Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse i sag 40.2016

afsagt af Tvistighedsnævnet den 8. december 2016

A

ved faglig sekretær Erik B. Wiberg

Dansk Metalarbejderforbund

mod

B

ved advokat Nicholas Ørum Keller

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Ida Skouvig (formand), politisk konsulent Ann Marie Willemoes Jørgensen (DA) og advokat Pernille Leidersdorff-Ernst (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget chefkonsulent Per Laurents, udpeget af DI, og sekretær Kasper Palm, udpeget af Dansk Metal.

Mellem klageren, A, født den 7. juni 1975, og B blev der den 21. januar 2015 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som automekaniker med uddannelsesperiode fra den 21. januar 2015 til den 9. marts 2016.

Denne sag drejer sig om efterbetaling af løn mv.

A har ved sin faglige organisation, Dansk Metalarbejderforbund, ved klageskrift modtaget den 27. september 2016, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B skal betale manglende løn, fritvalg, pension og feriepenge for perioden 21. januar 2015 til 9. marts 2016 med 148.474,51 kr. med tillæg af procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstid.

Påstanden er opgjort således:

løn 100.884,45 kr.

fritvalg 3.371,26 kr.

feriepenge 12,5 % 13.985,55 kr.

feriefridage 3.478,00 kr.

pension 12 % af 222.960,58 kr. 26.755,25 kr.

B har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter Tvistighedsnævnets skøn.

Sagen har været mundtligt forhandlet i Tvistighedsnævnet den 3. november 2016.

Sagsfremstilling

B er ikke medlem af en arbejdsgiverorganisation.

Af uddannelsesaftalens punkt 8 fremgår bl.a., at Dansk Metal overenskomsten er gældende for uddannelsesområdet, og der er sat kryds i rubrikken, hvorefter lønnen udgør den gældende mindstebetaling for elever fastsat ved kollektiv overenskomst for uddannelsesområdet. Lønudbetalingsdag er angivet som sidste dag i måneden. Det er endvidere anført, at der ikke ydes løn under påbygning i hovedforløb, og den normale arbejdstid er oplyst at være 37 timer.

Der er endvidere fremlagt et tillæg til uddannelsesaftalen, dateret den 21. januar 2015. Af tillægget fremgår følgende:

”I forbindelse med indgåelse af ovenstående uddannelsesaftale, bekræfter nedenstående parder hermed at der pr. d.d. er udbetalt et kontantbeløb svarende til 12 mdr. ansættelse (a 37 timer pr. uge) af en 4 års lærling svarende til kr. 107,35 pr. time.

A er pligt til at indberette beløbet til SKAT, med mere.

Kvittering på betaling

21/01 15

N1

Adm. Direktør

Kvittering for modtagelse af løn

21.01.2015

A

Cpr. : xxxxxx-xxxx

…. ”

På dokumentet er en underskrift ved begge parters navn, men A har bestridt, at det er ham, der har underskrevet dokumentet.

Af sms’er fra henholdsvis den 12. august og 28. september 2015 fra A til virksomheden fremgår, at han har meldt sig syg.

Af lønsedlerne for marts – juli 2015 fremgår, at A fik en månedsløn på 3.949 kr. Af lønsedlerne fremgår, at beregningsgrundlaget for lønnen er 160,33 timer. Timesatsen er ikke anført. Af lønsedlen for august 2015 fremgår, at månedslønnen ligeledes er 3.949 kr., men beregningsgrundlaget er anført som 80,16 timer. Der er ikke lønsedler for september-oktober 2015, men på lønsedlerne for november 2015-januar 2016 er lønnen angivet som 17.932,91 kr. pr. måned. Beregningsgrundlaget er angivet som 160,33 timer, og timesatsen er i lønsedlen for november 2015 angivet som 111,85 kr. Der er ikke en lønseddel for februar 2016, men af lønsedlen for marts 2016 fremgår, at der er løn på 17.932,91 kr. beregnet på grundlag af et timetal på 160,33 og løn for perioden 1. -9. marts 2016 på 5.815,68 kr., beregnet på grundlag af et timetal på 52. I lønnen er der foretaget fradrag for 5 feriedage, og desuden er der sket fradrag for et personalekøb på 12.833,02 kr.

