruhummer rist vil ikke ændre redskabets fysiske påvirkning af havbunden, men vil have en dramatisk effekt på artsselektiviteten, da alle fisk over en vis størrelse vil selekteres ud af redskabet.

1.2.8 Selektionspaneler udover de lovpligtige

Anvendelse af selektionspaneler forventes ikke at lede til ændringer i redskabernes fysiske effekter.

1.2.9 Vertikalt delte fangstposer

En vertikaldeling af redskabets fangstpose foregår helt bagerst i trawlen, hvorfor det ikke forventes at kunne påvirke redskabets fysiske effekter på økosystemet.

1.2.10 Pilkemaskiner

Ved anvendelse af pilkemaskiner kan fiskeriets miljøpåvirkning reduceres, idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal.

1.2.11 Langliner

Ved anvendelse af langliner kan fiskeriet fiskeriets miljøpåvirkning reduceres, idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal.

1.2.12 Tejner

Ved anvendelse af tejner kan fiskeriets miljøpåvirkning reduceres betydeligt i forhold til anvendelse af slæbende redskaber, som normalt anvendes til fiskeri af f.eks. jomfruhummer.

1.2.13 Potter/fælder til at fange konksnegle med

Efter politisk ønske medtages potter/fælder til at fange konksnegle med.

1.3 Omkostningseffektivitet

1.3.1 Ekstra tromler eller split-tromler

Det er ikke muligt umiddelbart at estimere omkostninger til ombygninger, samt det udstyr der er nødvendigt for ombygningen, idet der vil være store forskelle fra fartøj til fartøj. Det enkelte fartøjs nuværende størrelse og form har stor betydning for, hvor omkostningstung en ombygning vil være.

Betydningen for fartøjets indtjening, herunder at vurdere driftsresultatet samt en evt. reduktion af faste og variable omkostninger, er ikke umiddelbart muligt. Dels vil fiskerimuligheder og prisdannelsen på fisk være af stor betydning for estimeringen af de økonomiske effekter.

1.3.2 Nye eller ombygning af eksisterende nettromler

Samme beskrivelse som for sektion 1.3.1.

1.3.3 Ombygning af hæk

Samme beskrivelse som for sektion 1.3.1.

1.3.4 Ombygning af shelterdæk

Samme beskrivelse som for sektion 1.3.1.

1.3.5 Multirig systemer

Der vil være betydelige investeringer forbundet med etablering at et operative multirig system ombord (4+trawl system). Der skal investeres i flere trawl, flere wiretromler, splittromler eller ekstra tromler, mere wire, flere skovle ol. En større andel af de mellemstore fartøjer, der i dag fisker efter jomfruhummere i Nordsøen, fisker med multirig systemer, hvor der anvendes fra 4-12 trawl, hvilket indikerer, at systemet er kosteffektivt.

1.3.6 Omrigning af høje trawl eller fremstilling af topløse trawl

Fremstilling af et topløst trawl redskab vil ikke være dyrere end fremstilling af et traditionelt redskab. Omrigning af eksisterende redskaber til topløse trawl vil betyde en vodbinderudgift på ca. DKK 20-30.000. Denne pris vil variere i forhold til redskabets størrelse.

1.3.7 Jomfruhummer rist

En komplet jomfruhummerrist monteret ind i en net sektion, der direkte kan monteres ind i et eksisterende trawl, koster ca. DKK 20.000.

1.3.8 Selektionspaneler udover de lovpligtige

Selektionspaneler er generelt billige og effektive løsninger til at reducere andelen af torskefisk, f. eks. kulmuler.

1.3.9 Vertikalt delte fangstposer

En vertikalt delt fangstpose koster ca. DKK 10-15.000 afhængigt af hvorvidt, der anvendes faste rammer eller ej. Det er en billig løsning, der dog er lidt dyrere end en standard fangstpose.

1.3.10 Pilkemaskiner

Fisk fanget med krog er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet.

1.3.11 Langliner

Fisk fanget med langliner er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet.

1.3.12 Tejner

Fisk eller hummere fanget med tejner er af høj kvalitet, idet fangsten er levende og derfor kan bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet.

1.3.13 Potter/fælder til at fange konksnegle med

Efter politisk ønske medtages potter/fælder til at fange konksnegle med.

