Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag Vejledning om udarbejdelse af handlingsplan
Den fulde tekst

Vejledning til bekendtgørelse nr. 537 af 1. juni 2016 om salmonella hos kvæg m.m.1

Indholdsfortegnelse

1. Hvad handler vejledningen om

2. Definitioner

3. Overvågningsprogram for S. Dublin - blodprøver og tankmælksprøver

3.1 Hvem har ansvar for at udtage og registrere blodprøver og tankmælksprøver

4. Grænseværdier for prøver målt i ODC %

5. Indplacering i S. Dublin niveau 1-3

5.1 Niveau beregning for mælkeleverende ejendomme

5.2 Niveau beregning for ikke-mælkeleverende ejendomme

5.2.1 Niveauberegning for kvieejendomme

5.3 Oversigt over kriterier for indplacering i niveau 1-3

5.4 Oversigt over kriterier for skift i niveau

6. Opdeling ud fra forekomst af smittede besætninger

7. Kriterier for flytning af dyr

7.1 Regler for transport af dyr

7.2 Regler for flytning i forbindelse med opfyldelse af kontrakter om pasning af dyr og græsning

7.3 Dispensation fra regler om flytning

8. Dyrskuer og individprøvning

9. Handlingsplan for at bekæmpe S. Dublin i niveau 2- og 3-besætninger

9.1 Dispensation for tidsfrister

9.2 Intensiveret prøveudtagning

10. Salmonellose i en besætning – den besætningsansvarlige og dyrlægens ansvar

11. Hvornår og hvordan sættes en besætning under offentligt tilsyn

12. Hvornår ophæves et offentligt tilsyn

13. Slagteriets salmonellaovervågning af fersk kød - svaberprøver

13.1 Sådan skal der svabres

13.2 Oversigt over prøveudtagningsfrekvens og analyseresultater

14. Særslagtning

14.1 Særslagtning pga. S. Dublin

14.2 Særslagtning pga. andre salmonellatyper

14.3 Særslagtning - udtagning af svaberprøver og bedømmelse af slagtekroppe

14.4 Varmebehandling i stedet for mikrobiologisk undersøgelse

15. Kritisk resistent salmonella

15.1 Smitteopsporing ved fund af kritisk resistent salmonella i besætning

15.2 Gødning fra besætninger med kritisk resistent salmonella

15.3 Fritestning af besætning for kritisk resistent salmonella

15.4 Smitteopsporing ved fund af kritisk resistent salmonella i slagtekroppe, kød eller kødprodukter

Bilag:

Vejledning om udarbejdelse af handlingsplan

a) Handlingsplan for sanering for salmonella i malkekvægsbesætninger

b) Målsætning

c) Kortlægning af udbredelse og smitteveje

d) Beskrivelse af nødvendige hygiejniske og driftsmæssige forbedringer

e) Udpegning og udsætning af raske smittebærere

f) Indkøb af dyr

1. Hvad handler vejledningen om

Denne vejledning handler om regler for salmonellose hos kvæg og alle andre husdyr undtagen svin og fjerkræ, som er beskrevet i selvstændig lovgivning. Andre husdyr kan fx være får, geder, mink og heste. Vejledningen knytter sig til bekendtgørelse nr. 537 af 1. juni 2016 om salmonella hos kvæg m.m.

Vejledningen beskriver reglerne om:

– overvågning af salmonella og bekæmpelse af Salmonella Dublin (S. Dublin) i kvægbesætninger,

– overvågning på slagteriet af salmonella i det ferske kød (på slagtekroppe),

– opfølgning ved fund af kritisk resistente salmonellatyper hos kvæg,

– krav til laboratorieundersøgelser og indberetning af laboratoriefund, og

– den besætningsansvarlige og den praktiserende dyrlæges ansvar ved salmonellose i besætningen.

Herudover beskriver vejledningen særlige problemstillinger og indeholder oversigter over krav og restriktioner for besætninger i forskellige landsdele (”regionalisering”).

Vejledningen henvender sig først og fremmest til Fødevarestyrelsens veterinærafdelinger, fødevareafdelinger og kødkontrollen, men også til slagterier, besætningsansvarlige og dyrlæger.

2. Definitioner

En ”besætning” defineres som et eller flere dyr, af samme art og brugsart. Mælkeleverende dyr og ikke-mælkeleverende dyr er ikke samme brugsart. Definitionen af en besætning omfatter også samlinger af dyr af samme art på steder, hvor der midlertidigt samles levende eller døde dyr fx samlesteder og slagterier.

En ”slagtedyrsbesætning” er en besætning, hvor der indkøbes dyr til opfedning, og hvor der primært fraføres dyr til slagtning.

En ”ejendom” er en geografisk beliggenhed med en eller flere besætninger. En ejendom er identificeret ved et CHR-nummer. En ejer kan have flere ejendomme.

”Område” i bekendtgørelsen og denne vejledning henviser til et område med høj eller lav prævalens. "Samme område" henviser til områder med samme prævalens og ikke nødvendigvis samme geografiske område.

3. Overvågningsprogram for S. Dublin - blodprøver og tankmælksprøver

I Danmark er der et overvågningsprogram for S. Dublin. Overvågningsprogrammet bruges til at inddele alle kvægbesætninger i S. Dublin niveau 1, 2 eller 3 efter, hvor stor smitterisiko der er i besætningen.

Overvågningsprogrammet er baseret på serologiske undersøgelser af blod- og mælkeprøver. Besætninger placeres i niveau 3 på baggrund af fund af salmonellabakterier i den intensiverede prøveudtagning, eller ved at en dyrlæge bekræfter, at besætningen har salmonellose. På slagteriet tages der blodprøver med et interval på mindst tre måneder fra de ikke-mælkeleverende besætninger. Fra de mælkeleverende besætninger tages der tankmælksprøver tre gange årligt, og der skal være taget 4 prøver inden for 18 måneder, og der skal være mindst 3 uger imellem hver prøve. Derudover indgår resultater af blodprøver, som den besætningsansvarlige får udtaget af dyr i besætningen.

På baggrund af disse prøver bliver besætningen indplaceret i et niveau 1-3. Besætningen beholder denne placering, indtil der igen bliver udtaget prøver, eller fx ved indkøb af dyr fra smittede besætninger. Se afsnit 5.

3.1 Hvem har ansvar for at udtage og registrere blodprøver og tankmælksprøver

SEGES Kvæg administrerer overvågningsprogrammet og udpeger:

– Hvilke dyr der skal tages blodprøver af på slagteriet, og

– hvilke mælkeleverende ejendomme mejeriet skal tage tankmælksprøver fra.

Slagteriet henholdsvis mejeriet skal selv sikre, at prøverne bliver udtaget og analyseret. Hvis den besætningsansvarlige derudover vil have udtaget og undersøgt enten blodprøver ved slagtning eller prøver af tankmælken, skal vedkommende selv rekvirere prøverne hos SEGES. Den besætningsansvarlige kan også få en dyrlæge til at tage blodprøver af levende dyr i besætningen.

Den besætningsansvarlige, som leverer mælk eller slagtedyr til udlandet, skal sørge for, at der undersøges tankmælksprøver eller blodprøver for antistoffer mod S. Dublin. Prøverne skal undersøges på det laboratorium, som er godkendt af Fødevarestyrelsen. SEGES registrerer analyseresultaterne, beregner besætningernes niveau, administrerer niveau tildelingen og oplyser den besætningsansvarlige om niveauet ved hver beregning.

Veterinærenhederne ændrer niveauet, når det er fra 2 til 3 og fra 3 til 2. SEGES ændrer niveauet når det er fra 1 til 2 og fra 2 til 1. Niveautildelingerne overføres automatisk til CHR-registret, når niveauet ændres. Det er kun Veterinærenhederne, der kan sætte en besætning under offentligt tilsyn.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 1, kapitel 1.

4. Grænseværdier for prøver målt i ODC %

Resultatet af analyser for S. Dublin antistoffer i blod eller tankmælk bliver oplyst som ODC %, (Optical Density Corrected). Det er en værdi for det relative indhold af antistoffer i prøven.

Tankmælksprøver beregnes som gennemsnit. Tankmælksprøver er positive, når gennemsnittet af ODC % i de seneste 4 prøver er 25 eller over.

Grænseværdien for blodprøver er ODC % 50. En ODC % på eller over 50 er positiv.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 1, kapitel 2.

5. Indplacering i S. Dublin niveau 1-3

Alle kvægbesætninger placeres i S. Dublin niveau 1-3. Niveauerne beskriver sandsynligheden for, at besætningen er smittet med S. Dublin (§§ 6-8). I niveau 3 er risikoen størst, og dyrene kan have salmonellose.