Af en faktura fra B dateret den 8. marts 2016 med overskriften ”Kontant salg” fremgår, at A faktureres for et beløb på 12.142,25 kr., inkl. moms. Ordredatoen er angivet som den 4. april 2016. Beløbet angives at skyldes for:

”Værkstedstid Peugeot 307 1.839,90 kr.

Værkstedstid VW Polo 763,40 kr.

Værkstedstid Accent 1.041,00 kr.

Tester på bil 1.249,20 kr.

Miljø- og hjælpematerialer 269,10 kr.

2 Disc-fr wheel brake 1.396,00 kr.

1 DISC-RR BRAKE 783,00 kr.

1 Helicol værktøj 585,00 kr.

1 kobling 1.788,00 kr.”

Det er oplyst, at A var på skoleophold fra den 8. maj til den 23. juni 2015 og fra den 19. januar til den 22. februar 2016.

Af A’s svendebrev fremgår, at han bestod svendeprøven med karakteren 10 efter 7-trinsskalaen svarende til den fortrinlige præstation, og at han afsluttede sin uddannelse den 9. marts 2016.

Af virksomhedens personalehåndbog fremgår bl.a. følgende om brug af virksomhedens værksted:

”Det er tilladt for medarbejderne at arbejde på egen eller kone/kærestes bil på virksomhedens værksted. Det er dog vigtigt at man først få ens accept fra ens nærmeste overordnet. Det er således ikke tilladt at foretage tjenesteydelser m.m. for venner og bekendte på virksomhedens værksted. På samme måde er det heller ikke tilladt at låne værktøj med hjem fra virksomheden. ”

Det er endvidere oplyst, at virksomheden anvendte et elektronisk system til registrering af medarbejdernes arbejdstid, der indebar, at det blev registreret, hvornår den enkelte medarbejder kom og gik. Af en oversigt over registreret personale fremgår, at A ikke blev oprettet i dette system. Der var endvidere et tilsvarende system, der blev anvendt til registrering af medarbejdernes arbejde med de enkelte biler. Det er oplyst, at dette system ikke blev anvendt for A.

Efter at A’s elevtid var udløbet, fremsatte Dansk Metal krav om efterbetaling af løn mv. over for virksomheden. Den 19. maj 2016 blev der afholdt et møde mellem parterne, uden at der kunne opnås enighed, og den 25. august 2016 blev der afholdt møde i det faglige udvalg, ligeledes uden at der blev opnået enighed. Sagen blev herefter indbragt for Tvistighedsnævnet.

Retsgrundlag

Af erhvervsuddannelseslovens § 55 fremgår bl.a.:

”Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. ”

Forklaringer

A har bl.a. forklaret, at der ikke var nogen familiemæssig relation mellem ham og N1, der er direktør for B. Han kom i kontakt med virksomheden via skolen. Da han blev ansat som elev, fik han at vide, at han kun kunne få halvdelen af den løn, som man får, når man er i skolepraktik. Han har ikke indgået en aftale om, at han skulle have lønnen for det første år udbetalt ved aftalens start, og han har først set tillægget til uddannelsesaftalen af 21. januar 2015 efter, at det var blevet sendt til fagforeningen i forbindelse med denne sag. Han har ikke underskrevet dokumentet, og han har ikke fået noget beløb udbetalt.

Han arbejdede 8 timer om dagen, og arbejdstiden var fra kl. 8-12 og igen fra ca.18 til 22. Tidspunkterne blev ændret lidt undervejs i uddannelsesforløbet. Han blev ikke registreret som medarbejder i registreringssystemet, og han skulle derfor ikke scanne et arbejdskort ind, når

han kom eller gik. Hans arbejdskraft blev heller ikke registreret på de biler, som han arbejdede med. Han mødte på arbejde hver dag, både morgen og aften, undtagen når han var syg eller holdt ferie, og han har ikke fået nogen form for påtale vedrørende sin arbejdsindsats eller i øvrigt. Han holdt 5 ugers sommerferie i 2015 fra uge 35-39. Det kan godt passe, at 6 af disse feriedage lå i august. Han fik ikke nogen lønseddel for september 2015, og han fik den forklaring, at der ikke var grund til at lave en lønseddel til ham, når han alligevel ikke skulle have noget udbetalt. Han kender ikke noget til de ting, der fremgår af den faktura, der er modregnet i den sidste løn, som han fik udbetalt fra virksomheden. Når han har købt reservedele til sin bil, har han betalt med sit kreditkort ved modtagelsen. Han er færdiguddannet som mekaniker, men har ikke arbejde inden for faget.