2. Indsatsområde: Investeringer ombord eller teknologier til eliminering af udsmid ved at undgå eller reducere uønskede fangster eller til håndtering af uønskede fangster - også opbevaring

2.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder

2.1.1 Transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering

Med etablering af udstyr, såsom transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og/eller pouner og løfteudstyr til kassehåndtering, vil det fremme arbejdsprocesserne ombord, specielt håndtering af både ønskede og uønskede fangster. Det vil også have den effekt, at fangstbehandlingen effektiviseres, ved at fangsten hurtigt kan komme under køling og derved fremmes kvaliteten og holdbarheden af fangsten.

Billede/tegning skal vedhæftes ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

2.1.2 Ombygning af fartøjets laster, tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst

Fartøjerne skal i forbindelse med landingsforpligtelsen af alle kvoterede arter kunne opbevare uønskede fangster ombord. For at muliggøre det, kan det være nødvendigt at ombygge fartøjets laster, evt. med tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst.

Billede/tegning skal vedhæftes ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

Der gives ikke tilskud til teknologier, som bidrager til kapacitetsudvidelse eller udstyr, som kan bidrage til fartøjets evne til fangstforøgelse.

2.2 Fysiske effekter

2.2.1 Transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering

Etablering og anvendelse af transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

2.2.2 Ombygning af fartøjets laster, tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst

Ombygning af fartøjets laster, tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

2.3 Omkostningseffektivitet

2.3.1 Transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering

Etablering af dette udstyr ombord vil have den effekt, at fangstbehandlingen kan effektiviseres, hvorved fangsten hurtigt kan komme under køling og derved fremme kvaliteten og holdbarheden af fangsten. Det vil også have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

2.3.2 Ombygning af fartøjets laster, tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst

At kunne opbevare uønskede fangster ombord vil have en betydelig effekt på omkostningseffektiviteten, da fartøjer ikke behøver at gå i havn oftere end tidligere eller som nu.

3. Indsatsområde: Teknologier, der begrænser eller eliminerer fiskeriet fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden, fx udstyr der begrænser miljøpåvirkningen af havbunden

3.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder

3.1.1 Flydeskovle

I det demersale fiskeri kan de traditionelle bundslæbte trawlskovle udskiftes med flydeskovle. Flydeskovle har stor set samme spile-effekt uden at have bundkontakt, som de nuværende anvendte bundslæbende skovle.

Der gives ikke tilskud til teknologier, som bidrager til kapacitetsudvidelse eller udstyr, som kan bidrage til fartøjets evne til fangstforøgelse.

3.1.2 Trawlskovle- og trawlsensorer

Montering af sensorer på trawlskovle og trawl, hvor sensorerne sender signal til styrehuset sådan, at skipperen kan aflæse trawlenes og skovlenes placering i forhold til hinanden og i forhold til havbunden. Forkert stilling af trawlskovle kan have en uhensigtsmæssig og forøget bundpåvirkning. Der findes forskellige sensorer såsom skovlsensorer, mængdesensorer, højdesensorer, symmetrisensorer, bundkontaktsensorer etc.

Der gives ikke tilskud til teknologier, som bidrager til kapacitetsudvidelse eller udstyr, som kan bidrage til fartøjets evne til fangstforøgelse.

3.1.3 Redskabsskifte til ikke slæbte redskaber

Redskabsskifte til redskaber med minimal eller ingen påvirkning af havbunden. Redskabsskiftet kan være til garn, tejner eller langliner. I forbindelse med et redskabsskifte fra f.eks. trawl til tejner vil det i de fleste tilfælde kræve ombygning af fartøjet. Ved anvendelse af de tre nævnte redskabstyper, vil fiskeriet kunne foregå mere selektivt med minimal uønsket bifangst. Disse tre fiskeriformer har en mindre bundpåvirkning i forhold til traditionelle bundsøgende redskaber.

Det forudsættes ved redskabsskifte til garn, at fartøjet helt omrigger fra slæbende redskaber fra trawl, snurrevod eller skraber til garn.

3.2 Fysiske effekter

3.2.1 Flydeskovle

Flydeskovle har i modsætning til de traditionelle bundslæbende skovle ikke fysisk berøring med havbunden og bundfaunaen, hvilket har en positiv effekt på økosystemet og på bundfaunaen og havbunden.

