Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse i sag 41.2016

afsagt af Tvistighedsnævnet den 15. december 2016

A

ved advokat Klara Elisabeth Hoffritz, HK/Privat

mod

B

ved advokatfuldmægtig Pernille Marie Hjorth, DI

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Ida Skouvig (formand), politisk konsulent Ann Marie Willemoes Jørgensen (DA) og advokat Pernille Leidersdorf-Ernst (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget chefkonsulent Tina Lambert, udpeget af DI, og Christoffer Marckmann, udpeget af HK.

Mellem klageren, A, og indklagede, B, blev der den 25. januar 2016 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som logistikassistent med uddannelsesperiode fra den 25. januar 2016 til den 28. februar 2018.

Denne sag drejer sig om, hvorvidt B’s ophævelse af uddannelsesaftalen med A er i strid med forskelsbehandlingsloven.

A har ved sin faglige organisation, HK/Privat, ved klageskrift modtaget den 29. september 2016 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B skal betale en godtgørelse på 84.329,64 kr. med tillæg af procesrente fra den 5. juli 2016.

Kravet om godtgørelse er opgjort på baggrund af 6 måneders løn af 14.054,94 kr.

B har påstået frifindelse.

Sagen har været mundtligt forhandlet i Tvistighedsnævnet den 17. november 2016.

Sagsfremstilling

Af uddannelsesaftalens punkt 8 fremgår bl.a., at den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet er Dansk Industri. B har tiltrådt Funktionæroverenskomsten for Handel, Transport og Service indgået mellem Dansk Industri Overenskomst II og HK/Privat samt HK Handel.

Søndag den 20. marts 2016 kl. 6.36 sendte A en sms til telefonnr. xxxxxxxx med følgende indhold:

”Godmorgen Chef, jeg har desværre mega ondt i hovedet og har kvalme. . Så det er bedste jeg bliver i min seng i dag. . Og så overarbejde i morgen, tirsdag og onsdag… Er ked af at jeg ikke kan komme! ! ”

Den 21. marts 2016 blev A kaldt til samtale hos den administrerende direktør hos B, N1. I samtalen deltog endvidere N2, der var ansat hos B.

Da A mødte på arbejde den 22. marts 2016, bad han om en samtale med N1. Han optog samtalen på sin telefon, og en udskrift heraf er vedlagt denne kendelse som et bilag. Samtalen har desuden været afspillet under nævnets møde. Senere samme dag ophævede B uddannelsesaftalen med virkning fra samme dag. Der er i blanketten om ophævelse sat kryds i rubrikken om ophævelse i prøvetiden, og der er ikke anført nogen begrundelse for ophævelsen.

Sagen blev herefter under et forligsmøde den 5. juli 2016 og derefter i Det faglige udvalg for Handelsuddannelsen den 26. august 2016. Da der ikke kunne opnås enighed, blev sagen indbragt for Tvistighedsnævnet.

B har udarbejdet en liste, hvoraf fremgår, at virksomheden beskæftiger 7 medarbejdere med andre nationaliteter.

A har fremlagt en udtalelse af 4. september 2016 fra X, hvoraf fremgår, at A gennem et vikarbureau har været beskæftiget i virksomheden fra den 25. april til den 26. august 2016, og at han valgte at stoppe på grund af studiestart. Af udtalelsen fremgår bl.a., at A har været værdsat af såvel kollegaer som af produktionslederen, og at han har været meget samarbejdsvillig, når virksomheden havde brug for, at der blev lavet ekstra uden for normal arbejdstid.