Den besætningsansvarlige har pligt til at oplyse salmonellaniveauet til alle, der kommer i smittefarlig kontakt med besætningen. Det kan fx være ved besøg i stalden, ved afhentning af mælk eller ved anden kørsel mellem ejendomme.

Tildeling af S. Dublin niveau sker på baggrund af blodprøver eller mælkeprøver. Desuden kan en ejendom, uanset tidligere niveau, placeres i niveau 1, når ejendommens stalde har været tomme for dyr i 12 måneder. Derudover kan ejendommen komme i niveau 1, såfremt besætningen er flyttet, slagtet eller slået ned, såfremt Fødevarestyrelsen kan godkende rengøringen og desinfektionen ved en visuel bedømmelse. Ved den visuelle bedømmelse lægges der vægt på, at bygninger og inventar fremstår rent, samt at den ansvarlige for besætningen kan redegøre for, hvordan rengøring og desinfektion er udført.

Når der indsættes dyr i bygningerne, placeres ejendommen i henhold til det højeste S. Dublin niveau, som de indflyttede dyr har.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., §§ 6-8.

5.1 Niveau beregning for mælkeleverende ejendomme

Ved niveauberegningen i mælkeleverende ejendomme bruges de sidste fire gyldige tankmælksprøver. De fire prøver skal være udtaget indenfor en periode på 18 måneder med mindst tre uger mellem hver prøve. S. Dublin niveauet beregnes hver gang, der foreligger et resultat af en tankmælksprøve. Hvis der ikke er fire prøver, tager man gennemsnittet af det tilgængelige antal prøver.

Hvis resultatet af tankmælksprøven betyder, at en niveau 1-besætning skal placeres i niveau 2, skal der hurtigst muligt tages en ny prøve for at bekræfte resultatet. SEGES sikrer, at mejeriet udtager den nye tankmælksprøve. Det er resultatet af den sidste prøve, der skal bruges, når man genberegner niveauplaceringen.

Når en ejendom i S. Dublin niveau 1 placeres i niveau 2, indgår resultaterne af tidligere tankmælksprøver ikke i den fremtidige niveauberegning.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 1, kapitel 4, nr. 19 og 21.

5.2 Niveau beregning for ikke-mælkeleverende ejendomme

I ikke-mælkeleverende ejendomme skal der udtages blodprøver. Antallet af blodprøver afhænger af besætningsstørrelsen, se Tabel 1. Det er kun dyr over 3 måneder, som tælles med og prøverne skal tages af de yngste dyr over 3 måneder.

Tabel 1: Antal prøver i forskellige besætningsstørrelser

Antal dyr i besætningen
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 eller over
Antal dyr der skal testes
1
2
3
4
4
4
5
6
7
8

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 1, kapitel 3, nr. 11-12 og kapitel 4, nr. 24.

5.2.1 Niveauberegning for kvieejendomme

En kvieejendom er en ikke-mælkeleverende besætning, der består af mere end 30 årsdyr, og hvor kvier af malkerace og krydsningsrace udgør minimum 60 % af alle årsdyr.

Hos kvieejendomme i det højprævalente område samt hos kvieejendomme i det lavprævalente område, som modtager dyr fra det højprævalente område, skal der udtages blodprøver.

Der sondres mellem kvieopdræt og kviehoteller.

Et kvieopdræt er en kvieejendom, hvor der tilføres dyr fra én besætning. På disse ejendomme skal der udtages 8 blodprøver én gang årligt. Prøverne skal udtages af kvier over tre måneder, som har været i besætningen i minimum 1 måned og maksimum 2 måneder.

Et kviehotel er en kvieejendom, hvor der tilføres dyr fra flere forskellige besætninger til ejendommen. På disse ejendomme skal der udtages 8 blodprøver to gange årligt. Prøverne skal udtages af kvier over tre måneder, som har været i besætningen i minimum 1 måned og maksimum 2 måneder.

Hvis der på tidspunktet for blodprøvningen er indsat færre end 8 dyr indenfor de seneste to måneder, udtages prøverne af de 8 senest indsatte dyr. Kvieejendommene placeres i S. Dublin niveau 1 eller 2 på baggrund af resultatet af blodprøverne.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 1, kapitel 4, nr. 28-31.

5.3 Oversigt over kriterier for indplacering i niveau 1-3

Tabel 2 viser, hvilke kriterier der ligger til grund for inddeling af besætninger i niveau 1, 2 eller 3.

Tabel 2: Kriterier for niveautildeling

Niveau
Kriterier for niveautildeling
Niveau 1
Besætningen på ejendommen placeres i niveau 1, når besætningen anses som fri for S. Dublin.
Mælkeleverende besætninger
Gennemsnittet af de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken er under ODC% 25, og der er ingen stigning i antistofniveauet på over ODC% 20 i forhold til gennemsnittet af de sidste tre målinger.
Ikke-mælkeleverende besætninger
Antistofniveauet for S. Dublin i samtlige af de krævede blodprøver (jf. tabel 1) ligger under ODC% 50.
Niveau 2
Besætningen på ejendommen placeres i niveau 2, når:
- besætningens niveau er ukendt, (fx slagterier) eller
- besætningen anses for smittet med S. Dublin. Det er tilfældet, når:
a) gennemsnittet af fire tankmælksprøver eller en blodprøve fra besætningen er antistofpositiv, eller
b) der er fundet S. Dublin i materiale (gødnings- og gylleprøver, døde dyr mm.) fra besætningen, uanset antistofniveauet.
Besætningen på ejendommen placeres også i niveau 2, hvis:
- besætningen har været i niveau 3 og under offentligt tilsyn, og dette tilsyn ophæves. Besætningen skal være i niveau 2 i mindst seks måneder, før der kan tages prøver, så den kan komme i niveau 1, eller
- besætningen har været i smittefarlig kontakt med en niveau 2 eller 3 besætning.
- en besætning i det lavprævalente område har modtaget dyr fra det højprævalente område udover det tilladte.
Niveau 3
Besætningen på en ejendom placeres i niveau 3, når:
- besætningen har salmonellose på grund af S. Dublin, eller
- der er fundet S. Dublin i den intensiverede prøvetagning

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., §§ 6-8 og 20, stk. 6 og bilag 1, kapitel 4.

5.4 Oversigt over kriterier for skift i niveau

Hvis en ejendom i S. Dublin niveau 1 placeres i niveau 2, fordi der er fundet S. Dublin bakterier i materiale fra besætningen, kan besætningen placeres i niveau 1 igen, hvis der i blodprøver af de relevante dyr påvises antistofniveauer under grænseværdien for blodprøver.

Hvis materialet stammer fra enkeltdyr, skal der om muligt tages blodprøve af det pågældende dyr.

Hvis materialet stammer fra døde dyr eller hele staldafsnit, kan der fx tages prøver jf. tabel 1.

Blodprøverne skal tages af de yngste dyr over tre måneder.

I alle situationer skal blodprøver tages tidligst 3 uger og senest 6 uger efter påvisningen af bakterier.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 7, stk. 2, samt bilag 1, nr. 11 og 14.

Figur 1 viser, hvilke kriterier der ligger til grund for, at en besætning skifter niveau på baggrund af prøveresultater.

Figur 1

Figur 1 – kriterier for niveauskifte

6. Opdeling ud fra forekomst af smittede besætninger

Danmark er opdelt i to områder efter forekomsten af besætninger smittet med S. Dublin.

Fyn, Sjælland, Bornholm, øerne, Nordjylland nord for Limfjorden og øen Mors samt dele af Midtjylland er lavprævalent område med få smittede besætninger.

Sydjylland, Vestjylland, Nordjylland syd for Limfjorden og dele af Midtjylland er højprævalent område.

Jylland er inddelt i høj- og lavprævalent område ud fra kommunegrænser (dog tilhører øer i Limfjorden og hele Jylland nord for Limfjorden det lavprævalente område uanset kommunegrænser). Den præcise inddeling kan ses i salmonellabekendtgørelsens bilag 4.

Formålet er at beskytte niveau 1-besætninger i områder med lav forekomst mod smitte og at motivere og anspore niveau 2-besætninger til at bekæmpe salmonella.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 12 og bilag 4.

7. Kriterier for flytning af dyr

Handel med smittede dyr er en væsentlig kilde til spredning af S. Dublin. Der er derfor restriktioner for flytning af levende dyr. Restriktionerne i det højprævalente område adskiller sig fra restriktionerne i det lavprævalente område. Se oversigten nedenfor i Tabel 3.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., §§ 13-16 og 18 samt bilag 1, kapitel 4, nr. 32.