3.2.2 Trawlskovle- og trawlsensorer

En optimal anvendelse af redskab og trawlskovle under fiskeri kan optimere fangst og samtidigt reducere den samlede påvirkning på økosystemet og på havbunden.

3.2.3 Redskabsskifte til ikke slæbte redskaber

Ved anvendelse af redskabstyper så som garn, tejner og langliner vil fiskeriet kunne foregå mere selektivt med minimal uønsket bifangst. Disse tre fiskeriformer har en mindre bundpåvirkning i forhold til traditionelle bundsøgende redskaber. Det forudsættes, at ved redskabsskifte til garn, at fartøjet helt omrigger fra slæbende redskaber fra trawl, snurrevod eller skraber til garn.

3.3 Omkostningseffektivitet

3.3.1 Flydeskovle

Flydeskovle har i modsætning til de traditionelle bundslæbende skovle ikke fysisk berøring med havbunden og selv med samme spil-effekt som traditionelle bundslæbende skovle, skal der anvendes mindre motorkraft for at slæbe skovlene, hvorfor det vil have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

3.3.2 Trawlskovle- og trawlsensorer

En optimal anvendelse af redskab og trawlskovle under fiskeri kan optimere fangst og dermed reducere brændstofforbruget, hvorfor det vil have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

3.3.3 Redskabsskifte til ikke slæbte redskaber

Anvendelse af disse to fiskeriformer kræver ikke den store maskinkraft, hvilket medfører et reduceret brændstofforbrug til følge. Der forventes dog også et reduceret udbytte i fangstmængde. I dansk fiskeri er fiskeri med tejner endnu ikke udbygget, hvorfor omkostningseffektiviteten endnu ikke er fuldt dokumenteret.

4. Indsatsområde: Teknologier, der beskytter redskaber og fangster mod havpattedyr og havfugle og fangst af disse

4.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder

4.1.1 Pingere til reduktion af bifangst af marsvin i garnfiskeri

Bifangst af småhvaler, i Danmark primært marsvin, i forskellige garnredskaber er et meget væsentligt problem i mange lande, og indenfor EU kræver Habitatdirektivet og Rådsforordning 812/2004, at bifangsten reduceres.

Den eneste teknologi, der på nuværende tidspunkt har vist sig effektiv til at reducere bifangst af marsvin i garnfiskerier, er anvendelsen af såkaldte pingere. Pingere er akustiske alarmer, der monteres på garnets overtælle, og som udsender nogle højfrekvente lyde, som holder marsvinene borte fra garnene.

4.1.2 Dyneema© til beskyttelse af åleruser

Ålefiskeri med kasteruser og ålebundgarn med ruser er stærkt plaget af sæler, der angriber ruserne for at få adgang til ålene. Ål, hvis haler stikker ud gennem maskerne, bliver trukket ud af rusen, hvorved maskerne ofte ødelægges. Hvis der bare ødelægges en enkelt maske, opstår der et hul, som de resterende ål hurtigt finder og benytter til at undslippe. Det betyder, at fiskeren mister fangsten og desuden skal reparere rusen. Er den meget beskadiget, skal den bringes i land for at kunne repareres. Fiskere, der måske anvender 4-500 ruser, kan have 2-300 ødelagte ruser ved en enkelt røgtning.

4.2 Fysiske effekter

4.2.1 Pingere til reduktion af bifangst af marsvin i garnfiskeri

Udbredt anvendelse af pingere vil bidrage til at øge niveauet for baggrundsstøj i havet, og mistede pingere vil med tiden kunne nedbrydes og bidrage til forurening, men udover dette vil pingere ikke have nogen fysiske effekter på havmiljøet.

4.2.2 Dyneema til beskyttelse af åleruser

Dyneema©-ruser forventes at have de samme fysiske effekter på havbunden som traditionelle ruser. Alle polymere materialer kan afgive fibre, som kan nedbrydes til mikroplastik og finde vej ind i havets fødekæder, men Dyneema© forventes ikke at afgive flere fibre end traditionelle rusers nylon.