Retsgrundlag

Af forskelsbehandlingsloven fremgår bl.a. følgende:

”§ 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

§ 2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

§ 7. Personer, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af §§ 2-4, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 7 a. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 2-4, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehand-ling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

…”

Forklaringer

A har bl.a. forklaret, at han er 22 år. Han er født i Montenegro, men kom til Danmark, da han var 4 år, og han har boet i Danmark siden. Efter at han var blevet student fra HHX, søgte han elevpladsen hos B. Han var til ansættelsessamtale med N1, som var direktør, og N2, som var ansvarlig for eleverne på lageret. Under samtalen blev han spurgt om, hvor han kom fra. N1 sagde, at han talte pænt dansk, og at han var som en dansker, fordi han var opvokset i Danmark. Han blev derefter ansat som elev. Han havde det godt med kollegerne, og N2 sagde, at det gik fint.

Ugen før den samtale, som han har optaget på bånd, havde han arbejdet om søndagen. Han havde selv bedt N2 om lov til at arbejde over, fordi han havde brug for pengene. Lørdag den 19. marts 2016 følte han sig sløj, og han skrev derfor til N2, at han nok ikke kunne arbejde om søndagen, men at han ville give en endelig melding om søndagen. Søndag prøvede han at ringe, men da ingen tog telefonen, sendte han til sidst sms’en med sin sygemelding til N2’s private telefon. Han mødte derfor ikke på arbejde om søndagen. Om mandagen mødte han på arbejde, og på et tidspunkt blev han sammen med N2 kaldt ind på N1’s kontor. N1 var sur og overfusede ham. N1 sagde bl.a., at det ikke var acceptabelt, at han ikke var kommet om søndagen, at han var uegnet til jobbet, og at han burde være på kontanthjælp. Selv fik han ikke et ord indført og samtalen sluttede med, at han fik at vide, at han skulle forsvinde ud af kontoret. Resten af dagen arbejdede han normalt og gik hjem til sædvanlig tid kl. 15. Da han kom hjem, snakkede ham med sin familie om, hvad der var sket, og han besluttede sig for, at han dagen efter ville henvende sig til N1 for at få slået en streg over det. Under den nye samtale var N1 sur og uforskammet, og han var i chok over forløbet. Efter samtalen meldte han sig syg og forlod arbejdspladsen. Han tog direkte til HK i Aalborg, og på vej dertil modtog han en mail om, at uddannelsesaftalen var ophævet. Han følte sig under samtalen uvelkommen, idet han blev bedømt på sin etnicitet, og han følte sig meget krænket, bl.a. over bemærkningen om, at det var synd for den danske stat.

Han følte sig dårligt behandlet under den første samtale, og han optog derfor samtalen den 22. marts 2016, hvis N1 igen skulle behandle ham unfair. Han optog hele samtalen med N1, og der blev ikke sagt noget forud for, at han igangsatte optagelsen. Når han under samtalen den 22. marts 2016 henviste til, at N1 under den tidligere samtale var kommet med racistiske bemærkninger, tænkte han – udover det, som N1 havde sagt om, at sådan nogen som ham burde være på kontanthjælp – på, at N1 også havde sagt, at sådan nogen som ham ikke var egnet til at arbejde.

Han har aldrig nægtet at overarbejde. Hverken N1 eller andre havde forinden sagt noget til ham om, at han var forpligtet til at arbejde over. Når han sendte sin sms om sygemeldingen til N2’s private telefon, var det fordi der ikke var nogen, der svarede på virksomhedens telefon.

N1 har bl.a. forklaret, at han tidligere har været administrerende direktør for B, og at han nu er bestyrelsesformand og driftsdirektør. Han har været på virksomheden i 54 år. Virksomheden, der bygger udstyr til lastbiler, har 270 ansatte og 15 afdelinger. Der er for tiden 17 lærlinge, heraf er 2 logistikelever og resten er smedelærlinge. Gennem årene har virksomheden haft 150-200 elever. Han og N2 ansatte sammen A. Der var tre ansøgere, og N2 foretrak en af de andre, mens han selv foretrak A. Virksomheden lægger stor vægt på at tage et socialt ansvar og har et samarbejde med bl.a. socialrådgivere og produktionsskoler, og virksomheden har for nylig fået et diplom fra staten for sin sociale indsats. Blandt de ansatte er der flere med anden etnisk baggrund end dansk, og der bliver bl.a. taget hensyn til dem ved, at kantinen serverer særlige retter for dem, der har et ønske derom.