Tabel 3: Kriterier for flytning af dyr
Flytning til
Lavprævalent område
Højprævalent område
Slagtning
Udlandet
Niv 1
Niv 2
Niv 3
Niv 1
Niv 2
Niv 3
   
Flyt-ning fra
Lavpræ-valent område
Niv 1
Tilladt
Tilladt
Tilladt
Under visse forholdsregler
Tilladt
Tilladt
Tilladt
Under visse forholdsregler
Tilladt
Tilladt
Niv 2
Se a)
Besætningen vil komme i niveau 2.
Se a)
Tilladt
Under visse forholdsregler
Se a)
Besætningen vil komme i niveau 2.
Se a)
Desuden tilladt for flytning af kalve, hvis der ikke er kapacitet til dem i oprindelsesbesætningen
Tilladt
Under visse forholdsregler
Tilladt
Tilladt
Niv 3
Ikke tilladt
Ikke tilladt
Ikke tilladt
Ikke tilladt
Ikke tilladt
Ikke tilladt
Særslagtning
Ikke tilladt
Højpræ-valent område
Niv 1
Se b)
Se b)
Ikke tilladt
Tilladt
Tilladt
Tilladt
Under visse forholdsregler
Tilladt
Tilladt
Niv 2
Se c)
Besætningen vil komme i niveau 2.
Se c)
Ikke tilladt
Se d)
Besætningen vil komme i niveau 2.
Se d)
Tilladt
Under visse forholdsregler
Tilladt
Tilladt
Niv 3
Ikke tilladt
Ikke tilladt
Ikke tilladt
Ikke tilladt
Ikke tilladt
Ikke tilladt
Særslagtning
Ikke tilladt

a) Det er tilladt at flytte dyr fra besætninger i niveau 2 i det lavprævalente område i nedenstående tilfælde. Andre flytninger er ikke tilladt.

- Flytning mellem ejendomme med samme ejer;

- flytning til ejendomme, hvor der kun opholder sig dyr fra samme besætning, som de flyttede dyr kommer fra;

- flytning i forbindelse med opfyldelse af kontrakter om pasning af dyr til en ejendom, hvor der kun opholder sig dyr fra samme besætning, som de flyttede dyr kommer fra.

b) Det er tilladt at flytte dyr fra besætninger i niveau 1 i det højprævalente område i nedenstående tilfælde. Andre flytninger er ikke tilladt.

- Flytning mellem ejendomme med samme ejer;

- flytning i forbindelse med opfyldelse af kontrakter om pasning af dyr og græsningsaftaler;

- kalve kan flyttes til opfedning i hele landet. Besætninger, som modtager kalvene, må kun levere dyr til slagtning.

c) Det er tilladt at flytte dyr fra besætninger i niveau 2 i det højprævalente område i nedenstående tilfælde. Andre flytninger er ikke tilladt.

- Flytning mellem ejendomme med samme ejer;

- flytning i forbindelse med opfyldelse af kontrakter om pasning af dyr til en ejendom, hvor der kun opholder sig dyr fra samme besætning, som de flyttede dyr kommer fra.

d) Det er tilladt at flytte dyr fra besætninger i niveau 2 i det højprævalente område i nedenstående tilfælde. Andre flytninger er ikke tilladt. - Flytning mellem ejendomme med samme ejer;

- flytning til ejendomme i samme område, hvor der kun opholder sig dyr fra samme besætning, som de flyttede dyr kommer fra;

- kalve kan flyttes til opfedning i det samme område.

Der er i særlige tilfælde mulighed for at søge dispensation fra reglerne om flytning af dyr fra det højprævalente område til det lavprævalente område. Se afsnit 7.3.

Hvis et dyr mod reglerne flyttes fra en besætning i det højprævalente område til en besætning i det lavprævalente område, placeres modtagerbesætningen i niveau 2, og må herefter udelukkende flytte levende dyr til slagtning eller til udlandet i en periode fastsat af Fødevarestyrelsen. Længden af perioden fastsættes efter en konkret og individuel vurdering, hvor der bl.a. tages hensyn til smitterisikoen ved flytningen og fra besætningen fremadrettet.

I disse tilfælde skal der rettes opmærksomhed til sanktionsbestemmelserne for både modtager- og sælgerbesætningen.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 32, nr. 1.

7.1 Regler for transport af dyr

Kødkontrollen udfører stikprøvevis kontrol med transportrækkefølgen i forbindelse med AM kontrollen. Desuden kan politiet i forbindelse med dyrskuer eller i andre sammenhænge stoppe og kontrollere transporter. Fødevarestyrelsen kan assistere politiet i disse kontroller. Vedkommende, der står for transporten, er ansvarlig for, at transporten udføres korrekt, dvs. at dyr fra det lavprævalente område hentes før dyr fra det højprævalente område, og dyr fra niveau 1 hentes før dyr fra niveau 2. Der skal under transporten medbringes dokumentation for, hvilket område dyrene stammer fra, og hvilket niveau de har. Kravet om dokumentation gælder for alle transporter, uanset om der hentes dyr fra både det høj- og lavprævalente område, eller om der hentes dyr fra besætninger med samme eller forskellige niveau.

Ansvaret for at der medbringes dokumentation under transporten, påhviler chaufføren. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis chaufføren får udleveret dokumentationen af den besætningsansvarlige ved afhentning af dyrene. Dokumentation skal være skriftlig og kan fx være i form af påskrevet niveau på handelsdokumenter eller transportdokumenter.

Dyr skal afhentes og leveres afhængigt af niveau og område i følgende rækkefølge:

1. Niveau 1 i det lavprævalente område

2. Niveau 1 i det højprævalente område

3. Niveau 2 i det lavprævalente område

4. Niveau 2 i det højprævalente område

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 17.

7.2 Regler for flytning i forbindelse med opfyldelse af kontrakter om pasning af dyr og græsning

Dyr må flyttes fra det højprævalente område til det lavprævalente område, i forbindelse med kontrakter om pasning af dyr og græsning, når kontrakterne er indgået inden d. 1. november 2015.

Kontrakterne eller oplysninger om mundtlige kontrakter skal indsendes til Fødevarestyrelsens veterinærenheder. Oplysninger om mundtlige kontrakter kan fx underbygges ved at se på flytninger i CHR-registret fra de foregående år.

For at kunne flytte dyr til pasning eller græsning, kræves det at dyrene skal have opholdt sig i en S. Dublin niveau 1-besætning de seneste 9 måneder forud for flytningen. Dyr kan dog flyttes fra niveau 2, hvis de flyttes til en ejendom, hvor der udelukkende opholder sig dyr fra samme ejendom, som dyrene flyttes fra.

Det er dyrenes oprindelsesbesætning, der er afgørende for, hvor de må flyttes hen efter at have været flyttet for at opfylde kontrakter om pasning eller græsning. Hvis dyr er flyttet fra det højprævalente område til det lavprævalente område i forbindelse med opfyldelse af kontrakter om pasning af dyr eller græsning, må dyrene efterfølgende kun flyttes til en besætning i det højprævalente område, til slagtning eller udføres levende til udlandet. Dyr der kommer fra det lavprævalente område, og som midlertidigt har opholdt sig i det højprævalente område i forbindelse med en pasnings- eller græsningsaftale, kan efterfølgende flyttes tilbage til det lavprævalente område, og kan flyttes efter de almindelige regler for flytning af dyr.

7.3 Dispensation fra regler om flytning

Fødevarestyrelsen kan give dispensation fra visse regler om flytning af dyr.

Der kan under særlige omstændigheder gives dispensation fra følgende regler om flytning:

– At det i det lavprævalente område udelukkende er slagtedyrsbesætninger, der kan modtage dyr fra niveau 1 besætninger i det højprævalente område, og at de herefter kun må levere dyr til slagtning, jf. § 14 og § 16, stk. 1.

– At en niveau 2-besætning i det lavprævalente område udelukkende må fraføre dyr til slagtning, jf. § 15, stk. 3.

– At dyr fra en niveau 1 besætning i det højprævalente område udelukkende må flyttes til andre besætninger i det højprævalente område eller til slagtning, , jf. § 16, stk. 1.

– At dyr der flyttes i forbindelse med opfyldelse af kontrakter om pasning af dyr og græsning, skal have opholdt sig i en niveau 1 besætning i 9 måneder forud for flytningen, jf. § 18, stk. 3.