4.3 Omkostningseffektivitet

4.3.1 Pingere

Der er et mindre antal fabrikater af pingere på det kommercielle marked, og de fleste følger et af de to sæt specifikationer, som er indeholdt i Rådsforordning 812/2004, Annex II, og som gælder for de pingere, som Rådsforordning 812/2004 kræver anvendt i visse fiskerier. Der er imidlertid stor forskel på, hvor hensigtsmæssigt de enkelte pingere er udformet, og dermed hvor nemme de er at arbejde med i det daglige, herunder f.eks. om det er muligt at skifte batteri på pingeren, eller om man er nødt til at anskaffe en ny pinger, når batteriet er opbrugt. Der er også væsentlige forskelle i prisen på den enkelte pinger, samt på hvilke rabatter man kan opnå ved køb af større partier.

De vigtigste faktorer for beregning af de totale omkostninger for et garnfartøj ved at anvende pingere er, udover den samlede længde garn, der ønskes beskyttet:

Den anbefalede, maksimale afstand mellem pingere.

Anskaffelsesprisen.

Hvorvidt batteriskift er muligt.

Andre væsentlige faktorer er robusthed/kvalitet, hensigtsmæssig montering og mulighederne for kontrol af funktionsdygtighed.

Der er gennemført en række videnskabelige forsøg med pingere i forskellige garnfiskerier, bl.a. også i dansk garnfiskeri i Nordsøen2. Resultaterne viser, at pingere anvendt korrekt er meget effektive til at reducere bifangsten af marsvin, idet bifangsterne af marsvin blev reduceret med 80 – 100 % i forhold til kontrolgarn uden pingere.

4.3.2 Dyneema til beskyttelse af åleruser

Et alternativ til traditionelle ruser er ruser fremstillet af Dyneema©, som er en ekstremt stærk tråd fremstillet af en speciel type polyætylen. Dyneema© er væsentligt dyrere end nylon, men den ekstra omkostning tjenes hjem gennem betydeligt færre skader på ruserne og færre undslupne ål. Det er vigtigt at anvende en Dyneema©-tråd, der er ligeså tynd som tråden i de traditionelle ruser, da rusen ellers bliver for tung og samtidigt unødvendigt kostbar.

DTU Aqua har i 2003-2005 udført forsøg med at erstatte netmaterialet i rusernes hus med en tynd Dyneema©-tråd og erfaringerne var meget positive. Sælerne kan stadig trække ål ud ved halerne, men maskerne ødelægges ikke og fiskeren mister derfor ikke hele rusens fangst. Selv efter flere måneders fiskeri, var der ingen ødelagte masker på Dyneema©-ruserne. Desuden viste det sig, at det var betydeligt nemmere at tømme krabber ud af Dyneema©-ruserne, end af de traditionelle ruser.

5. Indsatsområde: Merværdi for fiskevarer, herunder fx støtte til investeringer/udstyr, hvorved fiskerne kan foretage forarbejdning, direkte afsætning af egne fangster mv.

5.1 Beskrivelse af teknologien og dels muligheder

Når fisken er fanget, skal den hurtigst muligt behandles – sorteres, renses og nedkøles til 00C. Denne proces fremmes ved effektive sorteringssystemer eller –faciliteter ombord på fartøjer. Rensningsfaciliteter og skylningssystemer er en forudsætning for gode kvalitetsprodukter.

5.1.1 Ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke

Ved ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke kan kvaliteten og hygiejnen hæves ved, at rum og tanke isoleres og garneres i søvandsbestandige og rengøringsvenlige materialer og overflader. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm.

Der gives ikke tilskud til teknologier, som bidrager til kapacitetsudvidelse eller udstyr, som kan bidrage til fartøjets evne til fangstforøgelse.

5.1.2 Udstyr til sortering og søkogning af rejer

Ved anvendelse af udstyr til sortering og søkogning af rejer ombord på fartøjet, kan optimal kvalitet/merværdi af rejerne sikres. For at kunne udføre denne proces, skal man ombord på fartøjet have transportører, rejeseparator, sorterer, automatkoger, nedkølingskar og stativer mv. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm.

Teknologien skal dokumenteres med billede ved anmodning om udbetaling.

5.1.3 Rensemaskiner

For at opnå en hurtig og ensartet behandling af fangsten er det en fordel, at rensningsprocessen udføres maskinelt ved hjælp af rensemaskiner. Ved maskinel rensning er der mulighed for, at den rensede fisk kan nedkøles hurtigt og derved opnå en merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm.