Der havde to gange tidligere været en diskussion med A om arbejdsforholdene, hvor han bl.a. havde henvist til, at han havde læst på nettet, at han som elev ikke havde pligt til at tage overarbejde. Virksomheden foretager optælling af lageret to gange årligt, herunder i marts, og ved de lejligheder deltager alle på lageret. Optællingen foregår på hverdage og i weekender i marts. A var ligesom de andre medarbejdere blevet varslet derom, men han havde hver gang haft en undskyldning for ikke at deltage. Mandag den 21. marts 2016 indkaldte han derfor A til en samtale for at gøre ham det klart, at han skulle deltage i overarbejdet. Han sagde bl.a. til A, at han var en dårlig kollega, som svigtede de andre ansatte, når han ikke deltog i overarbejdet, og at uddannelsesaftalen ville blive bragt til ophør, hvis han ikke ændrede sin indstilling. Efter samtalen den 21. marts 2016 var det hans opfattelse, at A ændrede opfattelse og gerne ville blive på arbejdspladsen, idet A arbejdede resten af dagen på sædvanlig vis. Den 22. marts 2016 stoppede A ham imidlertid på gangen og sagde, at han gerne ville have en ny samtale med ham, og A beskyldte ham i den forbindelse for at være kommet med racistiske udtalelser. Han blev flintrende gal over beskyldningen, og derfor forløb han sig.

Samtalen sluttede af med, at han sagde til A, at han skulle gå ud at passe sit arbejde, men da A i stedet forlod arbejdspladsen, stod det ham klart, at det var nødvendigt at bringe uddannelsesaftalen til ophør, idet han anså det for håbløst at ændre A’s holdning. Han ophævede derfor uddannelsesaftalen samme dag.

Hver lærling har en mentor, der varetager uddannelsen af lærlingen og står for den daglige kontakt. N2 var mentor for A, og det var derfor ham der tog tingene i det daglige med A. N2 havde orienteret ham om problemerne med overarbejde, men i øvrigt havde han ikke hørt noget om A. Når han under samtalen den 22. marts nævnte de ”danske lærlinge”, var det bare en betegnelse for de øvrige lærlinge i virksomheden. A skulle ikke have sendt sin sygemelding til N2’s private telefon men til virksomhedens telefon, sådan som der står i medarbejderhåndbogen.

N2 har bl.a. forklaret, at han er ansat som indkøber hos B, og at han har været i virksomheden i ca. 6 år. Han var uddannelsesansvarlig for A. Optællingen af lageret skulle være færdig til den 1. april 2016. Alle ansatte på lageret deltog i optællingen, og det var normalt, at man måtte arbejde over for at nå det. A deltog kun i overarbejdet en enkelt dag, og det var usædvanlig lidt i forhold til de andre ansatte, som deltog hver weekend i marts. Han var selv på arbejde både den 19. og den 20. marts 2016, og han havde begge dage sin firmatelefon på sig. Han så ikke sygemeldingen på sin private telefon før efter arbejdstids ophør. Han har tjekket sin arbejdstelefon, og A havde ikke ringet til den for at melde sig syg. Han har ikke før oplevet en sygemelding på sin private telefon.

Formålet med samtalen den 21. marts 2016 var at fortælle A, at han svigtede de andre ansatte på lageret ved ikke at deltage i overarbejdet, og at han fremover skulle rette ind. Da samtalen var slut, blev A bedt om at gå tilbage til sin plads og arbejde videre, og det gjorde han. Vidnet anså derfor diskussionen for færdig. N1 kom ikke med racistiske ytringer under mødet, og der var ikke tale om, at A blev behandlet anderledes på grund af sin oprindelse. Han husker ikke at have hørt, at der skulle være blevet sagt noget om, at ”sådan en som dig er ikke egnet til at arbejde” eller lignende.