I alle tilfælde foretager Fødevarestyrelsen en konkret og individuel vurdering af, om der kan gives dispensation til flytning.

Fødevarestyrelsen kan fastsætte vilkår for dispensationen, fx blodprøvning eller isolation af de dyr der søges dispensation til at flytte. Et vilkår kan også være at besætningen i det højprævalente område er i niveau 1 og har været det i mindst 9 måneder. Det kan desuden være relevant at se på flytte- og besætningshistorikken af de enkelte dyr, der ønskes flyttet.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 31, stk. 2.

En ansøgning om dispensation til Fødevarestyrelsen skal indeholde følgende oplysninger:

Antal dyr (CKR-nr. hvis dette er relevant), race, køn, alder, CHR-nr., salmonellastatus for besætningen i det højprævalente område og en begrundelse.

Nedenfor er eksempler på situationer, hvor Fødevarestyrelsen efter en konkret vurdering har givet dispensation til flytning af kvæg fra høj- til lavprævalente områder. Listen er ikke udtømmende.

Generelle flytninger:

1. Der er tale om flytning af en hel eller større del af en besætning og ansøger kan godtgøre, at der ikke er mulighed for at afsætte dyrene fra besætningen i det højprævalente område, fx at der er kontaktet flere handelsmænd uden afsætningsmuligheder.

2. Der er tale om flytning af enkeltdyr, fx avlsdyr eller kvier, og ansøger kan godtgøre, at der ikke er mulighed for at afsætte dyret/dyrene fra besætningen i det højprævalente område, fx at der er kontaktet flere handelsmænd uden afsætningsmuligheder.

3. Køber kan ikke finde andre muligheder for at indkøbe dyr i det lavprævalente område. Der kan fx være tale om meget sjældne racer eller typer af kvæg.

I tilfælde 1-3 fastsætter Fødevarestyrelsen som udgangspunkt følgende vilkår:

- Der skal foreligge negative resultater af blodprøver af op til 8 af de yngste dyr over 3 måneder fra sælgerbesætning (inkl. de dyr der skal flyttes) umiddelbart før salg. Hvis der flyttes mere end 8 dyr, skal det vurderes, om det er relevant, at nogle af prøverne udtages af yngre dyr, end dem der skal flyttes. Hvis der flyttes færre end 8 dyr, skal der også tages prøver af 8 dyr, da testen ikke er velegnet til individprøvning men som besætningsprøve.

- Der skal udtages prøver af op til 8 af de yngste dyr over 3 måneder fra modtagerbesætningen tidligst 3 uger og senest 6 uger efter flytningen. Der skal indgå prøver fra de flyttede dyr i denne prøvetagning, og de resterende prøver skal tages fra dyr, som har haft kontakt med de flyttede dyr. Hvis der flyttes mere end 8 dyr, skal det vurderes, om det er relevant, at nogle af prøverne udtages af yngre dyr i modtagerbesætningen, som har haft kontakt med de flyttede dyr. Der må ikke flyttes dyr fra besætningen før resultaterne af de krævede blodprøver foreligger med negativt resultat.

- Krav om blodprøvetagning skal i alle tilfælde være baseret på en epidemiologisk vurdering af besætningen, og de dyr der skal flyttes. Det betyder, at der i nogle tilfælde kun skal tages prøver fra dyr fra de dele af besætningen, som i denne forbindelse vurderes at være den relevante epidemiologiske enhed. Det kan også være relevant at udtage flere end 8 prøver fra besætningen.

Flytning af dyr inden for ”lukkede systemer”

4. Der kan være tale om flytning af ammetanter og kalve til en besætning/græsning i det lavprævalente område. Hverken ammetanter eller kalve må føres tilbage eller sælges videre til levebrug, men skal sendes til slagtning sammen (lukket system).

Fødevarestyrelsen kan som udgangspunkt give dispensation, hvis besætningen i det højprævalente område er i niveau 1 og har været det i mindst 9 måneder.

I tilfælde 4 fastsætter Fødevarestyrelsen som udgangspunkt følgende vilkår:

- Der må ikke flyttes dyr til levebrug fra modtagerbesætningen, dog må der godt eksporteres.

- Dispensationen er tidsbegrænset (1 år).

Frist for udtagelse af prøver til intensiveret prøvetagning

1. Der kan gives dispensation fra tidsfristen for udtagning af prøver til intensiveret overvågning. Der skal være helt særlige grunde til at give dispensationen. Det kan fx være fordi ejer lige har overtaget besætningen, som ikke har været forsøgt saneret af den tidligere ejer. Der skal i så fald lægges vægt på ejerens forventede engagement i at sanere besætningen for salmonella.

Bemærk, at der ikke er mulighed for at få dispensation for udtagning af prøver.

2. Der kan dispenseres fra tidsfristen på 9 måneder i niveau 1, for dyr der flyttes i forbindelse med opfyldelse af kontrakter om pasning af dyr og græsning. Der vil blive lagt vægt på en samlet vurdering af besætningens S. Dublin historik. Bemærk, at en klage som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, hvilket betyder, at så længe en ansøgning er under behandling, skal reglerne om salmonella hos kvæg overholdes. Dispensationsansøgningen skal sendes til Fødevarestyrelsens veterinærenhed.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 31.

8. Dyrskuer og individprøvning

Kvæg fra besætninger i hele landet kan deltage i dyrskuer, hvis en række krav er opfyldt.

Dyr kan også flyttes til individprøvning på en avlsstation og tilbage til besætningen efter individprøvning, selvom det sker på tværs af de høj- og lavprævalente områder.

Når kvæg skal deltage i dyrskuer, er det et krav, at:

- dyrene de seneste ni måneder forud for flytningen har opholdt sig i en niveau 1-besætning,

- alle niveaugivende prøver fra besætninger i det højprævalente område skal være taget indenfor 12 måneder før flytningen,

- for mælkeleverende besætninger, skal den seneste tankmælksprøve være udtaget højest 1 måned før dyrskuet,

- hvis der deltager dyr fra både det høj- og lavprævalente område, skal de deltagende besætninger i det højprævalente område undersøges for salmonellastatus ved en stikprøve højst seks måneder før flytning. Dette gælder også for dyr fra det lavprævalente område, som midlertidigt opholder sig i det højprævalente område (græsnings- eller pasningsaftaler),

- stikprøven skal indeholde blodprøver fra samtlige dyr, der skal flyttes, og

- prøverne skal være negative, og svaret på stikprøven skal foreligge, før dyrene flyttes.

Efter deltagelse i dyrskue eller individprøvning, kan dyr flyttes tilbage til oprindelsesbesætningen eller til en anden besætning i samme prævalensområde.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 19.

9. Handlingsplan for at bekæmpe S. Dublin i niveau 2- og 3-besætninger

Alle niveau 2- og 3-besætninger skal indgå aftale om salmonellarådgivning med en dyrlæge. Hvis en besætning skifter niveau fra 1 til 2 eller 3, skal aftalen indgås senest tre uger efter, at besætningsejeren har fået besked om niveauskiftet.

Den besætningsansvarlige og dyrlægen skal i samarbejde udarbejde en handlingsplan for at bekæmpe S. Dublin i besætningen. Handlingsplanen skal være aktiv og besætningsspecifik samt føre til en reduktion af antistoffer i prøver fra besætningen. Planen skal endvidere være tidsbegrænset, og indeholde beskrivelser af, hvad der skal ske hvornår.

Ved ”besætningsspecifik” forstås, at handlingsplanen skal indeholde elementer, der er målrettet besætningen. Den må gerne være baseret på en skabelon, som kan være udarbejdet af den praktiserende dyrlæge, men indsatserne skal afspejle besætningsstruktur, de fysiske forhold og smittespredning/belastning.

Ved ”aktiv” forstås, at handlingsplanen skal indeholde prøveudtagning til afklaring af smittespredning og evt. til udpegning af raske smittebærere. Derudover skal den indeholde beskrivelse af ændrede procedurer til at forhindre nysmitte.

Ved ”nysmitte” forstås besætninger, der kommer i niveau 2 eller 3 på baggrund af bakteriologisk eller serologisk positive prøver for S. Dublin. Inden da skal besætningen have været i niveau 1 uafbrudt i mere end 24 måneder.

I bilaget til denne vejledning er det uddybet, hvad en handlingsplan skal indeholde.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 20.

Den besætningsansvarlige skal sikre, at der udtages blodprøver af besætninger i niveau 2 senest 3 måneder efter niveauplaceringen. Prøverne skal udtages af de op til otte yngste dyr over 3 måneder hver tredje måned (kvartalsprøver), indtil besætningen er placeret i niveau 1. I nysmittede besætninger skal disse blodprøver ikke udtages, før besætningen har været i niveau 2 i 12 måneder.