Teknologien skal dokumenteres med billede ved anmodning om udbetaling.

5.1.4 Rense- og forarbejdningsborde

I forbindelse med rensnings- og forarbejdningsprocessen vil anvendelse af forarbejdningsborde i rustfrie eller andre søvandsbestandige materialer fremme hele arbejdsprocessen samt sikre, at den foregår under bedst mulige hygiejniske forhold. Dette giver en bedre kvalitet/merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm.

Teknologien skal dokumenteres med billede ved anmodning om udbetaling.

5.1.5 Skylle poune og –anlæg

I forbindelse med skylle og forarbejdningsprocessen er det vigtigt at have skylle- og forarbejdningspouner i rustfrie eller andre søvandsbestandige materialer, således at hele arbejdsprocessen foregår under bedst mulige hygiejniske forhold. Dette giver en bedre kvalitet/merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm.

Teknologien skal dokumenteres med billede ved anmodning om udbetaling.

5.1.6 Søvægte og vejeudstyr

For at sikre ensartede opvejning af fisken i henhold til lovgivning vedr. over/undervægt, samt krav fra fiskeopkøberne, er det nødvendigt med præcist vejeudstyr ombord. Fisk, der er korrekt sorteret og opvejet til havs, vil på fiskeauktionen kunne opnå en merværdi, da opkøberne hurtigt danner sig et overblik over fra hvilke fartøjer, de får den bedste og mest ensartede kvalitet. I forbindelse med ovennævnte udstyr, kan en investering i udstyr til mærkning (labels), databehandling af fangst, indrapportering mm. være hensigtsmæssigt. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm.

Teknologien skal dokumenteres med billede ved anmodning om udbetaling.

5.1.7 Søpakning

Med etablering af søpakning i forbindelse med direkte salg med henblik på at opnå en højere salgspris, kan der i skaldyrsfiskeriet med fordel søpakkes. Specielt til direkte salg i mindre partier kan der opnås en merværdi. For at muliggøre den nødvendige arbejdsproces ombord på fartøjet vil det kræve specielle konstruerede pakkeborde mm. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm.

Teknologien skal dokumenteres med billede ved anmodning om udbetaling.

5.1.8 Pakkemaskiner til direkte salg

Med fordel kan søpakning i beskyttet atmosfære af fisk og skaldyr foretages med henblik på direkte salg. Dette kræver investering i vakuumpakningsmaskiner mm. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm. Ved pakning til direkte salg er det vigtigt, at man til søs har mulighed for at ”komme i kontakt med oververdenen” (opkøbere, kunder etc.), hvorfor en internetforbindelse ombord, som en del af den samlede investering, er en nødvendighed.

Teknologien skal dokumenteres med billede ved anmodning om udbetaling.

5.1.9 Køletrailer

For mindre fartøjer, som lander fangster i mindre havne uden auktioner eller opkøbere, kan anvendelsen af en køletrailer til at transportere fangsten direkte til auktion eller opkøber fremme merværdi for fangsten.

Teknologien skal dokumenteres med billede ved anmodning om udbetaling.

5.1.10 Hummerkoger

Søkogning af jomfruhummere ombord på fartøjet kan sikre optimal kvalitet og dermed skabe merværdi af hummerne.

Teknologien skal dokumenteres med billede ved anmodning om udbetaling.

5.2 Fysiske effekter

5.2.1 Ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke

Ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.2 Udstyr til sortering og søkogning af rejer

Anvendelse af udstyr til sortering og søkogning af rejer ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.3 Rensemaskiner

Anvendelse af rensemaskiner ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.4 Rense- og forarbejdningsborde

Anvendelse af rense- og arbejdsborde ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.5 Skylle poune og –anlæg

Ved anvendelse af skyllepoune og skylleanlæg ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.6 Søvægte og vejeudstyr

Anvendelse af søvægte og anden vejeudstyr ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.7 Søpakning

Anvendelse af søpakningsudstyr ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.8 Pakkemaskiner til direkte salg

Anvendelse af pakkemaskiner ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.9 Køletrailer

Anvendelse af køletrailere på land vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.2.10 Hummerkoger