N1 har bl.a. forklaret, at han er direktør og medejer af virksomheden. Han kendte ikke A forud for ansættelsen, men han kendte hans kæreste. Kæresten spurgte ham, om han kunne tage A ind, fordi han ikke kunne få arbejde andre steder. Det var derfor en vennetjeneste, at han ansatte A. Baggrunden for tillægget til uddannelsesaftalen var, at A’s kone have brug for penge til indfrielse af en gæld, men hun løste problemet på anden vis, og derfor blev der aldrig udbetalt et beløb til A som anført i aftalen. Aftalen lå blandt akterne i personalesagen, der blev sendt til fagforeningen, da de bad om akterne. Aftalen er aldrig gjort gældende over for A.

Værkstedet lukker kl 16.00, og der er ingen, der arbejder på værkstedet efter dette tidspunkt. A’s forklaring om, at han arbejdede på værkstedet om aftenen, er derfor ikke sand. A var kun på arbejdspladsen nogle få timer om dagen, og der var lange perioder, hvor han slet ikke mødte op. Han vil mene, at A kun var til stede i ca. 8 % af arbejdstiden, og derfor blev hans løn sat ned. Den daværende filialdirektør, N2, gav A flere mundtlige advarsler som følge af det manglende fremmøde. Det har ikke været på tale at hæve uddannelsesaftalen, idet de mente, at det måtte være A’s eget ansvar, om han ønskede at arbejde. I stedet blev han trukket i løn som følge af det manglende fremmøde. Det var bogholderen, N3, der stod for lønnen, og han ved ikke, hvilket grundlag hun har haft for at fastsætte lønnen til de beløb, der fremgår af lønsedlerne. Han ved heller ikke, hvorfor lønnen fra november 2015 blev sat op. A blev ikke oprettet i virksomhedens registreringssystem, idet hans fremmøde var så ustabilt, at man ikke kunne regne med ham. Det er korrekt, at han har underskrevet en praktikerklæring vedrørende A. Det blev han tvunget til af en repræsentant fra fagforeningen, der mødte op på hans kontor med erklæringen og forlangte, at den skulle skrives under med det samme, selv om han bad om at få lejlighed til at konsultere sin rådgiver først.

De andre ansatte på værkstedet var meget utilfredse med A, idet man ikke kunne regne med hans hjælp, og fordi han kom med fremmede biler, som han ordnede i arbejdstiden. Han har aldrig selv været ude for noget lignende. Efter at uddannelsesaftalen var udløbet, mødte A ved en lejlighed op på værkstedet for at ordne en bil, som han havde medbragt. N3 bad ham om at forlade virksomheden, og hun lagde i den forbindelse sin hånd på hans skulder. A blev meget ophidset derover og truede med at anmelde N3 for vold. Virksomheden har dog ikke hørt noget fra politiet. Personalet er aldrig blevet sendt hjem, fordi der ikke var nok at lave.