Blodprøverne kan udtages på slagteriet i forbindelse med slagtningen eller i besætningen på levende dyr, der er født og opvokset på ejendommen. Hvis det ikke er muligt, skal dyrene have opholdt sig på ejendommen i mindst tre måneder og have haft kontakt med besætningens øvrige dyr.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 20 og bilag 1, kapitel 5, nr. 35.

Hvis dyr fra en niveau 2 eller 3 besætning sættes på græs, skal den besætningsansvarlige sikre, at besætningen er forsvarligt indhegnet, således at dyrene fra niveau 2 eller 3 besætningen ikke har fysisk kontakt til andre besætninger, der måtte gå på græs i nærheden.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 21.

9.1 Dispensation for tidsfrister

Fødevarestyrelsen kan under særlige omstændigheder dispensere fra tidsfristerne for prøveudtagning i § 20, stk. 4-5. Dette kan for eksempel være i tilfælde, hvor dyrene er på græs, og hvor dyrene alligevel skal indfanges af anden årsag, inden for en given periode.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 31.

9.2 Intensiveret prøveudtagning

Hvis blot en af kvartalsprøverne er positiv (ODC % 50 eller over), skal den besætningsansvarlige sikre, at der gennemføres en intensiveret prøveudtagning i besætningen. Det skal ske senest to uger efter, at resultatet af blodprøverne foreligger.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 20, stk. 5.

Den intensiverede prøveudtagning består af:

a) gødningsprøver fra 5 mælkefodrede spædekalve,

b) gødningsprøver fra 5 kalve mellem 3-6 mdr. gamle,

c) gødningsprøver fra 5 nykælvere (eller alternativt, hvis der ikke er nok nykælvere i besætningen, kvier/køer, der snart skal kælve), og

d) 2 gylleprøver fra ulagret gylleopsamling, fx fortank.

Gødningsprøverne skal så vidt muligt tages rektalt eller som friske gødningsklatter.

Hvis der ikke findes ovenstående kategorier af dyr på ejendommen, udtages prøverne af de 5 yngste dyr samt 5 prøver fra hver af to andre aldersgrupper.

Hvis der udelukkende findes én aldersgruppe af dyr på ejendommen, udtages alle 15 prøver af dyr fra denne aldersgruppe. Er der færre end 15 dyr, skal der udtages prøver af alle dyr.

Prøverne skal tages af en autoriseret dyrlæge og undersøges på et laboratorium, der er akkrediteret til at foretage analysen. Prøverne fra dyrene samles i 3x5 pools på laboratoriet. De to gylleprøver analyseres hver for sig. Prøverne analyseres efter EN/ISO 6579, NMKL nr. 71. eller en valideret metode.

Prøverne indsendes i ren emballage og forsvarligt indpakket, så lækage undgås. Der skal vedlægges en indsendelsesseddel med CHR-nr og, hver enkelt prøve skal være tydeligt mærket med angivelse af prøvetype og aldersgruppe, fx gødning, spædekalve 1-5.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 5.

Ved fund af S. Dublin i en eller flere prøver placeres besætningen i niveau 3, og Fødevarestyrelsen sætter besætningen under offentligt tilsyn. Se også afsnit 11: "Hvornår og hvordan sættes en besætning under offentligt tilsyn".

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 20, stk. 6.

10. Salmonellose i en besætning – den besætningsansvarlige og dyrlægens ansvar

Salmonellose er sygdom forårsaget af salmonellabakterier. Symptomerne på salmonellose hos kvæg er ofte diarré, som kan være blodig, og almen svækkelse, luftvejslidelser samt abort. I besætningen ses bl.a. nedsat mælkeydelse, øget dødelighed og flere aborter.

Diagnosen stilles af en dyrlæge på baggrund af symptomer og påvisning af salmonellabakterier i materiale fra de syge dyr (fx gødnings- eller organprøver).

Hvis den besætningsansvarlige får mistanke om salmonellose i besætningen, skal han eller hun tilkalde en praktiserende dyrlæge. Ved ”den som har dyrene i sin varetægt” forstås den besætningsansvarlige, dvs. den person, som har det daglige ansvar for dyrene, fx ejer.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 3, stk. 1.

Dyrlægen skal forsøge at be- eller afkræfte mistanken om salmonellose, og skal indsende prøver af relevant materiale til et laboratorium, som er akkrediteret til undersøgelsen.

Fødevarestyrelsen betaler, som udgangspunkt, for denne analyse. Det er dog en betingelse, at der er tale om nyudbrud, eller at der ikke har været konstateret salmonellose i besætningen indenfor de seneste seks måneder.

Nyudbrud er:

- første gang der er konstateret salmonellose i besætningen, eller

- når en besætning har haft salmonellose, som er ophørt, men hvor der efter 2 måneder igen opstår symptomer i besætningen.

Dyrlægen skal informere den besætningsansvarlige og Fødevarestyrelsen om resultatet af undersøgelserne.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 3, stk. 2-5 og § 30, stk. 1.

11. Hvornår og hvordan sættes en besætning under offentligt tilsyn

Fødevarestyrelsen sætter en besætning under offentligt tilsyn i en række tilfælde. Se Tabel 4.

Tabel 4: Regler for hvornår en besætning sættes under offentligt tilsyn

Bestemmelse i bekendtgørelsen
Offentlige tilsyn
Konsekvenser
§ 5
Besætningen sættes under offentligt tilsyn, hvis der er konstateret salmonellose
Særslagtning + smittebegrænsende restriktioner inkl. for omsætning af levende dyr
§ 15, stk. 1
Niveau 2-besætninger i det lavprævalente område sættes under offentligt tilsyn. Samlesteder er undtaget.
Flytterestriktioner. Ved slagtning skal dyrene afhentes sidst på ruten. Medfører ikke særslagtning.
§ 20, stk. 6
Hvis der findes S. Dublin bakterier i den intensiverede prøveudtagning, bliver besætningen placeret i niveau 3 og under offentligt tilsyn
Særslagtning + smittebegrænsende restriktioner inkl. for omsætning af levende dyr

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., §§ 5, 15, stk. 1 og 20, stk. 6.

Et offentligt tilsyn pga. salmonellose indebærer en række smittebegrænsende foranstaltninger, som den besætningsansvarlige skal gennemføre:

- Syge dyr i besætningen skal holdes isoleret for at hindre spredning til raske dyr.

- Slagtning af raske dyr fra besætningen skal ske ved særslagtning. Dyrene må under transporten til slagteriet ikke komme i smittefarlig kontakt med dyr fra besætninger, der ikke har salmonellose.

- Der er krav til rengøring og desinfektion af transportmidler og fodtøj. Det er slagteriets ansvar at sikre dette.

- Dyr eller produkter må kun flyttes fra ejendommen efter tilladelse fra og under vilkår fastsat af Fødevarestyrelsen. Mejeriet orienteres af laboratoriet.

Gødning fra besætningen skal behandles efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Det betyder, at gødningen skal betragtes som smittefarlig, og anvendelse samt håndtering skal ske efter nedenstående anvisninger:

- Der skal iværksættes smittebegrænsende tiltag ved gødningshåndtering og ved brug af redskaber, maskiner og lignende. Det betyder, at redskaber, maskiner og lignende, der bruges i besætningen eller til gødningshåndtering, skal rengøres og desinficeres efter brug i besætningen.

- Fjernelse af gødning, redskaber, maskiner og lignende, må kun ske efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen og på nærmere fastsatte vilkår. Det betyder, at gødning som udgangspunkt ikke kan sælges eller afsættes til andre besætninger, medmindre gødningen har undergået en proces der eliminerer risikoen for smittespredning, fx hygiejnisering. I visse tilfælde kan udbringning af gylle ske på afgrøder eller marker, der ikke skal bruges til direkte konsum eller afgræsning. Ved transport af gylle og gødning skal man undgå at køre hen over anden mands jord. Desuden bør man holde afstand til udegående dyr og græsningsarealer.

- Dyrs opholdssteder, redskaber, maskiner og lignende rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisninger.

- Ekstern kontakt til besætningen skal begrænses mest muligt.

- Der skal iværksættes en effektiv skadedyrsbekæmpelse.

- Det offentlige tilsyn skal oplyses til alle, der kommer i kontakt med besætningen, og som dermed er i risiko for at bringe smitten videre.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 22.