Det var primært i weekenden, at der var behov for overarbejde i forbindelse med optællingen. Det blev fremhævet i forbindelse med ansættelsessamtalen, at der kunne være overarbejde i weekenderne.

Procedure

A har til støtte for sin påstand navnlig henvist til, at N1 under samtalen med A klart fremkom med krænkende udtalelser om A’s nationale eller etniske oprindelse. Da A’s uddannelsesaftale blev hævet umiddelbart efter, at samtalen med de krænkende udtalelser havde fundet sted, er der påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der ved afskedigelsen er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling af A på grund af hans etniske oprindelse, jf. forskelsbehandlingslovens § 7 a.

B har ikke løftet bevisbyrden for, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat ved afgørelsen om at ophæve uddannelsesaftalen. A havde på grund af sygdom lovligt forfald søndag den 20. marts 2016, og at han havde ret i sit synspunkt om, at elever kun må arbejde over i et omfang, der er sædvanligt for ansatte inden for faget. Disse forhold kan derfor ikke antages at være årsag til ophævelsen af aftalen.

A har herefter krav på en godtgørelse for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, og godtgørelsen herfor skal i overensstemmelse med praksis udmåles til 6 måneders løn.

B har til støtte for sin påstand navnlig henvist til, at det fremgår af ”Funktionæroverenskomst for Handel, Transport og Service § 7, stk. 1, litra j, at elever kan pålægges overarbejde, så længe det – som i den foreliggende sag – ikke overstiger, hvad der er sædvanligt inden for faget. Det var derfor uberettiget af A at nægte at deltage i overarbejdet, og det var baggrunden for, at uddannelsesaftalen blev ophævet.

Baggrunden for N1’s udtalelser var, at han følte sig stærkt provokeret af beskyldningerne om at have fremsat racistiske udtalelser. Der var desuden tale om et enkeltstående tilfælde. Det giver ikke grundlag for at antage, at uddannelsesaftalen blev ophævet på grund af A’s etniske baggrund, og A har derfor ikke krav på godtgørelse for ophævelsen af uddannelsesaftalen.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Sagen for Tvistighedsnævnet angår, om uddannelsesaftalen er ophævet i strid med forskelsbehandlingsloven, og om A som følge deraf har krav på en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Tvistighedsnævnet anser sig for kompetent til at tage stilling hertil i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 63, stk. 2, jf. § 65.

Uddannelsesaftalen er ophævet i prøvetiden, og enhver af parterne kan derfor ophæve aftalen uden angivelse af grund og uden varsel, jf. erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2.

Tvistighedsnævnet har i tidligere kendelser, jf. herved bl.a. nævnets kendelse af 22. november 2006 i sag 08.2006, fastslået, at beskyttelsen mod opsigelse efter ligebehandlingslovens § 9 (graviditet m.m.) går forud for retten til at ophæve uddannelsesaftalen i prøvetiden. Det samme må antages at gælde med hensyn til beskyttelsen mod afskedigelse som følge af forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven.

3 voterende udtaler:

Det er på baggrund af lydoptagelsen bevist, at N1 under samtalen den 22. marts 2016, der fandt sted samme dag, som uddannelsesaftalen blev hævet, fremsatte krænkende udtalelser om A på baggrund af hans etniske oprindelse, og der er derved påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der ved afgørelsen om at ophæve uddannelsesaftalen blev udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling som følge af A’s etniske oprindelse.

2 af disse 3 voterende udtaler herefter:

Efter indholdet af lydfilen finder vi ikke, at virksomheden har løftet bevisbyrden for, at ophævelsen af uddannelsesaftalen, der fandt sted umiddelbart efter samtalen, ikke var begrundet - helt eller delvist – i en forskelsbehandling som følge af A’s etniske baggrund. Vi bemærker herved, at samtalen mellem parterne handlede om, hvorvidt elever har pligt til overarbejde, at virksomheden herved henviste til hvordan ”danske lærlinges” holdning til arbejdet var, og virksomheden valgte umiddelbart efter at ophæve A med henvisning til hans holdning til arbejdet. Vi stemmer derfor for at tage påstande om godtgørelse til følge.