Anvendelse af hummerkoger ombord på fartøjer vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

5.3 Omkostningseffektivitet

5.3.1 Ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke

Ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

5.3.2 Udstyr til sortering og søkogning af rejer

Anvendelse af udstyr til sortering og søkogning af rejer ombord på fartøjet vil sandsynligvis betyde en forøgelse af prisen på rejerne. Det vil desuden bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

5.3.3 Rensemaskiner

Anvendelse af rensemaskiner ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

5.3.4 Rense- og forarbejdningsborde

Anvendelse af rense- og arbejdsborde ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

5.3.5 Skylle poune og –anlæg

Anvendelse af skyllepoune og skylleanlæg ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

5.3.6 Søvægte og vejeudstyr

Anvendelse af søvægte og anden vejeudstyr ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

5.3.7 Søpakning

Anvendelse af søpakningsudstyr ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

5.3.8 Pakkemaskiner til direkte salg

Anvendelse af pakkemaskiner ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

5.3.9 Køletrailer

Anvendelse af køletrailer vil bidrage til at fremme salg af højkvalitetsfisk til auktion og opkøber og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

5.3.10 Hummerkoger

Anvendelse af hummerkoger ombord på fartøjer vil bidrage til at fremme salg af højkvalitetsfisk til auktion og opkøber og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

6. Indsatsområde: Kvaliteten af fiskevarerne dvs. innovative investeringer ombord på fiskefartøjet

6.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder

Når fisken er fanget skal den hurtigst muligt behandles – sorteres, renses og nedkøles til 00C. Denne proces fremmes ved effektive sorteringssystemer eller –faciliteter ombord på fartøjer. Rensningsfaciliteter, skylningssystemer samt effektive isning eller kølingssystemer er en forudsætning for gode kvalitetsprodukter. Hele processen fra fangsten kommer ombord til fangsten er under køling/isning er nødvendig for at fremme kvaliteten af fiskevarerne ombord.

6.1.1 Fryse-/kølelast

Etablering af fryse-/kølelast kan bidrage til forbedring af kvaliteten af fangsten. Ved at sikre en ubrudt kølekæde, fra fangsten tages ombord til fangsten landes, er med til at forbedre kvaliteten samt holdbarheden af fangsten.

Billede/tegning skal vedhæftes ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

6.1.2 Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke og shelterdæk

For bl.a. at etablere køle-/fryselast eller i det hele taget for at forbedre mulighederne for hensigtsmæssig opbevaring af fangsten ombord på fartøjet, kan ombygning og isolering af lastrum, lasttanke eller shelterdæk bidrage til forbedring af kvaliteten af den del af fangsten, som opbevares ombord. Der gives ikke tilskud til teknologier, som bidrager til kapacitetsudvidelse.

Billede/tegning skal vedhæftes ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

6.1.3 Isolering og garnering af arbejdsdæk

Isolering og garnering af arbejdsdæk kan bidrage til at sikre lav temperatur på arbejdsdækket samt bidrage til at fremme hygiejnen i det område, hvor fangsten behandles. Begge dele har stor betydning for kvaliteten og holdbarheden af fangsten.

Billede/tegning skal vedhæftes ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

6.1.4 Rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer af hensyn til højnelse af fødevaresikkerheden

Anvendelse af rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer på arbejdsdæk og lastrum kan bidrage til at sikre hygiejnen og højnelse af fødevaresikkerheden. Begge dele har stor betydning for kvaliteten og holdbarheden af fangsten.

Teknologien skal dokumenteres med billede ved anmodning om udbetaling.

6.1.5 Ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner

Hurtig og vedvarende køling af fangsten er den vigtigste faktor for høj kvalitets fiskeprodukter og for stor holdbarhed af produktet. At kunne producere frisk og tilstrækkelig is til køling er vigtig. Etablering af ferskvandseparator for at producere tilstrækkelige mængder ferskvand samt en skælismaskine eller en anden form for ismaskine til isproduktion ombord vil forbedre mulighederne for at sikre høj kvalitets fiskeprodukter med lang holdbarhed.

Teknologien skal dokumenteres med billede ved anmodning om udbetaling.