V1 har bl.a. forklaret, at han ikke længere er ansat hos B, men at han har været i lære som mekaniker i virksomheden fra den 6. december 2012 til den 30. august 2016, hvor han var færdiguddannet. Han har således været ansat i virksomheden i samme periode som A, der også var i lære som mekaniker. A var der i gennemsnit 2 timer dagligt, og nogle gange blev han bare helt væk. I en periode var han væk i 5 uger. Når han var der, spurgte han om hjælp til sit arbejde hos de andre, og han ville meget gerne have andre til at lave arbejdet for sig. Vidnet har flere gange set, at A arbejdede på biler, som han selv havde medbragt, og han har ved en lejlighed henvendte sig til kontoret om det, fordi han ikke syntes, at det var i orden. Kontoret tog derefter fat i A. A var i øvrigt en udmærket kollega. Der var ikke noget ondt i ham, dog optrådte han i den sidste del af sin elevtid meget belærende over for de andre ansatte, og vidnet og A blev derfor lidt uvenner. A har fortalt, at han også kørte som Uber chauffør. A gav ofte udtryk for, at han ikke ville have et arbejde, men bare hæve sin understøttelse hos fagforeningen, når han var færdiguddannet. Vidnets arbejdstid var fra kl. 8.00 til 16.00, og han fik overenskomstmæssig løn som lærling. Han er aldrig blevet sendt hjem, fordi der ikke var nok at lave.

V2 har bl.a. forklaret, at han har været ansat i virksomheden siden juli 2014 som chefmekaniker. Han stod for oplæringen af A, og det var ikke nogen let opgave, idet A kun sjældent var til stede, ligesom han pludselig forsvandt midt i arbejdet. Han var der nok i gennemsnit 3-4 timer dagligt, og der var perioder, hvor han slet ikke dukkede op. Vidnet henvendte sig til værkføreren, N4, når A pludselig forsvandt midt arbejdstiden, og N4 prøvede at finde ud af, hvor A var gået hen. A kom med forskellige forklaringer om, at han skulle til læge og tandlæge. Filialchefen, N2, blev også involveret, og der blev talt med store bogstaver til A, men derudover skete der ikke noget, fordi der var en familierelation. Til sidst kom A slet ikke, og vidnet troede derfor, at han var stoppet i virksomheden, indtil han en dag, nok i februar 2016, pludselig dukkede op på værkstedet med en bil, som han begyndte at reparere. N3 bad ham om at forlade værkstedet og lagde i den forbindelse sin hånd på hans skulder. Det blev han meget vred over og råbte op om, at han ville kontakte politiet. Vidnet har ikke selv haft sammenstød med A, men han ved, at to ældre medarbejdere i virksomheden følte sig meget generet af ham, fordi han kaldte dem ”gamle idioter” og ”narrerøve”. Arbejdstiden var fra kl. 8.00 til 16.00, og det gjaldt også A. Der var som udgangspunkt ikke nogen på værkstedet efter dette tidspunkt, dog hændte det at der blev arbejdet over for at færdiggøre en bil, ligesom salgspersonalet og personalet fra klargøringen kunne have et ærinde på værkstedet. A havde ikke en nøgle til værkstedet. A fortalte, at han hjalp til på en restaurant, og vidnet går ud fra, at det var derfor, at han forsvandt fra værkstedet i utide. Han forsvandt som regel ved frokosttid. Hvis medarbejdere købte reservedele, blev det enten afregnet over lønnen eller også blev der betalt kontant ved modtagelsen. Han er ikke bekendt med, hvornår A var på skoleophold.