1 af disse 3 voterende udtaler:

Den administrerende direktør for virksomheden og den uddannelsesansvarlige afholdt den 21. marts 2016 en samtale med A. Baggrunden herfor var en uenighed mellem virksomheden og A om dennes pligt til at deltage i overarbejde i forbindelse med en lageroptælling, og samtalen var særligt begrundet i, at A ikke var mødt til lageroptællingen søndag den 20. marts 2016, idet han samme morgen havde meldt sig syg.

Jeg lægger efter bevisførelsen til grund, at det under samtalen blev gjort klart for A, at det var virksomhedens opfattelse, at han havde pligt til at deltage i overarbejde i forbindelse med lageroptællingen, og at en sygemelding som følge af, at han var snottet, ikke var berettiget.

Samtalen den 22. marts 2016 mellem A og den administrerende direktør, N1, fandt sted på A’s initiativ, og A anførte herunder på ny, at en sygemelding som følge af, at han var snottet, var berettiget, ligesom han gentog sit synspunkt om, at han ikke var forpligtet til at deltage i overarbejde.

Under hensyn hertil og under hensyn til, at aftalen er opsagt i prøvetiden, hvor der er en særlig anledning for virksomheden til at reagere på usikkerhed om elevens egnethed, finder jeg- uanset de krænkende udtalelser om A’s etniske oprindelse - at det er bevist, at det, der var afgørende for N1’s beslutning om at ophæve uddannelsesaftalen, var, at han havde mistet tilliden til, at A ville indordne sig efter de normer, som efter virksomhedens opfattelse var gældende for uddannelsesaftalen.

Jeg finder på den baggrund, at virksomheden har bevist, at ophævelsen af uddannelsesaftalen ikke var begrundet i en forskelsbehandling som følge af A’s etniske baggrund, og jeg stemmer derfor med denne begrundelse for at tage virksomhedens påstand om frifindelse til følge.

2 voterende udtaler:

Vi finder ikke, at lydoptagelsen udgør et tilstrækkeligt grundlag for, at A kan anses for at have påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er stillet ringere end andre som følge af sin etniske oprindelse. Vi stemmer med denne begrundelse for at frifinde virksomheden.

I overensstemmelse med udfaldet af stemmeafgivningen frifindes B.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

T h i b e s t e m m e s :

B frifindes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.

Bilag: Udskrift af samtale mellem A og N1 af 22. marts 2016

Optagelse 1

A: Hej N1

N1: Hvad ville du

A: Det var bare for at høre hvad det der gik ud på fra i går

N1: Hvad

A: Hvad det gik ud på det der i går

N1: Du kan da ikke ringe ind og sige du har hovedpine, når du har lovet at komme og så ikke komme på arbejde – så kan man tage to hovedpinepiller og så kan man gå på arbejde

A: Ja men jeg skrev også til ham om aftenen at jeg ikke kom, at jeg var usikker

N1: Ja ved du hvad det hjælper ikke noget – det kan man ikke gøre om aftenen – du har fuldstændig forkert holdning til tingene. Du er ansat og så går der jo nogen ude og tæller op og du svigter dem simpelthen – og du kan sgu da ikke skrive om aftenen, at du er usikker på om du kommer eller ej.