6.1.6 Opbevaringstanke, kølekar, kar og pounesystemer

For at forbedre opbevaringen af fangsten, fra den tages ombord til arbejdsprocesserne med sortering, rensning, filetering, pakning, mærkning, etc. til lastopbevaring, er det vigtigt, at der ombord er gode opbevaringstanke, kølekar, kar eller pounesystemer. Det vil være med til at fremme kvaliteten og holdbarheden af fangsten. Der gives ikke tilskud til teknologier som bidrager til kapacitetsudvidelse.

Teknologien skal dokumenteres med billede ved anmodning om udbetaling.

6.2 Fysiske effekter

6.2.1 Fryse-/kølelast

Etablering og anvendelse af fryse-/kølelast ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

6.2.2 Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke og shelterdæk

Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke, shelterdæk ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

6.2.3 Isolering og garnering af arbejdsdæk

Isolering og garnering af arbejdsdæk ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

6.2.4 Rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer af hensyn til højnelse af fødevaresikkerheden

At anvende rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

6.2.5 Ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner

Etablering og anvendelse af ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

6.2.6 Opbevaringstanke, kølekar, kar og pounesystemer

Etablering og anvendelse af opbevaringstanke, kølekar, kar og pounesystemer ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekaniske effekter på økosystemet eller havbunden.

6.3 Omkostningseffektivitet

6.3.1 Fryse-/kølelast

Etablering og anvendelse af fryse-/kølelast ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

6.3.2 Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke og shelterdæk

Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke og shelterdæk ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

6.3.3 Isolering og garnering af arbejdsdæk

Isolering og garnering af arbejdsdæk ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

6.3.4 Rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer af hensyn til højnelse af fødevaresikkerheden

At anvende rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

6.3.5 Ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner

Etablering og anvendelse af ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

6.3.6 Opbevaringstanke, kølekar, kar og pounesystemer

Etablering og anvendelse af opbevaringstanke, kølekar, kar og pounesystemer ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.


Bilag 2

Pointsystem

Pointskema
 
Vægt
A)
Point
B) Point
0 - 3
Samlet
antal
point
A) x B)
1. Produkter
       
Produktets nyhedsværdi i forhold til eksisterende produkter i virksomhed, branche og marked i Danmark
Nye produkter eller produktvarianter
6
   
Øget dækningsbidrag på nyt produkt
6
   
2. Teknologi/proces
       
Teknologiens/processens nyhedsværdi i forhold til nuværende teknologier og processer i virksomhed og branche i Danmark
Anvendelse af ny teknologi på området
4
   
Ny teknologi eller proces, der skaber væsentlige kvalitetsforbedringer
Reduceret miljøbelastning (energi, vand, emballage, arbejdsmiljø)
4
   
Ny teknologi eller proces, der skaber væsentlige kvalitetsforbedringer
Forbedret kvalitet, sundhed, ernæring og/eller kvalitetsstyring/sikring
4
   
3. Organisation
       
Nye kompetencer og organisering i forhold til nuværende kompetencer og organisering i virksomhed og branche i Danmark
Ny forsyningskæde, distribution eller organisering med større indtjeningspotentiale
5
   
Opbygning af innovative kompetencer
5
   
4. Økonomi
       
Potentiale og økonomisk bæredygtighed for investeringen
Afkastpotentiale
6
   
Økonomisk bæredygtighed (finansieringsplan, årsregnskaber m.v.)
6
   
Point i alt
       

Officielle noter

1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1255/2011, EU-Tidende 2014, nr. L 149, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 1303 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning nr. 1083/2006, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 320 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 af 3. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013, EU-Tidende 2014, nr. L 138, side 5. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.

2) EU-Tidende 2003, nr. L 124, af 20. maj, side 36.

1 Frandsen, R. P, Holst, R., Madsen, N., 2009. Evaluation of three levels of selective devices relevant to management of the Danish Kattegat–Skagerrak Nephrops fishery. Fisheries Research, 97: 243–252.

2 Se fx Larsen, F., Krog, C. & Eigaard, O. R. 2013. Determining optimal pinger spacing for harbour porpoise bycatch mitigation. Endangered Species Research, Vol. 20:147–152. Larsen, F. & Eigaard, O. R. 2014. Acoustic alarms reduce bycatch of harbour porpoises in Danish North Sea gillnet fisheries. Fisheries Research, Vol. 153:108–112.