12. Hvornår ophæves et offentligt tilsyn

Det offentlige tilsyn, der er pålagt på baggrund af salmonellose, ophæves af Fødevarestyrelsen:

- når Fødevarestyrelsen, på baggrund af besætningsdyrlægens vurdering, erklærer, at der er gået to måneder, siden der har været tegn på salmonellose i besætningen.

- når besætningen er slagtet eller slået ned og Fødevarestyrelsen har godkendt rengøringen og desinfektionen af staldene.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 24, stk. 1.

Baggrunden for, at der skal være en symptomfri periode på to måneder er, at der i denne periode stadig kan være en øget risiko for smittespredning. Det gælder både på slagteriet til det ferske kød og ved handel med levende dyr til dyr i modtagerbesætninger.

Det offentlige tilsyn, der er pålagt på baggrund af fund af S. Dublin-bakterier i den intensiverede prøveudtagning, ophæves:

- for alle typer besætninger: når ejendommen har været placeret i niveau 3 i mindst 3 uger, og der er taget negative blodprøver fra op til 8 af de 8 yngste dyr, over tre måneder. Se tabel 1 i afsnit 5.2 for antal prøver. Blodprøven er negativ, hvis den har en ODC % under 50, eller

- for mælkeleverende besætninger: når ejendommen har været placeret i niveau 3 i mindst 3 uger, og besætningen har negative tankmælksprøver. Gennemsnittet af de seneste fire målinger af antistofniveau i tankmælken skal være under ODC % 25.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 24, stk. 2.

En besætning, der har været placeret i niveau 3 og er sat under offentligt tilsyn, skal være placeret i niveau 2 i minimum seks måneder, før prøvning til niveauskift til niveau 1 kan påbegyndes.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 24, stk. 3.

Det offentlige tilsyn, der er pålagt niveau 2 besætningerne i det lavprævalente område jf. § 15, ophæves af Fødevarestyrelsen, når besætningen kommer i niveau 1.

Se 5.4 og tabel 2.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 24, stk. 4 stk. 3.

13. Slagteriets salmonellaovervågning af fersk kød - svaberprøver

I ferskkødsovervågningen udtager slagteriet svaberprøver af slagtekroppe til undersøgelse for salmonella.

Slagtekroppene udvælges tilfældigt over dagens slagtninger og fra alle slagtelinjer. Prøverne skal udtages i kølerummet efter minimum 12 timers nedkøling.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 9 og bilag 2, kapitel 1.

13.1 Sådan skal der svabres

Der svabres fra fire steder på slagtekroppen: slag, bryst, halestykke og hals (se Figur 2). Der svabres et område på 10 x 10 cm for hvert prøveudtagningssted, først 10 gange i vandret og derefter 10 gange i lodret retning. Alle fire steder skal svabres med den samme gazetampon (steril 16-lags af bomuld med dimensionen 10 x 10 cm) eller lignende. Svabringen skal starte det sted, der forventes mindst kontamineret - først ved slaget og sidst ved halestykket. Der skal bruges en skabelon.

Inden afsvabringen skal tamponen fugtes med 10 ml buffret pepton vand (BPV).

Efter afsvabringen placeres gazetamponen i en steril stomacherpose og sendes til analyse på et akkrediteret laboratorium. Prøverne skal opbevares ved en temperatur på højst 5° C, indtil analysen påbegyndes.

Figur 2: Illustration af prøvesteder

Figur 2

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 2, kapitel 2.

13.2 Oversigt over prøveudtagningsfrekvens og analyseresultater

Tabel 5: Prøveudtagningsfrekvens efter antal slagtede kreaturer

Antal slagtede kreaturer/år (i det forgående kalenderår)
Prøveudtagningsfrekvens
≥ 7.500
5 prøver pr. dag (prøverne analyseres som én samlet prøve)
≥ 2.500 og < 7.500
5 enkeltprøver hver 2. måned
≥ 250 og < 2.500
5 enkeltprøver hvert halvår
< 250
Ikke rutinemæssigt krav om prøveudtagning

Antallet af prøver, der skal udtages i ferskkødsovervågningen, afhænger af, hvor mange kreaturer der er slagtet i det foregående år. Slagterier, som har en begrundet forventning om at slagte væsentligt færre eller væsentligt flere kreaturer end det foregående år, skal udtage prøver i forhold til det forventede slagtetal. Med væsentligt menes, at slagtetallet ændres således, at slagteriet får en anden prøveudtagningsfrekvens. Bestemmelsen gælder også for nystartede slagterier. Se Tabel 5. Slagterier, der udtager enkeltprøver, skal udtage de fem prøver samme dag. Hvis det ikke er muligt, kan prøveudtagningen af de fem prøver strækkes til op til en uge.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 2, kapitel 2, nr. 4.

Den virksomhedsansvarlige skal indberette resultatet af overvågningen til Fødevarestyrelsen. Månedens resultater skal indberettes senest 14 dage inde i den efterfølgende måned. Man kan evt. bruge skemaet i bekendtgørelsens bilag 2, kapitel 7.

På slagterier, der det seneste kalenderår har slagtet 7.500 eller flere kreaturer, må der på 16 prøvedage højst findes 1 positiv samleprøve, uanset salmonellatype. Der skal løbende evalueres på 16 slagtedage som et rullende vindue. Det vil sige, at der hver slagtedag foretages en evaluering på baggrund af de seneste 16 slagtedage. Ved to eller flere positive samleprøver skal virksomheden følge op.

Slagterier, der det seneste kalenderår har slagtet under 7.500 kreaturer, skal følge op på ethvert fund af salmonella i overvågningen.

Virksomheden skal søge at afklare baggrunden for overskridelsen. Afklaringen skal omfatte:

a) Tilbagesporing og gennemgang af oprindelsesbesætningens salmonellastatus,

b) gennemgang af virksomhedens egenkontrolresultater for slagtehygiejne, herunder evt. resultater af andre mikrobiologiske undersøgelser, gødningsregistrering mv., og

c) gennemgang af virksomhedens slagteprocesser og hygiejne – herunder HACCP plan.

Hvis virksomheden finder en sandsynlig årsag til overskridelsen, skal der iværksættes korrigerende handlinger for at sikre mod gentagelse. Hvis virksomheden ikke kan finde en årsag eller vurderer, at der er tale om en gentagen kontamination, bør virksomheden iværksætte en udvidet prøvetagning for at afdække årsagen til problemet. Den rutinemæssige overvågning fastholdes under den udvidede prøveudtagning.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 2, kapitel 5-6.

14. Særslagtning

Kreaturer skal slagtes ved særslagtning, når de kommer fra en besætning, der:

- er sat under offentligt tilsyn pga. salmonellose forårsaget af S. Dublin,

- er sat under offentligt tilsyn på grund af salmonellose forårsaget af andre salmonellatyper end S. Dublin, eller

- er placeret i niveau 3 på baggrund af fund af S. Dublin-bakterier i den intensiverede prøveudtagning.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 22 og bilag 6, kapitel 1.

Det er kun slagterier med permanent veterinærkontrol, der kan særslagte. Formålet med særslagtningen og den efterfølgende mikrobiologiske kontrol er at sikre, at salmonellaforekomsten på slagtekroppene er på samme lave niveau som på slagtekroppe, der stammer fra besætninger uden salmonellose.

Særslagtningen skal ske som det sidste på dagen og så vidt muligt sidst på ugen. Dyr, som skal særslagtes, må ikke stå over til næste dag, da det øger risikoen for smittespredning. Slagtningen skal ske under skærpede hygiejniske forhold, som fx nedsat slagtehastighed og øget opmærksomhed ved afhudning, evisceration og plucks-udtagning. Slagtekæde og udstyr skal rengøres og desinficeres efter særslagtningen. Hvis slagtekroppen forurenes med gødning, som det ikke er muligt at fjerne i efterkontrollen, skal slagtekroppen kasseres.

Efter slagtningen skal slagtekroppene undersøges for forekomst af salmonella.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 6, kapitel 3 og 4.

14.1 Særslagtning pga. S. Dublin og bedømmelse af slagtekroppe

Hvis slagtekroppene stammer fra besætninger under offentligt tilsyn pga. fund af S. Dublin i den intensiverede prøveudtagning eller salmonellose, der skyldes S. Dublin, skal samtlige slagtekroppe undersøges. Prøverne skal udtages efter mindst 12 timers køl.

Slagtekroppe uden fund af salmonella kan omsættes som fersk kød. Slagtekroppe med fund af salmonella (gælder alle typer) skal varmebehandles. Slagtekroppene tilbageholdes, indtil analyseresultatet foreligger, og skal holdes adskilt fra andre slagtekroppe og andet kød.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. § 23, bilag 6, kap. 5.