A: Nej men i min kontrakt, står der at jeg ikke skal overarbejde. Er det ikke min pligt? Men jeg har selv spurgt

N1 afbryder: hvor står der i din kontrakt at du ikke skal overarbejde

A: Som Elev, hvis du går ind på computeren på nettet og læser om alt det der elev

N1 afbryder: Nu skal jeg fortælle dig en ting

A: Ja hvad

N1: Du er ikke professor – ved du hvad glem alt hvad der står der – du er ansat her – og vi kan tage lærings og alt det overarbejde vi vil – så det kan vi jo gøre – og det er optælling og det er der hver 3. måned og hvis du ikke vil overarbejde – så siger du bare du ikke vil og så slutter vi her i dag

A: Jamen jeg har sagt til jer – jeg har også sagt at jeg gerne vil – jeg har spurgt selv ind til det om jeg kan overarbejde og at jeg ikke kommer den ene dag – at det lige pludselig – at du så skal råbe racistiske ordmod mig og sige

N1 afbryder: Hvad racistisk har jeg brugt mod dig

A: Du sagde sådan nogle som dig burde bare være på kontanthjælp

N1: Er det racistisk

A: Det synes jeg

N1: Jamen ved du hvad nu skal du bare høre her en ting vi to skal slutte det her i dag

A: Okay det er også i orden

N1: Jeg synes det her – den her er helt gal. Det har ikke noget med racistisk at gøre. Det er den måde du optræder på. Der vil du simpelthen ryge ud af alle firmaer. Der er ingen der vil have dig.

A: Jo fordi jeg har jo også været i arbejde før – i min fritid

N1: Ved du hvad der er ingen der vil have dig – så det andet – ved du hvad hvis du ikke vil høre efter hvad vi siger her.

A: Det vil jeg godt – det har jeg jo sagt

N1: Du er ikke med – jeg har aldrig oplevet hverken en svend eller en lærling der er kommet vedrørende overenskomster og sådan noget – der har været en måned hos os eller to – og så har sagt til os eller mig hvad jeg skal gøre – aldrig nogensinde

A: Nej men – det er jo bare at jeg synes det var for meget det var en krænkelse. Jeg var i chok efter jeg gik ud herfra

N1: Så ved du hvad hvor var det du kom fra

A: Fra Montenegro

N1: Så synes jeg du skal tage tilbage igen – fordi her i Danmark – der siger vi direkte hvad det er

A: Det er også fint

N1: Men ved du hvad der siger vi direkte hvad der skal være så – så det er – er du dansk statsborger?

A: Ikke endnu og det søger jeg om. Det har jeg søgt om – nu

N1: Det er synd for den danske stat – undskyld jeg siger det

A: Det er også i orden

N1: Jamen jeg synes det er synd for den danske stat – fordi nu skal du høre her – vi har pligt til at arbejde

A: Ja

N1: Man får ikke bare noget – man har pligt til at arbejde

A: Ja

N1: Jeg har arbejdet siden jeg var 12 år – så jeg kender alt til det. Vi har aldrig nogensinde haft en lærling der skal komme og fortælle mig – ved du hvad – jeg har 300 ansatte og der er ingen dansk lærling – der kunne finde på at gøre det du gør der. Det er der ingen der ku’ og ved du hvad, du kan tage om aftenen og ringe og sige jeg er måske syg om morgenen.

A: Nej jeg sagde at jeg havde det dårligt om aftenen og så skrev jeg og så ringede jeg igen om morgenen

N1: Hør nu her – det er der ingen danskere der kan finde på og skrive om aftenen – de har det dårligt – så ringer de om morgenen inden kl. 9. Der er ingen, der kan finde på det – hvis du har det dårligt så kan du ikke se 6 eller 8 timer frem. Det kan du ikke – det er umuligt

A: Okay det er fint – men er vi så slut her – eller hvordan

N1: Nej du må gerne blive, men du skal indordne dig under de forhold, der er her og hvis du ikke vil det så

A afbryder: Altså jeg har jo sagt at jeg gerne vil overarbejde men den ene dag var det uheldigt at jeg blev syg og jeg har også

N1 afbryder: Du er ikke syg fordi du har hovedpine

A: Jamen jeg var snottet – som du også kan høre på mig nu

N1: Ja jeg er snottet i dag og det er jeg også – og snottet det er altså heller ikke syg – og være snottet – er du heller ikke syg – det får du aldrig en læge til at skrive under på at du er syg fordi du er snottet.