N3 har bl.a. forklaret, at hun arbejder på kontoret i virksomheden, herunder som bogholder. Hun står også for lønnen. A arbejdede 6-7 timer om ugen, og lønnen blev sat efter det. Baggrunden for, at der på A’s lønsedler stod, at han havde arbejdet i 160,66 timer, som svarer til fuld tid, var, at A selv bad om det af hensyn til hans mulighed for efter endt uddannelse at få understøttelse. Når der på lønsedlen for august alene stod 80 timer, skyldtes det, at filialchefen N2 havde sagt, at det var nødvendigt at angive et lavere timetal, når A ikke var der så meget. Hun husker ikke, hvorfor lønnen blev fastsat til netop 3.949 kr., men det skete efter drøftelse med N2. A’s tilstedeværelse i virksomheden var så begrænset, at der ikke kunne bookes kunder til ham, og han blev heller ikke registreret i det elektroniske system, som blev etableret i marts 2015 til registrering af medarbejdernes arbejdstid. Hun havde talt med N2 derom, og i den forbindelse havde hun også sagt, at samarbejdet med A burde ophøre. Hun ved ikke, hvorfor samarbejdet ikke blev bragt til ophør. A blev ansat, fordi direktøren kendte ham. Tillægget til uddannelsesaftalen blev lavet, fordi A havde økonomiske problemer, men aftalen blev ikke gennemført. Det er rigtigt, at hun sendte tillægget til uddannelsesaftalen til Dansk Metal, da sagen startede. Det kan godt passe, at hun telefonisk har bekræftet over for Erik Wiberg hos Dansk Metal, at beløbet var udbetalt, men det skyldtes alene, at det var det, der fremgik af tillægget. A havde ikke fået tilladelse til at holde ferie i august/september. Under forligsmødet oplyste han, at der var tale om sygdom. Han fik ikke nogen lønseddel for september 2015, fordi han udeblev fra arbejdet. Hun ved ikke, hvorfor der står på lønsedlen for august, at der er afholdt ferie. I november startede A på skoleophold, og virksomheden hjalp ham ved at give ham fuld løn for den periode. Det var nødvendigt med fuld løn de sidste tre måneder, hvis han skulle kunne få understøttelse efter endt uddannelse. Lønnen blev også i denne situation fastsat efter aftale med N2. Løn under skoleophold bliver normalt refunderet, men i dette tilfælde har virksomheden endnu ikke fået refusion. A fik sit svendebrev i januar, men Dansk Metal forlangte, at han fik løn til den 9. marts 2016.

Baggrunden for, at der blev udstedt en faktura til A i marts 2016, var, at han arbejdede med private biler i arbejdstiden. Hun fakturerede ham for brug af lift mv. på baggrund af den timepris på 694 kr., som værkstedet tager for en mekanikertime inkl. brug af lift og værktøj. Faktureringen for brug af reservedele skete på baggrund af en henvendelse fra to ansatte, N5 og N6, som omkring oktober 2015 havde orienteret hende om, at de havde set, at A havde taget reservedele på lageret til eget brug. Hun havde ikke talt med A, inden hun lavede fakturaen, fordi hun ikke havde set ham i virksomheden siden august 2015. Da han fik lønsedlen, hvori fakturaen var fradraget, mødte han op i virksomheden, hvor han skabte sig over for hende. Hun lagde derfor en hånd på hans skulder for at få ham til at gå, og det blev han meget ophidset over. Han sagde, at han ville melde hende til politiet, og hun hørte også, at han ringede op. Politiet ville ikke tage sig af det, og han forsvandt derefter.

Værkstedet lukker kl. 16. Man har tidligere som en service for kunderne holdt åbent om aftenen i en forsøgsperiode af ca. et halvt års varighed, men den ordning var ophørt, inden A blev ansat. Hun har hørt, at Aved siden af sit arbejde som lærling også var Uber chauffør og ansat på et pizzeria. Han gav udtryk for, at han skulle nasse på samfundet ved bare at hæve sin understøttelse og ikke arbejde, når han var færdiguddannet.

Procedure

A har til støtte for sin påstand navnlig anført, at hans krav er opgjort i overensstemmelse med overenskomsten og hans forklaring om arbejdstid mv. Bevisførelsen giver ikke grundlag for at tilsidesætte hans forklaring herom, idet forklaringerne fra virksomhedens ansatte er helt usandsynlige og savner støtte i det skriftlige materiale. Virksomheden har endvidere ikke bevist, at der er grundlag for at modregne det beløb, som fremgår af den fremlagte faktura. Han har krav på pension i hele ansættelsestiden, idet han har optjent pension under tidligere ansættelser.