14.2 Særslagtning pga. andre salmonellatyper og bedømmelse af slagtekroppe

Hvis slagtekroppene stammer fra besætninger under offentligt tilsyn pga. salmonellose, der ikke skyldes S. Dublin, kan slagteriet vælge at udtage stikprøver af et afgrænset parti af slagtekroppe, eller at udtage prøver af samtlige slagtekroppe til enkeltvis bedømmelse af slagtekroppene. Prøverne kan udtages før eller efter (mindst 12 timer), slagtekroppene nedkøles.

Hvis der udtages stikprøver, skal de udtages jævnt fordelt blandt slagtekroppe i partiet. Partiet kan bestå af slagtekroppe fra alle særslagtningsbesætninger i dagsleverancen eller delleverancer. Tabel 6 viser antallet af stikprøver, afhængigt af partiets størrelse og tidspunkt for prøvetagning, samt grænseværdi for acceptabel forekomst. Hvis grænseværdien overskrides, skal partiet henvises til varmebehandling.

Tabel 6: Antal stikprøver samt grænseværdi.

Antal slagtekroppe i dags-/del-leverancer
Antal prøver
Maximalt antal positive
før køl: op til 20
4
0
før køl: over 20
9
1
efter køl: op til 20
8
0
efter køl: over 20
19
1

Slagteriet skal holde partiet tilbage, indtil prøveresultatet foreligger.

Hvis et slagteri fem særslagtningsdage i træk har kunnet frigive slagtekroppene, fordi grænseværdien ikke var overskredet, kan slagteriet få en skriftlig tilladelse af Fødevarestyrelsen til fremover, at frigive slagtekroppene efter prøvetagning, men før prøveresultatet foreligger. Hvis grænseværdien derefter overskrides, skal slagtekroppe ved efterfølgende særslagtninger igen holdes tilbage, indtil resultatet foreligger.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 7.

14.3 Særslagtning - udtagning af svaberprøver

Prøverne skal tages ved at afsvabre en ca. 10 cm bred bane fra kanten af den halve slagtekrop og hele vejen rundt både udvendigt og indvendigt. Derudover skal der afsvabres andre steder på slagtekroppen, som mistænkes for at være inficeret.

Afsvabringen skal inddrage bækkenindgangen til og med endetarmsåbningen, mellemgulvets tilhæftningssted, området omkring nyrerne samt for- og bagskanke. Der skal afsvabres med et tryk på ca. 2 kilo med en jævn bevægelse oppefra og ned.

Afsvabringen skal foretages med en 16-lags steril gazetampon af bomuld, med dimensionerne 10 x 10 cm. Gazetamponen skal inden afsvabringen fugtes med 10 ml buffret pepton vand (BPV)

Stomachherposen skal ved afsvabringen åbnes sterilt, og vrangen vendes ud på stomacherposen med sterile handsker. Stomacherposen anvendes desuden som en handske under afsvabringen.

Efter afsvabringen af slagtesidens yderside vendes en ny side ud på svaberen, og den indvendige side af slagtekroppen afsvabres. Derefter krænges posen tilbage, bøjes om og placeres i en ny stomacherpose, der lukkes med en klemme.

Prøverne skal opbevares ved + 0-5 °C indtil analysen. Prøverne skal mærkes sådan at de slagtedyr, hvoraf prøverne er udtaget, tydeligt kan identificeres.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 3, kapitel 2, 3 og 4.

14.4 Varmebehandling i stedet for mikrobiologisk undersøgelse

I stedet for mikrobiologisk undersøgelse af slagtekroppe/parti, kan slagteriet vælge at varmebehandle slagtekroppene. Varmebehandlingen skal sikre en centrumtemperatur på mindst 75 grader C eller ske ved en kombination af temperatur og tid, som sikrer fravær af salmonella.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 6, kapitel 5 nr. 14.

Stammer kødet fra en besætning under offentligt tilsyn på grund af salmonellose, forårsaget af andre salmonellatyper end S. Dublin, kan kødet også bruges til saltning.

Slagtekroppe og kød (inkl. plucks/indmad), der skal saltes, må ikke bruges til spiseklare produkter, med mindre produktet har undergået én eller flere processer, som sikrer, at produktet er frit for salmonella. Virksomheden skal dokumentere effekten af disse processer overfor Fødevarestyrelsen.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., bilag 6, kapitel 7, nr. 26-27.

15. Kritisk resistent salmonella

En salmonellabakterie betegnes som kritisk resistent, hvis analyseattesten viser, at bakterien som minimum er resistent overfor et eller flere af følgende antibiotika:

- fluorokinoloner og andre kinoloner (ciprofloxacin og/eller nalidixinsyre i testpanelet),

- 3. eller 4. generations cephalosporiner (ceftiofur og/eller cefotaxime i testpanelet), og/eller

- carbapenemer (meropenem i testpanelet).

Disse antibiotika er kritisk vigtige til behandlingen af mennesker. De er valgt på baggrund af WHO´s anbefalinger for de vigtigste typer af antibiotika, som bør reserveres til humant brug for at bevare behandlingsmuligheder og mindske risiko for resistensudvikling2. Resistens mod disse typer bliver derfor overvåget.

Hvis en laboratorieundersøgelse af materiale fra besætningen viser kritisk resistente salmonella, vil det fremgå af analyseresultatet. Et ”R” på analyseattesten betyder resistent, mens ”S” betyder sensitiv/følsom, dvs. ikke resistent.

Hvis resistensen omfatter én af de ovenfor nævnte antibiotikatyper, vil der på analyseattesten stå en bemærkning om fund af kritisk resistente salmonella.

Den besætningsansvarlige skal underrette alle aftagere af sit kvæg om fund af kritisk resistens. Meddelelsespligten er kun fremadrettet og gælder fra det tidspunkt, hvor den besætningsansvarlige har fået analyseresultatet om kritisk resistens.

Bekendtgørelse om salmonella i kvæg m.m. § 10.

15.1 Smitteopsporing ved fund af kritisk resistens i besætning

Hvis der bliver fundet kritisk resistente salmonella i en besætning, skal der gennemføres en smitteopsporing efter § 10 (besætningsprøver) eller § 11 (prøver af kød eller kødprodukter), for så vidt muligt at identificere oprindelsesbesætningen.

Hvis man påviser kritisk resistent salmonella ved laboratoriemæssig undersøgelse af materiale fra besætningen, er den besætningsansvarlige ansvarlig for at gennemføre en smitteopsporing og kortlægge besætningens medicinforbrug.

Smitteopsporingen og kortlægningen af medicinforbruget skal som minimum beskrive:

- medicinforbrug i besætningen inden for de sidste ni måneder,

- oplysninger om, hvem besætningen har indkøbt dyr fra, og

- andre forhold, som har kunnet føre til introduktion af resistens i besætningen (fx overslæb af smitte fra besætninger, personer, via indkøb af dyr eller maskinfællesskab med andre besætninger).

Det er den besætningsansvarlige, som skal forestå udredningen. Udredningen bør udarbejdes i samarbejde med den praktiserende dyrlæge eller anden kompetent rådgiver.

Den besætningsansvarlige skal indsende en redegørelse for smitteopsporing til Fødevarestyrelsen inden for to måneder. Der er ikke nogen formelle formkrav til udformningen af redegørelsen ud over de i § 10, stk. 1, nr. 1 nævnte.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., §§ 10 og 11.

15.2 Gødning fra besætninger med kritisk resistent salmonella

Gødning (flydende eller fast) fra besætninger med kritisk resistente salmonellabakterier kan indeholde de resistente bakterier fra dyrene. Derfor må man ikke bruge gødning fra de pågældende besætninger til at gøde spiseklar frugt og grøntsager eller til græsningsarealer i den periode, hvor græsset bliver benyttet til frisk udfodring og græsning. Det er for at undgå, at de resistente bakterier spredes til mennesker eller andre dyr.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 10.

15.3 Frihed for kritisk resistens

Det er op til den besætningsansvarlige, om vedkommende ønsker at opnå frihed for kritisk resistens.

En besætning kan erklæres fri for kritisk resistent salmonella på følgende måder:

- Ved intensiveret prøveudtagning, hvor der ikke findes kritisk resistente salmonellabakterier. Den intensiverede prøveudtagning er beskrevet i bilag 5 til bekendtgørelsen.