A: Ja

N1: Når vi går ud så er der 0 grader og herinde er der 20

A: Ja

N1: Du må godt blive her men du bliver nødt til at indordne dig under de forhold og du kan ikke bare gå og slå mig med noget oven på nettet og alting – jeg ved alt om lærlinge

A: Ja okay

N1: Ved du hvad hvis du går – er du i en fagforening?

A: Øh nej det tror jeg ikke jeg er

N1: Hvis du var så ville de grine af dig – så ville de grine af dig også synes du er snottet så kan du ikke kan gå på arbejde. Hvis det er sådan at du vil køre den holdning der – så det dur ikke – det gør det altså bare ikke

A: Okay

N1: Så det dur altså ikke

A: Det er i orden

N1: og hvad er det det hedder – det er altså sådan at hvis man er syg om morgenen – så kan jeg fortælle at lærlingene de har 5 sygedage på et år – så kommer de ind og snakker med mig. Det gør de også

A: Okay

N1: Og hvis de kommer på skole og ikke møder på skolen så får de også en samtale – fordi skolen er altså det helt vigtige

A: Ja det er det nemlig

N1: Er du klar over at der er en af vores lærlinge der har fået 12/12

A: Hvem

N1: Ham nede i fejeværkstedet

A: Kasper

N1: Nej han hedder (tøvende) nej han hedder – den anden dernede – det er ham der er så kraftig

A: Jeppe

N1: Ja

A: Jeppe Pedersen

N1: Han har fået 12/12

A: Det er flot

N1: Hvor mange gange tror du han har været her i 4 år? Hvor mange gange tror du han har været heroppe hos mig

A: Nul

N1: Aldrig nogensinde

A: Nej okay

N1: Ved du hvad jeg har ikke en dansk lærling, der har været inde og snakke med mig efter så kort tid som du har været her. Det har jeg ikke

A: Altså det jeg synes – du kunne have sagt det på en pænere måde end i går.

N1: Ved du hvad du skal ikke lære mig nogen ting – ved du hvad hvis du gør det her så er du dømt til kontanthjælp – i løbet af 4-5 år vil du få mange mange steder hvor de vil sige til dig – de vil måske sige det pænt – de vil sige – bare farvel

A: Det tror jeg ikke

N1: Nej – men det kommer du til

A: Det tror jeg ikke

N1: Så vil de bare sige – vi har ikke mere

A: Jamen det tror jeg ikke på

N1: Det er din fejl – der er du forkert opdraget

A: Nej det er jeg heller ikke

N1: Jo

A: Det er jeg ikke

N1: Jo

A: Men det er også i orden

N1: Ja - Jeg har to gæster nu

A: Yes – det er også i orden - Hej

N1: Så du bestemmer selv om du vil indordne dig eller

A: Ja det er i orden

H kommer ud fra samtalen og taler med en kollega (K)

A: Hold da kæft

K: Har du lige været inde og få turen eller hvad

A: Jamen det var jeg i går bare fordi jeg var syg og jeg har jo ikke pligt til at arbejde om weekenden

K: Nej

A: Det har jeg nemlig ikke – jeg er elev

K: Ja

A: Og det siger han jeg har og så ringede jeg og jeg sagde om aftenen at jeg havde det dårligt – og jeg måske dukkede op – måske gjorde jeg ikke – jeg så hvordan jeg havde det – og så ringede jeg så om morgenen til N2 og siger jeg ikke kommer. Så siger N2 – det er også fint. Så møder jeg op i går – så bruger han alt muligt racistisk imod mig – og siger – sådan som jer I burde bare være på kontanthjælp – i dur ikke til noget.

K: Jamen han er gammel og forstyrret

A: Jamen det kommer som et chok for mig – jeg var helt nede i går og det er jeg stadigvæk nu – ja men det er i orden

K: Godt - Jamen sådan er han altså – Prøv at lade være med… (det næste kan jeg ikke høre)

A: Ja jeg prøver yes