B har til støtte for sin påstand navnlig anført, at A’s forklaring om sit fremmøde må tilsidesættes på baggrund af de mange forklaringer om det modsatte fra virksomheden direktør, ansatte og tidligere ansatte. Han er således aflønnet i overensstemmelse med det, som han er berettiget til efter sit fremmøde, og det er ikke godtgjort, at hans fravær i september skyldtes ferie. Det er endvidere ikke godtgjort, at A har haft pensionsgivende arbejde forud for uddannelsesaftalen, og ancienniteten på 2 måneder i henhold til overenskomsten kan - med den meget begrænsede arbejdsindsats - tidligst anses for opnået i oktober/november 2015. Hvis der er et efterbetalingskrav, kan der højest blive tale om et beløb på 15.-20.000 kr. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at virksomheden har et erstatningskrav mod A for uberettiget brug af virksomhedens faciliteter ved reparation af medbragte biler, og det må – som et alternativ til at anmelde A for tyveri - også accepteres, at virksomheden har et erstatningskrav for reservedele, som A uberettiget har tilegnet sig. Kravet kan modregnes i lønnen.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Der er mellem parterne indgået en skriftlig uddannelsesaftale, og A har derfor, jf. herved erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, krav på den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Der er afgivet stærkt uoverensstemmende forklaringer om A’s fremmøde i virksomheden. Virksomheden har imidlertid på alle lønsedler med undtagelse af lønsedlen for august, hvor der ifølge lønsedlen er sket gagereduktion som følge af ferie, anført, at grundlaget for lønnen var et timetal på 160,33 svarende til fuldt fremmøde. Det bemærkes herved også, at virksomheden ikke har registreret oplysninger om A’s fremmøde, til trods for at der var et elektronisk system til rådighed herfor, som blev anvendt af virksomhedens øvrige ansatte. Virksomheden har endvidere ikke ved fremlæggelse af skriftligt materiale eller på lignende sikker vis dokumenteret, at A er meddelt advarsler for manglende fremmøde, ligesom der efter det oplyste ikke blev taget skridt til at ophæve uddannelsesaftalen.

Tvistighedsnævnet finder på den baggrund – uanset de afgivne vidneforklaringer fra personer med tilknytning til virksomheden – at det må lægges til grund, at A’s fremmøde var som angivet på de fremlagte lønsedler. Tvistighedsnævnet finder under disse omstændigheder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte A’s forklaring om, at hans fravær i august og september frem til sygemeldingen mandag den 28. september 2015 skyldtes ferie.

A har derfor krav på løn mv. som påstået.

Vedrørende opgørelsen af A’s krav på pension bemærker Tvistighedsnævnet, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at A forud for sin ansættelse som lærling havde optjent pension i et andet ansættelsesforhold, og han har derfor først krav på pension efter 2 måneders ansættelse som elev. Pensionen beregnes med 12 % af den allerede udbetalte løn, idet der ikke er oplyst om forhold, der kan begrunde, at A ikke var i god tro ved udbetalingen af hans eget pensionsbidrag, jf. herved Højesterets dom af 20. august 2014 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2014 side 3363. For så vidt angår efterbetalingskravet vedrørende løn mv., må A derimod selv afholde sin pensionsbetaling, og virksomheden skal derfor kun betale pension med 8 %. Kravet på pension tages derfor alene til følge med et beløb på 20.775,54 kr. Dette beløb skal indbetales til Industriens Pension, jf. Industriens Overenskomst.

A har bestridt, at virksomheden har et modkrav som anført i den fremlagte faktura. Efter vidneforklaringerne sammenholdt med virksomhedens procedure må det lægges til grund, at det krav, der er modregnet i kravet på løn mv., er et erstatningskrav i anledning af påstået uretmæssig brug af virksomhedens værkstedsfaciliteter og påstået uberettiget tilegnelse af virksomhedens aktiver. Tvistighedsnævnet har ikke kompetence til at tage stilling til berettigelsen af et sådan erstatningskrav, som ikke vedrører uddannelsesaftalen. Modkravet tages derfor ikke under påkendelse.

A’s krav tages herefter til følge med et beløb på 142.494,80 kr., der forrentes med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstid. Heraf skal 20.775,54 kr. med tillæg af renter indbetales til Industriens Pension.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

T h i b e s t e m m e s :

B skal inden 14 dage betale 142.494,80 kr. til A, der forrentes med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstid. Heraf skal 20.775,54 kr. med tillæg af renter indbetales til Industriens Pension.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.

Formanden finder ikke grundlag for at bestemme, at rejseudgifter og godtgørelse til vidnet V1 skal afholdes af statskassen, jf. herved bekendtgørelsen om Tvistighedsnævnet § 27, stk. 2, idet udgiften hertil må afholdes af B.