- Besætningen er slagtet eller slået ned, og rengøring samt desinfektion af stalde og inventar er godkendt af Fødevarestyrelsen.

- Når besætningen er placeret i S. Dublin niveau 1, såfremt det drejer sig om kritisk resistent S. Dublin.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 10, stk. 3.

15.4 Smitteopsporing ved fund af kritisk resistens i slagtekroppe, kød eller kødprodukter

Hvis en virksomhed finder kritisk resistens på slagtekroppe, i kød eller kødprodukter, skal virksomheden gennemføre en smitteopsporing for at identificere oprindelsesbesætningerne.

Ved positive fund fra slagtekroppe skal besætningen udpeges eller som minimum de fem besætninger, der er taget ferskkødsprøver fra.

Ved positive fund i opskåret kød bør slagteriet eller opskæringsvirksomheden udarbejde en liste over de besætninger, der sandsynligvis er involverede. Listen bør indeholde oplysninger om oprindelsesland og være udarbejdet i programmet Excel.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 11.

Der stilles ikke krav om opfølgning i oprindelsesbesætningen, og der er heller ikke krav om tilbagetrækning af kød alene på baggrund af fund af kritisk resistens. Det kan nemlig ikke med sikkerhed vides, om fund kan henføres til oprindelsesbesætningerne eller evt. skyldes kontaminering under transport eller på slagteriet. Oplysningerne vil i første omgang være med til at give en idé om omfanget af disse resistenstyper i kvæg.

Virksomheden skal indsende en redegørelse for smitteopsporing til Fødevarestyrelsen indenfor to måneder efter beskeden om, at der er fundet kritisk resistent salmonella.

Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m., § 11, stk. 2.

Fødevarestyrelsen, den 8. marts 2017

Karin Breck


Bilag

Vejledning om udarbejdelse af handlingsplan

a) Handlingsplan for sanering for salmonella i malkekvægsbesætninger

For alle besætninger i niveau 2 og 3 gælder det, at den besætningsansvarlige, i samarbejde med dyrlægen, skal udarbejde en handlingsplan for bekæmpelsen. Handlingsplanen skal indeholde besætningsspecifikke mål og metoder.

Handlingsplanen skal som minimum indeholde følgende punkter:

- Målsætning. Beskrivelse af hvornår besætningen forventes at opfylde bekendtgørelsens krav for at komme i salmonellaniveau 1.

- Kortlægning af udbredelse og smitteveje i besætningen.

- Beskrivelse af nødvendige hygiejniske og driftsmæssige forbedringer.

- Strategi for testning af kalve, kvier og evt. køer og en plan for vurdering af resultaterne.

- Indkøb af dyr.

b) Målsætning

I mælkeleverende besætninger fastlægges målsætningen ud fra besætningens aktuelle ODC% i tankmælken og resultater af evt. tidligere undersøgelser af smittespredningen til kalve og ungdyr i besætningen.

I ikke-mælkeleverende besætninger fastlægges målsætningen ud fra omfanget af positive slagtedyrsprøver evt. suppleret af tidligere undersøgelser af smittespredningen til kalve og ungdyr i besætningen.

Der skal identificeres og beskrives en mulig og realistisk tidshorisont for, hvor lang tid sanering for salmonella vil tage i besætningen.

c) Kortlægning af udbredelse og smitteveje

Der skal udtages prøver til undersøgelse af, om der er aktiv smitte blandt kalvene. Udtag blodprøver af en stikprøve af kalve mellem 3-6 måneder i besætningen. Der bør testes mindst 10 kalve/ungdyr. I små besætninger testes alle dyr. I store besætninger testes ca. 20 tilfældigt udvalgte kalve mellem 3-6 måneder gamle, dog allerhelst halvdelen af kalvene for at få et godt indblik i, hvor stor smittespredningen er blandt de unge kalve.

Hvis der ingen smittespredning er blandt kalvene, vil alle ELISA-målinger ligge på eller meget tæt på 0 ODC%. Hvis der er smittespredning blandt kalvene, vil der ofte være flere af kalvene, der ligger middelhøjt (over 25 ODC%) til højt (over 50 ODC%) i antistofniveau. I Figur 3 ses et typisk billede af antistofmålinger fra en besætning med aktiv smittespredning blandt kalvene. Det er muligt at trække sådanne grafiske oversigter over antistofmålingerne hos de dyr, man har testet via Dyreregistrering.

Figur 3

Figur 3: S. Dublin antistofniveau vs. alder opgjort i måneder i en besætning med aktiv smittespredning blandt de unge kalve. Der er testet 21 kalve. Bemærk, at godt halvdelen af de testede kalve har høje antistofniveauer i blodet. Hvis kalvene ikke havde været udsat for salmonella-bakterier, ville de have ligget tæt på 0 ODC% alle sammen.

d) Beskrivelse af nødvendige hygiejniske og driftsmæssige forbedringer

Stalde og pasningsrutiner skal gennemgås kritisk. Gå besætningen samt alle staldafsnit igennem systematisk, identificer risikomomenter for smittespredning, evt. ved brug af værktøj til vurdering af smitterisiko, og lav en opsummering samt en handlingsplan ud fra gennemgangen. Kig efter symptomer på smitte og på højt smittepres i bokse og dybstrøelse.

– Hvor sker der formentlig mest nysmitte?

– Hvordan kan infektionen blive spredt i besætningen?

– Hvor er der reelt mulighed for at gøre noget for at forbedre forholdene?

Manualen "Indsats mod Paratuberkulose og S. Dublin" er et godt værktøj til at komme systematisk gennem hele besætningen og få udpeget vigtige området at gøre noget ved.

Manualen er tilgængelig på https://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Sundhed-og-dyrevelfaerd/Sider/Raadgivermanual__Paratuberkulose_og_Salm.aspx

e) Udpegning og udsætning af raske smittebærere

Raske smittebærere er dyr uden symptomer på smitte med S. Dublin, som er bærere af bakterien, og lejlighedsvist udskiller den, hovedsagelig med gødningen (men også i mælk, spyt, urin og børsekret). En rask smittebærer har langt overvejende en høj antistofreaktion i blod og mælk, dvs. over 50-80 ODC% i flere på hinanden følgende prøver. Problemet med at udpege de raske smittebærere er, at dyr, der ikke er raske smittebærere, kan have et lignende billede af antistofmålinger, hvis de går i et miljø, hvor de konstant bliver udsat for smitten.

Derfor virker udpegning af raske smittebærere kun, hvis smittevejene blandt kalve og ungdyr har været lukket i mindst et år, og man har sørget for, at hygiejnen er god i kostalden, særligt på foder-bord og omkring vandkar.

Vent med at tage individmælkeprøver for salmonella til:

- Der ikke længere sker smittespredning til spæd- og småkalve.

- Indholdet af antistoffer i tankmælken er stabilt og gerne på et ikke for højt niveau (40 – 70).

Indholdet af salmonellaantistoffer i individmælkeprøver afspejles i tankmælken. Hvis tankmælks-værdier for S. Dublin er højt eller middelhøjt (50-100 ODC %), vil der oftest være mange køer med høje antistoftal i besætningen. Mange af dem kan efterfølgende få kontrol over infektionen og dermed lave antistofniveauer. Individmælkeprøverne fortæller derfor ikke ret meget nyt i den situation, og man bør vente med at begynde at udpege raske smittebærere ved hjælp af gentagne målinger på mælk, til man er sikker på, at der ikke længere er smitte blandt køer eller ungdyrene. Ofte vil der kun være meget få eller slet ingen raske smittebærere.

Er man i tvivl om et antistofsvar hos en enkelt ko, kan man udtage en blodprøve kort tid efter og sammenligne resultaterne. Det er væsentligt at bemærke, at betydningen af at identificere og evt. udsætte ”raske smittebærere” er usikker. De væsentligste parametre for en effektiv sanering er, i hvor høj grad der overføres smitte til kalve og besætningens generelle hygiejneniveau.

Start med de dyr, der vedvarende har de højeste antistofværdier i prøver af blod eller mælk. Vær opmærksom på, at mælkeprøver fra nykælvere ikke er egnet til S. Dublin ELISA. Vent derfor med at udtage mælkeprøve til mindst 1-2 uger efter kælvning.

f) Indkøb af dyr

Indkøb af dyr skal ske fra niveau 1-besætninger og i overensstemmelse med reglerne om flytning af dyr.

Se afsnit 7.

Officielle noter

1 Bekendtgørelse nr. 537 af 1. juni 2016 om salmonella hos kvæg m.m.

2 WHO list of Critically Important Antimicrobials (CIA), 3. Revision 2011.